Gelex

Anordning om udmøntning af erindringsmønter i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40-års-regeringsjubilæum

GældendeVersion 2011-11-02
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2011/1012@2011-11-02/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.

Anordning om udmøntning af erindringsmønter i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40-års-regeringsjubilæum

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 2, stk. 1 og 3 i lov nr. 817 af 21. december 1988, Møntloven, og efter forhandling med Danmarks Nationalbank fastsættes:

§ 1.

Stk. 1. I anledning af Hendes Majestæt Dronningens 40-års-regeringsjubilæum 14. januar 2012 udmøntes tre erindringsmønter.

Stk. 2. Der udmøntes en mønt lydende på 20 kroner af aluminiumsbronze (92 vægtdele kobber, 6 vægtdele aluminium og 2 vægtdele nikkel) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 27,00 mm Vægt: 9,3 g Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portrætbuste i højrevendt profil. Langs randen: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. 2) På bagsiden: Kongekronen og følgende figurer fra det kgl. våben: Danmarks tre løver og ni søblade (hjerter), Færøernes vædder og Grønlands bjørn frit gengivet i et bølget rammeværk, der danner ni felter og yderst er omgivet af bølger. Langs randen, til venstre: 1972. Foroven 14. januar og til højre: 2012. Forneden: 20 KRONER. 3) Mønten præges med afbrudt rifling.

Stk. 3. Der udmøntes en mønt lydende på 500 kroner af finsølv (99 vægtdele sølv) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 38,0 mm Vægt: 31,1 g Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portrætbuste i højrevendt profil. Langs randen: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. På bagsiden: 2) Kongekronen og følgende figurer fra det kgl. våben: Danmarks tre løver og ni søblade (hjerter), Færøernes vædder og Grønlands bjørn frit gengivet i et bølget rammeværk, der danner ni felter og yderst er omgivet af bølger. Langs randen, til venstre: 1972. Foroven 14. januar og til højre: 2012. Forneden: 500 KRONER. 3) Mønten præges med en glat rand.

Stk. 4. Der udmøntes en mønt lydende på 3000 kroner af guld (90 vægtdele guld, 5 vægtdele sølv og 5 vægtdele kobber) og af følgende størrelse og vægt: Diameter: 22,0 mm Vægt: 8,65 g Mønten skal have følgende præg: 1) På forsiden: Hendes Majestæt Dronningens portrætbuste i højrevendt profil. Langs randen: MARGRETHE II DANMARKS DRONNING. Mellem II og DANMARKS er indskudt møntmærket, et hjerte. 2) På bagsiden: Kongekronen og følgende figurer fra det kgl. våben: Danmarks tre løver og ni søblade (hjerter), Færøernes vædder og Grønlands bjørn frit gengivet i et bølget rammeværk, der danner ni felter og yderst er omgivet af bølger. Langs randen, til venstre: 1972. Foroven 14. januar og til højre: 2012. Forneden: 3000 KRONER. 3) Mønten præges med en glat rand.

§ 2.

Stk. 1. Denne anordning træder i kraft 1. december 2011.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2011-11-02