Anordning om udmøntning af temamønter
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2007/197@2007-03-02/da
Indhold
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
I medfør af § 2, stk. 1 og 3 i lov nr. 817 af 21. december 1988, Møntloven, og efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsættes:
§ 1.
Stk. 1. Som led i en serie af temamønter i anledning af Det Internationale Polarår 2007-2009 udmøntes tre temamønter med en isbjørn som motiv. Mønterne udsendes i begrænset oplag sideløbende med de almindeligt cirkulerende mønter.
Stk. 2. Der udmøntes en mønt lydende på 10 kroner af aluminiumsbronze (92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 23,35 mm Vægt: 7,0 g Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i højrevendt profil omkranset af en ring. Langs randen: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. Forneden: Udmøntningsårstallet. 2) På bagsiden: En vandrende isbjørn, set forfra, omkranset af en ring. Langs randen: POLARÅR 2007-2009. Forneden: 10 KRONER. 3) Mønten præges med en glat rand.
Stk. 3. Der udmøntes en mønt lydende på 100 kroner af finsølv (999 0/00 Ag) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 38,0 mm Vægt: 31,1 g Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i højrevendt profil omkranset af en ring. Langs randen: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. Forneden: Udmøntningsårstallet. 2) På bagsiden: En vandrende isbjørn, set forfra, omkranset af en ring. Langs randen: POLARÅR 2007-2009. Forneden: 100 KRONER. 3) Mønten præges med en glat rand.
Stk. 4. Der udmøntes en mønt lydende på 1000 kroner af grønlandsk guld (900 0/00 Au) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 22,0 mm Vægt: 8,65 g Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portræt i højrevendt profil omkranset af en ring. Langs randen: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. Forneden: Udmøntningsårstallet. 2) På bagsiden: En vandrende isbjørn, set forfra, omkranset af en ring. Langs randen: POLARÅR 2007-2009. Forneden: 1000 KRONER. Til højre for værdiangivelsen et lille mærke: Isbjørn (symbol for grønlandsk guld). 3) Mønten præges med en glat rand.
§ 2.
Stk. 1. Denne anordning træder i kraft 9. marts 2007.
Underskrift 1
Givet på Amalienborg, den 28. februar 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Bendt Bendtsen