Anordning om at visse forskrifter for kommunernes, regionernes, sammenlægningsudvalgenes og forberedelsesudvalgenes budget- og regnskabsvæsen ikke indføres i Lovtidende
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2005/1383@2005-12-20/da
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I henhold til § 2, stk. 2, 2. led, i lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, som ændret ved lov nr. 552 af 24. juni 2005, fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, hvortil kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, jf. § 38, stk. 2, og § 40, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003) henholdsvis § 19 stk. 2, og § 21, stk. 1, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, indføres ikke i Lovtidende, men kundgøres og træder i kraft efter regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 2.
Stk. 1. Forskrifter vedrørende formen for kommunernes henholdsvis regionernes årsbudget, flerårige budgetoverslag og regnskab, jf. § 57, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. december 2003) henholdsvis § 25, stk. 1, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, indføres ikke i Lovtidende, men kundgøres og træder i kraft efter regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 3.
Stk. 1. Regler om specifikationen af de poster på sammenlægningsudvalgets henholdsvis forberedelsesudvalgets årsbudget og årsbudget 2007 for kommunen henholdsvis regionen, hvortil sammenlægningsudvalget henholdsvis forberedelsesudvalget ved dettes endelige vedtagelse skal tage bevillingsmæssig stilling, jf. § 26, stk. 5, og § 27, stk. 6, i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling henholdsvis § 59, stk. 6, og § 60, stk. 6, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, indføres ikke i Lovtidende, men kundgøres og træder i kraft efter regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 4.
Stk. 1. Forskrifter vedrørende formen for forberedelsesudvalgets henholdsvis sammenlægningsudvalgets årsbudget og regnskab, samt kommunens henholdsvis regionens årsbudget for 2007 og flerårige budgetoverslag, jf. § 26, stk. 5, § 27, stk. 6, og § 29, stk. 5, i lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling henholdsvis § 59, stk. 6, § 60, stk. 6, og § 62, stk. 5, i lov nr. 537 af 24. juni 2005 om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, indføres ikke i Lovtidende, men kundgøres og træder i kraft efter regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 5.
Stk. 1. Anordning nr. 560 af 13. november 1975 om, at visse forskrifter for kommunernes budget- og regnskabsvæsen ikke indføres i Lovtidende, ophæves.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 19. december 2005 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Lars Løkke Rasmussen