Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.)
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2007/1391@2007-12-13/da
Indhold
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af dele af lov om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 4, jf. § 2, i lov nr. 557 af 24. juni 2005 om ændring af færdselsloven og pasloven (Knallerter, køre- og hviletid og nedsættelse af gebyret for børnepas m.v.) bestemmes, at loven skal gælde for Færøerne i følgende affattelse:
§ 1
I lov om pas til danske statsborgere m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 586 af 1. september 1986, som ændret ved § 6 i lov nr. 386 af 20. maj 1992, jf. kongelig anordning nr. 324 af 26. april 1996, foretages følgende ændring:
1. § 4 a, stk. 3, affattes således: Stk. 3 . For udstedelse af pas til personer, der er under 18 år, betales 115 kr., og for udstedelse af pas til personer, der er over 67 år, betales 150 kr.
§ 2
Anordningen træder i kraft den 1. januar 2008 og har virkning fra den 1. oktober 2004.