Gelex

Anordning om udmøntning af indenlandsk skillemønt

OphævetVersion 2002-02-08fra 2002-02-08 til 2013-11-29
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2002/62@2002-02-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
  2. Underskrift 1

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

I medfør af §§ 2, 3 og 5 i lov nr. 817 af 21. december 1988, møntloven, og efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. Der udmøntes skillemønt lydende på 20 kroner og 10 kroner af aluminiumsbronze (92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt: 20 kroner: Diameter 27,0 mm Vægt 9,3 g 10 kroner: Diameter 23,35 mm Vægt 7,0 g Skillemønterne skal have følgende præg: 20 kroner: På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i højrevendt profil. Portrættet omkranses af en ring. Langs randen MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. Forneden udmøntningsårstallet. På bagsiden: I midten tre løver og ni hjerter under en krone, omgivet af en cirkelformet ramme. Forneden 20 KRONER. Mellem kronen foroven og værdiangivelsen forneden en ornamentik. Langs randen en ring. Møntens rand præges med afbrudt rifling. 10 kroner: På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i højrevendt profil. Portrættet omkranses af en ring. Langs randen MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. Forneden udmøntningsårstallet. På bagsiden: I midten tre løver og ni hjerter under en krone, omgivet af en cirkelformet ramme. Forneden 10 KRONER. Mellem kronen foroven og værdiangivelsen forneden en ornamentik. Langs randen en ring. Mønten præges med glat rand.

§ 2.

Stk. 1. Der udmøntes skillemønt lydende på 5 kroner, 2 kroner og 1 krone af kobbernikkel (75 vægtdele kobber og 25 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt: 5 kroner: Diameter 28,5 mm Vægt 9,2 g 2 kroner: Diameter 24,5 mm Vægt 5,9 g 1 krone: Diameter 20,25 mm Vægt 3,6 g Skillemønterne skal have følgende præg: 5 kroner: På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens navnetræk gengivet tre gange knyttet sammen af tre kroner. I midten et hul med diameter 5,5 mm, der kantes af en ring. Forneden, under navnetrækket, udmøntningsårstallet. Over de to øvrige navnetræk er indskudt møntmærket, et hjerte. Langs randen en ring. På bagsiden: I midten et hul omgivet af en ring og uden om denne en ornamentik. Foroven 5 KRONER. Forneden DANMARK. Mellem 5 KRONER og DANMARK i begge sider er indskudt et hjerte. Langs randen en ring. Mønten præges med riflet rand. 2 kroner: På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens navnetræk gengivet tre gange knyttet sammen af tre kroner. I midten et hul med diameter 4,7 mm, der kantes af en ring. Forneden, under navnetrækket, udmøntningsårstallet. Over de to øvrige navnetræk er indskudt møntmærket, et hjerte. Langs randen en ring. På bagsiden: I midten et hul omgivet af en ring og uden om denne en ornamentik. Foroven 2 KRONER. Forneden DANMARK. Mellem 2 KRONER og DANMARK i begge sider er indskudt et hjerte. Langs randen en ring. Møntens rand præges med afbrudt rifling. 1 krone: På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens navnetræk gengivet tre gange knyttet sammen af tre kroner. I midten et hul med diameter 3,6 mm, der kantes af en ring. Forneden, under navnetrækket, udmøntningsårstallet. Over de to øvrige navnetræk er indskudt møntmærket, et hjerte. Langs randen en ring. På bagsiden: I midten et hul omgivet af en ring og uden om denne en ornamentik. Foroven 1 KRONE. Forneden DANMARK. Mellem 1 KRONE og DANMARK i begge sider er indskudt et hjerte. Langs randen en ring. Mønten præges med riflet rand.

§ 3.

Stk. 1. Der udmøntes skillemønt lydende på 50 øre og 25 øre af tinbronze (97 vægtdele kobber, 2,5 vægtdele zink og 0,5 vægtdele tin) og af følgende størrelse og vægt: 50 øre: Diameter 21,5 mm Vægt 4,3 g 25 øre: Diameter 17,5 mm Vægt 2,8 g Skillemønterne skal have følgende præg: 50 øre: På forsiden: Centralt placeret krone, langs randen en ring og langs denne og under kronen: DANMARK. Foroven udmøntningsårstallet. På bagsiden: Centralt placeret tallet 50. Langs randen fire flige jævnt fordelt på en ring. Mellem denne og tallet foroven er indskudt et hjerte, forneden ØRE, og derunder møntmærket, et hjerte. Mønten præges med glat rand. 25 øre: På forsiden: Centralt placeret krone, langs randen en ring og langs denne og under kronen: DANMARK. Foroven udmøntningsårstallet. På bagsiden: Centralt placeret tallet 25. Langs randen fire flige jævnt fordelt på en ring. Mellem denne og tallet foroven er indskudt et hjerte, forneden ØRE, og derunder møntmærket, et hjerte. Mønten præges med glat rand.

§ 4.

Stk. 1. Pr. 1. juli 1992 ophørte 5- og 10-øremønterne med at være gyldige som betalingsmiddel, også i forhold til statens kasser og Danmarks Nationalbank.

§ 5.

Stk. 1. Ved betaling i dansk mønt af et ørebeløb, som ikke er deleligt med 25, afrundes dette til det nærmeste beløb, der kan deles med 25, medmindre andet er aftalt. § 6. Denne anordning træder i kraft den 15. februar 2002. Samtidig ophæves anordning nr. 692 af 11. oktober 1991.

Underskrift 1

Givet på Amalienborg, den 8. februar 2002 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Bendt Bendtsen

Versioner

  1. 2002-02-08 · til 2013-11-29