Gelex

Anordning om visse forholdsregler mod Irak

OphævetVersion 1990-11-17fra 1990-11-17 til 1991-06-11
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1990/752@1990-11-17/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
  2. Underskrift 1
  3. Underskrift 2
  4. Underskrift 3

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I henhold til § 1 i lov nr. 156 af 10. maj 1967 om visse

forholdsregler i henhold til De Forenede Nationers pagt, som ændret

ved lov nr. 228 af 6. juni 1985, §§ 1-2 i lov om anvendelse af visse

af De Europæiske Fællesskabers retsakter om ind- og udførsel af

varer, jf. lovbekendtgørelse nr. 267 af 11. april 1988, samt under

henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2340/90 af 8. august 1990

om forhindring af Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og

Kuwait, afgørelse (nr. 90/414/EKSF) truffet af repræsentanterne for

regeringerne for Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabs medlemsstater

forsamlet i Rådet den 8. august 1990 om forhindring af samhandelen

vedrørende Irak og Kuwait og Rådets forordning (EØF) nr. 3155/90 af

29. oktober 1990 om udvidelse og ændring af forordning (EØF) nr.

2340/90 om forhindring af Fællesskabets samhandel for så vidt angår

Irak og Kuwait, fastsættes herved til opfyldelse af De Forenede

Nationers Sikkerhedsråds resolution nr. 661, 666 og 670:

§ 1.

Stk. 1. Samhandel og præstation af ikke-finansielle tjenesteydelser for så vidt angår Irak og Kuwait og handlinger, der har til formål at fremme sådan samhandel og Iraks eller Kuwaits økonomi, er forbudt efter bestemmelserne i Rådets forordninger (EØF) nr. 2340/90 af 8. august 1990 om forhindring af Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og Kuwait og (EØF) nr. 3155/90 af 29. oktober 1990 om udvidelse og ændring af forordning (EØF) nr. 2340/90 om forhindring af Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og Kuwait. Forordningerne er optaget som bilag til denne anordning.

Stk. 2. Samme regler som i stk. 1 gælder for varer omfattet af traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

§ 2.

Stk. 1. Tilgodehavender, herunder værdipapirer og likvide midler, der tilhører den irakiske stat eller juridiske og fysiske personer, som er hjemmehørende i Irak, skal indsættes på spærrede konti eller depoter i danske pengeinstitutter.

Stk. 2. De kontoførende institutter skal spærre de konti i Værdipapircentralen, hvor den irakiske stat eller de i stk. 1 nævnte personer er registrerede som ejere eller rettighedshavere.

Stk. 3. Transferering til udlandet af betalingsmidler af enhver art til brug eller rådighed for den irakiske stat eller de i stk. 1 nævnte personer, kan ikke foretages uden tilladelse fra Industriministeriet.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte spærrede konti og depoter kan ikke åbnes uden tilladelse fra Industriministeriet.

§ 3.

Stk. 1. Industriministeren udsteder udførselstilladelse til eksport af de i Rådets forordning (EØF) nr. 3155/90 af 29. oktober 1990 om udvidelse og ændring af forordning (EØF) nr. 2340/90 om forhindring af Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og Kuwait i bilag II omhandlede lægemidler.

Stk. 2. Når humanitære hensyn taler derfor, kan industriministeren, efter samråd med udenrigsministeren, dispensere fra forbuddet i § 1 for så vidt angår fødevarer til Irak eller Kuwait i forbindelse med nødhjælpsaktioner. Udførselstilladelse udstedes i hvert enkelt tilfælde af industriministeren.

§ 4.

Stk. 1. Skibe, der er registreret i Irak, må ikke anløbe danske havne, såfremt et sådant skib har været benyttet eller benyttes til at overtræde De Forenede Nationers sikkerhedsråds resolution nr. 661 (1990) om en handelsembargo over for Irak og Kuwait. Dette forbud gælder dog ikke, såfremt anløb af dansk havn sker under sådanne omstændigheder, der efter international ret er anerkendt for at beskytte menneskeliv.

Stk. 2. Skibe omfattet af stk. 1 skal tilbageholdes, såfremt dansk havn anløbes. Udgifterne i forbindelse med tilbageholdelsen afholdes endeligt af skibets ejer.

§ 5.

Stk. 1. Personer, herunder bestyrelsesmedlemmer i virksomheder, der overtræder §§ 1 og 2, straffes efter § 110c, stk. 2, i borgerlig straffelov med bøde, hæfte eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Er overtrædelsen af § 1, stk. 1, begået af et aktieselskab, andelsselskab, anpartsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan bødeansvar.

§ 6.

Stk. 1. Udbyttet ved handlinger, der er strafbare efter §§ 1 og 2, skal konfiskeres. Straffelovens § 75, stk. 1, 2. pkt., § 76, stk. 1 og stk. 3-5, og § 77, stk. 1 og 3, finder tilsvarende anvendelse på konfiskation efter denne bestemmelse.

§ 7.

Stk. 1. Forholdsreglerne i denne anordning omfatter også danske statsborgere, der opholder sig uden for den danske stat.

§ 8.

Stk. 1. Anordningen træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves Anordning nr. 565 af 9. august 1990 om visse forholdsregler mod Irak.

Stk. 3. Konti og depoter, der er spærrede i henhold til § 2 i Anordning nr. 565 af 9. august 1990 om visse forholdsregler mod Irak, forbliver spærrede og er omfattet af § 2, stk. 4, i denne anordning.

§ 9.

Stk. 1. Anordningen gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Underskrift 1

Givet på Marselisborg Slot, den 16. november 1990 Under Vor Kongelige Hånd og Segl I Dronningens Navn: FREDERIK Kronprins / Anne Birgitte Lundholt Bilag RÅDETS FORORDNING (EØF) nr. 2340/90 af 8. august 1990 om forordning af Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og Kuwait RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - ud fra følgende betragtninger: Den alvorlige situation, der er opstået som følge af Iraks invasion af Kuwait, og som er omfattet af resolution 660 (1990) vedtaget af FN's Sikkerhedsråd, har givet anledning til en erklæring fra Fællesskabet og dets medlemsstater, vedtaget den 4. august 1990 inden for rammerne af det politiske samarbejde, der uden forbehold fordømmer nævnte invasion, og som kræver øjeblikkelig og ubetinget tilbagetrækning af de irakiske styrker fra Kuwaits område, og til en beslutning om økonomiske foranstaltninger over for Irak; på baggrund af Iraks nægtelse af at overholde resolution 660 har Sikkerhedsrådet vedtaget resolution 661 (1990) af 6. august 1990 om en handelsembargo over for Irak og Kuwait; under disse omstændigheder bør Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og Kuwait forhindres; Fællesskabet og dets medlemsstater har besluttet at anvende et fællesskabsinstrument for at sikre en ensartet gennemførelse i Fællesskabet af de foranstaltninger vedrørende samhandelen med Irak og Kuwait, som FN's Sikkerhedsråd har truffet beslutning om; det bør undgås, at denne forordning berører varer, som disse lande har udført inden den 7. august 1990, og leverancer udelukkende til medicinsk brug samt levnedsmidler, når dette er humanitært begrundet; under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 113; under henvisning til forslag fra Kommissionen - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 Fra den 7. august 1990 er det forbudt 1) til Fællesskabets område at indføre enhver vare, der har oprindelse i eller hidrører fra Irak eller Kuwait; 2) til nævnte lande at udføre enhver vare, der har oprindelse i eller hidrører fra Fællesskabet. Artikel 2 Fra den i artikel 1 nævnte dato er det forbudt på Fællesskabets område eller ved hjælp af luftfartøjer og skibe, der er registreret i en medlemsstat og for enhver statsborger i Fællesskabet 1) at udføre nogen form for virksomhed eller handelstransaktion, herunder enhver handling vedrørende allerede indgåede eller delvist gennemførte transaktioner, der har til formål eller medfører, at eksporten af varer, som har oprindelse i eller hidrører fra Irak og Kuwait, fremmes; 2) at sælge eller levere nogen vare, uanset hvor denne har oprindelse, eller hvorfra den hidrører - til nogen fysisk eller juridisk person i Irak eller Kuwait - til nogen anden fysisk eller juridisk person med henblik på handelsvirksomhed på eller udøvet fra Iraks eller Kuwaits områder; 3) at udføre nogen form for virksomhed, der har til formål eller medfører, at nævnte salg eller leverancer fremmes. Artikel 3 1. Artikel 1, nr. 2), og artikel 2, nr. 2), gælder ikke for de i bilaget anførte varer. 2. Artikel 1, nr. 1), og artikel 2, nr. 1), er ikke til hinder for indførsel på Fællesskabets område af de i artikel 1, nr. 1), omhandlede varer, som har oprindelse i eller hidrører fra Irak eller Kuwait, og som er udført inden den 7. august 1990. Artikel 4 Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Underskrift 2

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. august 1990. På Rådets vegne G. DE MICHELIS Formand

Bilag

VARER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK 1

A. Lægemidler

ex kapitel 29

Alle produkter, der er optaget på Verdenssundhedsorganisationens liste over internationale fællesnavne (I.N.N.) eller modificerede internationale fællesnavne (I.N.N.M.)

2937 Hormoner, naturlige eller syntetisk reproducerede, derivater deraf, der hovedsagelig anvendes som hormoner, andre sterioder, der hovedsagelig anvendes som hormoner

2941 Antibiotika

3001 Kirtler og andre organer til organo-terapeutisk brug, tørrede også pulveriserede; ekstrakter af kirtler eller andre organer eller af deres sekreter, til organo-terapeutisk brug, heparin og salte deraf; andre menneskelige eller animalske stoffer tilberedt til terapeutisk eller profylaktisk brug, ikke andet steds tariferet

3002 Menneskeblod; dyreblod tilberedt til terapeutisk, profylaktisk eller diagnostisk brug; antisera og andre blodbestanddele; vacciner, toksiner, mikroorganismekulturer (undtagen gær) samt lignende produkter

3003 Lægemidler (undtagen produkter henhørende under pos. 3002, 3005 og 3006), bestående af mindst to produkter, der er blandede til terapeutisk eller profylaktisk brug, ikke i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg

3004 Lægemidler (undtagen produkter henhørende under pos. 3002, 3005 og 3006), bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg

3005 Vat, bind og lignende varer (f.eks. bandager, hæfteplastre, omslag), imprægneret eller overtrukket med pharmaceutiske præparater eller i former eller pakninger til detailsalg til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær anvendelse

3006 Pharmaceutiske produkter som nævnt i bestemmelse 3 til dette kapitel.

B. Levnedsmidler

Alle levnedsmidler bestemt til humanitære formål i forbindelse med nødhjælpsaktioner.

RÅDETS FORORDNING (EØF) nr. 3155/90

af 29. oktober 1990

om udvidelse og ændring af forordning (EØF) nr. 2340/90 om forhindring af

Fællesskabets samhandel for så vidt angår Irak og Kuwait

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

ud fra følgende betragtninger:

Den 1. samt den 6. og 7. oktober 1990 gav medlemsstaternes udenrigsministre på ny udtryk for, at de er overbevist om, at en fuldstændig gennemførelse af den embargo over for Irak, som De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har truffet afgørelse om, er en afgørende betingelse for at nå til en fredelig afslutning på krisen;

Rådet vedtog den 8. august 1990 forordning (EØF) nr. 2340/90, som sigter på at forhindre Fællesskabets samhandel med Irak og Kuwait;

under hensyn til forværringen af situationen siden vedtagelsen af nævnte forordning har Fællesskabet og dets medlemsstater i deres erklæringer af 7. og 17. september 1990 bekræftet nødvendigheden af at iværksætte De Forenede Nationers Sikkerhedsråds resolutioner 660 (1990), 661 (1990) og 666 (1990) og deres vilje til at gennemføre en effektiv aktion; Fællesskabet og dets medlemsstater har besluttet at anvende et fællesskabsinstrument, der skal sikre en ensartet iværksættelse i Fællesskabet af de foranstaltninger vedrørende samhandelen med Irak og Kuwait, som De Forenede Nationers Sikkerhedsråd har vedtaget;

De forenede Nationers Sikkerhedsråd har med resolution 670 (1990) vedtaget, at staterne skal træffe passende foranstaltninger for at sikre en effektiv gennemførelse af embargoen på luftfartsområdet;

på baggrund af De Forenede Nationers Sikkerhedsråds ovennævnte resolutioner er det hensigtsmæssigt at tillade visse legale kuwaitiske foretagender, der er kontrolleret og anerkendt af Kuwaits lovlige regering, under visse betingelser at udøve deres aktiviteter i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale love;

ifølge artikel 3, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2340/90 gælder forbuddet mod eksport til Irak og Kuwait ikke for levering af bl.a. varer, der udelukkende er til medicinsk brug, og som er opført i bilaget til forordningen;

listen over lægemidler i nævnte bilag omfatter visse produkter eller substanser, som vil kunne anvendes til andre formål end rent medicinske;

disse produkter og substanser på listen over produkter til rent medicinsk brug bør derfor fjernes fra listen, og det bør forbydes at eksportere dem til Irak og Kuwait;

med henblik på sikring af en tilstrækkelig effektiv kontrol med eksporten til Irak og Kuwait af de i nævnte bilag omhandlede varer, bør denne eksport være betinget af en forhåndstilladelse, som meddeles af medlemsstaternes kompetente myndigheder;

det forekommer nødvendigt, at medlemsstaterne og Kommissionen hurtigt udveksler oplysninger om de tilladelser, der meddeles i forbindelse med fødevarenødhjælp;

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 113;

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Uden at dette berører de forbud, der er indført ved forordning (EØF) nr. 2340/90, er det i Fællesskabet, herunder dets luftrum, fra dets territorium eller via luftfartøjer eller skibe, der er registreret i en medlemsstat, og for alle fællesskabsborgere, fra ikrafttrædelsen af denne forordning forbudt at præstere ikke-finansielle tjenesteydelser med det formål eller den virkning, at Iraks eller Kuwaits økonomi fremmes,

i) med henblik på enhver form for økonomisk aktivitet, der udøves i Irak eller Kuwait, eller som varetages fra disse lande, eller

ii) til en af følgende personer:

- enhver fysisk person i Irak eller Kuwait

- enhver juridisk person, der er konstitueret i henhold til eller falder ind under Iraks eller Kuwaits lovgivning

- ethvert foretagende, som udøver en økonomisk aktivitet (hvad enten det sker i Irak eller Kuwait eller ej), der kontrolleres af personer eller foretagender med hjemsted i Irak eller Kuwait, eller som er konstitueret i henhold til eller falder ind under lovgivningen i et af disse lande.

Gennemførelsesbestemmelserne til forbuddet for så vidt angår luftfart er der redegjort for i bilag I.

2. Forbuddet gælder ikke for post og telekommunikation eller for de lægelige tjenesteydelser, der er nødvendige for, at eksisterende hospitaler kan fungere, eller for ikke-finansielle tjenesteydelser, der præsteres i henhold til kontrakter eller tillægskontrakter, der var indgået, inden forbuddet i henhold til forordning (EØF) nr. 2340/90 trådte i kraft, og hvis opfyldelse allerede var påbegyndt inden dette tidspunkt.

Artikel 2

1. Artikel 2, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2340/90 og artikel 1, stk. 1, i nærværende forordning er ikke til hinder for handelstransaktioner eller kontrakter om ikke-finansielle tjenesteydelser, der gennemføres uden for Irak eller Kuwait med legale kuwaitiske foretagender, som er kontrolleret og anerkendt af Kuwaits lovlige regering.

2. Listen over disse foretagender offentliggøres i C-udgaven af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Bilaget til forordning (EØF) nr. 2340/90 erstattes af det bilag, som findes i bilag II til nærværende forordning.

Artikel 4

Eksport af de i bilaget til forordning (EØF) nr. 2340/90 omhandlede varer er betinget af en forhåndstilladelse til eksport, som meddeles af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Artikel 5

Forhåndstilladelse til eksport af de i litra B i bilag II nævnte varer meddeles kun for levnedsmidler, der leveres som gavebistand.

Artikel 6

Medlemsstaterne underretter inden to dage efter meddelelsen af den i artikel 5 nævnte tilladelse Kommissionen om, hvilke fødevarenødhjælpsaktioner de har iværksat.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Underskrift 3

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. oktober 1990. På Rådets vegne A. BATTAGLIA Formand

BILAG I

1. Uanset de rettigheder eller forpligtelser, som medlemsstaterne har fået eller indgået ved internationale overenskomster eller ved kontrakter, licenser eller tilladelser, der er givet, inden denne forordning trådte i kraft, skal medlemsstaterne afslå at give et fly tilladelse til at lette fra deres område, hvis flyet transporterer en last til eller fra Irak eller Kuwait; dette gælder dog ikke for fødevarenødhjælp, hvortil der er givet tilladelse af FN's Sikkerhedsråd eller af den komite, der er nedsat ved resolution 661 (1990), og som er i overensstemmelse med resolution 666 (1990), eller for leverancer til rent medicinsk brug eller udelukkende til UNIIMOG.

2. Medlemsstaterne skal forbyde fly, der skal lande i Irak eller Kuwait, at overflyve deres område, uanset hvor flyet er registreret, medmindre

a) flyet lander i en lufthavn, som en medlemsstat har udpeget uden for Irak eller Kuwait, således at flyet kan blive undersøgt for at sikre, at der ikke er nogen last om bord, som ville udgøre et brud på resolution 661 (1990) eller resolution 670 (1990), og flyet med henblik herpå kan holdes tilbage så længe, det er nødvendigt, eller

b) den pågældende flyvning er blevet godkendt af den komite, der er nedsat ved resolution 661 (1990), eller

c) flyvningen af FN er godkendt som værende udelukkende for UNIIMOG.

3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at et fly, der er registreret på deres område, eller som bruges af en erhvervsdrivende, som har sit vigtigste forretningssted eller sin bopæl på deres område, opfylder bestemmelserne i resolution 661 (1990) og 670 (1990).

BILAG II

»BILAG

VARER OMTALT I ARTIKEL 3, STK. 1

A. Lægemidler

3001 Kirtler og andre organer til organo-terapeutisk brug, tørrede, også pulveriserede; ekstrakter af kirtler eller andre organer eller af deres sekreter, til organo-terapeutisk brug; heparin og salte deraf; andre menneskelige eller animalske stoffer tilberedt til terapeutisk eller profylaktisk brug, ikke andetsteds tariferet.

ex 3002 Menneskeblod; dyreblod tilberedt til terapeutisk, profylaktisk eller diagnostisk brug; antisera og andre blodbestanddele; vacciner til mennesker.

3004 Lægemidler (undtagen produkter henhørende under pos. 3002, 3005 og 3006), bestående af blandede eller ublandede produkter, til terapeutisk eller profylaktisk brug, i doseret stand eller i former eller pakninger til detailsalg.

3005 Vat, bind og lignende varer (f.eks. bandager, hæfteplastre, omslag), imprægneret eller overtrukket med phamaceutiske præparater eller i former eller pakninger til detailsalg til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær anvendelse.

3006 Pharmaceutiske produkter som nævnt i bestemmelse 3 til kapitel 30.

ex 9018 Sprøjter, nåle, sonder, kanyler og lignende instrumenter; apparater til blodtransfusion.

B. Levnedsmidler

Alle levnedsmidler bestemt til humanitære formål i forbindelse med nødhjælpsaktioner.«

Versioner

  1. 1990-11-17 · til 1991-06-11