Anordning om udmøntning af temamønter
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2003/910@2003-11-18/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 2, stk. 1 og 3 i lov nr. 817 af 21. december 1988, Møntloven, og efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Som led i en serie af temamønter udmøntes denne mønt, der skal udsendes i begrænset oplag sideløbende med de almindeligt cirkulerende mønter.
Stk. 2. Der udmøntes en mønt lydende på 20 kroner af aluminiumsbronze (92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 27,0 mm Vægt: 9,3 gram Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i højrevendt profil, omkranset af en ring. Langs randen MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. Forneden: Udmøntningsårstallet. 2) På bagsiden: Flagsmykket Christiansborg slotstårn med Dannebrog vajende til venstre, omkranset af en ring. Langs randen, til højre: 20 KRONER, til venstre: CHRISTIANSBORG. 3) Møntens rand præges med afbrudt rifling.
§ 2.
Stk. 1. Denne anordning træder i kraft den 20. november 2003.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 17. november 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Bendt Bendtsen