Gelex

Anordning om at fortegnelser over substituerbare lægemidler ikke optages i Lovtidende

OphævetVersion 1997-09-30fra 1997-09-30 til 2002-05-23
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/1997/359@1997-09-30/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af § 2 i lov om udgivelse af en Lovtidende

og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16.

december 1991, fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Bilag til bekendtgørelse om recepter indeholdende fortegnelser over lægemidler, der kan gøres til genstand for substitution, udstedt i medfør af § 42 i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, med senere ændringer, optages ikke i Lovtidende.

§ 2.

Stk. 1. Lægemiddelstyrelsen indrykker i Statstidende bilag til bekendtgørelse om recepter samt meddelelse om ændringer i bilagene, herunder om tidspunktet for deres ikrafttræden.

Stk. 2. Bilagene udsendes til apotekerne og kan derudover fås ved henvendelse til Lægemiddelstyrelsen.

§ 3.

Stk. 1. Anordning nr. 684 af 26. august 1993 ophæves.

§ 4.

Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. juni 1997.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 28. maj 1997 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Birte Weiss

Versioner

  1. 1997-09-30 · til 2002-05-23