Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) og dele af lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2007/1390@2007-12-13/da
Indhold
Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) og dele af lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 18, stk. 2, i lov nr. 288 af 12. maj 1999 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år) og § 4 i lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.) bestemmes, at lovene skal gælde for Grønland i følgende affattelse:
§ 1
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, jf. kongelig anordning nr. 753 af 23. august 1994, foretages følgende ændring:
1. I § 4 a, stk. 1, ændres »67 år« til »63 år«.
2. § 4 a, stk. 3, affattes således: Stk. 3 . For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, betales 115 kr., og for udstedelse af pas til personer, der er over 63 år, betales 150 kr.
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. januar 2008.
Stk. 2. § 1, nr. 2, har virkning fra den 1. oktober 2004.