Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2011/993@2011-10-20/da
Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 29 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, lov om værdipapirhandel m.v., møntloven og forskellige andre love (Kompetencekrav for finansielle rådgivere, risikomærkning af lån, aflønningspolitik, oplysningsforpligtelse for udstedere af værdipapirer, offentliggørelse, administrative bødeforelæg, clearing og afvikling af betalinger, indløsning af mønter m.v.) bestemmes:
§ 1
I lov om værdipapirhandel m.v., som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 986 af 11. august 2010, foretages følgende ændringer:
1. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
2. Overalt i loven ændres »Fællesskabet« til: »Unionen«.
3. I § 27, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.: Hvis udstederen på anden vis end som nævnt i 1. og 2. pkt. får viden om eller må anses at have fået viden om, at den interne viden ikke længere er holdt fortrolig, skal udstederen offentliggøre denne interne viden hurtigst muligt.
4. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«
5. § 39 b affattes således: § 39 b. Finanstilsynet kan fastsætte regler om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for shortselling.
6. I § 50, stk. 1, indsættes efter »ydelser«: », hvad enten dette sker i forbindelse med netting, jf. stk. 3, eller for hver transaktion for sig.«
7. I § 50 indsættes efter stk. 3 som nye stykker: Stk. 4. Ved interoperable systemer forstås to eller flere systemer, der har indgået en indbyrdes aftale om, at transaktioner cleares, cleares og afvikles eller afvikles på tværs af systemerne. Hvor dette er relevant, omfatter 1. pkt. også systemoperatøren, jf. stk. 5, af et interoperabelt system. Stk. 5. Ved systemoperatør forstås den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system, herunder et interoperabelt system. Stk. 4-6 bliver herefter stk. 6-8.
8. § 50, stk. 6, der bliver stk. 8, affattes således: Stk. 8. Ved indirekte deltager forstås en indirekte deltager som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF, jf. bilag 1.
9. § 57, stk. 1, affattes således: En aftale, der er indgået mellem systemdeltagere og en clearingcentral, et registreret betalingssystem, interoperable systemer eller Danmarks Nationalbank om netting af samtlige overførselsordrer, kan med virkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende overførselsordrer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage, hvis en af parterne, herunder en systemdeltager i et interoperabelt system, erklæres konkurs eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord, og under forudsætning af at overførselsordrerne er indgået i systemet inden konkursdekretets afsigelse eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.
10. I § 57 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Aftaler om netting efter stk. 1 kan omfatte overførselsordrer, der først er indgået i clearingcentralen, Danmarks Nationalbank, det registrerede betalingssystem eller et interoperabelt system efter konkursdekretets afsigelse, anmeldelse af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord, men på den forretningsdag, hvor konkursdekret blev afsagt, betalingsstandsning blev anmeldt eller tvangsakkord blev åbnet, hvis systemoperatøren, det interoperable system, clearingcentralen, det registrerede betalingssystem eller Danmarks Nationalbank på det tidspunkt, hvor fordringen blev uigenkaldelig, jf. § 57 c, hverken var eller burde have været vidende om konkursen, betalingsstandsningen eller tvangsakkorden. I tilfælde, hvor en overførselsordre er indgået i systemet på den forretningsdag, hvor konkursdekret er afsagt, betalingsstandsningen er anmeldt eller tvangsakkorden er åbnet, men efter udløbet af det døgn, hvor konkursen er offentliggjort i Statstidende og den på Færøerne til offentlige bekendtgørelser autoriserede avis, påhviler det dog systemet at godtgøre, at systemet hverken var eller burde have været vidende om konkursen. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
11. I § 57, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »en aftale om netting«; », der ikke er omfattet af stk. 3, og som er indgået«.
12. § 57, stk. 5, der bliver stk. 6, affattes således: Stk. 6. Aftaler i henhold til stk. 1 og 4 skal indeholder objektive betingelser for, i hvilke tilfælde indgåede, men ikke afviklede overførselsordrer enten 1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller 2) tilbageføres.
13. I § 57 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
14. I § 57 a, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer: 5) hvorvidt clearing sker ved netting, jf. § 50, stk. 3, for hver transaktion for sig eller en kombination heraf, Nr. 5-7 bliver herefter nr. 6-8.
15. I § 57 b, stk. 1, indsættes efter »et registreret betalingssystem«: », interoperable systemer«.
16. I § 57 b, stk. 4, indsættes efter »aftaler om sikkerhedsstillelse«: », der ikke er omfattet af stk. 3, og som er«.
17. I § 57 c indsættes som stk. 2 og 3: Stk. 2. Indgår en clearingcentral, et registreret betalingssystem eller Danmarks Nationalbank aftale om interoperabilitet indbyrdes eller med interoperable systemer eller operatører af disse, skal parterne i videst muligt omfang sikre, at de interoperable systemers regler samordnes med hensyn til de i stk. 1 omhandlede forhold. Medmindre det udtrykkeligt er fastsat i hvert af de interoperable systemers regler, berøres hvert enkelt systems regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede tidspunkter ikke af reglerne i de øvrige interoperable systemers regler. Stk. 3. Aftaler omfattet af stk. 2 anses for aftaler af vidtrækkende betydning, jf. § 12, stk. 2.
18. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
19. I § 58 a, stk. 2, indsættes som 2. -5. pkt.: Når sikkerhedsstillelse sker i form af gældsfordringer, jf. § 58 f, stk. 1 og 2, skal sikkerhedshaver fra sikkerhedsstiller modtage en liste, der indeholder samtlige gældsfordringer omfattet af sikkerhedsstillelsen. Listen skal sendes i skriftlig form eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed. Sikkerhedshavers modtagelse af den i 2. pkt. nævnte liste er uanset den for Færøerne gældende gældsbrevslovs § 31 den relevante sikringsakt ved sikkerhedsstillelse efter § 58 f, stk. 1 og 2. I forhold til andre aftaleerhververe skal sikkerhedshaver på tidspunktet for listens modtagelse være i god tro.
20. I § 58 a indsættes som stk. 3-5: Stk. 3. Hvis sikkerhedsstiller og sikkerhedshaver er nærstående, jf. § 2, nr. 2-4, i konkursloven, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, finder stk. 2, 4. pkt., ikke anvendelse. Bliver sikkerhedshaver nærstående til sikkerhedsstiller, finder stk. 2, 4. pkt., ikke anvendelse for sikkerhedsstillelse, der etableres efter dette tidspunkt. Stk. 4. I forbindelse med anvendelse af gældsfordringer som finansiel sikkerhed kan debitor i henhold til fordringen skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, frafalde sit krav på fortrolighed i henhold til § 117, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning, i det omfang dette er nødvendigt for at gøre sikkerhedsstillelsen effektiv. Stk. 5. Hvis debitor i henhold til en gældsfordring, der anvendes som finansiel sikkerhedsstillelse, giver afkald på sin adgang til modregning med de forpligtelser, der er omfattet af aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse, eller som af anden årsag kan anvendes til modregning, skal dette ske skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed.
21. I § 58 f, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: Hvis begge parter i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er omfattet af § 58 b, nr. 1-5, kan den finansielle sikkerhed endvidere bestå af gældsfordringer.
22. I § 58 f indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Ved gældsfordringer forstås i denne lov pengekrav på grundlag af en aftale, hvor et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, jf. bilag 2, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af lån. Lån ydet til forbrugere som defineret i artikel 3, litra a, i direktiv 2008/48/EF, jf. bilag 3, eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 2 og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF, jf. bilag 4, er alene omfattet af 1. pkt., hvis enten sikkerhedsstiller eller sikkerhedshaver er omfattet af § 58 b, nr. 2. Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
23. I § 58 g indsættes som stk. 5: Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på gældsfordringer.
24. I § 58 h, stk. 7, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«
25. I § 83 indsættes efter stk. 11 som nyt stykke: Stk. 12. En clearingcentral skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i clearingcentralen, samt eventuelle ændringer heri. Stk. 12 bliver herefter stk. 13.
26. I § 83, stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »fællesskabet« til: »Unionen«
27. I § 84 indsættes som stk. 11: Stk. 11. Fondsrådet kan delegere sin kompetence efter stk. 2, nr. 1, og stk. 3 til Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for deres respektive ressortområder.
28. § 84 a, stk. 6, nr. 18, affattes således: 18) Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, Det Europæiske Råd for Systemiske Risici samt organer etableret af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres opgaver.
29. I § 84 c, stk. 1, indsættes som 4. pkt.: 1. -3. pkt. gælder ligeledes for afgørelser og beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning, som træffes af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter delegation fra Fondsrådet.
30. I § 84 d, stk. 1, ændres »stk. 2, nr. 6-8 og 10« til: »stk. 2, nr. 6-8 og 13«.
31. I § 84 d, stk. 2, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer: 9) reglerne om shortselling af værdipapirer, herunder forbud, oplysningsforpligtelser og øvrige vilkår for shortselling udstedt i medfør af § 39 b, Nr. 9 bliver herefter nr. 10.
32. I § 84 d, stk. 2, indsættes efter nr. 9, som bliver nr. 10, som nye numre: 11) reglerne om overtagelsestilbud, jf. § 31, stk. 1, og § 32, stk. 1-4, 12) reglerne om værdipapirhandleres indberetning af transaktioner og offentliggørelse af priser og transaktioner, jf. § 33, stk. 2 og 4, § 33 a, stk. 1 og 2, og § 33 b, stk. 1, samt bestemmelser udstedt i medfør af § 33, stk. 3 og 5, § 33 a, stk. 4, og § 33 b, stk. 3 og 4. Nr. 11-14 bliver herefter nr. 13-16.
33. I § 93, stk. 1, ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt.« til: »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1. -3. pkt.«
34. (Sættes ikke i kraft for Færøerne)
35. I § 93 indsættes som stk. 8: Stk. 8. Ved strafudmålingen efter stk. 1 skal der lægges vægt på grovheden af overtrædelsen, og hvor længe overtrædelsen har fundet sted.
36. Efter § 93 indsættes: § 93 a. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne sager om overtrædelser af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Stk. 2. Reglerne i lov for Færøerne om rettens pleje om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk. 3. Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 7. november 2011.
Stk. 2. § 57, stk. 2, som affattet ved denne anordnings § 1, nr. 10, har virkning på en overførselsordre, der indgår i et system inden anordningens ikrafttræden, men som afvikles efter anordningens ikrafttræden.
Bilag 1
Bilag 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [1], under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [2], efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF [4] indførtes regler, som både over for indenlandske og udenlandske deltagere i betalings- og værdipapirafviklingssystemer sikrer, at overførselsordrer og netting af fordringer og forpligtelser, der følger af sådanne ordrer, er endelige, og at sikkerhedsstillelse er eksigibel. (2) I Kommissionens evalueringsrapport af 7. april 2006 om direktiv 98/26/EF om endelig afregning konkluderedes det, at direktiv 98/26/EF generelt fungerer godt. Rapporten påpegede, at der inden for betalings- og værdipapirafviklingssystemer kan være væsentlige ændringer på vej, og at der er et vist behov for at præcisere og forenkle direktiv 98/26/EF. (3) Den vigtigste ændring er imidlertid det stigende omfang af forbindelser mellem systemerne, som på det tidspunkt, da direktiv 98/26/EF blev udarbejdet, næsten udelukkende opererede på et nationalt og uafhængigt grundlag. Denne ændring er et af resultaterne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [5] og den europæiske adfærdskodeks for clearing og afvikling. For at følge op på denne udvikling bør begrebet interoperabelt system og systemoperatørernes ansvar præciseres. (4) Ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF [6] indførtes et sæt ensartede fællesskabsregler for grænseoverskridende anvendelse af finansiel sikkerhed, og dermed ophævedes de fleste formelle krav, der traditionelt er forbundet med aftaler om sikkerhedsstillelse. (5) Den Europæiske Centralbank besluttede at godkende anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i eurosystemets kreditoperationer fra 1. januar 2007. For at få størst mulig økonomisk virkning af anvendelsen af gældsfordringer anbefalede Den Europæiske Centralbank at udvide anvendelsesområdet for direktiv 2002/47/EF. I Kommissionens evalueringsrapport af 20. december 2006 om direktivet om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse (2002/47/EF) behandledes dette emne, og der blev givet udtryk for samme opfattelse som Den Europæiske Centralbank. Anvendelsen af gældsfordringer vil øge omfanget af instrumenter til sikkerhedsstillelse. Desuden vil yderligere harmonisering på området for betalings- og værdipapirafviklingssystemer yderligere bidrage til at skabe ensartede betingelser for kreditinstitutter i alle medlemsstater. Hvis det kan gøres lettere at anvende gældsfordringer som sikkerhed, vil det også være en fordel for forbrugere og debitorer, da anvendelsen af gældsfordringer som sikkerhed i sidste instans kan føre til en mere intens konkurrence og bedre lånemuligheder. (6) For at lette anvendelsen af gældsfordringer er det vigtigt at afskaffe eller forbyde administrative regler som anmeldelses- og registreringskrav, som ville gøre det praktisk umuligt at overdrage gældsfordringer. Tilsvarende bør debitorer for ikke at bringe sikkerhedshaverne i en vanskelig situation have mulighed for gyldigt at give afkald på deres modregningsret over for kreditorerne. Med samme begrundelse bør debitoren have mulighed for at give afkald på sine rettigheder i henhold til bankhemmelighedsreglerne, idet det ellers kan være vanskeligt for sikkerhedshaveren at få tilstrækkelige oplysninger til at foretage en rimelig vurdering af værdien af de underliggende gældsfordringer. Disse bestemmelser bør ikke berøre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler [7]. (7) Medlemsstaterne har ikke benyttet sig af muligheden i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2002/47/EF for ikke at anerkende tilegnelse for sikkerhedshaver. Bestemmelsen bør derfor udgå. (8) Direktiv 98/26/EF og 2002/47/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. (9) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [8] tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Ændringer af direktiv 98/26/EF I direktiv 98/26/EF foretages følgende ændringer: 1) Betragtning 8 udgår. 2) Følgende betragtning indsættes: "(14a) Nationale kompetente myndigheder eller tilsynsmyndigheder bør sikre, at operatørerne af de systemer, der opretter de interoperable systemer, så vidt muligt er nået til enighed om fælles regler om tidspunktet for overførselsordrers indgang i de interoperable systemer. Nationale kompetente myndigheder eller tilsynsmyndigheder bør sikre, at reglerne om tidspunktet for overførselsordrers indgang i et interoperabelt system, er samordnet i det omfang, det er muligt og nødvendigt, således at der ikke opstår retsusikkerhed i tilfælde af et deltagende systems misligholdelse.". 3) Følgende betragtning indsættes: "(22a) Er der tale om interoperable systemer, kan manglende samordning af, hvilke regler der er gældende om tidspunktet for overførselsordrers indgang og uigenkaldelighed, udsætte deltagerne i et system eller endog systemoperatøren som sådan for afsmittende virkninger af en misligholdelse i et andet system. For at begrænse den systembetingede risiko er det ønskeligt at fastsætte, at systemoperatører af interoperable systemer samordner reglerne om tidspunktet for overførselsordrers indgang og uigenkaldelighed i deres systemer.". 4) Artikel 1 ændres således: a) i litra a) ændres ordet "ecu" til "euro" b) litra c), andet led, affattes således: "— transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af centralbank.". 5) Artikel 2 ændres således: a) litra a) ændres således: i) første led affattes således: "— mellem tre eller flere deltagere, ikke indbefattet dette systems systemoperatør, et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler og standardiserede ordninger for clearing, gennem en central medkontrahent eller ikke, eller udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne" ii) følgende afsnit tilføjes: "Et arrangement, der aftales mellem interoperable systemer, udgør ikke et system." b) litra b), første og andet led, affattes således: "— et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [], herunder de institutter, der er opført på listen i artikel 2 i nævnte direktiv — et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [], bortset fra de institutter, der er opført på listen i artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv, c) i litra f) foretages følgende ændringer: i) første afsnit affattes således: "f) "deltager": et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma et clearinginstitut eller en systemoperatør" ii) tredje afsnit affattes således: "En medlemsstat kan beslutte, at en indirekte deltager ved anvendelsen af dette direktiv kan betragtes som deltager, hvis den systembetingede risiko berettiger dertil. Betragtes en indirekte deltager som deltager på grund af den systembetingede risiko, begrænser det ikke ansvaret for den deltager, gennem hvilken den indirekte deltager sender overførselsordrer gennem systemet" d) litra g) affattes således: "g) "indirekte deltager": et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma, et clearinginstitut eller en systemoperatør, som har indgået en aftale med en deltager i et system, der udfører overførselsordrer, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem systemet, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemoperatøren." e) litra h) affattes således: "h) "værdipapirer": alle de instrumenter, der er nævnt i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF" f) litra i), første led, affattes således: "— en instruks fra en deltager om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks, en central medkontrahents eller et afregningsfirmas konto, eller en instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler, eller" g) litra l) affattes således: "l) "afregningskonto": en konto i en centralbank, hos et afregningsfirma eller hos en central medkontrahent, der anvendes til anbringelse af midler eller værdipapirer samt til afregning af transaktioner mellem deltagerne i et system" h) litra m) affattes således: "m) "sikkerhed": alle realiserbare aktiver, herunder uden begrænsninger finansiel sikkerhed, jf. artikel 1, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse [], der som pant (herunder penge som pant) eller som led i en genkøbsaftale eller lignende aftale eller på anden måde stilles som sikkerhed for rettigheder og forpligtelser, der kan opstå i forbindelse med et system, eller som stilles som sikkerhed for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank i) følgende litraer tilføjes: "n) "forretningsdag": både dag- og natafvikling omfattende alle hændelser, der forekommer i løbet af et systems forretningsmæssige cyklus o) "interoperable systemer": to eller flere systemer, hvis systemoperatører har indgået en indbyrdes aftale, der omfatter udførelse af overførselsordrer på tværs af systemerne p) "systemoperatør": den enhed eller de enheder, som har det retlige ansvar for driften af et system. En systemoperatør kan også handle som afregningsfirma, central medkontrahent eller clearinginstitut.". 6) Artikel 3 ændres således: a) stk. 1 affattes således: "1. Overførselsordrer og netting har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i systemet inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager (i det pågældende system eller i et interoperabelt system) eller mod systemoperatøren af et interoperabelt system, der ikke er deltager. Indgår overførselsordrer i et system efter tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen og udføres på den forretningsdag, som defineret i systemets regler, hvor denne behandling indledes, kan de kun gøres retligt gældende over for og er kun retligt bindende for tredjeparter, hvis systemoperatøren kan bevise, at denne på det tidspunkt, hvor sådanne overførselsordrer blev uigenkaldelige, hverken var vidende om eller burde have været vidende om indledningen af insolvensbehandlingen." b) følgende stykke tilføjes: "4. Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system selv i sine regler tidspunktet for overførselsordrers indgang i systemet, på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres indgang ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.". 7) Artikel 4 affattes således: "Artikel 4 Medlemsstaterne kan fastsætte, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager eller en systemoperatør af et interoperabelt system ikke må være til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på den pågældende deltagers afregningskonto, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system på forretningsdagen for insolvensbehandlingens indledning. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte, at en kreditfacilitet, der er bevilget en sådan deltager i forbindelse med deltagelse i systemet, anvendes til at indfri vedkommendes forpligtelser inden for systemet eller inden for et interoperabelt system mod fyldestgørelse i en disponibel, reel sikkerhed.". 8) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "Er der tale om interoperable systemer, fastsætter hvert system i sine regler tidspunktet for overførselsordrers uigenkaldelighed på en sådan måde at det så vidt muligt sikres, at alle de pågældende interoperable systemers regler samordnes i så henseende. Medmindre det er udtrykkeligt fastsat i alle de pågældende interoperable systemers regler, berøres et systems regler om tidspunktet for en overførselsordres uigenkaldelighed ikke af reglerne i andre systemer, hvormed det er interoperabelt.". 9) Artikel 7 affattes således: "Artikel 7 Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for de rettigheder og forpligtelser for en deltager, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i et system inden tidspunktet for en sådan behandlings indledning, jf. artikel 6, stk. 1. Dette gælder bl.a. for så vidt angår rettigheder og forpligtelser for en deltager i et interoperabelt system eller for en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager.". 10) Artikel 9 affattes således: "Artikel 9 1. Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer en systemoperatør eller deltager, der har fået sikkerheden stillet i forbindelse med et system eller interoperabelt system, og den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, berøres ikke af insolvensbehandling mod: a) en deltager (i det berørte system eller i et interoperabelt system), b) en systemoperatør af et interoperabelt system, der ikke er deltager, c) en medkontrahent for medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank eller d) enhver tredjepart, der stillede sikkerheden. Den stillede sikkerhed kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder. 2. Stilles værdipapirer, herunder rettigheder til værdipapirer, som sikkerhed for deltagere, systemoperatører eller medlemsstaternes centralbanker eller Den Europæiske Centralbank, jf. stk. 1, og disses rettigheder med hensyn til de pågældende værdipapirer, eller rettigheder, der tilkommer en forvalter (nominee), mandatar eller tredjemand, der handler på deres vegne, som fastsat i loven er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat, afgøres sådanne enheders rettigheder som sikkerhedshavere med hensyn til de pågældende værdipapirer efter denne medlemsstats lovgivning.". 11) Artikel 10 affattes således: "Artikel 10 1. Medlemsstaterne angiver, hvilke systemer og respektive systemoperatører der skal omfattes af dette direktiv, og anmelder disse til Kommissionen, idet de også meddeler Kommissionen, hvilken myndighed de har gjort ansvarlig, jf. artikel 6, stk. 2. Systemoperatøren skal over for den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, angive, hvem deltagerne i systemet er, herunder eventuelle indirekte deltagere, og skal meddele enhver ændring med hensyn til deltagerne. Foruden den i andet afsnit omhandlede angivelse kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence. Et institut skal på anmodning af enhver, der har en begrundet interesse, informere om, hvilke systemer det deltager i, samt om de væsentligste bestemmelser, der gælder for disse systemers virkemåde. 2. Et system, der er betegnet som et system inden ikrafttrædelsen af de nationale bestemmelser til gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/44/EF af 6. maj 2009 om ændring af direktiv 98/26/EF om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer og direktiv 2002/47/EF om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse for så vidt angår forbundne systemer og gældsfordringer, fortsætter med at være omfattet af dette direktiv []. En overførselsordre, der indgår i et system, inden nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2009/44/EF træder i kraft, men som afvikles efter dette tidspunkt, anses som en overførselsordre med henblik på dette direktiv. Artikel 2 Ændringer af direktiv 2002/47/EF I direktiv 2002/47/EF foretages følgende ændringer: 1) Betragtning 9 affattes således: "(9) For at begrænse de administrative byrder for parter, der benytter sig af finansiel sikkerhedsstillelse inden for dette direktivs anvendelsesområde, bør den eneste sikringsakt, som i henhold til national lovgivning kan kræves af parterne ved finansiel sikkerhedsstillelse, være, at den finansielle sikkerhed er under sikkerhedshaverens eller en på dennes vegne handlende persons kontrol, hvilket dog ikke bør udelukke sikkerhedsstillelsesmetoder, der giver sikkerhedsstilleren lov til at substituere finansiel sikkerhed eller trække overskydende sikkerhed tilbage. Dette direktiv bør ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan kræve, at en gældsfordring gøres gældende ved opførelse på en liste over fordringer.". 2) Betragtning 20 affattes således: "(20) Dette direktiv berører ikke anvendelsen eller virkningen af aftalevilkårene for finansielle instrumenter eller gældsfordringer, der stilles som finansiel sikkerhed, såsom rettigheder, forpligtelser eller andre betingelser, der er fastsat i udstedelsesvilkårene for sådanne instrumenter, og eventuelle andre rettigheder og forpligtelser og andre betingelser, som måtte gælde i forholdet mellem udstederne og indehaverne af sådanne instrumenter eller mellem debitoren og kreditoren for sådanne gældsfordringer.". 3) Følgende betragtning tilføjes: "(23) Dette direktiv berører ikke en medlemsstats ret til at indføre regler, som skal sikre effektiviteten af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i forhold til tredjeparter for så vidt angår gældsfordringer.". 4) Artikel 1 ændres således: a) stk. 2, litra b), affattes således: "b) en centralbank, Den Europæiske Centralbank, Den Internationale Betalingsbank, en multilateral udviklingsbank som omhandlet i bilag VI, del 1, afsnit 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [], Den Internationale Valutafond og Den Europæiske Investeringsbank b) stk. 2, litra c, nr. i)-iv) affattes således: "i) et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2 ii) et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1. i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [] iii) et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, nr. 5, i direktiv 2006/48/EF iv) et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (tredje skadesforsikringsdirektiv) [] og et forsikringsselskab som defineret i artikel 1, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring [] c) stk. 4, litra a), affattes således: "a) Den finansielle sikkerhed, der stilles, skal bestå af kontanter, finansielle instrumenter eller gældsfordringer." d) i stk. 4 tilføjes følgende litra: "c) Medlemsstaterne kan bestemme, at gældsfordringer, når debitor er en forbruger som defineret i artikel 3, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler [], eller en mikrovirksomhed eller lille virksomhed som defineret i artikel 1 og artikel 2, stk. 2 og 3, i bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder [], ikke er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde, medmindre sikkerhedshaveren eller sikkerhedsstilleren i forbindelse med sådanne gældsfordringer er en af de institutioner, der er omhandlet i dette direktivs artikel 1, stk. 2, litra b). e) stk. 5 ændres således: i) i andet afsnit tilføjes følgende: "For gældsfordringer er det til identificeringen af og dokumentationen for en gældsfordring, der stilles som finansiel sikkerhed mellem parterne, tilstrækkeligt at opføre denne på en liste over fordringer, som sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til sikkerhedshaveren." ii) følgende indsættes efter andet afsnit: "Med forbehold af andet afsnit kan medlemsstaterne bestemme, at opførelsen på en liste over fordringer, som sendes skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, til sikkerhedshaveren, også er tilstrækkeligt til identificeringen af og dokumentationen for en gældsfordring, der stilles som finansiel sikkerhed, over for en debitor eller tredjepart.". 5) Artikel 2 ændres således: a) stk. 1 ændres således: i) litra b) og c) affattes således: "b) "aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret": en aftale, herunder genkøbsaftaler, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller overdrager fuld ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed til en sikkerhedshaver med det formål at sikre eller på anden vis dække indfrielsen af relevante finansielle forpligtelser c) "aftale om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning": en aftale, ifølge hvilken en sikkerhedsstiller stiller finansiel sikkerhed som pant til eller til fordel for en sikkerhedshaver, og hvor sikkerhedsstilleren bevarer den fulde eller kvalificerede ejendomsret eller fuld adkomst til den finansielle sikkerhed, når panteretten er etableret" ii) følgende litra tilføjes: "o) "gældsfordringer": pengekrav på grundlag af en aftale, ifølge hvilken et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i direktiv 2006/48/EF, herunder institutterne på listen i direktivets artikel 2, yder kredit i form af et lån." b) stk. 2, andet punktum, affattes således: "En eventuel ret for sikkerhedsstilleren til at substituere finansiel sikkerhed, ret til at trække overskydende finansiel sikkerhed tilbage, eller, når der er tale om gældsfordringer, ret til indtil videre at oppebære provenuet heraf, berører ikke det forhold, at den finansielle sikkerhed anses som stillet til sikkerhedshaveren i overensstemmelse med dette direktiv.". 6) Artikel 3 ændres således: a) i stk. 1 tilføjes følgende afsnit: "Når gældsfordringer stilles som finansiel sikkerhed, må medlemsstaterne ikke kræve, at indgåelse, gyldighed, sikring mod tredjemand, prioritet, eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale gøres betinget af, at der udføres en formel handling som registrering eller anmeldelse til debitoren for den gældsfordring, der er stillet som sikkerhed, jf. dog artikel 1, stk. 5. Medlemsstaterne kan dog kræve, at der udføres en formel handling som registrering eller anmeldelse med henblik på sikring, prioritet eller eksigibilitet eller lovlighed som bevismateriale over for debitoren eller tredjemand. Kommissionen aflægger senest den 30. juni 2014 beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt bestemmelsen i dette stykke stadig er relevant." b) følgende stykke tilføjes: "3. Med forbehold af Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler [] og nationale bestemmelser om urimelige kontraktvilkår sikrer medlemsstaterne, at gældsfordringens debitor skriftligt eller på en måde, der retligt kan sidestilles hermed, gyldigt kan give afkald på: i) sin modregningsret over for gældsfordringens kreditorer og over for personer, til hvem kreditor har overdraget, pantsat eller på anden måde anvendt fordringen som sikkerhed, og ii) sine rettigheder, der udspringer af bankhemmelighedsregler, og som ellers vil udelukke eller begrænse fordringskreditors muligheder for at formidle oplysninger om gældsfordringen eller dennes debitor med henblik på anvendelse af gældsfordringen som sikkerhed. 7) Artikel 4 ændres således: a) i stk. 1 tilføjes følgende litra: "c) gældsfordringer, gennem salg eller ved tilegnelse eller ved at modregne deres værdi i eller anvende denne værdi til at indfri de relevante finansielle forpligtelser." b) stk. 2, litra b), affattes således: "b) parterne har aftalt værdiansættelsen af de finansielle instrumenter og gældsfordringerne i aftalen om finansiel sikkerhedsstillelse i form af pantsætning." c) stk. 3 udgår. 8) I artikel 5 tilføjes følgende stykke: "6. Denne artikel finder ikke anvendelse på gældsfordringer.". 9) Følgende artikel indsættes efter artikel 9: "Artikel 9a Direktiv 2008/48/EF Bestemmelserne i dette direktiv berører ikke direktiv 2008/48/EF.". Artikel 3 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest 30. december 2010 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom. De anvender disse love og bestemmelser fra 30. juni 2011. Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale forskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 4 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 5 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 6. maj 2009. På Europa-Parlamentets vegne H.-G. Pöttering Formand På Rådets vegne J. Kohout Formand [1] EUT C 216 af 23.8.2008, s. 1. [2] Udtalelse af 3.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). [3] Europa-Parlamentets udtalelse af 18.12.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 27.4.2009. [4] EFT L 166 af 11.6.1998, s. 45. [5] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. [6] EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43. [7] EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66. [8] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. [] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. [] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1." [] EFT L 168 af 27.6.2002, s. 43." [] EUT L 146 af 10.6.2009, s. 37". [] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1." [] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. [] EFT L 228 af 11.8.1992, s. 1. [] EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1." [] EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66. [] EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36." [] EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.". --------------------------------------------------
Bilag 2
Bilag 2 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2, første og tredje punktum, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1], under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank [2] efter proceduren i traktatens artikel 251 [3], og ud fra følgende betragtninger: (1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [4] er flere gange blevet væsentligt ændret. Da der nu skal foretages yderligere ændringer af direktivet, bør det af hensyn til klarheden omarbejdes. (2) For at lette adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut er det nødvendigt at fjerne de mest forstyrrende forskelle i medlemsstaternes lovgivning for så vidt angår de ordninger, som disse institutter er underlagt. (3) Dette direktiv udgør hovedhjørnestenen i gennemførelsen af det indre marked, både med hensyn til fri etableringsret og fri udveksling af finansielle tjenesteydelser i banksektoren. (4) I Kommissionens meddelelse af 11. maj 1999 med titlen "Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan" [5] nævnes der en række mål, der skal nås for at fuldføre gennemførelsen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser. På Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000 blev det bestemt, at handlingsplanen skulle være gennemført senest i 2005. Et væsentligt element i handlingsplanen er omarbejdningen af bestemmelserne vedrørende egenkapital. (5) Samordningen med hensyn til kreditinstitutter bør både for at beskytte sparerne og for at skabe ensartede konkurrencevilkår for kreditinstitutterne gælde for disse som helhed. Der bør dog tages hensyn til de objektive forskelle i deres juridiske status og egentlige virksomhedsområde, som er fastsat i de nationale lovgivninger. (6) Samordningen bør derfor være så bred som mulig og omfatte samtlige institutter, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage midler, der skal tilbagebetales, enten i form af indlån eller på anden måde, f.eks. kontinuerlig udstedelse af obligationer og andre lignende værdipapirer, samt i at yde lån for egen regning. Der bør imidlertid indføres undtagelser for visse kreditinstitutter, som dette direktiv ikke kan omfatte. Dette direktiv bør ikke berøre anvendelse af national lovgivning, når denne indeholder bestemmelser om særlige, supplerende tilladelser, der gør det muligt for kreditinstitutterne at udøve særlige former for virksomhed eller foretage særlige former for forretninger. (7) Det er hensigtsmæssigt kun at sikre et mindstemål af harmonisering, som er nødvendig og tilstrækkelig for at sikre en gensidig anerkendelse af tilladelser og ordninger med forsigtighedstilsyn, der åbner mulighed for meddelelse af en enkelt tilladelse gældende i hele Fællesskabet og for anvendelse af princippet om hjemlandstilsyn. Kravet om en driftsplan kan således i denne sammenhæng kun betragtes som en faktor, der giver de kompetente myndigheder anledning til at træffe afgørelse på grundlag af mere præcise oplysninger inden for rammerne af objektive kriterier. En vis smidighed bør imidlertid være mulig med hensyn til krav til kreditinstitutternes retlige status og beskyttelse af benævnelser. (8) Målene for dette direktiv, nemlig fastsættelse af bestemmelser om adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsynet hermed, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig og kan derfor, på grund af den påtænkte foranstaltnings omfang og virkninger, bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål. (9) Det er nødvendigt at stille ensartede finansielle krav til kreditinstitutterne for at sikre ensartet beskyttelse af sparerne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af kreditinstitutter. Indtil en yderligere samordning kan finde sted, bør der fastlægges passende forholdstal, som gør det muligt som led i samarbejdet mellem nationale myndigheder efter ensartede metoder at følge udviklingen i forholdene for beslægtede kategorier af kreditinstitutter. Denne fremgangsmåde skulle lette en gradvis tilnærmelse mellem de ordninger med nøgletal, som medlemsstaterne har fastlagt og anvender; der må imidlertid skelnes mellem nøgletal, der skal sikre en betryggende drift af kreditinstitutterne, og nøgletal, der har relation til den økonomiske politik og pengepolitikken. (10) Principperne om gensidig anerkendelse og hjemlandstilsyn forudsætter, at de kompetente myndigheder i hver medlemsstat bør undlade at meddele tilladelse eller inddrage denne i de tilfælde, hvor det af sådanne forhold som driftsplanen, den geografiske fordeling af transaktioner eller de faktiske transaktioner klart fremgår, at det pågældende kreditinstitut har valgt denne medlemsstats retssystem for at unddrage sig de strengere bestemmelser, der gælder i den medlemsstat, hvor det agter at drive eller allerede driver størstedelen af sin virksomhed. Hvis der ikke er noget, der klart peger i den retning, og hvor størstedelen af de samlede aktiver tilhørende enheder i en bankkoncern findes i en anden medlemsstat, hvis kompetente myndigheder har ansvaret for at udøve konsolideret tilsyn, jf. artikel 125 og 126, bør ansvaret for at udøve dette tilsyn kun ændres med disse kompetente myndigheders godkendelse. Et kreditinstitut, som er en juridisk person, bør meddeles tilladelse i den medlemsstat, hvor dets vedtægtsmæssige hjemsted ligger. Et kreditinstitut som ikke er en juridisk person, bør have hovedkontor i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse. Medlemsstaterne bør i øvrigt kræve, at et kreditinstituts hovedkontor altid skal ligge i den medlemsstat, som er kreditinstituttets hjemland, og hvor kreditinstituttet faktisk udøver virksomhed. (11) Myndighederne bør ikke meddele et kreditinstitut tilladelse eller opretholde denne tilladelse, hvis de snævre forbindelser, virksomheden har til andre fysiske eller juridiske personer, kan hæmme myndighedernes mulighed for at varetage deres tilsynsopgaver. Allerede godkendte kreditinstitutter bør ligeledes opfylde myndighedernes krav. (12) Henvisningen til tilsynsmyndighedernes varetagelse af deres tilsynsopgaver omfatter det tilsyn på et konsolideret grundlag, som bør føres med et kreditinstitut, når et sådant kræves i henhold til fællesskabsretten. I så tilfælde bør de myndigheder, der anmodes om tilladelse, kunne identificere de myndigheder, der har kompetence til at føre tilsyn på et konsolideret grundlag med dette kreditinstitut. (13) Dette direktiv gør det muligt for medlemsstaterne og/eller kompetente myndigheder at lade kapitalkravene finde anvendelse på et individuelt og konsolideret grundlag og at undlade at lade dem finde anvendelse, når dette er hensigtsmæssigt. Individuel, konsolideret og grænseoverskridende konsolideret kontrol er nyttige værktøjer til at føre tilsyn med kreditinstitutterne. Dette direktiv gør det muligt for de kompetente myndigheder at støtte grænseoverskridende institutter ved at lette samarbejde mellem disse. Navnlig bør de fortsat lade artikel 42, 131 og 141 finde anvendelse med henblik på at samordne deres aktiviteter og anmodninger om informationer. (14) Kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i deres hjemland, bør kunne udøve de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, helt eller delvis i hele Fællesskabet, enten ved at etablere en filial eller ved at præstere tjenesteydelser. (15) Medlemsstaterne kan i øvrigt indføre strengere krav end de i artikel 9, stk. 1, første afsnit, og stk. 2, samt artikel 12, 19-21, 44-52, 75 og 120-122 fastsatte for kreditinstitutter, som er meddelt tilladelse af deres egne kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan også kræve, at kravene i artikel 123 opfyldes på individuelt eller andet grundlag, og at delkonsolidering jf. artikel 73, stk. 2, finder anvendelse på andre niveauer inden for en koncern. (16) Princippet om gensidig anerkendelse bør udvides til også at gælde for de aktiviteter, der er opført i bilag I, når de udøves af finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af kreditinstitutter, på betingelse af at sådanne datterselskaber indgår i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet og opfylder visse strenge betingelser. (17) Værtslandet bør for institutter, der ikke er meddelt tilladelser som kreditinstitutter i deres hjemland, eller for aktiviteter, der ikke er opført på nævnte liste, kunne gøre udøvelse af retten til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser betinget af, at de særlige regler i dets lovgivning er overholdt, for så vidt disse bestemmelser på den ene side er forenelige med fællesskabsretten og er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser, og såfremt disse institutter eller deres aktiviteter på den anden side ikke er undergivet tilsvarende lovgivning eller bestemmelser i hjemlandet. (18) Medlemsstaterne bør påse, at der ikke stilles hindringer i vejen for, at de aktiviteter, der er omfattet af den gensidige anerkendelse, kan udøves på samme måde, som de udøves i hjemlandet, så længe disse ikke er i strid med værtslandets retsforskrifter til beskyttelse af samfundsmæssige interesser. (19) Den ordning, der gælder for filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør være ens for alle medlemsstaterne. Det er vigtigt at fastsætte, at reglerne for disse filialer ikke må være gunstigere end for filialer af institutter med hjemsted i medlemsstaterne. Fællesskabet bør kunne indgå aftaler med tredjelande om gennemførelse af bestemmelser, ifølge hvilke der gælder samme betingelser for de nævnte filialer inden for hele dets område. Filialer af kreditinstitutter, som har hjemsted uden for Fællesskabet, bør ikke være omfattet af den frie udveksling af tjenesteydelser efter traktatens artikel 49, stk. 2, og heller ikke af den frie etableringsret i andre medlemsstater end den, hvori de er etablerede. (20) Der bør på grundlag af princippet om gensidighed indgås aftaler mellem Fællesskabet og tredjelande for herved at åbne mulighed for en konkret udøvelse af det konsoliderede tilsyn på det størst mulige geografiske grundlag. (21) Ansvaret for tilsyn med et kreditinstituts finansielle sundhed og især dets solvens bør påhvile instituttets hjemland. Værtslandets myndigheder bør have ansvar for tilsynet med filialernes likviditet og den pengepolitiske styring. Tilsyn med markedsrisikoen bør føres i nært samarbejde mellem hjem- og værtslandets kompetente myndigheder. (22) For at det indre marked på bankområdet kan fungere harmonisk, kræves der ud over retsnormer et nært og regelmæssigt samarbejde og væsentlig større konvergens i regulerings- og tilsynspraksis mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Med henblik herpå bør overvejelser vedrørende individuelle problemer i forbindelse med kreditinstitutter og gensidig udveksling af oplysninger finde sted i Det Europæiske Banktilsynsudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/5/EF [6]. Denne informationsudveksling bør under ingen omstændigheder erstatte det bilaterale samarbejde. De kompetente myndigheder i værtslandet bør, uden at dette indskrænker deres egne tilsynsbeføjelser, i hastende tilfælde på eget initiativ eller på initiativ af den kompetente myndighed i hjemlandet kunne føre tilsyn med, at et institut udøver sin virksomhed på dets område i overensstemmelse med gældende love og med principperne om administrativ og regnskabsmæssig praksis og om tilstrækkelig intern kontrol. (23) Der bør tillades udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder eller organer, der i kraft af deres funktion bidrager til at styrke det finansielle systems stabilitet. For at bevare oplysningernes fortrolige karakter bør antallet af modtagere være meget begrænset. (24) Visse handlinger, såsom svig og insiderhandel, vil, selv når de vedrører andre virksomheder end kreditinstitutter, kunne indvirke på det finansielle systems stabilitet og integritet. Det er nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser udvekslingen af oplysninger kan tillades i sådanne tilfælde. (25) Når det er fastsat, at oplysninger kun kan offentliggøres med myndighedernes udtrykkelige tilladelse, bør disse i givet fald kunne betinge deres samtykke af, at visse strenge krav overholdes. (26) Der bør endvidere tillades udveksling af oplysninger mellem myndighederne og centralbankerne og andre organer med lignende opgaver i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, samt i givet fald andre offentlige myndigheder, som fører tilsyn med betalingssystemer. (27) Med henblik på at styrke tilsynet med kreditinstitutter og at beskytte disse institutters kunder, bør revisorer have pligt til hurtigt at underrette myndighederne, hvis de under udførelsen af deres hverv får kendskab til forhold vedrørende kreditinstituttet, som alvorligt ville kunne skade den finansielle situation eller dens administrative og regnskabsmæssige organisation. Af samme årsag bør medlemsstaterne fastsætte, at denne pligt gælder i alle tilfælde, hvor en revisor under udførelsen af sit hverv i en virksomhed, som har snævre forbindelser med et kreditinstitut, konstaterer sådanne forhold. Revisorernes pligt til under visse omstændigheder at meddele myndighederne oplysninger om et kreditinstitut, som de har fået kendskab til under udførelsen af deres hverv i en ikke-finansiel virksomhed, bør i sig selv hverken ændre arten af deres hverv i den pågældende virksomhed eller den måde, som de bør udøve deres hverv på i virksomheden. (28) I dette direktiv præciseres det, at for visse egenkapitalkomponenter bør der fastsættes særlige kriterier, idet medlemsstaterne fortsat frit kan anvende strengere bestemmelser. (29) I dette direktiv skelnes der på grundlag af soliditeten af de komponenter, der udgør egenkapitalen, mellem de komponenter, der udgør kerneegenkapitalen, og dem, der udgør den supplerende egenkapital. (30) For at tage hensyn til det forhold, at de komponenter, der udgør den supplerende egenkapital, ikke er så solide som dem, som udgør kerneegenkapitalen, bør de ikke medregnes i egenkapitalen med et beløb, der overstiger 100 % af kerneegenkapitalen. Endvidere må visse komponenter i den supplerende egenkapital kun medregnes med op til 50 % af kerneegenkapitalen. (31) For at undgå konkurrencefordrejning bør offentlige kreditinstitutter ved beregningen af egenkapitalen ikke medregne garantier, som medlemsstaterne eller lokale myndigheder har stillet. (32) Når det i tilsynsøjemed er nødvendigt at fastslå størrelsen af en kreditinstitutkoncerns konsoliderede egenkapital, bør den beregnes i overensstemmelse med dette direktiv. (33) De regnskabsmetoder, der skal anvendes ved beregning af egenkapitalen og egenkapitalgrundlaget i forhold til den risiko, kreditinstituttet løber, samt ved evaluering af engagementer, bør tage hensyn til bestemmelserne i Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 om bankers og andre penge- og finansieringsinstitutters årsregnskaber og konsoliderede regnskaber [7], der indeholder visse tilpasninger af bestemmelserne i Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 om konsoliderede regnskaber [8] eller i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder [9] afhængig af, hvilken af de to retsakter der gælder for kreditinstitutter efter national ret. (34) Minimumskapitalkravene spiller en central rolle i forbindelse med tilsynet med kreditinstitutter og gensidig anerkendelse af tilsynsmetoder. I den forbindelse bør bestemmelserne om minimumskapitalkrav ses sammen med andre særlige instrumenter, der også harmoniserer de grundlæggende metoder for tilsyn med kreditinstitutter. (35) For at forhindre konkurrencefordrejning og styrke banksystemet i det indre marked er det hensigtsmæssigt at fastsætte fælles minimumskapitalkrav. (36) For at sikre tilstrækkelig solvens er det vigtigt at fastsætte minimumskapitalkrav, hvor aktiver og ikke-balanceførte poster vægtes efter risikograden. (37) I den forbindelse har Basel-udvalget om banktilsyn den 26. juni 2004 vedtaget en rammeaftale om den internationale konvergens af kapitalberegning og kapitalkrav. Bestemmelserne i dette direktiv om minimumskapitalkrav til kreditinstitutter samt minimumkravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag [10] svarer til Basel-rammeaftalen. (38) Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter i Fællesskabet ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af minimumskapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Brug af eksterne ratings og kreditinstitutternes egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og et bedre tilsyn. Kreditinstitutterne bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Der er behov for, at kreditinstitutterne, når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i dette direktiv på kreditrisiko, tilpasser deres databehandlingsbehov til deres kunders legitime interesse i beskyttelse af oplysninger i henhold til gældende EF-lovgivning om databeskyttelse, samtidig med at de forbedrer kreditinstitutters måling og forvaltning af kreditrisiko for at sikre, at der findes metoder til at fastsætte kreditinstitutternes behov for lovbestemt egenkapital, der afspejler den nærmere udformning af de enkelte kreditinstitutters processer. Databehandlingen skal være i overensstemmelse med reglerne for overførsel af personoplysninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [11]. I denne henseende bør databehandling i forbindelse med indgåelse eller forvaltning af engagementer med kunder anses for at omfatte udvikling og validering af kreditrisikoforvaltnings- og -målingssystemer. Dette ligger både inden for kreditinstitutters legitime interesse og direktivets målsætning om at anvende forbedrede metoder til risikomåling og -forvaltning og også anvende disse i forbindelse med bestemmelser om egenkapital. (39) Ved anvendelsen af både eksterne ratings og kreditinstitutternes egne estimater eller interne ratings bør der tages hensyn til, at det for tiden kun er sidstnævnte, der udarbejdes af en enhed — kreditinstituttet selv — der er underlagt en EF-godkendelsesprocedure. I tilfælde af eksterne ratings anvendes produkter fra såkaldte ratingagenturer, som for tiden ikke er underlagt en godkendelsesprocedure i Fællesskabet. På grund af de eksterne ratings vigtige rolle for beregningen af minimumskapitalkravene efter dette direktiv er der behov for løbende at vurdere relevante fremtidige godkendelses- og tilsynsprocedurer. (40) Minimumskapitalkravene bør være proportionale med risiciene. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små engagementer. (41) Bestemmelserne i dette direktiv overholder proportionalitetsprincippet, idet der navnlig tages hensyn til kreditinstitutternes forskelligartethed, når det gælder transaktionernes størrelse og omfang samt kreditinstitutternes forskellige aktiviteter. Overholdelsen af proportionalitetsprincippet betyder også, at så enkle ratingprocedurer som muligt, også ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"), kan anvendes for detailengagementer. (42) Dette direktivs "evolutionære karakter" gør det muligt for kreditinstitutter at vælge mellem tre metoder af forskellig beskaffenhed. For navnlig at give mindre kreditinstitutter mulighed for at vælge den mere risikofølsomme IRB-metode bør de kompetente myndigheder gennemføre bestemmelserne i artikel 89, stk. 1, litra a) og b), når dette er relevant. Disse bestemmelser bør forstås således, at de i artikel 86, stk. 1, litra a) og b) anførte risikoklasser omfatter alle risici, som — direkte eller indirekte — sidestilles med dem i dette direktiv. Som hovedregel bør de kompetente myndigheder ikke diskriminere mellem de tre metoder, når det gælder tilsynsprocessen, det vil sige, at institutter, som opererer efter bestemmelserne i standardmetoden, ikke alene af den grund bør være underlagt strengere bestemmelser. (43) Metoder til reduktion af kreditrisikoen bør i stigende grad anerkendes inden for rammerne af bestemmelser, der skal sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en tilfældig anerkendelse. Så vidt muligt bør sædvanlig sikkerhed i de enkelte medlemsstater til reduktion af kreditrisikoen anerkendes i standardmetoden, men også i andre metoder. (44) For at sikre, at risiciene og risikoreduktionen som følge af kreditinstitutternes securitisationsaktiviteter og investeringer på passende vis afspejles i minimumskapitalkravene til kreditinstitutter, er det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssigt sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer. (45) Den operationelle risiko udgør en væsentlig risiko for kreditinstitutter, som skal dækkes via egenkapitalen. Det er vigtigt at tage hensyn til de mange forskellige typer kreditinstitutter i Fællesskabet ved at give dem mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kravene i forbindelse med den operationelle risiko, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad. Kreditinstitutterne bør have passende incitament til at gå over til mere risikofølsomme metoder. Da teknikkerne til måling og forvaltning af den operationelle risiko ikke er fuldt udviklet, bør reglerne regelmæssigt kontrolleres og ajourføres, når det er hensigtsmæssigt, herunder i forbindelse med omkostningerne på forskellige forretningsområder og anerkendelse af teknikker til risikoreduktion. Der bør i denne forbindelse specielt tages hensyn til inddragelse af forsikringer i de enkle metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med den operationelle risiko. (46) For at sikre, at kreditinstitutterne i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at minimumskapitalkravene anvendes på grundlag af koncernens konsoliderede finansielle situation. For at sikre, at egenkapitalen er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparinger, bør minimumskapitalkravene gælde for det individuelle kreditinstitut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på en anden måde. (47) De væsentligste regler om overvågning af og kontrol med kreditinstitutters store engagementer bør harmoniseres. Medlemsstaterne bør kunne fastsætte strengere bestemmelser end dem, der foreskrives i dette direktiv. (48) Overvågning af og kontrol med kreditinstitutters engagementer bør indgå som et integreret led i tilsynet med disse institutter. Hvis et kreditinstituts engagementer derfor i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et kreditinstituts solvens. (49) Da der mellem kreditinstitutterne på det indre marked hersker direkte konkurrence, bør tilsynskravene være lige byrdefulde i hele Fællesskabet. (50) Selv om det er hensigtsmæssigt for at sætte loft over store engagementer at basere definitionen af engagementer på definitionen af kreditrisiko med henblik på minimumsegenkapitalkravene, er det principielt ikke hensigtsmæssigt at anvende risikovægtningerne og risikograderne. Formålet med disse vægtninger og disse risikograder er at opstille et generelt solvenskrav for kreditinstitutters kreditrisici. For at begrænse et kreditinstituts maksimale risiko for tab på en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er det hensigtsmæssigt at vedtage regler for medregning af store engagementer, hvor der tages hensyn til deres pålydende værdi, uden nogen risikovægtning eller klassificering efter risikograd. (51) Selv om det, indtil der sker en yderligere gennemgang af bestemmelserne vedrørende store engagementer, er ønskeligt, at det bliver muligt at anerkende virkningerne af kreditrisikoreduktion på samme måde, som det er tilfældet i forbindelse med minimumskapitalkravene for derved at begrænse beregningskravene, blev reglerne vedrørende kreditrisikoreduktion udformet på baggrund af den generelle forskelligartede kreditrisiko som følge af engagementer over for et stort antal modparter. Der bør derfor gælde en række forsigtighedshensyn for anerkendelse af virkningerne af sådanne teknikker for at begrænse store engagementer og derved det maksimumstab, kreditinstituttet kan lide som følge af en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. (52) Når et kreditinstitut indgår engagementer med sit moderselskab eller med andre datterselskaber af dette moderselskab, bør forsigtigheden skærpes. Alle kreditinstitutters engagementer bør forvaltes autonomt i overensstemmelse med god bankpraksis og helt uafhængigt af ethvert andet hensyn. Dersom personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel af et kreditinstituts kapital, gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en sund og forsigtig ledelse af instituttet, skal de kompetente myndigheder træffe de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Der bør desuden opstilles særlige regler, herunder strengere restriktioner for et kreditinstituts store engagementer med andre virksomheder inden for samme koncern. Disse regler bør dog ikke gælde, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut, og når de andre datterselskaber er kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller virksomheder, der udøver accessorisk virksomhed, når de alle indgår i et konsolideret tilsyn med kreditinstituttet. (53) Kreditinstitutterne bør sikre, at de har en intern kapital, som i lyset af de risici, de er eller kan blive udsat for, er af en passende størrelse og kvalitet og er hensigtsmæssigt fordelt. Kreditinstitutter bør derfor etablere strategier og processer for evaluering og opretholdelse af en passende intern kapital. (54) De kompetente myndigheder har ansvaret for at forvisse sig om, at kreditinstitutter har en god organisation og en passende egenkapital i lyset af de risici, de er eller kan blive udsat for. (55) For at sikre, at det indre marked på bankområdet fungerer effektivt, bør Det Europæiske Banktilsynsudvalg bidrage til at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv og konvergens i tilsynspraksis i hele Fællesskabet, og det bør hvert år aflægge rapport til Fællesskabets institutioner om de fremskridt, der er sket. (56) Af samme årsager og for at sikre, at kreditinstitutter i Fællesskabet, der er aktive i flere medlemsstater, ikke pålægges uforholdsmæssigt store byrder som følge af det ansvar, der fortsat påhviler den enkelte medlemsstats myndigheder med kompetence for tilladelser og tilsyn, er det vigtigt i væsentlig grad at øge samarbejdet mellem de kompetente myndigheder. I den forbindelse bør den konsoliderede tilsynsmyndigheds rolle styrkes. Det Europæiske Banktilsynsudvalg bør støtte og udvide et sådant samarbejde. (57) Tilsyn med kreditinstitutter på et konsolideret grundlag tager især sigte på at beskytte kreditinstitutternes indskydere og sikre stabiliteten af det finansielle system. (58) Med henblik på at sikre effektiviteten af tilsynet på et konsolideret grundlag bør det derfor kunne anvendes over for samtlige bankkoncerner, herunder sådanne, hvor moderselskabet ikke er et kreditinstitut. De kompetente myndigheder bør have adgang til de retsmidler, der er nødvendige for at gennemføre et sådant tilsyn. (59) Hvad angår koncerner, der driver virksomhed af forskelligartet karakter, og hvis moderselskaber kontrollerer mindst ét datterselskab, der er et kreditinstitut, bør de kompetente myndigheder sikres mulighed for at vurdere kreditinstituttets finansielle situation inden for rammerne af disse koncerner. De kompetente myndigheder bør mindst have mulighed for at indhente de oplysninger fra samtlige virksomheder i koncernen, der er nødvendige for udøvelsen af deres hverv. Der bør etableres et samarbejde mellem de ansvarlige tilsynsmyndigheder inden for de forskellige finansielle sektorer, når tilsynet vedrører koncerner af virksomheder, der udøver forskellige typer finansiel virksomhed. Mens medlemsstaterne afventer en senere samordning, kan de foreskrive passende konsolideringsmetoder med henblik på at nå det med dette direktiv tilstræbte mål. (60) Medlemsstaterne bør kunne tilbagekalde eller undlade at meddele tilladelse til udøvelse af bankvirksomhed, hvis der er tale om koncernstrukturer, som de anser for uegnede til bankvirksomhed, bl.a. fordi der ikke vil kunne føres et tilfredsstillende tilsyn med denne virksomhed. Med henblik herpå bør de kompetente myndigheder have de nødvendige beføjelser til at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstitutter. (61) For at øge effektiviteten af det indre marked på bankområdet og sikre borgerne i Fællesskabet en passende grad af gennemsigtighed er det nødvendigt, at de kompetente myndigheder på en måde, der gør det muligt at foretage en meningsfuld sammenligning, offentliggør oplysninger om, hvordan dette direktiv gennemføres. (62) For at øge markedsdisciplinen og få kreditinstitutterne til at forbedre deres markedsstrategi, risikokontrol og organisation af den interne forvaltning bør kreditinstitutterne sikre en passende offentliggørelse af oplysninger. (63) Undersøgelsen af problemerne inden for de områder, som omfattes af dette direktiv, såvel som af andre direktiver vedrørende kreditinstitutters virksomhed, særligt med henblik på en mere indgående samordning, kræver et samarbejde mellem de kompetente myndigheder og Kommissionen. (64) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [12]. (65) I sin beslutning af 5. februar 2002 om gennemførelse af lovgivningen i forbindelse med finansielle tjenester [13] anmodede Europa-Parlamentet, at Parlamentet og Rådet på lige fod bør kunne overvåge Kommissionens måde at udøve sine gennemførelsesbeføjelser på for at afspejle Parlamentets lovgivningsbeføjelser i henhold til EF-traktatens artikel 251. I den højtidelige erklæring til Parlamentet, som Kommissionens formand afgav samme dag, støttede Kommissionen denne anmodning. Den 11. december 2002 foreslog Kommissionen ændringer til afgørelse 1999/468/EF og forelagde et ændret forslag den 22. april 2004. Europa-Parlamentet er ikke af den opfattelse, at forslaget sikrer dets lovgivningsbeføjelser. Efter Europa-Parlamentets opfattelse bør Europa-Parlamentet og Rådet have mulighed for at evaluere overdragelsen af gennemførelsesbeføjelser til Kommissionen inden for en bestemt frist. Det er derfor rimeligt at begrænse den periode, hvor Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger. (66) Fra den første fremsendelse af udkast til ændringsforslag og gennemførelsesforanstaltninger bør Europa-Parlamentet have en frist på tre måneder til at behandle dem og afgive udtalelse. I hastende og behørigt begrundede tilfælde bør det være muligt at afkorte denne frist. Såfremt Europa-Parlamentet vedtager en beslutning inden for denne frist, bør Kommissionen på ny behandle de foreslåede ændringer eller foranstaltninger. (67) For at undgå forstyrrelser på markederne og sikre kontinuitet i egenkapitalens generelle størrelse bør der træffes særlige overgangsforanstaltninger. (68) I lyset af minimumskapitalkravsreglernes risikofølsomhed er det ønskeligt regelmæssigt at kontrollere, om de har væsentlig indflydelse på den økonomiske konjunktur. Kommissionen bør under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank rapportere om disse aspekter til Europa-Parlamentet og Rådet. (69) Der bør desuden gennemføres en harmonisering af de regler, der er nødvendige for tilsyn med likviditetsrisici. (70) Dette direktiv respekterer de grundlæggende rettigheder og overholder de principper, der er anerkendt, i navnlig Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som de generelle principper i fællesskabsretten. (71) Forpligtelsen til at gennemføre dette direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget væsentlige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre bestemmelser, der er uændrede, er fastsat i de tidligere direktiver. (72) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for gennemførelse af direktiverne i national ret, der er fastsat i bilag XIII, del B - UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: INDHOLDSFORTEGNELSE AFSNIT I GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER AFSNIT II BETINGELSER FOR ADGANG TIL AT OPTAGE OG UDØVE VIRKSOMHED SOM KREDITINSTITUT AFSNIT III BESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN FRIE ETABLERINGSRET OG DEN FRIE UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER Afdeling 1 Kreditinstitutter Afdeling 2 Finansieringsinstitutter Afdeling 3 Udøvelse af den frie etableringsret Afdeling 4 Udøvelse af den frie udveksling af tjenesteydelser Afdeling 5 Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser AFSNIT IV FORBINDELSER MED TREDJELANDE Afdeling 1 Anmeldelse i forbindelse med tredjelandes selskaber og betingelserne for adgang til markedet i disse lande Afdeling 2 Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om det konsoliderede tilsyn AFSNIT V PRINCIPPER OG TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER KAPITEL 1 PRINCIPPER FOR FORSIGTIGHEDSTILSYN Afdeling 1 Hjem‐ og værtslandets kompetence Afdeling 2 Udveksling af oplysninger og tjenstlig tavshedspligt Afdeling 3 Krav til de personer, som udfører den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber Afdeling 4 Sanktionsmuligheder og indbringelse for domstolene KAPITEL 2 TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN Afdeling 1 Egenkapital Afdeling 2 Dækning af risiko Underafdeling 1 Anvendelsesomfang Underafdeling 2 Beregning af krav Underafdeling 3 Minimumskrav til egenkapitalens størrelse Afdeling 3 Minimumsegenkapitalkrav for kreditrisici Underafdeling 1 Standardmetoden Underafdeling 2 Metoden med interne ratings Underafdeling 3 Kreditrisikoreduktion Underafdeling 4 Securitisation Afdeling 4 Minimumsegenkapitalkrav for operationelle risici Afdeling 5 Store engagementer Afdeling 6 Kvalificeret deltagelse uden for den finansielle sektor KAPITEL 3 KREDITINSTITUTTERS VURDERINGSPROCES KAPITEL 4 DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS TILSYN OG OPLYSNINGSPLIGT Afdeling 1 Tilsyn Afdeling 2 De kompetente myndigheders oplysningspligt KAPITEL 5 KREDITINSTITUTTERNES OPLYSNINGSPLIGT AFSNIT VI UDØVENDE BEFØJELSER AFSNIT VII OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER KAPITEL 1 OVERGANGSBESTEMMELSER KAPITEL 2 AFSLUTTENDE BESTEMMELSER BILAG I LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER UNDERLAGT GENSIDIG ANERKENDELSE BILAG II KLASSIFICERING AF IKKE-BALANCEFØRTE POSTER BILAG III BEHANDLING AF MODPARTSRISIKO VED DERIVATER, GENKØBSTRANSAKTIONER, TRANSAKTIONER VEDRØRENDE UD- ELLER INDLÅN I VÆRDIPAPIRER ELLER RÅVARER, TRANSAKTIONER MED LANG AFVIKLINGSTID OG "MARGIN LENDING" -TRANSAKTIONER Del 1 Definitioner Del 2 Valg af metode Del 3 Markedsværdimetoden ("Mark to market") Del 4 Den oprindelige risikos metode Del 5 Standardmetoden Del 6 Metoden med interne modeller Del 7 Aftaler om netting BILAG IV EKSEMPLER PÅ DERIVATER BILAG V TEKNISKE KRITERIER FOR TILRETTELÆGGELSE OG BEHANDLING AF RISICI BILAG VI STANDARDMETODEN Del 1 Risikovægte Del 2 Anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter og konvertering af deres kreditvurderinger Del 3 Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter til fastlæggelse af risikovægte BILAG VII METODEN MED INTERNE RATINGS Del 1 Størrelsen af risikovægtede engagementer og forventede tab Del 2 Sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og løbetid Del 3 Værdien af engagementer Del 4 Minimumskrav i forbindelse med metoden med interne ratings BILAG VIII KREDITRISIKOREDUKTION Del 1 Anerkendte former for kreditrisikoreduktion Del 2 Minimumskrav Del 3 Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion Del 4 Manglende løbetidsmatch Del 5 Kombineret kreditrisikoreduktion i forbindelse med standardmetoden Del 6 CRM-teknikker for grupper BILAG IX SECURITISATION Del1 Definitioner med henblik på bilag IX Del 2 Minimumskrav for anerkendelse af overførsel af væsentlige kreditrisici og beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer og forventede tab i forbindelse med securitiserede engagementer Del 3 Eksterne kreditvurderinger Del 4 Beregning BILAG X OPERATIONELLE RISICI Del 1 Basisindikatormetoden Del 2 Standardmetoden Del 3 Metoderne med avanceret måling Del 4 Kombineret anvendelse af forskellige metoder Del 5 Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder BILAG XI DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS TEKNISKE KRITERIER FOR GENNEMGANG OG EVALUERING BILAG XII TEKNISKE KRITERIER FOR OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER Del 1 Generelle kriterier Del 2 Generelle krav Del 3 Kvalificerende krav for anvendelse af særlige instrumenter eller metoder BILAG XIII Del A OPHÆVEDE DIREKTIVER MED DERES SUCCESSIVE ÆNDRINGER (JF. ARTIKEL 158) BILAG XIII Del B GENNEMFØRELSESFRISTER (JF. ARTIKEL 158) BILAG XIV SAMMENLIGNINGSTABEL AFSNIT I GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER Artikel 1 1. I dette direktiv fastsættes bestemmelser om adgangen til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og tilsynet hermed. 2. Artikel 39 og afsnit V, kapitel 4, afdeling 1, finder anvendelse på finansielle holdingselskaber og på blandede selskaber, der har deres hjemsted inden for Fællesskabet. 3. Med undtagelse af medlemsstaternes centralbanker ligestilles de foretagender, der er nævnt i artikel 2, med finansieringsinstitutter med henblik på anvendelse af artikel 39 og afsnit V, kapitel 4, afdeling 1. Artikel 2 Dette direktiv vedrører ikke virksomhed udøvet af: - medlemsstaternes centralbanker - postgirokontorer - i Belgien: "Institut de réescompte et de garantie/Herdiscontering- en Waarborginstituut" - i Danmark: "Dansk Eksportfinansieringsfond", "Danmarks Skibskreditfond" og "Dansk Landbrugs Realkreditfond" og "Kommunekredit" - i Tyskland: "Kreditanstalt für Wiederaufbau", foretagender, der i medfør af "Wohnungsgemeinnützigkeitsgesetz" er anerkendt som organer inden for den nationale boligpolitik, og hvis hovedvirksomhed ikke er bankvirksomhed, samt foretagender, der i medfør af nævnte lov er anerkendt som almennyttige boligselskaber - i Grækenland: "Ταμείο Παρακαταθηκών και Δανείων" (Tamio Parakatathikon kai Danion) - i Spanien: "Instituto de Crédito Oficial" - i Frankrig: "Caisse des dépôts et consignations" - i Irland: "credit unions" og "friendly societies" - i Italien: "Cassa Depositi e Prestiti" - i Letland: "krājaizdevu sabiedrības", foretagender, der i medfør af "krājaizdevu sabiedrību likums" er anerkendt som andelsforetagender, der udelukkende yder finansielle tjenesteydelser til deres medlemmer - i Litauen: "kredito unijos" bortset fra "Centrinė kredito unija" - i Ungarn: "Magyar Fejlesztési Bank Rt." og "Magyar Export-Import Bank Rt." - i Nederlandene: "Nederlandse Investeringsbank voor Ontwikkelingslanden NV", "NV Nordelijke Ontwikkelingsmaatschappij", "NV Industriebank Limburgs Instituut voor Ontwikkeling en Financiering" og "Overijsselse Ontwikkelingsmaatschappij NV" - i Østrig: foretagender, der er anerkendt som almennyttige boligselskaber og "Österreichische Kontrollbank AG" - i Polen: "Spółdzielcze Kasy Oszczędnościowo — Kreditowe" og "Bank Gospodarstwa Krajowego". - i Portugal: "Caixas Económicas", der har eksisteret siden den 1. januar 1986, med undtagelse af dem som er oprettet i aktieselskabsform, og af "Caixa Económica Montepío Geral" - i Finland: "Teollisen yhteistyön rahasto Oy/Fonden för industriellt samarbete Ab", og "Finnvera Oyj/Finnvera Abp" - i Sverige: "Svenska Skeppshypotekskassan" - i Det Forenede Kongerige: "National Savings Bank", "Commonwealth Development Finance Company Ltd", "Agricultral Mortgage Corporation Ltd", "Scottish Agricultural Securities Corporation Ltd", "Crown Agents for overseas governments and administrations", "credit unions" og "municipal banks". Artikel 3 1. Et eller flere kreditinstitutter, der den 15. december 1977 var beliggende i samme medlemsstat, og som på denne dato var varigt tilsluttet et centralorgan, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat, kan undtages fra betingelserne i artikel 7 og artikel 11, stk. 1, forudsat at den nationale lovgivning senest den 15. december 1979 indeholder følgende bestemmelser: a) centralorganet og de tilsluttede institutter hæfter solidarisk for deres forpligtelser, eller de tilsluttede institutters forpligtelser garanteres fuldt ud af centralorganet b) centralorganets og samtlige tilsluttede institutters solvens og likviditet kontrolleres i deres helhed på grundlag af koncernregnskaber, og c) centralorganets ledelse er bemyndiget til at give instrukser til de tilsluttede institutters ledelse. Kreditinstitutter, som har lokalt virkefelt, og som efter den 15. december 1977 varigt tilsluttes et centralorgan i den i første afsnit angivne forstand, kan drage fordel af de i første afsnit fastsatte bestemmelser, såfremt de udgør en normal udvidelse af det net, der hører ind under dette centralorgan. Når det drejer sig om andre kreditinstitutter end sådanne, som oprettes i nyinddæmmede regioner eller er et resultat af fusion eller spaltning af eksisterende institutter, der hører ind under centralorganet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 151, stk. 2, fastsætte supplerende regler for anvendelsen af andet afsnit, herunder ophævelse af de i første afsnit fastsatte undtagelser, såfremt den finder, at tilslutningen af nye institutter, der nyder fordel af den i andet afsnit fastsatte ordning, vil kunne påvirke konkurrencen negativt. 2. De kreditinstitutter, der henvises til i stk. 1, første afsnit, kan også være undtaget fra anvendelse af artikel 9 og 10 samt afsnit V, kapitel 2, afdeling 2, 3, 4, 5 og 6, og kapitel 3 for så vidt, jf. dog anvendelsen af samme bestemmelser på centralorganet, helheden — bestående af centralorganet og dets tilsluttede institutter — er genstand for tilsyn på et konsolideret grundlag med hensyn til disse bestemmelser. I undtagelsestilfælde anvendes artikel 16, 23, 24 og 25, artikel 26, stk. 1-3 og artikel 28-37 på helheden, som udgøres af centralorganet og dets tilsluttede institutter. Artikel 4 I dette direktiv forstås ved 1) "kreditinstitut": a) et foretagende, hvis virksomhed består i fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt i at yde lån for egen regning, eller b) en udsteder af elektroniske penge som omhandlet i direktiv 2000/46/EF [14] 2) "tilladelse": en fra myndighederne hidrørende akt, uanset formen, som medfører ret til at udøve virksomhed som kreditinstitut 3) "filial": en afdeling, som retligt udgør en ikke-selvstændig del af et kreditinstitut, og som helt eller delvis foretager forretninger, der er forbundet med virksomhed som kreditinstitut 4) "kompetente myndigheder": de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at udøve tilsyn med kreditinstitutter 5) "finansieringsinstitut": et foretagende, der ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalinteresser eller i at udøve en eller flere af aktiviteterne i nr. 2‐12 på listen i bilag I 6) "institutter" i afsnit V, kapitel 2, afdeling 2 og 3: institutter som defineret i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2006/49/EF 7) "hjemland": den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut er meddelt tilladelse ifølge artikel 6-9 og artikel 11-14 8) "værtsland": den medlemsstat, i hvilken et kreditinstitut har en filial eller præsterer tjenesteydelser 9) "kontrol": den forbindelse, der findes mellem et moderselskab og et datterselskab, som fastsat i artikel 1 i direktiv 83/349/EØF, eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et foretagende 10) "kapitalinteresser" med henblik på artikel 57, litra o) og p), artikel 71-73 og afsnit V, kapitel 4: kapitalinteresser som omhandlet i artikel 17, første punktum, i Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, om årsregnskaberne for visse selskabsformer [15] eller det forhold, at der direkte eller indirekte besiddes 20 % eller mere af stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed 11) "kvalificeret deltagelse": direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller en besiddelse, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på forvaltningen af et foretagende 12) "moderselskab": a) en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, eller b) i medfør af afsnit V, kapitel 2, afdeling 5, artikel 71-73 og kapitel 4, en modervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, der efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed 13) "datterselskab": a) en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EØF, eller b) i medfør af afsnit V, kapitel 2, afdeling 5, artikel 71-73 og kapitel 4, en dattervirksomhed som defineret i artikel 1, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF samt enhver virksomhed, over hvilket et moderselskab efter de kompetente myndigheders opfattelse faktisk udøver en bestemmende indflydelse. Ethvert datterselskab af et datterselskab anses også for at være et datterselskab af det moderselskab, som står i spidsen for disse foretagender 14) "moderkreditinstitut i en medlemsstat": et kreditinstitut, der som datterselskab har et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut, eller som har kapitalinteresser i sådanne institutter, og som ikke selv er datterselskab af et andet kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat 15) "finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat": et finansielt holdingselskab, der ikke selv er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i samme medlemsstat, eller af et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat 16) "moderkreditinstitut i EU": et moderkreditinstitut i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et andet kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller et finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat 17) "finansielt moderholdingselskab i EU": et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, der ikke er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller af et andet finansielt holdingselskab, der er etableret i en medlemsstat 18) "offentlige enheder": ikke-kommercielle administrative organer, der er ansvarlige over for centralregeringen, regionale regeringer eller lokale myndigheder, eller myndigheder, som ud fra de relevante myndigheders syn udøver samme ansvar som regionale og lokale myndigheder, eller ikke-kommercielle foretagender, der ejes af centralregeringer, med særlige garantiordninger, og kan omfatte lovhjemlede selvstyrende enheder under offentligt tilsyn 19) "finansielt holdingselskab": et finansieringsinstitut, hvis datterselskaber udelukkende eller fortrinsvis er kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter (hvoraf mindst ét er et kreditinstitut), og som ikke er et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF [16], artikel 2, nr. 15 20) "blandet holdingselskab": et moderselskab, der ikke er et finansielt holdingselskab eller et kreditinstitut eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, artikel 2, nr. 15, og hvis datterselskaber omfatter mindst ét kreditinstitut 21) "accessorisk servicevirksomhed": en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom, forvaltning af edb-serviceydelser eller enhver anden lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere kreditinstitutters ordinære virksomhed 22) "operationel risiko": risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, inklusive juridiske risici 23) "centralbanker": omfatter Den Europæiske Centralbank, medmindre andet er anført 24) "udvandingsrisiko": risikoen for, at en fordring mindskes gennem kontantlån eller andre typer lån til låntager 25) "sandsynlighed for misligholdelse": sandsynligheden for, at en modpart over et tidsrum på et år misligholder sine forpligtelser 26) "tab" med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3: økonomisk tab, herunder virkningerne af væsentlige diskonteringer og væsentlige direkte og indirekte omkostninger i tilknytning til inddrivelser i forbindelse med instrumentet 27) "tab i tilfælde af misligholdelse" (loss given default (LGD)): tabet ved et engagement som følge af modpartens misligholdelse i forhold til det udestående tilgodehavende ved misligholdelse 28) "omregningsfaktor": forholdet mellem det på nuværende tidspunkt ikke-udnyttede engagement, som der vil blive trukket på, og som vil blive et udestående tilgodehavende i tilfælde af misligholdelse, og det ikke-udnyttede engagement generelt; størrelsen af engagementet bestemmes i kraft af den meddelte grænse, medmindre den ikke-meddelte grænse er højere 29) "forventet tab" (EL) med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3: det beløb, der forventes tabt i forbindelse med et engagement som følge af modpartens potentielle misligholdelse eller risikoen for udvanding over en etårig periode i forhold til det misligholdte tilgodehavende 30) "kreditrisikoreduktion": en teknik, et kreditinstitut anvender for at mindske kreditrisikoen ved et eller flere af sine engagementer 31) "finansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et kreditinstituts engagement skyldes kreditinstituttets ret til — i tilfælde af modpartens misligholdelse eller hvis en af de øvrige specificerede begivenheder, der vedrører modparten, indtræffer — at realisere eller opnå overførsel eller erhvervelse af eller at tilbageholde visse aktiver eller beløb eller at mindske engagementets størrelse til eller erstatte dette beløb med forskellen mellem engagementets størrelse og størrelsen af fordringen på kreditinstituttet 32) "ufinansieret kreditrisikoafdækning": en teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af kreditrisikoen ved et kreditinstituts engagement skyldes tredjemands forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af låntagers misligholdelse eller andre specificerede kreditbegivenheder 33) "genkøbstransaktion": enhver transaktion, der er omfattet af en aftale, der falder ind under definitionen af "genkøbsaftale" eller "omvendt genkøbsaftale" som defineret i artikel 3, stk. 1, litra m), i direktiv 2006/49/EF 34) "transaktion vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer": alle transaktioner, der falder inden for definitionen af "udlån af værdipapirer eller råvarer" eller "indlån af værdipapirer eller råvarer" som defineret i artikel 3, stk. 1, litra n), i direktiv 2006/49/EF 35) "kontantlignende instrument": et indlånsbevis eller lignende instrument, der udstedes af det långivende kreditinstitut 36) "securitisation": en transaktion eller ordning, hvorved risikoen ved et engagement eller en pulje af engagementer opdeles i trancher og er karakteriseret ved følgende: a) betalingerne i forbindelse med en transaktion eller ordning afhænger af indfrielsen af et engagement eller en pulje af engagementer, og b) underordningen af trancher afgør fordelingen af tabene i transaktionens eller ordningens levetid 37) "traditionel securitisation": en securitisation, der omfatter økonomisk overførsel af engagementer, der securitiseres, til en securitisationsenhed med et særligt formål, der udsteder værdipapirer; dette sker ved overførsel af ejerskabet af securitiserede engagementer fra det engagementsleverende kreditinstitut eller gennem indirekte deltagelse; de udstedte værdipapirer repræsenterer ikke det engagementsleverende kreditinstituts betalingsforpligtelser 38) "syntetisk securitisation": en securitisation, hvor opdelingen i trancher sker ved brug af kreditderivater eller garantier, og puljen af engagementer ikke fjernes fra det engagementsleverende kreditinstituts balance 39) "tranche": et ved aftale fastlagt segment af kreditrisikoen ved et engagement eller en række engagementer, hvor en position i segmentet medfører risiko for et større eller mindre kredittab end samme beløbs position i hvert af de andre sådanne segmenter, idet der ikke tages hensyn til den direkte kreditrisikoafdækning, tredjemand giver indehavere af positioner i segmentet eller i andre segmenter 40) "securitisationsposition": engagement over for en securitisation 41) "engagementsleverende kreditinstitut": et af følgende: a) en enhed, der enten selv eller via tilknyttede enheder direkte eller indirekte var involveret i den oprindelige aftale, der skabte låntagers eller en potentiel låntagers forpligtelser eller potentielle forpligtelser, der medførte en securitisation af risikoen, eller b) en enhed, der overtager tredjemands engagementer og derefter securitiserer dem 42) "organiserende kreditinstitut": et andet kreditinstitut end det engagementsleverende, der etablerer og forvalter et program for virksomhedscertifikater med sikkerhed i specificerede aktiver eller en anden securitisationsordning, hvor der opkøbes engagementer fra tredjemand 43) "kreditforbedring": et ved aftale indgået arrangement, hvorved en positions kreditkvalitet i forbindelse med en securitisation forbedres i forhold til, hvad den ville have været, hvis der ikke var sket en kreditforbedring, herunder forbedringer via flere lavere rangerende trancher i forbindelse med securitisation eller andre typer kreditrisikoafdækning 44) "securitisationsenhed med særligt formål" (securitisation special purpose entity (SSPE)): et forvaltningsinstitut eller et andet selskab end et kreditinstitut, som er etableret med henblik på at foretage en eller flere securitisationer, hvis aktiviteter er begrænset til dette formål, hvis struktur har til formål at adskille securitisationsenhedens forpligtelser fra det engagementsleverende kreditinstituts, og hvor de juridiske personer, der ejer securitisationsenheden, i ubegrænset omfang kan pantsætte eller sælge de hermed forbundne rettigheder 45) "gruppe af indbyrdes forbundne kunder": a) enten to eller flere fysiske eller juridiske personer, der — indtil det modsatte er godtgjort — for så vidt angår engagementet udgør en helhed, fordi en af dem udøver direkte eller indirekte kontrol med den anden eller de andre, eller b) to eller flere fysiske eller juridiske personer, hvoraf ingen udøver kontrol med den anden eller de andre som nævnt i litra a), men som for så vidt angår engagementet må anses for at udgøre en helhed, fordi der består sådanne indbyrdes forbindelser mellem dem, at der er sandsynlighed for, at hvis den ene kommer i økonomiske vanskeligheder, vil den anden eller de andre også få vanskeligheder med tilbagebetalingen 46) "snævre forbindelser": en situation, hvor to eller flere fysiske eller juridiske personer er knyttet til hinanden på en af følgende måder: a) kapitalinteresser i form af besiddelse af mindst 20 % af stemmerettighederne eller af kapitalen i en virksomhed, enten direkte eller gennem kontrol b) kontrol, eller c) det forhold, at begge eller alle er varigt knyttet til den samme tredjemand gennem kontrol 47) "anerkendte børser": børser, der er anerkendt som sådan af de kompetente myndigheder, og som opfylder følgende krav: a) de fungerer regelmæssigt b) de er underlagt regler, udstedt eller godkendt af de relevante myndigheder i børsens hjemland, som fastlægger vilkårene for børsens funktion, vilkårene for adgangen til denne samt de vilkår, som en kontrakt skal opfylde, for at den reelt kan omsættes på børsen, og c) de har en clearingordning, hvorved der til de i bilag IV nævnte kontrakter stilles daglige margenkrav, som efter de kompetente myndigheders opfattelse yder en tilstrækkelig beskyttelse. Artikel 5 Medlemsstaterne forbyder personer eller foretagender, som ikke er kreditinstitutter, erhvervsmæssigt at tage imod indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler fra offentligheden. Stk. 1 gælder ikke, når en medlemsstat eller en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat eller offentlige internationale organisationer, som én eller flere medlemsstater er medlem af, modtager indlån eller andre tilbagebetalingspligtige midler; det gælder heller ikke i tilfælde, der udtrykkelig er omfattet af national lovgivning eller fællesskabslovgivning, forudsat at disse aktiviteter er undergivet regler og tilsyn med henblik på beskyttelse af indlånere eller investorer og finder anvendelse på disse tilfælde. AFSNIT II BETINGELSER FOR ADGANG TIL AT OPTAGE OG UDØVE VIRKSOMHED SOM KREDITINSTITUT Artikel 6 Medlemsstaterne drager omsorg for, at kreditinstitutterne er meddelt tilladelse, før de påbegynder deres virksomhed. Med forbehold af artikel 7-12 fastsætter de betingelserne herfor og meddeler dem til Kommissionen. Artikel 7 Medlemsstaterne træffer bestemmelse om, at der til en ansøgning om tilladelse skal knyttes en driftsplan med særlig angivelse af arten af de påtænkte forretninger og af kreditinstituttets organisation. Artikel 8 Medlemsstaterne kan ikke fastsætte, at anmodningen om tilladelse skal behandles ud fra markedets økonomiske behov. Artikel 9 1. Med forbehold af andre generelle betingelser, der måtte være fastsat i de nationale bestemmelser, meddeler de kompetente myndigheder ikke tilladelse, når der i kreditinstituttet ikke forefindes en særskilt egenkapital, eller når startkapitalen er mindre end 5 mio. EUR. "Startkapitel" omfatter kapital og reserver som omhandlet i artikel 57, litra a) og b). Medlemsstaterne kan lade de virksomheder, der ikke opfylder betingelsen om særskilt egenkapital, og som bestod den 15. december 1979, fortsætte deres virksomhed. De kan fritage disse virksomheder for at opfylde betingelsen i artikel 11, stk. 1 2. Medlemsstaterne kan dog på grundlag af følgende krav meddele tilladelse til særlige kategorier af kreditinstitutter, hvis startkapital er mindre end den i stk. 1 fastsatte: a) startkapitalen må ikke være mindre end 1 mio. EUR b) de interesserede medlemsstater skal give Kommissionen en begrundelse for, hvorfor de udnytter denne mulighed, og c) navnet på hver af de kreditinstitutter, der ikke har den i stk. 1 omhandlede minimumskapitel, efterfølges af en bemærkning herom i den fortegnelse, der er nævnt i artikel 14. Artikel 10 1. Et kreditinstituts egenkapital må ikke falde til et mindre beløb end den startkapital, der krævedes ifølge artikel 9. 2. Medlemsstaterne kan beslutte, at kreditinstitutter, som eksisterede den 1. januar 1993, og hvis egenkapital var mindre end de niveauer, som er fastsat for startkapitalen i artikel 9, fortsat kan drive virksomhed. I så fald må egenkapitalen ikke falde til under det maksimumsbeløb, den havde nået efter den 22. december 1989. 3. Hvis kontrollen med et kreditinstitut, som falder ind under kategorien i stk. 2, overtages af en anden fysisk eller juridisk person end den, der tidligere kontrollerede det, skal kreditinstituttets egenkapital være på mindst det niveau, som er fastsat for startkapitalen i artikel 9. 4. Under visse særlige omstændigheder og med de kompetente myndigheders billigelse må den samlede egenkapital i det institut, der opstår i forbindelse med en sammenslutning af to eller flere kreditinstitutter, som falder ind under kategorien i stk. 2, ikke være mindre end de sammensluttede kreditinstitutters samlede egenkapital på tidspunktet for sammenslutningen, så længe de relevante niveauer, som er omhandlet i artikel 9, ikke er nået. 5. Hvis egenkapitalen i de i stk. 1, 2 og 4 nævnte tilfælde falder, kan de kompetente myndigheder, når omstændighederne berettiger dertil, give kreditinstituttet en begrænset frist til at bringe sin egenkapital op på det krævede minimum eller ophøre med at drive virksomhed. Artikel 11 1. De kompetente myndigheder meddeler kun tilladelse til de pågældende kreditinstitutter, når der er mindst to personer, som faktisk bestemmer hovedlinjerne for kreditinstituttets virksomhed. De meddeler ikke tilladelse, såfremt disse personer ikke er i besiddelse af den nødvendige hæderlighed eller en fyldestgørende erfaring til at udøve disse funktioner. 2. Medlemsstaterne kræver: a) at kreditinstitutter, der er juridiske personer, og som i henhold til deres nationale lovgivning har et vedtægtsmæssigt hjemsted, har hovedkontor og hjemsted i samme medlemsstat, og b) at andre kreditinstitutter har hovedkontor i den medlemsstat, der har meddelt tilladelsen, samt at de rent faktisk driver forretning der. Artikel 12 1. De kompetente myndigheder meddeler ikke et kreditinstitut tilladelse til at optage virksomhed som kreditinstitut, medmindre de har fået meddelelse om alle aktionærer eller selskabsdeltagere, det være sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte er kvalificerede deltagere, og om størrelsen af deres kapitalandel. Ved fastsættelsen af begrebet kvalificeret deltager, der er omhandlet i nærværende artikel, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/34/EF af 28. maj 2001 vedrørende betingelserne for værdipapirers optagelse til officiel notering på en fondsbørs samt oplysninger, der skal offentliggøres om disse værdipapirer [17], i betragtning. 2. Hvis de kompetente myndigheder under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres hæderlighed og egnethed, afslår myndighederne at meddele tilladelse. 3. Såfremt der er tale om snævre forbindelser mellem et kreditinstitut og andre fysiske eller juridiske personer, meddeler de kompetente myndigheder kun deres tilladelse, hvis deres tilsynsopgaver ikke hæmmes af disse forbindelser. De kompetente myndigheder afslår ligeledes at meddele tilladelsen, hvis de love eller administrative bestemmelser i et tredjeland, der gælder for en eller flere fysiske eller juridiske personer, som kreditinstituttet har snævre forbindelser med, eller de problemer, som er forbundet med anvendelse af disse love eller administrative bestemmelser, hæmmer deres tilsynsopgaver. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutterne meddeler dem de oplysninger, de har behov for, for at de i dette stykke omhandlede betingelser til stadighed er opfyldt. Artikel 13 Når der træffes beslutning om ikke at meddele tilladelse, skal dette begrundes og ansøgeren underrettes herom senest seks måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis denne er ufuldstændig, senest seks måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse. Der træffes under alle omstændigheder afgørelse senest tolv måneder efter ansøgningens modtagelse. Artikel 14 Enhver tilladelse meddeles Kommissionen. Navnet på alle kreditinstitutter, der meddeles tilladelse, optages på en fortegnelse. Kommissionen ajourfører og offentliggør denne fortegnelse i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 15 1. De kompetente myndigheder skal, inden de meddeler tilladelse til et kreditinstitut, konsultere de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat i følgende tilfælde a) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat b) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et moderselskab for et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat, eller c) det pågældende kreditinstitut kontrolleres af samme juridiske eller fysiske personer, som kontrollerer et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i denne anden medlemsstat. 2. Den kompetente myndighed hører forud for meddelelse af tilladelse til et kreditinstitut den kompetente myndighed i en berørt medlemsstat, som har ansvaret for tilsyn med forsikringsselskaber eller investeringsselskaber når: a) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet b) det pågældende kreditinstitut er datterselskab af moderselskabet for et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller c) det pågældende kreditinstitut er kontrolleret af den samme fysiske eller juridiske person, som kontrollerer et forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i Fællesskabet. 3. De i stk. 1 og 2 omhandlede relevante kompetente myndigheder hører navnlig hinanden ved vurdering af aktionærernes egnethed samt af omdømme og erfaring hos de personer, som deltager i ledelsen i en anden enhed i samme gruppe. De udveksler alle oplysninger vedrørende aktionærernes egnethed og ledelsens omdømme og erfaring, som har relevans for så vel meddelelse af tilladelse som den løbende vurdering af overholdelsen af betingelserne for udøvelse af virksomhed. Artikel 16 Værtslandet kan ikke kræve tilladelse eller indskudskapital for filialer af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i andre medlemsstater. Etablering af og tilsyn med sådanne filialer sker i henhold til bestemmelserne i artikel 22 og 25, artikel 26, stk. 1-3, artikel 29-37 og artikel 40. Artikel 17 1. De kompetente myndigheder kan kun inddrage den meddelte tilladelse til et kreditinstitut, såfremt instituttet: a) ikke gør brug af tilladelsen inden for en frist af tolv måneder, giver udtrykkeligt afkald herpå eller ikke har udøvet sin virksomhed i en periode på over seks måneder, medmindre der i den pågældende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelse i sådanne tilfælde bortfalder b) har opnået tilladelsen ved hjælp af urigtige erklæringer eller ved hjælp af ethvert andet middel i strid med gældende bestemmelser c) ikke længere opfylder de betingelser, der stilles for at opnå tilladelse d) ikke længere har tilstrækkelig egenkapital eller ikke længere frembyder garanti for at kunne opfylde sine forpligtelser over for sine kreditorer, og især ikke længere frembyder sikkerhed for de midler, som er blevet det betroet, eller e) befinder sig i enhver anden situation, som medfører, at tilladelsen inddrages i henhold til national lovgivning. 2. Inddragelse af en tilladelse begrundes altid og meddeles de pågældende. Inddragelsen meddeles Kommissionen. Artikel 18 Kreditinstitutter kan for udøvelsen af deres virksomhed på Fællesskabets område benytte samme benævnelse, som de bruger i den medlemsstat, hvor de har hjemsted, uanset om der i værtsmedlemsstaten findes bestemmelser om brugen af ordene "bank", "sparekasse" eller andre lignende benævnelser. Såfremt der er risiko for forveksling, kan værtsmedlemsstaten med henblik på tydeliggørelse kræve, at der til benævnelsen føjes en forklarende bemærkning. Artikel 19 1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at komme i besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis de påtænker at forøge deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når op på eller overstiger en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet bliver deres datterselskab. De kompetente myndigheder afslår inden for en frist på højst tre måneder fra datoen for den i første og andet afsnit nævnte underretning at give tilladelse til nævnte påtænkte forøgelse, hvis de under hensyn til nødvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af kreditinstituttet ikke er overbevist om den pågældende persons hæderlighed og egnethed, jf. dog stk. 2. Hvis de kompetente myndigheder ikke giver afslag, kan de fastsætte en frist for gennemførelsen af den omhandlede kapitalforøgelse. 2. Hvis den person, der foreslår at erhverve sig deltagelse som omhandlet i stk. 1, er et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller moderselskab for et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, eller en fysisk eller juridisk person, der kontrollerer et kreditinstitut, forsikringsselskab eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, og hvis resultatet af denne erhvervelse er, at det kreditinstitut, hvori der erhverves kapitalandele, bliver et datterselskab eller bliver underlagt erhververens kontrol, skal vurderingen af erhvervelsen gøres til genstand for forudgående konsultation som omhandlet i artikel 15. Artikel 20 Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der påtænker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et kreditinstitut, forinden skal underrette de kompetente myndigheder herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte kapitalandel. De pågældende personer skal ligeledes meddele de kompetente myndigheder, at de har til hensigt at formindske deres kvalificerede deltagelse så meget, at deres andel af stemmerettigheder eller kapitalandele når ned under en tærskel på 20 %, 33 % eller 50 %, eller at kreditinstituttet ophører med at være deres datterselskab. Artikel 21 1. Kreditinstitutterne meddeler, så snart de har fået kendskab hertil, de kompetente myndigheder de erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, som bevirker, at deltagelsen overskrider eller falder under en af de tærskler, som er omhandlet i artikel 19, stk. 1, og artikel 20. Endvidere meddeler de mindst en gang om året de kompetente myndigheder navnene på de aktionærer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt størrelsen af denne, således som de bl.a. fremgår af de registrerede data på den årlige generalforsamling af aktionærer og selskabsdeltagere eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gælder for børsnoterede selskaber. 2. Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheder i tilfælde af, at de i artikel 19, stk. 1, omhandlede personer gør deres indflydelse gældende på en måde, der vil kunne skade en forsigtig og sund ledelse af instituttet, træffer de fornødne foranstaltninger til at bringe denne situation til ophør. Sådanne foranstaltninger kan bestå i påbud, sanktioner over for ledelsen eller ophævelse af den stemmeret, der er knyttet til de pågældende aktionærers eller selskabsdeltageres aktier eller andele. Lignende foranstaltninger anvendes over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder forpligtelserne til forudgående underretning som fastsat i artikel 19, stk. 1. Hvis en kapitalandel erhverves mod de kompetente myndigheders vilje, skal medlemsstaterne, uafhængigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklære de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem. 3. Ved fastsættelsen af begrebet kvalificeret deltagelse og de andre deltagelsessatser, der er omhandlet i nærværende artikel, tages de stemmerettigheder, der er nævnt i artikel 92 i direktiv 2001/34/EF, i betragtning. Artikel 22 1. Hjemlandets kompetente myndigheder kræver, at der i alle kreditinstitutter findes effektive former for virksomhedsstyring, hvilket indebærer en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling og effektive procedurer til at identificere, forvalte, overvåge og rapportere om de risici, kreditinstitutterne er eller kan blive udsat for, samt hensigtsmæssige interne kontrolmekanismer, herunder en god administrativ og regnskabsmæssig praksis og fyldestgørende interne kontrolprocedurer. 2. De i stk. 1 omhandlede former, procedurer og mekanismer skal omfatte hele virksomheden og være proportionale med arten, omfanget og kompleksitetsgraden af kreditinstituttets aktiviteter. Der tages hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag V. AFSNIT III BESTEMMELSER VEDRØRENDE DEN FRIE ETABLERINGSRET OG DEN FRIE UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER Afdeling 1 Kreditinstitutter Artikel 23 Medlemsstaterne skal sikre, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 25, artikel 26, stk. 1-3, artikel 28, stk. 1-2 og artikel 29-37, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert kreditinstitut, der er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn af en anden medlemsstats kompetente myndigheder, under forudsætning af at disse aktiviteter er omfattet af tilladelsen. Afdeling 2 Finansieringsinstitutter Artikel 24 1. Medlemsstaterne skal sikre, at de aktiviteter, der er opført på listen i bilag I, kan udøves på deres område efter bestemmelserne i artikel 25, artikel 26, stk. 1-3, artikel 28, stk. 1 og 2, og artikel 29-37, enten ved oprettelse af en filial eller ved fri udveksling af tjenesteydelser, af ethvert finansieringsinstitut i en anden medlemsstat, der er datterselskab af et kreditinstitut eller fællesejet datterselskab af flere kreditinstitutter, hvis vedtægter giver mulighed for udøvelse af sådanne aktiviteter, og som opfylder samtlige nedenstående betingelser: a) moderselskabet eller moderselskaberne er meddelt tilladelse som kreditinstitutter i den medlemsstat, hvis lovgivning finansieringsinstituttet er underlagt b) de pågældende aktiviteter udøves reelt i samme medlemsstat c) moderselskabet eller moderselskaberne besidder mindst 90 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af aktier eller kapitalandele i finansieringsinstituttet d) moderselskabet eller moderselskaberne godtgør over for de kompetente myndigheder, at finansieringsinstituttet forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om, at de med samtykke fra hjemlandets kompetente myndigheder har stillet selvskyldnergaranti for de engagementer, som finansieringsinstituttet indgår, og e) finansieringsinstituttet indgår, navnlig for de pågældende aktiviteter, i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet eller hvert af dets moderselskaber i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 4, afdeling 1, navnlig hvad angår minimumsegenkapitalkravet efter artikel 75, tilsynet med store engagementer og begrænsningerne for kapitalinteresser i artikel 120-122. Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at disse betingelser er opfyldt, og udsteder til finansieringsinstituttet en bekræftende erklæring herom, der vedlægges den i artikel 25 og 28, omhandlede meddelelse. Hjemlandets kompetente myndigheder skal sikre, at der føres tilsyn med finansieringsinstituttet efter dette direktivs artikel 10, stk. 1, artikel 19-22, artikel 40, artikel 42-52 og artikel 54. 2. Hvis et finansieringsinstitut, som er omfattet af bestemmelserne i stk. 1, første afsnit, ikke længere opfylder en af betingelserne, underretter hjemlandet værtslandets kompetente myndighed herom, og de aktiviteter, som finansieringsinstituttet udøver i værtslandet, underlægges derefter den lovgivning, der gælder i værtslandet. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på et finansieringsinstituts datterselskaber som omhandlet i stk. 1, første afsnit. Afdeling 3 Udøvelse af den frie etableringsret Artikel 25 1. Et kreditinstitut, der ønsker at etablere en filial på en anden medlemsstats område, meddeler dette til den kompetente myndighed i hjemlandet. 2. Medlemsstaterne kræver, at det kreditinstitut, som ønsker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver følgende oplysninger sammen med den i stk. 1 nævnte meddelelse: a) i hvilken medlemsstat instituttet har til hensigt at etablere en filial b) et program for filialens virksomhed, hvori bl.a. angives, hvilken art aktiviteter der påtænkes, og hvorledes filialen skal organiseres c) en adresse i værtslandet, hvorfra dokumenter kan fås, og d) navnene på de personer, der skal være ansvarlige for filialens ledelse. 3. Medmindre den kompetente myndighed i hjemlandet har grund til at betvivle, at det pågældende kreditinstituts administrative strukturer og finansielle situationer er sunde under hensyn til den påtænkte etablering, videresender den de i stk. 2 nævnte oplysninger senest tre måneder efter modtagelsen af alle disse oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet og underretter det berørte kreditinstitut herom. Hjemlandets kompetente myndighed sender ligeledes oplysning om størrelsen af kreditinstituttets egenkapital og summen af kapitalkrav i henhold til artikel 75. Uanset andet afsnit sender hjemlandets kompetente myndigheder i det i artikel 24 omhandlede tilfælde oplysning om størrelsen af egenkapitalen for finansieringsinstituttet og summen af den konsoliderede egenkapital og de konsoliderede kapitalkrav i henhold til artikel 75 for det kreditinstitut, som er dets moderselskab. 4. Nægter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 nævnte oplysninger til den kompetente myndighed i værtslandet, skal den begrunde dette afslag over for det berørte kreditinstitut inden tre måneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et sådant afslag eller manglende svar skal være underlagt domstolsprøvelse i hjemlandet. Artikel 26 1. Før en filial af et kreditinstitut påbegynder sin virksomhed, har de kompetente myndigheder i værtslandet en frist på to måneder fra modtagelsen af de i artikel 25 omhandlede oplysninger til at forberede det i afdeling 5 foreskrevne tilsyn med instituttet og til i givet fald at meddele de vilkår, som under hensyn til samfundsmæssige interesser gælder for udøvelse af denne virksomhed i værtslandet. 2. Så snart meddelelsen fra de kompetente myndigheder i værtslandet foreligger, eller så snart den i stk. 1 nævnte frist udløber, hvis der ikke modtages nogen udtalelse herfra, kan filialen etableres og påbegynde sin virksomhed. 3. I tilfælde af ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter artikel 25, stk. 2, litra b), c) eller d), skal kreditinstituttet skriftlig meddele den pågældende ændring til de kompetente myndigheder i hjemlandet og i værtslandet mindst en måned, før den foretages, således at de kompetente myndigheder i hjemlandet kan nå at udtale sig om denne ændring i henhold til artikel 25, og de kompetente myndigheder i værtslandet i henhold til stk. 1 i nærværende artikel. 4. Filialer, der inden den 1. januar 1993 har påbegyndt deres virksomhed efter de i værtslandet gældende bestemmelser, betragtes som filialer, der har været underlagt proceduren i artikel 25, og stk. 1 og 2, i nærværende artikel. Fra den 1. januar 1993 vil de være underlagt bestemmelserne i stk. 3 i nærværende artikel samt artikel 23 og artikel 43 samt afdeling 2 og 5. Artikel 27 Flere afdelinger, som i en og samme medlemsstat oprettes af et kreditinstitut med hjemsted i en anden medlemsstat, anses som én filial. Afdeling 4 Udøvelse af den frie udveksling af tjenesteydelser Artikel 28 1. Et kreditinstitut, der for første gang ønsker at udøve virksomhed på en anden medlemsstats område inden for rammerne af den frie udveksling af tjenesteydelser, meddeler hjemlandets kompetente myndigheder, hvilke af aktiviteterne på listen i bilag I det har til hensigt at udøve. 2. Hjemlandets kompetente myndigheder fremsender senest en måned efter modtagelsen den i stk. 1 fastsatte meddelelse til de kompetente myndigheder i værtslandet. 3. Nærværende artikel berører ikke de rettigheder, som et kreditinstitut inden den 1. januar 1993 har erhvervet i forbindelse med udveksling af tjenesteydelser Afdeling 5 Værtslandets kompetente myndigheders beføjelser Artikel 29 Værtslandet kan — til statistisk brug — kræve, at alle kreditinstitutter, der har en filial på dets område, regelmæssigt indsender en rapport til denne stats kompetente myndigheder om den virksomhed, de udøver på dets område. Til varetagelse af de opgaver, der påhviler værtslandet efter artikel 41, kan det kræve de samme oplysninger af filialer af kreditinstitutter, der har hjemsted i andre medlemsstater, som det kræver af indenlandske kreditinstitutter. Artikel 30 1. Når de kompetente myndigheder i værtslandet konstaterer, at et kreditinstitut, der har en filial eller præsterer tjenesteydelser på dets område, ikke overholder de lovbestemmelser, som værtslandet har vedtaget i medfør af dette direktivs bestemmelser, og som giver værtslandets myndigheder kompetence, skal de anmode det pågældende kreditinstitut om at bringe det ulovlige forhold til ophør. 2. Tager det pågældende kreditinstitut ikke de nødvendige skridt, skal værtslandets kompetente myndigheder underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom. Disse skal da så hurtigt som muligt træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at kreditinstituttet bringer det ulovlige forhold til ophør. Karakteren af disse foranstaltninger meddeles værtslandets kompetente myndigheder. 3. Hvis det pågældende kreditinstitut til trods for de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet — eller hvis disse foranstaltninger viser sig at være uhensigtsmæssige, eller hjemlandet ikke har truffet nogen foranstaltninger — fortsat overtræder de i værtslandet gældende lovbestemmelser som nævnt i stk. 1, kan værtslandet efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet underretning herom træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forebygge eller straffe nye ulovligheder, og om nødvendigt forbyde, at kreditinstituttet indleder yderligere aktiviteter på dets område. Medlemsstaterne sikrer, at de for disse foranstaltninger nødvendige dokumenter kan forkyndes for kreditinstitutterne på deres område. Artikel 31 Artikel 29-30 berører ikke værtslandets ret til at træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmæssigheder på sit område, som strider imod de lovbestemmelser, de har vedtaget af hensyn til samfundsmæssige interesser. Dette indebærer, at kreditinstituttet, som overtræder sådanne lovbestemmelser, kan forhindres i at indlede yderligere aktiviteter på dets område. Artikel 32 Enhver foranstaltning, der træffes efter artikel 30, stk. 2 og 3, eller artikel 31, og hvorved der pålægges sanktioner og begrænsninger i udførelsen af tjenesteydelser, skal være behørigt begrundet og meddeles det pågældende kreditinstitut. Enhver sådan foranstaltning skal kunne prøves ved domstolene i den medlemsstat, hvor den blev truffet. Artikel 33 Inden den i artikel 30 fastsatte procedure iværksættes, kan værtslandets kompetente myndigheder i særligt hastende tilfælde iværksætte nødvendige retsbevarende foranstaltninger for at beskytte indlåneres, investorers og andre tjenesteydelsesmodtageres interesser. Kommissionen og de øvrige berørte medlemsstaters kompetente myndigheder skal hurtigst muligt underrettes om sådanne foranstaltninger. Kommissionen kan, efter at have konsulteret de berørte medlemsstaters kompetente myndigheder, bestemme, at den pågældende medlemsstat skal ændre eller ophæve disse foranstaltninger. Artikel 34 Værtslandet kan træffe passende forholdsregler for at forebygge eller straffe uregelmæssigheder på sit område under udøvelse af de beføjelser, der er tillagt det i henhold til dette direktiv. Dette indebærer, at det pågældende kreditinstitut kan forhindres i at indlede nye aktiviteter på dets område. Artikel 35 Såfremt tilladelsen tilbagekaldes, meddeles dette værtslandets myndigheder, der da tager passende skridt til at hindre, at det pågældende kreditinstitut indleder yderligere aktiviteter på værtslandets område, og til at beskytte indlånernes interesser. Artikel 36 Medlemsstaten meddeler Kommissionen antallet og arten af de tilfælde, hvor der i henhold til artikel 25 og artikel 26, stk. 1-3, er blevet givet afslag, eller hvor der er truffet foranstaltninger i henhold til artikel 30, stk. 3. Artikel 37 Denne afdeling er ikke til hinder for, at kreditinstitutter med hjemsted i en anden medlemsstat kan reklamere for deres ydelser ved anvendelse af ethvert kommunikationsmedium i værtslandet, når de ikke tilsidesætter eventuelle regler om sådanne reklamers form og indhold, der er begrundet i hensynet til samfundsmæssige interesser. AFSNIT IV FORBINDELSER MED TREDJELANDE Afdeling 1 Anmeldelse i forbindelse med tredjelandes selskaber og betingelserne for adgang til markedet i disse lande Artikel 38 1. Over for filialer af kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet anvender medlemsstaterne, i forbindelse med disses adgang til at optage virksomhed og til at udøve denne, ikke bestemmelser, der medfører en gunstigere behandling end den, som filialer af kreditinstitutter med hjemsted i Fællesskabet er undergivet. 2. De kompetente myndigheder giver Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg meddelelse om de tilladelser til oprettelse af filialer, som meddeles kreditinstitutter med hjemsted uden for Fællesskabet. 3. Med forbehold af stk. 1 kan Fællesskabet ved aftaler med et eller flere tredjelande indgå overenskomst om anvendelse af bestemmelser, som giver filialer af et kreditinstitut med hjemsted uden for Fællesskabet samme behandling på hele Fællesskabets område. Afdeling 2 Samarbejde med tredjelandes kompetente myndigheder om det konsoliderede tilsyn Artikel 39 1. Kommissionen kan enten på anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ fremsætte forslag for Rådet om at indlede forhandlinger med et eller flere tredjelande om aftaler vedrørende de nærmere vilkår for, hvordan det konsoliderede tilsyn skal anvendes på følgende: a) kreditinstitutter, hvis moderselskab har sit hjemsted i et tredjeland, eller b) kreditinstitutter, der er beliggende i tredjelande, og hvis moderkreditinstitut eller finansielle moderholdingselskab har sit hjemsted inden for Fællesskabet. 2. De i stk. 1 omhandlede aftaler har navnlig til formål at sikre: a) dels at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for så vidt angår et i Fællesskabet beliggende kreditinstitut eller finansielt holdingselskab, der har et datterselskab, som er et uden for Fællesskabet beliggende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut, og b) dels at de kompetente myndigheder i tredjelande kan indhente de oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med moderselskaber, der har deres hjemsted inden for de pågældende landes område, og som har et datterselskab, der er et i en eller flere medlemsstater beliggende kreditinstitut eller finansieringsinstitut, eller som besidder kapitalinteresser i et sådant institut. 3. Uden at dette berører artikel 300, stk. 1 og 2, i traktaten, undersøger Kommissionen bistået af Det Europæiske Bankudvalg resultatet af de i stk. 1 omhandlede forhandlinger og den deraf opståede situation. AFSNIT V PRINCIPPER OG TEKNISKE INSTRUMENTER TIL UDFØRELSE AF FORSIGTIGHEDSTILSYN OG OFFENTLIGGØRELSE AF OPLYSNINGER KAPITEL 1 Principper for forsigtighedstilsyn Afdeling 1 Hjem‐ og værtslandets kompetence Artikel 40 1. Ansvaret for forsigtighedstilsyn med et kreditinstitut, herunder tilsyn med de i henhold til artikel 23 og 24 udøvede aktiviteter, påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i nærværende direktiv, der giver værtslandets kompetente myndigheder en beføjelse. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at der føres tilsyn på et konsolideret grundlag ifølge nærværende direktiv. Artikel 41 Værtslandet har i samarbejde med hjemlandets kompetente myndigheder ansvaret for tilsyn med likviditeten i kreditinstitutters filialer, indtil yderligere koordinering har fundet sted. Med forbehold af de foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at styrke Det Europæiske Monetære System, bevarer værtslandet det fulde ansvar for de foranstaltninger, der iværksættes som led i dets pengepolitik. Sådanne foranstaltninger må ikke føre til forskelsbehandling eller mere restriktiv behandling af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat. Artikel 42 Med henblik på at føre tilsyn med virksomheden i kreditinstitutter, som udøver virksomhed i en eller flere andre medlemsstater end den, hvor de har hjemsted, navnlig gennem en filial, arbejder de kompetente myndigheder i de pågældende medlemsstater snævert sammen. De meddeler hinanden alle sådanne oplysninger om ledelsen og ejerforholdet i disse kreditinstitutter, som vil kunne lette tilsynet med disse og undersøgelsen af betingelserne for meddelelse af tilladelse, samt alle oplysninger, der vil kunne lette tilsynet med disse institutter, i særdeleshed med hensyn til likviditet, solvens, sikkerhed for indlån, større engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis og intern kontrol. Artikel 43 1. Når et kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial etableret i en anden medlemsstat, skal de kompetente myndigheder i værtslandet sikre, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgående meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller gennem personer, som de bemyndiger hertil, på stedet kan kontrollere de oplysninger, der er nævnt i artikel 42. 2. Hjemlandets kompetente myndigheder skal ligeledes have adgang til at føre tilsyn med filialer efter en af de andre procedurer, der er nævnt i artikel 141. 3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for, at værtslandets kompetente myndigheder på stedet kontrollerer filialer etableret på deres område med henblik på varetagelsen af de opgaver, som påhviler dem i henhold til dette direktiv. Afdeling 2 Udveksling af oplysninger og tjenstlig tavshedspligt Artikel 44 1. Medlemsstaterne sørger for, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, såvel som revisorer og eksperter, der har handlet på de kompetente myndigheders vegne, undergives tjenstlig tavshedspligt. De fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, må ikke videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller samlet form, således at de enkelte kreditinstitutter ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfælde, der er omfattet af straffelovgivningen. Såfremt der er tale om et kreditinstitut, der er erklæret konkurs eller trådt i likvidation som følge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, der ikke vedrører tredjemand, der er involveret i forsøg på at redde kreditinstituttet, dog videregives under en civil retssag, herunder handelssager. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til nærværende direktiv samt til de øvrige direktiver, der gælder for kreditinstitutter. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt. Artikel 45 De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 44 modtager fortrolige oplysninger, må kun anvende disse i forbindelse med udøvelsen af deres hverv og kun til følgende formål: a) til undersøgelse af, om betingelserne for, at kreditinstitutterne kan optage virksomhed som sådanne, er opfyldt, og til at lette det individuelle og det konsoliderede tilsyn med institutternes virksomhed, særlig med hensyn til likviditet, solvens, store engagementer, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt intern kontrol b) til pålæggelse af sanktioner c) hvis den kompetente myndigheds afgørelser påklages til højere administrativ myndighed, eller d) i forbindelse med indbringelse for domstolene efter artikel 55 eller særbestemmelser i nærværende direktiv samt øvrige direktiver, der er vedtaget vedrørende kreditinstitutter. Artikel 46 Medlemsstaterne kan indgå samarbejdsaftaler om udveksling af oplysninger med tredjelandes kompetente myndigheder samt med de i artikel 47 og artikel 48, stk. 1, omhandlede myndigheder eller organer fra tredjelande, forudsat at de således meddelte oplysninger er sikret ved tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, der er foreskrevet i artikel 44, stk. 1. Denne udveksling af oplysninger bruges ved udførelsen af de pågældende myndigheders eller organers tilsynsopgaver. Stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har afgivet dem, og i givet fald udelukkende til det formål, med henblik på hvilket de nævnte myndigheder gav deres tilladelse. Artikel 47 Artikel 44, stk. 1, og artikel 45 er ikke til hinder for, at der, hvis der findes flere kompetente myndigheder i samme medlemsstat, udveksles oplysninger mellem sådanne myndigheder inden for denne medlemsstat, eller at der udveksles oplysninger medlemsstaterne imellem mellem de kompetente myndigheder og følgende: a) de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med forsikringsselskaber, samt de myndigheder, der fører tilsyn med kapitalmarkederne b) de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer, og c) personer, der er ansvarlige for den lovpligtede revision af kreditinstituttets og andre finansieringsinstitutters regnskaber der har behov herfor til varetagelse af deres tilsynsopgaver. Artikel 44, stk. 1, og artikel 45 er ikke til hinder for, at der til de organer, der forvalter indlånsgarantiordningerne, gives oplysninger, som er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde. I begge tilfælde er de oplysninger, som de pågældende myndigheder, organer og personer modtager, underlagt den i artikel 44, stk. 1, omhandlede tavshedspligt. Artikel 48 1. Uanset bestemmelserne i artikel 44-46 kan medlemsstaterne tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og følgende: a) de myndigheder, der fører tilsyn med de organer, der er ansvarlige for likvidation og konkursbehandling af kreditinstitutter og lignende procedurer, og b) de myndigheder, der fører tilsyn med de personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers, kreditinstitutters, investeringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber. I så tilfælde kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt: a) oplysningerne skal bruges til udførelse af tilsynsopgaver som beskrevet i første afsnit b) de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 44, stk. 1, og c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke myndigheder der kan modtage oplysninger i henhold til dette stykke. 2. Uanset artikel 44-46 kan medlemsstaterne med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet tillade udveksling af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og de organer, der ifølge loven er ansvarlige for at efterforske overtrædelser af selskabsretten. I så tilfælde kræver medlemsstaterne mindst følgende betingelser opfyldt: a) oplysningerne skal bruges til udførelse af de opgaver, som er beskrevet i første afsnit b) de oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt tavshedspligt i henhold til artikel 44, stk. 1, og c) stammer oplysningerne fra en anden medlemsstat, kan de ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som har videregivet nævnte oplysninger, og i givet fald udelukkende til det formål, som nævnte myndigheder har givet deres tilladelse til. Hvis de i første afsnit omhandlede organer i en medlemsstat udfører deres efterforskningsopgaver med bistand fra dertil bemyndigede, ikke offentligt ansatte, personer, fordi disse er i besiddelse af særlig sagkundskab, kan den i første afsnit nævnte mulighed for udveksling af oplysninger udvides til også at gælde sådanne personer på de i andet afsnit fastsatte særlige betingelser. Ved anvendelsen af tredje afsnit meddeler de i første afsnit omhandlede organer de kompetente myndigheder, som har videregivet oplysningerne, hvilke personer oplysningerne vil blive videresendt til, med nøjagtig angivelse af disse personers beføjelse. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og de øvrige medlemsstater, hvilke organer der kan modtage oplysninger i henhold til denne artikel. Kommissionen aflægger beretning om anvendelsen af denne artikel. Artikel 49 Denne afdeling er ikke til hinder for, at en kompetent myndighed sender oplysninger til følgende med henblik på udførelsen af deres opgaver: a) centralbankerne og andre organer med tilsvarende opgaver, i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder, og b) i givet fald andre offentlige myndigheder, der overvåger betalingssystemerne. Denne afdeling er ikke til hinder for, at de pågældende myndigheder eller organer sender de kompetente myndigheder de oplysninger, som er nødvendige for dem i henhold til artikel 45. De oplysninger, som modtages i denne forbindelse, er underlagt den i artikel 44, stk. 1, omhandlede tavshedspligt. Artikel 50 Uanset artikel 44, stk. 1, og artikel 45 kan medlemsstaterne ved lovgivning give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedrørende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringstjenesteydelser og forsikringsselskaber samt personer, som handler efter fuldmagt fra de pågældende afdelinger. Oplysningerne må imidlertid kun gives, såfremt det er nødvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet. Artikel 51 Medlemsstaterne fastsætter, at oplysninger, der modtages efter artikel 44, stk. 2, og artikel 47, samt oplysninger tilvejebragt ved kontrol på stedet, jf. artikel 43, stk. 1 og 2, aldrig må videregives som nævnt i artikel 50, medmindre den kompetente myndighed, der giver oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen på stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke. Artikel 52 Denne afdelings bestemmelser er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder sender de i artikel 44-46 nævnte oplysninger til en clearinginstitution eller lignende organ, der i den nationale lovgivning er anerkendt til clearing eller afvikling på et af de nationale markeder, hvis de mener, at dette er nødvendigt for at sikre, at disse organer fungerer korrekt i forbindelse med misligholdelse eller potentiel misligholdelse på dette marked. De oplysninger, der modtages i denne forbindelse, er underlagt den i artikel 44, stk. 1, omhandlede tavshedspligt. Medlemsstaterne sikrer dog, at oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 44, stk. 2, ikke videregives i det tilfælde, der er omhandlet i denne artikel, uden udtrykkelig tilladelse fra de kompetente myndigheder, som først afgav oplysningerne. Afdeling 3 Krav til de personer, som udfører den lovpligtige kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber Artikel 53 1. Medlemsstaterne fastsætter som minimum, at enhver person, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF [18], og som i et kreditinstitut udfører det hverv, der er beskrevet i artikel 51 i direktiv 78/660/EØF, artikel 37 i direktiv 83/349/EØF eller artikel 31 i direktiv 85/611/EØF [19] eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til hurtigt at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende dette kreditinstitut, som vedkommende har fået kendskab til som led i udførelsen af sit hverv, og som kan: a) udgøre en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der omhandler betingelserne for meddelelse af tilladelse, eller som specielt gælder for udøvelsen af kreditinstitutters aktivitet b) skade kreditinstitutternes fortsatte drift, eller c) medføre nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold heri. Medlemsstaterne sikrer som minimum, at samme pligt gælder for denne person, for så vidt angår forhold eller beslutninger, som vedkommende måtte få kendskab til som led i et hverv som beskrevet i første afsnit, der udføres i en virksomhed, som har snævre forbindelser i kraft af kontrol med det kreditinstitut, i hvilket vedkommende udfører dette hverv. 2. Det forhold, at de personer, der er autoriseret i henhold til direktiv 84/253/EØF, i god tro videregiver oplysninger til de kompetente myndigheder om forhold eller beslutninger som omhandlet i stk. 1, betragtes ikke som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og påfører ikke de pågældende personer nogen form for ansvar. Afdeling 4 Sanktionsmuligheder og indbringelse for domstolene Artikel 54 Med forbehold af reglerne for tilbagekaldelse af tilladelser og tilfælde omfattet af straffelovgivningen skal medlemsstaterne sørge for, at deres respektive kompetente myndigheder i tilfælde af, at et kreditinstitut eller dets ansvarlige ledelse har overtrådt love eller administrative bestemmelser om tilsyn med kreditinstitutter eller om disses virksomhed, kan pålægge disse sanktioner eller påbyde foranstaltninger med det formål at bringe de konstaterede overtrædelser eller årsagerne hertil til ophør. Artikel 55 Medlemsstaterne drager omsorg for, at afgørelser vedrørende et kreditinstitut, som er truffet i medfør af love og administrative bestemmelser, vedtaget i overensstemmelse med nærværende direktiv, kan indbringes for domstolene; dette gælder også, hvis der ikke senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger, er truffet nogen afgørelse. KAPITEL 2 Tekniske instrumenter til udførelse af forsigtighedstilsyn Afdeling 1 Egenkapital Artikel 56 Når en medlemsstat med henblik på gennemførelsen af fællesskabsforskrifterne vedrørende forsigtighedstilsyn med et allerede eksisterende kreditinstitut i sine love og administrative bestemmelser indfører en bestemmelse, hvori begrebet egenkapital anvendes, eller der henvises hertil, drager den omsorg for, at dette begreb eller dette udtryk stemmer overens med den definition, der er anført i artikel 57-61 og artikel 63-66. Artikel 57 Med forbehold af de begrænsninger, der er fastsat i artikel 66, skal et kreditinstituts ikke-konsoliderede egenkapital omfatte følgende komponenter: a) kapital i henhold til artikel 22 i direktiv 86/635/EØF, for så vidt den er indbetalt, samt overkurs ved emission, dog med undtagelse af kumulative præferenceaktier b) reserver i henhold til artikel 23 i direktiv 86/635/EØF samt driftsresultat fra det foregående regnskabsår efter udlodning af det endelige udbytte c) midler til dækning af generelle kreditinstitutrisici i henhold til artikel 38 i direktiv 86/635/EØF d) opskrivningshenlæggelser i henhold til artikel 33 i direktiv 78/660/EØF e) værdireguleringer i henhold til artikel 37, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF f) andre komponenter i henhold til artikel 63 g) midler, for hvilke medlemmer af et andelskreditinstitut hæfter solidarisk, og de solidariske forpligtelser for låntagerne i visse institutter med fondsstatus, som nævnt i artikel 64, stk. 1, og h) kumulative præferenceaktier med fast løbetid og ansvarlig indskudskapital som nævnt i artikel 64, stk. 3. Følgende komponenter fratrækkes i overensstemmelse med artikel 66: i) kreditinstituttets beholdning af egne aktier ansat til den bogførte værdi j) immaterielle aktiver i henhold til artikel 4, "Aktiver", nr. 9, i direktiv 86/635/EØF k) materielt negativt udbytte i det løbende regnskabsår l) kapitalinteresser i andre kredit- og finansieringsinstitutter, der udgør mere end 10 % af disses kapital m) efterstillede tilgodehavender og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, omhandlede instrumenter, som et kreditinstitut besidder i andre kredit- og finansieringsinstitutter, i hvilke det har kapitalinteresser, der udgør mere end 10 % af kapitalen i hvert enkelt tilfælde n) kapitalinteresser i andre kredit- og finansieringsinstitutter på op til 10 % af disses kapital, efterstillede tilgodehavender og de i artikel 63 og artikel 64, stk. 3, omhandlede instrumenter, som et kreditinstitut besidder i andre kredit- og finansieringsinstitutter end de i litra l) og m) omhandlede for så vidt angår den del af disse samlede kapitalinteresser, efterstillede tilgodehavender og instrumenter, der overstiger 10 % af kreditinstituttets egenkapital beregnet før fradrag af komponenter i litra l)-p) o) kapitalinteresser som omhandlet i artikel 4, stk. 10, som et kreditinstitut har i: i) forsikringsselskaber som omhandlet i artikel 6 i direktiv 73/239/EØF [20], artikel 4 i direktiv 2002/83/EF [21] eller artikel 1, litra b), i direktiv 98/78/EF [22] ii) genforsikringsselskaber som omhandlet i artikel 1, litra c), i direktiv 98/78/EF iii) forsikringsholdingselskaber som omhandlet i artikel 1, litra i), i direktiv 98/78/EF p) hver af følgende komponenter, som kreditinstituttet besidder i de enheder som defineret i litra o), hvori det har en kapitalinteresse: i) instrumenter som nævnt i artikel 16, stk. 3, i direktiv 73/239/EØF, og ii) instrumenter som nævnt i artikel 27, stk. 3, i direktiv 2002/83/EF q) for kreditinstitutter, der beregner den risikovægtede værdi af engagementerne i medfør af afdeling 3, underafdeling 2: negative beløb som følge af beregningen i punkt 36 i del 1 i bilag VII og værdien af forventede tab beregnet i overensstemmelse med punkt 32 og 33 i del 1 i bilag VII, og r) værdien af engagementer vedrørende securitisationspositioner, der i medfør af del 4 i bilag IX får en risikovægtning på 1250 % beregnet på den heri specificerede måde. Med henblik på litra b) må medlemsstaterne kun tillade, at der tages hensyn til foreløbige overskud, inden der er truffet formel beslutning herom, hvis disse overskud er blevet revideret af personer, der er beskæftiget med revision, og de kompetente myndigheder finder det godtgjort, at beløbet er blevet vurderet i overensstemmelse med principperne i direktiv 86/635/EØF, og at det ikke omfatter forudselige udgifter og hensættelse til udbytte. Når et kreditinstitut foretager en securitisation, medregnes nettofortjenesten som følge af kapitaliseringen af fremtidige indtægter fra securitiserede aktiver og som medfører en kreditforbedring i forhold til securitisationspositionerne, ikke i komponenten i litra b). Artikel 58 Besiddes der midlertidigt aktier i et andet kreditinstitut, finansieringsinstitut, forsikringsselskab, genforsikringsselskab eller forsikringsholdingselskab som led i en finansiel bistandstransaktion med henblik på at rekonstruere og redde denne enhed, kan den kompetente myndighed fravige bestemmelserne om fradrag i artikel 57, litra l)-p). Artikel 59 Som et alternativ til fradrag af komponenterne i artikel 57, litra o) og p), kan medlemsstaterne tillade deres kreditinstitutter mutatis mutandis at anvende metode 1, 2 eller 3 i bilag I til direktiv 2002/87/EF. Metode 1 ("regnskabskonsolidering") kan kun anvendes, hvis den kompetente myndighed er overbevist om niveauet for integreret ledelse og intern kontrol for så vidt angår de enheder, der vil være omfattet af konsolideringen. Den valgte metode skal anvendes konsekvent over tid. Artikel 60 Medlemsstaterne kan fastsætte, at kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn på et konsolideret grundlag i overensstemmelse med kapitel 4, afdeling 1, eller supplerende tilsyn i overensstemmelse med direktiv 2002/87/EF, ved beregning af egenkapitalen på et individuelt grundlag kan undlade at fradrage de komponenter i artikel 57, litra l)-p), som de besidder i andre kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikrings- eller genforsikringsselskaber eller forsikringsholdingselskaber, der er omfattet af det konsoliderede eller supplerende tilsyn. Denne bestemmelse finder anvendelse på tilsynsbestemmelser, der er harmoniseret af fællesskabsretsakter. Artikel 61 Egenkapitalbegrebet som defineret i artikel 57, litra a)-h), omfatter et maksimum af komponenter og beløb. Anvendelsen af disse komponenter eller fastsættelsen af lavere lofter samt fradrag af andre komponenter end de i artikel 57, litra i)-r), omhandlede, overlades til medlemsstaternes skøn. De i artikel 57, litra a)-e), nævnte komponenter skal af kreditinstituttet kunne anvendes straks og uden begrænsning til dækning af risici eller tab på det tidspunkt, hvor sådanne indtræder. Beløbet skal være fratrukket enhver form for skat, der kan forudses på det tidspunkt, hvor beløbet beregnes, eller det skal være behørigt tilpasset i det omfang, denne skat reducerer det beløb, hvormed disse komponenter kan anvendes til dækning af risici eller tab. Artikel 62 Medlemsstaterne kan rapportere til Kommissionen om, hvor langt de er nået med at skabe konvergens med henblik på at fastlægge en fælles definition af egenkapital. På grundlag af disse rapporter forelægger Kommissionen om nødvendigt senest den 1. januar 2009 et forslag for Europa-Parlamentet og Rådet om ændring af denne afdeling. Artikel 63 1. Det i en medlemsstat anvendte egenkapitalbegreb kan omfatte andre komponenter, forudsat at det drejer sig om komponenter, der uanset disses juridiske eller regnskabsmæssige benævnelse har følgende karakteristika: a) de kan frit benyttes af kreditinstituttet til dækning af normale bankrisici, når tab eller værdiforringelser endnu ikke er nærmere identificeret b) deres tilstedeværelse skal fremgå af de interne regnskabsoplysninger, og c) deres størrelse skal være fastsat af kreditinstituttets direktion, revideret af uafhængige revisorer, meddelt de kompetente myndigheder og undergivet disses tilsyn. 2. Værdipapirer med ubestemt løbetid og andre instrumenter kan ligeledes accepteres som andre komponenter, forudsat at de opfylder følgende betingelser: a) de må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse b) aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give kreditinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på gælden c) långiverens krav mod kreditinstituttet skal efterstilles al anden ikke-efterstillet gæld d) de for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikke-betalte renter skal kunne medgå til dækning af tab, idet det tillades kreditinstituttet at fortsætte sine aktiviteter, og e) kun faktisk indbetalte beløb tages i betragtning. Til disse værdipapirer og andre instrumenter kan føjes andre kumulative præferenceaktier end de i artikel 57, litra h), nævnte. 3. For kreditinstitutter, der beregner den risikovægtede værdi af engagementerne i medfør af afdeling 3, underafdeling 2, kan op til 0,6 % af det risikovægtede engagement ved positive beløb som følge af beregningen i bilag VII, del 1, punkt 36, accepteres som andre komponenter. For disse kreditinstitutter medtages værdireguleringer og hensættelser til imødegåelse af risici, der er medtaget i den beregning, der er omhandlet i bilag VII, del 1, punkt 36, og værdireguleringer og hensættelser til imødegåelse af risici i medfør af artikel 57, litra e), kun i egenkapitalen i overensstemmelse med denne bestemmelse. Med henblik herpå omfatter risikovægtede engagementer ikke beløb, der beregnes i forbindelse med securitisationspositioner med en risikovægtning på 1250 %. Artikel 64 1. Medlemmer af et kreditinstitut, der er stiftet i form af et andelskreditinstitut, som omhandlet i artikel 57, litra g), hæfter for den kapital, der ikke er fuldt indbetalt, samt for de supplerende beløb, som medlemmerne af samme kreditinstitut i henhold til lovgivningen skal indbetale uden sikkerhed, dersom dette kreditinstitut har lidt tab, i hvilke tilfælde disse beløb skal kunne kræves indbetalt uden forudgående varsel. Med sådanne komponenter sidestilles de solidariske forpligtelser for låntagerne i kreditinstitutioner med fondsstatus. Alle disse komponenter kan henregnes under egenkapitalen i det omfang, hvor de i henhold til national lovgivning medregnes i de pågældende institutters egenkapital. 2. En medlemsstat må ikke til offentlige kreditinstitutters egenkapital medregne de garantier, som staten eller de lokale, nationale myndigheder stiller for sådanne institutter. 3. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder må til egenkapitalen kun medregne kumulative præferenceaktier med fast løbetid, som omhandlet i artikel 57, litra h), samt ansvarlig indskudskapital som omhandlet i samme bestemmelse, hvis der er indgået en bindende aftale om, at den i tilfælde af et kreditinstituts konkurs eller likvidation efterstilles alle andre fordringer og først fyldestgøres, når al anden udestående gæld er betalt. Denne ansvarlige indskudskapital skal opfylde følgende supplerende betingelser: a) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning b) midlerne skal have en oprindelig løbetid på mindst fem år; de skal derefter kunne kræves indfriet c) den udstrækning, hvori de kan medregnes til egenkapitalen, indskrænkes gradvis i mindst de sidste fem år inden tilbagebetalingsdagen, og d) låneaftalen må ikke indeholde nogen klausul om, at gælden under nærmere angivne omstændigheder, bortset fra en likvidation af kreditinstituttet, skal tilbagebetales inden den aftalte forfaldsdato. Er gældens løbetid ikke fastsat, skal der i henhold til andet afsnit, litra b), gælde et opsigelsesvarsel på fem år, medmindre midlerne ikke længere henregnes til egenkapitalen, eller medmindre myndighedernes forudgående samtykke specielt kræves for tilbagebetaling før tiden. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af sådanne midler, når anmodning herom indgives på emittentens initiativ, og kreditinstituttets solvens ikke derved forringes 4. Kreditinstitutterne medtager i egenkapitalen hverken fair value-hensættelser i forbindelse med fortjeneste eller tab på cash flow-hedges af finansielle instrumenter målt i forhold til de amortiserede omkostninger eller fortjeneste eller tab på deres passiver, der vurderes til fair value, som skyldes ændringer i kreditinstitutternes egen kreditsituation. Artikel 65 1. Når egenkapitalen skal beregnes på konsolideret grundlag, indgår de i artikel 57 omhandlede komponenter med de i henhold til kapitel 4, afdeling 1, konsoliderede beløb. Ved beregningen af egenkapitalen er der desuden mulighed for at betragte følgende komponenter som sidestillet med konsoliderede reserver, hvis de er udtryk for et kreditorforhold ("negative"): a) minoritetsinteresser i henhold til artikel 21 i direktiv 83/349/EØF, hvis metoden med global integration anvendes b) forskelsbeløb ved første konsolidering i henhold til artikel 19, 30 og 31 i direktiv 83/349/EØF c) kursdifferencer, som medregnes under de konsoliderede reserver i henhold til artikel 39, stk. 6, i direktiv 86/635/EØF, og d) forskelsbeløb ved bogføring af visse kapitalinteresser i overensstemmelse med den metode, der er omhandlet i artikel 33 i direktiv 83/349/EØF. 2. Hvis de i stk. 1, litra a) — d), omhandlede komponenter er udtryk for et debitorforhold ("positive"), fratrækkes de ved beregningen af den konsoliderede egenkapital. Artikel 66 1. For de i artikel 57, litra d) — h), omhandlede komponenter gælder følgende begrænsninger: a) summen af de i litra d) — h) anførte komponenter må ikke overstige et maksimumsbeløb på 100 % af de i litra a) plus b) og c) nævnte komponenter med fradrag af de i litra i) — k) nævnte komponenter, og b) summen af de i litra g) — h) anførte komponenter må ikke overstige et maksimumsbeløb på 50 % af de i litra a) plus b) og c) nævnte komponenter med fradrag af de i litra i)‐k) nævnte komponenter. 2. Summen af komponenterne i artikel 57, litra l) — r), skal for halvdelens vedkommende fratrækkes summen af komponenterne i artikel 57, litra a) — c) minus litra i) — k), og for halvdelens vedkommende summen af komponenterne i artikel 57, litra d) — h), efter anvendelse af grænserne i stk. 1 i nærværende artikel. Såfremt halvdelen af summen af komponenterne i litra l) — r) i artikel 57, overstiger summen af litra d) — h) i artikel 57, fratrækkes det overskydende beløb i summen af litra a) — c) minus litra i) — k) i artikel 57. Komponenterne i litra r) i artikel 57 fratrækkes ikke, hvis de er medtaget i beregningen af de risikovægtede engagementer, med henblik på artikel 75, som anført i bilag IX, del 4. 3. Med henblik på afdeling 5 og 6 læses bestemmelserne i denne afdeling uden at tage hensyn til komponenterne i artikel 57, litra q) og r), og artikel 63, stk. 3. 4. De kompetente myndigheder kan give kreditinstitutterne tilladelse til under særlige midlertidige omstændigheder at overskride de i stk. 1 fastsatte grænser. Artikel 67 Det skal godtgøres, at betingelserne i denne afdeling er opfyldt til de kompetente myndigheders tilfredshed. Afdeling 2 Dækning af risiko Underafdeling 1 Anvendelsesomfang Artikel 68 1. Kreditinstitutter skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 22 og 75 og afdeling 5, på individuelt grundlag. 2. Et kreditinstitut, der hverken er et datterselskab i den medlemsstat, hvor det er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn, eller et moderselskab, og et kreditinstitut, der ikke er omfattet af konsolideringen i medfør af artikel 73, skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 120 og 123, på individuelt grundlag. 3. Et kreditinstitut, der hverken er et moderselskab eller et datterselskab, og et kreditinstitut, der ikke er omfattet af konsolideringen i medfør af artikel 73, skal opfylde de betingelser, der er fastsat i kapitel 5, på individuelt grundlag. Artikel 69 1. Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende artikel 68, stk. 1, på et kreditinstituts datterselskab, hvis både datterselskabet og kreditinstituttet er meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og datterselskabet indgår i det konsoliderede tilsyn med moderselskabet, som er et kreditinstitut, og alle af følgende betingelser er opfyldt for at sikre, at egenkapitalen er hensigtsmæssigt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne: a) der er på nuværende tidspunkt ingen, og der er ikke påtænkt nogen materielle, praktiske eller retlige hindringer for moderselskabets umiddelbare overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af datterselskabets forpligtelser b) enten skal moderselskabet over for de kompetente myndigheder godtgøre, at datterselskabet forvaltes på forsvarlig vis, og afgive erklæring om, at det med samtykke fra den kompetente myndighed har stillet garanti for de engagementer, som datterselskabet indgår, eller risikoen i datterselskabet er ubetydelig c) moderselskabets risikoevaluerings-, målings- og kontrolprocedurer omfatter datterselskabet, og d) moderselskabet besidder mindst 50 % af de stemmerettigheder, der er knyttet til besiddelsen af kapitalandele i datterselskabet, og/eller har ret til at udpege eller fjerne et flertal af medlemmerne af datterselskabets ledelsesorgan, som beskrevet i artikel 11. 2. Medlemsstaterne kan udnytte den i stk. 1 omhandlede mulighed, når moderselskabet er et finansielt holdingselskab, der er etableret i samme medlemsstat som kreditinstituttet, forudsat at det er omfattet af samme tilsyn som det, der udøves over for kreditinstitutter og navnlig af de i artikel 71, stk. 1, fastsatte standarder. 3. Medlemsstaterne kan vælge ikke at anvende artikel 68, stk. 1, på et kreditinstituts moderselskab, såfremt kreditinstituttet har fået meddelt tilladelse og er underlagt tilsyn i den pågældende medlemsstat, og såfremt det er omfattet af det konsoliderede tilsyn, og såfremt følgende betingelser alle er opfyldt for at sikre, at egenkapitalen er hensigtsmæssigt fordelt mellem moderselskabet og datterselskaberne: a) der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser til kreditinstituttets moderselskab i en medlemsstat, og b) relevante risikoevaluerings-, målings- og kontrolprocedurer i det konsoliderede tilsyn omfatter kreditinstituttets moderselskab i en medlemsstat. Den kompetente myndighed, der anvender dette stykke, underretter de kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater. 4. Med forbehold af hovedreglen i artikel 144, offentliggør de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der gør brug af valgmuligheden i stk. 3, på den i artikel 144 anførte måde: a) de kriterier, de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for umiddelbar overførelse af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser b) antallet af moderkreditinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 3, og hvor mange af disse der har datterselskaber i et tredjeland, og c) sammenfattet for den pågældende medlemsstat: i) for moderkreditinstituttet i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 3, den andel af den samlede egenkapital på konsolideret grundlag, som datterselskaber i et tredjeland besidder ii) for moderkreditinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 3, den procentdel, som egenkapitalen i datterselskaber i et tredjeland udgør af den samlede egenkapital, og iii) for moderkreditinstitutter i en medlemsstat, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 3, den procentdel, som egenkapitalen i datterselskaber i et tredjeland udgør af minimumsegenkapitalen i henhold til artikel 75. Artikel 70 1. De kompetente myndigheder kan på individuelt grundlag tillade moderkreditinstitutter ved beregningen af deres krav i medfør af artikel 68, stk. 1, at medregne datterselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 69, stk. 1, litra c) og d), og hvis væsentlige engagementer eller forpligtelser er over for dette moderselskab, jf. dog stk. 2-4 i nærværende artikel. 2. Behandlingen i stk. 1 er kun tilladt, når moderkreditinstituttet over for de kompetente myndigheder fuldt ud dokumenterer eksistensen af forhold og ordninger, herunder retligt gyldige aftaler, i medfør af hvilke der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for datterselskabets umiddelbare overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af udestående forpligtelser til moderselskabet på dettes anmodning. 3. Når en kompetent myndighed gør brug af valgmuligheden i stk. 1, underretter den regelmæssigt og mindst en gang om året de kompetente myndigheder i alle de øvrige medlemsstater om anvendelsen af stk. 1 og om de forhold og ordninger, der er omhandlet i stk. 2. Hvis datterselskabet er beliggende i et tredjeland, giver den kompetente myndighed de samme oplysninger til de kompetente myndigheder i dette tredjeland. 4. Med forbehold af hovedreglen i artikel 144, offentliggør en kompetent myndighed, der gør brug af valgmuligheden i stk. 1, på den i artikel 144 anførte måde: a) de kriterier, de anvender til at fastslå, at der hverken findes eller er påtænkt indført materielle, praktiske eller retlige hindringer for middelbar overførelse af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser b) hvor mange kreditinstitutters moderselskaber, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 1, og hvor mange af disse, der har datterselskaber i et tredjeland c) sammenfattet for den pågældende medlemsstat: i) for moderkreditinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 1, den samlede egenkapital i datterselskaber i et tredjeland ii) for moderkreditinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 1, den procentdel, som egenkapitalen i datterselskaber i et tredjeland udgør af den samlede egenkapital iii) for moderkreditinstitutter, der er omfattet af det valg, der er foretaget i henhold til stk. 1, den procentdel, som egenkapitalen i datterselskaber i et tredjeland udgør af minimumsegenkapitalen i henhold til artikel 75. Artikel 71 1. Med forbehold af artikel 68-70 skal moderkreditinstitutter i en medlemsstat i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel 133, opfylde de i artikel 75, 120 og 123 samt afdeling 5 fastsatte forpligtelser på grundlag af deres konsoliderede finansielle situation. 2. Med forbehold af artikel 68-70 skal kreditinstitutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, i det omfang og på den måde, der er fastsat i artikel 133, opfylde de i artikel 75, 120 og 123 samt afdeling 5 fastsatte forpligtelser på grundlag af det pågældende finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation. Når et finansielt moderholdingselskab kontrollerer mere end ét kreditinstitut i en medlemsstat, finder første afsnit kun anvendelse på det kreditinstitut, der i overensstemmelse med artikel 125 og 126 er omfattet af tilsyn på et konsolideret grundlag. Artikel 72 1. Moderkreditinstitutter i EU skal overholde de i kapitel 5 fastsatte forpligtelser på grundlag af deres konsoliderede finansielle situation. Større datterselskaber af moderkreditinstitutter i EU skal imidlertid offentliggøre de oplysninger, der er anført i bilag XII, del 1, punkt 5, på individuelt eller delkonsolideret grundlag. 2. Kreditinstitutter, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i EU, skal overholde de i kapitel 5 fastsatte forpligtelser på grundlag af det pågældende finansielle holdingselskabs konsoliderede finansielle situation. Større datterselskaber af finansielle moderholdingselskaber i EU skal imidlertid offentliggøre de oplysninger, der er anført i bilag XII, del 1, punkt 5, på individuelt eller delkonsolideret grundlag. 3. De kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 125 og 126 er ansvarlige for tilsynet på konsolideret grundlag, kan beslutte helt eller delvis at undlade at anvende bestemmelserne i stk. 1 og 2 på kreditinstitutter, der er omfattet af sammenlignelige oplysninger, som et moderselskab etableret i et tredjeland har offentliggjort på et konsolideret grundlag. Artikel 73 1. Medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder, der i henhold til artikel 125 og 126 har til opgave at føre det konsoliderede tilsyn, kan i følgende tilfælde undlade at medtage et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller en accessorisk servicevirksomhed, der er et datterselskab, eller i hvilket der besiddes kapitalinteresser, i konsolideringen: a) når den pågældende virksomhed er beliggende i et tredjeland, hvor der foreligger retlige hindringer for overførsel af de nødvendige oplysninger b) når den pågældende virksomhed efter de kompetente myndigheders opfattelse kun er af ringe betydning set ud fra formålene med kreditinstituttilsynet, og under alle omstændigheder når den pågældende virksomheds balancesum udgør mindre end: i) 10 mio. EUR, eller ii) 1 % af moderselskabets eller det kapitalinteressebesiddende selskabs balancesum c) når de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, finder, at det under hensyn til formålene med kreditinstituttilsynet ville være uhensigtsmæssigt eller vildledende at foretage en konsolidering af den pågældende virksomheds finansielle situation. Hvis flere virksomheder i de under første afsnit, litra b), nævnte tilfælde opfylder de heri fastsatte kriterier, skal de dog medtages i konsolideringen, dersom de som helhed er af ikke uvæsentlig betydning set ud fra ovennævnte formål. 2. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstitutter, der er datterselskaber, anvender de krav, der er fastsat i artikel 75, 120 og 123 og afdeling 5 på et delkonsolideret grundlag, hvis disse kreditinstitutter eller moderselskabet, når der er tale om et finansielt holdingselskab, har et kreditinstitut eller et finansieringsinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab som defineret i artikel 2, stk. 5, i direktiv 2002/87/EF som datterselskab i et tredjeland eller har kapitalinteresser i en sådan virksomhed. 3. De kompetente myndigheder kræver, at moderselskaber og datterselskaber, der er omfattet af nærværende direktiv, opfylder de i artikel 22 fastsatte forpligtelser på et konsolideret eller delkonsolideret grundlag for at sikre, at deres styringssystemer, procedurer og mekanismer er ensartede og velintegrerede, og at alle relevante data og oplysninger med henblik på tilsyn kan fremlægges. Underafdeling 2 Beregning af krav Artikel 74 1. Medmindre andet er fastsat, skal værdiansættelsen af aktiver og ikke-balanceførte poster foretages i overensstemmelse med det regnskabssystem, som kreditinstituttet er omfattet af i medfør af forordning (EF) nr. 1606/2002 og direktiv 86/635/EØF. 2. Uanset kravene i artikel 68-72 skal der mindst hvert halve år foretages beregninger med henblik på at kontrollere, at kreditinstitutterne overholder forpligtelserne i artikel 75. Kreditinstitutterne skal meddele de kompetente myndigheder resultaterne af beregningen og oplyse om de nødvendige data for beregningen. Underafdeling 3 Minimumskrav til egenkapitalens størrelse Artikel 75 Med forbehold af artikel 136 kræver medlemsstaterne, at kreditinstitutterne skal have en egenkapital, der på alle tidspunkter er over eller svarer til summen af følgende kapitalkrav: a) for kreditrisiko og kreditrisikoreduktion i forbindelse med deres samlede aktiviteter med undtagelse af handelsbeholdningsaktiviteter og illikvide aktiver, hvis de fratrækkes egenkapitalen i overensstemmelse med artikel 13, stk. 2, litra d), i direktiv 2006/49/EF 8 % af deres samlede risikovægtede engagementer beregnet i overensstemmelse med afdeling 3 b) for så vidt angår deres handelsbeholdningsaktiviteter, for positionsrisici, afviklingsrisici og modpartsrisici og, i det omfang det er tilladt at overskride de i artikel 111-117 omhandlede grænser, store engagementer, der overskrider disse grænser: de kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18 og kapitel V, afdeling 4 i direktiv 2006/49/EF c) for så vidt angår deres samlede aktiviteter, for valutarisici og råvareprisrisici: de kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 18 i direktiv 2006/49/EF, og d) for så vidt angår deres samlede aktiviteter, for operationelle risici: de kapitalkrav, der er fastsat i overensstemmelse med afdeling 4. Afdeling 3 Minimumsegenkapitalkrav for kreditrisici Artikel 76 Kreditinstitutter skal enten anvende standardmetoden ("Standardised Approach"), der er omhandlet i artikel 78-83 eller, hvis det tillades af de kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 84, metoden med interne ratings ("Internal Ratings Based Approach"), der er omhandlet i artikel 84-89, til beregning af den risikovægtede værdi af deres engagementer med henblik på artikel 75, litra a). Artikel 77 Ved "engagement" forstås med henblik på denne afdeling en aktivpost eller en ikke-balanceført post . Underafdeling 1 Standardmetoden Artikel 78 1. Med forbehold af stk. 2 er værdien af et engagement i form af en aktivpost den balanceførte værdi, og værdien af et engagement i form af en ikke-balanceført post, jf. bilag II, er følgende procentdel af dens værdi: 100 %, hvis den tillægges fuld risiko, 50 %, hvis den tillægges mellemliggende risiko, 20 %, hvis den tillægges mellemliggende/lav risiko, og 0 %, hvis den tillægges lav risiko. De ikke-balanceførte poster, der er omhandlet i første punktum i dette stykke, henføres under risikokategorier som anført i bilag II. Er der tale om et kreditinstitut, der anvender den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse ("Financial Collateral Comprehensive Method"), der er omhandlet i bilag VIII, del 3, hvor et engagement har form af værdipapirer eller råvarer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med en genkøbstransaktion eller en transaktion vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer og "margin lending" -transaktioner, forhøjes værdien af engagementet med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer, jf. bilag VIII, del 3, punkt 34-59. 2. Værdien af et engagement i form af et derivatinstrument, jf. bilag IV, fastsættes i overensstemmelse med bilag III, idet der tages højde for virkningen af kontrakter om nyordning og andre aftaler om netting med henblik på anvendelsen af disse metoder i overensstemmelse med bilag III. Værdien af et engagement i form af genkøbstransaktioner, eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og "margin lending" -transaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med bilag III eller bilag VIII. 3. Er et engagement underkastet finansieret kreditrisikoafdækning, kan værdien af engagementet for denne post ændres i overensstemmelse med underafdeling 3. 4. Uanset stk. 2 fastsættes engagementsværdien af kreditrisikoen ved udestående engagementer som fastsat af de kompetente myndigheder med en central modpart, i overensstemmelse med bilag III, del 2, punkt 6, på betingelse af, at der dagligt stilles fuld sikkerhed for den centrale modparts modpartsrisikoengagementer med alle deltagere i dens systemer. Artikel 79 1. Hvert engagement henføres til en af følgende engagementsklasser: a) fordringer eller eventualfordringer på centralregeringer eller centralbanker b) fordringer eller eventualfordringer på regionale regeringer eller lokale myndigheder c) fordringer eller eventualfordringer på administrative organer og ikke-profitsøgende foretagender d) fordringer eller eventualfordringer på multilaterale udviklingsbanker e) fordringer eller eventualfordringer på internationale organisationer f) fordringer eller eventualfordringer på institutter g) fordringer eller eventualfordringer på erhvervskunder h) fordringer eller eventualfordringer på detailkunder i) fordringer eller eventualfordringer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom j) poster i restance k) poster henhørende under lovmæssigt fastsatte højrisikokategorier l) fordringer i form af dækkede obligationer m) securitisationspositioner n) kortfristede fordringer på institutioner og virksomheder o) fordringer i form af institutter for kollektiv investering i værdipapirer, eller p) andre poster. 2. For at kunne falde ind under den detailengagementsklasse, der er omhandlet i stk. 1, litra h), skal et engagement opfylde følgende betingelser: a) engagementet skal enten være med (en) fysisk(e) person(er) eller et mindre eller mellemstort foretagende b) engagementet skal være ét ud af et stort antal engagementer med ensartede karakteristika, således at risiciene i tilknytning til sådanne udlån er væsentligt reducerede, og c) det samlede beløb, der skyldes kreditinstituttet eller moderselskaber og dettes datterselskaber, herunder poster med restance, af låntageren eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, dog med undtagelse af fordringer eller eventualfordringer med sikkerhed i form af pant i beboelsesejendom, må ikke, så vidt det er kreditinstituttet bekendt, overstige 1 mio. EUR. Kreditinstituttet skal tage rimelige skridt til at erhverve denne viden. Værdipapirer falder ikke ind under detailengagementsklassen. 3. Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan henføres til detailengagementsklassen. Artikel 80 1. Ved beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer anvendes risikovægte på alle engagementer, medmindre de fratrækkes egenkapitalen, i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VI, del 1. Anvendelsen af risikovægte baseres på den engagementsklasse, som engagementet henføres under, og på engagementets kreditkvalitet i det omfang, der er anført i bilag VI, del 1. Kreditkvaliteten kan bestemmes ved henvisning til kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter ("ECAI") i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 81-83 eller kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer, jf. bilag VI, del 1. 2. Med henblik på anvendelsen af en risikovægt, jf. stk. 1, multipliceres værdien af engagementet med den risikovægt, der er angivet eller bestemt i overensstemmelse med bestemmelserne i denne underafdeling. 3. Med henblik på beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer med institutter afgør medlemsstaterne om den metode, der skal benyttes, skal være metoden baseret på kreditkvaliteten af centralregeringen i det land, hvor instituttet er etableret, eller metoden baseret på kreditkvaliteten af modpartsinstituttet, jf. bilag VI. 4. Uanset stk. 1 kan den risikovægt, der anvendes på den pågældende post, når et engagement er underkastet kreditrisikoafdækning, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i underafdeling 3. 5. De risikovægtede værdier af securitiserede engagementer beregnes i overensstemmelse med bestemmelserne i underafdeling 4. 6. Engagementer, for hvilke der ikke er fastsat bestemmelser i denne underafdeling for beregningen af de risikovægtede værdier, tillægges en risikovægt på 100 %. 7. Med undtagelse af engagementer, der giver anledning til forpligtelser i form af de poster, der er omhandlet i artikel 57, litra a) — h), kan kompetente myndigheder undtage et kreditinstituts engagementer med en modpart, som er dets moderselskab, dets datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab eller en virksomhed, med hvilken der består en forbindelse som anført i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, fra kravene i denne artikels stk. 1, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) modparten er et institut eller et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav b) modparten er inkluderet i den samme konsolidering som kreditinstituttet på fuldt grundlag c) modparten er underlagt de samme risikovurderings-, målings- og kontrolprocedurer som kreditinstituttet d) modparten er etableret i den samme medlemsstat som kreditinstituttet, og e) der ikke er nogen aktuel eller forventet materiel praktisk eller retlig hindring for øjeblikkelig overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af forpligtelser fra modparten til kreditinstituttet. I så fald gælder en risikovægt på 0 %. 8. Med undtagelse af engagementer, der giver anledning til forpligtelser i form af de komponenter, der er omhandlet i artikel 57, litra a) — h), kan kompetente myndigheder beslutte, at et kreditinstituts engagementer med en modpart, som er underlagt samme institutsikringsordning som det långivende kreditinstitut, er undtaget fra stk. 1 i denne artikel, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) kravene i stk. 7, litra a), d) og e) b) kreditinstituttet og modparten har aftalt en aftalemæssig eller vedtægtsmæssig ansvarsordning, der beskytter disse institutter og navnlig sikrer deres likviditet og solvens med henblik på at undgå konkurs, hvis det bliver nødvendigt (nedenfor benævnt institutsikringsordning) c) ordningerne sikrer, at institutsikringsordningen kan yde den nødvendige støtte som følge af ordningens forpligtelser fra midler, der er umiddelbart tilgængelige d) institutsikringsordningen omfatter passende og ensartet udformede systemer til overvågning og klassificering af risici (hvilket giver et fuldstændigt overblik over de enkelte deltageres risikosituation og institutsikringsordningen som helhed) med tilsvarende muligheder for at gribe ind; systemerne skal på hensigtsmæssig vis overvåge misligholdte engagementer, jf. med bilag VII, del 4, punkt 44 e) institutsikringsordningen gennemfører egen risikovurdering, som meddeles de enkelte deltagere f) institutsikringsordningen udfærdiger og offentliggør hvert år en konsolideret rapport, der omfatter status, en opgørelse af indtjening og tab, en situationsrapport og en risikorapport for institutsikringsordningen som helhed eller en rapport, der omfatter den aggregerede oversigt, den aggregerede opgørelse over indtjening og tab, situationsrapporten og risikorapporten, der vedrører institutsikringsordningen som helhed g) deltagerne i institutsikringsordningen er forpligtet til at give et varsel på 24 måneder, hvis de ønsker at udtræde af ordningen h) multipel anvendelse af elementer, som kan indgå i beregningen af egenkapitalen ("multiple gearing") såvel som enhver uhensigtsmæssig opbygning af egenkapital mellem deltagerne i institutforsikringsordningen er udelukket i) institutsikringsordningen er baseret på, at deltagerkredsen er en bred vifte af kreditinstitutter med en overvejende ensartet profil, og j) de kompetente myndigheder godkender og overvåger regelmæssigt, at de i litra d) omhandlede systemer er tilstrækkelige. I så fald gælder en risikovægt på 0 %. Artikel 81 1. En ekstern kreditvurdering kan kun benyttes til bestemmelse af et engagements risikovægt i overensstemmelse med artikel 80, hvis det ECAI, der tilvejebringer den, er blevet anerkendt til dette formål af de kompetente myndigheder (med henblik på denne underafdeling benævnt "et anerkendt ECAI"). 2. Kompetente myndigheder skal kun anerkende et ECAI med henblik på artikel 80, hvis de finder det godtgjort, at dets vurderingsmetodologi opfylder kravene om objektivitet, uafhængighed, løbende kontrol og gennemsigtighed, og at de resulterende kreditvurderinger opfylder kravene om troværdighed og gennemsigtighed. Til dette formål skal de kompetente myndigheder tage hensyn til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag VI, del 2. 3. Er et ECAI blevet anerkendt af de kompetente myndigheder i en medlemsstat, kan de kompetente myndigheder i andre medlemsstater anerkende det pågældende ECAI uden at gennemføre deres egen evalueringsproces. 4. Kompetente myndigheder skal offentliggøre en redegørelse for anerkendelsesprocessen og en liste over anerkendte ECAI'er. Artikel 82 1. De kompetente myndigheder skal under hensyntagen til de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag VI, del 2, foretage en bestemmelse af, hvilke kreditkvalitetstrin, jf. del 1 i dette bilag, de relevante kreditvurderinger fra et anerkendt ECAI skal associeres med. En sådan bestemmelse skal være objektiv og konsekvent. 2. Har de kompetente myndigheder i en medlemsstat foretaget en bestemmelse i henhold til stk. 1, kan de kompetente myndigheder i andre medlemsstater anerkende denne bestemmelse uden at gennemføre deres egen bestemmelsesproces. Artikel 83 1. Brugen af ECAI-kreditvurderinger til beregning af de risikovægtede værdier af et kreditinstituts engagementer skal være konsekvent og i overensstemmelse med bilag VI, del 3. Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. 2. Kreditinstitutter skal benytte kreditvurderinger, hvor de kreditvurderende enheder selv har anmodet om at blive kreditvurderet. Med tilladelse fra de relevante kompetente myndigheder kan de dog benytte vurderinger, hvor de kreditvurderende enheder ikke selv har anmodet om at blive kreditvurderet. Underafdeling 2 Metoden med interne ratings Artikel 84 1. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne underafdeling kan de kompetente myndigheder tillade kreditinstitutter at beregne de risikovægtede værdier af deres engagementer ved brug af metoden med interne ratings ("IRB-metoden"). Der kræves udtrykkelig tilladelse for hvert enkelt kreditinstitut. 2. Der skal kun gives tilladelse, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at kreditinstituttets systemer for styring og rating af kreditrisikoengagementer er sunde og implementeres med integritet, og navnlig at de opfylder følgende standarder i overensstemmelse med bilag VII, del 4: a) kreditinstituttets ratingsystemer giver en meningsfuld vurdering af låntagernes og transaktionernes karakteristika, en meningsfuld sondring mellem risici og nøjagtige og konsekvente kvantitative risikovurderinger b) de interne ratings og estimater af misligholdelse og tab, der benyttes ved beregningen af kapitalgrundlaget, samt de hertil knyttede systemer og processer spiller en væsentlig rolle i risikostyringen og beslutningsprocessen samt i kreditbevillingen, den interne kapitalallokering og de ledelsesmæssige funktioner i kreditinstituttet c) kreditinstituttet har en kreditrisikokontrolenhed, der er ansvarlig for ratingsystemerne, og som er tilstrækkelig uafhængig og ikke undergivet urimelig indflydelse d) kreditinstituttet indsamler og opbevarer alle relevante data som en effektiv støtte til sin kreditrisikomåling og kreditrisikokontrol, og e) kreditinstituttet dokumenterer sine ratingsystemer og grundlaget for deres udformning samt validerer sine ratingsystemer. Benytter et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller et finansielt moderholdingselskab i EU og dets datterselskaber IRB-metoden ensartet, kan de kompetente myndigheder tillade, at minimumskravene i bilag VII, del 4, skal opfyldes af moderselskabet og dets datterselskaber set under ét. 3. Et kreditinstitut, der ansøger om at benytte IRB-metoden, skal dokumentere, at det for de relevante IRB-engagementsklasser har benyttet ratingsystemer, som i det store og hele opfylder minimumskravene i bilag VII, del 4, til den interne risikomåling og risikokontrol, i mindst tre år inden kvalifikationen til at benytte IRB-metoden. 4. Et kreditinstitut, der ansøger om at benytte egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og/eller omregningsfaktorer, skal dokumentere, at det har foretaget og benyttet egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og/eller omregningsfaktorer på en måde, der i det store og hele opfylder de minimumskrav for brug af egne estimater af disse parametre, der er fastsat i bilag VII, del 4, i mindst tre år inden kvalifikationen til at benytte egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og/eller omregningsfaktorer. 5. Ophører et kreditinstitut med at opfylde kravene i denne underafdeling, skal det enten forelægge en plan for den kompetente myndighed for en snarlig tilbagevenden til opfyldelse eller dokumentere, at virkningen af manglende opfyldelse ikke er af væsentlig betydning. 6. Hvis IRB-metoden agtes benyttet af moderkreditinstituttet i EU og dets datterselskaber eller af moderfinansieringsinstituttet i EU og dets datterselskaber, skal de kompetente myndigheder for de forskellige retlige enheder indgå i et tæt samarbejde, jf. bestemmelserne i artikel 129-132. Artikel 85 1. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 89, skal kreditinstitutter og et eventuelt moderselskab og dettes datterselskaber gennemføre IRB-metoden for alle engagementer. Med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse kan gennemførelsen ske sekventielt på tværs af de forskellige engagementsklasser, jf. artikel 86, inden for samme forretningsområde, på tværs af forskellige forretningsområder inden for samme koncern eller med henblik på brug af egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse eller omregningsfaktorer til beregning af risikovægtene for engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker. I forbindelse med den detailengagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, kan gennemførelsen ske sekventielt på tværs af de engagementsklasser, som de forskellige korrelationer i bilag VII, del 1, punkt 10-13, svarer til. 2. Den i stk. 1 omhandlede gennemførelse skal ske inden for en rimelig tidsfrist, som skal aftales med de kompetente myndigheder. Gennemførelsen skal ske på strenge betingelser, som fastsættes af de kompetente myndigheder. Disse betingelser skal være udformet med henblik på at sikre, at den fleksibilitet, der ydes ved stk. 1, ikke anvendes selektivt til at opnå reducerede minimumskapitalkrav for de engagementsklasser eller forretningsområder, som endnu ikke er omfattet af IRB-metoden, eller til brug for egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og/eller omregningsfaktorer. 3. Kreditinstitutter, der benytter IRB-metoden for en engagementsklasse, skal samtidig benytte IRB-metoden for aktiepositionsklassen. 4. Med forbehold af stk. 1-3 og artikel 89 må kreditinstitutter, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 84 til at benytte IRB-metoden, ikke vende tilbage til at benytte underafdeling 1 til beregning af de risikovægtede værdier af engagementer, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse, og forudsat at der opnås godkendelse fra de kompetente myndigheder. 5. Med forbehold af stk. 1 og 2 og artikel 89 må kreditinstitutter, der har opnået tilladelse i henhold til artikel 87, stk. 9, til at benytte egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer, ikke vende tilbage til at benytte de værdier for tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer, der er omhandlet i artikel 87, stk. 8, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse, og forudsat at der opnås godkendelse fra de kompetente myndigheder. Artikel 86 1. Hvert engagement henføres under en af følgende engagementsklasser: a) fordringer eller eventualfordringer på centralregeringer og centralbanker b) fordringer eller eventualfordringer på institutter c) fordringer eller eventualfordringer på virksomheder d) fordringer eller eventualfordringer på detailengagementer e) aktier f) securitisationspositioner, eller g) andre aktiver, der ikke er kreditforpligtelser. 2. Følgende engagementer behandles som engagementer med centralregeringer og centralbanker: a) engagementer med regionale regeringer, lokale myndigheder eller offentlige enheder, der behandles som engagementer med centralregeringer efter bestemmelserne i underafdeling 1, og b) engagementer med multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % efter bestemmelserne i underafdeling 1. 3. Følgende engagementer behandles som engagementer med institutioner: a) engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder, som ikke behandles som engagementer med centralregeringer efter bestemmelserne i underafdeling 1 b) engagementer med offentlige virksomheder, som behandles som engagementer med institutioner efter bestemmelserne i underafdeling 1, og c) engagementer med multilaterale udviklingsbanker, som ikke tillægges en risikovægt på 0 % efter bestemmelserne i underafdeling 1. 4. For at kunne falde ind under den detailengagementsklasse, der er omhandlet i stk. 1, litra d), skal engagementer opfylde følgende kriterier: a) der skal enten være tale om engagementer med (en) fysisk(e) person(er) eller et mindre eller mellemstort foretagende, forudsat — i sidstnævnte tilfælde — at det samlede beløb, der skyldes kreditinstituttet eller moderselskaber og dets datterselskaber, herunder poster med restance, af låntageren eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, dog med undtagelse af fordringer eller eventualfordringer med sikkerhed i form af pant i beboelsesejendom, ikke, så vidt det er kreditinstituttet bekendt, overstiger 1 mio. EUR; kreditinstituttet skal have taget rimelige skridt til at bekræfte, at dette er tilfældet b) engagementerne behandles konsekvent og ensartet i kreditinstituttets risikostyring c) engagementerne forvaltes ikke så individuelt som engagementer i erhvervsengagementsklassen, og d) engagementerne repræsenterer hver især et af et stort antal ensartet forvaltede engagementer. Den aktuelle værdi af minimumsbetalinger på detailleasingmarkedet kan henføres til detailengagementsklassen. 5. Følgende engagementer klassificeres som aktiepositioner: a) ikke-gældsbaserede engagementer, der udgør en efterstillet restfordring på udstederens aktiver eller indkomst, og b) gældsbaserede engagementer, som i henseende til økonomisk indhold svarer til de engagementer, der er anført i litra a). 6. Inden for erhvervsengagementsklassen skal kreditinstitutter separat identificere engagementer med følgende karakteristika som specialiserede udlånsengagementer: a) engagementet er med en virksomhed, som specifikt er blevet oprettet for at finansiere og/eller drive fysiske aktiver b) de kontraktlige vilkår giver långiveren en betydelig grad af kontrol over aktiverne og den indkomst, de genererer, og c) den primære kilde til tilbagebetaling af forpligtelsen er den indkomst, der genereres af de aktiver, der finansieres, snarere end den uafhængige tilbagebetalingskapacitet i en bredere erhvervsdrivende virksomhed. 7. Enhver kreditforpligtelse, der ikke henføres til engagementsklasserne i stk. 1, litra a) og b) samt d) — f), skal henføres til den engagementsklasse, der er omhandlet i nævnte stykkes litra c). 8. Den engagementsklasse, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal omfatte restværdien af leasede ejendomme, medmindre den indgår i leasingengagementet som defineret i bilag VII, del 3, punkt 4. 9. Den metode, kreditinstituttet benytter til at henføre engagementer til de forskellige engagementsklasser, skal være hensigtsmæssig og konsekvent. Artikel 87 1. De risikovægtede værdier af engagementer vedrørende kreditrisici, der tilhører en af de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a) — e) eller g), skal, medmindre de fratrækkes egenkapitalen, beregnes i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 1-27. 2. De risikovægtede værdier af engagementer vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer skal beregnes i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 28. Hvor et kreditinstitut har fuld regresret, hvad angår erhvervede fordringer, for misligholdelsesrisiko og udvandingsrisiko over for fordringernes sælger, er det ikke nødvendigt at anvende artikel 87 og 88 i relation til erhvervede fordringer. Engagementet kan i stedet behandles som et sikret engagement. 3. Beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer vedrørende kreditrisici og udvandingsrisici skal baseres på de relevante parametre, der er knyttet til det pågældende engagement. Disse skal omfatte sandsynligheden for misligholdelse ("probability of default" (PD)), tab i tilfælde af misligholdelse ("loss given default" (LGD)), løbetiden ("maturity" (M)) og engagementets værdi. Sandsynligheden for misligholdelse og tab i tilfælde af misligholdelse kan tages i betragtning separat eller set under ét i overensstemmelse med bilag VII, del 2. 4. Uanset stk. 3 skal de risikovægtede værdier af engagementer vedrørende kreditrisici for alle engagementer, der tilhører de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra e), beregnes i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 17-26, med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse. Kompetente myndigheder må kun tillade et kreditinstitut at benytte den metode, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 25 og 26, hvis kreditinstituttet opfylder minimumskravene i bilag VII, del 4, punkt 115-123. 5. Uanset stk. 3 kan de risikovægtede værdier af engagementer vedrørende kreditrisici for specialiserede udlånsengagementer beregnes i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 6. Kompetente myndigheder skal udsende vejledende retningslinjer for, hvordan kreditinstitutter skal tildele specialiserede udlånsengagementer risikovægte i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 6, og godkende kreditinstitutternes tildelingsmetodologier. 6. For engagementer, der tilhører de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a) — d), skal kreditinstitutter tilvejebringe deres egne estimater af sandsynligheden for misligholdelse i overensstemmelse med artikel 84 og bilag VII, del 4. 7. For engagementer, der tilhører de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra d), skal kreditinstitutter tilvejebringe deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer i overensstemmelse med artikel 84 og bilag VII, del 4. 8. For engagementer, der tilhører de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a) — c), skal kreditinstitutter anvende de værdier for tab i tilfælde af misligholdelse, der er fastsat i bilag VII, del 2, punkt 8, og de omregningsfaktorer, der er fastsat i bilag VII, del 3, punkt 9, litra. a) — d). 9. Uanset stk. 8 kan de kompetente myndigheder for alle engagementer, der tilhører de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a) — c), tillade kreditinstitutter at benytte deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer i overensstemmelse med artikel 84 og bilag VII, del 4. 10. De risikovægtede værdier af securitiserede engagementer og af de engagementer, der tilhører den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra f), beregnes i overensstemmelse med underafdeling 4. 11. Opfylder engagementer i form af en kollektiv investeringsordning ("collective investment undertaking" (CIU)) i værdipapirer (investeringsinstitut) kriterierne i bilag VI, del 1, punkt 77 og 78, og er kreditinstituttet bekendt med alle de underliggende engagementer i investeringsinstituttet, skal kreditinstituttet medregne disse underliggende engagementer ved beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer og de forventede tab i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i denne underafdeling. Opfylder kreditinstituttet ikke betingelserne for at benytte de metoder, der er fastsat i denne underafdeling, beregnes de risikovægtede værdier af engagementer og de forventede tab i overensstemmelse med følgende metoder: a) for de engagementer, der tilhører den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra e), den metode, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 19-21. Hvis kreditinstituttet til dette formål ikke kan sondre mellem unoterede aktier, børsnoterede aktier og andre aktier, skal det behandle de pågældende engagementer som andre aktier b) for alle andre underliggende engagementer, den metode, der er fastsat i underafdeling 1 med følgende ændringer: i) engagementerne henføres til den rette engagementsklasse og tillægges risikovægtningen for det kreditkvalitetstrin, der ligger umiddelbart over det kreditkvalitetstrin, som engagementet normalt ville blive tillagt, og ii) engagementer, der henføres til de højere kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tillagt en risikovægt på 150 %, tillægges en risikovægt på 200 %. 12. Opfylder engagementerne i form af et investeringsinstitut ikke de kriterier, der er fastsat i bilag VI, del 1, punkt 77 og 78, eller er kreditinstituttet ikke bekendt med alle de underliggende engagementer i investeringsinstituttet, skal kreditinstituttet medregne de underliggende engagementer og beregne de risikovægtede værdier af engagementer og de forventede tab i overensstemmelse med den metode, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 19-21. Hvis kreditinstituttet til dette formål ikke kan sondre mellem unoterede aktier, børsnoterede aktier og andre aktier, skal det behandle de pågældende engagementer som andre aktier. Med henblik herpå henføres ikke-aktiepositioner til en af de klasser (privat aktiekapital, børsnoteret aktiekapital eller anden aktiekapital), der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 19, og ukendte engagementer henføres til klassen af andre aktier. Som et alternativ til den ovenfor beskrevne metode kan kreditinstitutter selv beregne eller gøre brug af en tredjemand til at beregne og indberette de gennemsnitlige risikovægtede værdier af engagementer baseret på investeringsinstitutters underliggende engagementer i overensstemmelse med følgende metoder, forudsat at beregningens og indberetningens nøjagtighed er tilstrækkelig sikret: a) for engagementer, der tilhører den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra e), den metode, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 19-21. Hvis kreditinstituttet til dette formål ikke kan sondre mellem unoterede aktier, børsnoterede aktier og andre aktier, skal det behandle de pågældende engagementer som andre aktier, eller b) for alle andre underliggende engagementer, den metode, der er fastsat i underafdeling 1, med følgende ændringer: i) engagementerne henføres til den rette engagementsklasse og tillægges risikovægtningen for det kreditkvalitetstrin, der ligger umiddelbart over det kreditkvalitetstrin, som engagementet normalt ville blive tillagt, og ii) engagementer, der henføres til de højere kreditkvalitetstrin, som normalt ville blive tillagt en risikovægt på 150 %, tillægges en risikovægt på 200 %. Artikel 88 1. De forventede tab vedrørende engagementer, der tilhører en af de engagementsklasser, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a) — e), beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 29-35. 2. Beregningen af de forventede tab i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 29-35, baseres på de samme inputtal for sandsynligheden for misligholdelse, tabet i tilfælde af misligholdelse og værdien af hvert engagement som dem, der benyttes til beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer i overensstemmelse med artikel 87. Med hensyn til misligholdte engagementer, hvor kreditinstitutter anvender egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), er EL lig med kreditinstituttets bedste estimat af det forventede tab for det misligholdte engagement (ELBE) i overensstemmelse med bilag VII, del 4, punkt 80. 3. De forventede tab vedrørende securitiserede engagementer beregnes i overensstemmelse med underafdeling 4. 4. De forventede tab vedrørende engagementer, der tilhører den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra g), er nul. 5. De forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 35. 6. De forventede tab vedrørende de engagementer, der er omhandlet i artikel 87, stk. 11 og 12, beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i bilag VII, del 1, punkt 29-35. Artikel 89 1. Med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse kan kreditinstitutter, der har tilladelse til at benytte IRB-metoden til beregning af de risikovægtede værdier af engagementer og de forventede tab for en eller flere engagementsklasser, anvende underafdeling 1 på følgende: a) den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra a), hvis antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det ville være uforholdsmæssigt belastende for kreditinstituttet at implementere et ratingsystem for disse modparter b) den engagementsklasse, der er omhandlet i artikel 86, stk. 1, litra b), hvis antallet af væsentlige modparter er begrænset, og det ville være uforholdsmæssigt belastende for kreditinstituttet at implementere et ratingsystem for disse modparter c) engagementer på ikke-centrale forretningsområder samt engagementsklasser, der er uden større betydning i henseende til størrelse og opfattet risikoprofil d) engagementer med centralregeringen i hjemlandet og dens regionale regeringer, lokale myndigheder og administrative organer, forudsat at: i) der ikke er nogen forskel i risiko mellem engagementerne med centralregeringen og disse øvrige engagementer i kraft af særlige offentlige arrangementer, og ii) for engagementerne med centralregeringen gælder en 0 % risikovægtning i underafdeling 1 e) et kreditinstituts engagementer med en modpart, som er dets moderselskab, datterselskab eller et datterselskab af dets moderselskab, forudsat at modparten er et kreditinstitut eller et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, et porteføljeadministrationsselskab eller en accessorisk servicevirksomhed, der er underlagt passende tilsynskrav, eller en virksomhed, med hvilken der består en forbindelse som anført i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, og engagementer mellem kreditinstitutter, der opfylder betingelserne i artikel 80, stk. 8 f) aktiepositioner i forhold til selskaber, hvis kreditforpligtelser berettiger til 0 % risikovægtning efter bestemmelserne i underafdeling 1 (herunder offentligt støttede foretagender, på hvilke der kan anvendes 0 % risikovægtning) g) aktier, der er pålagt som følge af lovgivningsprogrammer til fremme af bestemte erhvervssektorer, som yder betydelige tilskud til kreditinstituttets investering og indebærer en eller anden form for statslig kontrol og restriktioner på aktieinvesteringerne. Denne undtagelse er begrænset til i alt 10 % af kerneegenkapitalen plus den supplerende egenkapital h) engagementer som anført i bilag VI, del 1, punkt 40, som opfylder betingelserne heri, eller i) statslige eller statsligt genforsikrede garantier efter bilag VIII, del 2, punkt 19. Dette stykke er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat kan tillade, at reglerne i underafdeling 1 anvendes på aktier, for hvilke denne behandling er blevet tilladt i andre medlemsstater. 2. Med henblik på stk. 1 anses aktiepositionsklassen for et kreditinstitut for at være væsentlig, hvis dens samlede værdi, eksklusive aktier, der er pålagt under lovgivningsprogrammer som omtalt i stk. 1, litra g), i gennemsnit igennem det foregående år overstiger 10 % af kreditinstituttets egenkapital. Hvis antallet af disse aktier udgøres af mindre end ti individuelle aktieposter, er denne tærskel på 5 % af kreditinstituttets egenkapital. Underafdeling 3 Kreditrisikoreduktion Artikel 90 Med henblik på denne underafdeling forstås ved "långivende kreditinstitut" det kreditinstitut, der har det pågældende engagement, uanset om det hidrører fra et lån eller ej. Artikel 91 Kreditinstitutter, der benytter standardmetoden efter bestemmelserne i artikel 78-83 eller IRB-metoden efter bestemmelserne i artikel 84-89, men ikke benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer efter bestemmelserne i artikel 87 og 88, kan anerkende kreditrisikoreduktion i overensstemmelse med denne underafdeling ved beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer med henblik på artikel 75, litra a), eller i givet fald af de forventede tab med henblik på den beregning, der er omhandlet i artikel 57, litra q), og artikel 63, stk. 3. Artikel 92 1. Den teknik, der anvendes til at yde kreditrisikoafdækning, samt de foranstaltninger og skridt, der tages, og de procedurer og politikker, der implementeres af det långivende kreditinstitut, skal være af en sådan karakter, at de resulterer i kreditrisikoafdækningsarrangementer, der har retskraft og kan fuldbyrdes i alle de relevante retsområder. 2. Det långivende kreditinstitut skal tage alle nødvendige skridt til at sikre, at kreditrisikoafdækningsarrangementerne er effektive, og til at reducere de relaterede risici. 3. Når der er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, skal de aktivposter, der lægges til grund, for at kunne anerkendes være tilstrækkelig likvide og deres værdi over tid være tilstrækkelig stabil til at yde passende vished for den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af engagementer, og graden af tilladt anerkendelse. De aktivposter, der vil kunne anerkendes, skal være begrænset til de aktivposter, der er omhandlet i bilag VIII, del 1. 4. Når der er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, skal det långivende kreditinstitut have ret til at likvidere eller på passende vis beholde de aktivposter, hvorfra risikoafdækningen hidrører, i tilfælde af låntagerens eller i givet fald depotforvalterens misligholdelse, insolvens eller konkurs eller en anden kreditbegivenhed, der måtte være beskrevet i transaktionsdokumenterne. Graden af korrelation mellem værdien af de aktivposter, der påberåbes til risikoafdækningen, og låntagerens kreditkvalitet må ikke være for stor. 5. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, skal den part, der afgiver tilsagn om risikoafdækning, for at kunne anerkendes være tilstrækkelig pålidelig og risikoafdækningsaftalen have retskraft og kunne fuldbyrdes i de relevante retsområder for at yde passende vished for den tilvejebragte kreditrisikoafdækning under hensyntagen til den metode, der benyttes til at beregne de risikovægtede værdier af engagementer, og graden af tilladt anerkendelse. De udbydere af kreditrisikoafdækning og typer af risikoafdækningsaftaler, der vil kunne anerkendes, skal være begrænset til de udbydere og typer af risikoafdækningsaftaler, der er omhandlet i bilag VIII, del 1. 6. Minimumskravene i bilag VIII, del 2, skal opfyldes. Artikel 93 1. Er kravene i artikel 92 opfyldt, kan beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer og i givet fald af de forventede tab ændres i overensstemmelse med bilag VIII, del 3-6. 2. Et engagement, i forhold til hvilket der opnås kreditrisikoreduktion, må ikke medføre en højere risikovægtet værdi eller et højere forventet tab end et i øvrigt identisk engagement, i forhold til hvilket der ikke er opnået kreditrisikoreduktion. 3. Tager den risikovægtede værdi af engagementer allerede højde for kreditrisikoafdækning efter artikel 78-83 eller artikel 84-89 alt efter, hvad der er relevant, kan beregningen af kreditrisikoafdækningen ikke yderligere anerkendes efter bestemmelserne i denne underafdeling. Underafdeling 4 Securitisation Artikel 94 Benytter et kreditinstitut standardmetoden, der er omhandlet i artikel 78-83, til beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer for de engagementsklasser, som de securitiserede engagementer ville blive henført under efter artikel 79, skal det beregne den risikovægtede værdi af engagementer vedrørende en securitisationsposition i overensstemmelse med bilag IX, del 4, punkt 1-36. I alle andre tilfælde skal det beregne den risikovægtede værdi af engagementer i overensstemmelse med bilag IX, del 4, punkt 1-5 og 37-76. Artikel 95 1. Er betydelige kreditrisici i tilknytning til securitiserede engagementer blevet overført fra det engagementsleverende kreditinstitut i overensstemmelse med betingelserne i bilag IX, del 2, må dette kreditinstitut: a) i tilfælde af traditionelle securitisationer udelukke de engagementer, det har securitiseret, fra dets beregning af de risikovægtede værdier af engagementer og i givet fald af de forventede tab, og b) i tilfælde af syntetiske securitisationer beregne de risikovægtede værdier af engagementer og i givet fald af de forventede tab vedrørende de securitiserede engagementer i overensstemmelse med bilag IX, del 2. 2. Finder stk. 1 anvendelse, skal det engagementsleverende kreditinstitut beregne de risikovægtede værdier af engagementer, der er fastsat i bilag IX, vedrørende de positioner, som det måtte besidde i securitisationen. Overfører det engagementsleverende kreditinstitut ikke betydelige kreditrisici i overensstemmelse med stk. 1, behøver det ikke beregne risikovægtede værdier af engagementer vedrørende nogen af de positioner, det måtte besidde i den pågældende securitisation. Artikel 96 1. For at beregne den risikovægtede værdi af engagementer vedrørende en securitisationsposition skal der tillægges risikovægte på engagementsværdien af positionen i overensstemmelse med bilag IX baseret på positionens kreditkvalitet, som kan bestemmes ved henvisning til en ECAI-kreditvurdering eller på anden vis som fastsat i bilag IX. 2. Foreligger der et engagement i forhold til forskellige trancher i en securitisation, skal engagementet i forhold til hver enkelt tranche anses som en separat securitisationsposition. Udstederne af kreditrisikoafdækning i forhold til securitisationspositioner skal anses for at besidde positioner i securitisationen. Securitisationspositioner skal omfatte engagementer i forhold til en securitisation hidrørende fra rente- eller valutaderivatkontrakter. 3. Er en securitisationsposition underlagt finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, kan den risikovægt, der skal anvendes på positionen, ændres i overensstemmelse med artikel 90-93 læst i sammenhæng med bilag IX. 4. Med forbehold af artikel 57, litra r), og artikel 66, stk. 2, skal den risikovægtede værdi af eksponeringen inkluderes i kreditinstituttets sum af risikovægtede værdier af engagementer med henblik på artikel 75, litra a). Artikel 97 1. En ECAI-kreditvurdering må kun benyttes til at bestemme risikovægten af en securitisationsposition i overensstemmelse med artikel 96, hvis ECAI'et er blevet anerkendt af de kompetente myndigheder til dette formål (i det følgende benævnt "et anerkendt ECAI"). 2. De kompetente myndigheder må kun anerkende et ECAI med henblik på formålene i stk. 1, hvis de anser det for godtgjort, at det opfylder kravene i artikel 81 under hensyntagen til de tekniske kriterier i bilag VI, del 2, og at det har demonstreret ekspertise inden for securitisation, hvilket kan godtgøres ved en stærk markedsaccept. 3. Er et ECAI blevet anerkendt af de kompetente myndigheder i en medlemsstat med henblik på formålene i stk. 1, kan de kompetente myndigheder i andre medlemsstater anerkende dette ECAI til disse formål uden at gennemføre deres egen evalueringsproces. 4. De kompetente myndigheder skal offentliggøre en redegørelse for anerkendelsesprocessen og en liste over anerkendte ECAI'er. 5. For at kunne anvendes med henblik på formålene i stk. 1 skal en kreditvurdering af et anerkendt ECAI opfylde principperne om troværdighed og gennemsigtighed, jf. bilag IX, del 3. Artikel 98 1. Med henblik på anvendelse af risikovægte i forhold til securitisationspositioner skal de kompetente myndigheder bestemme, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i bilag IX, de relevante kreditvurderinger af et anerkendt ECAI skal associeres med. Denne bestemmelse skal være objektiv og konsekvent. 2. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat har foretaget en bestemmelse efter stk. 1, kan de kompetente myndigheder i andre medlemsstater anerkende denne bestemmelse uden at gennemføre deres egen bestemmelsesproces. Artikel 99 Brugen af ECAI-kreditvurderinger til beregningen af de risikovægtede værdier af et kreditinstituts engagementer efter artikel 96 skal være konsekvent og i overensstemmelse med bilag IX, del 3. Kreditvurderinger må ikke benyttes selektivt. Artikel 100 1. Foreligger der en securitisation af revolverende engagementer, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse, skal det engagementsleverende kreditinstitut i overensstemmelse med bilag IX beregne en supplerende risikovægtet værdi af engagementerne for den risiko, at de kreditrisikoniveauer, den eksponeres over for, kan stige som følge af virkningen af førtidsindfrielsesbestemmelsen. 2. Til dette formål forstås ved "revolverende engagement" et engagement, hvorved kunders udestående kan fluktuere på grundlag af deres afgørelser om lån og tilbagebetaling op til en aftalt beløbsgrænse, og ved førtidsindfrielsesbestemmelse en kontraktbestemmelse, som stiller krav om, at investorers positioner i tilfælde af, at på forhånd fastlagte begivenheder indtræffer, indfries inden den oprindeligt anførte udløbsdato for de udstedte værdipapirer. Artikel 101 1. Et engagementsleverende kreditinstitut, der med hensyn til en securisation har anvendt artikel 95 til beregning af den risikovægtede værdi af engagementer, eller et organiserende kreditinstitut må ikke med henblik på at reducere investorers potentielle eller faktiske tab yde støtte til securitisationen ud over sine kontraktlige forpligtelser. 2. Opfylder et engagementsleverende kreditinstitut eller et organiserende kreditinstitut ikke stk. 1 i forhold til en securitisation, skal den kompetente myndighed som et minimum kræve, at det besidder kapital i forhold til alle de securitiserede engagementer, som om de ikke var securitiserede. Kreditinstituttet skal offentliggøre, at det har ydet ikke-kontraktbaseret støtte, og hvad virkningen på den lovpligtige kapital som følge heraf har været. Afdeling 4 Minimumsegenkapitalkrav for operationelle risici Artikel 102 1. Kompetente myndigheder skal kræve af kreditinstitutter, at de besidder egenkapital i forhold til de operationelle risici i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 103, 104 og 105. 2. Uden at dette berører bestemmelserne i stk. 4, må kreditinstitutter, der benytter metoden i artikel 104, ikke gå tilbage til at benytte metoden i artikel 103, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse og med de kompetente myndigheders godkendelse. 3. Uden at dette berører bestemmelserne i stk. 4, må kreditinstitutter, der benytter metoden i artikel 105, ikke gå tilbage til at benytte metoden i artikel 103 eller 104, medmindre dette sker med en påviselig god begrundelse og med de kompetente myndigheders godkendelse. 4. Kompetente myndigheder kan tillade kreditinstitutter at benytte en kombination af metoder i overensstemmelse med bilag X, del 4. Artikel 103 Kapitalkravet for de operationelle risici efter basisindikatormetoden ("Basic Indicator Approach") skal være en vis procentdel af en relevant indikator i overensstemmelse med de parametre, der er fastsat i bilag X, del 1. Artikel 104 1. Efter standardmetoden ("Standardised Approach") skal kreditinstitutter opdele deres virksomhed i en række forretningsområder, jf. bilag X, del 2. 2. For hvert forretningsområde beregner kreditinstitutter et kapitalkrav for de operationelle risici som en vis procentdel af en relevant indikator i overensstemmelse med de parametre, der er fastsat i bilag X, del 2. 3. For visse forretningsområder kan de kompetente myndigheder under visse omstændigheder bemyndige et kreditinstitut til at benytte en alternativ relevant indikator til bestemmelse af dets kapitalkrav for de operationelle risici, som fastsat i bilag X, del 2, punkt 8-14. 4. Kapitalkravet for de operationelle risici efter standardmetoden skal være summen af kapitalkravene for de operationelle risici for alle de enkelte forretningsområder. 5. Parametrene for standardmetoden er fastlagt i bilag X, del 2. 6. For at være kvalificeret til at benytte standardmetoden skal kreditinstitutter opfylde kriterierne i bilag X, del 2. Artikel 105 1. Kreditinstitutter kan benytte metoderne med avanceret måling ("Advanced Measurement Approaches") baseret på deres eget målingssystem for operationelle risici, forudsat at den kompetente myndighed udtrykkeligt godkender brugen af de relevante modeller til beregning af egenkapitalkravet. 2. Kreditinstitutter skal godtgøre over for deres kompetente myndigheder, at de opfylder kvalifikationskriterierne i bilag X, del 3. 3. Når en metode med avanceret måling agtes benyttet af et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller af datterselskaber af et finansielt moderholdingselskab i EU, skal de kompetente myndigheder for de forskellige selskaber indgå i et tæt samarbejde, jf. bestemmelserne i artikel 129-132. Anvendelsen af denne bestemmelse skal omfatte de elementer, der er anført i bilag X, del 3. 4. Når et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i EU benytter en ensartet metode med avanceret måling, kan de kompetente myndigheder tillade, at kvalifikationskriterierne i bilag X, del 3, opfyldes af moderselskabet og dets datterselskaber set under ét. Afdeling 5 Store engagementer Artikel 106 1. Ved "engagement", forstås med henblik på denne afdeling enhver af de i afdeling 3, underafdeling 1, opregnede aktivposter og ikke-balanceførte poster, uden anvendelse af de i disse bestemmelser fastsatte risikovægte eller risikograder. Engagementer, der hidfører fra de i bilag IV omhandlede poster, beregnes efter en af de metoder, der er beskrevet i bilag III. Med henblik på denne afdeling finder bilag III, del 2, punkt 2, også anvendelse. Alle elementer, der er 100 % dækket af egenkapitalen, kan udelukkes fra definitionen af engagementer efter godkendelse fra de kompetente myndigheder, hvis egenkapitalen ikke indgår i kreditinstituttets egenkapital med henblik på artikel 75 og i de andre beregninger for tilsyn, der er fastsat i nærværende direktiv samt i andre fællesskabsretsakter. 2. Engagementerne omfatter ikke: a) ved valutatransaktioner: engagementer, som er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på 48 timer, efter at betaling har fundet sted, eller b) ved køb eller salg af værdipapirer: engagementer, der er indgået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion i et tidsrum på fem arbejdsdage, efter at betaling har fundet sted, eller værdipapirerne er leveret alt efter, hvilken dato der ligger først. Artikel 107 Med henblik på anvendelsen af denne afdeling dækker udtrykket "kreditinstitut" følgende: a) et kreditinstitut, herunder også dets filialer i tredjelande, og b) ethvert offentligt eller privat foretagende, herunder også et sådant foretagendes filialer, der opfylder definitionen på et "kreditinstitut" og er godkendt i et tredjeland. Artikel 108 Et kreditinstituts engagement med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder betragtes som stort, når det udgør 10 % eller mere af kreditinstituttets egenkapital. Artikel 109 De kompetente myndigheder kræver, at ethvert kreditinstitut har en forsvarlig administration og regnskabsføring samt en hensigtsmæssig intern kontrol med henblik på at kunne identificere og registrere alle store engagementer og efterfølgende ændringer heri i overensstemmelse med dette direktiv og med henblik på tilsyn med disse engagementer på baggrund af kreditinstituttets egen engagementspolitik. Artikel 110 1. Kreditinstitutter indberetter deres store engagementer til de kompetente myndigheder. Medlemsstaterne kan efter eget valg foreskrive, at kreditinstitutterne foretager denne indberetning på en af følgende måder: a) ved mindst én gang om året at indberette alle deres store engagementer med løbende indberetning af alle nye store engagementer og eventuelle forøgelser af bestående store engagementer på mindst 20 % i forhold til den seneste indberetning, eller b) ved mindst fire gange om året at indberette alle store engagementer. 2. Medmindre der er tale om kreditinstitutter, der benytter artikel 114 til anerkendelse af sikkerhedsstillelse ved beregningen af værdien af engagementer med henblik på artikel 111, stk. 1, 2 og 3, kan de engagementer, der er undtaget i medfør af artikel 113, stk. 3, litra a)‐d) og f) — h), fritages for indberetning i henhold til stk. 1 i nærværende artikel, og indberetningsfrekvensen i litra b) i stk. 1, kan reduceres til to gange om året for de engagementer, der er omhandlet i artikel 113, stk. 3, litra e) og i), samt i artikel 115 og 116. Et kreditinstitut skal, såfremt det påberåber sig dette stykke, bevare registreringen af de anførte grunde i et år efter den begivenhed, der udløste fritagelsen, således at de kompetente myndigheder kan efterprøve, om den er berettiget. 3. Medlemsstaterne kan forlange, at kreditinstitutterne analyserer deres engagementer i forhold til udstedere af en sikkerhedsstillelse for at fastslå eventuelle koncentrerede engagementer, og at de i relevant omfang træffer foranstaltninger eller underretter de kompetente myndigheder om markante resultater af analysen. Artikel 111 1. Et kreditinstitut må ikke med en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder indgå engagementer for beløb, der tilsammen overstiger 25 % af kreditinstituttets egenkapital. 2. Den i stk. 1 omhandlede procentsats nedsættes til 20 %, når kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder er kreditinstituttets moder- eller datterselskab og/eller et andet eller andre af dette moderselskabs datterselskaber. Medlemsstaterne kan dog undtage engagementer med disse kunder fra denne grænse på 20 %, hvis de foreskriver en særlig kontrol med de pågældende engagementer ved hjælp af andre foranstaltninger eller fremgangsmåder. De underretter Kommissionen og Det Europæiske Bankudvalg om indholdet af disse foranstaltninger eller fremgangsmåder. 3. Et kreditinstitut må ikke indgå store engagementer for beløb, som tilsammen overstiger 800 % af egenkapitalen. 4. Et kreditinstitut skal til enhver tid overholde de i stk. 1, 2 og 3 fastsatte øvre grænser for de engagementer, det har indgået. Hvis engagementerne i undtagelsestilfælde alligevel overstiger de øvre grænser, skal der omgående gives underretning herom til de kompetente myndigheder, der, hvis omstændighederne taler for det, kan indrømme kreditinstituttet en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne. Artikel 112 1. Med henblik på artikel 113-117 omfatter "garanti" kreditderivater, der er anerkendt i medfør af artikel 90-93, bortset fra "credit linked notes". 2. Med forbehold af stk. 3, hvor anerkendelse af finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning kan tillades efter artikel 113-117, skal dette ske på betingelse af overholdelse af anerkendelseskravene og andre minimumskrav, der er fastsat i artikel 90-93 med henblik på beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer efter artikel 78-83. 3. Benytter et kreditinstitut sig af artikel 114, stk. 2, skal anerkendelsen af finansieret kreditrisikoafdækning være underlagt de relevante krav i artikel 84-89. Artikel 113 1. Medlemsstaterne kan stille strengere krav end de i artikel 111 fastsatte øvre grænser. 2. Medlemsstaterne kan helt eller delvis fravige artikel 111, stk. 1, 2 og 3, for engagementer, som et kreditinstitut har indgået med sit moderselskab, moderselskabets øvrige datterselskaber og sine egne datterselskaber, for så vidt disse selskaber falder ind under det tilsyn på konsolideret grundlag, som kreditinstituttet selv er underlagt i overensstemmelse med nærværende direktiv eller med tilsvarende regler i et tredjeland. 3. Medlemsstaterne kan helt eller delvis fravige artikel 111 for følgende engagementer: a) aktivposter, der repræsenterer fordringer på centralregeringer eller centralbanker, som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83 b) aktivposter, der repræsenterer fordringer på internationale organisationer eller multilaterale udviklingsbanker, som usikret ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83 c) aktivposter, der repræsenterer fordringer, som udtrykkeligt er garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder hvor usikrede fordringer, på det garantistillende organ ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83 d) andre engagementer indgået med eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker eller offentlige enheder, hvor usikrede fordringer på enheden, som engagementet er indgået med, eller af hvilket det er garanteret, ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83 e) aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer med centralregeringer eller centralbanker, som ikke er nævnt i litra a) ovenfor, når de lyder på og i givet fald er finansieret i låntagernes valuta f) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer udstedt af centralregeringer eller centralbanker, internationale organisationer, multilaterale udviklingsbanker, medlemsstaternes regionale regeringer, lokale myndigheder eller offentlige enheder, hvis værdipapirer repræsenterer fordringer på deres udsteder, og som ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83 g) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved indlån i kontanter i det långivende kreditinstitut eller i et kreditinstitut, der er långiverens moder- eller datterselskab h) aktivposter og andre engagementer, som af de kompetente myndigheder er godkendt som værende tilstrækkeligt sikret ved indlånsbeviser udstedt af det långivende kreditinstitut eller af et kreditinstitut, som er moderselskabet eller et datterselskab til det långivende kreditinstitut, og deponeret hos et af disse institutter, uanset hvilket i) aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer indgået med et institut med en løbetid på højst et år, og som ikke indgår i dettes egenkapital j) aktivposter, der repræsenterer fordringer på eller andre engagementer med en løbetid på højst et år, på og i institutioner, som ikke er kreditinstitutter, men opfylder kravene i bilag VI, del 1, punkt 85, og for hvilke der er stillet sikkerhed i henhold til nævnte punkt k) veksler og tilsvarende værdipapirer med en løbetid på højst et år, som bærer et andet kreditinstituts undertegning l) dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-70 m) indtil der har fundet en nærmere samordning sted, de kapitalinteresser i forsikringsselskaber, som er nævnt i artikel 122, stk. 1, indtil højst 40 % af egenkapitalen i det kreditinstitut, som overtager kapitalinteressen n) aktivposter, der repræsenterer fordringer på det regionale eller centrale kreditinstitut, som i henhold til bestemmelser i love eller vedtægter har til opgave at foretage likviditetsudligning inden for det net af kreditinstitutter, som det långivende kreditinstitut i henhold til disse bestemmelser er tilsluttet o) engagementer, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af andre værdipapirer end dem, der er nævnt i litra f) p) lån, for hvilke der til de kompetente myndigheders tilfredshed er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse eller i form af andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, samt leasingtransaktioner, hvor udlejeren beholder den fulde ejendomsret til den udlejede bolig, så længe lejeren ikke har benyttet sin købsoption, i begge tilfælde inden for 50 % af værdien af den pågældende faste ejendom q) følgende engagementer, hvis de ville blive tillagt en 50 % risikovægt efter artikel 78‐83 og kun indtil 50 % af værdien af den pågældende ejendom: i) engagementer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i kontor- eller forretningsejendomme eller i form af aktier i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører kontor- eller forretningsejendomme, og ii) engagementer, der vedrører ejendomsleasingtransaktioner vedrørende kontor- eller forretningsejendomme. Med henblik på nr. ii) kan de kompetente myndigheder frem til den 31. december 2011 tillade kreditinstitutter at anerkende 100 % af værdien af den pågældende ejendom. Ved udløbet af denne periode tages denne behandling op til revision. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvorledes de gør brug af denne fortrinsbehandling r) 50 % af ikke-balanceførte poster med mellemliggende/lav risiko efter klassificeringen i bilag II s) med de kompetente myndigheders tilladelse, andre garantier end kreditgarantier, som er baseret på en lov eller andre retsforskrifter, og som gensidige garantifonde, der har status som kreditinstitutter, yder sine medlemmer, idet de vægtes med 20 % af beløbet, og t) ikke-balanceførte poster med lav risiko efter klassificeringen i bilag II, for så vidt der med vedkommende kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder er truffet aftale om, at engagementet kun kan indgås, hvis det er godtgjort, at det ikke vil nå op på en sådan størrelse, at de i artikel 111, stk. 1-3, fastsatte øvre grænser overskrides. Kontanter, der modtages under en "credit linked note" udstedt af kreditinstituttet, og en modparts udlån og indlån i kreditinstituttet, der er underlagt en balanceført aftale om netting, der er anerkendt efter artikel 90-93, anses for at falde ind under litra g). Med henblik på litra o) ansættes de værdipapirer, der stilles som sikkerhed, til markedsværdien og give en overskydende dækning i forhold til de sikrede engagementer, og de skal enten være noteret på en børs eller være faktisk omsættelige og regelmæssigt noteret på et marked, hvor der handles gennem anerkendte, professionelle mæglere, og som efter de kompetente myndigheders opfattelse i den medlemsstat, der er kreditinstituttets hjemland, giver tilfredsstillende mulighed for at ansætte en objektiv pris, hvormed værdipapirernes overskydende dækning til enhver tid kan kontrolleres. Den krævede overskydende dækning er på 100 %. Den er dog på 150 % for aktier og på 50 % for obligationer, der er udstedt af institutioner, regionale regeringer og lokale myndigheder i medlemsstaterne bortset fra dem, der er omhandlet i litra f), og obligationer, der er udstedt af multilaterale udviklingsbanker bortset fra dem, der bliver tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83. Er der manglende match mellem eksponeringens løbetid og kreditrisikoafdækningens løbetid, kan sikkerhedsstillelsen ikke anerkendes. De værdipapirer, der anvendes til sikkerhedsstillelse, kan ikke indgå i kreditinstituttets egenkapital. Med henblik på litra p) skal værdien af den faste ejendom til de kompetente myndigheders tilfredshed beregnes på grundlag af strenge værdiansættelsesnormer, der er fastlagt i love eller administrative bestemmelser. Værdiansættelsen foretages mindst en gang om året. I litra p) defineres fast ejendom til beboelse som en beboelsesejendom, der er eller vil blive beboet eller udlejet af låntageren. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om enhver undtagelse, der indrømmes i henhold til litra s) for at sikre, at den ikke fører til konkurrencefordrejning. Artikel 114 1. Med forbehold af stk. 3 kan medlemsstaterne med henblik på beregning af værdien af engagementer med henblik på artikel 111, stk. 1-3, i forhold til kreditinstitutter, der benytter den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse efter artikel 90-93, i stedet for at benytte sig af de typer af hel eller delvis undtagelse, der er tilladt i henhold til artikel 113, stk. 3, litra f), g), h) og o), tillade sådanne kreditinstitutter at benytte en lavere værdi end værdien af engagementet, men dog ikke lavere end summen af de fuldt justerede værdier af deres engagementer med kunden eller gruppen af indbyrdes forbundne kunder. I denne forbindelse forstås ved "fuldt justeret værdi af engagementer" den værdi, der er beregnet efter artikel 90-93 under hensyntagen til kreditrisikoreduktionen, volatilitetsjusteringer og eventuelt manglende løbetidsmatch (E*). Anvendes dette stykke på et kreditinstitut, finder artikel 113, stk. 3, litra f), g), h) og o), ikke anvendelse på det pågældende kreditinstitut. 2. Med forbehold af stk. 3 kan et kreditinstitut, der har tilladelse til at benytte egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer for en engagementsklasse efter artikel 84-89, få tilladelse — hvis det til de kompetente myndigheders tilfredshed er i stand til at foretage estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse på deres engagementer, der kan holdes adskilt fra andre aspekter af relevans for tab i tilfælde af misligholdelse — til at anerkende sådanne virkninger ved beregningen af værdien af engagementer med henblik på artikel 111, stk. 1‐3. Kompetente myndigheder skal anse det for godtgjort, at de af kreditinstituttet foretagne estimater er egnede til brug for reduktion af værdien af engagementer med henblik på overholdelse af bestemmelserne i artikel 111. Har et kreditinstitut fået tilladelse til at benytte egne estimater af virkningerne af den finansielle sikkerhedsstillelse, skal det gøre dette på konsekvent vis i forhold til den fremgangsmåde, der er blevet anvendt ved beregningen af kapitalkrav. Kreditinstitutter, der har tilladelse til at benytte egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse og omregningsfaktorer for en engagementsklasse efter artikel 84-89, og som ikke beregner værdien af deres engagementer ved brug af den metode, der er omhandlet i første afsnit, kan få tilladelse til at benytte metoden i stk. 1 ovenfor eller fravigelsen i artikel 113, stk. 3, litra o), til beregning af værdien af engagementer. Et kreditinstitut må kun benytte en af disse to metoder. 3. Et kreditinstitut, som har tilladelse til at benytte de i stk. 1 og 2 beskrevne metoder til beregning af værdien af engagementer med henblik på artikel 111, stk. 1-3, skal regelmæssigt gennemføre stresstest af deres kreditrisikokoncentrationer, herunder også i relation til salgsværdien af en accepteret sikkerhedsstillelse. Disse periodiske stresstest skal afdække risici, der hidrører fra potentielle ændringer i markedsforholdene, som kunne få en negativ indvirkning på kreditinstituttets egenkapitalgrundlag, og risici, der hidrører fra afhændelsen af sikkerhedsstillelse i stresssituationer. Kreditinstituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at de gennemførte stresstest er tilstrækkelige og hensigtsmæssige til vurdering af sådanne risici. Viser en sådan stresstest, at salgsværdien af den accepterede sikkerhedsstillelse er lavere, end hvad der ville blive tilladt efter stk. 1 og 2 alt efter, hvilket stykke der er relevant, skal værdien af den sikkerhedsstillelse, der kan tillades anerkendt ved beregningen af værdien af engagementer med henblik på artikel 111, stk. 1-3, reduceres tilsvarende. Sådanne kreditinstitutter skal inkludere følgende i deres strategier for reduktion af koncentrationsrisici: a) politikker og procedurer for reduktion af risici hidrørende fra manglende løbetidsmatch mellem engagementer og en eventuel kreditrisikoafdækning af sådanne engagementer b) politik og procedurer for det tilfælde, at en stresstest viser, at salgsværdien af den accepterede sikkerhedsstillelse er lavere, end hvad der er taget i betragtning efter stk. 1 og 2, og c) politikker og procedurer for koncentrationsrisici hidrørende fra anvendelsen af kreditrisikoreduktionsteknikker, navnlig store indirekte kreditengagementer (f.eks. med en enkelt udsteder af værdipapirer, der er accepteret som sikkerhedsstillelse). 4. Anerkendes virkningerne af sikkerhedsstillelsen efter bestemmelserne i stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne behandle enhver dækket del af engagementet som værende indgået med udstederen af sikkerhedsstillelsen snarere end med kunden. Artikel 115 1. Ved anvendelsen af artikel 111, stk. 1-3, kan medlemsstaterne tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på medlemsstaternes regionale regeringer og lokale myndigheder, en 20 % risikovægt, hvis disse fordringer ville blive tillagt en 20 % risikovægt efter artikel 78-83, og det samme gælder andre engagementer indgået med eller garanteret af sådanne regeringer og myndigheder, som repræsenterer fordringer, som tillægges en 20 % risikovægt efter artikel 78-83. Medlemsstaterne kan dog anvende nulvægt på aktivposter, der repræsenterer fordringer på medlemsstaternes regionale regeringer og lokale myndigheder, hvis disse fordringer ville blive tillagt en 0 % risikovægt efter artikel 78-83, og på andre engagementer indgået med eller garanteret af sådanne regeringer og myndigheder, som repræsenterer fordringer, der tillægges en 0 % risikovægt efter artikel 78-83. 2. Ved anvendelsen af artikel 111, stk. 1-3, kan medlemsstaterne tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer med institutter med en løbetid på over et år, men ikke over tre år, en 20 % risikovægt og tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på institutter med en løbetid på over tre år, en 50 % risikovægt, hvis sidstnævnte aktivposter er repræsenteret ved gældsbreve udstedt af et institut, og hvis disse gældsbreve efter de kompetente myndigheders mening er faktisk omsættelige på et marked af professionelle mæglere og er genstand for en daglig notering på dette marked, eller hvis de kompetente myndigheder i det udstedende instituts hjemland har givet tilladelse til deres udstedelse. Under ingen omstændigheder må de pågældende aktivposter indgå i egenkapitalen. Artikel 116 Uanset artikel 113, stk. 3, litra i), og artikel 115 stk. 2, kan medlemsstaterne tillægge aktivposter, der repræsenterer fordringer på og andre engagementer indgået med institutter, en 20 % risikovægt, uanset deres løbetid. Artikel 117 1. Er der stillet sikkerhed for et engagement indgået med en kunde af tredjemand, eller i form af værdipapirer udstedt af tredjemand på de vilkår, der er fastsat i artikel 113, stk. 3, litra o), kan medlemsstaterne: a) betragte dette engagement som værende indgået med garantistilleren i stedet for med kunden, eller b) betragte dette engagement som værende indgået med tredjemanden i stedet for med kunden, hvis der er stillet sikkerhed for det i artikel 113, stk. 3, litra o), omhandlede engagement på de deri nævnte betingelser. 2. Anvender medlemsstaterne den behandling, der er fastsat i stk. 1, litra a): a) og er garantien denomineret i en anden valuta end den, som engagementet er denomineret i, vil den værdi af engagementerne, der anses for dækket, blive beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende valutamatch ved ufinansieret kreditrisikoafdækning i bilag VIII b) vil manglende match mellem engagementets løbetid og risikoafdækningens løbetid blive behandlet i overensstemmelse med bestemmelserne om behandling af manglende løbetidsmatch i bilag VIII, og c) kan delvis dækning anerkendes i overensstemmelse med behandlingen i bilag VIII. Artikel 118 Hvis et kreditinstitut efter artikel 69, stk. 1, på individuelt eller delkonsolideret grundlag undlader at opfylde de forpligtelser, der pålægges i denne afdeling, eller bestemmelserne i artikel 70 anvendes, når der er tale om moderkreditinstitutter i en medlemsstat, træffes foranstaltninger til at sikre en passende fordeling af engagementerne inden for koncernen. Artikel 119 Senest den 31. december 2007 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om denne afdelings funktionsmåde samt eventuelle passende forslag. Afdeling 6 Kvalificeret deltagelse uden for den finansielle sektor Artikel 120 1. Et kreditinstitut må ikke besidde en kvalificeret deltagelse, der overstiger 15 % af dets egenkapital, i et foretagende, der hverken er et kreditinstitut, et finansieringsinstitut eller et foretagende, der udøver en virksomhed som ligger i direkte forlængelse af bank- eller accesorisk bankvirksomhed, såsom leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af ydelser vedrørende elektronisk databehandling eller anden lignende virksomhed. 2. Et kreditinstituts samlede kvalificerede deltagelse i andre foretagender end kreditinstitutter, finansieringsinstitutter og foretagender, der udøver en virksomhed som ligger i direkte forlængelse af bank- eller accesorisk bankvirksomhed, såsom leasing, factoring, formueforvaltning, forvaltning af ydelser vedrørende elektronisk databehandling eller anden lignende virksomhed, må ikke overstige 60 % af kreditinstituttets egenkapital. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte grænser må kun overskrides under særlige omstændigheder. I sådanne tilfælde skal de kompetente myndigheder dog kræve, at kreditinstituttet enten forhøjer sin egenkapital eller træffer andre foranstaltninger med tilsvarende virkning. Artikel 121 Aktier eller andele, som midlertidigt erhverves som led i en finansiel aktion med henblik på at redde eller sanere et foretagende eller som led i en normal procedure vedrørende stillede tegningsgarantier eller i eget navn for andres regning, medregnes ikke til den kvalificerede deltagelse ved beregningen af de i artikel 120, stk. 1 og 2, fastsatte grænser. Aktier og andele, der ikke har karakter af finansielle anlægsaktiver som nævnt i artikel 35, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF, skal heller ikke medtages i beregningen. Artikel 122 1. Medlemsstaterne kan undlade at anvende grænserne i artikel 120, stk. 1 og 2, på kapitalinteresser i forsikringsselskaber som defineret i direktiv 73/239/EØF og direktiv 2002/83/EF eller i genforsikringsselskaber som defineret i direktiv 98/78/EF. 2. Medlemsstaterne kan foreskrive, at de kompetente myndigheder ikke skal anvende de i artikel 120, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, hvis de har foreskrevet, at de beløb, hvormed den kvalificerede deltagelse overskrider de nævnte grænser, skal være 100 % dækket af egenkapitalen, og at denne ikke indgår i beregningen i henhold til artikel 75. Er der tale om overskridelser af de i artikel 120, stk. 1 og 2, fastsatte grænser, er det den største overskridelse, der skal være dækket af egenkapitalen. KAPITEL 3 Kreditinstitutters vurderingsproces Artikel 123 Kreditinstitutter skal råde over sunde, effektive og komplette strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital af en størrelse, type og fordeling, som de anser for passende til at dække arten og omfanget af de risici, som de er eller vil kunne blive eksponeret for. Disse strategier og processer skal underkastes regelmæssig intern kontrol med henblik på at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og proportionale i forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af kreditinstituttets virksomhed. KAPITEL 4 De kompetente myndigheders tilsyn og oplysningspligt Afdeling 1 Tilsyn Artikel 124 1. På grundlag af de tekniske kriterier, der er fastsat i bilag XI, skal de kompetente myndigheder føre tilsyn med de arrangementer, strategier, processer og mekanismer, som kreditinstitutterne iværksætter for at efterleve dette direktiv, og vurdere de risici, som kreditinstitutterne er eller kan blive eksponeret for. 2. Omfanget af det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, skal udgøres af kravene i dette direktiv. 3. På basis af det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, afgør de kompetente myndigheder, om de arrangementer, strategier, processer og mekanismer, kreditinstitutterne har iværksat, og den egenkapital, de besidder, sikrer en sund styring og dækning af deres risici. 4. Kompetente myndigheder skal fastlægge hyppigheden og omfanget af det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende kreditinstituts virksomhed, og skal i den forbindelse tage hensyn til proportionalitetsprincippet. Tilsynet og vurderingen skal mindst foretages en gang om året. 5. Tilsynet og vurderingen, der udføres af de kompetente myndigheder, skal omfatte kreditinstitutternes eksponering for de renterisici, der hidrører fra ikke-handelsmæssige aktiviteter. Der skal kræves iværksat foranstaltninger, når der er tale om institutter, hvis økonomiske værdi falder med mere end 20 % af deres egenkapital som følge af en pludselig og uventet ændring i rentesatserne af en størrelsesorden, som skal fastlægges af de kompetente myndigheder og ikke må afvige fra det ene kreditinstitut til det andet. Artikel 125 1. Når moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i EU, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt dette kreditinstitut den i artikel 6 nævnte tilladelse. 2. Når et kreditinstituts moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat eller et finansielt moderholdingselskab i EU, udøves det konsoliderede tilsyn af de kompetente myndigheder, der har meddelt dette kreditinstitut den i artikel 6 nævnte tilladelse. Artikel 126 1. Når kreditinstitutter, der er godkendt i mere end en medlemsstat, har det samme finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat eller det samme finansielle moderholdingselskab i EU som moderselskab, udøves det konsoliderede tilsyn af de myndigheder, der har kompetence i forhold til det kreditinstitut, der er blevet godkendt i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab er blevet oprettet. Når kreditinstitutter, der er godkendt i to eller flere medlemsstater, har mere end ét finansielt holdingselskab med hovedkontorer i forskellige medlemsstater som moderselskaber, og der er et kreditinstitut i hver af disse medlemsstater, udøves det konsoliderede tilsyn af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum. 2. Når mere end ét kreditinstitut, der er godkendt i Fællesskabet, har det samme finansielle holdingselskab som moderselskab, og ingen af disse kreditinstitutter er blevet godkendt i den medlemsstat, hvor det finansielle holdingselskab blev oprettet, udøves det konsoliderede tilsyn af den kompetente myndighed, der godkendte kreditinstituttet med den største samlede balancesum, som med henblik på dette direktiv skal anses for at være det kreditinstitut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i EU. 3. I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at benytte kriterierne i stk. 1 og 2, hvis det ville være uhensigtsmæssigt at benytte dem under hensyntagen til kreditinstitutterne og det relative omfang af deres aktiviteter i forskellige lande, og udpege en anden kompetent myndighed til at udøve det konsoliderede tilsyn. I så fald skal de kompetente myndigheder, inden de træffer deres afgørelse, give moderkreditinstituttet i EU, det finansielle moderholdingselskab i EU eller kreditinstituttet med den største samlede balancesum alt efter, hvad der er det relevante, lejlighed til at udtale sig om denne afgørelse. 4. De kompetente myndigheder skal underrette Kommissionen om enhver aftale, der falder ind under stk. 3. Artikel 127 1. Medlemsstaterne skal vedtage alle nødvendige foranstaltninger for i givet fald at inkludere finansielle holdingselskaber i det konsoliderede tilsyn. Uden at dette berører bestemmelserne i artikel 135, indebærer konsolideringen af det finansielle holdingselskabs finansielle situation på ingen måde, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsfunktion i forhold til det individuelle finansielle holdingselskab. 2. Når en medlemsstats kompetente myndigheder under henvisning til et af de i artikel 73, stk. 1, litra b) og c), nævnte tilfælde ikke medtager et datterkreditinstitut i det konsoliderede tilsyn, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvori dette datterkreditinstitut er beliggende, anmode moderselskabet om at fremlægge oplysninger, der gør det lettere for myndighederne at gennemføre tilsynet med dette kreditinstitut. 3. Medlemsstaterne fastsætter, at de for det konsoliderede tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder kan anmode datterselskaberne af et kreditinstitut eller et finansielt holdingselskab, som ikke er omfattet af de konsoliderede tilsyn, om de i artikel 137 nævnte oplysninger. I så fald anvendes de regler vedrørende meddelelse og kontrol af oplysningerne, der er fastsat i nævnte artikel. Artikel 128 Hvis der i en medlemsstat er mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, træffer medlemsstaterne de fornødne foranstaltninger til etablering af en samordning mellem disse. Artikel 129 1. Ud over de forpligtelser, der er fastlagt i henhold til dette direktivs bestemmelser, skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for udøvelsen af det konsoliderede tilsyn med moderkreditinstitutter i EU og kreditinstitutter, der er kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i EU, skal udføre følgende opgaver: a) koordinering af indsamlingen og formidlingen af relevante og væsentlige oplysninger i "going concern" -situationer og nødsituationer, og b) planlægning og koordinering af tilsynsvirksomheden i "going concern" -situationer og nødsituationer, herunder i relation til aktiviteterne i artikel 124, i samarbejde med de implicerede kompetente myndigheder. 2. Når der er tale om ansøgninger om de i henholdsvis artikel 84, stk. 1, artikel 87, stk. 9, og artikel 105 samt i bilag III, del 6, omhandlede tilladelser, der indgives af et moderkreditinstitut i EU og dets datterselskaber eller i fællesskab af datterselskaberne af et finansielt moderholdingselskab i EU, skal de kompetente myndigheder under fuld gensidig konsultation arbejde sammen om at beslutte, om den tilladelse, der ansøges om, skal gives, og fastsætte eventuelle betingelser, som tilladelsen skal være underlagt. En ansøgning, jf. første afsnit, skal kun indgives til den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed. De kompetente myndigheder skal gøre, hvad de kan for at nå frem til en fælles afgørelse om ansøgningen inden for seks måneder. Den fælles afgørelse skal foreligge i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse, og som fremsendes til ansøgeren af den i stk. 1 omhandlede kompetente myndighed. Den periode, der er nævnt i afsnit 3, regnes fra den dato, hvor den kompetente myndighed, der er nævnt i stk. 1, modtager den fuldt dokumenterede ansøgning. Den kompetente myndighed, jf. stk. 1, fremsender straks den fuldt dokumenterede ansøgning til de øvrige kompetente myndigheder. Foreligger der ikke nogen fælles afgørelse fra de kompetente myndigheder inden for seks måneder, træffer den kompetente myndighed, jf. stk. 1, selv afgørelse om ansøgningen. Afgørelsen skal foreligge i et dokument, hvoraf fremgår den fuldt begrundede afgørelse, og tage hensyn til de synspunkter og forbehold, som de øvrige kompetente myndigheder har givet udtryk for i løbet af perioden på seks måneder. Den kompetente myndighed, jf. stk. 1, fremsender afgørelsen til ansøgeren og de øvrige kompetente myndigheder. De afgørelser, der er nævnt i tredje og femte afsnit, skal anerkendes som endelige og anvendes af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Artikel 130 1. Opstår der en nødsituation inden for en bankkoncern, som potentielt kan bringe stabiliteten og integriteten i det finansielle system i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern har fået meddelt tilladelse, i fare, skal den kompetente myndighed, der er ansvarlige for udøvelsen af det konsoliderede tilsyn, så hurtigt som praktisk muligt, jf. kapitel 1, afdeling 2, underrette de i artikel 49, litra a), og artikel 50 omhandlede myndigheder. Denne forpligtelse gælder for alle kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 125 og 126 i relation til en bestemt gruppe, og for den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 129, stk. 1. Om muligt benytter den kompetente myndighed eksisterende definerede kommunikationskanaler. 2. Den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, skal, når den har behov for oplysninger, som allerede er blevet givet til en anden kompetent myndighed, så vidt muligt kontakte denne myndighed, således at dobbelt indberetning til de forskellige tilsynsmyndigheder undgås. Artikel 131 For at lette og etablere et effektivt tilsyn skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, og de øvrige kompetente myndigheder råde over skriftlige koordinerings- og samarbejdsarrangementer. Ifølge disse arrangementer kan den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, tildeles supplerende opgaver, og der kan fastlægges procedurer for beslutningsprocessen og samarbejdet med de øvrige kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for meddelelsen af tilladelse til datterselskabet af et moderselskab, der er et kreditinstitut, kan ved tosidig aftale overdrage deres tilsynspligt til de kompetente myndigheder, der har meddelt moderselskabet tilladelse og fører tilsyn med dette, således at disse påtager sig tilsyn med datterselskabet i overensstemmelse med nærværende direktivs bestemmelser. Kommissionen skal underrettes om sådanne aftaler og indholdet heraf. Den videregiver oplysningerne herom til de kompetente myndigheder i de øvrige medlemsstater og til Det Europæiske Bankudvalg. Artikel 132 1. De kompetente myndigheder skal indgå i et tæt indbyrdes samarbejde. De skal give hinanden alle oplysninger, som er væsentlige eller relevante for udøvelsen af de øvrige myndigheders tilsynsopgaver i henhold til dette direktiv. Med henblik herpå skal de kompetente myndigheder på anmodning videregive alle relevante oplysninger og på eget initiativ videregive alle væsentlige oplysninger. Oplysninger omhandlet i stk. 1 anses for væsentlige, hvis de materielt vil kunne påvirke vurderingen af den finansielle soliditet i et kreditinstitut eller finansieringsinstitut i en anden medlemsstat. Navnlig skal kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn med EU-moderkreditinstitutter og kreditinstitutter kontrolleret af finansielle moderholdingselskaber i EU, give kompetente myndigheder i andre medlemsstater, som fører tilsyn med datterselskaber af disse moderselskaber alle relevante oplysninger. Ved afgørelsen af omfanget af de relevante oplysninger skal der tages hensyn til disse datterselskabers betydning i det finansielle system i de pågældende medlemsstater. De væsentlige oplysninger, der er omhandlet i første afsnit, skal bl.a. omfatte følgende: a) identifikation af koncernstrukturen i alle større kreditinstitutter i en koncern samt af de kompetente myndigheder for kreditinstitutterne i koncernen b) procedurer for indsamling af oplysninger fra kreditinstitutterne i en koncern og for kontrol af disse oplysninger c) en negativ udvikling i kreditinstitutterne eller i andre selskaber i en koncern, som på alvorlig vis kunne påvirke kreditinstitutterne, og d) større sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af supplerende kapitalkrav i henhold til artikel 136 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af egenkapitalkravene i henhold til artikel 105. 2. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med kreditinstitutter, der kontrolleres af et moderkreditinstitut i EU, skal, når det er muligt, kontakte den i artikel 129, stk. 1, omhandlede kompetente myndighed, når de har brug for oplysninger om gennemførelsen af fremgangsmåder og metoder, som er beskrevet i dette direktiv, og som denne kompetente myndighed allerede benytter sig af. 3. De implicerede kompetente myndigheder skal, inden de træffer afgørelse, rådføre sig med hinanden om følgende punkter, når sådanne afgørelser har indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver: a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i kreditinstitutter i en koncern, som kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse, og b) større sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har iværksat i overensstemmelse med dette direktiv, herunder pålæggelse af supplerende kapitalkrav i henhold til artikel 136 og pålæggelse af begrænsninger i brugen af metoderne med avanceret måling til beregning af egenkapitalkravene i henhold til artikel 105. Med henblik på litra b) skal den kompetente myndighed, der er ansvarlig for det konsoliderede tilsyn, altid konsulteres. En kompetent myndighed kan dog beslutte at undlade at konsultere, når der er tale om nødsituationer, eller hvis en sådan konsultation kunne bringe effektiviteten i afgørelserne i fare. I så fald skal den kompetente myndighed straks underrette de øvrige kompetente myndigheder. Artikel 133 1. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, skal med henblik på tilsynet forlange en fuldstændig konsolidering af de kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, som er datterselskaber af moderselskabet. De kompetente myndigheder kan dog forlange blot en pro rata-konsolidering i de tilfælde, hvor de finder, at det kapitalandelsbesiddende moderselskabs ansvar — i betragtning af det ansvar, som påhviler de øvrige aktionærer og selskabsdeltagere, og disses tilfredsstillende solvens — er begrænset til denne kapitalandel. De øvrige aktionærers og selskabsdeltageres ansvar skal være klart fastslået, om nødvendigt ved udtrykkeligt indgåede forpligtelser. Såfremt der mellem virksomheder består en forbindelse som omhandlet i artikel 12, stk. 1, i direktiv 83/349/EØF, træffer de kompetente myndigheder afgørelse om, hvordan en konsolidering skal gennemføres. 2. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, skal forlange en pro rata-konsolidering af kapitalinteresser i kreditinstitutter og finansieringsinstitutter, der i fællesskab ledes af en virksomhed, der indgår i konsolideringen, og af en eller flere virksomheder, der ikke indgår i konsolideringen, når dette medfører en begrænsning af de pågældende virksomheders ansvar i forhold til den kapitalandel, de besidder. 3. I tilfælde af andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning end de i stk. 1 og 2 nævnte bestemmer de kompetente myndigheder, om konsolideringen skal finde sted og i bekræftende fald hvorledes. De kan navnlig tillade eller foreskrive brug af den indre værdis metode. Denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn. Artikel 134 1. Med forbehold af artikel 133 bestemmer de kompetente myndigheder, om og i hvilken form der skal foretages konsolidering i følgende tilfælde: a) når et kreditinstitut efter de kompetente myndigheders opfattelse udøver en betydelig indflydelse over et eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter, selv om det ikke besidder kapitalinteresser deri, eller der består andre former for kapitaltilknytning mellem det og de pågældende institutter, og b) når to eller flere kreditinstitutter eller finansieringsinstitutter er underlagt fælles ledelse, uden at dette er fastlagt i en aftale eller i vedtægtsbestemmelser. De kompetente myndigheder kan navnlig tillade eller foreskrive anvendelse af den metode, der er fastsat i artikel 12 i direktiv 83/349/EØF. Anvendelsen af denne metode er dog ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder omfattes af det konsoliderede tilsyn. 2. Når der i henhold til artikel 125 og 126 skal udøves tilsyn på konsolideret grundlag, skal accessoriske servicevirksomheder og porteføljeadministrationsselskaber som defineret i direktiv 2002/87/EF medtages i konsolideringen i de samme tilfælde og efter de samme metoder som dem, der er foreskrevet i artikel 133 og stk. 1 i nærværende artikel. Artikel 135 Medlemsstaterne kræver, at de personer, der faktisk leder det finansielle holdingselskabs virksomhed, har et tilstrækkeligt godt omdømme og fyldestgørende erfaring til at varetage denne opgave. Artikel 136 1. Kompetente myndigheder skal kræve, at kreditinstitutter, der ikke opfylder kravene i dette direktiv, på et tidligt stadium skal tage de nødvendige foranstaltninger eller skridt til at korrigere situationen. Med henblik herpå skal de foranstaltninger, der står til de kompetente myndigheders disposition, omfatte følgende: a) forpligte kreditinstitutterne til at besidde en egenkapital, der er større end det i artikel 75 fastsatte minimumsniveau b) kræve, at de arrangementer, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes for at efterkomme artikel 22 og 123, styrkes c) kræve, at kreditinstitutterne anvender en bestemt nedskrivningspolitik eller behandling af aktiverne i forhold til egenkapitalkravene d) indskrænke eller begrænse kreditinstitutters forretningsområde, transaktioner eller netværk, og e) kræve, at risikoen i forbindelse med kreditinstitutternes virksomhed, produkter og systemer reduceres. Vedtagelsen af disse foranstaltninger skal være underlagt bestemmelserne i kapitel 1, afdeling 2. 2. De kompetente myndigheder skal som et minimum stille særlige egenkapitalkrav, der er større end minimumsniveauet i artikel 75, til kreditinstitutter, som ikke opfylder kravene i artikel 22, 109 og 123, eller over for hvilke der er truffet en negativ afgørelse hvad angår artikel 124, stk. 3, hvis anvendelsen af andre foranstaltninger alene efter al sandsynlighed ikke vil forbedre arrangementerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for en passende tidsramme. Artikel 137 1. Indtil en senere samordning af konsolideringsmetoderne fastsætter medlemsstaterne, at når moderselskaber for et eller flere kreditinstitutter er et blandet holdingselskab, skal de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med disse kreditinstitutter, forlange af det blandede selskab og dets datterselskaber, enten ved at henvende sig direkte til dem eller via datterkreditinstitutterne, at de meddeler alle de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsynet med datterkreditinstitutterne. 2. Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder selv kan foretage eller kan lade eksterne revisorer foretage kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede selskaber og disses datterselskaber. Hvis det blandede selskab eller et af dets datterselskaber er et forsikringsselskab, kan den i artikel 140, stk. 1, nævnte fremgangsmåde finde anvendelse. Hvis det blandede selskab eller et af dets datterselskaber er beliggende i en anden medlemsstat end den, hvor datterkreditinstituttet er beliggende, foretages kontrollen på stedet efter fremgangsmåden i artikel 141. Artikel 138 1. Uden at dette berører kapitel 2, afdeling 5, påser medlemsstaterne, hvis moderselskabet for et eller flere kreditinstitutter er et blandet holdingselskab, at de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for tilsynet med disse kreditinstitutter, foretager generelt tilsyn med transaktioner mellem kreditinstituttet og det blandede holdingselskab og dets datterselskaber. 2. Medlemsstaterne kræver, at kreditinstitutterne har iværksat passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, med henblik på behørig identifikation, måling, overvågning og styring af transaktioner med moderselskabet og dettes datterselskaber. De kompetente myndigheder kræver, at kreditinstituttet indberetter andre væsentlige transaktioner med disse enheder end den i artikel 110 omhandlede "indberetning af store engagementer". Disse procedurer og væsentlige transaktioner omfattes af de kompetente myndigheders overvågning. Hvis det viser sig, at de ovennævnte transaktioner inden for en gruppe udgør en trussel mod et kreditinstituts finansielle situation, træffer den kompetente myndighed med ansvar for tilsynet med virksomheden de fornødne foranstaltninger. Artikel 139 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke foreligger retlige hindringer for, at de foretagender, der er omfattet af det konsoliderede tilsyn, blandede selskaber og deres datterselskaber samt de i artikel 127, stk. 3, nævnte datterselskaber indbyrdes udveksler de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af tilsyn i overensstemmelse med artikel 124-138 og nærværende artikel. 2. Når moderselskabet og dets datterkreditinstitut(ter) er beliggende i forskellige medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksle alle de oplysninger, der er nødvendige for at muliggøre eller lette udøvelsen af det konsoliderede tilsyn. Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor moderselskabet er beliggende, ikke selv foretager det konsoliderede tilsyn i henhold til artikel 125 og 126, kan de for dette tilsyn ansvarlige kompetente myndigheder opfordre dem til at anmode moderselskabet om de oplysninger, der er nødvendige for udøvelsen af det konsoliderede tilsyn, og til at videregive dem til disse myndigheder. 3. Medlemsstaterne tillader udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i stk. 2 nævnte oplysninger, dog således at indhentning af eller rådighed over oplysninger om finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter eller accessoriske servicevirksomheder på ingen måde medfører, at de kompetente myndigheder har pligt til at udøve en tilsynsførende funktion over for disse institutter eller virksomheder på individuelt grundlag. Medlemsstaterne tillader ligeledes udveksling mellem deres kompetente myndigheder af de i artikel 137 nævnte oplysninger, dog således at indhentning af eller rådighed over oplysninger på ingen måde medfører, at de kompetente myndigheder udøver en tilsynsførende funktion over for blandede selskaber og disses datterselskaber, som ikke er kreditinstitutter, eller over for de i artikel 127, stk. 3, nævnte datterselskaber. Artikel 140 1. Hvis et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab eller et blandet holdingselskab kontrollerer et eller flere datterselskaber, som er forsikringsselskaber, eller andre foretagender, der tilbyder investeringsservice, som er underkastet en godkendelsesordning, etableres der et snævert samarbejde mellem de kompetente myndigheder og de myndigheder, der varetager det offentlige tilsyn med sådanne forsikringsselskaber eller foretagender. Uden at dette i øvrigt berører deres respektive beføjelser, udveksler disse myndigheder alle sådanne oplysninger, der kan lette udøvelsen af deres hverv og sikre kontrol med den finansielle situation og aktiviteterne i samtlige foretagender, der er underlagt deres tilsyn. 2. Oplysninger, der indhentes inden for rammerne af tilsynet på et konsolideret grundlag, herunder navnlig enhver udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder i overensstemmelse med nærværende direktiv, er undergivet tjenstlig tavshedspligt i overensstemmelse med kapitel 1, afdeling 2. 3. De kompetente myndigheder, der er ansvarlige for det konsoliderede tilsyn, udarbejder en fortegnelse over de finansielle holdingselskaber, der er nævnt i artikel 71, stk. 2. Denne fortegnelse videregives til de andre medlemsstaters kompetente myndigheder og Kommissionen. Artikel 141 Ønsker de kompetente myndigheder i en medlemsstat i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv i bestemte tilfælde at kontrollere oplysninger om et kreditinstitut, et finansielt holdingselskab, et finansieringsinstitut, en accessoriskservicevirksomhed, et blandet holdingselskab eller et af de i artikel 137 eller i artikel 127, stk. 3, nævnte datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, skal de anmode de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat om, at denne kontrol finder sted. De kompetente myndigheder, som modtager anmodningen, skal inden for rammerne af deres beføjelser efterkomme denne enten ved selv at foretage kontrollen eller ved at tillade, at de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretager kontrollen, eller ved at lade en revisor eller anden sagkyndig foretage denne. Den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, kan, hvis den ønsker det, deltage i kontrollen, hvis den ikke selv foretager denne. Artikel 142 Medlemsstaterne fastsætter, uden i øvrigt at tilsidesætte strafferetlige bestemmelser, at der kan iværksættes sanktioner eller andre foranstaltninger mod finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres ansvarlige ledere for overtrædelse af love og administrative bestemmelser, som er vedtaget i henhold til artikel 124-141 og nærværende artikel, med det formål at bringe de konstaterede overtrædelser eller årsagerne hertil til ophør. De kompetente myndigheder arbejder tæt sammen for at sikre, at disse sanktioner eller foranstaltninger fører til det tilsigtede resultat, navnlig når hjemstedet for et finansielt holdingselskab eller et blandet holdingselskab ikke befinder sig samme sted som dets centrale administration eller hovedforretningssted. Artikel 143 1. Hvis et kreditinstitut, hvis moderselskab er et kreditinstitut eller et finansielt holdingselskab med hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt konsolideret tilsyn i henhold til bestemmelserne i artikel 125 og 126, verificerer de kompetente myndigheder, om kreditinstituttet er underlagt konsolideret tilsyn af et tredjelands kompetente myndighed svarende til principperne i dette direktiv. Denne kontrol foretages af den kompetente myndighed, som ville være ansvarlig for konsolideret tilsyn, hvis tredje afsnit fandt anvendelse, efter anmodning fra modervirksomheden eller en af de regulerede enheder, der har fået meddelt tilladelse i Fællesskabet, eller på eget initiativ. Denne kompetente myndighed hører de øvrige berørte kompetente myndigheder. 2. Kommissionen kan anmode Det Europæiske Bankudvalg om at give generelle retningslinjer med hensyn til, om tredjelandes kompetente myndigheders ordninger for konsolideret tilsyn kan forventes at opfylde målene med det konsoliderede tilsyn som fastlagt i dette kapitel i relation til kreditinstitutter, hvis modervirksomhed har sit hovedkontor i et tredjeland. Udvalget følger løbende alle sådanne retningslinjer op og tager hensyn til alle ændringer i de ordninger for konsoliderede tilsyn, der anvendes af sådanne kompetente myndigheder. Den kompetente myndighed, der foretager den i stk. 1, første afsnit, specificerede kontrol, tager hensyn til alle sådanne retningslinjer. Med dette formål kan den kompetente myndighed også høre udvalget, inden der træffes en afgørelse. 3. I mangel af sådant tilsvarende tilsyn anvender medlemsstaterne analogt bestemmelserne i nærværende direktiv over for kreditinstituttet eller tillader alternativt deres kompetente myndigheder at anvende andre hensigtsmæssige tilsynsmetoder, der opfylder målene for tilsyn på et konsolideret grundlag med kreditinstitutter. De kompetente myndigheder med ansvar for konsolideret tilsyn aftaler disse tilsynsmetoder indbyrdes efter høring af de øvrige berørte kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan navnlig kræve, at der oprettes et finansielt holdingselskab, som har hovedkontor i Fællesskabet, og anvende bestemmelserne om konsolideret tilsyn på det finansielle holdingselskabs konsoliderede stilling. Tilsynsmetoderne skal være udformet med henblik på at opfylde det konsoliderede tilsyns mål som defineret i dette kapitel og skal indberettes til de øvrige berørte kompetente myndigheder og Kommissionen. Afdeling 2 De kompetente myndigheders oplysningspligt Artikel 144 Kompetente myndigheder skal offentliggøre følgende oplysninger: a) ordlyden af love, administrative bestemmelser og generelle vejledende retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat inden for forsigtighedstilsyn b) måden, hvorpå de i fællesskabslovgivningen disponible valgmuligheder og skøn kan udøves c) de generelle kriterier og metoder, de benytter i forbindelse med det tilsyn og den vurdering, der er omhandlet i artikel 124, og d) uden at dette berører bestemmelserne i kapitel 1, afdeling 2, de samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater. De oplysninger, der skal afgives i henhold til første afsnit, skal være tilstrækkelig fyldestgørende til at muliggøre en meningsfuld sammenligning af de metoder, der benyttes af de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. Oplysningerne offentliggøres i et fælles format og ajourføres regelmæssigt. Oplysningerne skal være tilgængelige på en enkelt elektronisk adresse. KAPITEL 5 Kreditinstitutternes oplysningspligt Artikel 145 1. Til dette direktivs formål skal kreditinstitutter offentliggøre de oplysninger, der er fastsat i bilag XII, del 2, med forbehold af bestemmelserne i artikel 146. 2. De kompetente myndigheders anerkendelse i henhold til kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 2 og 3, og artikel 105 af de instrumenter og metoder, der er omhandlet i bilag XII, del 3, skal være betinget af, at kreditinstitutter offentliggør de oplysninger, der er omhandlet deri. 3. Kreditinstitutter skal vedtage en formel politik for efterlevelse af den i stk. 1 og 2 omhandlede oplysningspligt og have en politik for vurdering af, om de offentliggjorte oplysninger er hensigtsmæssige, herunder for kontrol og offentliggørelsesintervaller. 4. Kreditinstitutterne bør på anmodning skriftligt underrette små og mellemstore virksomheder og andre virksomheder, der ansøger om lån, om årsagen til deres ratingafgørelser. Viser det sig, at en egenforpligtelse inden for sektoren har utilstrækkelig virkning, træffes der nationale foranstaltninger. De administrative omkostninger i forbindelse med denne underretning skal stå i passende forhold til lånets størrelse. Artikel 146 1. Uanset bestemmelserne i artikel 145 kan kreditinstitutter undlade at offentliggøre en eller flere af de i bilag XII, del 2, anførte oplysninger, hvis den information, der formidles ved sådan offentliggørelse, efter kriteriet i bilag XII, del, 1, punkt 1, ikke kan betragtes som væsentlig. 2. Uanset bestemmelserne i artikel 145 kan kreditinstitutter undlade at offentliggøre en eller flere af de i bilag XII, del 2 og 3, anførte oplysninger, hvis oplysningerne efter kriteriet i bilag XII, del, 1, punkt 2 og 3, må betragtes som kreditinstitutternes ejendom eller som fortrolige. 3. I de i stk. 2 omhandlede undtagelsestilfælde skal det pågældende kreditinstitut i sine offentliggjorte oplysninger anføre, at disse specifikke oplysninger ikke offentliggøres, angive begrundelsen for den manglende offentliggørelse og offentliggøre mere generelle oplysninger om det emne, der er omfattet af oplysningspligten, medmindre oplysningerne efter kriteriet i bilag XII, del, 1, punkt 2 og 3, må betragtes som kreditinstitutternes ejendom eller som fortrolige. Artikel 147 1. Kreditinstitutter skal offentliggøre de i artikel 145 omhandlede oplysninger mindst én gang om året. Oplysningerne skal offentliggøres, så snart det er praktisk muligt. 2. Kreditinstitutter skal også afgøre, om en hyppigere offentliggørelse end den i stk. 1 anførte er nødvendig i lyset af kriterierne i bilag XII, del 1, punkt 4. Artikel 148 1. Kreditinstitutter kan afgøre, hvad der er rette medie, sted og metode for kontrol af, at oplysningspligten i artikel 145 overholdes effektivt. Så vidt det er praktisk muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie og på ét sted. 2. Tilsvarende offentliggørelser af oplysninger fra kreditinstitutters side til opfyldelse af regnskabs-, børsnoterings- eller andre krav kan anses for at udgøre overholdelse af artikel 145. Hvis oplysninger ikke er indeholdt i regnskaberne, skal kreditinstitutter angive, hvor oplysningerne kan findes. Artikel 149 Uanset bestemmelserne i artikel 146-148 skal medlemsstaterne bemyndige de kompetente myndigheder til at kræve, at kreditinstitutter: a) offentliggør en eller flere af de oplysninger, der er omhandlet i bilag XII, del 2 og 3 b) offentliggør oplysninger hyppigere end én gang om året og fastsætter offentliggørelsesfrister c) benytter andre særlige medier og steder for offentliggørelse af oplysninger end regnskaberne, og d) benytter særlige midler for kontrol af offentliggørelsen af oplysninger, som ikke er omfattet af den lovpligtige regnskabsrevision. AFSNIT VI UDØVENDE BEFØJELSER Artikel 150 1. Uden at dette berører det forslag, Kommissionen skal forelægge i henhold til artikel 62, vedtages tekniske tilpasninger på nedennævnte områder efter proceduren i artikel 151, stk. 2: a) tydeliggørelse af definitionerne for i forbindelse med anvendelsen af nærværende direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne b) tydeliggørelse af definitionerne for at sikre en ensartet anvendelse af dette direktiv c) tilpasning af terminologien og definitionerne til senere retsakter om kreditinstitutter og hermed beslægtede områder d) tekniske tilpasninger af listen i artikel 2 e) ændring af størrelsen af startkapitalen, jf. artikel 9, under hensyn til den økonomiske og monetære udvikling f) udvidelse af indholdet af den i artikel 23 og 24 omhandlede liste, som findes i bilag I, eller tilpasning af listens terminologi under hensyn til udviklingen på finansmarkederne g) de områder, inden for hvilke de kompetente myndigheder skal udveksle oplysninger, jf. artikel 42 h) tekniske tilpasninger i artikel 56-67 og 74 som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der tager hensyn til fællesskabslovgivningen, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis i) ændring af listen over engagementsklasser i artikel 79 og 86 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne j) beløbet i artikel 79, stk. 2, litra c), i artikel 86, stk. 4, litra a) og i bilag VII, del 1, punkt 5 samt i bilag VII, del 2, punkt 15 for at tage hensyn til virkningen af inflation k) listen over og klassificeringen af ikke-balanceførte poster i bilag II og IV og behandling heraf ved fastsættelsen af værdier af engagementer med henblik på afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, eller l) tilpasning af bestemmelserne i bilag V-XII for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne, navnlig nye finansielle produkter, eller inden for regnskabsstandarder og krav, hvorved der tages højde for regnskabskrav, der er fastsat i fællesskabslovgivning, eller med henblik på konvergens i tilsynspraksis. 2. Kommissionen kan vedtage nedennævnte gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 151, stk. 2: a) specificering af størrelsen af de pludselige og uventede ændringer i de rentesatser, der er omhandlet i artikel 124, stk. 5 b) en midlertidig nedsættelse af det minimumsniveau for egenkapitalen, der er fastsat i artikel 75, og/eller af de risikovægte, der er fastsat i afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, for at tage hensyn til særlige omstændigheder c) uden at dette berører den rapport, der er omhandlet i artikel 119, tydeliggørelse af undtagelsesbestemmelserne i artikel 111, stk. 4, samt i artikel 113, 115 og 116 d) specificering af, hvilke nøgleaspekter der skal offentliggøres samlede statistiske data om i henhold til artikel 144, stk. 1, litra d), eller e) specificering af formatet, strukturen, indholdsfortegnelsen og den årlige offentliggørelsesdato for offentliggørelse af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 144. 3. Ingen af de vedtagne gennemførelsesbestemmelser må føre til en ændring af de grundlæggende bestemmelser i dette direktiv. 4. Med forbehold af gennemførelsesbestemmelser, der allerede er vedtaget, suspenderes ved udløbet af en toårsperiode efter vedtagelsen af dette direktiv og senest den 1. april 2008, anvendelsen af de bestemmelser i nærværende direktiv, der kræver vedtagelse af tekniske regler, ændringer og afgørelser efter proceduren i stk. 2. Efter forslag fra Kommissionen kan Europa-Parlamentet og Rådet forlænge anvendelsen af de pågældende bestemmelser efter proceduren i traktatens artikel 251, og med henblik herpå tager de dem op til vurdering inden udløbet af den frist eller inden den dato, der er nævnt i nærværende stykke alt efter hvilket tidspunkt, der indtræder først. Artikel 151 1. Kommissionen bistås af Det Europæiske Bankudvalg, der er nedsat ved Kommissionens afgørelse 2004/10/EF [23]. 2. Når der henvises til denne artikel, anvendes proceduren i artikel 5 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 7, stk. 3, og artikel 8. Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder. 3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden. AFSNIT VII OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER KAPITEL 1 Overgangsbestemmelser Artikel 152 1. Kreditinstitutter, der beregner de risikovægtede værdier af engagementer i overensstemmelse med artikel 84-89, skal i løbet af den første, anden og tredje tolvmåneders periode efter den 31. december 2006, have en egenkapital, der til enhver tid er større end eller lig med de beløb, der er anført i stk. 3, 4 og 5. 2. Kreditinstitutter, der benytter metoderne med avanceret måling, jf. artikel 105, til beregning af deres kapitalkrav for operationelle risici, skal i løbet af første, anden og tredje tolvmåneders periode efter den 31. december 2006 have en egenkapital, der til enhver tid er større end eller lig med de beløb, der er anført i stk. 4 og 5. 3. I den første af de i stk. 1 omhandlede tolvmåneders perioder skal egenkapitalen være på 95 % af den samlede minimumsegenkapital, som kreditinstituttet skulle have i løbet af denne periode i henhold til artikel 4 i Rådets direktiv 93/6/EØF af 15. marts 1993 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag [24], som dette direktiv og direktiv 2000/12/EF var udformet inden den 1. januar 2007. 4. I den anden af de i stk. 1 omhandlede tolvmåneders perioder skal egenkapitalen være på 90 % af den samlede minimumsegenkapital, som kreditinstituttet skulle have i løbet af denne periode i henhold til artikel 4 i direktiv 93/6/EØF, som dette direktiv og direktiv 2000/12/EF var udformet inden den 1. januar 2007. 5. I den tredje af de i stk. 1 omhandlede tolvmåneders perioder skal egenkapitalen være på 80 % af den samlede minimumsegenkapital, som kreditinstituttet skulle have i løbet af denne periode i henhold til artikel 4 i direktiv 93/6/EØF, som dette direktiv og direktiv 2000/12/EF var udformet inden den 1. januar 2007. 6. Opfyldelsen af kravene i stk. 1-5 skal ske på grundlag af en egenkapital, der er fuldt ud justeret med henblik på at afspejle de forskelle i beregningen af egenkapitalen i henhold til direktiv 2000/12/EF og direktiv 93/6/EØF, som disse direktiver var udformet inden den 1. januar 2007, og i beregningen af egenkapitalen i henhold til nærværende direktiv, der følger af den særskilte behandling af de forventede og de ikke-forventede tab i overensstemmelse med artikel 84-89 i nærværende direktiv. 7. Med henblik på stk. 1-6 i denne artikel finder artikel 68-73 anvendelse. 8. Indtil den 1. januar 2008 må kreditinstitutter behandle de artikler, der udgør standardmetoden, der er omhandlet i afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 1, som værende afløst af artikel 42-46 i direktiv 2000/12/EF, som disse artikler var udformet inden den 1. januar 2007. 9. Når skønnet i stk. 8 udøves, finder følgende anvendelse vedrørende bestemmelserne i direktiv 2000/12/EF: a) bestemmelserne i dette direktivs artikel 42-46 skal finde anvendelse, som disse var udformet inden den 1. januar 2007 b) ved "risikovægtet værdi", som dette er anført i dette direktivs artikel 42, stk. 1, skal forstås "den risikovægtede værdi af engagementer" c) de tal, der følger af dette direktivs artikel 42, stk. 2, skal betragtes som de risikovægtede værdier af engagementer d) "kreditderivater" skal indsættes i listen over poster med "fuld risiko" i direktivets bilag II, og e) den behandling, der er omhandlet i dette direktivs artikel 43, stk. 3, skal gælde for de derivater, der er opført i direktivets bilag IV, uanset om der er tale om balanceførte poster eller ikke-balanceførte poster, og de tal, der følger af den behandling, der er omhandlet i bilag III, skal betragtes som risikovægtede værdier af engagementer. 10. Når skønnet i stk. 8 udøves, finder følgende anvendelse i relation til behandlingen af engagementer, hvor standardmetoden benyttes: a) afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 3, om anerkendelse af kreditrisikoreduktion finder ikke anvendelse b) afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 4, om behandling af securitisation kan sættes ud af kraft af de kompetente myndigheder 11. Når skønnet i stk. 8 udøves, skal kapitalkravet for operationelle risici i henhold til artikel 75, litra d), nedsættes med den procentdel, som udgøres af forholdet mellem værdien af kreditinstituttets engagementer, for hvilke der er beregnet risikovægtede værdier i overensstemmelse med skønsmuligheden i stk. 8, og den samlede værdi af dets engagementer. 12. Beregner et kreditinstitut risikovægtede værdier af alle sine engagementer i overensstemmelse med skønsmuligheden i stk. 8, må artikel 48-50 i direktiv 2000/12/EF om store engagementer anvendes, som de var udformet inden den 1. januar 2007. 13. Når skønnet i stk. 8 udøves, skal henvisninger til artikel 78-83 i nærværende direktiv læses som henvisninger til artikel 42-46 i direktiv 2000/12/EF, som disse artikler var udformet inden den 1. januar 2007. 14. Udøves skønnet efter stk. 8, finder artikel 123, 124, 145 og 149 ikke anvendelse før den deri nævnte dato. Artikel 153 Ved beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer, der opstår som følge af ejendomsleasingtransaktioner vedrørende kontor- og forretningsejendomme, der er beliggende på deres område og opfylder kriterierne i bilag VI, del 1, punkt 54, kan de kompetente myndigheder indtil den 31. december 2012 tillægge en 50 % risikovægt uden anvendelse af bilag VI, del 1, punkt 55 og 56. Indtil den 31. december 2010 kan kompetente myndigheder med henblik på at definere den sikrede del af lån med restance med henblik på bilag VI anerkende anden sikkerhedsstillelse end anerkendt sikkerhedsstillelse, jf. artikel 90-93. Ved beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til bilag VI, del 1, punkt 4 indtil den 31. december 2012 skal samme risikovægtning tillægges engagementer med medlemsstaternes centralregeringer eller centralbanker, som lyder på og er finansieret i en hvilken som helst medlemsstats valuta, som ved engagementer, som lyder på og er finansieret i den nationale valuta. Artikel 154 1. Indtil den 31. december 2011 kan de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder, for så vidt angår bilag VI, del 1, punkt 61, fastsætte antallet af restancedage til op til 180 dage for engagementer, som anført i bilag VI, del 1, punkt 12-17 og 41-43 med modparter, der er etableret på deres område, hvis lokale forhold gør det hensigtsmæssigt. Det konkrete antal afhænger af, hvilket produktområde der er tale om. Kompetente myndigheder, der ikke udøver det skøn, der er anført i stk. 1, i forbindelse med engagementer med modparter, der er etableret på deres område, kan fastsætte et højere antal dage for engagementer med modparter, der er etableret på en anden medlemsstats område, hvis denne medlemsstats kompetente myndighed har udøvet dette skøn. Det konkrete antal skal ligge inden for 90 dage og indenfor det antal dage, de andre kompetente myndigheder har fastsat for engagementer med sådanne modparter inden for deres område. 2. For kreditinstitutter, der ansøger om at benytte IRB-metoden inden 2010, under forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse, kan kravet om tre års anvendelse, som foreskrevet i artikel 84, stk. 3, reduceres til en periode på ikke under et år indtil den 31. december 2009. 3. For kreditinstitutter, der ansøger om at benytte egne LGD (tab i tilfælde af misligholdelse)-estimater og/eller omregningsfaktorer, kan kravet om tre års anvendelse, som foreskrevet i artikel 84, stk. 4, reduceres til en periode på to år indtil den 31. december 2008. 4. Indtil den 31. december 2012 kan de kompetente myndigheder i en medlemsstat give kreditinstitutter tilladelse til fortsat at behandle kapitalinteresser som anført i artikel 57, litra o), der er erhvervet, inden den 20. Juli 2006, efter artikel 38 i direktiv 2000/12/EF, da denne artikel allerede var gældende inden den 1. januar 2007. 5. Indtil den 31. december 2010 må de engagementsvægtede gennemsnitlige tab i tilfælde af misligholdelse for alle detailengagementer, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse, og som ikke drager fordel af garantier fra centralregeringen, ikke være lavere end 10 %. 6. Indtil den 31. december 2017 kan medlemsstaternes kompetente myndigheder undtage visse aktiepositioner, der besiddes af kreditinstitutter og EU-datterselskaber af kreditinstitutter i denne medlemsstat pr. 31. december 2007, fra behandling efter IRB-metoden. Den undtagne position måles ved antallet af aktier pr. 31. december 2007 og eventuelle yderligere aktier, der er et direkte resultat af denne aktiebesiddelse, forudsat at den ikke forøger den proportionale andel af ejerskabet i et porteføljeselskab. Forøger en erhvervelse den proportionale andel af ejerskabet i en specifik aktiebesiddelse, er den overskydende del af aktiebesiddelsen ikke underlagt undtagelsen. Undtagelsen gælder heller ikke for aktiebesiddelser, som oprindeligt var underlagt undtagelsen, men som er blevet afhændet og derefter tilbagekøbt. Aktiepositioner, der er omfattet af denne overgangsbestemmelse, skal være underlagt de kapitalkrav, der beregnes i overensstemmelse med afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 1. 7. Indtil den 31. december 2011 kan de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder for erhvervsengagementer fastsætte antallet af restancedage, som alle kreditinstitutter på deres område skal være underlagt, efter den definition på misligholdelse, der er fastsat i bilag VII, del 4, punkt 44, for engagementer med modparter, som er etableret på medlemsstatens område. Det konkrete antal skal ligge mellem 90 og op til 180 dage, hvis lokale forhold gør dette hensigtsmæssigt. For engagementer med modparter, der er etableret på en anden medlemsstats område, fastsætter de kompetente myndigheder et antal restancedage, som ikke må være højere end det antal, der er fastsat af den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat. Artikel 155 Indtil den 31. december 2012 kan medlemsstaterne for kreditinstitutter, hvis relevante indikator for forretningsområdet "handel og salg" udgør mindst 50 % af summen af de relevante indikatorer for alle dets forretningsområder i overensstemmelse med bilag X, del 2, punkt 1-7, anvende en procentsats på 15 % på forretningsområdet "handel og salg". KAPITEL 2 Afsluttende bestemmelser Artikel 156 Kommissionen skal i samarbejde med medlemsstaterne og under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank periodisk overvåge, om dette direktiv set under ét sammen med direktiv 2006/49/EF har væsentlige virkninger for den økonomiske konjunktur og i lyset af denne undersøge overveje, om der er behov for korrigerende foranstaltninger. På grundlag af denne analyse og under hensyntagen til bidrag fra Den Europæiske Centralbank udarbejder Kommissionen hvert andet år en rapport, som den forelægger for Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle passende forslag. Ved udarbejdelsen af rapporten tages der fyldestgørende hensyn til bidrag fra låntagere og långivere. Senest den 1. januar 2012 undersøger Kommissionen og aflægger rapport om anvendelsen af dette direktiv med særligt henblik på alle aspekter i artikel 68-73, artikel 80, stk. 7, artikel 80, stk. 8, og artikel 129 og fremsender denne rapport til Europa-Parlamentet og Rådet sammen med eventuelle forslag. Artikel 157 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 31. december 2006 de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme artikel 4, 22, 57, 61-64, 66, 68-106, 108, 110-115, 117-119, 123-127, 129-132, 133, 136, 144-149 og 152-155 samt bilag II, III og V-XII. De meddeler Kommissionen teksten til disse retsforskrifter samt en sammenligningstabel over disse retsforskrifter og bestemmelserne i dette direktiv. Uanset stk. 3 anvender medlemsstaterne disse bestemmelser fra den 1. januar 2007. Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også omfatte en erklæring om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved dette direktiv, skal anses som henvisninger til dette direktiv. De nærmere regler for henvisningen og formuleringen af erklæringen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv. 3. Medlemsstaterne anvender fra den 1. januar 2008, men ikke inden denne dato, de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme artikel 87, stk. 9, og artikel 105. Artikel 158 1. Direktiv 2000/12/EF, som ændret ved de i bilag XIII, del A, anførte direktiver, ophæves, dog uden at medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag XIII, del B, anførte gennemførelsesfrister berøres heraf. 2. Henvisninger til de ophævede direktiver gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag XIV. Artikel 159 Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 160 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den. 14. juni 2006. På Europa-Parlamentets vegne Formand J. Borrell Fontelles På Rådets vegne Formand H. Winkler [1] EUT C 234 af 22.9.2005, s. 8. [2] EUT C 52 af 2.3.2005, s. 37. [3] Europa-Parlamentets udtalelse af 28.9.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 7.6.2006. [4] EFT L 126 af 26.5.2000, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/29/EF (EUT L 70 af 9.3.2006, s. 50). [5] EFT C 40 af 7.2.2001, s. 453. [6] EUT L 3 af 7.1.2004, s. 28. [7] EFT L 372 af 31.12.1986, s. 1. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/51/EF (EUT L 178 af 17.7.2003, s. 16). [8] EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2003/51/EF. [9] EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1. [10] Se side 201 i denne EUT. [11] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). [12] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. [13] EFT C 284 E af 21.11.2002, s. 115. [14] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som udsteder af elektroniske penge og tilsyn med en sådan virksomhed (EFT L 275 af 27.10.2000, s. 39). [15] EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. Senest ændret ved direktiv 2003/51/EF. [16] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1). Ændret ved direktiv 2005/1/EF. [17] EFT L 184 af 6.7.2001, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. [18] Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 om autorisation af personer, der skal foretage lovpligtig revision af regnskaber (EFT L 126 af 12.5.1984, s. 20). [19] Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT L 375 af 31.12.1985, s. 3). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. [20] Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udøvelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT L 228 af 16.8.1973, s. 3). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. [21] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring (EFT L 345 af 19.12.2002, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. [22] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (EFT L 330 af 5.12.1998, s. 1). Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. [23] EUT L 3 af 7.1.2004, s. 36. [24] EFT L 141 af 11.6.1993, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2005/1/EF. -------------------------------------------------- BILAG I LISTE OVER DE AKTIVITETER, DER ER UNDERGIVET GENSIDIG ANERKENDELSE 1. Modtagelse af indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler 2. Udlånsvirksomhed, herunder bl.a. forbrugerkreditter, realkreditlån, factoring og diskontering og handelskreditter (inklusive forfaitering) 3. Finansiel leasing 4. Betalingsformidling 5. Udstedelse og administration af betalingsmidler (kreditkort, rejsechecks, bankveksler) 6. Sikkerhedsstillelse og garantier 7. Transaktioner for egen eller kunders regning vedrørende: a) pengemarkedsinstrumenter (checks, veksler, indskudsbeviser mv.) b) valutamarkedet c) finansielle futures og options d) valuta- og renteinstrumenter, eller e) værdipapirer 8. Medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed 9. Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål og rådgivning samt tjenesteydelser vedrørende sammenslutning og opkøb af virksomheder 10. "Money broking" 11. Porteføljeadministration og -rådgivning 12. Opbevaring og forvaltning af værdipapirer 13. Kreditoplysninger 14. Boksudlejning De i bilag I, afsnit A og B, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [1] anførte tjenesteydelser og aktiviteter i tilknytning til de i bilag I, afsnit C, omhandlede markeder for finansielle instrumenter, er omfattet af principperne om gensidig anerkendelse i nærværende direktiv. [1] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. -------------------------------------------------- BILAG II KLASSIFICERING AF IKKE-BALANCEFØRTE POSTER Fuld risiko: - Garantier i form af kreditsubstitutter - Kreditderivater - Accepter - Endosserede veksler, som ikke er forpligtende underskrevet af et andet kreditinstitut - Transaktioner med regresret - Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn i form af kreditsubstitutter - Aktiver købt i henhold til konstant terminskontrakt - "Forward forward deposits" - Ikke-betalt del af delvis betalte aktier og værdipapirer - Salgs- og tilbagekøbsaftaler som defineret i artikel 12, stk. 3 og 5, i direktiv 86/635/EØF, og - Andre poster, der også har fuld risikograd. Mellemliggende risiko: - Remburser, udstedte og bekræftede (jf. også mellemliggende/lav risiko) - Garantier og sikkerheder (herunder licitations- og fuldførelsesgarantier samt told- og afgiftsgarantier) samt garantier, der ikke har form af kreditsubstitutter - Uigenkaldeligt afgivne kredittilsagn, der ikke har form af kreditsubstitutter - Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på mere end et år - "Note issuance facilities" (NIF) og "revolving underwriting facilities" (RUF), og - Andre poster, der også er tillagt mellemliggende risikograd og som meddelt Kommissionen. Mellemliggende/lav risiko: - Remburser, hvor den underliggende forsendelse udgør sikkerhedsstillelsen og andre selvlikviderende transaktioner - Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater) med en oprindelig løbetid på ikke over et år, som ikke uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som ikke effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed, og - Andre poster, der også er tillagt mellemliggende/lav risikograd og som meddelt Kommissionen. Lav risiko: - Uudnyttede kreditfaciliteter (forpligtelser til udlån, køb af værdipapirer, ydelse af garantier og acceptcertifikater), som uden betingelser kan opsiges når som helst uden varsel, eller som effektivt sikrer en automatisk opsigelse i tilfælde af en forringelse af låntagers kreditværdighed. Detailengagementer kan betragtes som kreditter, der uden betingelser kan opsiges, hvis vilkårene herfor sætter kreditinstituttet i stand til at opsige dem i det omfang, der er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning, og - Andre poster, der også er tillagt lav risikograd og som meddelt Kommissionen. -------------------------------------------------- BILAG III BEHANDLING AF MODPARTSRISIKO VED DERIVATER, GENKØBSTRANSAKTIONER, TRANSAKTIONER VEDRØRENDE UD- ELLER INDLÅN I VÆRDIPAPIRER ELLER RÅVARER, TRANSAKTIONER MED LANG AFVIKLINGSTID OG "MARGIN LENDING"-TRANSAKTIONER DEL 1 Definitioner I dette bilag anvendes følgende definitioner: Generelle begreber 1. "Modpartsrisiko (CCR)": risikoen for, at modparten i forbindelse med en transaktion misligholder sine forpligtelser, inden transaktionens betalingsstrømme er endeligt afviklet. 2. "Central modpart": en enhed, som retligt intervenerer mellem modparterne i kontrakter, som handles på en eller flere finansielle markeder, ved at blive køber over for hver sælger og sælger over for hver køber Transaktionstyper 3. "Transaktioner med lang afviklingstid": transaktioner, hvor en modpart forpligter sig til at levere et værdipapir, en råvare eller et beløb i udenlandsk valuta til gengæld for kontanter, andre finansielle instrumenter eller råvarer eller omvendt på et afviklings- eller leveringstidspunkt, der ved aftale er fastsat til mere end den korteste af markedsnormen for den pågældende transaktion og fem hverdage efter den dag, hvor kreditinstituttet har indgået transaktionen. 4. ""Margin lending"-transaktioner": transaktioner, hvori et kreditinstitut udbyder kredit i forbindelse med køb, salg, overførsel af eller handel med værdipapirer. "Margin lending"-transaktioner omfatter ikke andre lån, som måtte været sikret ved sikkerhedsstillelse i form af værdipapirer. Nettinggrupper, risikoafdækningsgrupper og begreber i tilknytning hertil 5. "Nettinggruppe": en gruppe transaktioner, som indgås med en enkelt modpart og er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, og for hvilke netting er anerkendt i henhold til del 7 i dette bilag og artikel 90-93. Enhver transaktion, som ikke er omfattet af et retsgyldigt bilateralt nettingsystem, som er anerkendt i henhold til del 7 i dette bilag, betragtes i forbindelse med dette bilag som sin egen nettinggruppe. 6. "Risikoposition": et risikotal, som efter standardmetoden i del 5 tildeles en transaktion ved hjælp af en forudbestemt algoritme. 7. "Risikoafdækningsgruppe": en gruppe risikopositioner vedrørende transaktioner, der tilhører samme nettinggruppe, og hvor det kun er saldoen, der er relevant for fastsættelsen af engagementets værdi efter standardmetoden i del 5. 8. "Margenaftale": en kontraktmæssig aftale eller bestemmelser i en aftale, hvorefter en modpart skal stille sikkerhed over for en anden modpart, når den anden modparts engagement med den førstnævnte modpart når over et bestemt niveau. 9. "Margentærskel": det beløb, som et stadig udestående engagement højst må andrage, før en part har ret til at kræve sikkerhedsstillelse. 10. "Margenrisikoperiode": tidsrummet fra den seneste udveksling af sikkerhedsstillelse for en nettinggruppe af transaktioner med en misligholdende modpart, indtil denne modpart er afviklet, og den deraf følgende markedsrisiko igen er afdækket. 11. "Den faktiske løbetid under metoden med interne modeller for en nettinggruppe med en løbetid på over et år": forholdet mellem summen af det forventede engagement i en nettinggruppes transaktioners levetid diskonteret med den risikofrie rente og summen af det forventede engagement i løbet af et år i en nettinggruppe diskonteret med den risikofrie rente. Den faktiske løbetid kan korrigeres, så den afspejler "rollover"-risikoen ved at erstatte det forventede engagement med det faktiske forventede engagement for prognosehorisonter på mindre end et år. 12. "Netting på tværs af produkter": samling af transaktioner vedrørende forskellige produktkategorier i samme nettinggruppe i overensstemmelse med de regler om netting på tværs af produkter, der er beskrevet i dette bilag. 13. "Aktuel markedsværdi (Current Market Value — CMV)": Som defineret i del 5 nettomarkedsværdien af porteføljen af transaktioner i den nettinggruppe, der er etableret for modparten. CMV beregnes ud fra såvel positive som negative markedsværdier. Fordelinger 14. "Markedsværdiernes fordeling": prognose over sandsynlighedsfordelingen for nettoværdierne af transaktioner i en nettinggruppe på et tidspunkt i fremtiden (prognosehorisonten) baseret på disse transaktioners faktiske markedsværdi indtil nu. 15. "Engagementernes fordeling": prognose over sandsynlighedsfordelingen for markedsværdier, hvor mulige forekomster af negative nettomarkedsværdier sættes til nul. 16. "Risikoneutral fordeling": fordelingen af markedsværdier eller engagementer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af værdier, der kan udledes af markedet, såsom implicitte volatiliteter. 17. "Reel fordeling": fordelingen af markedsværdier eller engagementer i en fremtidig tidsperiode, hvor fordelingen beregnes på grundlag af historiske eller faktiske værdier såsom volatilitet, som fastsættes ud fra tidligere pris- eller kursændringer. Engagementets omfang og justeringer 18. "Aktuelt engagement": nul eller, hvis denne værdi er højere, markedsværdien af en transaktion eller portefølje af transaktioner i en nettinggruppe med en modpart, hvor værdien af disse transaktioner fortabes i tilfælde af modpartens misligholdelse, forudsat at det ikke er muligt at inddrive beløbet i forbindelse med en konkurs. 19. "Maksimalt engagement": en høj percentil af fordelingen af engagementer på en given fremtidig dato, før den længste transaktion i nettinggruppen forfalder. 20. "Forventet engagement": (Expected Exposure (EE)) gennemsnittet af fordelingen af engagementer på en given fremtidig dato, før den transaktion i nettinggruppen, der har den længste løbetid, forfalder. 21. "Faktisk forventet engagement [(Effective Expected Exposure (Effective EE))] på en given dato": det maksimale forventede engagement, der foreligger på denne eller en tidligere dato. Det kan eventuelt for en given dato fastsættes til enten det forventede engagement på denne dato eller det faktiske engagement på den foregående dato afhængig af, hvilken værdi der er højest. 22. "Forventet positivt engagement (Expected Positive Exposure — EPE)": det vægtede gennemsnit over tid af forventede engagementer, hvor vægtene er den andel, som et enkelt forventet engagement udgør set i forhold til det samlede tidsinterval. Ved beregningen af minimumskapitalkravet fastsættes gennemsnittet for det første år eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker. 23. "Faktisk forventet positivt engagement (faktisk EPE": det vægtede gennemsnit over tid af det faktiske forventede engagement for det første år eller, hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, for den periode, som den kontrakt i nettinggruppen, der har den længste løbetid, dækker, hvor vægtene er den andel, som et enkelt forventet engagement udgør set i forhold til det samlede tidsinterval. 24. "Kreditværdijustering": en justering i forhold til værdiansættelsen på midtmarkedet af porteføljen af transaktioner med en modpart. Denne justering afspejler markedsværdien af den kreditrisiko, der er relateret til en eventuel manglende opfyldelse af kontraktmæssige aftaler indgået med en modpart. Justeringen kan afspejle markedsværdien af modpartens kreditrisiko eller markedsværdien af både kreditinstituttets og modpartens kreditrisiko. 25. "Ensidig kreditværdijustering": en kreditværdijustering, der afspejler markedsværdien af modpartens kreditrisiko for kreditinstituttet, men afspejler ikke markedsværdien af kreditinstituttets kreditrisiko for modparten. Modpartsrisiko-relaterede risici 26. ""Rollover"-risiko": det beløb, hvormed værdien af det forventede positive engagement undervurderes, når der forventes en løbende strøm af transaktioner med en modpart. Det yderligere engagement, som disse fremtidige transaktioner resulterer i, indgår ikke i beregningen af det forventede positive engagement (EPE). 27. "Generel "wrong-way"-risiko": opstår, når sandsynligheden for, at modparterne misligholder deres forpligtelser (modparternes probability of default (PD)), er positivt korreleret med generelle markedsrisikofaktorer. 28. "Specifik "wrong way"-risiko": opstår, når engagementet med en bestemt modpart er positivt korreleret med sandsynligheden for, at denne modpart som følge af transaktionernes art misligholder sine forpligtelser (modpartens PD). Et kreditinstitut anses for at være eksponeret over for specifik "wrong way"-risiko, hvis det forventede engagement til en særlig modpart forventes at være højt, når der også er høj sandsynlighed for, at modparten misligholder sine forpligtelser (modpartens PD er høj). DEL 2 Valg af metode 1. Med forbehold af punkt 2-7 ansætter kreditinstitutterne engagementsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag IV, efter en af de metoder, der er beskrevet i del 3-6. Kreditinstitutter, der ikke har tilladelse til behandlingen i henhold til artikel 18, stk. 2, i direktiv 2006/49/EF, må ikke anvende den metode, der er beskrevet i del 4. Kreditinstitutterne må ikke anvende den metode, der er beskrevet i del 4, til at ansætte engagementsværdien for de kontrakter, der er nævnt i bilag IV, punkt 3. Metoderne i del 3-6 kan permanent anvendes sideløbende inden for en koncern, men ikke inden for en enkeltstående juridisk enhed. Det er tilladt sideløbende at anvende metoderne i del 3-5 inden for en juridisk enhed, når en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i del 5, punkt 19. 2. Kreditinstitutterne kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse ansætte engagementsværdien for: i) de kontrakter, der er nævnt i bilag IV ii) genkøbstransaktioner iii) transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer iv) "margin lending"-transaktioner og v) transaktioner med lang afviklingstid ved hjælp af metoden med interne modeller, der er beskrevet i del 6. 3. Et kreditinstitut, der køber et kreditderivat til sikring af et engagement uden for handelsbeholdningen eller en modpartsrisiko, kan beregne sit kapitalkrav for det afdækkede aktiv i overensstemmelse med bilag VIII, del 3, punkt 83-92, eller — med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse — bilag VII, del 1, punkt 4, eller bilag VII, del 4, punkt 96-104. I disse tilfælde ansættes engagementsværdien vedrørende modpartsrisikoen til nul for disse kreditderivater. 4. Engagementsværdien vedrørende modpartsrisiko fra solgte "credit default"-swap uden for handelsbeholdningen ansættes til nul, hvis de behandles som kreditrisikoafdækning, der ydes af kreditinstituttet og er omfattet af et kapitalkrav for kreditrisiko for det fulde nominelle beløb. 5. Engagementsværdien for en given modpart i alle metoderne del 3-6 svarer til summen af engagementsværdierne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart. 6. En engagementsværdi på nul for modpartsrisikoen kan fastsættes for derivatkontrakter, genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og "margin lending" -transaktioner med en central modpart, og som ikke er blevet afvist af den centrale modpart. Desuden kan en engagementsværdi på nul fastsættes vedrørende kreditrisiko ved engagementer over for centrale modparter, der skyldes derivatkontrakter, genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og "margin lending" -transaktioner eller andre engagementer, hvor det fastsættes af de kompetente myndigheder, at kreditinstituttet har et udestående engagement med den centrale modpart. Der stilles dagligt fuld sikkerhedsstillelse for den centrale modparts modpartsrisiko-engagementer med alle deltagere i dets systemer. 7. Engagementer, der skyldes transaktioner med lang afviklingstid, kan fastsættes ved at bruge metoderne i del 3-6, uanset metoderne, der er valgt til at beregne OTC-derivater og genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer, og "margin lending" -transaktioner. Ved beregning af kapitalkrav for transaktioner med lang afviklingstid kan kreditinstitutter, der anvender metoden, der er beskrevet i artikel 84-89, anvende risikovægtene i henhold til metoden, der er beskrevet i artikel 78-83, permanent og uanset positionernes væsentlighed. 8. For metoderne i del 3 og 4 skal de kompetente myndigheder sikre, at det nominelle beløb, der skal lægges til grund, er en relevant målestok for den risiko, der er forbundet med kontrakten. Hvis der f.eks. i kontrakten er foreskrevet en multiplikation af cash flows, skal det nominelle beløb justeres for derved at tage højde for multiplikationseffekten på den pågældende kontrakts risikostruktur. DEL 3 Markedsværdi-metoden Trin a): Kontrakter opgøres til markedsværdi ("mark to market") for at opnå de aktuelle genanskaffelsespris for alle kontrakter med en positiv værdi. Trin b): For at nå frem til et tal for potentielle fremtidige kreditrisici, undtagen i tilfælde af "single currency floating/floating interest rate swaps", hvor kun de aktuelle genanskaffelsesomkostninger beregnes, multipliceres kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende værdier med procenterne i tabel 1: Tabel 1 [1] [2] Restløbetid [3] | Rentekontrakter | Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld | Kontrakter vedrørende aktier | Kontrakter vedrørende ædelmetaller (eksklusive guld) | Kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller) | Et år og derunder | 0 % | 1 % | 6 % | 7 % | 10 % | Over et år, men højst fem år | 0,5 % | 5 % | 8 % | 7 % | 12 % | Over fem år | 1,5 % | 7,5 % | 10 % | 8 % | 15 % | Med henblik på beregning af den potentielle fremtidige kreditrisiko i overensstemmelse med trin b) kan de kompetente myndigheder tillade, at kreditinstitutter anvender procentsatserne i tabel 2 i stedet for satserne i tabel 1 under forudsætning af, at institutterne anvender optionen i bilag IV, punkt 21, i direktiv 2006/49/EF for kontrakter vedrørende råvarer andet end guld i henhold til punkt 3 i bilag IV i nærværende direktiv: Tabel 2 Restløbetid | Ædelmetaller (eksklusive guld) | Almindelige metaller | Landbrugsprodukter ("softs") | Andre, inklusive energiprodukter | Et år og derunder | 2 % | 2,5 % | 3 % | 4 % | Over et år, men højst fem år | 5 % | 4 % | 5 % | 6 % | Over fem år | 7,5 % | 8 % | 9 % | 10 % | Trin c): Summen af de aktuelle genanskaffelsespriser og de potentielle fremtidige kreditrisici udgør engagementsværdien.. DEL 4 Det oprindelige engagements metode Trin a): Hvert instruments nominelle hovedstol multipliceres med de i tabel 3 omhandlede procenter: Tabel 3 Oprindelig løbetid [4] | Rentekontrakter | Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld | Et år og derunder | 0,5 % | 2 % | Over et år, men højst to år | 1 % | 5 % | Yderligere tillæg for hvert følgende år | 1 % | 3 % | Trin b): Det således konstaterede oprindelige engagement udgør engagementsværdien. DEL 5 Standardmetoden 1. Standardmetoden kan kun benyttes i forbindelse med "over-the-counter"-derivater (OTC-derivater) og transaktioner med lang afviklingstid. Engagementets værdi beregnes særskilt for hver nettinggruppe. Værdien fastsættes eksklusive sikkerhedsstillelse på følgende måde: engagementets værdi = β max Σ Σ Σ CCRM j hvor: CMV = den aktuelle markedsværdi af porteføljen af transaktioner i nettinggruppen med en modpart uden hensyn til sikkerhedsstillelse, dvs. hvor CMV = CMV i hvor: CMVi = den aktuelle markedsværdi af transaktion i CMC = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen, der er stillet i nettinggruppen, dvs. hvor CMC = CMC l hvor: CMCl = den aktuelle markedsværdi af sikkerhedsstillelsen l i = indeks, der angiver transaktionen l = indeks, der angiver sikkerhedsstillelsen j = indeks, der angiver risikoafdækningsgruppen. Disse risikoafdækningsgrupper svarer til risikofaktorer, for hvilke risikopositioner med modsat fortegn kan modregnes, så der fremkommer en nettorisikoposition, som engagementets værdi herefter beregnes ud fra RPTij = risikoposition vedrørende transaktionen i med hensyn til risikoafdækningsgruppen j RPClj = risikoposition vedrørende sikkerhedsstillelsen l med hensyn til risikoafdækningsgruppen j CCRMj = CCR-multiplikator, der er fastsat i tabel 5 for risikoafdækningsgruppen j β = 1,4 Sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart har positivt fortegn; sikkerhedsstillelse stillet til en modpart har negativt fortegn. Sikkerhedsstillelse, der er godkendt til denne metode, er begrænset til den sikkerhedsstillelse, som er tilladt i henhold til bilag VIII, del 1, punkt 11 i nærværende direktiv og bilag II, punkt 9 i direktiv 2006/49/EF. 2. Hvis det i forbindelse med en transaktion i et OTC-derivat med en lineær risikoprofil er bestemt, at et finansielt instrument skal udveksles mod en betaling, betegnes betalingsdelen som et betalingselement. Transaktioner, hvor det bestemmes, at en betaling skal udveksles mod en betaling, består af to betalingselementer. Betalingselementerne består af kontraktmæssigt fastsatte bruttobetalinger, herunder transaktionens nominelle beløb. Kreditinstitutter kan undlade at tage højde for renterisikoen i betalingselementerne, der har en restløbetid på under et år i forbindelse med de følgende beregninger. Kreditinstitutioner kan behandle transaktioner, der består af to betalingselementer, som denomineret i samme valuta som f.eks. renteswaps som en samlet transaktion. Behandlingen af betalingselementer gælder for hele transaktionen. 3. Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor de underliggende finansielle instrumenter udgøres af aktier (inklusive aktieindeks), guld, andre ædelmetaller eller andre råvarer, tildeles en risikoposition for den respektive aktie (eller aktieindeks) eller råvare (inklusive guld og andre ædelmetaller) og en renterisikoposition for betalingselementet. Hvis betalingselementet er denomineret i en udenlandsk valuta, tildeles det desuden en risikoposition i den pågældende valuta. 4. Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument, tildeles en renterisikoposition for gældsinstrumentet og en anden renterisikoposition for betalingselementet. Transaktioner, som har en lineær risikoprofil, og hvor en betaling skal udveksles mod en betaling, (dette omfatter valutaterminsforretninger) tildeles en renterisikoposition for hvert betalingselement. Hvis det underliggende gældsinstrument er denomineret i en udenlandsk valuta, tildeles gældsinstrumentet en risikoposition i denne valuta. Hvis et betalingselement er denomineret i udenlandsk valuta, tildeles betalingselementet en risikoposition i den pågældende valuta. Engagementsværdien i forbindelse med en basisswap i udenlandsk valuta sættes til nul. 5. Størrelsen af en risikoposition vedrørende en transaktion, der har en lineær risikoprofil, svarer til den faktiske nominelle værdi (markedsprisen gange mængden) af de underliggende finansielle instrumenter (inklusive råvarer) omregnet til kreditinstituttets indenlandske valuta, medmindre der er tale om gældsinstrumenter. 6. For gældsinstrumenter og betalingselementer svarer størrelsen af risikopositionen til den faktiske nominelle værdi af de udestående bruttobetalinger (inklusive det nominelle beløb) omregnet til kreditinstituttets indenlandske valuta og multipliceret med den modificerede varighed af henholdsvis gældsinstrumentet eller betalingselementet. 7. Størrelsen af en risikoposition i forbindelse med en "credit default"-swap svarer til referencegældsinstrumentets nominelle værdi multipliceret med den pågældende "credit default"-swaps restløbetid. 8. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikke-lineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptioner) svarer til delta-ækvivalenten af den faktiske nominelle værdi af det finansielle instrument, der ligger til grund for transaktionen, medmindre der er tale om et underliggende gældsinstrument. 9. Størrelsen af en risikoposition vedrørende et OTC-derivat med en ikke-lineær risikoprofil (inklusive optioner og swaptioner), hvor det underliggende instrument er et gældsinstrument eller et betalingselement, svarer til delta-ækvivalenten af det pågældende finansielle instruments eller betalingselements faktiske nominelle værdi multipliceret med gældsinstrumentets eller betalingselementets modificerede varighed. 10. Ved beregning af risikopositioner behandles sikkerhedsstillelse, der er modtaget fra en modpart, som en fordring på modparten i en derivatkontrakt (lang position), som forfalder i dag, mens stillet sikkerhedsstillelse behandles som en forpligtelse til modparten (kort position), som forfalder i dag. 11. Kreditinstitutter kan anvende følgende formler til at fastsætte størrelsen og fortegnet på en risikoposition: for alle instrumenter undtagen gældsinstrumenter: faktisk nominel værdi, eller delta-vægtetnominel værdi = p refδVδp hvor: Pref = prisen på det underliggende instrument angivet i referencevalutaen: V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: strikekurs, i forbindelse med transaktioner med en lineær risikoprofil: værdien af det underliggende instrument) p = prisen på det underliggende instrument angivet i den samme valuta som V. Gældsinstrumenter og betalingselementet af alle transaktioner: den faktiske nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed eller delta-ækvivalentens nominelle værdi multipliceret med den modificerede varighed δVδr hvor: V = værdien af det finansielle instrument (i forbindelse med optioner: strikekurs, i forbindelse med transaktioner med en lineær risikoprofil: værdien af henholdsvis det underliggende instrument eller betalingselementet) r = renteniveau. Hvis V angives i en anden valuta end referencevalutaen skal derivatet omregnes til referencevalutaen ved at multiplicere med den pågældende valutakurs. 12. Risikopositionerne grupperes i risikoafdækningsgrupper. Nettorisikopositionen, dvs. den absolutte værdi af summen af de risikopositioner, der indgår i risikoafdækningsgruppen, beregnes for hver gruppe. Nettorisikopositionen er repræsenteret ved: RPT - RPC lj i formlerne i punkt 1. 13. I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse vedrørende betalingselementer og de underliggende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i bilag I til direktiv 2006/49/EF er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder, er der opstillet seks risikoafdækningsgrupper for hver valuta i tabel 4 nedenfor. Risikoafdækningsgrupper defineres ved hjælp af en kombination af kriterierne "løbetid" og "referencerenter": Tabel 4 | Statslige referencerenter | Ikke-statslige referencerenter | Løbetid Løbetid Løbetid | ≤ 1 år >1 — ≤ 5 år > 5 år | ≤ 1 år >1 — ≤5 år > 5 år | 14. For renterisikopositioner vedrørende underliggende gældsinstrumenter eller betalingselementer, hvor rentesatsen er knyttet til en referencerente, der afspejler den generelle markedsrente, svarer restløbetiden til tidsrummet op til den næste justering af rentesatsen. I alle andre tilfælde lægges det underliggende gældsinstruments restlevetid eller for et betalingselement transaktionens restlevetid til grund. 15. Der etableres en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en "credit default"-swap. 16. I forbindelse med renterisikopositioner vedrørende pengeindskud modtaget fra modparten som sikkerhedsstillelse, når denne modpart ikke har udestående gældsforpligtelser med lav specifik risiko og vedrørende gældsinstrumenter, som ifølge tabel 1 i bilag I til direktiv 2006/49/EF er underlagt et kapitalkrav på over 1,60 %, fastsættes der en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder. Når et betalingselement emulerer et sådant gældsinstrument, fastsættes der også en risikoafdækningsgruppe for hver udsteder af referencegældsinstrumentet. Kreditinstitutterne kan vælge at samle risikopositioner, der er knyttet til en bestemt udsteders gældsinstrumenter eller til samme udsteders referencegældsinstrumenter, i samme risikoafdækningsgruppe, hvis de er emuleret af betalingselementer eller underlagt en "credit default"-swap. 17. Underliggende finansielle instrumenter, som ikke er gældsinstrumenter henføres kun til de samme respektive risikoafdækningsgrupper, hvis der er tale om identiske eller lignende instrumenter. I alle andre tilfælde henføres de til særskilte risikoafdækningsgrupper. Instrumenternes lighed vurderes ud fra følgende kriterier: - For aktier er instrumenter, der hidrører fra samme udsteder, lignende. Et aktieindeks behandles som en særskilt udsteder. - For ædelmetaller er instrumenter, der vedrører samme metal, lignende. Et ædelmetalindeks behandles som et særskilt ædelmetal. - For elektricitet er lignende instrumenter de leveringsrettigheder og -forpligtelser, som hidrører til det samme ladningstidsinterval inden for og uden for spidsbelastningen inden for et interval på 24 timer. - For råvarer er instrumenter, der vedrører samme råvare, lignende. Et råvareindeks behandles som et særskilt indeks. 18. Modpartsrisiko (CCR)-multiplikatorerne (CCRM) for de forskellige kategorier af risikoafdækningsgrupper er fastsat som anført i tabel 5 nedenfor: Tabel 5 | Kategorier af risikoafdækningsgrupper | Modpartsrisiko (CCR)-multiplikator (CCRM) | 1. | Renter | 0,2 % | 2. | Renter på risikopositioner vedrørende et referencegældsinstrument, som ligger til grund for en "credit default"-swap, og som ifølge tabel 1 i bilag I til direktiv 2006/49/EF er underlagt et kapitalkrav på 1,60 % eller derunder. | 0,3 % | 3. | Renter på risikopositioner vedrørende et gældsinstrument eller referencegælds-instrument, som ifølge tabel 1 i bilag I til direktiv 2006/49/EF er underlagt et kapitalkrav på over 1,60 %. | 0,6 % | 4. | Valutakurser | 2,5 % | 5. | Elektricitet | 4,0 % | 6. | Guld | 5,0 % | 7. | Aktier | 7,0 % | 8. | Ædelmetaller (eksklusive guld) | 8,5 % | 9. | Andre råvarer (eksklusive ædelmetaller) | 10,0 % | 10. | Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, der ikke er omfattet af ovenstående kategorier. | 10,0 % | Underliggende instrumenter vedrørende OTC-derivater, jf. tabel 5, punkt 10, henføres til særskilte individuelle risikoafdækningsgrupper for hver kategori af underliggende instrumenter. 19. For visse transaktioner, som har en ikke-lineær risikoprofil eller for betalingselementer og transaktioner med gældsinstrumenter som underliggende instrumenter, for hvilke kreditinstituttet ikke vil være i stand til at bestemme henholdsvis delta-værdien eller den modificerede varighed ved hjælp af en instrumentmodel, som de kompetente myndigheder har godkendt med henblik på at fastsætte minimumskapitalkrav vedrørende markedsrisikoen, bestemmer de kompetente myndigheder risikopositionernes og de relevante modpartsrisikomultiplikatorers (CCRM'ers) størrelse ud fra en forsigtig vurdering. De kompetente myndigheder kan anmode om, at metoden i del 3 anvendes. Netting anerkendes ikke, dvs. engagementsværdien fastsættes som om, der var en nettinggruppe, der kun indeholder den enkelte transaktion. 20. Et kreditinstitut skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. del 7, før denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe. 21. Et kreditinstitut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder, der er anført i bilag VIII, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger. DEL 6 Metoden med interne modeller 1. Kreditinstituttet kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvende metoden med interne modeller til beregning af engagementers værdi for transaktionerne i del 2, punkt 2, nr. i) eller for transaktionerne i punkt 2, nr. ii), iii) og iv) eller for transaktionerne i del 2, punkt 2, nr. i)-iv). I alle disse tilfælde kan transaktionerne i del 2, punkt 2, nr. v) også medtages. Uanset del 2, punkt 1, andet afsnit kan kreditinstitutterne vælge ikke anvende denne metode på engagementer, som er uden betydning med hensyn til størrelse og risiko. For at anvende metoden med interne modeller skal et kreditinstitut opfylde betingelserne i denne del. 2. Anvendelsen af metoden med interne modeller kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse ske i faser på tværs af forskellige transaktionstyper og under dette tidsrum kan et kreditinstitut anvende metoderne i del 3 eller del 5. Uanset resten af indholdet i denne del skal det ikke kræves, at kreditinstitutter anvender en særlig modeltype. 3. For alle transaktioner med OTC-derivater og transaktioner med lang afviklingstid, som et kreditinstitut ikke har modtaget godkendelse til at anvende metoden med interne modeller, anvender kreditinstituttet metoderne i del 3 eller del 5. Det er tilladt sideløbende at anvende disse to metoder permanent i en koncern. Sideløbende anvendelse af disse to metoder i en juridisk enhed er kun tilladt, hvis en af metoderne anvendes i de tilfælde, der er beskrevet i del 5, punkt 19. 4. Kreditinstitutter, der har fået tilladelse til at anvende metoden med interne modeller. skal ikke på ny anvende metoderne, der er beskrevet i del 3 eller del 5, undtagen hvis det har været hensigtsmæssigt og er blevet godkendt af de kompetente myndigheder. Hvis et kreditinstitut ikke længere opfylder kravene i denne del, forelægger det enten den kompetente myndighed en plan for en rettidig fornyet overholdelse eller påviser, at virkningen af den manglende overholdelse er uvæsentlig. Engagementets værdi 5. Engagementets værdi beregnes ud fra nettinggruppen. Modellen skal angive den sandsynlige fordeling af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, som kan tilskrives ændringer i markedsvariabler som renter, valutakurser osv. Herefter beregner modellen engagementsværdien for nettinggruppen på alle fremtidige datoer under hensyntagen til ændringer i markedsvariablerne. For modparter, som der er indgået margenaftaler med, kan modellen også beskrive fremtidige ændringer i sikkerhedsstillelsen. 6. Kreditinstitutterne kan tage hensyn til anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse som defineret i bilag VIII, del 1, punkt 11 til nærværende direktiv og bilag II, punkt 9 i direktiv 2006/49/EF, i deres sandsynlige fordelinger af ændringer i nettinggruppens markedsværdi, hvis de kvantitative, kvalitative og datakravene for metoden med interne modeller er opfyldt for sikkerhedsstillelsen. 7. Engagementets værdi beregnes som produktet af alpha og det faktiske forventede positive engagement (EPE) Engagementets værdi = α × faktisk EPE hvor: alpha (α) sættes til 1,4, men tilsynsmyndighederne kan kræve, at α tildeles en højere værdi, og det faktiske EPE beregnes ved estimering af det forventede engagement (EEt) ud fra det gennemsnitlige engagement på en senere dato t, hvor gennemsnittet fastsættes på grundlag af relevante markedsrisikofaktorers mulige fremtidige værdier. Den interne model estimerer EE på en række fremtidige datoer t1, t2, t3 osv. 8. Det faktiske EE beregnes rekursivt som: faktisk EEtk = max(faktisk EEtk-1; EEtk) hvor: den aktuelle dato benævnes t0 og det faktiske EEt0 svarer til det aktuelle engagement. 9. Det faktiske EPE svarer i denne forbindelse til det gennemsnitlige faktiske EE i det første år af et fremtidigt engagement. Hvis samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber inden for mindre end et år, svarer EPE til gennemsnittet af EE, indtil samtlige kontrakter i nettinggruppen udløber. Det faktiske EPE beregnes ud fra det vægtede gennemsnit af det faktiske EE: EffectiveEPE = EffectiveEE Δt k hvor: vægtene Δtk = tk — tk-1 tager højde for, at det fremtidige engagement kan være beregnet på datoer, der ikke er jævnt fordelt over det pågældende tidsinterval. 10. Det forventede eller maksimale engagement beregnes på grundlag af en fordeling af engagementer, der tager hensyn til, at engagementerne ikke nødvendigvis er normalfordelt. 11. Kreditinstitutterne kan benytte en værdi, der er mere forsigtig end α ganget med det faktiske EPE for hver modpart og beregnet i henhold til ovenstående ligning. 12. De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i punkt 7 tillade kreditinstitutter at anvende deres egne estimater af α, forudsat at de ikke er lavere end 1,2, hvor α svarer til forholdet mellem den interne kapital baseret på en fuldstændig simulering af engagementer med modparter (tæller) og den interne kapital baseret på EPE (nævner). EPE skal i nævneren anvendes, som om der var tale om et fast udestående lånebeløb. Kreditinstitutter skal godtgøre, at deres interne estimater af α i tælleren afspejler væsentlige kilder til stokastisk afhængighed, i fordelingen af markedsværdierne af de pågældende transaktioner eller af porteføljer af transaktioner er fordelt på tværs af de forskellige modparter. Interne estimater skal tage hensyn til porteføljernes granulering. 13. Kreditinstituttet skal sikre, at tælleren og nævneren med hensyn til α beregnes på en måde, der stemmer overens med hensyn til modelleringsmetoder, parameterspecifikationer og porteføljesammensætning. Den anvendte metode skal baseres på kreditinstituttets interne metode for den interne kapital, være veldokumenteret og underkastes en uafhængig validering. Kreditinstitutterne skal desuden revidere deres estimater mindst fire gange om året eller hyppigere, hvis porteføljens sammensætning varierer over tid. Kreditinstitutter skal også vurdere modelrisikoen. 14. Volatiliteten og korrelationen af de faktorer for markedsrisici, der anvendes i den samlede simulering af markeds- og kreditrisiko skal i givet fald baseres på kreditrisikofaktoren for at afspejle mulige stigninger i volatiliteten eller korrelation under en økonomisk nedgang. 15. Hvis nettinggruppen er omfattet af en margenaftale, skal kreditinstitutterne måle EPE på en af følgende måder: a) faktiske EPE uden hensyntagen til margenaftalen b) den tærskel — såfremt denne er positiv — der er fastlagt i margenaftalen, plus et tillæg, der afspejler den potentielle forøgelse af engagementet i løbet af den risikoperiode, margenaftalen dækker Tillægget beregnes ud fra den forventede forøgelse af nettinggruppens engagement regnet fra et aktuelt engagement på nul og over den risikoperiode, margenaftalen dækker. Der anvendes en risikoperiode på fem hverdage for nettinggrupper, der kun består af repo-lignende transaktioner, som er omfattet af en daglig margenberegning og daglig værdiansættelse i forhold til markedet, og der kræves ti hverdage for alle andre nettinggrupper i løbet af margenaftalens risikoperiode, der anvendes til dette formål, eller c) hvis modellen afspejler margenberegningens virkninger ved estimeringen af EE, kan modellens EE-værdi med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvendes direkte i ligningen i punkt 8. Minimumskrav for EPE-modeller 16. Kreditinstituttets EPE-model skal opfylde de operationelle krav i punkt 17-41. Kontrol af modpartsrisiko (CCR) 17. Kreditinstituttet skal råde over en kontrolenhed, der står for udformningen og iværksættelsen af dets modpartsrisiko-styringssystem og foretage den indledende og løbende validering af den interne model. Denne enhed skal kontrollere inputdataenes integritet og udarbejde og analysere rapporter om resultaterne af kreditinstituttets risikomålingsmodel samt evaluere forholdet mellem risikoeksponeringsværdier og kredit- og handelsbegrænsninger. Enheden skal drives uafhængigt af erhvervskredit- og handelsafdelingerne og må ikke udsættes for upassende indflydelse. Den skal have det fornødne personale og rapportere direkte til kreditinstituttets øverste ledelse. Enhedens arbejde skal integreres tæt med kreditinstituttets daglige kreditrisikostyring. Resultaterne skal som følge heraf udgøre en integreret del af proceduren for planlægning, overvågning og styring af kreditinstituttets kreditrisikoprofil og overordnede risikoprofil. 18. Kreditinstituttet skal råde over CCR-styringspolitikker, -procedurer og ‐systemer, der er konceptuelt forsvarlige og implementeret med integritet. De skal iværksætte forsvarlig modpartsrisiko-styring, der muliggør identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko. 19. Kreditinstituttet skal tage hensyn til markeds- og likviditetsrisici og til retlige og operationelle risici, der kan relateres til modpartsrisikoen, i sine risikostyringspolitikker. Kreditinstituttet må ikke drive forretninger med en modpart uden at bedømme dennes kreditværdighed og skal tage fornødent hensyn til den kreditrisiko, der forekommer i forbindelse med afviklingen og forud for denne. Disse risici skal i den udstrækning, det er praktisk muligt, håndteres på modpartsniveau (engagementer med modparter aggregeres med andre kreditengagementer) og på firmaniveau. 20. Kreditinstituttets bestyrelse og øverste ledelse skal deltage aktivt i modpartsrisiko-kontrolproceduren og betragte dette som et væsentligt aspekt af virksomheden, som det er nødvendigt at afsætte betydelige ressourcer til. Den øverste ledelse skal være opmærksom på de begrænsninger og antagelser, der knytter sig til den anvendte model, og på de konsekvenser, disse kan få for resultaternes pålidelighed. Den øverste ledelse skal også tage hensyn til de usikkerheder, der kendetegner markedsforholdene og de operationelle forhold, og vide, hvordan disse afspejles i modellen. 21. De daglige rapporter vedrørende kreditinstituttets modpartsrisiko-engagementer gennemgås med henblik herpå på et tilstrækkeligt højt ledelsesniveau med beføjelser til at foretage både reduktioner af positioner, som individuelle kreditchefer eller handlere har foretaget, og reduktioner af kreditinstituttets samlede modpartsrisiko-engagement. 22. Kreditinstituttets modpartsrisiko-styringssystem skal anvendes i kombination med interne kredit- og handelsbegrænsninger. Kredit- og handelsbegrænsningerne skal i den henseende relateres til kreditinstituttets risikomålingsmodel på en måde, som er konsekvent over tid, og som er velkendt af kreditchefer, handlere og overordnede ledere. 23. Kreditinstituttet skal i forbindelse med sin opgørelse af modpartsrisiko også måle anvendelsen af kreditlinjer fra dag til dag og inden for samme dag. Kreditinstituttet skal måle det aktuelle engagement både med og uden sikkerhedsstillelse. På portefølje- og modpartsniveau skal kreditinstituttet beregne og overvåge det maksimale engagement eller det potentielle fremtidige engagement (PFE) med det konfidensinterval, kreditinstituttet har valgt. Kreditinstituttet skal tage hensyn til store eller koncentrerede positioner, bl.a. i forhold til grupper af indbyrdes relaterede modparter, brancher og markeder. 24. Kreditinstituttet skal iværksætte et systematisk og grundigt program med stresstest, som understøtter modpartsrisiko-analysen, og som baseres på de daglige resultater af kreditinstituttets risikomålingsmodel. Resultaterne af disse stresstest gennemgås regelmæssigt af den øverste ledelse og afspejles i de modpartsrisiko-politikker og grænser, som ledelsen og bestyrelsen fastsætter. Hvis stresstest afslører en særlig sårbarhed over for bestemte omstændigheder, skal det øjeblikkeligt sikres, at disse risici håndteres på en hensigtsmæssig måde. 25. Kreditinstituttet skal etablere en praksis, der sikrer overholdelsen af et dokumenteret sæt af interne politikker, kontroller og procedurer vedrørende brugen af modpartsrisiko-styringssystemet. Kreditinstituttets modpartsrisiko-styringssystem skal være veldokumenteret, og der skal foreligge en redegørelse for de empiriske teknikker, der benyttes til måling af modpartsrisiko. 26. Kreditinstituttet skal regelmæssigt foretage en uafhængig gennemgang af modpartsrisiko-styringssystemet ved hjælp af sin egen interne revisionsprocedure. Denne gennemgang skal både omfatte aktiviteterne i erhvervsafdelingerne, der er nævnt i punkt 17 og den uafhængige modpartsrisiko-kontrolenheds aktiviteter. Der skal med regelmæssige mellemrum foretages en revision af den samlede modpartsrisiko-styringsprocedure, hvor der som et minimum ses på: a) dokumentationen vedrørende modpartsrisiko-styringssystemet og -proceduren, og hvorvidt denne er fyldestgørende b) modpartsrisiko-kontrolenhedens organisering c) integreringen af modpartsrisiko-målinger i den daglige risikostyring d) proceduren for godkendelse af de risikoberegningsmodeller og værdiansættelsessystemer, der anvendes af personalet i handels- og administrationsafdelingerne e) valideringen af eventuelle større ændringer i modpartsrisiko-målingsproceduren f) de modpartskreditrisici, der tages højde for i risikomålingsmodellen g) ledelsesinformationssystemets integritet h) modpartsrisiko-dataenes nøjagtighed og fuldstændighed i) kontrollen af, om de datakilder, der anvendes i forbindelse med interne modeller, er konsistente, aktuelle og pålidelige, herunder om sådanne datakilder er uafhængige j) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten og korrelationen k) nøjagtigheden af vurderingen og beregningen af risikotransformering, og l) kontrollen af modellens nøjagtighed ved hjælp af hyppig efterprøvning ("back-testing"). Brugstest 27. Den fordeling af engagementer, som genereres ved hjælp af den interne model, der anvendes til beregning af det faktiske EPE, skal integreres tæt med kreditinstituttets daglige modpartsrisiko-styringsprocedure. Resultatet af den interne model skal som følge heraf spille en væsentlig rolle i kreditbevillingen, styringen af modpartsrisikoen, den interne kapitalallokering og kreditinstituttets ledelse. 28. Kreditinstituttet skal have erfaring med anvendelse af interne modeller, der viser fordelingen af modpartsrisiko-engagementer. Kreditinstituttet skal således dokumentere, at det i mindst et år forud for de kompetente myndigheders godkendelse har anvendt en intern model til beregning af fordelingen af engagementer, som beregningen af EPE baseres på, og som i det store og hele opfylder minimumskravene, der er fastsat i denne del. 29. Den interne model, der anvendes til beregning af fordelingen af engagementer, skal indgå i en struktur til styring af modpartsrisiko, der muliggør identificering, måling, styring, godkendelse og intern rapportering af modpartsrisiko. Denne struktur skal indbefatte måling af anvendelsen af kreditlinjer (aggregering af engagementer med modparter med andre kreditengagementer) og allokeringen af den interne kapital. Ud over EPE skal kreditinstituttet måle og kontrollere sine aktuelle engagementer. Kreditinstituttet skal om nødvendigt måle det aktuelle engagement både med og uden sikkerhedsstillelse. Brugstesten kræver, at kreditinstituttet måler modpartsrisikoen på andre måder, f.eks. i form af det maksimale engagement eller PFE, baseret på den fordeling af engagementer, der genereres med den samme model, som anvendes til beregning af EPE. 30. Kreditinstituttet skal være i stand til at estimere EE hver dag, medmindre det godtgør over for de kompetente myndigheder, at dets modpartsrisiko-engagementer gør det berettiget at foretage mindre hyppige beregninger. Det skal også beregne EE efter en bestemt tidsprofil for prognosehorisonter, der på dækkende vis afspejler tidsstrukturen for fremtidige cash flows og kontrakternes løbetid og på en måde, der stemmer overens med engagementets betydning og sammensætning. 31. Engagementet skal måles i hele den periode, som de enkelte kontrakter i nettinggruppen dækker (ikke kun det første år), og det skal overvåges og kontrolleres. Kreditinstituttet skal indføre procedurer, der gør det muligt at påvise og kontrollere risici vedrørende modparter, hvor engagementet strækker sig over mere end et år. Anslåede forøgelser af engagementet skal desuden indarbejdes i den interne model, som kreditinstituttet anvender i forbindelse med den interne kapital. Stresstest 32. Kreditinstituttet skal indføre sunde procedurer for stresstest til brug ved vurderingen af kapitalgrundlaget i forbindelse med modpartsrisiko. Disse stressværdier skal sammenholdes med EPE-værdien, og kreditinstituttet skal betragte dem som en del af proceduren, der er fastsat i artikel 123. Stresstest skal også sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som vil kunne påvirke kreditinstituttets kreditengagementer i negativ retning, og at vurdere kreditinstituttets evne til at modstå sådanne ændringer. 33. Kreditinstituttet skal foretage stresstest af sine modpartsrisiko-engagementer, herunder af markeds- og kreditrisikofaktorer, der tilsammen fremkalder stress. Stresstest vedrørende modpartsrisici skal indbefatte koncentrationsrisici (vedrørende en enkelt modpart eller grupper af modparter), korrelationsrisici, der både omfatter markeds- og kreditrisici og risikoen for, at en realisering af modpartens positioner giver sig udslag i bevægelser på markedet. Der skal i disse stresstest også tages højde for sådanne markedsbevægelsers påvirkning af kreditinstituttets egne positioner, og denne påvirkning skal indgå i dets vurdering af modpartsrisikoen. "Wrong way"-risiko 34. Kreditinstituttet skal tage tilstrækkeligt hensyn til engagementer, der giver anledning til en væsentlig generel "wrong-way"-risiko. 35. Kreditinstituttet skal indføre procedurer, der gør det muligt at identificere, overvåge og kontrollere situationer, hvor der opstår specifik "wrong-way"-risiko, begyndende med transaktionens indgåelse og videre gennem hele dens løbetid. Modelleringsprocessens integritet 36. Den interne model skal afspejle de vilkår og specifikationer, transaktionen er underlagt, på en aktuel, fyldestgørende og konservativ måde. Disse vilkår omhandler bl.a. nominelle kontraktbeløb, løbetid, referenceaktiver, aftaler vedrørende margenberegning og nettingsystemer. Vilkårene og specifikationerne skal opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Proceduren for godkendelse af nettingsystemer forudsætter en udtalelse fra juridisk personale for at kontrollere retskraften af nettingsystemet og udgøre data til databasen fra en uafhængig enhed. Overførslen af data vedrørende transaktionsvilkår og -specifikationer til den interne model skal også foregå efter procedurer for intern revision og formel afstemning mellem den interne model og kildedatasystemer med henblik på løbende at kontrollere, at transaktionsvilkår og -specifikationer afspejles på korrekt eller i hvert fald konservativ vis i EPE. 37. Den interne model skal benytte aktuelle markedsdata til beregning af aktuelle engagementer. Når der anvendes historiske data til estimering af volatilitet og korrelation, skal der inddrages historiske data for en periode på mindst tre år, og de skal ajourføres hver tredje måned eller hyppigere, hvis markedsforholdene gør det nødvendigt. Dataene skal dække en samlet række af økonomiske omstændigheder, f.eks. et helt konjunkturforløb. En enhed uden tilknytning til handelsafdelingen skal validere den pris, handelsafdelingen fremlægger. Dataene skal tilvejebringes uafhængigt af forretningsområder, indsættes i den interne model på en aktuel og fyldestgørende måde og opbevares i en sikker database, der underkastes formel og regelmæssig revision. Kreditinstituttet skal også råde over en veludviklet dataintegritetsprocedure, der gør det muligt at rense data for fejlagtige og/eller anomale observationer. I det omfang den interne model baseres på markedsdata i form af indikatorer, herunder for nye produkter, hvor der eventuelt ikke findes historiske data for en periode på tre år, skal der opstilles interne politikker for at identificere egnede indikatorer, og kreditinstituttet skal bevise empirisk, at den pågældende indikator giver en konservativ fremstilling af den underliggende risiko under negative markedsforhold. Hvis modellen beregner virkningen på sikkerhedsstillelsen som følge af ændringer i værdien af nettinggruppen, skal kreditinstituttet have relevante historiske data for at beregne sikkerhedsstillelsens volatilitet. 38. Modellen skal underkastes en intern valideringsprocedure. Proceduren skal defineres nærmere i kreditinstituttets politikker og overordnede procedurer. Valideringsproceduren skal præcisere, hvilke undersøgelser der kræves for at sikre modellens integritet, og identificere forhold, som bevirker, at forudsætningerne ikke er opfyldt, hvilket kan resultere i, at EPE vurderes for lavt. I forbindelse med valideringen skal det undersøges, hvor omfattende EPE-modellen er. 39. Kreditinstituttet skal overvåge relevante risici og indføre procedurer med henblik på at justere sin estimering af EPE, når disse risici antager et vist omfang. Det skal bl.a. varetage følgende opgaver: a) kreditinstituttet skal identificere og kontrollere sine engagementer over for specifikke "wrong-way"-risici b) hvis engagementernes risikoprofil efter et år er stigende, skal kreditinstituttet med regelmæssige mellemrum sammenligne EPE-estimatet for et år med EPE for hele engagementets levetid, og c) i forbindelse med engagementer med kort løbetid (under et år) skal kreditinstituttet regelmæssigt sammenligne genanskaffelsesomkostningerne (det aktuelle engagement) med den faktiske eksponeringsprofil og/eller opbevare data, der gør det muligt at foretage en sådan sammenligning. 40. Kreditinstituttet skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at den pågældende transaktion er omfattet af en retsgyldig nettingaftale, der opfylder de gældende krav, jf. del 7, før denne transaktion inkluderes i en nettinggruppe. 41. Et kreditinstitut, der gør brug af sikkerhedsstillelse med henblik på at begrænse modpartsrisikoen, skal benytte interne procedurer til at kontrollere, at sikkerhedsstillelsen opfylder de fornødne retssikkerhedsstandarder, der er anført i bilag VIII, før det indregner sikkerhedsstillelsens virkninger i sine beregninger. Valideringskrav for EPE-modeller 42. Kreditinstituttets EPE-model skal opfylde følgende valideringskrav: a) den skal opfylde de valideringskrav, der er anført i bilag V til direktiv 2006/49/EF. b) der opstilles langsigtede prognoser over renter, valutakurser, aktiekurser, råvarer og andre markedsrisikofaktorer med henblik på at beregne engagementer med modparter. Resultaterne af den prognosemodel, der anvendes til beregning af markedsrisikofaktorer, skal valideres over en lang tidshorisont c) de beregningsmodeller, der anvendes til bestemmelse af engagementer med modparter for et givet scenario af fremtidige påvirkninger af markedsrisikofaktorer, skal afprøves som led i modelvalideringsproceduren. Modeller til prisfastsættelse af optioner skal tage højde for, at optionernes værdi med hensyn til markedsrisikofaktorer har en ikke-lineær karakter d) EPE-modellen skal omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at aggregere de engagementer, der indgår i nettinggruppen. Kreditinstituttet skal sikre sig, at transaktionerne henføres til den relevante nettinggruppe inden for modellen e) EPE-modellen skal også omfatte transaktionsspecifikke oplysninger, der gør det muligt at indregne virkningerne af margenberegningen. Den skal tage hensyn både til det nuværende margenbeløb og til den margen, der på et senere tidspunkt måtte blive overført mellem modparterne. Der skal i en sådan model tages højde for de margenaftaler, der indgås, (en- eller tosidige) frekvensen af "margin calls", den risiko, der er tale om i margenperioden, den nedre tærskel for usikrede engagementer, som kreditinstituttet er villig til at acceptere, og det mindste overførselsbeløb. Modellen skal enten gengive ændringer i markedsværdien af den stillede sikkerhed eller følge reglerne i bilag VIII, og f) der skal som led i modelvalideringsproceduren foretages en efterfølgende statisk historisk kontrol af repræsentative modpartsporteføljer. Kreditinstituttet skal med regelmæssige intervaller efterfølgende foretage en sådan kontrol af en række repræsentative modpartsporteføljer (faktiske eller hypotetiske). Disse repræsentative porteføljer udvælges ud fra deres følsomhed over for vigtige risikofaktorer og korrelationer, som kreditinstituttet er udsat for. Hvis efterprøvningen ("backtesting") viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder godkendelsen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres. De kan også kræve, at kreditinstitutterne afsætter yderligere egenkapital i henhold til artikel 136. DEL 7 Aftaler om netting a) Nettingtyper, som de kompetente myndigheder kan anerkende I denne del forstås ved "modpart" enhver enhed (inklusive fysiske personer), der lovligt kan indgå en aftale om netting og ved "aftale om netting på tværs af produkter" forstås en skriftlig bilateral aftale mellem et kreditinstitut og en modpart, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede, bilaterale masteraftaler og transaktioner inden for forskellige produktkategorier. Aftaler om netting på tværs af produkter dækker udelukkende netting på bilateralt grundlag. Med henblik på netting på tværs af produkter betragtes følgende som forskellige produktkategorier: i) genkøbstransaktioner, modsatrettede genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer ii) "margin lending"-transaktioner og iii) de kontrakter, der er nævnt i bilag IV. De kompetente myndigheder kan godkende følgende typer aftaler om netting som risikoreducerende: i) bilaterale kontrakter om nyordning mellem et kreditinstitut og dets modpart, hvorefter gensidige krav og forpligtelser automatisk sammenlægges på en sådan måde, at der med denne nyordning fastsættes et enkelt nettobeløb, hver gang nyordningen finder anvendelse, og der således skabes en juridisk bindende enkelt ny kontrakt, som ophæver de tidligere kontrakter ii) andre bilaterale aftaler om netting mellem et kreditinstitut og dets modpart, og iii) aftaler om netting på tværs af produkter for kreditinstitutter, der af de kompetente myndigheder har fået tilladelse til at anvende den metode, der er fastlagt i del 6, i forbindelse med transaktioner, der falder ind under denne metode. Netting på tværs af transaktioner, der foretages af selskaber, der tilhører samme koncern, anerkendes ikke i forbindelse med beregningen af kapitalkrav. b) Betingelser for godkendelse De kompetente myndigheder må kun på følgende betingelser godkende aftaler om netting som risikoreducerende: i) et kreditinstitut skal med sin modpart have indgået en aftale om netting, der skaber en enkelt retlig forpligtelse, der dækker alle involverede transaktioner, således at kreditinstituttet i tilfælde af, at en modpart ikke er i stand til at opfylde sine forpligtelser som følge af misligholdelse, konkurs eller likvidation eller andre lignende omstændigheder, kun vil have krav på at modtage eller forpligtelse til at betale nettosummen af de pågældende individuelle transaktioners positive og negative markedsværdier ii) et kreditinstitut skal have stillet skriftlige og begrundede juridiske udtalelser til rådighed for de kompetente myndigheder om, at de relevante domstole og administrative myndigheder i tilfælde af søgsmål ville finde, at kreditinstituttets krav og forpligtelser i de under nr. i) beskrevne tilfælde er begrænset til nettosummen som beskrevet under nr. i), i henhold til: - lovgivningen i det land, hvor modparten er registreret som selskab, og, hvis en udenlandsk afdeling af en virksomhed er involveret, da også i henhold til lovgivningen i det land, hvor afdelingen er beliggende - den lovgivning, som regulerer de pågældende individuelle transaktioner, og - den lovgivning, som regulerer enhver kontrakt eller aftale, der er nødvendig for at gennemføre aftalen om netting iii) et kreditinstitut skal råde over procedurer, der sikrer, at retsgyldigheden af aftalen om netting løbende undersøges i lyset af eventuelle ændringer i de relevante love iv) kreditinstituttet opbevarer den krævede dokumentation i sine arkiver v) virkningerne af netting skal indregnes i kreditinstituttets måling af de enkelte modparters aggregerede kreditrisikoengagement, og kreditinstituttet skal kontrollere sin modpartsrisiko på grundlag heraf, og vi) kreditrisikoen i forbindelse med de enkelte modparter aggregeres for at opnå et samlet juridisk engagement på tværs af transaktioner. Denne aggregering indregnes i sammenhæng med kreditgrænser og intern kapital. De kompetente myndigheder skal, om nødvendigt efter af have hørt andre relevante kompetente myndigheder, have forvisset sig om, at den pågældende aftale om netting er retsgyldig efter loven i hvert enkelt af de relevante lande. Hvis en af de kompetente myndigheder ikke er forvisset herom, kan aftalen om netting ikke godkendes som risikoreducerende for nogen af modparterne. De kompetente myndigheder kan acceptere begrundede juridiske udtalelser, der udformes for hver type aftale om netting. Kontrakter, der indeholder en bestemmelse, hvorefter det er tilladt en ikke-misligholdende modpart kun at foretage begrænsede betalinger eller ingen betalinger overhovedet til en misligholder, også selv om misligholderen er nettokreditor ("walkaway"-klausul), kan ikke godkendes som risikoreducerende. I tillæg til ovenstående skal følgende kriterier opfyldes i forbindelse med aftaler om netting på tværs af produkter: a) nettosummen omhandlet i stk. 1, litra b), nr. i), i denne del er nettosummen af positive og negative slutafregningsværdier af samtlige involverede individuelle bilaterale masteraftaler og positive og negative løbende afregningsværdier af individuelle transaktioner ("Cross-Product Net Amount") b) skriftlige og begrundede juridiske udtalelser omhandlet i stk. 1, litra b), nr. ii), i denne del vedrører gyldigheden og retskraften af hele aftalen om netting på tværs af produkter og nettingsystemets indvirkning på væsentlige bestemmelser i en eventuel individuel bilateral masteraftale indgået i tilknytning hertil. En juridisk udtalelse anerkendes generelt som sådan af retssektoren i kreditinstituttets hjemland eller i kraft af et juridisk dokument, der beskriver alle relevante spørgsmål på en velbegrundet måde c) et kreditinstitut skal råde over procedurer under stk. 1, litra b), nr. iii), i denne del, der sikrer, at samtlige transaktioner, der skal være omfattet af et nettingsystem, er dækket af en juridisk udtalelse, og d) under hensyntagen til aftaler om netting på tværs af produkter skal kreditinstitutter fortsat opfylde betingelserne for anerkendelse af bilateral netting og kravene i artikel 90-93 for anerkendelse af risikoreduktion, for så vidt angår hver enkelt involveret individuel bilateral masteraftale og transaktion. c) Virkninger af godkendelsen For så vidt angår del 5 og 6, anerkendes netting som fastlagt heri. i) Kontrakter om nyordning: De enkelte nettobeløb, der fastsættes i forbindelse med kontrakter om nyordning, kan vægtes i stedet for de involverede bruttobeløb. Således kan ved anvendelse af del 3 - de aktuelle genanskaffelsesomkostninger i trin a) og - kontrakternes nominelle hovedstole eller de underliggende instrumenters hovedstole i trin b) beregnes ved at tage hensyn til kontrakten om nyordning. Ved anvendelse af del 4 kan den nominelle hovedstol i trin a) beregnes ved at tage hensyn til kontrakten om nyordning; procenterne i tabel 3 finder anvendelse. ii) Andre aftaler om netting Ved anvendelse af del 3: - kan i trin a) de aktuelle genanskaffelsesomkostninger for kontrakter, der indgår i en aftale om netting, beregnes ved at tage hensyn til de aktuelle hypotetiske nettogenanskaffelsesomkostninger, der følger af aftalen; dersom netting fører til en nettoforpligtelse for det kreditinstitut, der beregner nettogenanskaffelsesomkostningerne, skal de aktuelle genanskaffelsesomkostninger ansættes til "0", og - kan i trin b) tallet for den potentielle fremtidige kreditrisiko for alle kontrakter, der indgår i en aftale om netting, reduceres i overensstemmelse med følgende ligning: PCEred = 0,4 * PCEgross + 0,6 * NGR * PCEgross hvor: - PCEred = det reducerede tal for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting - PCEgross = summen af tallene for potentielle fremtidige kreditrisici for alle kontrakter, der indgås med en given modpart, og som er omfattet af en retsgyldig bilateral aftale om netting, og som beregnes ved at multiplicere deres nominelle hovedstol med den i tabel 1 fastsatte procentsats - NGR = "Netto/brutto-forholdet" ("Net-to-gross ratio"): afhængig af de kompetente myndigheders skøn enten: i) en særskilt beregning: kvotienten for nettogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med en given modpart (tæller), og bruttogenanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i en retsgyldig bilateral aftale om netting med den pågældende modpart (nævner), eller ii) en aggregeret beregning: kvotienten for summen af nettogenanskaffelsesomkostningerne beregnet på et bilateralt grundlag for alle modparter, idet der medregnes kontrakter, der indgår i retsgyldige aftaler om netting (tæller), og bruttoanskaffelsesomkostningerne for alle kontrakter, der indgår i retsgyldige aftaler om netting (nævner). Hvis medlemsstaterne tillader kreditinstitutter at vælge metode, skal den valgte metode anvendes konsekvent. Ved beregning af potentielle fremtidige kreditrisici i overensstemmelse med ovennævnte formel kan perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, behandles som en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol svarende til nettoindtægterne. Som perfekt matchende kontrakter anses valutaterminsforretninger eller lignende kontrakter, hvor den nominelle hovedstol svarer til "cash flows", og hvor disse "cash flows" forfalder til betaling på den samme valørdato og er helt eller delvis i samme valuta. Ved anvendelse af del 4 gælder for trin a) følgende: - perfekt matchende kontrakter, der indgår i aftalen om netting, kan behandles som en enkelt kontrakt med en nominel hovedstol svarende til nettoindtægterne; størrelsen af de nominelle hovedstole multipliceres med de i tabel 3 anførte procentsatser, og - for så vidt angår alle andre kontrakter, der indgår i en aftale om netting, kan procenterne reduceres til tallene vist i tabel 6: Tabel 6 Oprindelig løbetid [5] | Rentekontrakter | Valutakurskontrakter | Et år og derunder | 0,35 % | 1,50 % | Over et år, men højst to år | 0,75 % | 3,75 % | Yderligere tillæg for hvert følgende år | 0,75 % | 2,25 % | [1] Kontrakter, der ikke falder ind under en af de fem kategorier i denne tabel, behandles som kontrakter vedrørende råvarer (eksklusive ædelmetaller). [2] For kontrakter, der indebærer flere udvekslinger af hovedstolen, multipliceres procenterne med antallet af betalinger, der mangler at blive effektueret ifølge kontrakten. [3] For kontrakter, der er sammensat med henblik på at afvikle udestående risici på bestemte betalingsdatoer, og hvor vilkårene justeres således, at kontraktens markedsværdi er nul på disse bestemte datoer, er restløbetiden lig med tidsrummet indtil den næste justeringsdato. I forbindelse med rentekontrakter, der opfylder disse kriterier, og som har en restløbetid på over ét år, må procenten ikke være lavere end 0,5 %. [4] I forbindelse med rentekontrakter kan kreditinstitutterne med samtykke fra deres tilsynsmyndigheder vælge mellem oprindelig og resterende løbetid. [5] I forbindelse med rentekontrakter kan kreditinstitutterne med samtykke fra deres tilsynsmyndigheder vælge mellem oprindelig og resterende løbetid. -------------------------------------------------- BILAG IV EKSEMPLER PÅ DERIVATER 1. Rentekontrakter a) Renteswaps i en enkelt valuta b) Basisswaps c) Forward Rate Agreements d) Rentefutures e) Erhvervede renteoptioner, og f) Andre kontrakter af samme art. 2. Valutakurskontrakter samt kontrakter vedrørende guld a) Valutaswaps b) Valutaterminsforretninger c) Valutafutures d) Erhvervede valutaoptioner e) Andre kontrakter af samme art, og f) Kontrakter vedrørende guld af samme art som a)‐e). 3. Kontrakter af samme art som dem, der er nævnt i punkt 1, litra a) — e), og i punkt 2, litra a)‐d), med andre underliggende instrumenter eller indekser. Disse omfatter som minimum alle instrumenter som omhandlet i direktiv 2004/39/EF, bilag I, afsnit C, punkt 4-7, 9 og 10, der ikke på anden måde er medtaget under punkt 1 og 2. -------------------------------------------------- BILAG V TEKNISKE KRITERIER FOR TILRETTELÆGGELSE OG BEHANDLING AF RISICI 1. LEDELSE 1.1. Det ledelsesorgan, der er beskrevet i artikel 11, iværksætter arrangementer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter. 2. BEHANDLING AF RISICI 2. Ledelsesorganet beskrevet i artikel 11 godkender og gennemgår regelmæssigt de strategier og politikker, der iværksættes for at imødegå, håndtere, overvåge og reducere de risici, som kreditinstituttet er eller kan blive eksponeret for, heriblandt risici, som skyldes de makroøkonomiske forhold, det er underlagt, i relation til konjunkturforløbet. 3. KREDIT- OG MODPARTSRISICI 3. Långivningen baseres på sunde og veldefinerede kriterier. Der fastlægges en klar procedure for godkendelse, ændring, fornyelse og refinansiering af lån. 4. Der iværksættes effektive systemer til løbende forvaltning og overvågning af de forskellige porteføljer og engagementer, der indebærer en kreditrisiko, bl.a. med henblik på at identificere og håndtere problemlån og foretage passende værdireguleringer og hensættelser. 5. Låneporteføljerne diversificeres tilstrækkeligt set i forhold til kreditinstituttets målmarkeder og overordnede lånestrategi. 4. RESTRISICI 6. Der udarbejdes skriftlige politikker og procedurer for at afdække og begrænse risikoen for, at de anerkendte teknikker til reduktion af kreditrisikoen, der anvendes af kreditinstituttet, viser sig at være mindre effektive end forventet. 5. KONCENTRATIONSRISICI 7. Der skal udarbejdes skriftlige politikker og procedurer for at afdække og begrænse koncentrationsrisici i forbindelse med engagementer med modparter, grupper af indbyrdes forbundne modparter og modparter, der opererer i samme økonomiske sektor eller geografiske område eller udbyder samme ydelse eller vare, anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker og navnlig store indirekte kreditengagementer (f.eks. med en enkelt sikkerhedsstiller). 6. RISICI I FORBINDELSE MED SECURITISATION 8. Risici hidrørende fra securitisationstransaktioner, som initieres eller finansieres af kreditinstitutter, vurderes og reduceres ved hjælp af passende politikker og procedurer for navnlig at sikre, at transaktionens økonomiske indhold afspejles fuldt ud i risikovurderingen og de ledelsesmæssige beslutninger. 9. Kreditinstitutter, som initierer revolverende securitisationstransaktioner, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse, udarbejder likviditetsplaner for at tage højde for virkningerne af såvel indfrielse ved udløb som førtidig indfrielse. 7. MARKEDSRISICI 10. Der implementeres politikker og processer til måling og forvaltning af alle væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici. 8. RENTERISICI, DER HIDRØRER FRA IKKE-HANDELSMÆSSIGE AKTIVITETER 11. Der indføres systemer til vurdering og håndtering af risikoen for potentielle ændringer af rentesatserne, som kan påvirke kreditinstituttets ikke-handelsmæssige aktiviteter. 9. OPERATIONELLE RISICI 12. Der implementeres politikker og procedurer for vurdering og håndtering af eksponeringen i forhold til operationelle risici, bl.a. i forbindelse med sjældne og meget alvorlige hændelser. Kreditinstitutterne præciserer, uden at dette berører definitionen i artikel 4, nr. 22, hvad der forstås ved operationel risiko med henblik på disse politikker og procedurer. 13. Kreditinstitutterne udarbejder beredskabs- og kontinuitetsplaner, som sikrer, at de kan videreføre driften og begrænse deres tab i tilfælde af alvorlige driftsforstyrrelser. 10. LIKVIDITETSRISICI 14. Kreditinstitutterne udarbejder politikker og procedurer for måling og styring af deres aktuelle og fremtidige nettofinansiering og nettofinansieringsbehov. Der opstilles alternative scenarier, og de antagelser, som beslutninger om nettofinansieringen baseres på, skal regelmæssigt tages op til revision. 15. Der udarbejdes beredskabsplaner til håndtering af likviditetskriser. -------------------------------------------------- BILAG VI STANDARDMETODEN DEL 1 Risikovægte 1. ENGAGEMENTER MED CENTRALREGERINGER ELLER CENTRALBANKER 1.1. Behandling 1. Engagementer med centralregeringer og centralbanker tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 2-7, en risikovægt på 100 %. 2. Med forbehold af punkt 3 risikovægtes engagementer med centralregeringer og centralbanker, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget eksternt kreditvurderingsinstitut ("ECAI"), i henhold til tabel 1, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til. Tabel 1 Kreditkvalitetstrin | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Risikovægt: | 0 % | 20 % | 50 % | 100 % | 100 % | 150 % | 3. Engagementer med Den Europæiske Centralbank vægtes med 0 %. 1.2. Engagementer i låntagerens nationale valuta 4. Engagementer med medlemsstaternes centralregeringer og centralbanker, som lyder på og er finansieret i centralregeringens og centralbankens nationale valuta, tillægges en risikovægtning på 0 %. 5. Fastsætter de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet, en lavere risikovægt end den, der er anført i punkt 1 og 2, for engagementer med deres centralregering og centralbank, når disse engagementer lyder på og er finansieret i national valuta, kan medlemsstaterne tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge sådanne engagementer samme risikovægt. 1.3. Anvendelse af kreditvurderinger fra eksportkreditagenturer 6. Eksportkreditagenturers kreditvurderinger anerkendes af de kompetente myndigheder, hvis en af nedenstående betingelser er opfyldt: a) der er tale om en konsensusbaseret risikoberegning foretaget af eksportkreditagenturer, der har tilsluttet sig OECD's vejledende retningslinjer for offentligt støttede eksportkreditter ("Arrangement on Guidelines for Officially Supported Export Credits"), eller b) eksportkreditagenturet offentliggør sine kreditvurderinger, agenturet anvender den metodologi, der er vedtaget af OECD, og kreditvurderingen knyttes til en af de otte minimumseksportkreditpræmier (MEIP), der er fastsat i OECD's metodologi. 7. Engagementer, hvor en kreditvurdering foretaget af et eksportkreditagentur er blevet anerkendt med henblik på risikovægtning, tillægges en risikovægt i henhold til tabel 2. Tabel 2 MEIP | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | Risiko-vægt | 0 % | 0 % | 20 % | 50 % | 100 % | 100 % | 100 % | 150 % | 2. ENGAGEMENTER MED REGIONALE REGERINGER ELLER LOKALE MYNDIGHEDER 8. Engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder risikovægtes, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 9-11, som engagementer med institutioner. Denne fremgangsmåde anvendes uafhængigt af den skønsmulighed, der er anført i artikel 80, stk. 3. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse. 9. Engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder behandles som engagementer med centralregeringen i det pågældende land, hvis der ikke er nogen forskel i risiko mellem disse engagementer, fordi de førstnævnte instanser har beføjelser til at inddrive midler, og hvis der findes særlige institutionelle bestemmelser, som reducerer risikoen for, at de misligholder deres forpligtelser. De kompetente myndigheder udarbejder og offentliggør listen over de regionale regeringer og lokale myndigheder, der skal risikovægtes på linje med centralregeringer. 10. Engagementer med kirker og religionssamfund oprettet som juridiske personer efter offentlig ret skal, såfremt de opkræver skatter i medfør af en ved lovgivning tildelt ret, behandles som engagement med regionale regeringer og lokale myndigheder, idet dog punkt 9 ikke finder anvendelse. I et sådant tilfælde og med henblik på artikel 89, stk. 1, litra a) er det muligt at få tilladelse til at lade afsnit V, kapitel 2, afdeling 3, underafdeling 1, finde anvendelse. 11. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet, engagementer med regionale regeringer og lokale myndigheder som engagementer med deres centralregering, kan medlemsstaterne tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge engagementer med sådanne regionale regeringer og lokale myndigheder samme risikovægt. 3. ENGAGEMENTER MED ADMINISTRATIVE ORGANER OG IKKE-PROFITSØGENDE FORETAGENDER 3.1. Behandling 12. Engagementer med administrative organer og ikke-profitsøgende foretagender tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 13-17, en risikovægt på 100 %. 3.2. Offentlige virksomheder 13. Engagementer med offentlige virksomheder tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 14-17, en risikovægt på 100 %. 14. Engagementer med offentlige virksomheder kan efter de kompetente myndigheders skøn behandles som engagementer med institutioner. De kompetente myndigheder udøver dette skøn uafhængigt af udøvelsen af det skøn, der er omhandlet i artikel 80, stk. 3. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse. 15. Under særlige omstændigheder kan engagementer med offentlige virksomheder behandles som engagementer med centralregeringen i det land, under hvis jurisdiktion de er etableret, hvis der efter de kompetente myndigheders opfattelse ikke er nogen risikoforskel mellem sådanne engagementer, fordi der foreligger en passende sikkerhed fra centralregeringens side. 16. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udnytter muligheden for at behandle engagementer med offentlige virksomheder som engagementer med institutioner eller som engagementer med centralregeringen i det land under hvis jurisdiktion, de er etableret, skal de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at anvende samme risikovægt for engagementer med sådanne offentlige virksomheder. 17. Behandler de kompetente myndigheder i et tredjeland, hvis tilsyns- og lovregler er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Fællesskabet, engagementer med offentlige virksomheder som engagementer med institutioner, kan medlemsstaterne tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge engagementer med sådanne offentlige virksomheder samme risikovægt. 4. ENGAGEMENTER MED MULTILATERALE UDVIKLINGSBANKER 4.1. Anvendelsesområde 18. Med henblik på artikel 78-83 betragtes Det Interamerikanske Investeringsselskab, Black Sea Trade and Development Bank og The Central American Bank for Economic Integration som multilaterale udviklingsbanker. 4.2. Behandling 19. Uden at dette berører bestemmelserne i punkt 20 og 21 behandles engagementer med multilaterale udviklingsbanker som engagementer med institutter i henhold til punkt 29-32. Reglerne i punkt 31, 32 og 37 om særbehandling af kortfristede engagementer finder ikke anvendelse. 20. Engagementer med følgende multilaterale udviklingsbanker tillægges en risikovægt på 0 %: a) Den Internationale Bank for Genopbygning og Økonomisk Udvikling b) Den Internationale Finansieringsinstitution c) Den Interamerikanske Udviklingsbank d) Den Asiatiske Udviklingsbank e) Den Afrikanske Udviklingsbank f) Europarådets Udviklingsbank g) Den Nordiske Investeringsbank h) Den Caraibiske Udviklingsbank i) Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling j) Den Europæiske Investeringsbank k) Den Europæiske Investeringsfond, og l) Organisationen for Multilaterale Investeringsgarantier. 21. Den tegnede, men ikke indbetalte kapitalandel i Den Europæiske Investeringsfond tillægges en risikovægtning på 20 %. 5. ENGAGEMENTER MED INTERNATIONALE ORGANISATIONER 22. Engagementer med følgende internationale organisationer tillægges en risikovægt på 0 %: a) Det Europæiske Fællesskab b) Den Internationale Valutafond c) Den Internationale Betalingsbank. 6. ENGAGEMENTER MED INSTITUTTER 6.1. Behandling 23. Risikovægtene for engagementer med institutter fastsættes ved anvendelse af en af de to metoder, der er beskrevet i punkt 26-27 og 29-32. 24. Med forbehold af de øvrige bestemmelser i punkt 23-39, risikovægtes engagementer med finansieringsinstitutter, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for meddelelse af tilladelse til og tilsyn med kreditinstitutter, og som er underlagt de samme tilsynskrav som kreditinstitutter, som engagementer med institutter. 6.2. Laveste risikovægt for engagementer med ikke-ratede institutter 25. Engagementer med et ikke-rated institut må ikke tillægges en lavere risikovægt end den, der anvendes for engagementer med den pågældende centralregering. 6.3. Metoden baseret på risikovægten for centralregeringen 26. Engagementer med institutter risikovægtes i forhold til det kreditkvalitetstrin, som engagementer med centralregeringen i det land, hvor instituttet er etableret, henføres til i henhold til tabel 3. Tabel 3 Kreditkvalitetstrin, som centralregeringen henføres til | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Engagementets risikovægt | 20 % | 50 % | 100 % | 100 % | 100 % | 150 % | 27. Risikovægten for engagementer med institutter, der er etableret i lande, hvor centralregeringen ikke er rated, må ikke overstige 100 %. 28. Engagementer med institutter med en oprindelig løbetid på tre måneder eller derunder risikovægtes med 20 %. 6.4. Kreditvurderingsmetoden 29. Engagementer med en oprindelig reel løbetid på over tre måneder med institutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 4, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til. Tabel 4 Kreditkvalitetstrin | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Risikovægt: | 20 % | 50 % | 50 % | 100 % | 100 % | 150 % | 30. Engagementer med ikke-ratede institutter tillægges en risikovægt på 50 %. 31. Engagementer med en oprindelig reel løbetid på tre måneder eller derunder med et institut, for hvilken der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 5, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til. Tabel 5 Kreditkvalitetstrin | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Risikovægt: | 20 % | 20 % | 20 % | 50 % | 50 % | 150 % | 32. Engagementer med en oprindelig reel løbetid på tre måneder eller derunder med ikke-ratede institutter tillægges en risikovægt på 20 %. 6.5. Samspillet med kortsigtede kreditvurderinger 33. Hvis metoden i punkt 29-32 anvendes på engagementer med institutter, resulterer det i følgende samspil med specifikke kortsigtede kreditvurderinger. 34. Foreligger der ikke en kortsigtet vurdering af engagementet, anvendes de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31, for alle engagementer med en restløbetid på højst tre måneder med institutter. 35. Foreligger der en kortsigtet vurdering, hvorefter der anvendes en mere fordelagtig risikovægt eller samme risikovægt som ved anvendelsen af de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31, anvendes den kortsigtede vurdering kun for det specifikke engagement. Andre kortfristede engagementer følger de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31. 36. Hvis der foreligger en kortsigtet vurdering, hvorefter der anvendes en mindre fordelagtig risikovægt end ved anvendelsen af de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer, der er anført i punkt 31, anvendes de almindelige regler om særbehandling af kortfristede engagementer ikke, og alle ikke-ratede kortfristede fordringer tillægges den risikovægt, der fremgår af den specifikke kortsigtede vurdering. 6.6. Kortfristede engagementer i låntagerens nationale valuta 37. Engagementer med institutter med en restløbetid på 3 måneder eller derunder, som lyder på og er finansieret i national valuta, kan, efter den kompetente myndigheds skøn, i forbindelse med metoderne i punkt 26 og 27 og i punkt 29-32, tillægges en risikovægt i kategorien lige under den særligt fordelagtige risikovægt, der er beskrevet i punkt 4 og 5, for engagementer med den pågældende centralregering. 38. Engagementer, som har en restløbetid på tre måneder eller derunder og lyder på og er finansieret i låntagerens nationale valuta, tillægges en risikovægt på mindst 20 %. 6.7. Investeringer i lovregulerede kapitalinstrumenter 39. Investeringer i aktier eller lovregulerede kapitalinstrumenter udstedt af institutter tillægges en risikovægt på 100 %, medmindre de fratrækkes egenkapitalen. 6.8. ECB's krav om mindstereserver 40. Hvis et engagement med et institut har form af mindstereserver, som kreditinstituttet skal holde ifølge krav fra ECB eller en medlemsstats centralbank, kan medlemsstaterne tillade, at det tillægges den risikovægt, der ville blive tillagt ved engagementer med den pågældende medlemsstats centralbank, forudsat at: a) reservernes holdes i overensstemmelse med Den Europæiske Centralbanks forordning (EF) nr. 1745/2003 af 12. december 2003 om anvendelse af mindstereserver [1] eller en senere forordning, der træder i stedet for denne, eller i overensstemmelse med nationale krav, der materielt fuldt ud svarer til nævnte forordning, og b) reserverne, i tilfælde af konkurs eller insolvens i det institut, hvor reserverne holdes, fuldt ud tilbagebetales rettidigt til kreditinstitutionen og ikke er til rådighed for opfyldelse af andre af instituttets forpligtelser. 7. ENGAGEMENTER MED ERHVERVSKUNDER 7.1. Behandling 41. Engagementer, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til følgende tabel, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til. Tabel 6 Kreditkvalitetstrin | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Risikovægt: | 20 % | 50 % | 100 % | 100 % | 150 % | 150 % | 42. Engagementer, for hvilke der ikke foreligger en sådan kreditvurdering, tillægges en risikovægt på 100 % eller den samme risikovægt som for den pågældende centralregering, idet den højeste vægt lægges til grund. 8. DETAILENGAGEMENTER 43. Engagementer, der opfylder kriterierne i artikel 79, stk. 2, skal tillægges en risikovægt på 75 %. 9. ENGAGEMENTER MED SIKKERHED I FAST EJENDOM 44. Engagementer, for hvilke der er stillet fuld sikkerhed i form af pant i fast ejendom, tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 45-60, en risikovægt på 100 %. 9.1. Engagementer med sikkerhed i form af pant i fast ejendom til beboelse 45. Engagementer eller en del af et engagement, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren eller den begunstigede ejer i tilfælde af personligt ejede investeringsselskaber, tillægges en risikovægt på 35 %. 46. Engagementer, som til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, tillægges en risikovægt på 35 %. 47. Engagementer med lejere i forbindelse med leasingtransaktioner vedrørende fast ejendom til beboelse, hvor kreditinstituttet er udlejer og lejeren har en købsoption, tillægges en risikovægt på 35 %, såfremt de kompetente myndigheder er tilfredse med, at kreditinstituttets engagement helt og fuldt er sikret af ejendomsretten til ejendommen. 48. De kompetente myndigheder skal i forbindelse med punkt 45-47, når de udøver deres skønsmulighed, sikre sig følgende: a) at den faste ejendoms værdi ikke i væsentlig grad afhænger af skyldners kreditkvalitet. Dette krav berører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker såvel ejendommens værdi som låntagerens betalingsevne b) at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms eller det underliggende projekts værdi, men snarere af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere c) at minimumskravene i bilag VIII, del 2, punkt 8, og værdiansættelsesreglerne i bilag VIII, del 3, punkt 62-65, er overholdt, og d) at den faste ejendoms værdi langt overstiger engagementernes værdi. 49. De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i punkt 48, litra b), for engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse i det pågældende land, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for ejerboliger i landet med tabsprocenter, der er tilstrækkelig lave til at berettige en sådan behandling. 50. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udøver skønsmuligheden i punkt 49, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge en risikovægt på 35 % for sådanne engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i fast ejendom til beboelse. 9.2. Engagementer med sikkerhed i form af pant i erhvervsejendomme 51. Engagementer eller en del af et engagement, som efter de kompetente myndigheders skøn og til deres tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved pant i kontor- eller andre forretningsejendomme i det pågældende land, kan tillægges en risikovægt på 50 %. 52. Engagementer, som efter de kompetente myndigheders skøn og til deres tilfredshed er helt og fuldt sikrede ved andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører kontor- eller andre forretningsejendomme, kan tillægges en risikovægt på 50 %. 53. Med forbehold af de kompetente myndigheders skøn kan engagementer, der vedrører ejendomsleasingtransaktioner i forbindelse med kontor- eller andre forretningsejendomme i det pågældende land, hvor kreditinstituttet er udlejer og lejeren har en købsoption, tillægges en risikovægt på 50 %, såfremt kreditinstituttets engagement til de kompetente myndigheders tilfredshed er helt og fuldt sikret i form af ejendomsretten til ejendommen. 54. Anvendelsen af punkt 51-53 forudsætter, at følgende betingelser er opfyldt: a) at den faste ejendoms værdi ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Dette krav berører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker såvel ejendommens værdi som låntagerens betalingsevne b) at risikoen for låntagerens vedkommende ikke i væsentlig grad afhænger af den underliggende ejendoms eller det underliggende projekts værdi, men snarere af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende kreditfacilitet må således ikke i væsentlig grad afhænge af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere, og c) at minimumskravene i bilag VIII, del 2, punkt 8, og værdiansættelsesreglerne i bilag VIII, del 3, punkt 62-65, er overholdt. 55. 50 %-vægtningen tillægges den del af lånet, der ikke overstiger en grænse, der er beregnet ud fra en af følgende betingelser: a) 50 % af den pågældende ejendoms markedsværdi b) 50 % af ejendommens markedsværdi eller 60 % af belåningsværdien, idet den laveste af disse værdier lægges til grund, i de medlemsstater, som ved love eller administrative bestemmelser har fastsat strenge kriterier for vurderingen af belåningsværdien. 56. For den del af lånet, der overstiger grænserne i punkt 55, anvendes en risikovægt på 100 %. 57. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udøver skønsmuligheden i punkt 51-53, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at anvende en risikovægt på 50 % for sådanne engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i erhvervsejendomme. 58. De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i punkt 54, litra b), for engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i erhvervsejendomme i det pågældende land, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked for erhvervsejendomme i landet med tabsprocenter, der ikke overstiger følgende grænser: a) tab som følge af låntagning med sikkerhed i erhvervsejendomme på op til 50 % af markedsværdien (eller eventuelt 60 % af belåningsværdien, såfremt denne værdi er lavest) overstiger ikke 0,3 % af de lån med sikkerhed i erhvervsejendomme, der i et givet år er uindfriede, og b) det samlede tab på långivning med sikkerhed i erhvervsejendomme må ikke overstige 0,5 % af de lån med sikkerhed i erhvervsejendomme, der i et givet år er uindfriede. 59. Hvis en af de grænser, der er anført i punkt 58, overskrides i et givet år, bortfalder retten til at anvende punkt 58 og den betingelse, der er anført i punkt 54, litra b), finder anvendelse, indtil betingelserne i punkt 58 er opfyldt i et efterfølgende år. 60. Når de kompetente myndigheder i en medlemsstat udøver skønsmuligheden i punkt 58, kan de kompetente myndigheder i en anden medlemsstat tillade deres egne kreditinstitutter at tillægge en risikovægt på 50 % for sådanne engagementer, der er helt og fuldt sikrede ved pant i erhvervsejendomme. 10. POSTER I RESTANCE 61. Uden at dette berører bestemmelserne i punkt 62-65, tillægges den usikrede del af poster, der har været i restance i over 90 dage, og som overskrider en tærskel, der defineres af de kompetente myndigheder, og som afspejler et rimeligt risikoniveau, en risikovægt på: a) 150 %, hvis værdireguleringerne andrager mindre end 20 % af den usikrede del af engagementets værdi efter regulering, og b) 100 %, hvis værdireguleringerne andrager mindst 20 % af den usikrede del af engagementets værdi efter regulering. 62. Med henblik på at definere den sikrede del af poster i restance anerkendes den samme sikkerhedsstillelse og garanti som for kreditrisikoreduktion. 63. Når der imidlertid ydes fuld sikkerhed for en post i restance ved hjælp af andre former for sikkerhedsstillelse end dem, der anerkendes til reduktion af kreditrisikoen, kan der efter de kompetente myndigheders skøn tillægges en risikovægt på 100 %, som baseres på strenge operationelle kriterier, for at sikre, at den stillede sikkerhed har den fornødne kvalitet, såfremt værdireguleringerne når op på 15 % af engagementets værdi efter regulering. 64. Engagementerne i punkt 45-50 tillægges en risikovægt på 100 % før værdiregulering, hvis de har været i restance i over 90 dage. Hvis værdireguleringerne udgør mindst 20 % af engagementernes værdi efter regulering, kan risikovægten for den resterende del af engagementet nedsættes til 50 % efter de kompetente myndigheders skøn. 65. Engagementerne i punkt 51-60 tillægges en risikovægt på 100 %, hvis de har været i restance i over 90 dage. 11. POSTER HENHØRENDE UNDER LOVMÆSSIGT FASTSATTE HØJRISIKOKATEGORIER 66. Engagementer, der er særligt risikobetonede, såsom investeringer i risikokapitalvirksomheder og i private aktier, tillægges efter de kompetente myndigheders skøn en risikovægt på 150 %. 67. De kompetente myndigheder kan tillade, at poster, som ikke er i restance og efter bestemmelserne i denne del vægtes med 150 %, og for hvilke der er foretaget værdireguleringer, tillægges en risikovægt på: a) 100 %, hvis værdireguleringerne andrager mindst 20 % af engagementets værdi efter regulering, og b) 50 %, hvis værdireguleringerne andrager mindst 50 % af engagementets værdi efter regulering. 12. ENGAGEMENTER I FORM AF DÆKKEDE OBLIGATIONER 68. Ved "dækkede obligationer" forstås de obligationer, der er defineret i artikel 22, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF og sikret ved et af følgende anerkendte aktiver: a) engagementer, som er indgået med eller garanteret af centralregeringer, centralbanker, offentlige virksomheder, regionale regeringer og lokale myndigheder i EU b) engagementer, som er indgået med eller garanteret af centralregeringer og centralbanker i ikke-medlemsstater, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag, og engagementer, som er indgået med eller garanteret af offentlige virksomheder, regionale regeringer og lokale myndigheder i ikke-medlemsstater, og som risikovægtes som engagementer med institutioner eller centralregeringer og centralbanker i overensstemmelse med henholdsvis punkt 8, 9, 14 eller 15 og henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag samt engagementer som omhandlet i dette punkt, der mindst kan henføres til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette bilag under forudsætning af, at de ikke overstiger 20 % af den nominelle værdi af udestående dækkede obligationer fra udstedende institutter c) engagementer indgået med institutioner, der henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag. Den samlede eksponering af denne art må ikke overstige 15 % af den nominelle værdi af det udstedende kreditinstituts udestående dækkede obligationer. Engagementer, som skyldes overførsel og forvaltning af midler fra låntagere eller fra likvidationer af låntagere, der har optaget lån med sikkerhed i fast ejendom, til indehavere af dækkede obligationer, er ikke omfattet af grænsen på 15 %. Engagementer indgået med institutioner i EU med en løbetid på under 100 dage er ikke omfattet af trin 1-kravet, men disse institutioner skal mindst kunne henføres til kreditkvalitetstrin 2 som fastsat i dette bilag d) lån med sikkerhed i fast ejendom til beboelse eller i andele i finske boligselskaber, jf. punkt 46, op til den laveste værdi af panterettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi; eller med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af franske "fonds communs de créances" eller tilsvarende securitisationsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som foretager securitisation i forbindelse med engagementer i fast ejendom til beboelse, forudsat at mindst 90 % af aktiverne i sådanne fonds communs de créances eller tilsvarende securitisationsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, består af panterettigheder, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til den laveste værdi, der forfalder via andelene, det nominelle beløb af pantrettighederne og 80 % af de pantsatte ejendommes værdi, og såfremt andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag, hvor sådanne andele ikke overstiger 20 % af den nominelle værdi af det udestående beløb. Engagementer, som skyldes overførsel og forvaltning af midler eller midler fra låntageres indfrielse af lån med sikkerhed i pantsatte ejendomme eller i privilegerede andele eller værdipapirer er ikke omfattet ved beregningen af grænsen på 90 % e) lån med sikkerhed i erhvervsejendomme eller i andele i finske boligselskaber, jf. punkt 52, op til den laveste værdi af pantrettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi; eller med sikkerhed i privilegerede andele udstedt af franske fonds communs de créances eller tilsvarende securitisationsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, og som foretager securitisation i forbindelse med engagementer i erhvervsejendomme, forudsat at mindst 90 % af aktiverne i sådanne fonds communs de créances eller tilsvarende securitisationsenheder, der er underlagt en medlemsstats lovgivning, består af panterettigheder, der er sammenlagt med alle tidligere panterettigheder op til den laveste værdi, der forfalder via andelene, det nominelle beløb af pantrettighederne og 60 % af de pantsatte ejendommes værdi, og såfremt andelene kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag, hvor sådanne andele ikke overstiger 20 % af den nominelle værdi af det udestående beløb. De kompetente myndigheder kan anerkende lån med sikkerhed i erhvervsejendomme, hvor belåningsprocenten på 60 forhøjes til højst 70, hvis værdien af de samlede aktiver, der stilles som sikkerhed for de dækkede obligationer, overstiger det udestående nominelle beløb af disse obligationer med mindst 10 %, og obligationsindehavernes fordringer opfylder de retssikkerhedskrav, der er anført i bilag VIII. Obligationsindehavernes fordringer fyldestgøres forud for de øvrige panthaveres fordringer. Engagementer, som skyldes overførsel og forvaltning af midler eller midler fra låntageres indfrielse af lån med sikkerhed i pantsatte ejendomme eller i privilegerede andele eller værdipapirer er ikke være omfattet ved beregningen af grænsen på 90 %, eller f) lån med sikkerhed i skibe, hvor panterettighederne sammenlagt med eventuelle tidligere panterettigheder udgør højst 60 % af det pantsatte skibs værdi. Med henblik herpå omfatter udtrykket "sikret" situationer, hvor de i litra a) — f) beskrevne aktiver ifølge lovgivningen udelukkende anvendes til at beskytte obligationsejerne mod tab. Indtil 31. december 2010 finder 20 %-grænsen for de privilegerede andele, der er udstedt af franske fonds communs de créances eller tilsvarende securitisationsenheder som specificeret i litra d) og e), ikke anvendelse, forudsat at disse privilegerede andele har en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, der er den gunstigste kreditvurderingskategori, som dette ECAI har med hensyn til dækkede obligationer. Inden udløbet af denne periode skal denne undtagelse revurderes, og på grundlag af denne vurdering kan Kommissionen i givet fald forlænge perioden efter proceduren i artikel 151, stk. 2, med eller uden en yderligere revisionsbestemmelse. Indtil 31. december 2010 kan de 60 %, der er anført i litra f), erstattes med 70 %. Inden udgangen af denne periode skal denne undtagelse revurderes, og på grundlag af denne vurdering kan Kommissionen i givet fald forlænge perioden efter proceduren i artikel 151, stk. 2, med eller uden en yderligere revisionsbestemmelse. 69. Kreditinstitutterne skal i forbindelse med dækkede obligationer med sikkerhed i fast ejendom overholde minimumskravene i bilag VIII, del 2, punkt 8, og værdiansættelsesreglerne i bilag VIII, del 3, punkt 62-65. 70. Uanset bestemmelserne i punkt 68 og 69 kan dækkede obligationer, som falder ind under definitionen i artikel 22, stk. 4, i direktiv 85/611/EØF og er udstedt inden den 31. december 2007, også omfattes af reglerne om særbehandling indtil forfaldstidspunktet. 71. Risikovægten for dækkede obligationer fastsættes på grundlag af den risikovægt, der tillægges privilegerede usikrede engagementer med det kreditinstitut, der har udstedt dem. Der gælder følgende sammenhæng mellem risikovægtene: a) hvis engagementer med kreditinstituttet risikovægtes med 20 %, risikovægtes dækkede obligationer med 10 % b) hvis engagementer med kreditinstituttet risikovægtes med 50 %, risikovægtes dækkede obligationer med 20 % c) hvis engagementer med kreditinstituttet risikovægtes med 100 %, risikovægtes dækkede obligationer med 50 %, og d) hvis engagementer med kreditinstituttet risikovægtes med 150 %, risikovægtes dækkede obligationer med 100 %. 13. POSTER, DER REPRÆSENTERER SECURITISATIONSPOSITIONER 72. Risikovægtede værdier af engagementer vedrørende securitisationspositioner fastsættes i overensstemmelse med artikel 94-101. 14. KORTSIGTEDE ENGAGEMENTER MED KREDITINSTITUTTER OG VIRKSOMHEDER 73. Kortsigtede engagementer med kreditinstitutter eller virksomheder, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 7, der viser de kompetente myndigheders fordeling af de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger på seks trin på en kreditkvalitetsskala. Tabel 7 Kreditkvalitetstrin | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Risikovægt: | 20 % | 50 % | 100 % | 150 % | 150 % | 150 % | 15. ENGAGEMENTER MED INSTITUTTER FOR KOLLEKTIV INVESTERING I VÆRDIPAPIRER 74. Engagementer med institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) tillægges, uden at dette berører bestemmelserne i punkt 75-81, en risikovægt på 100 %. 75. Engagementer med investeringsinstitutter, for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et udpeget ECAI, risikovægtes i henhold til tabel 8, der bygger på de kompetente myndigheders bestemmelse af, hvilket af de seks trin på kreditkvalitetsskalaen de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger skal henføres til. Tabel 8 Kreditkvalitetstrin | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | Risikovægt: | 20 % | 50 % | 100 % | 100 % | 150 % | 150 % | 76. Betragter de kompetente myndigheder en position i et investeringsinstitut som særligt risikobetonet, skal de kræve, at denne position tillægges en risikovægt på 150 %. 77. Kreditinstitutterne kan som anført i punkt 79-81 fastsætte risikovægten for et investeringsinstitut, såfremt følgende anerkendelseskriterier er opfyldt: a) investeringsinstituttet ledes af et selskab, der er undergivet en medlemsstats tilsyn, og følgende krav med forbehold af kreditinstituttets kompetente myndigheds godkendelse er overholdt: i) de ledes af et selskab, som er undergivet et tilsyn, der anses for at svare til det, der er fastlagt i Fællesskabets lovgivning, og ii) der sikres det fornødne samarbejde mellem de kompetente myndigheder b) det oplyses i investeringsinstituttets prospekt eller i et tilsvarende dokument: i) hvilke kategorier af aktiver investeringsinstituttet har ret til at investere i, og ii) hvilke investeringsgrænser der anvendes, såfremt sådanne er fastsat, og hvordan de er beregnet, og c) investeringsinstituttet aflægger beretning om sin virksomhed mindst én gang årligt, således at det er muligt at vurdere dets aktiver og passiver, indtægter og transaktioner i den periode, beretningen dækker. 78. Hvis en kompetent myndighed anerkender et investeringsinstitut i et tredjeland som anført i punkt 77, litra a), kan en kompetent myndighed i en anden medlemsstat basere sig på denne anerkendelse uden selv at foretage en vurdering. 79. Har kreditinstituttet kendskab til et investeringsinstituts underliggende engagementer, kan det i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 78-83, lade disse underliggende engagementer indgå i beregningen af den gennemsnitlige risikovægt for investeringsinstituttet. 80. Har kreditinstituttet ikke kendskab til de underliggende engagementer i et investeringsinstitut, kan det beregne den gennemsnitlige risikovægt for dette investeringsinstitut i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 78-83. Det antages i den forbindelse, at investeringsinstituttet først investerer så meget, som det har tilladelse til, i de engagementsklasser, hvor kapitalkravet er højest, og dernæst investerer i de lavere kategorier, indtil den øvre investeringsgrænse er nået. 81. Kreditinstitutter kan i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 79 og 80, gøre brug af en tredjemand til at beregne og indberette en risikovægt for investeringsinstituttet, forudsat at beregningens og indberetningens nøjagtighed er tilstrækkelig sikret. 16. ANDRE POSTER 16.1. Behandling 82. Materielle aktiver i henhold til artikel 4, stk. 10, i direktiv 86/635/EØF tillægges en risikovægt på 100 %. 83. Periodeafgrænsningsposter, hvor kreditinstituttet ikke er i stand til at bestemme modparten i overensstemmelse med direktiv 86/635/EØF, tillægges en risikovægt på 100 %. 84. Likvide midler under overførsel tillægges en risikovægt på 20 %. Kassebeholdning og tilsvarende likvide midler tillægges en risikovægt på 0 %. 85. Medlemsstaterne kan tillade en risikovægt på 10 % for engagementer med kreditinstitutter, som er specialiseret i interbankmarkeder og markeder for offentlig gæld i hjemlandet, og som er underkastet nøje tilsyn af de kompetente myndigheder, når de nævnte aktivposter er helt og fuldt garanteret til hjemlandets kompetente myndigheders tilfredshed ved en kombination af aktivposter, som vægtes med 0 eller 20 % og er anerkendt af myndighederne som passende sikkerhed. 86. Beholdninger af aktier og andre kapitalinteresser tillægges en risikovægt på mindst 100 %, medmindre de fratrækkes egenkapitalen. 87. Guldbarrer, der opbevares i egne boksanlæg eller hos tredjemand, tillægges, for så vidt de understøttes af indskud i guld, en risikovægt på 0 %. 88. I tilfælde af salgs- og tilbagekøbsaftaler samt køb i henhold til terminskontrakt anvendes risikovægten for de omhandlede aktiver og ikke for modparterne. 89. Hvis et kreditinstitut yder kreditbeskyttelse for en række engagementer, således at den n'te misligholdelse i forbindelse med disse engagementer bevirker, at betalingen forfalder, hvorved kontrakten bringes til ophør, tillægges de risikovægte, der er anført i artikel 94-101, forudsat at der er foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet med hjælp fra et anerkendt ECAI. Er produktet ikke vurderet af et anerkendt ECAI, aggregeres risikovægtene for samtlige engagementer i kurven med undtagelse af n-1-engagementer op til højst 1250 %, hvorefter de multipliceres med den nominelle værdi af den beskyttelse, der ydes af kreditderivatet, for at nå frem til den risikovægtede værdi af aktiverne. De n-1-engagementer, der ikke indgår i aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de engagementer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige engagementer i aggregeringen. DEL 2 Anerkendelse af eksterne kreditvurderingsinstitutter og konvertering af deres kreditvurderinger 1. METODOLOGI 1.1. Objektivitet 1. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at den metodologi, der danner grundlag for kreditvurderingerne, er stringent, systematisk og tidsmæssigt sammenhængende, og at den valideres på baggrund af den historiske erfaring. 1.2. Uafhængighed 2. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at metodologien friholdes for ydre politiske påvirkninger eller begrænsninger og for økonomisk pres, der kan indvirke på kreditvurderingen. 3. De kompetente myndigheder tager stilling til, om ECAI'ets metodologi er uafhængig, ved hjælp af en række faktorer, heriblandt: a) ECAI'ets ejer- og organisationsstruktur b) ECAI'ets økonomiske ressourcer c) ECAI'ets personale og ekspertise, og d) ECAI'ets ledelse. 1.3. Løbende kontrol 4. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at ECAI'er løbende reviderer deres kreditvurderinger og tilpasser dem til ændringer i den finansielle situation. Vurderingerne revideres efter alle vigtige begivenheder og mindst én gang om året. 5. Inden de kompetente myndigheder giver deres godkendelse, skal de kontrollere, at der for hvert enkelt markedssegment benyttes en vurderingsmetodologi, som bl.a. bygger på følgende standarder: a) der foretages en nærmere efterprøvning ("backtesting") mindst én gang om året b) de kompetente myndigheder sikrer sig, at ECAI'et foretager regelmæssige revideringer, og c) de kompetente myndigheder kan ved henvendelse til ECAI'et få oplyst, hvilke kontakter det har haft med den overordnede ledelse i de enheder, det rater. 6. De kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at ECAI'erne øjeblikkeligt underretter dem om alle væsentlige ændringer af den metodologi, der danner grundlag for kreditvurderingerne. 1.4. Gennemsigtighed og offentliggørelse 7. De kompetente myndigheder skal træffe passende foranstaltninger til at sikre, at principperne i den metodologi, ECAI'et benytter, når det udarbejder kreditvurderinger, gøres offentligt tilgængelige, således at alle potentielle brugere bliver i stand til at bedømme, om disse vurderinger foretages på en fornuftig måde. 2. INDIVIDUELLE KREDITVURDERINGER 2.1. Troværdighed og markedsaccept 8. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at ECAI'ernes individuelle kreditvurderinger opfattes som troværdige og pålidelige hos brugerne af disse kreditvurderinger. 9. De kompetente myndigheder skal bedømme vurderingernes troværdighed ved hjælp af en række faktorer, heriblandt: a) ECAI'ets markedsandel b) ECAI'ets indtægter og i mere overordnet forstand dets økonomiske ressourcer c) hvorvidt den pågældende rating anvendes til prissætning, og d) hvorvidt mindst to kreditinstitutter gør brug af ECAI's rating til individuelle kreditvurderinger ved emission af obligationer og/eller vurdering af kreditrisici. 2.2. Gennemsigtighed og offentliggørelse 10. De kompetente myndigheder skal kontrollere, at individuelle kreditvurderinger som et minimum gøres tilgængelige på samme vilkår for alle kreditinstitutter, der har en legitim interesse i disse individuelle kreditvurderinger. 11. De kompetente myndigheder skal navnlig kontrollere, at individuelle kreditvurderinger på samme vilkår som for tilsvarende indenlandske parter er tilgængelige for ikke-indenlandske kreditinstitutter, der har en legitim interesse i disse individuelle kreditvurderinger. 3. "KONVERTERING" 12. De kompetente myndigheder skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver enkelt kreditvurdering, tage hensyn til kvantitative faktorer såsom den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. Hvis det pågældende ECAI er nystiftet eller kun har indsamlet få data om misligholdelser, skal de kompetente myndigheder anmode det om at oplyse, hvad det anser for at være den langsigtede misligholdelsesrate for alle poster med samme kreditvurdering. 13. De kompetente myndigheder skal for at kunne sondre mellem de relative risikograder, der fremkommer ved hver enkelt kreditvurdering, tage hensyn til kvalitative faktorer, heriblandt hvilken gruppe af udstedere ECAI'et dækker, hvilke kreditvurderinger ECAI'et foretager, hvad den enkelte kreditvurdering indeholder, og hvordan ECAI'et definerer misligholdelse. 14. De kompetente myndigheder skal sammenligne misligholdelsesraten for hver enkelt kreditvurdering, der er foretaget af det konkrete ECAI, med en benchmark baseret på den misligholdelsesrate, som andre ECAI'er har registreret for en udstedergruppe, der efter de kompetente myndigheders opfattelse repræsenterer en tilsvarende kreditrisiko. 15. Finder de kompetente myndigheder, at den misligholdelsesrate, som et konkret ECAI har registreret ved en kreditvurdering, til stadighed er betydeligt højere end benchmarken, skal disse myndigheder henføre ECAI'ets kreditvurdering til et højere kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen. 16. Hvis de kompetente myndigheder har forhøjet den risikovægt, som et konkret ECAI har fastsat i forbindelse med en bestemt kreditvurdering, og ECAI'et godtgør, at den misligholdelsesrate, der er registreret ved denne kreditvurdering, ikke længere til stadighed er betydeligt højere end benchmarken, kan de kompetente myndigheder beslutte at flytte ECAI'ets kreditvurdering tilbage til det oprindelige kreditkvalitetstrin på kreditkvalitetsskalaen. DEL 3 Anvendelse af kreditvurderinger fra eksterne kreditvurderingsinstitutter til fastlæggelse af risikovægte 1. BEHANDLING 1. Et kreditinstitut kan udnævne et eller flere anerkendte ECAI'er til fastsættelse af risikovægte for aktivposter og ikke-balanceførte poster. 2. Et kreditinstitut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et anerkendt ECAI for en bestemt kategori af poster, skal anvende disse kreditvurderinger konsekvent for alle engagementer inden for denne kategori. 3. Et kreditinstitut, der beslutter at anvende kreditvurderinger udarbejdet af et anerkendt ECAI, skal anvende dem vedvarende og konsekvent over tid. 4. Kreditinstituttet kan kun anvende kreditvurderinger fra ECAI'er, hvis de indbefatter samtlige beløb, dvs. både hovedstolen og de renter, der er påløbet. 5. Hvis der for en rated post kun foreligger én kreditvurdering fra et udpeget ECAI, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post. 6. Hvis der foreligger to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, og disse kreditvurderinger opstiller to forskellige risikovægte for en rated post, tillægges den højeste risikovægt. 7. Hvis der for en rated post foreligger mere end to kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er, skal de to vurderinger, der resulterer i de to laveste risikovægte, lægges til grund. Hvis de to laveste risikovægte afviger fra hinanden, tillægges den højeste risikovægt. Hvis de to laveste risikovægte er ens, tillægges denne risikovægt. 2. KREDITVURDERING AF UDSTEDERE OG EMISSIONER 8. Foreligger der en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer engagementet, indgår i, skal denne kreditvurdering anvendes til fastsættelse af risikovægten for denne post. 9. Når der ikke foreligger en umiddelbart anvendelig kreditvurdering for en bestemt post, men der foreligger en kreditvurdering for et specifikt emissionsprogram eller en specifik emissionsfacilitet, som den post, der repræsenterer engagementet, ikke indgår i, eller der foreligger en generel kreditvurdering af udstederen, skal denne kreditvurdering anvendes, hvis den resulterer i en højere risikovægt, end der ellers ville opnås, eller hvis den resulterer i en lavere risikovægt, og det pågældende engagement i alle henseender rangerer pari passu eller anses for privilegeret i forhold til det specifikke emissionsprogram eller den specifikke emissionsfacilitet eller i givet fald i forhold til den pågældende udsteders privilegerede usikrede engagementer. 10. Punkt 8 og 9 er ikke til hinder for anvendelsen af punkt 68-71 i del 1. 11. Kreditvurderinger af udstedere, der tilhører en koncern, kan ikke anvendes som kreditvurderinger af andre udstedere inden for samme koncern. 3. LANGSIGTEDE OG KORTSIGTEDE KREDITVURDERINGER 12. Kortsigtede kreditvurderinger kan kun anvendes på kortfristede aktivposter og poster under stregen i forbindelse med engagementer med institutter og virksomheder. 13. En kortsigtet kreditvurdering finder kun anvendelse på den post, som den kortsigtede kreditvurdering omhandler, og må ikke benyttes til beregning af risikovægte for andre poster. 14. Uanset bestemmelserne i punkt 13 vil det, hvis en facilitet med kortsigtet rating tillægges en risikovægt på 150 %, medføre, at alle ikke-ratede usikrede engagementer med den pågældende låntager også tillægges en risikovægt på 150 % uden hensyn til, om disse engagementer er kortfristede eller langfristede. 15. Uanset bestemmelserne i punkt 13 vil intet ikke-rated kortfristet engagement kunne tillægges en risikovægt på under 100 %, hvis en facilitet med kortsigtet rating tillægges en risikovægt på 50 %. 4. POSTER I NATIONAL OG UDENLANDSK VALUTA 16. En kreditvurdering, som vedrører en post, der er denomineret i skyldnerens nationale valuta, kan ikke anvendes til beregning af en risikovægt for et andet engagement med samme låntager, når dette engagement er denomineret i udenlandsk valuta. 17. Uanset bestemmelserne i punkt 16 kan de kompetente myndigheder, når et engagement vedrører et kreditinstituts involvering i et lån, som er bevilget af en multinational udviklingsbank, der har status af privilegeret kreditor på markedet, tillade, at kreditvurderingen af låntagerens post i national valuta anvendes til fastsættelse af en risikovægt. [1] EUT L 250 af 2.10.2003, s. 10. -------------------------------------------------- BILAG VII METODEN MED INTERNE RATINGS DEL 1 Risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab 1. BEREGNING AF RISIKOVÆGTEDE VÆRDIER AF ENGAGEMENTER I RELATION TIL KREDITRISIKO 1. Medmindre andet er bestemt, fastsættes inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse ("probability of default" (PD)), tab i tilfælde af misligholdelse ("loss given default" (LGD)) og løbetid ("maturity" (M)) som anført i del 2, mens engagementets værdi fastsættes som anført i del 3. 2. De enkelte engagementers risikovægtede værdi beregnes efter følgende formler: 1.1. Risikovægtede værdier af engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker 3. Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5-9 beregnes de risikovægtede værdier af engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker efter følgende formler: Korrelation (R) = 0.12 × - 50 PD / + 0.24 1 - EXP 1 - EXP - 50 Amortisationsfaktor (b) = 0.11852 - 0.05478 * lnPD2 Risikovægt (RW) = + R / 1 - 1.5 b -1*1 + M - 2.5*b*12.5*1.06 N(x) angiver den kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x). G(z) angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x)= z). Hvis PD = 0, er RW: 0. Hvis PD = 1: - ved misligholdte engagementer, hvor kreditinstitutterne anvender LGD værdierne i del 2, punkt 8, er RW:0, og - ved misligholdte engagementer, hvor kreditinstitutterne anvender egne estimater for LGD, er RW: Max{0,12.5* (LGD-ELBE)} hvor ELBE er kreditinstituttets bedste estimat for forventet tab på det misligholdte engagement i overensstemmelse med dette bilags del 4, punkt 80. Værdien af det risikovægtede engagement = RW * engagementets værdi 4. De risikovægtede værdier af hvert enkelt engagement, der opfylder kravene i bilag VIII, del 1, punkt 29 og bilag VIII, del 2, punkt 22, kan justeres efter følgende formel: Værdien af det risikovægtede engagement = RW * engagementets værdi * (0,15 + 160*PDpp). PDpp = sandsynlighed for misligholdelse (PD) for udbyderen af kreditrisikoafdækningen RW beregnes ved hjælp af den relevante risikovægtformel, der er anført i punkt 3, for engagementet, sandsynlighed for misligholdelse (PD) for skyldneren og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for et sammenligneligt direkte engagement med udbyderen af kreditrisikoafdækningen. Amortisationsfaktoren (b) beregnes på grundlag af sandsynligheden for misligholdelse (PD) for udbyderen af kreditrisikoafdækningen eller sandsynligheden for misligholdelse (PD) for skyldneren afhængig af, hvilken værdi der er lavest. 5. For engagementer med virksomheder, som tilhører en koncern, hvis samlede årsomsætning er på under 50 mio. EUR, kan kreditinstitutterne anvende følgende korrelationsformel til beregning af risikovægtene for erhvervsengagementer. S står i denne formel for den samlede årsomsætning i mio. EUR, hvor 5 mio. EUR <= S <= 50 mio. EUR. Hvis den registrerede omsætning er på under 5 mio. EUR, sættes den til 5 mio. EUR. For erhvervede fordringer svarer den samlede årsomsætning til det vægtede gennemsnit af de enkelte engagementer i puljen. Korrelation (R) = 1 - EXP 1 - EXP 1 - -50 PD / 1 - / 45 Kreditinstitutter skal lægge koncernens samlede aktiver til grund i stedet for den samlede årsomsætning, hvis den samlede årsomsætning ikke udgør en relevant indikator for virksomhedens størrelse, og de samlede aktiver udgør en mere relevant indikator end den samlede årsomsætning. 6. Hvis kreditinstituttet i forbindelse med specialiserede udlånsengagementer ikke kan godtgøre, at dets estimater af sandsynligheden for misligholdelse opfylder de minimumskrav, der er anført i del 4, skal det fastsætte risikovægte for disse engagementer i henhold til tabel 1. Tabel 1: Restløbetid | kategori 1 | kategori 2 | kategori 3 | kategori 4 | kategori 5 | Under 21/2 år | 50 % | 70 % | 115 % | 250 % | 0 % | 21/2 år eller derover | 70 % | 90 % | 115 % | 250 % | 0 % | De kompetente myndigheder kan tillade, at kreditinstitutter som hovedregel fastsætter særligt fordelagtige risikovægte på 50 % for engagementer i kategori 1 og en risikovægt på 70 % for engagementer i kategori 2, forudsat at kreditinstitutternes emissions- og andre risikokarakteristika berettiger en placering i den relevante kategori. Kreditinstitutterne skal ved fastsættelsen af risikovægte for specialiserede udlånsengagementer tage hensyn til følgende faktorer: den finansielle styrke, det politiske og lovgivningsmæssige miljø, transaktionernes og/eller aktivernes art, garantistillerens og virksomhedens styrke samt eventuelle indtægter fra offentlig-private partnerskaber og værdipapirporteføljen. 7. Med hensyn til deres erhvervede fordringer på selskaber skal kreditinstitutter opfylde de minimumskrav, der er angivet i del 4, punkt 105-109. I forbindelse med erhvervede fordringer på selskaber, der også opfylder betingelserne i punkt 14, kan standarderne i del 4 for risikokvantificering af detailengagementer anvendes, hvis det ville være urimeligt belastende for et kreditinstitut at benytte de standarder for risikokvantificering af erhvervsengagementer, der er fastsat i del 4. 8. Når der er tale om erhvervede fordringer på selskaber, kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, eller fuld eller delvis sikkerhedsstillelse for første del af et tab som følge af misligholdelse, udvandingstab eller begge dele behandles som "first-loss"-positioner som led i IRB-securitisationsrammerne. 9. Hvis et kreditinstitut yder kreditbeskyttelse for en række engagementer, således at den n'te misligholdelse i forbindelse med disse engagementer bevirker, at betalingen forfalder, hvorved kontrakten bringes til ophør, anvendes de risikovægte, der er anført i artikel 94‐101, forudsat at der er foretaget en ekstern kreditvurdering af produktet med hjælp fra et anerkendt ECAI. Er produktet ikke vurderet af et anerkendt ECAI, aggregeres risikovægtene for samtlige engagementer i kurven med undtagelse af n-1-engagementer, hvor summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og af det risikovægtede engagement ikke overstiger den nominelle værdi af den beskyttelse, der ydes af kreditderivatet, multipliceret med 12,5. De n-1-engagementer, der ikke indgår i aggregeringen, fastsættes således, at de indbefatter de engagementer, der hver især resulterer i en lavere risikovægtet værdi end den risikovægtede værdi af samtlige engagementer i aggregeringen. 1.2. Risikovægtede værdier af detailengagementer 10. Med forbehold af punkt 12 og 13 beregnes de risikovægtede værdier af detailengagementer efter følgende formler: Korrelation (R) = 0.03 × -35 PD / + 0.16 1 - EXP 1 - EXP -35 Risikovægt (RW) = LGD N G R / G - PD LGD 1 - 1.5 b 1 + b *12.5*1.06 N(x) angiver den kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. sandsynligheden for, at en normalfordelt stokastisk variabel med middelværdi 0 og varians 1 er mindre end eller lig med x). G(z) angiver den inverse kumulative fordelingsfunktion for en normeret normalfordelt stokastisk variabel (dvs. den x-værdi, for hvilken det gælder, at N(x)= z). Hvis sandsynlighed for misligholdelse (PD) = 1 (misligholdt engagement), er RW: Max{0,12.5 *(LGD‐ELBE)} hvor ELBE er kreditinstituttets bedste estimat for forventet tab på det misligholdte engagement i overensstemmelse med dette bilags del 4, punkt 80. Værdien af det risikovægtede engagement = RW * engagementets værdi 11. De risikovægtede værdier af hvert enkelt engagement med mindre og mellemstore foretagender som defineret i artikel 86, stk. 4, som opfylder kravene i bilag VIII, del 1, punkt 29 og bilag VIII, del 2, punkt 22, kan beregnes i overensstemmelse med punkt 4. 12. For detailengagementer med sikkerhed i fast ejendom benyttes en korrelation (R) på 0,15 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i punkt 10. 13. For de kvalificerede revolverende detailengagementer, der er defineret i litra a) - e), benyttes en korrelation (R) på 0,04 i stedet for den værdi, der beregnes med korrelationsformlen i punkt 10. Engagementer betegnes som kvalificerede revolverende detailengagementer med kvalificerede udstedere, hvis de opfylder følgende betingelser: a) engagementerne er indgået med enkeltpersoner b) engagementerne er revolverende og usikrede, og de kan umiddelbart opsiges uden betingelser af kreditinstituttet, hvis de ikke udnyttes med det samme (revolverende engagementer defineres i denne forbindelse som engagementer, hvor tilgodehavender hos kunder varierer alt efter, hvor meget disse kunder vælger at låne eller betale tilbage, op til den grænse, kreditinstituttet har fastsat). Uudnyttede lånetilsagn kan opsiges uden betingelser, hvis vilkårene herfor sætter kreditinstituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning c) engagementet med hver enkelt person i delporteføljen udgør højst 100000 EUR d) kreditinstituttet er i stand til at godtgøre, at korrelationsformlen i dette punkt kun anvendes i forbindelse med porteføljer, hvor tabsprocenterne udviser lav volatilitet set i forhold til de gennemsnitlige tabsprocenter, navnlig i det interval, hvor sandsynligheden for misligholdelse er mindst. De kompetente tilsynsmyndigheder undersøger den relative volatilitet med hensyn til tabsprocenter i de revolverende delporteføljer med kvalificerede udstedere på detailmarkedet samt den samlede revolverende portefølje med kvalificerede udstedere på detailmarkedet og har til hensigt at udveksle oplysninger om særlige karakteristika for tab på revolverende engagementer med kvalificerede udstedere på detailmarkedet i de forskellige lande, og e) den kompetente myndighed finder det foreneligt med delporteføljens grundlæggende risikokarakteristika at behandle engagementet som et revolverende engagement med en kvalificeret udsteder på detailmarkedet. Som undtagelse fra litra b) kan de kompetente myndigheder se bort fra kravet om, at engagement skal være usikret, når det drejer sig om sikrede kreditfaciliteter, der er forbundet med en lønkonto. I så fald medregnes de beløb, der stammer fra sikkerhedsstillelsen, ikke i tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimatet. 14. Erhvervede fordringer skal for at kunne behandles som lån på detailmarkedet opfylde de minimumskrav, der er anført i del 4, punkt 105-109, samt følgende betingelser: a) kreditinstituttet har købt fordringerne af udenforstående tredjemænd, og dets engagement med låntageren for den pågældende fordring indebærer ingen risici, der direkte eller indirekte udgår fra kreditinstituttet selv b) de erhvervede fordringer opstår på uafhængig basis mellem sælgeren og låntageren. Mellemværender mellem virksomheder i samme koncern og mellem virksomheder ved hjælp af modkontering kan ikke uden videre behandles på den pågældende måde c) det købende kreditinstitut har ret til det samlede provenu af de erhvervede fordringer eller til en forholdsmæssig andel af provenuet, og d) porteføljen af erhvervede fordringer er tilstrækkelig diversificeret. 15. Ved erhvervede fordringer kan købsrabatter, der kan tilbagebetales, fuld eller delvis sikkerhedsstillelse som "first-loss"-sikring som følge af misligholdelse, tab som følge af udvanding eller begge dele behandles som "first-loss"-positioner som led i IRB-securitisationsrammerne. 16. I forbindelse med blandede puljer af erhvervede fordringer på detailmarkedet, hvor de købende kreditinstitutter ikke er i stand til at adskille engagementer med sikkerhed i fast ejendom og revolverende detailengagementer med kvalificerede udstedere fra andre detailengagementer, anvendes den funktion til beregning af risikovægten for kunder på detailmarkedet, der resulterer i det højeste kapitalkrav for disse engagementer. 1.3. Risikovægtede værdier af aktiepositioner 17. Kreditinstitutterne kan anvende forskellige metoder for forskellige porteføljer, såfremt kreditinstitutterne selv anvender forskellige metoder internt. Hvis et kreditinstitut anvender forskellige metoder, skal det godtgøre over for de kompetente myndigheder, at disse metoder er valgt på et konsistent grundlag og ikke bunder i regelarbitrage. 18. De kompetente myndigheder kan uanset bestemmelserne i punkt 17 tillade, at der fastsættes risikovægtede værdier for aktiepositioner med accessoriske servicevirksomheder efter reglerne om behandling af andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser. 1.3.1. Den forenklede risikovægtningsmetode 19. De risikovægtede værdier af positioner beregnes efter følgende formel: Risikovægt (RW) = 190 % for private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer Risikovægt (RW) = 290 % for positioner i børsnoterede aktier Risikovægt (RW) = 370 % for alle andre aktiepositioner Værdien af den risikovægtede position = RW * positionens værdi 20. Korte likvide positioner og afledte instrumenter uden for handelsbeholdningen kan modregnes med lange positioner i samme individuelle aktier, forudsat at disse instrumenter udtrykkeligt er beregnet til risikoafdækning af specifikke aktiepositioner, og at risikoafdækningen gælder i mindst et år mere. Andre korte positioner behandles, som om der var tale om lange positioner, og den relevante risikovægt tillægges de enkelte positioners absolutte værdi. Er der manglende match mellem positionernes løbetid, anvendes samme metode som for erhvervsengagementer, som fastlagt i bilag VII, del 2, punkt 16. 21. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse, der er baseret på en aktieposition, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 90-93. 1.3.2. Sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden 22. De risikovægtede værdier af engagementer beregnes efter formlerne i punkt 3. Hvis kreditinstitutterne ikke råder over tilstrækkelige oplysninger til at kunne anvende den definition af misligholdelse, der er anført i del 4, punkt 44-48, justeres risikovægtene med en faktor 1,5. 23. For de enkelte engagementer må summen af værdien af det forventede tab multipliceret med 12,5 og af det risikovægtede engagement ikke overstige engagementets værdi multipliceret med 12,5. 24. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse, der er baseret på en aktieposition, i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i artikel 90-93. Det kræver, at tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) fastsættes til 90 % for engagementet med den part, der yder risikoafdækningen. For private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer kan tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) fastsættes til 65 %. Løbetiden sættes med henblik herpå til 5 år. 1.3.3. Metoden med interne modeller 25. De risikovægtede værdier af engagementer opgøres ud fra det potentielle tab på kreditinstituttets aktiepositioner, hvilket beregnes ved brug af interne modeller for den potentielle risiko for tab ("value-at-risk") baseret på et ensidigt 99 %-konfidensinterval, der viser forskellen mellem kvartalsafkastet og et passende risikofrit afkast, der er beregnet over en længere analyseperiode, multipliceret med 12,5. De risikovægtede værdier af hvert enkelt engagement må ikke være lavere end summen af de risikovægtede værdier af engagementer, der som et minimum kræves efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden, og de tilsvarende forventede tab multipliceret med 12,5 og beregnet på basis af de i del 2, punkt 24, litra a), anførte sandsynlighed for misligholdelse (PD)-værdier og de dertil hørende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier i del 2, punkt 25 og 26. 26. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse, der er baseret på en aktieposition. 1.4. Risikovægtede værdier af engagementer vedrørende andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser 27. De risikovægtede værdier af engagementer beregnes efter følgende formel: Værdien af det risikovægtede engagement = 100 % * engagementets værdi, undtagen når engagementet er et restbeløb, hvilket medfører, at det bør fastsættes for hvert enkelt år og skal beregnes således: 1/t*100 %* engagementetsværdi, hvor t er antallet af år for lejekontraktens løbetid. 2. BEREGNING AF RISIKOVÆGTEDE VÆRDIER AF ENGAGEMENTER MED HENSYN TIL UDVANDINGSRISICI FOR ERHVERVEDE FORDRINGER 28. Risikovægte for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer på selskaber og detailfordringer: Risikovægtene beregnes efter formlen i punkt 3. Inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) bestemmes som anført i del 2, engagementets værdi bestemmes som anført i del 3, og løbetiden sættes til 1 år. Hvis kreditinstitutterne kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at udvandingsrisikoen er ubetydelig, behøver den ikke at blive anerkendt. 3. BEREGNING AF DE FORVENTEDE TAB 29. Medmindre andet er anført, bestemmes inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) som anført i del 2 og engagementets værdi som anført i del 3. 30. De forventede tab vedrørende engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker samt detailengagementer beregnes efter følgende formler: Forventet tab (EL) = sandsynlighed for misligholdelse (PD) × tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) Værdien af det forventede tab = EL × engagementets værdi Ved misligholdte engagementer (sandsynlighed for misligholdelse (PD) = 1), hvor kreditinstitutterne bruger deres egne estimater for tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), er EL EL BE, kreditinstituttets bedste estimat for forventet tab på det misligholdte engagement i henhold til del 4, punkt 80. For engagementer, der behandles som anført i del 1, punkt 4, fastsættes EL til 0. 31. De forventede tab vedrørende specialiserede udlånsengagementer, hvor kreditinstitutterne anvender de risikovægtningsmetoder, der er anført i punkt 6, klassificeres i henhold til tabel 2. Tabel 2: Restløbetid | kategori 1 | kategori 2 | kategori 3 | kategori 4 | kategori 5 | Under 21/2 år | 0 % | 0,4 % | 2,8 % | 8 % | 50 % | EL for 21/2 år eller derover | 0,4 % | 0,8 % | 2,8 % | 8 % | 50 % | Hvis de kompetente myndigheder har tilladt, at et kreditinstitut som hovedregel anvender særligt fordelagtige risikovægte på 50 % for engagementer i kategori 1 og 70 % for engagementer i kategori 2, vil det forventede tab ligge på 0 % for engagementer i kategori 1 og 0,4 % for engagementer i kategori 2. 32. De forventede tab vedrørende aktiepositioner, hvor de risikovægtede værdier af disse engagementer beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 19-21, beregnes efter følgende formel: Værdien af det forventede tab = EL × engagementets værdi Der anvendes følgende EL-værdier: Forventet tab (EL) = 0,8 % for private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer Forventet tab (EL) = 0,8 % for positioner i børsnoterede aktier Forventet tab (EL) = 2,4 % for alle andre aktiepositioner. 33. De forventede tab vedrørende aktiepositioner, hvor de risikovægtede værdier af disse engagementer beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 22-24, beregnes efter følgende formler: Forventet tab (EL) = sandsynlighed for misligholdelse (PD) × tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) Værdien af det forventede tab = EL × engagementets værdi 34. De forventede tab vedrørende aktiepositioner, hvor de risikovægtede værdier af disse engagementer beregnes i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i punkt 25-26, udgør 0 %. 35. De forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer beregnes efter følgende formel: Forventet tab (EL) = sandsynlighed for misligholdelse (PD) × tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), og Værdien af det forventede tab = EL × engagementets værdi 4. BEHANDLING AF DE FORVENTEDE TAB 36. De forventede tab, der beregnes i overensstemmelse med punkt 30, 31 og 35, fratrækkes summen af de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for disse engagementer. Nedslag i forbindelse med balanceførte engagementer, der er erhvervet som misligholdte engagementer, jf. del 3, punkt 1, behandles som værdireguleringer. De forventede tab vedrørende securitiserede engagementer og de værdireguleringer og hensættelser, der foretages for disse engagementer, indgår ikke i denne beregning. DEL 2 Sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og løbetid (M) 1. Inputparametrene sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og løbetid (M), som anvendes ved beregningen af de risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab, der er anført i del 1, baseres på kreditinstituttets estimater i overensstemmelse med del 4, forudsat at følgende bestemmelser er overholdt. 1. ENGAGEMENTER MED VIRKSOMHEDER, INSTITUTIONER SAMT CENTRALREGERINGER OG CENTRALBANKER 1.1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) 2. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) for et engagement med en virksomhed eller en institution fastsættes til mindst 0,03 %. 3. For erhvervede fordringer på selskaber, hvor kreditinstituttet ikke kan godtgøre, at dets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater opfylder minimumskravene i del 4, bestemmes sandsynligheden for misligholdelse (PD) ved hjælp af følgende metoder. For privilegerede krav vedrørende erhvervede fordringer på selskaber baseres sandsynligheden for misligholdelse (PD) på kreditinstituttets estimat af det forventede tab divideret med tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for disse fordringer. For efterstillede krav vedrørende erhvervede fordringer på selskaber baseres sandsynligheden for misligholdelse (PD) på kreditinstituttets estimat af det forventede tab. Hvis et kreditinstitut har tilladelse til at benytte sine egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for erhvervsengagementer, og det er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede fordringer på selskaber i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes. 4. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) udgør 100 % for låntagere, der er i restance. 5. Kreditinstitutter kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 90-93. Med hensyn til udvandingsrisiko kan de kompetente myndigheder også anerkende andre udbydere af ufinansieret kreditbeskyttelse end de i bilag VIII, del 1, nævnte. 6. Kreditinstitutter, der benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan med forbehold af bestemmelserne i punkt 10 anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse ved at justere sandsynligheden for misligholdelse (PD). 7. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer på selskaber fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til estimatet af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et kreditinstitut har tilladelse til at benytte sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater for erhvervsengagementer, og det er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i selskaber i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes. Kreditinstitutterne kan anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse i sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 90-93. De kompetente myndigheder kan anerkende andre udbydere af ufinansieret beskyttelse end de i bilag VIII, del 1, nævnte. Hvis et kreditinstitut har tilladelse til at anvende sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater vedrørende udvandingsrisiko for erhvervede fordringer på selskaber, kan det anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse ved at justere sine sandsynlighed for misligholdelse (PD)'er, jf. dog punkt 10. 1.2. Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) 8. Kreditinstitutterne skal anvende følgende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier: a) privilegerede engagementer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 45 % b) efterstillede engagementer uden anerkendt sikkerhedsstillelse: 75 % c) kreditinstitutter kan anerkende finansieret og ufinansieret kreditbeskyttelse vedrørende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) i overensstemmelse med artikel 90-93 d) dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-70, kan tillægges en tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdi på 12,5 % e) for privilegerede engagementer vedrørende erhvervede fordringer på selskaber, hvor kreditinstituttet ikke kan godtgøre, at dets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater opfylder minimumskravene i del 4: 45 % f) for efterstillede engagementer vedrørende erhvervede fordringer på selskaber, hvor kreditinstituttet ikke kan godtgøre, at dets sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater opfylder minimumskravene i del 4: 100 %, og g) for udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer på selskaber: 75 %. Indtil 31. december 2010 kan dækkede obligationer som defineret i bilag VI, del 1, punkt 68-70 tillægges en tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdi på 11,25 %, hvis: - obligationerne er sikret i aktiver i henhold til bilag VI, del 1, punkt 68, litra a) - c), der alle kan henføres til kreditkvalitetstrin 1 som fastsat i dette bilag - hvor aktiver i henhold til bilag VI, del 1, punkt 68, litra d) og e), anvendes som sikkerhed, er de respektive øvre grænser, der fastsættes i de enkelte tilfælde, 10 % af den nominelle værdi af det udestående beløb - aktiverne i bilag VI, del 1, punkt 68, litra f) ikke anvendes som sikkerhedsstillelse eller - de dækkede obligationer har en kreditvurdering fra et udpeget ECAI, der er den gunstigste kreditvurderingskategori, som dette ECAI har med hensyn til dækkede obligationer. Senest den 31. december 2010 skal denne fravigelse nyvurderes, og på grundlag af denne vurdering kan Kommissionen forelægge forslag efter proceduren i artikel 151, stk. 2. 9. Uanset punkt 8 kan et kreditinstitut med hensyn til udvandings- og misligholdelsesrisici, hvis det har tilladelse til at benytte sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater for erhvervsengagementer, og det er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende erhvervede fordringer på selskaber i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), anvende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimatet for erhvervede fordringer på selskaber. 10. Uanset punkt 8 kan et kreditinstitut, hvis det har tilladelse til at benytte sine egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater for engagementer med virksomheder, institutioner, centralregeringer og centralbanker, anerkende ufinansieret kreditbeskyttelse ved at justere sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at minimumskravene i del 4 er opfyldt, og der er opnået godkendelse fra de kompetente myndigheder. Kreditinstitutter må ikke fastsætte justerede sandsynlighed for misligholdelse (PD)- og/eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier for garanterede engagementer, hvis det resulterer i, at den justerede risikovægt bliver lavere end for et lignende direkte engagement med garantistilleren. 11. Med henblik på del 1, punkt 4, og uanset punkt 8 og 10 fastsættes tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for et sammenligneligt direkte engagement med udbyderen af kreditrisikoafdækningen på grundlag af enten tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) vedrørende en ikke-afdækket facilitet i relation til garantistilleren eller skyldnerens ikke-afdækkede facilitet afhængig af, om der, såfremt både garantistilleren og skyldneren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der vil kunne inddrives, vil afhænge af garantistilleren henholdsvis skyldnerens finansielle situation. 1.3. Løbetid (M) 12. Med forbehold af punkt 13 fastsætter kreditinstitutterne for engagementer i tilknytning til genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer løbetiden (M) til 0,5 år, mens de for alle andre engagementer fastsætter løbetiden til 2,5 år. De kompetente myndigheder kan forlange, at alle kreditinstitutter på deres område anvender den pågældende løbetid på hvert engagement som anført i punkt 13. 13. Kreditinstitutter, der har tilladelse til at benytte deres egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater og/eller deres egne omregningsfaktorer for engagementer med virksomheder, institutioner eller centralregeringer og centralbanker, skal beregne løbetiden for hvert af disse engagementer som anført i litra a) - e) og med forbehold af bestemmelserne i punkt 14-16. Løbetiden må under ingen omstændigheder overstige 5 år. a) For et instrument, der er underlagt en pengestrømsplan, beregnes løbetiden efter følgende formel: M = MAX / CF ; 5 hvor CFt angiver de betalinger (afdrag, renter og gebyrer), låntageren har forpligtet sig til at foretage i perioden t. b) For derivater, der er underlagt en rammeaftale om netting, fastsættes løbetiden ud fra engagementets vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal mindst være på 1 år. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hvert engagement. c) For engagementer, der er knyttet til fuldt sikrede eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter (som beskrevet i bilag IV), transaktioner og fuldt eller næsten fuldt sikrede "margin lending"-transaktioner, der er underlagt en masternettingaftale, beregnes løbetiden ud fra transaktionernes vægtede gennemsnitlige restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 10 dage. Løbetiden vægtes i forhold til den nominelle værdi af hver transaktion. d) Har et kreditinstitut tilladelse til at benytte sine egne sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for erhvervede fordringer på selskaber, fastsættes en løbetid for de trukne beløb svarende til den engagementsvægtede gennemsnitlige løbetid for de erhvervede fordringer. Løbetiden skal mindst være på 90 dage. Den samme løbetid anvendes også for uudnyttede beløb, der indgår i en fastlagt købsfacilitet, forudsat at denne facilitet indeholder effektive klausuler, regler om førtidsindfrielse eller andre elementer, der beskytter det købende kreditinstitut mod væsentlige forringelser af kvaliteten af de fremtidige fordringer, det har pligt til at købe i facilitetens løbetid. I mangel af en sådan effektiv beskyttelse beregnes løbetiden for uudnyttede beløb som summen af den længste løbetid for en potentiel fordring, der indgår i købsaftalen, og købsfacilitetens restløbetid. Løbetiden skal være på mindst 90 dage. e) Når der er tale om andre instrumenter end dem, der er nævnt i dette punkt, eller kreditinstituttet ikke er i stand til at beregne løbetiden som anført i litra a), fastsættes løbetiden til det maksimale tidsrum (målt i år), låntageren har fået til at indfri alle sine kontraktlige forpligtelser. Løbetiden skal være på mindst 1 år. f) Såfremt kreditinstitutter benytter den metode med interne modeller, der er fastsat i bilag III, del 6, til beregning af engagementers værdi, beregnes løbetiden for de engagementer, som de anvender denne metode på, og hvor løbetiden for den længste kontrakt i nettinggruppen overstiger et år, efter følgende formel: M = MIN EffectiveEE Δt df + EE Δt df Σ k=1tk≤1yearEffectiveEEk*Δtk*dfk;5 hvor: dfk er den risikofrie diskonteringsfaktor for det fremtidige tidspunkt tk og de resterende symboler er defineret i bilag III, del 6. Uanset punkt 13, litra f, første afsnit, kan et kreditinstitut, der benytter en intern model til beregning af en ensidig kreditværdijustering med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse anvende den faktiske låneperiode, der estimeres ved hjælp af en intern model som M. Med forbehold af punkt 14 finder formlen i litra a) anvendelse på nettinggrupper, hvor den oprindelige løbetid for alle kontrakter er på under et år, og g) Med henblik på del 1, punkt 4, er løbetiden den effektive løbetid for kreditrisikoafdækningen, dog mindst et år. 14. Uanset punkt 13, litra a), b), d) og e), skal løbetiden fastsættes til mindst én dag for: - fuldt eller næsten fuldt sikrede derivatinstrumenter som beskrevet i bilag IV - fuldt eller næsten fuldt sikrede "margin lending"-transaktioner og - genkøbstransaktioner samt transaktioner vedrørende ud- eller indlån i værdipapirer eller råvarer såfremt dokumentationen indeholder krav om daglig fastsættelse af margen og daglig værdiansættelse og bestemmelser, der gør det muligt at iværksætte øjeblikkelig likvidation eller modregning af sikkerhedsstillelse i tilfælde af misligholdelse eller manglende fastsættelse af margen. For andre kortfristede engagementer, som de kompetente myndigheder angiver, og som ikke indgår i kreditinstituttets løbende engagement med skyldneren, skal løbetiden i øvrigt fastsættes til mindst én dag. De specifikke omstændigheder skal undersøges omhyggeligt i hvert enkelt tilfælde. 15. De kompetente myndigheder kan tillade, at der for engagementer med virksomheder, som er beliggende i Fællesskabet, og hvis konsoliderede omsætning og konsoliderede aktiver udgør under 500 mio. EUR, anvendes den løbetid, der er anført i punkt 12. Kompetente myndigheder kan erstatte samlede aktiver for en værdi af EUR 500 mio. med samlede værdier for en værdi af EUR 1000 mio. for virksomheder, der hovedsaglig investerer i fast ejendom. 16. Manglende løbetidsmatch behandles som anført i artikel 90-93. 2. DETAILENGAGEMENTER 2.1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) 17. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) af et engagement fastsættes til mindst 0,03 %. 18. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) udgør 100 % for låntagere, der er i restance, eller, hvis der tages udgangspunkt i gælden, for misligholdte engagementer. 19. I forbindelse med udvandingsrisici for erhvervede fordringer fastsættes sandsynligheden for misligholdelse (PD), så den svarer til estimaterne af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici. Hvis et kreditinstitut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynlighed for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimatet anvendes. 20. Ufinansieret kreditbeskyttelse kan med forbehold af bestemmelserne i punkt 22 anerkendes ved justering af sandsynligheden for misligholdelse (PD). I så fald skal bestemmelserne i artikel 90 — 93 overholdes i forbindelse med udvandingsrisiko, hvis kreditinstitutterne ikke anvender deres egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater; i denne forbindelse kan de kompetente myndigheder anerkende andre udbydere af ufinansieret beskyttelse end de i bilag VIII, del 1, nævnte. 2.2. Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) 21. Kreditinstitutter skal tilvejebringe deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), forudsat at minimumskravene i del 4 er opfyldt, og der er opnået godkendelse fra de kompetente myndigheder. For udvandingsrisici vedrørende erhvervede fordringer fastsættes en tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdi på 75 %. Hvis et kreditinstitut er i stand til at foretage en pålidelig opdeling af sine estimater af det forventede tab vedrørende udvandingsrisici for erhvervede fordringer i sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), kan tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimatet anvendes. 22. Ufinansieret kreditbeskyttelse kan anerkendes ved justering af sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimaterne, forudsat at minimumskravene i del 4, punkt 99-104, er opfyldt, og der er opnået godkendelse fra de kompetente myndigheder, enten for et enkelt engagement eller for en pulje af engagementer. Kreditinstitutter må ikke fastsætte justerede sandsynlighed for misligholdelse (PD)- eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier for garanterede engagementer, hvis det resulterer i, at den justerede risikovægt bliver lavere end for et lignende direkte engagement med garantistilleren. 23. Med henblik på del 1, punkt 11, og uanset punkt 22 fastsættes tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for et sammenligneligt direkte engagement med udbyderen af kreditrisikoafdækningen på grundlag af enten tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) vedrørende en ikke-afdækket facilitet i relation til garantistilleren eller skyldnerens ikke-afdækkede facilitet afhængig af, om der, såfremt både garantistilleren og skyldneren misligholder deres forpligtelser i den afdækkede transaktions levetid, foreligger dokumentation for, og garantiens struktur indikerer, at størrelsen af det beløb, der vil kunne inddrives, vil afhænge af garantistilleren henholdsvis skyldnerens finansielle situation. 3. AKTIEPOSITIONER, DER BEHANDLES EFTER SANDSYNLIGHED FOR MISLIGHOLDELSE (PD)-/TAB I TILFÆLDE AF MISLIGHOLDELSE (LGD)-METODEN 3.1. Sandsynlighed for misligholdelse (PD) 24. Sandsynligheden for misligholdelse bestemmes efter de metoder, der gælder for erhvervsengagementer. Sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal mindst udgøre: a) 0,09 % for positioner i børsnoterede aktier, hvor investeringen indgår i et længerevarende kundeforhold b) 0,09 % for positioner i ikke-børsnoterede aktier, hvor investeringsafkastet er baseret på regelmæssige og periodiske pengestrømme, der ikke skyldes kursgevinster c) 0,40 % for positioner i børsnoterede aktier, herunder andre korte positioner som anført i del 1, punkt 20, og d) 1,25 % for alle andre aktiepositioner, herunder andre korte positioner som anført i del 1, punkt 20. 3.2. Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) 25. Tab i tilfælde af misligholdelse fastsættes til 65 % for private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer. 26. For alle andre engagementer fastsættes tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) til 90 %. 3.3. Løbetid (M) 27. Løbetiden fastsættes til 5 år for samtlige engagementer. DEL 3 Værdien af engagementer 1. ENGAGEMENTER MED VIRKSOMHEDER, INSTITUTIONER OG CENTRALREGERINGER OG CENTRALBANKER SAMT DETAILENGAGEMENTER 1. Medmindre andet er anført, måles værdien af engagementer vedrørende balanceførte poster før værdiregulering. Denne regel gælder også for aktiver, som erhverves til en pris, der afviger fra det skyldige beløb. For erhvervede aktiver betegnes forskellen mellem det skyldige beløb og den nettoværdi, der er opført på kreditinstituttets balance, som et nedslag, hvis det skyldige beløb er større, og som en præmie, hvis det er mindre. 2. Når kreditinstitutter anvender rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, beregnes værdien af engagementer i overensstemmelse med artikel 90-93. 3. Kreditinstitutter skal i forbindelse med balanceført netting af udlån og indlån anvende de metoder, der er omhandlet i artikel 90-93, til beregning af engagementernes værdi. 4. Værdien af engagementer vedrørende lejekontrakter svarer til de diskonterede minimumslejeindbetalinger. Minimumslejeindbetalinger er betalinger, som lejeren betaler eller har pligt til at betale i løbet af lejekontraktens løbetid, og enhver købsoption (dvs. hvis anvendelsen af optionen er nogenlunde sikker). Ethvert garanteret restbeløb, der opfylder betingelserne i bilag VIII, del 1, punkt 26-28 vedrørende anerkendelse af udbrydere af kreditrisikoafdækning samt minimumskravene for anerkendelse af andre former for garantier i henhold til bilag VIII, del 2, punkt 14-19, bør omfattes af minimumslejeindbetalingerne. 5. For alle poster, der er opført i bilag IV, fastsættes engagementsværdien efter de metoder, der er beskrevet i bilag III. 6. Med henblik på beregning af risikovægtede værdier af engagementer vedrørende erhvervede fordringer fastsættes engagementsværdien til det udestående beløb fratrukket kapitalkrav vedrørende udvandingsrisici forud for kreditrisikoreduktion. 7. Når et engagement har form af værdipapirer, der sælges, stilles som sikkerhed eller udlånes i forbindelse med genkøbstransaktioner eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og "margin lending"-transaktioner, er værdien af engagementet værdien af værdipapirerne eller råvarerne beregnet i overensstemmelse med artikel 74. Anvendes den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i bilag VIII, del 3, skal engagementets værdi som fastsat i det nævnte bilag forhøjes med den volatilitetsjustering, der gælder for sådanne værdipapirer eller råvarer. Værdien af et engagement i form af genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer, transaktioner med lang afviklingstid og "margin lending"-transaktioner kan fastsættes enten i overensstemmelse med bilag III eller bilag VIII, del 3, punkt 12-21. 8. Uanset punkt 7 fastsættes engagementsværdien af kreditrisikoen ved udestående engagementer som fastsat af de kompetente myndigheder med en central modpart, i overensstemmelse med bilag III, del 2, punkt 6, på betingelse af, at der dagligt stilles fuld sikkerhedsstillelse for den centrale modparts kreditrisikoeksponering over for modparten. 9. Værdien af engagementer vedrørende følgende poster beregnes ud fra det forpligtede, men uudnyttede beløb multipliceret med en omregningsfaktor. Kreditinstitutter skal anvende følgende omregningsfaktorer: a) for uforpligtede engagementer, som kan opsiges uden betingelser når som helst uden varsel af kreditinstituttet, eller som effektivt sikrer automatisk opsigelse ved en forringelse af låntagernes kreditkvalitet, anvendes en omregningsfaktor på 0 %. Kreditinstitutter skal for at kunne anvende en omregningsfaktor på 0 % nøje overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditkvalitet. Uudnyttede detailengagementer kan betragtes som kreditter, der uden betingelser kan opsiges, hvis vilkårene herfor sætter kreditinstituttet i stand til at opsige dem i det omfang, det er tilladt i medfør af forbrugerbeskyttelseslovgivningen og tilknyttet lovgivning b) for kortfristede kredittilsagn vedrørende varebevægelser anvendes en omregningsfaktor på 20 % for såvel det udstedende som det bekræftende kreditinstitut c) for ikke udnyttede forpligtelser til at købe engagementer vedrørende revolverende erhvervede fordringer, som kan opsiges uden betingelser, eller som effektivt sikrer, at kreditinstituttet automatisk kan opsige dem når som helst uden varsel, anvendes en omregningsfaktor på 0 %. Kreditinstitutter skal for at kunne anvende en omregningsfaktor på 0 % aktivt overvåge låntagerens finansielle situation, og deres interne kontrolsystemer skal sætte dem i stand til øjeblikkeligt at identificere forringelser af låntagerens kreditkvalitet d) for andre engagementer, "note issuance facilities" (NIF) og "revolving underwriting facilities" (RUF) anvendes en omregningsfaktor på 75 %, og e) kreditinstitutter, der opfylder minimumskravene i del 4 for brug af egne estimater af omregningsfaktorer, kan med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse benytte deres egne estimater af omregningsfaktorer for forskellige produktkategorier som nævnt i litra a) - d). 10. Er en forpligtelse knyttet til indgåelsen af en anden forpligtelse, anvendes den laveste af de to omregningsfaktorer, der gælder for de enkelte forpligtelser. 11. For alle andre ikke-balanceførte poster end dem, der er nævnt i punkt 1-9, er engagementsværdien følgende procentdel af dens værdi: - 100 %, hvis det er en post med fuld risiko, - 50 %, hvis det er en post med middelrisiko, - 20 %, hvis det er en post med middel/lav risiko, - og 0 %, hvis det er en post med lav risiko. Med henblik på dette punkt henføres de ikke-balanceførte poster til risikokategorier som anført i bilag II. 2. AKTIEPOSITIONER 12. Værdien af engagementer baseres på den værdi, der er anført i årsregnskabet. Det omfatter følgende aktiepositioner: a) for investeringer, der ansættes til dagsværdi ("fair value"), og hvor værdiændringer henregnes direkte til indtægterne og derfra til egenkapitalen, baseres engagementsværdien på den dagsværdi, der er opført på balancen b) for investeringer, der ansættes til dagsværdi, og hvor værdiændringer ikke henregnes til indtægterne, men til et særligt skattejusteret aktieelement, baseres engagementsværdien på den dagsværdi, der er opført på balancen, og c) for investeringer, der ansættes til kostpris eller markedsværdi eller til den laveste af disse værdier, baseres engagementsværdien på den kostpris eller markedsværdi, der er opført på balancen. 3. ANDRE AKTIVER, DER IKKE ER GÆLDSFORPLIGTELSER 13. Værdien af engagementer vedrørende andre aktiver, der ikke er gældsforpligtelser, baseres på den værdi, der er anført i årsregnskabet. DEL 4 Minimumskrav i forbindelse med metoden med interne ratings 1. RATINGSYSTEMER 1. Et ratingsystem skal omfatte alle de metoder, procedurer, tilsyns- og dataindsamlingsforanstaltninger og IT-systemer, der er nødvendige for at vurdere kreditrisici, henføre engagementer til risikogrupper eller puljer (rating) og kvantificere estimater af misligholdelse og tab for en bestemt type engagementer. 2. Hvis et kreditinstitut anvender flere forskellige ratingsystemer, skal de grundlæggende regler om, hvordan en låntager eller en transaktion henføres under et ratingsystem, dokumenteres og anvendes på en sådan måde, at det afspejler risikoniveauet i tilstrækkelig grad. 3. Ratingkriterier og -procedurer skal revideres regelmæssigt for at afklare, om de fortsat er hensigtsmæssige set i forhold til den aktuelle portefølje og de eksterne vilkår. 1.1. Ratingsystemernes struktur 4. Anvender et kreditinstitut direkte estimater af risikoparametre, svarer det til at opstille risikogrupper på en kontinuert ratingskala. 1.1.1. Engagementer med virksomheder, institutter samt centralregeringer og centralbanker 5. Ratingsystemet skal tage højde for låntagernes og transaktionernes risikokarakteristika. 6. Ratingsystemet skal omfatte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagerne misligholder deres forpligtelser. Ratingskalaen for låntagere skal bestå af mindst 7 risikogrupper for låntagere, der ikke er i restance, og 1 risikogruppe for låntagere, der er i restance. 7. Ved "låntagerrisikogruppe" forstås en risikokategori på den ratingskala for låntagere, der indgår i et ratingsystem. Låntagerne fordeles på grupper ud fra en række nærmere angivne ratingkriterier, som danner grundlag for udarbejdelse af estimater af sandsynligheden for misligholdelse. Kreditinstituttet skal dokumentere forholdet mellem de forskellige låntagerrisikogrupper, nærmere bestemt hvilken risiko for misligholdelse der gælder for hver gruppe, og hvilke kriterier der er anvendt ved fastlæggelsen af denne risiko for misligholdelse. 8. Kreditinstitutter, der har store porteføljer inden for et bestemt markedssegment og interval for misligholdelsesrisici, skal opdele dette interval i et passende antal låntagerrisikogrupper for at undgå for store koncentrationer af låntagere inden for en bestemt gruppe. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt risikogruppe, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at sandsynligheden for misligholdelse (PD) inden for låntagerrisikogruppen dækker et forholdsvis snævert bånd, og at den risiko for misligholdelse, der er forbundet med samtlige låntagere i gruppen, ligger inden for dette bånd. 9. Ratingsystemet skal, for at de kompetente myndigheder kan anerkende det til beregning af kapitalkravet ved hjælp af egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, omfatte en særlig ratingskala for faciliteter, som udelukkende afspejler tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-relaterede transaktionskarakteristika. 10. Ved "facilitetsgruppe" forstås en risikokategori på den ratingskala for faciliteter, der indgår i et ratingsystem. Engagementer fordeles på facilitetsgrupper ud fra en række nærmere angivne ratingkriterier, som danner grundlag for udarbejdelse af estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). Definitionen af facilitetsgrupper skal indeholde en beskrivelse af, hvordan engagementer henføres til en gruppe, og hvilke kriterier der anvendes til fastsættelse af risikoniveauet for de forskellige grupper. 11. Forekommer der omfattende koncentrationer inden for en bestemt facilitetsgruppe, skal der fremlægges overbevisende empirisk dokumentation for, at tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) inden for facilitetsgruppen dækker et forholdsvis snævert bånd, og at den risiko, der er forbundet med samtlige engagementer i gruppen, ligger inden for dette bånd. 12. Kreditinstitutter, som anvender de metoder, der er anført i del 1, punkt 6, til risikovægtning af specialiserede udlånsengagementer, undtages fra kravet om, at de skal fastsætte en ratingskala for låntagere med det ene formål at kvantificere risikoen for, at låntagerne misligholder deres forpligtelser i forbindelse med disse engagementer. Uanset bestemmelserne i punkt 6 skal disse kreditinstitutter for disse engagementer fastsætte mindst 4 risikogrupper for låntagere, der ikke er i restance, og mindst 1 risikogruppe for låntagere, der er i restance. 1.1.2. Detailengagementer 13. Ratingsystemer skal afspejle risici i tilknytning til såvel låntagere som transaktioner og indregne alle relevante karakteristika vedrørende låntagere og transaktioner. 14. Det skal ved sondringen mellem risici sikres, at antallet af engagementer i en given risikogruppe eller pulje er tilstrækkeligt til, at der kan foretages en meningsfuld kvantificering og validering af tabskarakteristikaene for den pågældende gruppe eller pulje. Fordelingen af engagementer og låntagere på risikogrupper eller puljer skal tage sigte på at undgå uforholdsmæssigt store koncentrationer. 15. Kreditinstitutterne skal godtgøre, at den måde, hvorpå de henfører engagementer til risikogrupper eller puljer, gør det muligt at foretage en meningsfuld sondring mellem risici, klassificere engagementer, der er tilstrækkelig ensartede, og foretage nøjagtige og konsekvente vurderinger af tabskarakteristikaene for de pågældende grupper eller puljer. Klassificeringen skal for erhvervede fordringer afspejle sælgerens emissionspraksis og deres kunders forskellighed. 16. Kreditinstitutterne skal tage hensyn til følgende risikofaktorer, når de inddeler engagementer i risikogrupper eller puljer: a) Låntagernes risikokarakteristika b) Transaktionernes risikokarakteristika med hensyn til produkter og/eller sikkerhedsstillelse. Kreditinstitutterne skal tage eksplicit stilling til tilfælde, hvor flere engagementer er omfattet af samme sikkerhedsstillelse, og c) Misligholdelse, medmindre kreditinstituttet godtgør over for den kompetente myndighed, at misligholdelse ikke udgør væsentlige risikofaktorer for engagementet 1.2. Inddeling i risikogrupper eller puljer 17. Kreditinstituttet skal fastsætte specifikke definitioner af og procedurer og kriterier for, hvordan engagementer inddeles i de risikogrupper eller puljer, der indgår i et ratingsystem. a) Definitioner og kriterier vedrørende risikogrupper eller puljer skal være så detaljerede, at de ansvarlige for ratingen konsekvent henfører låntagere eller faciliteter, der indebærer samme risiko, til samme risikogruppe eller pulje. Denne konsekvens skal gøre sig gældende for alle forretningsområder, afdelinger og geografiske områder. b) Dokumenteringen af ratingprocessen skal gøre det muligt for tredjemand at forstå, hvordan engagementer fordeles på risikogrupper eller puljer, at efterprøve denne inddeling og at bedømme, om inddelingen i risikogrupper eller puljer sker på en hensigtsmæssig måde, og c) Kriterierne skal også stemme overens med kreditinstituttets interne kreditregler og med dets politik for håndtering af nødlidende låntagere og faciliteter. 18. Kreditinstituttet skal tage alle relevante oplysninger i betragtning ved inddelingen af låntagere og faciliteter i risikogrupper eller puljer. Oplysningerne skal være aktuelle og gøre det muligt for kreditinstituttet at forudse, om forpligtelserne i forbindelse med engagementet vil blive opfyldt. Jo færre oplysninger et kreditinstitut har, jo mere konservativt er det nødt til at være, når det inddeler engagementer i låntagerrisiko- og facilitetsgrupper eller puljer. Hvis kreditinstituttet primært baserer sin interne rating på en ekstern rating, skal det sørge for også at inddrage andre relevante oplysninger. 1.3. Rating af engagementer 1.3.1. Engagementer med virksomheder, institutioner samt centralregeringer og centralbanker 19. De enkelte låntagere henføres til en låntagerrisikogruppe som led i kreditbevillingsproceduren. 20. Kreditinstitutter, der har tilladelse til at benytte deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal også henføre de enkelte engagementer til facilitetsgrupper som led i kreditbevillingsproceduren. 21. Kreditinstitutter, som anvender de metoder, der er anført i del 1, punkt 6, til risikovægtning af specialiserede udlånsengagementer, skal henføre hvert af disse engagementer til en risikogruppe i overensstemmelse med punkt 12. 22. Alle juridiske enheder, som kreditinstituttet driver forretning med, skal rates særskilt. Kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at det har en fornuftig politik for behandling af individuelle låntagere og grupper af indbyrdes forbundne kunder. 23. Særskilte engagementer med samme låntager henføres til samme låntagerrisikogruppe, uanset om der er forskel på de konkrete transaktioners art. I følgende tilfælde kan særskilte engagementer dog henføres til forskellige risikogrupper for samme skyldner: a) hvis der, afhængig af om engagementerne er denomineret i lokal eller udenlandsk valuta, forekommer lande-/overførselsrisici b) hvis behandlingen af de garantier, der stilles i tilknytning til et engagement, kan give anledning til, at engagementet henføres til en anden låntagerrisikogruppe, og c) hvis forbrugerbeskyttelse, bankhemmelighed eller anden lovgivning hindrer udvekslingen af kundeoplysninger. 1.3.2. Detailengagementer 24. De enkelte engagementer henføres til en låntagerrisikogruppe eller en pulje som led i kreditbevillingsproceduren. 1.3.3. Tilsidesættelse af ratings 25. Kreditinstitutter skal i forbindelse med inddelingen i risikogrupper og puljer oplyse, i hvilke tilfælde man kan beslutte at tilsidesætte de input eller output, der indgår i ratingprocessen, og hvilke medarbejdere der har til opgave at godkende disse beslutninger. Kreditinstitutterne skal fremlægge oplysninger om disse beslutninger og om de ansvarlige medarbejdere. Kreditinstitutterne skal undersøge, om forpligtelserne i forbindelse med de engagementer, hvis rating er blevet tilsidesat, er blevet opfyldt. De skal bl.a. vurdere, om forpligtelserne i forbindelse med engagementer, hvis rating er blevet tilsidesat af en bestemt person på vegne af samtlige ansvarlige medarbejdere, er blevet opfyldt. 1.4. Ratingprocessens integritet 1.4.1. Engagementer med virksomheder, institutter samt centralregeringer og centralbanker 26. Ratings og regelmæssige revisioner af ratings skal foretages eller godkendes af en uafhængig part, som ikke har direkte gavn af de beslutninger, der træffes om ydelse af lån. 27. Kreditinstitutterne skal ajourføre deres ratings mindst én gang om året. Låntagere i højrisikogruppen og problematiske engagementer skal revideres hyppigere. Kreditinstitutterne skal gennemføre en ny rating, hvis der fremkommer væsentlige oplysninger om låntageren eller engagementet. 28. Kreditinstituttet skal indføre effektive metoder til tilvejebringelse og ajourføring af relevante oplysninger om låntagernes karakteristika, som indvirker på sandsynligheden for misligholdelse (PD), og om transaktionernes karakteristika, som indvirker på tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller og omregningsfaktorer. 1.4.2. Detailengagementer 29. Kreditinstituttet skal mindst én gang om året ajourføre sin rating af låntagere og faciliteter eller i givet fald revidere tabskarakteristika og status med hensyn til misligholdelser for de enkelte risikopuljer. Kreditinstituttet skal også mindst én gang om året gennemgå et repræsentativt udsnit af de engagementer, der indgår i hver pulje, for at sikre sig, at engagementerne stadig befinder sig i den rigtige pulje. 1.5. Anvendelse af modeller 30. Kreditinstitutter, der anvender statistiske modeller og andre mekaniske metoder til inddeling af låntagere eller faciliteter i risikogrupper eller puljer, er underlagt følgende krav: a) kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at modellen gør det muligt at opstille præcise prognoser, og at den ikke fordrejer kapitalkravene. Inputvariablerne skal udgøre et hensigtsmæssigt og effektivt grundlag for de prognoser, der frembringes. Modellen må ikke være behæftet med alvorlige systematiske fejl ("bias") b) kreditinstituttet skal iværksætte en metode til analyse af de data, der anvendes i modellen. Denne metode skal gøre det muligt at kontrollere, om dataene er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige c) kreditinstituttet skal godtgøre, at de data, der indgår i modellen, er repræsentative for alle kreditinstituttets nuværende låntagere eller engagementer d) kreditinstituttet skal foretage regelmæssig modelvalidering, herunder overvåge modellens funktion og stabilitet, gennemgå modelspecifikationer og sammenholde modeloutput med modelresultater, og e) kreditinstituttet skal understøtte den statistiske model ved hjælp af menneskelige beslutninger og kontrolforanstaltninger med henblik på at revidere de modelbaserede ratings og sikre, at modellerne anvendes på en hensigtsmæssig måde. Revisionsprocedurerne skal sigte mod at afdække og begrænse fejl, der skyldes svagheder ved modellen. De menneskelige beslutninger skal træffes på grundlag af alle relevante oplysninger, der ikke er indregnet i modellen. Kreditinstituttet skal gøre rede for, hvordan det agter at kombinere menneskelige beslutninger med modelresultater. 1.6. Dokumentering af ratingsystemer 31. Kreditinstitutter skal dokumentere, hvordan deres ratingsystemer er udformet og fungerer i praksis. Denne dokumentation skal vise, at minimumskravene i denne del er opfyldt, og belyse emner som porteføljespredning, ratingkriterier, hvilke opgaver der varetages af de parter, der rater låntagere og engagementer, revisionshyppighed for ratings og ledelsesmæssig kontrol med ratingprocessen. 32. Kreditinstituttet skal dokumentere grundlaget for dets valg af ratingkriterier og den analyse, der har motiveret dette valg. Kreditinstituttet skal dokumentere alle større ændringer i risikoratingprocessen og angive, hvilke ændringer der er foretaget i risikoratingprocessen efter de kompetente myndigheders seneste revision. Tilrettelæggelsen af ratingarbejdet, herunder ratingprocessen og den interne kontrolstruktur, skal også dokumenteres. 33. Kreditinstitutterne skal dokumentere de specifikke definitioner af misligholdelse og tab, som anvendes internt, og godtgøre, at de stemmer overens med definitionerne i dette direktiv. 34. Hvis kreditinstituttet benytter statistiske modeller i ratingprocessen, skal det dokumentere sine metodologier. Dette materiale skal: a) indeholde en detaljeret beskrivelse af de teorier, antagelser og/eller matematiske og empiriske faktorer, der ligger til grund for fordelingen af estimater på risikogrupper, individuelle låntagere, engagementer eller puljer, og den eller de datakilder, der er anvendt til estimering af modellen b) sigte mod at iværksætte en stringent statistisk proces (der inkluderer "out-of-time"- og "out-of-sample"-funktionstests) til validering af modellen, og c) oplyse om tilfælde, hvor modellen ikke fungerer effektivt. 35. Selv om der anvendes en model, som er købt hos en tredjemand, der hævder at have patent på teknologien, betyder det ikke, at dokumentationskravet eller de øvrige krav, der stilles til ratingsystemer, bortfalder. Kreditinstituttet har pligt til at opfylde de kompetente myndigheders krav. 1.7. Datavedligeholdelse 36. Kreditinstitutter skal indsamle og opbevare data om aspekter vedrørende deres interne ratings, jf. artikel 145-149. 1.7.1. Engagementer med virksomheder, institutioner samt centralregeringer og centralbanker 37. Kreditinstitutterne skal indsamle og opbevare: a) detaljerede oplysninger om tidligere ratings af låntagere og anerkendte garantistillere b) oplysninger om tidspunktet for de pågældende ratings c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratingen d) oplysninger om den person, der har ansvaret for ratingen e) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte engagementer f) oplysninger om tidspunktet for og omstændighederne i forbindelse med sådanne misligholdelser, og g) data vedrørende sandsynligheden for misligholdelse (PD) og den faktiske misligholdelse sammenholdt med ratings og ændringer af ratings kreditinstitutter, der ikke benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal indsamle og opbevare data vedrørende sammenligninger af de faktiske tab i tilfælde af misligholdelse med værdierne i del 2, punkt 8, og sammenligninger af de faktiske omregningsfaktorer med værdierne i del 3, punkt 9. 38. Kreditinstitutter, der benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer, skal indsamle og opbevare: a) fyldestgørende data vedrørende tidligere ratings af faciliteter samt estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer i forbindelse med de enkelte ratingskalaer b) oplysninger om, hvornår de pågældende ratings og estimater blev foretaget c) nøgledata og oplysninger om den metodologi, der har dannet grundlag for ratings af faciliteter samt estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer d) oplysninger om, hvem der har rated faciliteten, og hvem der har foretaget estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer e) data vedrørende estimerede og faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier og omregningsfaktorer i forbindelse med hvert misligholdt engagement f) data vedrørende tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for engagementer før og efter vurdering af virkningerne af en garanti eller et kreditderivat, såfremt kreditinstituttet tager hensyn til garantiers eller kreditderivaters kreditrisikobegrænsende virkninger ved beregningen af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), og g) data vedrørende tabskomponenter for hvert misligholdt engagement. 1.7.2. Detailengagementer 39. Kreditinstitutter skal indsamle og opbevare: a) de data, der anvendes ved inddelingen af engagementer i risikogrupper eller puljer b) data vedrørende estimater af sandsynlighed for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og omregningsfaktorer sammenholdt med risikogrupper eller puljer af engagementer c) oplysninger om misligholdende låntagere og misligholdte engagementer d) data vedrørende de risikogrupper eller puljer, misligholdte engagementer blev henført til i det år, der gik forud for misligholdelsen, samt de faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier og omregningsfaktorer, og e) data vedrørende tabsprocenter for revolverende engagementer med kvalificerede udstedere på detailmarkedet. 1.8. Anvendelse af stresstest i forbindelse med vurdering af kapitalgrundlaget 40. Kreditinstituttet skal indføre sunde metoder til krisesimulation (stresstest) til brug ved vurderingen af dets kapitalgrundlag. Stresstest skal sigte mod at afdække eventuelle begivenheder eller fremtidige ændringer i de økonomiske forhold, som kunne påvirke kreditinstituttets krediteksponering i negativ retning, og at vurdere kreditinstituttets evne til at modstå sådanne ændringer. 41. Kreditinstituttet skal regelmæssigt gennemføre en stresstest af kreditrisici for at vurdere, hvordan bestemte forhold vil indvirke på dets samlede kapitaldækning for kreditrisici. Den anvendte test skal udvælges af kreditinstituttet og underkastes tilsynsmæssig kontrol. Den anvendte test skal være meningsfuld og forholdsvis konservativ og som et minimum indbefatte virkningerne af milde recessionsscenarier. Kreditinstituttet skal analysere ændringer af sine ratings ved hjælp af stresstestscenarier. De stresstestede porteføljer skal omfatte den altovervejende del af kreditinstituttets samlede eksponering. 42. Kreditinstitutter, der anvender fremgangsmåden i del 1, punkt 4, skal som led i deres stresstestsystem undersøge virkningen af en forringelse af den kreditkvalitet, der tillægges udbydere af kreditrisikoafdækning og navnlig udbydere af kreditrisikoafdækning, som ikke overholder kriterierne. 2. KVANTIFICERING AF RISICI 43. Kreditinstitutter skal opfylde følgende krav i forbindelse med beregningen af de risikoparametre, der skal knyttes til ratinggrupper eller puljer: 2.1. Definition af misligholdelse 44. Det betragtes som en "misligholdelse" fra låntagerens side, hvis en af eller begge de følgende begivenheder har fundet sted: a) kreditinstituttet anser det for usandsynligt, at låntageren vil indfri alle sine gældsforpligtelser over for kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, medmindre kreditinstituttet griber ind ved f.eks. at realisere en eventuel sikkerhed b) låntageren har i over 90 dage været i restance med en væsentlig gældsforpligtelse over for kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber. Med hensyn til overtræk, anses låntageren for at være i restance, hvis han har overskredet den meddelte grænse, har fået meddelt en grænse, der er lavere end det aktuelle tilgodehavende, eller har trukket et beløb uden at have tilladelse hertil og hvis det underliggende beløb er betydelig. Den "meddelte grænse" er den grænse, skyldneren er blevet gjort bekendt med. For kreditkort anses låntageren for at være i restance, når minimumsbetalingens forfaldsdato overskrides. For detailengagementer og engagementer med offentlige virksomheder skal de kompetente myndigheder fastsætte antallet af restancedage som anført i punkt 48. For erhvervsengagementer kan de kompetente myndigheder fastsætte antallet af restancedage som anført i artikel 154, stk. 7. I forbindelse med detailengagementer kan kreditinstitutterne anvende definitionen af misligholdelse på faciliteter. Under alle omstændigheder skal engagementet i restance have overskredet en grænse, som fastlægges af de kompetente myndigheder, og som afspejler et acceptabelt risikoniveau. 45. Følgende faktorer indikerer, at låntageren ikke kan forventes at betale: a) kreditinstituttet sætter gældsforpligtelsen i bero b) kreditinstituttet foretager en værdiregulering, fordi der menes at være sket en væsentlig forringelse af kreditkvaliteten, efter at kreditinstituttet indgik engagementet c) kreditinstituttet sælger gældsforpligtelsen med et betydeligt kreditrelateret økonomisk tab d) kreditinstituttet indvilliger i en omlægning af gældsforpligtelsen, hvilket ventes at formindske den finansielle forpligtelse som følge af væsentlig eftergivelse eller udsættelse af afdrag, renter eller (i givet fald) gebyrer. I forbindelse med aktiepositioner, der vurderes efter sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden, omfatter det en omlægning af selve aktierne e) kreditinstituttet har indgivet konkursbegæring mod låntageren eller anmodet om en lignende foranstaltning vedrørende låntagerens gældsforpligtelse over for kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber, og f) låntageren har erklæret sig konkurs eller er blevet erklæret konkurs eller har opnået en lignende beskyttelse, som betyder, at han kan undlade eller vente med at indfri en gældsforpligtelse over for kreditinstituttet, moderselskabet eller et af dets datterselskaber. 46. Kreditinstitutter, som anvender eksterne data, der ikke uden videre opfylder definitionen af misligholdelse, skal godtgøre over for de kompetente myndigheder, at de har foretaget passende justeringer for at bringe dem i generel overensstemmelse med definitionen af misligholdelse. 47. Mener kreditinstituttet, at et engagement, der tidligere har været misligholdt, ikke længere er forbundet med øget risiko for misligholdelse, skal det rate låntageren eller faciliteten på samme måde som et ikke-misligholdt engagement. Hvis det på et senere tidspunkt vurderes, at definitionen af en misligholdelse er opfyldt, anses det for at være en ny misligholdelse. 48. For detailengagementer og engagementer med offentlige virksomheder kan de enkelte medlemsstaters kompetente myndigheder fastsætte det nøjagtige antal af restancedage, som alle kreditinstitutter på deres område skal være underlagt efter den definition af misligholdelse, der er fastsat i punkt 44, for engagementer med modparter, som er etableret på medlemsstatens område. Det konkrete antal skal være på mellem 90 og 180 dage afhængigt af, hvilket produktområde der er tale om. For engagementer med modparter, der er etableret på en anden medlemsstats område, fastsætter de kompetente myndigheder et antal restancedage, som ikke må være højere end det antal, der er fastsat af den kompetente myndighed i denne anden medlemsstat. 2.2. Generelle krav til estimater 49. Kreditinstituttets egne estimater af risikoparametrene sandsynlighed for misligholdelse, tab i tilfælde af misligholdelse, omregningsfaktorer og forventet tab skal baseres på alle relevante data, oplysninger og metoder. Estimaterne skal foretages ved brug af såvel den historiske erfaring som empiriske data og ikke bare overlades til kreditinstituttets eget skøn. Estimaterne skal være troværdige og intuitive og baseres på de faktorer, der indvirker mest på de respektive risikoparametre. Jo færre data et kreditinstitut har, jo mere konservativt er det nødt til at være i sin vurdering. 50. Kreditinstituttet skal være i stand til at udskille sin tabserfaring med hensyn til misligholdelsesrate, tab i tilfælde af misligholdelse, omregningsfaktorer eller tab, hvor der anvendes estimater af det forventede tab, i de faktorer, der efter dets opfattelse indvirker på de respektive risikoparametre. Kreditinstituttet skal godtgøre, at dets estimater bygger på lang tids erfaring. 51. Der skal tages hensyn til eventuelle ændringer i udlånspraksis eller i procedurerne for inddrivelse af gæld i de observationsperioder, der er omhandlet i punkt 66, 71, 82, 86, 93 og 95. Kreditinstituttets estimater skal afspejle virkningerne af tekniske fremskridt og nye data og andre oplysninger, efterhånden som de fremkommer. Kreditinstitutterne skal revidere deres estimater i lyset af nye oplysninger, dog mindst én gang om året. 52. Den gruppe af engagementer, der har leveret data til brug for estimater, de kreditstandarder, der blev anvendt ved genereringen af disse data, og andre relevante karakteristika skal være sammenlignelige med de tilsvarende karakteristika for kreditinstituttets engagementer og standarder. Kreditinstituttet skal også godtgøre, at de økonomiske eller markedsmæssige vilkår, der ligger til grund for dataene, er relevante for de aktuelle og fremtidige vilkår. Antallet af engagementer i det pågældende udsnit og den dataperiode, der anvendes ved kvantificeringen, skal være tilstrækkelig til, at kreditinstituttet har tillid til, at dets estimater er nøjagtige og velfunderede. 53. For erhvervede fordringer skal estimaterne afspejle alle relevante oplysninger, som det købende kreditinstitut er i besiddelse af, vedrørende kvaliteten af de underliggende fordringer, heriblandt data om lignende puljer tilvejebragt af sælgeren, af det købende kreditinstitut eller af andre foretagender. Det købende kreditinstitut skal vurdere alle data, som sælgeren lægger til grund. 54. Kreditinstituttet skal opstille en forsigtighedsmargen for sine estimater baseret på de estimeringsfejl, der må forventes. Hvis metoder og data er mindre tilfredsstillende, og der må forventes et større antal fejl, fastsættes en større forsigtighedsmargen. 55. Anvender kreditinstitutterne forskellige estimater til beregning af risikovægte og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres, og det skal godtgøres over for den kompetente myndighed, at de er hensigtsmæssige. 56. Hvis kreditinstitutterne kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at der er foretaget passende justeringer af de data, der er indsamlet forud for gennemførelsen af dette direktiv, med henblik på at skabe generel overensstemmelse med definitionerne af misligholdelse eller tab, kan de kompetente myndigheder tillade kreditinstitutterne en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af de fastsatte datastandarder. 57. Anvender kreditinstituttet data fra en pulje, der er fælles for flere kreditinstitutter, skal det godtgøre, at: a) de øvrige kreditinstitutter i puljen anvender ratingsystemer og kriterier, der svarer til dets egne b) puljen er repræsentativ for den portefølje, de fælles data vedrører, og c) kreditinstituttet anvender de fælles data konsekvent over tid til sine løbende estimater. 58. Selv om et kreditinstitut anvender data, der er fælles for flere kreditinstitutter, vil det stadig være ansvarlig for sine ratingsystemers integritet. Kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at det har det fornødne kendskab til sine egne ratingsystemer, herunder at det formår at sikre en effektiv overvågning og revision af ratingprocessen. 2.2.1. Særlige krav vedrørende sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater Engagementer med virksomheder, institutioner samt centralregeringer og centralbanker 59. Kreditinstitutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse for hver låntagerrisikogruppe baseret på den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år. 60. For erhvervede fordringer på selskaber kan kreditinstitutterne estimere de forventede tab for hver låntagerrisikogruppe ud fra den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år. 61. Hvis et kreditinstitut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for erhvervede fordringer på selskaber på grundlag af et estimat af EL samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i punkt 73. 62. Kreditinstitutternes teknikker til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) skal understøttes af analyser. Kreditinstitutterne skal erkende vigtigheden af, at de bruger deres egen dømmekraft, når de skal kombinere resultaterne af disse teknikker og korrigere for de begrænsninger, der er forbundet med teknikker og oplysninger. 63. For så vidt som et kreditinstitut anvender data, der er baseret på dets egen erfaring med misligholdelser, til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal det godtgøre i sin analyse, at estimaterne afspejler emissionsstandarder og eventuelle afvigelser mellem det ratingsystem, der har genereret dataene, og det nuværende ratingsystem. Hvis emissionsstandarder eller ratingsystemer er blevet ændret, skal kreditinstituttet fastsætte en større forsigtighedsmargen i sit estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD). 64. For så vidt som et kreditinstitut relaterer eller konverterer sine interne ratings til den skala, der anvendes af et ECAI eller en lignende organisation, og derefter anvender den misligholdelsesrate, der er observeret for den eksterne organisations ratings, på kreditinstituttets ratings, skal konverteringen baseres på en sammenligning af interne ratingkriterier med de kriterier, der anvendes af den eksterne organisation, og en sammenligning af interne og eksterne ratings af eventuelle fælles låntagere. Systematiske fejl (bias) eller uoverensstemmelser i konverteringsmetoden eller i de underliggende data bør undgås. De kriterier, som den eksterne organisation har lagt til grund for de data, der anvendes til kvantificeringen, skal kun fokusere på misligholdelsesrisici og ikke afspejle transaktionskarakteristika. Kreditinstituttet skal i forbindelse med sin analyse sammenligne de definitioner af misligholdelse, der er anvendt, med forbehold af kravene i punkt 44-48. Kreditinstituttet skal dokumentere grundlaget for konverteringen. 65. Hvis et kreditinstitut anvender statistiske modeller til forudsigelse af misligholdelser, kan det estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) som et simpelt gennemsnit af de estimater af sandsynligheden for misligholdelse, der er opstillet for de enkelte låntagere i en bestemt risikogruppe. Kreditinstituttet skal opfylde kravene i punkt 30, når de anvender modeller vedrørende sandsynligheden for misligholdelse til dette formål. 66. Uanset om kreditinstituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD), skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Bestemmelserne i dette punkt gælder også for anvendelse af sandsynlighed for misligholdelse (PD)-/tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-metoden i forbindelse med aktier. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter, som ikke har tilladelse til at benytte egne estimater for tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) eller omregningsfaktorer, at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. Detailengagementer 67. Kreditinstitutterne skal estimere sandsynligheden for misligholdelse (PD) for hver låntagerrisikogruppe eller pulje baseret på den langsigtede gennemsnitlige misligholdelsesrate i løbet af et år. 68. Uanset bestemmelserne i punkt 67 kan sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater også beregnes ud fra de faktiske tab og passende estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). 69. Kreditinstitutterne skal betragte de interne data, der anvendes til inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer, som den primære informationskilde i forbindelse med estimering af tabskarakteristika. Kreditinstitutterne kan anvende eksterne data (herunder fælles data) eller statistiske modeller til kvantificeringen, forudsat at det kan godtgøres, at der består en tæt forbindelse mellem: a) kreditinstituttets metode til inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer og den metode, der benyttes af den eksterne datakilde, og b) kreditinstituttets interne risikoprofil og sammensætningen af de eksterne data. Kreditinstitutterne kan gøre brug af både eksterne og interne referencedata vedrørende erhvervede detailfordringer. Kreditinstitutterne skal foretage sammenligninger mellem alle relevante datakilder. 70. Hvis et kreditinstitut fastsætter langsigtede gennemsnitlige estimater af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for detailengagementer på grundlag af et estimat af de samlede tab samt et passende estimat af sandsynligheden for misligholdelse (PD) eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), skal den metode, der anvendes til estimering af de samlede tab, opfylde de generelle standarder for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD) og tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), der er anført i denne del, og resultatet skal stemme overens med det tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-koncept, der er omhandlet i punkt 73. 71. Uanset om kreditinstituttet anvender eksterne, interne eller fælles datakilder eller en kombination heraf til estimering af tabskarakteristika, skal den underliggende historiske observationsperiode strække sig over mindst fem år for mindst én kilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Kreditinstituttet har ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til beregning af de fremtidige tabsprocenter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. 72. Kreditinstitutterne skal identificere og analysere forventede ændringer af risikoparametre i kreditengagementers levetid (sæsoneffekter). 2.2.2. Særlige krav vedrørende egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater 73. Kreditinstitutterne skal foretage estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for hver facilitetsgruppe eller pulje på grundlag af det gennemsnitlige faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) for hver facilitetsgruppe eller pulje og inddrage alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (gennemsnitlig vægtning af misligholdelsen). 74. Kreditinstitutterne skal anvende de tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, der er passende for en økonomisk afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem sigter mod at tilvejebringe faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-værdier på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper eller puljer over tid, skal kreditinstitutterne justere deres estimater af risikoparametre for risikogrupper eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få på kapitalen. 75. Kreditinstituttet skal undersøge, hvilken sammenhæng der er mellem den risiko, der er forbundet med låntageren, og den risiko, der er forbundet med sikkerhedsstillelsen eller sikkerhedsstilleren. De tilfælde, hvor der er en klar sammenhæng, skal behandles konservativt. 76. Manglende valutamatch mellem den underliggende forpligtelse og sikkerhedsstillelsen skal behandles konservativt i forbindelse med kreditinstituttets vurdering af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). 77. For så vidt som tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater tager hensyn til den stillede sikkerhed, skal disse estimater ikke udelukkende baseres på sikkerhedens anslåede markedsværdi. Tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater skal tage hensyn til, hvilken betydning det har, hvis kreditinstitutter ikke er i stand til hurtigt at overtage kontrollen med den sikkerhed, de har stillet, og realisere den. 78. For så vidt som tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater tager højde for sikkerhedsstillelsen, skal kreditinstitutter fastsætte interne krav for sikkerhedsstillelse, retssikkerhed og risikostyring, som generelt er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i bilag VIII, del 2. 79. I det omfang et kreditinstitut anerkender sikkerhedsstillelse i forbindelse med engagementers værdi for modpartsrisikoen i overensstemmelse med bilag III, del 5 eller 6, skal de beløb, som denne sikkerhedsstillelse ventes at indbringe, ikke medregnes i tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater. 80. Med hensyn til engagementer, der allerede er nødlidende, skal kreditinstituttet anvende den samlede sum af det forventede tab for hvert engagement set i forhold til de aktuelle økonomiske forhold og engagementets status samt muligheden for yderligere uventede tab i inddrivningsperioden. 81. Såfremt kreditinstituttet har kapitaliseret ubetalte forfaldne gebyrer i sit driftsregnskab, skal disse gebyrer indgå i dets opgørelse af engagementer og tab. Engagementer med virksomheder, institutioner samt centralregeringer og centralbanker 82. Estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) skal baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Detailengagementer 83. Uanset punkt 73 kan tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater beregnes ud fra de faktiske tab og passende estimater af PD. 84. Uanset punkt 89 kan kreditinstitutterne tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres omregningsfaktorer eller i deres tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater. 85. I forbindelse med erhvervede fordringer på detailmarkedet kan kreditinstitutter gøre brug af både interne og eksterne referencedata til estimering af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD). 86. Estimater af LGD skal baseres på data for en periode på mindst fem år. Uanset bestemmelserne i punkt 73 har kreditinstituttet ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til forudsigelse af de fremtidige tabsprocenter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. 2.2.3. Særlige krav vedrørende egne estimater af omregningsfaktorer 87. Kreditinstitutterne skal foretage estimater af omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller pulje på grundlag af de gennemsnitlige faktiske omregningsfaktorer for hver facilitetsgruppe eller pulje og inddrage alle konstaterede misligholdelser, der beskrives i datakilderne (gennemsnitlig vægtning af misligholdelsen). 88. Kreditinstitutterne skal anvende de estimater af omregningsfaktorer, der er passende for en økonomisk afmatning, hvis disse estimater er mere konservative end det langsigtede gennemsnit. Såfremt et ratingsystem sigter mod at tilvejebringe faktiske omregningsfaktorer på et konstant niveau, fordelt på risikogrupper eller puljer over tid, skal kreditinstitutterne justere deres estimater af risikoparametre for risikogrupper eller puljer for at begrænse den virkning, en økonomisk afmatning vil få på kapitalen. 89. Kreditinstitutternes estimater af omregningsfaktorer skal afspejle muligheden for, at låntageren foretager yderligere træk på sit lån, både før og efter at den begivenhed, der udløser en misligholdelse, er indtrådt. Estimatet af omregningsfaktoren skal omfatte en større forsigtighedsmargen, hvis der er grund til at forvente en stærkere positiv korrelation mellem misligholdelsesraten og omregningsfaktorens størrelse. 90. Kreditinstitutterne skal ved beregningen af estimater af omregningsfaktorer inddrage de særlige politikker og strategier, der er fastlagt vedrørende kontostyring og betalingsprocedurer. Kreditinstitutterne skal også tage højde for deres evne og vilje til at forhindre yderligere træk under omstændigheder, hvor der ikke er tale om manglende betaling, men om tilsidesættelse af klausuler eller andre tekniske misligholdelsesbegivenheder. 91. Kreditinstitutterne skal indføre passende systemer og procedurer til overvågning af facilitetsbeløb, aktuelle tilgodehavender i forhold til bevilgede lån og ændringer i tilgodehavender hos individuelle låntagere og grupper af låntagere. Kreditinstituttet skal være i stand til at varetage den daglige overvågning af samtlige tilgodehavender. 92. Hvis kreditinstitutterne benytter forskellige estimater af omregningsfaktorer til beregning af risikovægtede værdier af engagementer og til interne formål, skal disse estimater dokumenteres, og det skal godtgøres over for den kompetente myndighed, at de er hensigtsmæssige. Engagementer med virksomheder, institutioner samt centralregeringer og centralbanker 93. Estimater af omregningsfaktorer skal baseres på data vedrørende en periode på mindst fem år, som øges med et år hvert år efter gennemførelsen, indtil den mindst strækker sig over syv år for mindst én datakilde. Hvis den omhandlede observationsperiode strækker sig over længere tid for en kilde, og de pågældende data er relevante, anvendes den lange periode. Detailengagementer 94. Uanset bestemmelserne i punkt 89 kan kreditinstitutterne tage højde for fremtidige træk på kreditfaciliteter enten i deres omregningsfaktorer eller i deres tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater. 95. Estimater af omregningsfaktorer baseres på data for en periode på mindst fem år. Uanset bestemmelserne i punkt 87 har kreditinstituttet ikke pligt til at tillægge historiske data samme vægt, hvis det kan overbevise den kompetente myndighed om, at nyere data er bedre til forudsigelse af fremtidige træk på kreditfaciliteter. Medlemsstaterne kan tillade kreditinstitutter at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når de gennemfører IRB-metoden. Den periode, der skal dækkes, forlænges hvert år med et år, indtil de relevante data dækker en periode på fem år. 2.2.4. Minimumskrav for vurdering af garantiers og kreditderivaters virkning Engagementer med virksomheder, institutioner og centralregeringer og centralbanker, der anvender egne tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater, samt detailengagementer 96. Kravene i punkt 97-104 finder ikke anvendelse på garantier, der stilles af institutioner samt centralregeringer og centralbanker, hvis kreditinstituttet har fået tilladelse til at anvende reglerne i artikel 78-83 for engagementer med sådanne foretagender. I så fald anvendes kravene i artikel 90-93. 97. For garantier på detailmarkedet gælder disse krav også for inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer og for estimering af sandsynligheden for misligholdelse (PD). Anerkendte garantistillere og garantier 98. Kreditinstitutterne skal fastsætte klare kriterier for, hvilke typer garantistillere de anerkender med henblik på beregning af risikovægtede engagementer. 99. Anerkendte garantistillere er omfattet af de samme regler som låntagere, jf. punkt 17-29. 100. Garantien skal foreligge på skrift, den må ikke kunne opsiges af garantistilleren, den skal gælde, indtil forpligtelsen er fuldt indfriet (i forhold til garantibeløbet og garantiens ordlyd), og den skal kunne håndhæves retligt over for garantistilleren i et land, hvor det er muligt at gøre udlæg i garantistillerens aktiver og fuldbyrde en dom. Garantier, som er underlagt betingelser om, at garantistilleren kan fritages for sine forpligtelser (betingede garantier), kan anerkendes efter godkendelse fra de kompetente myndigheder. Kreditinstituttet skal godtgøre, at der i ratingkriterierne tages tilstrækkelig højde for eventuelle begrænsninger af den risikoreducerende effekt. Justeringskriterier 101. Kreditinstituttet skal fastsætte klare kriterier for justering af risikogrupper, puljer eller tab i tilfælde af misligholdelse (LGD)-estimater og — i forbindelse med anerkendte erhvervede detailfordringer — for inddeling af engagementer i risikogrupper eller puljer med henblik på at afspejle garantiers indvirkning på beregningen af risikovægtede engagementer. Disse kriterier skal opfylde minimumskravene i punkt 17-29. 102. Kriterierne skal være troværdige og intuitive. De skal fokusere på, hvorvidt garantistilleren kan og vil opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien, hvornår garantistilleren forventes at foretage eventuelle betalinger, i hvilket omfang garantistillerens evne til at opfylde sine forpligtelser i henhold til garantien er korreleret med låntagerens evne til at indfri gælden, og i hvilket omfang der fortsat vil være en restrisiko i forhold til låntageren. Kreditderivater 103. De minimumskrav for garantier, der er beskrevet i denne del, gælder også for "single-name"-kreditderivater. Hvis der er manglende match mellem den underliggende forpligtelse og referenceforpligtelsen for det pågældende kreditderivat eller den forpligtelse, der afgør, om en kreditbegivenhed er indtrådt, finder kravene i bilag VIII, del 2, punkt 21, anvendelse. Med hensyn til detailengagementer og anerkendte erhvervede fordringer gælder bestemmelserne i dette punkt for inddelingen af engagementer i risikogrupper eller puljer. 104. Kriterierne skal fokusere på kreditderivatets udbetalingsstruktur og bygge på en konservativ vurdering af de konsekvenser, denne struktur har for, hvor mange fordringer der inddrives, og hvornår det sker. Kreditinstituttet skal undersøge, hvilke andre former for restrisici der forekommer. 2.2.5. Minimumskrav for erhvervede fordringer Retssikkerhed 105. Faciliteten skal struktureres på en sådan måde, at kreditinstituttet under alle tænkelige forhold bevarer den reelle ejendomsret til og kontrol over samtlige midler, der indbetales i tilknytning til fordringerne. Såfremt låntageren betaler direkte til en sælger eller servicevirksomhed, skal kreditinstituttet regelmæssigt kontrollere, at samtlige betalinger foretages, og at de kontraktmæssige vilkår overholdes. Ved servicevirksomhed forstås en enhed, der varetager den daglige styring af en pulje af erhvervede fordringer eller af de underliggende låneengagementer. Kreditinstitutterne skal indføre procedurer, som sikrer, at ejendomsretten til fordringer og modtagne midler er beskyttet mod virkningerne af en konkurs eller en retssag, der kan betyde, at långiveren i længere tid må afholde sig fra at realisere eller disponere over fordringerne eller at overtage kontrollen over de modtagne midler. Overvågningssystemers effektivitet 106. Kreditinstituttet skal kontrollere både kvaliteten af de erhvervede fordringer og sælgerens og servicevirksomhedens finansielle situation. Det omfatter bl.a. følgende opgaver: a) Kreditinstituttet skal vurdere korrelationen mellem kvaliteten af de erhvervede fordringer og både sælgerens og servicevirksomhedens finansielle situation og opstille interne politikker og procedurer, som yder tilstrækkelig beskyttelse i tilfælde af uforudsete hændelser, og herunder fastsætte interne risikoratings for hver enkelt sælger og servicevirksomhed. b) Kreditinstituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for vurdering af, hvilke sælgere og servicevirksomheder der kan anerkendes. Kreditinstituttet eller dets befuldmægtigede skal føre regelmæssigt tilsyn med sælgere og servicevirksomheder for at kontrollere, om sælgerens eller servicevirksomhedens indberetninger er nøjagtige, afsløre svig eller operationelle mangler og kontrollere kvaliteten af sælgerens kreditpolitik og servicevirksomhedens indsamlingsstrategier og procedurer. Resultaterne af dette tilsyn skal dokumenteres. c) Kreditinstituttet skal vurdere karakteristika for puljer af erhvervede fordringer, herunder overtræk; sælgerens tidligere restancer, uerholdelige fordringer og afskrivninger af uerholdelige fordringer; betalingsvilkår og eventuelle modkonti. d) Kreditinstituttet skal fastsætte effektive politikker og procedurer for overordnet overvågning af koncentrationer på enkelte låntagere både inden for og på tværs af puljer af erhvervede fordringer, og e) Kreditinstituttet skal sørge for, at servicevirksomheden forsyner det med aktuelle og tilstrækkelig detaljerede oplysninger om aldersfordeling og udvanding af fordringer for at sikre overholdelsen af kreditinstituttets anerkendelseskriterier og udlånspolitik for erhvervede fordringer og tilvejebringe et effektivt middel til overvågning og bekræftelse af sælgerens salgsbetingelser og udvanding. Gældsomlægningsordningers effektivitet 107. Kreditinstituttet skal iværksætte systemer og procedurer til tidlig afdækning af forringelser af sælgerens finansielle situation og af kvaliteten af erhvervede fordringer og til proaktiv håndtering af nyopståede problemer. Kreditinstituttet skal navnlig fastsætte klare og effektive politikker, procedurer og informationssystemer for at føre tilsyn med overtrædelser af klausuler og klare og effektive politikker og procedurer for anlæggelse af retssager og håndtering af problematiske erhvervede fordringer. Effektiviteten af systemer til kontrol af sikkerhedsstillelse, kreditmuligheder og likvide midler 108. Kreditinstituttet skal fastsætte klare og effektive politikker og procedurer for kontrollen med erhvervede fordringer, kreditter og likvide midler. Der skal navnlig udarbejdes skriftlige interne politikker med fokus på alle væsentlige elementer af det program, der er fastlagt for køb af fordringer, herunder udlånssatser, anerkendt sikkerhedsstillelse, nødvendig dokumentation, koncentrationsgrænser og håndtering af udbetalte midler. Disse elementer skal fastlægges under passende hensyn til alle relevante og væsentlige faktorer, herunder sælgerens og servicevirksomhedens finansielle situation, risikokoncentrationer og udviklingen i kvaliteten af de erhvervede fordringer og i sælgerens kundegrundlag, og interne systemer skal sikre, at der kun ydes lån, såfremt den krævede sikkerhed og dokumentation foreligger. Overholdelse af kreditinstituttets interne politikker og procedurer 109. Kreditinstituttet skal indføre en effektiv intern metode til vurdering af, om alle dets interne politikker og procedurer overholdes. Denne metode skal omfatte regelmæssig kontrol af alle kritiske faser i kreditinstituttets købsprogram, kontrol af funktionsadskillelsen mellem for det første vurderingen af sælgeren og servicevirksomheden og vurderingen af låntageren og for det andet vurderingen af sælgeren og servicevirksomheden og den eksterne kontrol af sælgeren og servicevirksomheden samt evaluering af "back office"-transaktioner med særlig fokus på kvalifikationer, erfaringer, personaleantal og tilhørende automatiserede systemer. 3. VALIDERING AF INTERNE ESTIMATER 110. Kreditinstitutterne skal indføre robuste systemer til validering af nøjagtigheden og konsistensen af ratingsystemer, procedurer og estimater af alle relevante risikoparametre. Kreditinstituttet skal godtgøre over for den kompetente myndighed, at den interne validering gør det muligt for den at foretage en konsekvent og meningsfuld vurdering af resultaterne af interne ratingsystemer og risikoestimeringssystemer. 111. Kreditinstitutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske misligholdelsesrater med sandsynlighed for misligholdelse (PD)-estimater for hver risikogruppe. Såfremt de faktiske misligholdelsesrater ligger uden for de rammer, der er fastlagt for denne risikogruppe, skal kreditinstitutterne iværksætte en nærmere undersøgelse af årsagerne til afvigelsen. Kreditinstitutter, der benytter deres egne estimater af tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og/eller omregningsfaktorer, skal foretage en tilsvarende undersøgelse vedrørende disse estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Kreditinstituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året. 112. Kreditinstitutterne skal også inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med relevante eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Kreditinstitutternes interne vurderinger af deres ratingsystemers funktion skal baseres på den længst mulige periode. 113. De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsekvente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres. 114. Kreditinstitutterne skal fastsætte sunde interne retningslinjer for situationer, hvor de faktiske værdier for sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), omregningsfaktorer og samlede tab, afviger så meget fra de forventede værdier, at det skaber usikkerhed om gyldigheden af disse estimater. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i de faktiske misligholdelsesrater. Hvis de faktiske værdier vedvarende er højere end de forventede værdier, skal kreditinstitutterne opjustere estimaterne i lyset af deres misligholdelses- og tabserfaring. 4. BEREGNING AF RISIKOVÆGTEDE VÆRDIER AF AKTIEPOSITIONER VED HJÆLP AF METODEN MED INTERNE MODELLER 4.1. Kapitalkrav og risikokvantificering 115. Med henblik på beregning af kapitalkrav skal kreditinstitutter opfylde følgende standarder: a) estimatet af det potentielle tab skal være robust over for negative markedsændringer, der kan påvirke den langsigtede risikoprofil for kreditinstituttets specifikke aktiebesiddelser. De data, der anvendes for at vise fordelingen af afkast, skal dække den længste analyseperiode, for hvilken der foreligger data, og være egnede til opstilling af risikoprofilen for kreditinstituttets specifikke aktiepositioner. De anvendte data skal være tilstrækkelige til at tilvejebringe konservative, statistisk pålidelige og robuste tabsestimater, der ikke udelukkende er baseret på subjektive eller skønsmæssige hensyn. Kreditinstitutterne skal godtgøre over for de kompetente myndigheder, at det pågældende chok resulterer i et konservativt skøn over potentielle tab i løbet af den relevante langsigtede markeds- eller erhvervscyklus. Kreditinstituttet skal foretage empiriske analyser af de foreliggende data og justeringer baseret på en række forskellige faktorer for at opnå modeloutput, der er tilstrækkelig realistiske og konservative. Kreditinstitutter, der opstiller "Value at Risk"-modeller (VaR-modeller) til vurdering af potentielle kvartalstab, kan benytte kvartalsdata eller konvertere data, der dækker en kortere tidshorisont, til tilsvarende kvartalsdata ved hjælp af en analytisk hensigtsmæssig metode, der bygger på empirisk dokumentation og på en veludviklet og dokumenteret idéproces og analyse. En sådan fremgangsmåde skal anvendes konservativt og konsekvent over tid. Hvis mængden af relevante data er begrænset, skal kreditinstituttet tillægge passende forsigtighedsmargener b) de anvendte modeller skal tage tilstrækkeligt hensyn til alle væsentlige risici, der er forbundet med aktieafkast, herunder både de generelle markedsrisici og de specifikke risici, der knytter sig til kreditinstituttets aktieportefølje. De interne modeller skal på passende vis belyse historiske prisudsving, kalkulere med potentielle koncentrationer udtrykt i størrelse og ændringer i deres sammensætning og være robuste over for negative markedsforhold. De kreditrisici, som er repræsenteret i de data, der benyttes ved vurderingen, skal svare nøje til eller i det mindste være sammenlignelige med de risici, der er forbundet med kreditinstituttets aktiepositioner c) den interne model skal være tilpasset kreditinstituttets aktieporteføljes risikoprofil og kompleksitet. Når et kreditinstitut besidder en større mængde aktier, hvis værdi er særdeles ikke-lineær, skal de interne modeller være udformet, så de tager tilstrækkelig højde for de risici, der er forbundet med sådanne instrumenter d) de enkelte positioner skal indarbejdes i indikatorer, markedsindekser og risikofaktorer på en troværdig, intuitiv og velfungerende måde e) kreditinstitutterne skal godtgøre ved hjælp af empiriske analyser, at risikofaktorerne er hensigtsmæssige, og at de dækker såvel generelle som specifikke risici f) estimater af aktiepositioners afkastvolatilitet skal baseres på relevante og foreliggende data, oplysninger og metoder. Der benyttes uafhængigt kontrollerede interne data eller data fra eksterne kilder (herunder fælles data), og g) der skal iværksættes et stringent og omfattende stresstestprogram. 4.2. Risikostyringsprocedure og kontrolmekanismer 116. Med hensyn til udvikling og anvendelse af interne modeller til fastlæggelse af kapitalkrav skal kreditinstitutterne iværksætte politikker, procedurer og kontrolmekanismer, som sikrer modellens og modelleringsprocessens integritet. I tilknytning til disse politikker, procedurer og kontrolmekanismer skal der træffes følgende foranstaltninger: a) fuldstændig integrering af den interne model i kreditinstituttets overordnede ledelsesinformationssystemer og i styringen af den aktieportefølje, der ikke indgår i handelsbeholdningen. De interne modeller skal integreres fuldt ud i kreditinstituttets risikostyringsinfrastruktur, hvis de især anvendes til: måling og vurdering af aktieporteføljens resultater (herunder de risikovægtede resultater); overførsel af økonomisk kapital til aktiepositioner og vurdering af den overordnede kapitaldækning og forvaltningen af investeringer b) fastlagte ledelsessystemer, procedurer og kontrolforanstaltninger til sikring af regelmæssig og uafhængig revision af alle elementer af den interne modelleringsproces, herunder godkendelse af modelrevisioner, analyse af modelinput og revision af modelresultater, f.eks. ved direkte kontrol af risikoopgørelser. Disse revisioner skal sigte mod at vurdere, om modelinput og -resultater er nøjagtige, fuldstændige og hensigtsmæssige, og fokusere på både at afdække og begrænse potentielle fejl, der skyldes kendte svagheder, og at finde frem til ukendte svagheder ved modellen. Revisionerne kan iværksættes af en intern uafhængig enhed eller af en uafhængig ekstern tredjepart c) passende systemer og procedurer til overvågning af investeringsgrænser og kreditrisici for aktiepositioner d) de enheder, der er ansvarlige for modellens udformning og anvendelse, skal være funktionelt uafhængige af de enheder, der er ansvarlige for forvaltningen af de individuelle investeringer, og e) de parter, der er ansvarlige for bestemte aspekter af modelleringsprocessen, skal have de fornødne kvalifikationer. Ledelsen skal afsætte tilstrækkeligt kvalificerede og kompetente medarbejdere til modelarbejdet. 4.3. Validering og dokumentation 117. Kreditinstitutterne skal indføre et robust system til validering af deres interne modellers og modelleringsprocessers nøjagtighed og konsistens. Alle væsentlige elementer af de interne modeller samt modelleringsprocessen og valideringen skal dokumenteres. 118. Kreditinstitutterne skal anvende intern validering med henblik på at foretage en konsekvent og meningsfuld vurdering af resultaterne af deres interne modeller og processer. 119. De metoder og data, der anvendes i forbindelse med kvantitativ validering, skal være konsekvente over tid. Ændringer af estimerings- og valideringsmetoder og data (såvel datakilder som relevante perioder) skal dokumenteres. 120. Kreditinstitutterne skal regelmæssigt sammenligne de faktiske aktieafkast (beregnet ud fra realiserede og ikke-realiserede fortjenester og tab) med de modelberegnede estimater. Disse sammenligninger skal baseres på historiske data, som går så langt tilbage i tiden som muligt. Kreditinstituttet skal dokumentere de metoder og data, der benyttes til sådanne sammenligninger. Undersøgelsen og dokumentationen skal ajourføres mindst én gang om året. 121. Kreditinstitutterne skal inddrage andre kvantitative valideringsredskaber og foretage andre sammenligninger med eksterne datakilder. Undersøgelsen skal baseres på data, som er relevante for porteføljen, opdateres regelmæssigt og dækker en passende observationsperiode. Kreditinstitutternes interne vurderinger af deres modellers resultater skal baseres på den længst mulige periode. 122. Kreditinstitutterne skal fastsætte sunde interne retningslinjer for situationer, hvor sammenligningen af de faktiske aktieafkast med modelestimaterne skaber usikkerhed om gyldigheden af estimaterne eller af modellerne som sådan. Disse retningslinjer skal tage højde for konjunkturforholdene og lignende systematiske udsving i aktieafkast. Alle justeringer af interne modeller, der foretages som følge af modelrevisioner, skal dokumenteres og stemme overens med kreditinstituttets retningslinjer for modelrevision. 123. Den interne model og modelleringsprocessen skal dokumenteres, og der skal oplyses om, hvilke opgaver deltagerne i modelarbejdet varetager, og om modelgodkendelse og modelrevision. 5. LEDELSE OG KONTROL 5.1. Ledelse 124. Alle væsentlige aspekter af rating- og estimeringsprocesserne skal godkendes af kreditinstituttets ledelsesorgan som omhandlet i artikel 11 eller et særligt udvalg herunder og af den overordnede ledelse. Disse parter skal have en generel forståelse af kreditinstituttets ratingsystemer og et mere indgående kendskab til de ledelsesrapporter, der knytter sig hertil. 125. Den overordnede ledelse skal underrette det ledelsesorgan, der er omhandlet i artikel 11, eller et særligt udvalg herunder om væsentlige ændringer eller afvigelser fra den fastlagte politik, såfremt disse vil få væsentlig indvirkning på kreditinstituttets ratingsystemers funktion. 126. Den overordnede ledelse skal have et godt kendskab til ratingsystemernes opbygning og funktion. Den overordnede ledelse skal løbende kontrollere, at ratingsystemerne fungerer korrekt. Kreditrisikokontrolenhederne skal holde den overordnede ledelse orienteret om resultaterne af ratingprocessen, områder, hvor der er behov for forbedringer, og resultatet af bestræbelser på at udbedre tidligere konstaterede mangler. 127. En intern rating-baseret analyse af kreditinstituttets kreditrisikoprofil skal udgøre et centralt element i ledelsesrapporterne til disse parter. Rapporterne skal som et minimum omhandle risikoprofiler for de enkelte risikogrupper, forskydninger mellem grupper, estimering af de relevante parametre for hver risikogruppe og sammenligning af faktiske misligholdelsesrater og i det omfang egne estimater af faktiske tab i tilfælde af misligholdelse (LGD) og faktiske omregningsfaktorer med de forventede værdier samt stresstestresultater anvendes. Rapporteringshyppigheden skal afhænge af, hvilke oplysninger der er tale om, hvor vigtige de er, og hvilken status modtageren har. 5.2. Kreditrisikokontrol 128. Kreditrisikokontrolenheden skal arbejde uafhængigt af personalefunktionen og ledelsesfunktionen, som har ansvaret for at initiere eller forny engagementer, og den skal rapportere direkte til den overordnede ledelse. Enheden skal udforme eller udvælge, implementere og føre tilsyn med ratingsystemer og kontrollere deres resultater. Enheden skal regelmæssigt udarbejde og analysere rapporter om ratingsystemers output. 129. Kreditrisikokontrolenhedens/-ernes ansvarsområder er: a) undersøgelse og overvågning af risikogrupper og puljer b) udarbejdelse og analyse af kortfattede rapporter om kreditinstituttets ratingsystemer c) iværksættelse af procedurer med henblik på at kontrollere, at definitioner af risikogrupper og puljer anvendes på samme måde i alle afdelinger og geografiske områder d) gennemgang af ratingprocessen og dokumentering af eventuelle ændringer heraf, herunder årsagerne til disse ændringer e) gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici. Ændringer af ratingprocessen, af kriterier eller af individuelle ratingparametre skal dokumenteres og registreres f) aktiv deltagelse i udformningen eller udvælgelsen, implementeringen og valideringen af de modeller, der anvendes under ratingprocessen g) kontrol og overvågning af de modeller, der anvendes under ratingprocessen h) løbende revision og ændring af de modeller, der anvendes under ratingprocessen. 130. Kreditinstitutter, der anvender fælles data i overensstemmelse med punkt 57 og 58, kan uanset punkt 129 outsource følgende opgaver: a) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende undersøgelse og overvågning af risikogrupper og puljer b) udarbejdelse af kortfattede rapporter om kreditinstituttets ratingsystemer c) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende gennemgang af ratingkriterier med henblik på at vurdere, om de stadig er egnede til forudsigelse af risici d) dokumentering af ændringer af ratingprocessen, kriterier eller individuelle ratingparametre e) tilvejebringelse af oplysninger vedrørende løbende revision og ændring af de modeller, der anvendes under ratingprocessen. Kreditinstitutter, der anvender bestemmelserne i dette punkt, skal sørge for, at de kompetente myndigheder har adgang til alle relevante oplysninger fra tredjemand, som er nødvendige for at undersøge, om minimumskravene er opfyldt, og at de kompetente myndigheder kan foretage de samme undersøgelser på stedet, som der iværksættes inden for kreditinstituttet. 5.3. Intern revision 131. Den interne revisionsafdeling eller en tilsvarende uafhængig revisionsinstans skal mindst én gang om året gennemgå kreditinstituttets ratingsystemer og transaktioner, herunder transaktioner i kreditfunktionen samt estimeringen af sandsynligheden for misligholdelse (PD), tab i tilfælde af misligholdelse (LGD), forventede tab og omregningsfaktorer. Revisionen skal bl.a. afdække, om samtlige minimumskrav er opfyldt. -------------------------------------------------- BILAG VIII KREDITRISIKOREDUKTION DEL 1 Anerkendte former for kreditrisikoreduktion 1. I denne del beskrives, hvilke former for kreditrisikoreduktion der anerkendes med henblik på artikel 92. 2. I dette bilag forstås ved: "sikret udlånstransaktion": alle transaktioner, som giver anledning til et engagement, for hvilket der stilles sikkerhed, og hvor det ikke bestemmes, at kreditinstituttet har ret til at modtage hyppige margenbetalinger "kapitalmarkedstransaktion": alle transaktioner, der giver anledning til et engagement, for hvilket der stilles sikkerhed, og hvor det bestemmes, at kreditinstituttet har ret til at modtage hyppige margenbetalinger. 1. FINANSIERET KREDITBESKYTTELSE 1.1. Balanceført netting 3. Balanceført netting af gensidige krav mellem kreditinstituttet og dets modpart kan anerkendes. 4. Uden at dette berører punkt 5, er det kun den gensidige likviditetssaldo mellem kreditinstituttet og modparten, der kan anerkendes. Det er kun muligt at ændre de risikovægtede værdier af engagementer for det långivende kreditinstituts udlån og indlån og i givet fald for de forventede tab som led i en balanceført aftale om netting. 1.2. Rammeaftaler om netting i forbindelse med genkøbstransaktioner og/eller transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedstransaktioner 5. For kreditinstitutter, der vælger at bruge den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i del 3, kan virkningerne af bilaterale nettingaftaler, der dækker genkøbstransaktioner, transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedstransaktioner med en tredjepart, anerkendes. Uden at dette berører bestemmelserne i bilag II til direktiv 2006/49/EF, skal den sikkerhed, der stilles, og de værdipapirer eller råvarer, der udlånes i forbindelse med sådanne arrangementer, overholde de krav for anerkendelse af sikkerhedsstillelse, der er fastsat i punkt 7 og 11. 1.3. Sikkerhedsstillelse 6. Hvis den teknik, der anvendes med henblik på kreditrisikoreduktion, er baseret på kreditinstituttets ret til at likvidere eller beholde aktiver, afhænger anerkendelsen af, om de risikovægtede værdier af de pågældende engagementer og i givet fald de forventede tab beregnes efter bestemmelserne i artikel 78-83 eller bestemmelserne i artikel 84-89. Anerkendelsen afhænger også af, om der gøres brug af den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse eller den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i del 3. Med hensyn til genkøbstransaktioner og transaktioner vedrørende ud- eller indlån af værdipapirer eller råvarer afhænger anerkendelsen også af, om den pågældende transaktion indgår i handelsbeholdningen eller ej. 1.3.1. Anerkendt sikkerhedsstillelse i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder 7. Følgende finansielle poster kan anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder: a) indlån i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i det långivende kreditinstitut b) obligationer, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et ECAI eller et eksportkreditagentur, som er anerkendt med henblik på artikel 78-85, og som den kompetente myndighed har henført til kreditkvalitetstrin 4 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med centralregeringer og centralbanker c) obligationer, der er udstedt af institutter, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som den kompetente myndighed har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med kreditinstitutter d) obligationer, der er udstedt af andre foretagender, og for hvilke der foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som den kompetente myndighed har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med virksomheder e) obligationer, for hvilke der foreligger en kortsigtet kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som den kompetente myndighed har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af kortfristede engagementer f) aktier eller konvertible obligationer, der indgår i et hovedindeks, og g) guld. I litra b) indbefatter "obligationer, der er udstedt af centralregeringer eller centralbanker": i) obligationer, som er udstedt af regionale regeringer eller lokale myndigheder, og som behandles som engagementer med centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 78-83 ii) værdipapirer, der er udstedt af offentlige virksomheder, og som behandles som engagementer med centralregeringer i overensstemmelse med bilag VI, del 1, punkt 15 iii) obligationer, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 78-83, og iv) obligationer, som er udstedt af internationale organisationer, der tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 78-83. I litra c) indbefatter "obligationer, der er udstedt af kreditinstitutter": i) obligationer, som er udstedt af regionale regeringer eller lokale myndigheder, men som ikke behandles som engagementer med centralregeringen i det pågældende land i henhold til artikel 78-83 ii) obligationer, som er udstedt af offentlige virksomheder, og som behandles som engagementer med kreditinstitutter i henhold til artikel 78-83, og iii) obligationer, som er udstedt af multilaterale udviklingsbanker, der ikke tillægges en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 78-83. 8. Obligationer, der er udstedt af institutioner, og for hvilke der ikke foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, kan anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse, hvis de opfylder følgende kriterier: a) de er noteret på en anerkendt børs b) de opfylder betingelserne for ikke-efterstillet gæld c) alle andre ratede værdipapirer med samme rang, som institutionen har udstedt, har en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som de kompetente myndigheder har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med institutioner eller af kortfristede engagementer d) det långivende kreditinstitut er ikke i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at værdipapirerne bør tildeles en lavere kreditvurdering end den, der er anført i litra c), og e) kreditinstituttet kan godtgøre over for de kompetente myndigheder, at instrumentets markedslikviditet er tilstrækkelig med henblik herpå. 9. Andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer kan anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) de er genstand for daglige officielle kursnoteringer, og b) instituttet for kollektiv investering begrænser sig til at investere i de instrumenter, der kan anerkendes i henhold til punkt 7 og 8. Selv om et institut for kollektiv investering anvender (eller kan anvende) afledte instrumenter til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele i dette institut ikke kan anerkendes. 10. Hvis der i relation til punkt 7, litra b) ‐ e), for en sikkerhedsstillelse foreligger to kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, skal den mindst fordelagtige vurdering lægges til grund. Hvis der for en sikkerhedsstillelse foreligger mere end to kreditvurderinger fra anerkendte ECAI'er, skal de to mest fordelagtige vurderinger lægges til grund. Hvis de to mest fordelagtige kreditvurderinger er forskellige, skal den mindst fordelagtige af disse to vurderinger lægges til grund. 1.3.2. Anden anerkendt sikkerhedsstillelse i forbindelse med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse 11. Ud over den sikkerhedsstillelse, der er beskrevet i punkt 7-10, kan følgende finansielle poster, hvis et kreditinstitut anvender den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, der er omhandlet i del 3, anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse: a) aktier eller konvertible obligationer, der ikke indgår i et hovedindeks, men handles på en anerkendt børs, og b) andele i institutter for kollektiv investering i værdipapirer, hvis følgende betingelser er opfyldt: i) de er genstand for daglige officielle kursnoteringer ii) instituttet for kollektiv investering begrænser sig til at investere i de instrumenter, der kan anerkendes i henhold til punkt 7 og 8, og i de poster, der er nævnt i dette punkts litra a). Selv om et institut for kollektiv investering anvender (eller kan anvende) afledte instrumenter til risikoafdækning af tilladte investeringer, bevirker det ikke, at andele i dette institut ikke kan anerkendes. 1.3.3. Anden anerkendt sikkerhedsstillelse med henblik på beregningerne i artikel 84-89 12. Ud over den ovenfor anførte sikkerhedsstillelse finder bestemmelserne i punkt 13-22 anvendelse, hvis et kreditinstitut beregner risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab efter metoden i artikel 84-89: A. Sikkerhed i fast ejendom 13. Fast ejendom til beboelse, som er eller vil blive benyttet eller udlejet af ejeren eller af den begunstigede ejer i tilfælde af personlige investeringsselskaber, og erhvervsejendomme, dvs. kontor- og andre forretningsejendomme, kan anerkendes som gyldig sikkerhedsstillelse på betingelse af: a) at den faste ejendoms værdi ikke i væsentlig grad afhænger af låntagers kreditkvalitet. Dette krav vedrører ikke tilfælde, hvor rent makroøkonomiske faktorer påvirker såvel ejendommens værdi som låntagerens betalingsevne, og b) at risikoen ved låntageren ikke i væsentlig grad afhænger af afkastet fra den underliggende ejendom eller det underliggende projekt, men snarere af låntagerens grundlæggende evne til at indfri gælden på anden vis. Indfrielsen af den pågældende facilitet afhænger således ikke i væsentlig grad af, hvilke pengestrømme den underliggende ejendom, der er stillet som sikkerhed, måtte generere. 14. Kreditinstitutterne kan også anerkende andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, og som vedrører boliger, der er eller vil blive beboet eller udlejet af ejeren, som sikkerhed i fast ejendom til beboelse, forudsat at disse betingelser er opfyldt. 15. De kompetente myndigheder kan også tillade kreditinstitutterne at anerkende andele i finske boligselskaber, der drives i henhold til den finske lov om boligselskaber af 1991 eller senere tilsvarende lovgivning, som sikkerhed i erhvervsejendomme, forudsat at disse betingelser er opfyldt. 16. De kompetente myndigheder kan tillade kreditinstitutterne at fravige betingelsen i punkt 13, litra b), for engagementer med sikkerhed i fast ejendom til beboelse i den pågældende medlemsstat, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked med tabsprocenter, der er tilstrækkelig lave til at berettige en sådan behandling. Dette er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i en medlemsstat, der ikke benytter sig af muligheden for fravigelse, anerkender fast ejendom til beboelse, som er anerkendt i en anden medlemsstat som følge af denne mulighed. Medlemsstaterne skal fremlægge oplysninger om, hvorvidt de har udnyttet denne mulighed. 17. Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan tillade kreditinstitutterne at fravige betingelsen i punkt 13, litra b), for erhvervsejendomme i den pågældende medlemsstat, hvis de kan påvise, at der eksisterer et veludviklet og veletableret marked, og at tabsprocenterne i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendomme opfylder følgende betingelser: a) tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i erhvervsejendomme op til 50 % af markedsværdien (eller eventuelt 60 % af belåningsværdien, såfremt denne værdi er lavest) må ikke overstige 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendomme inden for et givet år, og b) det samlede tab på lån med sikkerhed i erhvervsejendomme må ikke overstige 0,5 % af de udestående lån med sikkerhed i erhvervsejendomme inden for et givet år. 18. Hvis en af disse betingelser ikke er opfyldt i et givet år, bortfalder retten til at anvende denne behandling, indtil betingelserne igen er opfyldt i det efterfølgende år. 19. De kompetente myndigheder i en medlemsstat kan som sikkerhedsstillelse anerkende erhvervsejendomme, der er anerkendt som sikkerhedsstillelse i en anden medlemsstat, på grundlag af fravigelsesmuligheden i punkt 17. B. Fordringer 20. De kompetente myndigheder kan anerkende sikkerhedsstillelse i form af fordringer i tilknytning til en eller flere handelstransaktioner med en oprindelig løbetid på et år eller derunder. Fordringer vedrørende securitisationer, indirekte deltagelse eller kreditderivater eller beløb, der skyldes af tilsluttede parter, anerkendes ikke. C. Andre former for fysisk sikkerhedsstillelse 21. De kompetente myndigheder kan anerkende fysiske genstande ud over dem, der er anført i punkt 13-19, som sikkerhedsstillelse, hvis de finder det godtgjort: a) at der findes likvide markeder, hvor det er hurtigt og billigt at afhænde den pågældende sikkerhedsstillelse b) at der foreligger velfunderede, offentligt tilgængelige markedspriser for sikkerhedsstillelsen. Kreditinstituttet skal kunne godtgøre, at der ikke er grund til at antage, at de nettopriser, det opnår ved realiseringen af sikkerhedsstillelsen, afviger væsentligt fra disse markedspriser. D. Leasing 22. Med forbehold af bestemmelserne i del 3, punkt 72, skal engagementer i forbindelse med transaktioner, hvor et kreditinstitut leaser et formuegode til tredjemand, forudsat at kravene i del 2, punkt 11, er opfyldt, behandles som lån med sikkerhed i den type formuegode, der leases. 1.4. Andre former for finansieret kreditrisikoafdækning 1.4.1. Indlån i kontanter eller kontantlignende instrumenter placeret i et tredjepartskreditinstitut 23. Indlån i kontanter eller kontantlignende instrumenter, som er placeret i et tredjepartskreditinstitut, uden at der foreligger en depotaftale, og som er pantsat til det långivende kreditinstitut, kan anerkendes som gyldig kreditrisikoafdækning. 1.4.2. Livsforsikringspolicer, der er pantsat til det långivende kreditinstitut 24. Livsforsikringspolicer, der er pantsat til det långivende kreditinstitut, kan anerkendes som gyldig kreditrisikoafdækning. 1.4.3. Instrumenter, der købes tilbage på anmodning 25. Instrumenter, som er udstedt af et tredjepartskreditinstitut, og som på anmodning købes tilbage af dette kreditinstitut, kan anerkendes som gyldig kreditrisikoafdækning. 2. UFINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING 2.1. Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med alle metoder 26. Følgende parter kan anerkendes som udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning: a) centralregeringer og centralbanker b) regionale regeringer og lokale myndigheder c) multilaterale udviklingsbanker d) internationale organisationer, såfremt engagementer med disse tillægges en risikovægt på 0 % efter artikel 78-83 e) offentlige virksomheder, såfremt de kompetente myndigheder behandler fordringer på disse som fordringer på institutioner eller centralregeringer efter artikel 78-83 f) institutioner, og g) andre selskaber, herunder kreditinstituttets moderselskab, datterselskaber og tilknyttede selskaber, for hvilke der: i) foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som de kompetente myndigheder har henført til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med virksomheder, og ii) for så vidt angår kreditinstitutter, der beregner risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab efter bestemmelserne i artikel 84-89, ikke foreligger en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, og som ifølge en intern rating skønnes at have en sandsynlighed for misligholdelse svarende til den, der relateres til kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med virksomheder. 27. Hvis der beregnes risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab efter artikel 84-89, skal der, for at en garantistiller kan anerkendes, foreligge en intern rating udarbejdet af kreditinstituttet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VII, del 4. 28. Uanset punkt 26 kan medlemsstaterne også anerkende andre finansieringsinstitutter som udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning, forudsat at disse finansieringsinstitutter er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn af de kompetente myndigheder, der er ansvarlige for tilladelse til og tilsyn med kreditinstitutter, og at de underlagt de samme tilsynskrav som kreditinstitutter. 2.2. Anerkendte udbydere af kreditrisikoafdækning i forbindelse med IRB-metoden med ret til at anvende fremgangsmåden i bilag VII, del 1, punkt 4 29. Institutioner, forsikrings-, genforsikringsselskaber og eksportkreditagenturer, der opfylder følgende betingelser, kan anerkendes som udbydere af ufinansieret kreditrisikoafdækning med ret til at anvende fremgangsmåden i bilag VII, del 1, punkt 4: - udbyderen har tilstrækkelig erfaring med ydelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning - udbyderen er underlagt regler svarende til dem, der er fastsat i dette direktiv, eller var på tidspunktet for kreditrisikoafdækningen omfattet af en kreditvurdering udarbejdet af et anerkendt ECAI, som de kompetente myndigheder har henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med virksomheder - udbyderen havde en intern rating på tidspunktet for ydelsen af kreditrisikodækningen eller i en periode derefter, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin 2 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med virksomheder, og - udbyderen har en intern rating, hvor sandsynligheden for misligholdelse (PD) højst svarer til den, der er knyttet til det relevante kreditkvalitetstrin 3 eller derover i henhold til reglerne i artikel 78-83 om risikovægtning af engagementer med virksomheder. Kreditrisikodækning, der ydes af eksportkreditagenturer, kan med henblik på dette punkt ikke henvise til en eksplicit modgaranti fra en centralregering. 3. KATEGORIER AF KREDITDERIVATER 30. Kategorier af kreditderivater og instrumenter, der består af følgende kreditderivater eller af instrumenter, der i økonomisk henseende kan sidestilles hermed, kan anerkendes: a) "credit default swaps" b) "total return swaps", og c) "credit linked notes" med det indbetalte beløb. 31. Hvis et kreditinstitut køber kreditbeskyttelse i form af en "total return swap" og registrerer de modtagne nettobetalinger fra dette instrument som nettoindkomst, men ikke registrerer modgående fald i værdien af det aktiv, der beskyttes (enten gennem fald i dagsværdien eller ved tillæg til reserver), kan kreditbeskyttelsen ikke anerkendes. 3.1. Intern afdækning 32. Hvis et kreditinstitut benytter et kreditderivat til intern afdækning — dvs. afdækker kreditrisikoen for et engagement, der ligger uden for handelsbeholdningen, med et kreditderivat, der indgår i handelsbeholdningen — skal den kreditrisiko, der lægges over på handelsbeholdningen, overføres til en eller flere tredjeparter, for at afdækningen kan anerkendes med henblik på dette bilag. I sådanne tilfælde anvendes reglerne i del 3-6 for beregning af risikovægtede værdier af engagementer og forventede tab med hensyn til erhvervelse af ufinansieret kreditrisikoafdækning, forudsat at en sådan overførsel af kreditrisikoen opfylder de krav for anerkendelse af kreditrisikoreduktion, der er fastsat i dette bilag. DEL 2 Minimumskrav 1. Kreditinstituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at det benytter hensigtsmæssige risikostyringsprocedurer til sikring mod risici, som kreditinstituttet kan blive eksponeret for, gennem anvendelse af metoder til kreditrisikoreduktion. 2. Uanset om der er taget højde for kreditrisikoreduktion ved beregningen af engagementernes risikovægtede værdi og eventuelt forventede tab, skal kreditinstitutterne fortsat foretage en fuldstændig risikovurdering af det underliggende engagement og over for de kompetente myndigheder kunne godtgøre, at de er i stand til at opfylde dette krav. I forbindelse med genkøbstransaktioner og/eller udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer betragtes det underliggende engagement i forbindelse med dette punkt kun som engagementets nettobeløb. 1. FINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING 1.1. Balanceførte nettingaftaler (ud over masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner, udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner) 3. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at balanceførte nettingaftaler — ud over masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner, udlån eller indlån i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner — skal kunne anerkendes i henhold til artikel 90-93: a) de skal være retsgyldige og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs b) kreditinstituttet skal til enhver tid kunne identificere de aktiver og passiver, der er omfattet af den balanceførte nettingaftale c) kreditinstituttet skal overvåge og begrænse de risici, der er forbundet med kreditrisikoafdækningens ophør, og d) kreditinstituttet skal overvåge og begrænse de relevante engagementer på nettobasis. 1.2. Masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner og/eller indlån eller udlån i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner 4. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner og/eller indlån eller udlån i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, kan anerkendes i henhold til 90-93: a) de skal være retsgyldige og kunne håndhæves i alle relevante retsområder, herunder i tilfælde af modpartens insolvens eller konkurs b) de skal give den part, der ikke misligholder aftalen, ret til i tide at afslutte og lukke alle transaktioner i henhold til aftalen i tilfælde af misligholdelse, herunder i tilfælde af modpartens konkurs eller insolvens, og c) de skal give mulighed for netting af gevinster og tab på transaktioner, der afsluttes under en nettingaftale, således at den ene part skylder den anden et enkelt nettobeløb. 5. Desuden skal minimumskravene for anerkendelse af finansiel sikkerhedsstillelse i henhold til den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse, som beskrives i punkt 6, være opfyldt. 1.3. Finansiel sikkerhedsstillelse 1.3.1. Minimumskrav for anerkendelse af finansiel sikkerhedsstillelse i forbindelse med alle fremgangsmåder og metoder 6. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at finansiel sikkerhedsstillelse og guld kan anerkendes: a) Lav korrelation Låntagers kreditkvalitet og værdien af sikkerhedsstillelsen må ikke have nogen betydende positiv korrelation. Værdipapirer udstedt af låntager eller et tilknyttet selskab i koncernen kan ikke anerkendes. Ikke desto mindre kan de dækkede obligationer, låntager selv har udstedt, og som falder ind under bestemmelserne i bilag VI, del 1, punkt 68-70, anerkendes, når de stilles som sikkerhed i forbindelse med en genkøbstransaktion, forudsat at første afsnit i dette punkt er overholdt. b) Retssikkerhed Kreditinstitutterne skal opfylde alle kontraktbestemte og lovgivningsmæssige krav med hensyn til retsgyldigheden af aftalerne om sikkerhedsstillelse i henhold til den lovgivning, der gælder for deres interesse i sikkerhedsstillelsen, og tage alle nødvendige skridt til at sikre denne retsgyldighed. Kreditinstitutterne skal have foretaget en tilstrækkelig juridisk gennemgang, der bekræfter retsgyldigheden af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder. Denne gennemgang skal foretages på ny, når det er nødvendigt for at sikre den fortsatte retsgyldighed. c) Operationelle krav Aftaler om sikkerhedsstillelse skal dokumenteres behørigt ved hjælp af en klar og solid procedure for rettidig ophævelse af sikkerhedsstillelsen. Kreditinstitutterne skal anvende solide procedurer og processer til at begrænse risikoen ved brug af sikkerhedsstillelse — herunder risici som følge af mangelfuld eller reduceret kreditrisikoafdækning, værdiansættelsesricisi, risici i forbindelse med kreditrisikoafdækningens ophør, koncentrationsrisici, der skyldes brugen af sikkerhedsstillelsen, og interaktion med kreditinstituttets samlede risikoprofil. Kreditinstituttet skal have en dokumenteret politik og praksis vedrørende de typer og størrelser af sikkerhedsstillelse, der accepteres. Kreditinstitutterne skal beregne markedsværdien af sikkerhedsstillelsen og foretage en nyværdiansættelse mindst en gang hvert halve år, og hver gang kreditinstituttet har grund til at tro, at dens markedsværdi er faldet betragteligt. Når sikkerhedsstillelsen opbevares af tredjemand, skal kreditinstitutterne træffe rimelige forholdsregler med henblik på at sikre, at den pågældende tredjemand holder sikkerhedsstillelsen adskilt fra sine egne aktiver. 1.3.2. Supplerende minimumskrav for anerkendelse af finansiel sikkerhedsstillelse i henhold til den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse 7. Ud over kravene i punkt 6 skal kreditrisikoafdækningens restløbetid være mindst lige så lang som engagementets restløbetid for at kunne anerkendes i henhold til den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse. 1.4. Minimumskrav for anerkendelse af sikkerhed i form af pant i fast ejendom 8. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at pant i fast ejendom kan anerkendes som sikkerhed: a) Retssikkerhed Prioriteten eller pantet skal have retsgyldighed i alle de retsområder, der er relevante på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen, og prioriteten eller lånet skal være registreret korrekt og i tide. Aftalen skal være udtryk for et brugeligt pant (dvs. alle juridiske krav vedrørende pantet skal være opfyldt). Aftalen om kreditrisikoafdækning og den underliggende juridiske procedure skal give kreditinstituttet mulighed for at realisere værdien af kreditrisikoafdækningen inden for en rimelig frist. b) Overvågning af ejendomsværdi Ejendommens værdi skal overvåges regelmæssigt og mindst en gang om året, når det drejer sig om erhvervsejendomme, og mindst hvert tredje år, når det drejer sig om beboelsesejendomme. Der skal foretages en hyppigere overvågning, når markedssituationen er præget af betydelige forandringer. Der kan anvendes statistiske metoder til at overvåge ejendommens værdi og til at identificere, hvilke ejendomme der skal overvåges. Ejendomsvurderingen skal revideres af en uafhængig valuar, når der foreligger oplysninger, der godtgør, at ejendommens værdi kan være faldet betydeligt i forhold til markedsprisen. Ved lån, der overstiger 3 mio. EUR eller 5 % af kreditinstituttets egenkapital, skal ejendomsvurderingen revideres af en uafhængig valuar mindst hvert tredje år. Ved "uafhængig valuar" forstås en person, som har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaring til at foretage en værdiansættelse, og som er uafhængig af kreditbevillingsprocessen. c) Dokumentation Det skal klart dokumenteres, hvilke typer af bolig- og erhvervsejendomme kreditinstituttet accepterer, samt hvad dets udlånspolitik er i den henseende. d) Forsikring Kreditinstituttet skal have indført procedurer til overvågning af, at den faste ejendom, der anvendes som sikkerhed, er tilstrækkeligt forsikret mod skader. 1.5. Minimumskrav for anerkendelse af fordringer som sikkerhed 9. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at fordringerne kan anerkendes som sikkerhedsstillelse: a) Retssikkerhed i) Den juridiske mekanisme, som danner grundlag for sikkerhedsstillelsen, skal være solid og effektiv og sikre, at långiver har entydig adkomst til indtægterne. ii) Kreditinstitutterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at opfylde lokale krav vedrørende retsgyldigheden af interesserne i sikkerhedsstillelsen. Der skal forefindes rammer, som sikrer, at långiver har et prioriteret krav i genstanden for sikkerhedsstillelsen i henhold til de nationale bestemmelser, således at sådanne krav vil være omfattet af præferencekreditorers krav i henhold til lovgivningsmæssige bestemmelser eller gennemførelsesbestemmelser. iii) Kreditinstitutterne skal have foretaget tilstrækkelige juridiske undersøgelser til at kunne bekræfte retsgyldigheden af aftalerne om sikkerhedsstillelse i alle relevante retsområder, og iv) Aftalerne om sikkerhedsstillelse skal være behørigt dokumenterede med en entydig og solid procedure for inddrivelse af sikkerhedsstillelsen. Kreditinstitutternes procedurer skal sikre, at alle juridiske krav vedrørende låntagers misligholdelse af betingelserne samt rettidig inddrivelse af sikkerhedsstillelsen, overholdes. Hvis låntager får økonomiske problemer eller misligholder aftalen, skal kreditinstituttet have juridisk bemyndigelse til at sælge eller overføre fordringerne til tredjemand uden låntagers samtykke. b) Risikostyring i) Kreditinstituttet skal have en forsvarlig procedure med hensyn til at fastlægge kreditrisikoen i forbindelse med fordringerne. En sådan procedure skal blandt andet omfatte analyser af låntagers forretning og branche samt de typer af kunder, som låntager foretager transaktioner med. Når kreditinstituttet benytter låntagers vurdering til at fastlægge kreditrisikoen ved kunderne, skal det gennemgå låntagers kreditpraksis for at vurdere, hvorvidt de er forsvarlige og troværdige. ii) Forskellen mellem engagementets størrelse og fordringens værdi skal afspejle alle relevante faktorer, herunder udgifterne til inddrivelse, koncentrationen inden for den samlede pulje af fordringer, som er pantsat af en enkelt låntager, samt den potentielle koncentrationsrisiko inden for kreditinstituttets samlede engagementer, som falder uden for den del, der styres ved hjælp af kreditinstituttets overordnede metode. Kreditinstituttet skal løbende foretage tilsyn, der er relevante i forhold til fordringerne. Desuden skal der regelmæssigt føres tilsyn med overholdelsen af låneaftaler, miljørestriktioner og andre juridiske krav. iii) Fordringerne, der pantsættes af en låntager, skal være diversificerede og ikke være uretmæssigt forbundet med låntager. Når der er tale om en konkret, positiv korrelation, skal der tages hensyn til de dermed forbundne risici ved fastsættelsen af margener for den samlede pulje af fordringer under ét. iv) Fordringer fra enheder, der er tilknyttet låntager (herunder underafdelinger og ansatte), anerkendes ikke som risikoreduktion, og v) Kreditinstituttet skal have en dokumenteret procedure for inddrivelse af forfaldne fordringer i nødsituationer. De krævede faciliteter til inddrivelsen skal forefindes, selv hvor kreditinstituttet normalt vil overdrage inddrivelsen til låntager. 1.6. Minimumskrav for anerkendelse af andre former for fysisk sikkerhedsstillelse 10. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at andre former for fysisk sikkerhedsstillelse kan anerkendes: a) aftalen om sikkerhedsstillelsen skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder og give kreditinstituttet mulighed for at realisere formuegodets værdi inden for en rimelig tidsramme b) med de tilladte foranstående fordringer i henhold til punkt 9, litra a), nr. ii), som eneste undtagelse tillades kun første panteret eller behæftelser på sikkerhedsstillelsen. Dermed skal kreditinstituttet have forrang til indtægterne fra sikkerhedsstillelsen frem for alle andre långivere c) formuegodets værdi skal overvåges hyppigt og mindst en gang om året. Der kræves hyppigere overvågning, når der forekommer betydelige ændringer i markedsbetingelserne d) låneaftalen skal indeholde detaljerede beskrivelser af sikkerhedsstillelsen samt detaljerede specifikationer af måden, hvorpå værdiansættelser skal foretages, samt deres hyppighed e) de typer af fysisk sikkerhedsstillelse, som kreditinstituttet accepterer, samt politikker og praksis vedrørende det relevante beløb for de enkelte typer af sikkerhedsstillelse i forhold til engagementet skal være klart dokumenterede i de interne kreditpolitikker og -procedurer, som er tilgængelige for undersøgelse f) kreditinstituttets kreditpolitikker med hensyn til transaktionsstrukturen skal omfatte hensigtsmæssige krav til sikkerhedsstillelse vedrørende engagementet, mulighed for hurtigt at realisere sikkerhedsstillelsen, mulighed for objektivt at fastsætte en pris eller en markedsværdi, den hyppighed, hvormed værdien hurtigt kan fastsættes (herunder en professionel vurdering eller værdiansættelse) samt volatiliteten eller en proxy for volatiliteten i værdien af sikkerhedsstillelsen g) ved såvel den oprindelige værdiansættelse som fornyede værdiansættelser skal der tages hensyn til, at sikkerhedsstillelsen eventuelt kan være blevet forringet eller forældet. Ved værdiansættelsen og fornyede værdiansættelser skal man være særligt opmærksom på de virkninger, som tidens tand kan have på modebetonet eller datoafhængig sikkerhedsstillelse h) kreditinstituttet skal have ret til at foretage fysisk inspektion af formuegodet. Det skal have politikker og procedurer vedrørende udøvelsen af retten til fysisk inspektion, og i) kreditinstituttet skal have procedurer til overvågning af, at det formuegode, der anvendes som sikkerhedsstillelse, er tilstrækkeligt forsikret mod skader. 1.7. Minimumskrav for behandling af leasede aktiver som sikkerhedsstillelse 11. For at engagementer, der udspringer af leasingtransaktioner, skal kunne behandles som sikkerhedsstillelse i henhold til typen af det leasede formuegode, skal følgende betingelser være opfyldt: a) betingelserne i punkt 8 eller 10 vedrørende anerkendelsen af typen af leasede formuegoder som sikkerhedsstillelse skal være opfyldt b) leasinggiver skal udføre en forsvarlig risikostyring med hensyn det leasede formuegodes anvendelse, alder og planlagte forældelse, herunder en passende overvågning af sikkerhedsstillelsens værdi c) der skal findes forsvarlige retlige rammer som fastlægger leasinggivers ejendomsret til aktivet og dennes mulighed for rettidigt at udøve sine rettigheder som ejer, og d) såfremt det ikke allerede er konstateret ved beregningen af LGD, må forskellen mellem værdien af det uindfriede beløb og sikkerhedsstillelsens markedsværdi ikke være så stor, at kreditrisikoreduktionen for de leasede aktiver overdrives. 1.8. Minimumskrav for anerkendelse af andre former for finansieret kreditrisikoafdækning 1.8.1. Kontanter eller kontantlignende instrumenter deponeret hos tredjemand 12. For at være omfattet af metoden i henhold til del 3, punkt 79, skal kreditrisikoafdækningen, som omtales i del 1, punkt 23, opfylde følgende betingelser: a) långivers fordring på tredjemanden pantsættes frit eller overføres til det långivende kreditinstitut, og denne pantsætning eller overførsel er retsgyldig og kan håndhæves i alle relevante retsområder b) tredjemand underrettes om pantet eller overførslen c) som et resultat af denne underretning kan tredjemand udelukkende foretage betalinger til det långivende kreditinstitut eller til andre parter med det långivende kreditinstituts tilsagn, og d) pantet eller overførslen er betingelsesløs og uigenkaldelig. 1.8.2. Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende kreditinstitut 13. Følgende betingelser skal være opfyldt, for at livsforsikringspolicer, der er pantsat hos det långivende kreditinstitut, kan anerkendes: a) selskabet, der udsteder livsforsikringen, kan anerkendes som anerkendt udsteder af ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til del 1, punkt. 26 b) livsforsikringspolicen pantsættes frit eller overføres til det långivende kreditinstitut c) selskabet, der udsteder livsforsikringen, underrettes om pantsætningen eller overførslen og kan som følge heraf ikke udbetale forfaldne beløb i henhold til kontrakten uden det långivende kreditinstituts samtykke d) tilbagekøbsværdien af forsikringen kan ikke nedskrives e) det långivende kreditinstitut skal have ret til at ophæve policen og modtage tilbagekøbsværdien rettidigt i tilfælde af misligholdelse fra låntagers side f) det långivende kreditinstitut underrettes om policeindehaverens eventuelle manglende indbetalinger i henhold til policen g) kreditrisikoafdækningen skal være gældende i hele lånets løbetid. Såfremt dette ikke er muligt, fordi forsikringsforholdet ophører, inden kreditengagementet udløber, skal kreditinstituttet sikre, at det fra forsikringsaftalen hidrørende beløb tjener som sikkerhed for kreditinstituttet indtil udløbet af kreditaftalen h) pantet eller overførslen skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen. 2. UFINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING OG "CREDIT LINKED NOTES" 2.1. Fælles krav for sikkerhedsstillelse og kreditderivater 14. Med forbehold af stk. 16 skal følgende krav være opfyldt, for at kreditrisikoafdækningen fra en sikkerhedsstillelse eller et kreditderivat kan anerkendes: a) kreditrisikoafdækningen skal være direkte b) omfanget af kreditrisikoafdækningen skal være klart defineret og uomtvisteligt c) kontrakten vedrørende kreditrisikoafdækningen må ikke indeholde bestemmelser, hvis opfyldelse ligger uden for långivers direkte kontrol, og som: i) vil give udstederen mulighed for ensidigt at ophæve kreditrisikoafdækningen ii) vil øge de reelle omkostninger ved kreditrisikoafdækningen som følge af forringet kreditkvalitet for det afdækkede engagement iii) kan forhindre, at udstederen forpligtes til at foretage en udbetaling rettidigt, hvis den oprindelige låntager undlader at betale forfaldne beløb; eller som iv) kan give udstederen mulighed for at afkorte kreditrisikoafdækningens løbetid, og d) den skal have retskraft og kunne fuldbyrdes i alle relevante retsområder på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen. 2.1.1. Operationelle krav 15. Kreditinstituttet skal over for den kompetente myndighed godtgøre, at det har indført systemer, der giver mulighed for at forvalte en potentiel koncentration af risici, der skyldes kreditinstituttets brug af sikkerhedsstillelse og kreditderivater. Kreditinstituttet skal kunne påvise, hvordan dets strategi vedrørende brugen af kreditderivater og sikkerhedsstillelser hænger sammen med dets styring af den overordnede risikoprofil. 2.2. Modgarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor 16. Når et engagement er afdækket af en sikkerhedsstillelse, som har en modgaranti fra en centralregering eller en centralbank, regionalregeringer eller lokale myndigheder eller en offentlig enhed for hvilke fordringer behandles som fordringer på den centralregering, på hvis område de er etableret i henhold til artikel 78-83, en multilateral udviklingsbank, for hvilken der tillægges en 0 % risikovægtning i henhold til artikel 78-83, eller en offentlig enhed, for hvilken fordringer behandles som fordringer på kreditinstitutter i henhold til artikel 78-83, kan engagementet behandles som værende afdækket af en sikkerhedsstillelse udstedt af den pågældende institution, når følgende betingelser er opfyldt: a) modgarantien dækker alle kreditelementer i fordringen b) såvel den oprindelige sikkerhedsstillelse som modgarantien opfylder kravene til sikkerhedsstillelse i henhold til punkt 14, 15 og 18, bortset fra at modgarantien ikke behøver at være direkte, og c) den kompetente myndighed har forvisset sig om, at dækningen er forsvarlig, og at der ikke tidligere har været eksempler på, at modgarantiens dækning ikke reelt har været den samme som for en direkte sikkerhedsstillelse fra den pågældende institution. 17. Behandlingen i punkt 16 finder også anvendelse for engagementer, som har en modgaranti fra en enhed, der ikke er omtalt her, hvis engagementets modgaranti er direkte afdækket af et af de her omtalte enheder, og hvis betingelserne i punkt 16 er opfyldt. 2.3. Supplerende krav til sikkerhedsstillelse 18. Følgende betingelser skal ligeledes være opfyldt, for at en sikkerhedsstillelse kan anerkendes: a) hvis modparten misligholder aftalen og/eller undlader at betale, skal det långivende kreditinstitut have ret til i tide at retsforfølge garantistilleren for alle skyldige beløb under fordringen, for hvilken der er stillet sikkerhed. Garantistillerens betaling må ikke være betinget af, at det långivende kreditinstitut først er nødt til at retsforfølge låntager. I tilfælde af ufinansieret kreditbeskyttelse for realkreditlån, skal kravene i punkt 14, litra c), nr. iii) og første afsnit i nærværende punkt, blot opfyldes indenfor en periode på 24 måneder b) sikkerhedsstillelsen skal være en udtrykkeligt dokumenteret forpligtelse, som garantistilleren påtager sig, og c) med forbehold af nedenstående sætning skal sikkerhedsstillelsen dække alle typer af betalinger, som låntager forventes at foretage i forbindelse med fordringen. Når visse typer af betalinger er undtaget fra sikkerhedsstillelsen, tilpasses den anerkendte værdi af sikkerhedsstillelsen, så den afspejler den begrænsede dækning. 19. I forbindelse med sikkerhedsstillelse, som ydes i forbindelse med gensidige garantiordninger, der anerkendes som sådanne af de kompetente myndigheder, eller som udstedes eller modgaranteres af de i punkt 16 omtalte enheder, anses kravene i punkt 18, litra a), for overholdt, når en af nedenstående betingelser er opfyldt: a) det långivende kreditinstitut har ret til en rettidig foreløbig betaling fra garantistilleren, der beregnes som et rimeligt skøn over det økonomiske tab, herunder tab, der skyldes manglende betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, og som kreditinstituttet forventeligt vil blive påført proportionalt med sikkerhedsstillelsens dækning, eller b) det långivende kreditinstitut kan påvise, at sikkerhedsstillelsens tabsbeskyttende virkninger, herunder tab som følge af manglende betaling af renter og andre typer af betalinger, som låntager er forpligtet til at foretage, berettiger til en sådan behandling. 2.4. Supplerende krav til kreditderivater 20. Følgende betingelser skal ligeledes være opfyldt, for at et kreditderivat kan anerkendes: a) med forbehold af litra b) skal kreditbegivenhederne, som angives under kreditderivatet, som et minimum omfatte: i) manglende betaling af skyldige beløb i henhold til betingelserne for den underliggende fordring, som er gældende på tidspunktet for den manglende betaling (med en henstandsperiode, der har præcis samme varighed eller er kortere end henstandsperioden for den underliggende fordring) ii) låntagers konkurs, insolvens eller manglende evne til at betale sin gæld eller låntager manglende evne til at betale sin gæld, efterhånden som denne forfalder, eller låntagers skriftlige indrømmelse af dette og tilsvarende begivenheder, og iii) omlægning af den underliggende fordring, herunder eftergivelse eller udsættelse af betalingen af hovedstolen, renter eller gebyrer, som fører til en kreditbegivenhed (f.eks. regulering af værdien eller anden tilsvarende debet på driftsregnskabet) b) når kreditbegivenhederne, som er angivet under kreditderivatet, ikke omfatter omlægning af den underliggende fordring som beskrevet i nr. iii) under litra a), kan kreditrisikoafdækningen alligevel anerkendes på betingelse af, at der foretages en nedskrivning af den anerkendte værdi som angivet i del 3, punkt 83 c) ved kreditderivater med mulighed for kontante indbetalinger skal der forefindes en forsvarlig værdiansættelsesprocedure, således at man kan foretage pålidelige estimater af tabet. Der skal være tale om en klart angivet periode for værdiansættelser af den underliggende fordring efter kreditbegivenheden d) hvis det er nødvendigt, at køberen af kreditrisikoafdækning har ret til og mulighed for at overføre den underliggende fordring til udstederen, skal det af betingelserne for den underliggende beskyttelse fremgå, at det krævede samtykke til en sådan overførsel ikke må tilbageholdes unødigt, og e) identiteten af de parter, der har ansvaret for at fastslå, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, skal defineres entydigt. Fastlæggelsen af deres identitet må ikke være udbyderens eneansvar. Køberen af kreditrisikoafdækningen skal have ret til/mulighed for at underrette udbyderen af kreditrisikoafdækningen om, at kreditbegivenheden er indtruffet. 21. Der tillades kun manglende match mellem den underliggende fordring og referenceforpligtelsen under kreditderivatet (dvs. forpligtelsen, der anvendes til at fastsætte den kontante afregningsværdi eller den forfaldne forpligtelse) eller mellem den underliggende fordring og forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt kreditbegivenheden er indtruffet, hvis følgende betingelser er opfyldt: a) referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, rangerer på lige fod med eller er efterstillet i forhold til den underliggende fordring, og b) den underliggende fordring og referenceforpligtelsen eller forpligtelsen, der benyttes til at afgøre, hvorvidt en kreditbegivenhed er indtruffet, har samme låntager (dvs. samme juridiske person), og der forefindes retsgyldige klausuler vedrørende "cross-default" eller "cross-acceleration". 2.5. Betingelser for at anvende fremgangsmåden i bilag VII, del 1, punkt 4 22. Anvendelse af fremgangsmåden i bilag VII, del 1, punkt 4, kræver, at den kreditrisikoafdækning, der ydes af en garanti eller et kreditderivat, opfylder følgende betingelser: a) Den underliggende forpligtelse skal være: - et erhvervsengagement som defineret i artikel 86, dog ikke med forsikrings- eller genforsikringsselskaber - et engagement med en regionalregering, lokal myndighed eller en offentlig enhed, som ikke behandles som et engagement med en centralregering eller en centralbank i henhold til artikel 86 eller - et engagement med et mindre eller mellemstort foretagende, der er klassificeret som et detailengagement i henhold til artikel 86, stk. 4. b) De underliggende låntagere må ikke være medlemmer af samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen. c) Engagementet skal være afdækket af et af følgende instrumenter: - ufinansierede "single-name"-kreditderivater eller "single-name"-garantier - "first-to-default" -kurveprodukter — fremgangsmåden anvendes på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede engagementsværdi, eller - "nth-to-default"-kurveprodukter — den opnåede risikoafdækning falder kun inden for disse rammer, hvis der også er opnået anerkendt risikoafdækning for den (n-1)'te misligholdelse, eller (n-1) af aktiverne i kurven allerede er blevet misligholdt. Hvis det er tilfældet, anvendes fremgangsmåden på det aktiv i kurven, der har den laveste risikovægtede engagementsværdi. d) Kreditrisikoafdækningen opfylder kravene i punkt 14, 15, 18, 20 og 21. e) Den risikovægt, som engagementet tillægges, før anvendelsen af fremgangsmåden i bilag VII, del 1, punkt 4, er ikke allerede indregnet i kreditrisikoafdækningen. f) Kreditinstituttet skal have ret til og kunne forvente, at udbyderen af kreditrisikoafdækningen betaler, uden at det skal anlægge retssag mod modparten for at opnå betaling. Kreditinstituttet skal så vidt muligt sikre sig, at udbyderen af kreditrisikoafdækning er villig til at betale med det samme, hvis en kreditbegivenhed indtræffer. g) Den erhvervede kreditrisikoafdækning skal dække alle kredittab på det afdækkede engagement, som skyldes indtræden af de kreditbegivenheder, der er specificeret i kontrakten. h) Hvis udbetalingsstrukturen åbner mulighed for fysisk overdragelse af aktiver, skal der være klare retlige rammer for overdragelsen af lån, obligationer eller eventualforpligtelser. Hvis kreditinstituttet har til hensigt at overdrage en forpligtelse, der ikke er knyttet til det underliggende engagement, skal det sørge for, at den forpligtelse, der skal overdrages, er tilstrækkelig likvid, således at kreditinstituttet har mulighed for at købe den med henblik på at overdrage den i overensstemmelse med kontrakten. i) Vilkår og betingelser i aftaler om kreditrisikoafdækning skal bekræftes retligt og skriftligt af både udbyderen af kreditrisikoafdækningen og kreditinstituttet. j) Kreditinstitutter skal have en procedure for at identificere for høj korrelation mellem kreditværdigheden hos en udbyder af kreditrisikoafdækning og låntageren i det underliggende engagement som følge af, at deres resultater er afhængig af fælles faktorer, der ligger ud over den systematiske risikofaktor, og k) Såfremt der er foretaget afdækning af udvandingsrisici, må sælgeren af de erhvervede fordringer ikke være medlem af den samme koncern som udbyderen af kreditrisikoafdækningen. DEL 3 Beregning af virkningerne af kreditrisikoreduktion 1. Med forbehold af del 4-6, og når bestemmelserne i del 1 og 2 er opfyldt, kan beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer i artikel 78-83, og beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer og forventede tab i henhold til artikel 84-89 ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne del.. 2. Kontantbeløb, værdipapirer eller råvarer, der købes, lånes eller modtages i forbindelse med en genkøbstransaktion eller udlån eller indlån i værdipapirer og råvarer behandles som sikkerhedsstillelse. 1. FINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING 1.1. "Credit linked notes" 3. Investeringer i "credit linked notes" udstedt af det långivende kreditinstitut kan behandles som kontant sikkerhedsstillelse. 1.2. Balanceført netting 4. Lån og indeståender hos det långivende kreditinstitut, som er omfattet af balanceført netting, skal behandles som kontant sikkerhedsstillelse. 1.3. Masternettingaftaler, der omfatter genkøbstransaktioner og/eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner 1.3.1. Beregning af den fuldt regulerede engagementsværdi A. Ved brug af "tilsynsmetoden" eller metoden med "egne estimater" for volatilitetsjusteringer 5. Med forbehold af punkt 12-21 skal der ved beregningen af den "fuldt regulerede engagementsværdi" (E*) for engagementer, der er omfattet af en anerkendt masternettingaftale, der dækker genkøbstransaktioner og/eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, enten anvendes volatilitetsjusteringer beregnet som beskrevet nedenfor med tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater som beskrevet i punkt 30-61 for den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse. Ved brug af metoden med egne estimater gælder de samme betingelser og krav som for den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse. 6. Nettopositionen for de enkelte typer af værdipapirer eller råvarer beregnes ved at trække den samlede værdi af værdipapirer eller råvarer af den pågældende type, der lånes, købes eller stilles til rådighed i henhold til aftalen, fra den samlede værdi af værdipapirer eller råvarer af den pågældende type, der lånes, købes eller stilles til rådighed i henhold til masternettingaftalen. 7. I forbindelse med punkt 6 betegner "type værdipapir" værdipapirer, som udstedes af samme enhed, har samme udstedelsesdato, samme løbetid og er omfattet af de samme betingelser og bestemmelser og er underlagt de samme likvidationsperioder som angivet i punkt 34-59. 8. Nettopositionen for de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for masternettingaftalen beregnes ved at trække den samlede værdi af værdipapirer i den lånte valuta, som lånes, købes eller stilles til rådighed i henhold til aftalen, og som lægges til kontantbeløbet i den pågældende valuta, som lånes eller stilles til rådighed i henhold til aftalen, fra den samlede værdi af værdipapirer i den pågældende valuta, som udlånes, sælges eller stilles til rådighed i henhold til masternettingaftalen, som lægges til kontantbeløbet i den pågældende valuta, som lånes eller modtages i henhold til aftalen. 9. Den korrekte volatilitetsjustering for en given type værdipapirer eller kontantposition anvendes på den absolutte værdi af den positive eller negative nettoposition for værdipapirer af den pågældende type. 10. Volatilitetsjusteringen for valutakursrisici (fx) anvendes på den positive eller negative nettoposition i de enkelte valutaer bortset fra afregningsvalutaen for den pågældende masternettingaftale. 11. E* beregnes ved hjælp af følgende formel: E = max + Σ + Σ|Efx| × Hfx Når de risikovægtede værdier af engagementerne beregnes i henhold til artikel 78-83, er E engagementets værdi for de enkelte engagementer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning. Når de risikovægtede værdier af engagementerne og de forventede tab beregnes i henhold til artikel 84-89, er E engagementets værdi for de enkelte engagementer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning. C er værdien af værdipapirer eller råvarer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne engagementer. Σ(E) er summen af alle E'er under aftalen. Σ(C) er summen af alle C'er under aftalen. Efx er nettopositionen (positiv eller negativ) i en given valuta bortset fra afregningsvalutaen for aftalen som beregnet under punkt 8. Hsec er den korrekte volatilitetsjustering for en bestemt type værdipapir. Hfx er volatilitetsjusteringen for valutakursrisici. E* er den fuldt regulerede engagementsværdi. B. Med metoden med interne modeller 12. Som et alternativ til tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater til beregning af volatilitetsjusteringer i forbindelse med beregning af den fuldt regulerede engagementsværdi (E*), som er resultatet af at benytte en anerkendt masternettingaftale, der omfatter genkøbstransaktioner, indlåns- eller udlånstransaktioner med værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner bortset fra transaktioner i derivater, kan kreditinstitutterne få tilladelse til at benytte en metode med interne modeller, hvor der tages hensyn til korrelationsvirkninger mellem værdipapirpositioner, der er omfattet af den pågældende masternettingaftale samt likviditeten for de pågældende instrumenter. Resultatet fra de interne modeller, der anvendes ved denne metode, skal omfatte estimater af den potentielle ændring af værdien af den ikke-sikrede engagementsværdi (ΣE - ΣC). Med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse kan kreditinstitutter også anvende deres interne modeller i forbindelse med "margin lending"-transaktioner, hvis disse transaktioner er omfattet af en bilateral masternettingaftale, der opfylder kravene i bilag III, del 7. 13. Et kreditinstitut kan vælge at benytte metoden med interne modeller uafhængigt af, om det har valgt artikel 78-83 og artikel 84-89 til beregning af risikovægtede værdier af engagementer. Hvis et kreditinstitut imidlertid ønsker at benytte metoden med interne modeller, skal det gøre det for alle modparter og værdipapirer, undtagen immaterielle porteføljer, hvor det kan benytte enten tilsynsmetoden eller metoden med egne estimater til volatilitetsjusteringer som beskrevet i punkt 5-11. 14. Metoden med interne modeller kan benyttes af kreditinstitutter, der har fået anerkendt en intern risikostyringsmodel i henhold til bilag V i direktiv 2006/49/EF. 15. Kreditinstitutter, som ikke har fået tilsynsmyndighedernes godkendelse til at benytte en sådan model i henhold til direktiv 2006/49/EF, kan ansøge de kompetente myndigheder om at få anerkendt en model til måling af den interne risiko med henblik på anvendelse af punkt 12-21. 16. Denne godkendelse gives kun, hvis den kompetente myndighed anser det for godtgjort, at kreditinstituttets risikostyringssystem til forvaltning af risici, der opstår i forbindelse med transaktioner omfattet af den pågældende masternettingaftale, er konceptuelt forsvarligt og implementeres med integritet, og navnlig at følgende kvalitative standarder er opfyldt: a) modellen til måling af den interne risiko, der anvendes til beregning af den potentielle prisvolatilitet for transaktionerne, udgør en integreret del af kreditinstituttets daglige risikostyringsprocedure og udgør grundlaget for rapportering om risikoeksponering til kreditinstituttets øverste ledelse b) kreditinstituttet har en risikokontrolenhed, der er uafhængig af handelsafdelingerne, og som rapporterer direkte til den øverste ledelse. Enheden skal have ansvaret for at udforme og implementere kreditinstituttets risikostyringssystem. Den skal udarbejde og analysere daglige rapporter om resultaterne fra risikomålingsmodellen samt om hensigtsmæssige foranstaltninger vedrørende afgrænsning af positioner c) de daglige rapporter fra risikokontrolenheden gennemgås på et ledelsesniveau med tilstrækkelige beføjelser til at foretage reduktioner af positioner og af den samlede risikoeksponering d) kreditinstituttet råder over et tilstrækkeligt antal medarbejdere, der har erfaring i brugen af de avancerede modeller i risikokontrolenheden e) kreditinstituttet har indført procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt af interne politikker og kontroller vedrørende den overordnede brug af risikomålingssystemet f) kreditinstituttets modeller har vist sig at være rimeligt nøjagtige til måling af risici, hvilket kan påvises ved kontrol af resultaterne ved hjælp af oplysninger for mindst et år g) kreditinstituttet gennemfører regelmæssigt et grundigt program med stresstest, og resultaterne af disse test gennemgås af den øverste ledelse og afspejles i de politikker og grænser, som denne fastsætter h) kreditinstituttet skal som led i sin interne revisionsprocedure foretage en uafhængig gennemgang af sit risikomålingssystem. Denne gennemgang skal både omfatte handelsafdelingernes og den uafhængige risikokontrolenheds aktiviteter i) kreditinstituttet skal mindst en gang årligt foretage en gennemgang af sit risikostyringssystem, og j) den interne model skal opfylde de krav, der er anført i bilag III, del 6, punkt 40-42. 17. Beregningen af de potentielle ændringer af værdien skal udføres i henhold til følgende minimumsstandarder: a) mindst en daglig beregning af den potentielle ændring af værdien b) et 99-percentil, enhalet pålidelighedsinterval c) en likvidationsperiode på 5-dages ækvivalent, undtagen ved andre transaktioner end genkøbstransaktioner i værdipapirer eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, hvor der skal benyttes en likvidationsperiode på 10-dages ækvivalent d) en effektiv historisk observationsperiode på mindst et år, undtagen når en kortere observationsperiode kan begrundes med en betydelig stigning i prisvolatiliteten e) opdatering af datasættene hver tredje måned. 18. De kompetente myndigheder skal kræve, at den interne risikomålingsmodel omfatter et tilstrækkeligt antal risikofaktorer med henblik på at registrere alle væsentlige prisrisici. 19. De kompetente myndigheder kan give kreditinstitutterne lov til at benytte empiriske korrelationer inden for risikokategorier og på tværs af risikokategorier, hvis de finder det godtgjort, at kreditinstituttets system til måling af korrelationer er forsvarligt og implementeres med integritet. 20. Den fuldt regulerede engagementsværdi (E*) for kreditinstitutter, der anvender metoden med interne modeller, beregnes ved hjælp af følgende formel: E = max + målingen af den potentielle risikoværdi ("value-at risk") Når de risikovægtede værdier af engagementerne beregnes i henhold til artikel 78-83, er E engagementets værdi for de enkelte engagementer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning. Når de risikovægtede værdier af engagementerne og de forventede tab beregnes i henhold til artikel 84-89, er E engagementets værdi for de enkelte engagementer i henhold til aftalen, som ville være gældende, hvis der ikke var anvendt kreditrisikoafdækning. C er den aktuelle værdi af værdipapirer, som lånes, købes eller modtages, eller kontanter, som lånes eller modtages, i forbindelse med hvert enkelt af sådanne engagementer. Σ(E) er summen af alle E'er under aftalen. Σ(C) er summen af alle C'er under aftalen. 21. Ved beregning af de risikovægtede engagementers størrelse ved hjælp af interne modeller skal kreditinstitutterne benytte resultatet af modellen fra den foregående arbejdsdag. 1.3.2. Beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer og forventede tab for genkøbstransaktioner og/eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer og/eller andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner, der er omfattet af masternettingaftaler Standardmetoden 22. E* som beregnet i henhold til punkt 5-21 anvendes som den eksponerede værdi af engagementet med modparten, der opstår som følge af transaktioner, der er underlagt den pågældende masternettingaftale i henhold til artikel 80. IRB-metoden 23. E* som beregnet i henhold til punkt 5-21 anvendes som den eksponerede værdi af engagementet med modparten, der opstår som følge af transaktioner, der er underlagt den pågældende masternettingaftale i henhold til bilag VII. 1.4. Finansiel sikkerhedsstillelse 1.4.1. Den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse 24. Den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse kan kun anvendes, når størrelsen af det risikovægtede engagement beregnes i henhold til artikel 78-83. Et kreditinstitut kan ikke både anvende den enkle og den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse. Værdiansættelse 25. I henhold til denne metode tildeles den finansielle sikkerhedsstillelse en værdi svarende til markedsværdien som fastlagt i henhold til del 2, punkt 6. Beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer 26. Den risikovægtning, der ville blive tillagt i henhold til artikel 78-83, hvis långiver var direkte eksponeret for instrumentet, der anvendes som sikkerhedsstillelse, tillægges de dele af fordringerne, hvor sikkerhedsstillelsen er dækket af markedsværdien af den anerkendte sikkerhedsstillelse. Risikovægten af den del, der er omfattet af sikkerhedsstillelse, skal være på mindst 20 %, bortset fra de i punkt 27-29 omtalte tilfælde. Den resterende del af engagementet er omfattet af en risikovægt svarende til den, der ville skulle tillægges for et ikke-sikret engagement med modparten i henhold til artikel 78-83. Genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer 27. Der tillægges en risikovægt på 0 % på den sikrede del af engagementet, der vedrører transaktioner, som opfylder kriterierne i punkt 58 og 59. Hvis modparten i transaktionen ikke er en central markedsaktør, tillægges en risikovægt på 10 %. Transaktioner i OTC-derivater, for hvilke der foretages daglig værdiansættelse til markedsværdi 28. Der tillægges en risikovægt på 0 % for den sikrede dels vedkommende på værdien af eksponeringen som fastlagt i henhold til bilag III for de i bilag IV omtalte derivatinstrumenter, for hvilke der foretages daglig værdiansættelse til markedsværdi, og som er sikret med kontanter eller kontantlignende instrumenter, når der ikke er tale om manglende valutamatch. Der tillægges en risikovægt på 10 % på den sikrede del af engagementet ved transaktioner, der er sikret med gældsbeviser udstedt af centralregeringer eller centralbanker, som er tillagt en risikovægt på 0 % i henhold til artikel 78-83. I forbindelse med dette punkt omfatter betegnelsen "gældsbeviser udstedt af centralregeringer eller centralbanker" følgende: a) gældsbeviser udstedt af regionalregeringer eller lokale myndigheder, med hvem engagementer behandles som engagementer med den centralregering, på hvis retsområde de er beliggende, i henhold til artikel 78-83 b) gældsbeviser udstedt af multilaterale udviklingsbanker, som tillægges en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 78-83, og c) gældsbeviser udstedt af internationale organisationer, som tillægges en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 78-83. Øvrige transaktioner 29. Der kan tillægges en risikovægt på 0 %, når engagementet og sikkerhedsstillelsen er denomineret i samme valuta, og en af følgende faktorer gør sig gældende: a) sikkerhedsstillelsen er deponerede kontanter eller et kontantlignende instrument, eller b) sikkerhedsstillelsen sker i form af gældsbeviser udstedt af centralregeringer eller centralbanker, der er tillagt en risikovægt på 0 %, i henhold til artikel 78-83, og hvor markedsværdien nedsættes med 20 %. I forbindelse med dette punkt omfatter betegnelsen "gældsbeviser udstedt af centralregeringer eller centralbanker" de gældsbeviser, der omtales i punkt 28. 1.4.2. Den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse 30. Ved vurderingen af finansiel sikkerhedsstillelse i forbindelse med den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse anvendes der "volatilitetsjusteringer" på sikkerhedsstillelsens markedsværdi i henhold til punkt 34-59 nedenfor med henblik på at tage hensyn til prisvolatiliteten. 31. Med forbehold af behandlingen af manglende valutamatch ved transaktioner i OTC-derivater som angivet i punkt 32 skal der, hvis sikkerhedsstillelsen er denomineret i en anden valuta end det underliggende engagement, anvendes en supplerende justering, der afspejler kursvolatiliteten, ud over den relevante volatilitetsjustering for sikkerhedsstillelsen i henhold til punkt 34-59. 32. Ved transaktioner i OTC-derivater, der er omfattet af nettingaftaler, som er anerkendt af de kompetente myndigheder i henhold til bilag III, skal der foretages en volatilitetsjustering, der afspejler valutavolatiliteten, når der foreligger manglende match mellem valutaen, som sikkerhedsstillelsen er denomineret i, og afregningsvalutaen. Selv i de tilfælde, hvor der anvendes flere valutaer til de transaktioner, der er omfattet af nettingaftalen, anvendes der kun en enkelt volatilitetsjustering. A. Beregning af de regulerede værdier 33. Den relevante volatilitetsjusterede værdi af sikkerhedsstillelsen beregnes som angivet nedenfor for alle transaktioner undtagen transaktioner, der er underlagt anerkendte masternettingaftaler, for hvilke bestemmelserne i punkt 5-23 finder anvendelse: CVA = C x (1-HC-HFX) Den volatilitetsjusterede værdi af det relevante engagement beregnes som følger: EVA = E x (1+HE), og for transaktioner i OTC-derivater EVA = E. Den fuldt regulerede værdi af engagementet under hensyntagen til såvel volatiliteten som de risikobegrænsende virkninger af sikkerhedsstillelsen beregnes som følger: E* = max {0, [EVA - CVAM]} hvor: E er engagementets værdi i henhold til henholdsvis artikel 78-83 eller artikel 84-89, hvis engagementet ikke var sikret. Med henblik herpå fastsættes for kreditinstitutter, der beregner de risikovægtede engagementers størrelse i henhold til artikel 78-83, engagementsværdien af ikke-balanceførte poster, opført i bilag II, til 100 % af værdien og ikke den procentsats, der er anført i artikel 78, stk. 1, og for kreditinstitutter, der beregner de risikovægtede engagementers størrelse i henhold til artikel 84-89, beregnes engagementsværdien af de poster, der er opført i bilag VII, del 3, punkt 9-11 ved at anvende en omregningsfaktor på 100 % og ikke de omregningsfaktorer eller procentsatser, der er anført i de pågældende punkter. EVA er den volatilitetsjusterede værdi af engagementet. CVA er den volatilitetsjusterede værdi af sikkerhedsstillelsen. CVAM er CVA med yderligere regulering for manglende løbetidsmatch i henhold til bestemmelserne i del 4. HE er den relevante volatilitetsjustering for engagementet (E) som beregnet i henhold til punkt 34-59. HC er den relevante volatilitetsjustering for sikkerhedsstillelsen som beregnet i henhold til punkt 34-59. HFX er den relevante volatilitetsjustering på grund manglende valutamatch som beregnet i henhold til punkt 34-59. E* er den fuldt regulerede værdi af engagementet under hensyntagen til volatiliteten og den risikobegrænsende virkning af sikkerhedsstillelsen. B. Den relevante beregning af volatilitetsjusteringer 34. Volatilitetsjusteringer kan beregnes på to måder: tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer og metoden for volatilitetsjusteringer baseret på egne estimater (metoden med egne estimater). 35. Et kreditinstitut kan vælge at benytte tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater, uanset om det har valgt artikel 78-83 eller artikel 84-89 til beregning af de risikovægtede værdier af engagementerne. Men hvis kreditinstitutterne ønsker at anvende metoden med egne estimater, skal de gøre det for hele rækken af instrumenttyper, undtagen immaterielle porteføljer, hvor de kan benytte tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer. H = Σ α H i , hvor ai er et elements forhold til sikkerhedsstillelsen som helhed, og Hi er den gældende volatilitetsjustering for det pågældende element. i) Tilsynsbaserede volatilitetsjusteringer 36. De volatilitetsjusteringer, der skal anvendes under tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer (under forudsætning af daglige værdiansættelser), angives i tabel 1-4. VOLATILITETSJUSTERINGER Tabel 1 Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af gældsbeviset er henført til | Rest-løbetid | Volatilitetsjusteringer for gældsbeviser udstedt af de i del 1, punkt 7, litra b), beskrevne enheder | Volatilitetsjusteringer for gældsbeviser udstedt af de i del 1, punkt 7, litra c) og d), beskrevne enheder | | | 10 dages likvidations periode (%) | 10 dages likvidations periode (%) | 5 dages likvidations periode (%) | 20 dages likvidations periode (%) | 10 dages likvidations periode (%) | 5 dages likvidations periode (%) | 1 | ≤ 1 år | 0,707 | 0,5 | 0,354 | 1,414 | 1 | 0,707 | | >1 ≤ 5 år | 2,828 | 2 | 1,414 | 5,657 | 4 | 2,828 | | > 5 år | 5,657 | 4 | 2,828 | 11,314 | 8 | 5,657 | 2-3 | ≤ 1 år | 1,414 | 1 | 0,707 | 2,828 | 2 | 1,414 | | >1 ≤ 5 år | 4,243 | 3 | 2,121 | 8,485 | 6 | 4,243 | | > 5 år | 8,485 | 6 | 4,243 | 16,971 | 12 | 8,485 | 4 | ≤ 1 år | 21,213 | 15 | 10,607 | ITR | ITR | ITR | | >1 ≤ 5 år | 21,213 | 15 | 10,607 | ITR | ITR | ITR | | > 5 år | 21,213 | 15 | 10,607 | ITR | ITR | ITR | Tabel 2 Kreditkvalitetstrin, som kreditvurderingen af et gældsbevis med kort løbetid er henført til | Volatilitetsjusteringer for gældsbeviser udstedt af de i del 1, punkt 7, litra b), beskrevne enheder med kreditvurderinger med kort løbetid | Volatilitetsjusteringer for gældsbeviser udstedt af de i del 1, punkt 7, litra c) og d), beskrevne enheder med kreditvurderinger med kort løbetid | | 20 dages likvidations periode ( %) | 10 dages likvidations periode ( %) | 5 dages likvidations periode ( %) | 20 dages likvidations periode ( %) | 10 dages likvidations periode ( %) | 5 dages likvidations periode ( %) | 1 | 0,707 | 0,5 | 0,354 | 1,414 | 1 | 0,707 | 2-3 | 1,414 | 1 | 0,707 | 2,828 | 2 | 1,414 | Tabel 3 Andre typer sikkerhedsstillelse eller engagementer | | 20 dages likvidations periode ( %) | 10 dages likvidations periode ( %) | 5 dages likvidations periode ( %) | Aktier mv. i hovedindekser, konvertible obligationer i hovedindekser | 21,213 | 15 | 10,607 | Andre aktier mv. eller konvertible obligationer noteret på en anerkendt børs | 35,355 | 25 | 17,678 | Kontanter | 0 | 0 | 0 | Guld | 21,213 | 15 | 10,607 | Tabel 4 Volatilitetsjustering for manglende valutamatch | 20 dages likvidationsperiode ( %) | 10 dages likvidationsperiode ( %) | 5 dages likvidationsperiode ( %) | 11,314 | 8 | 5,657 | 37. Ved sikrede udlånstransaktioner er likvidationsperioden 20 hverdage. For genkøbstransaktioner (undtagen transaktioner, der omfatter overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomst til råvarer) samt indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer er likvidationsperioden 5 hverdage. For andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner er likvidationsperioden 10 hverdage. 38. I tabel 1-4 og i punkt 39-41 er det kreditkvalitetstrin, som en kreditvurdering af gældsbeviset er henført til, det kreditkvalitetstrin, som anvendes af de relevante kompetente myndigheder, som i henhold til artikel 78-83 henføres til kreditvurderingen. Med henblik på nærværende punkt finder del 1, punkt 10, ligeledes anvendelse. 39. For ikke-anerkendte værdipapirer eller råvarer, der udlånes eller sælges i forbindelse med genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer eller råvarer, er volatilitetsjusteringen den samme som for værdipapirer uden for hovedindekserne, der er noteret på en anerkendt børs. 40. For anerkendte enheder i kollektive investeringsforetagender er volatilitetsjusteringen det vægtede gennemsnit af de volatilitetsjusteringer, der under hensyntagen til likvidationsperioden for transaktionen i henhold til punkt 37 ville være gældende for de aktiver, fonden har investeret i. Hvis de aktiver, fonden har investeret i, ikke er kreditinstituttet bekendt, er volatilitetsjusteringen den højeste volatilitetsjustering, der ville være gældende for ethvert aktiv, som fonden har ret til at investere i. 41. For ikke-ratede gældsbeviser udstedt af institutioner, som opfylder godkendelseskriterierne i del 1, punkt 8, er volatilitetsjusteringerne de samme som for værdipapirer udstedt af institutioner eller virksomheder med en ekstern kreditvurdering på kreditkvalitetstrin 2 eller 3. ii) Egne estimater af volatilitetsjusteringer 42. De kompetente myndigheder tillader, at kreditinstitutter, der opfylder kravene i punkt 47‐56, benytter deres egne estimater af volatiliteten til at beregne de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes på sikkerhedsstillelse og engagementer. 43. Når gældsbeviser har en kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsinstitut (ECAI) svarende til "investment grade" eller bedre, kan de kompetente myndigheder give kreditinstitutterne tilladelse til at beregne et volatilitetsestimat for hver enkelt kategori af værdipapirer. 44. Ved fastlæggelsen af de relevante kategorier skal kreditinstitutterne tage hensyn til typen af udsteder af værdipapirerne, den eksterne kreditvurdering af værdipapirerne, restløbetiden og deres modificerede varighed. Volatilitetsestimaterne skal være repræsentative for de værdipapirer, som kreditinstituttet har medtaget inden for den pågældende kategori. 45. For gældsbeviser, der har en kreditvurdering fra et anerkendt ECAI svarende til under "investment grade" samt for andre anerkendte sikkerhedsstillelser, skal volatilitetsjusteringer beregnes for de enkelte papirer. 46. Kreditinstitutter, der benytter metoden med egne estimater, skal vurdere volatiliteten for sikkerhedsstillelsen eller som følge af manglende valutamatch uden hensyntagen til eventuelle sammenhænge mellem det usikrede engagement, sikkerhedsstillelsen og/eller valutakurser. Kvantitative kriterier 47. Ved beregningen af volatilitetsjusteringer anvendes et 99-percentil, enhalet pålidelighedsinterval. 48. Likvidationsperioden skal være 20 hverdage for sikrede udlånstransaktioner; 5 hverdage for genkøbstransaktioner, undtagen når sådanne transaktioner omfatter overførsel af råvarer eller garanterede rettigheder vedrørende adkomsten til sådanne råvarer, og udlåns- og indlånstransaktioner i værdipapirer; og 10 hverdage for andre kapitalmarkedsrelaterede transaktioner. 49. Kreditinstitutter kan bruge tal for volatilitetsjusteringen, der beregnes i henhold til kortere eller længere likvidationsperioder, og som skaleres op eller ned til den likvidationsperiode, der angives i punkt 48 for den pågældende transaktionstype, ved hjælp af kvadratroden på tiden: T /T N hvor TM er den relevante likvidationsperiode HM er volatilitetsjusteringen i løbet af TM HN er volatilitetsjusteringen baseret på likvidationsperioden TN, og 50. Kreditinstitutterne skal tage højde for manglende likviditet for aktiver af lavere kvalitet. Likvidationsperioden reguleres i opadgående retning, når der er tvivl om sikkerhedsstillelsens likviditet. De skal også identificere tilfælde, hvor historiske data kan føre til en undervurdering af den potentielle volatilitet, f.eks. en valuta, der er knyttet til en anden valuta. Sådanne tilfælde skal håndteres ved hjælp af et stressscenario. 51. Den historiske observationsperiode (stikprøvemetoden) til beregning af volatilitetsjusteringer skal som et minimum være på et år. For kreditinstitutter, der bruger en vægtningsmetode eller andre metoder på den historiske observationsperiode, skal den effektive observationsperiode være på mindst et år (dvs. at den vægtede, gennemsnitlige tidsforskydning for de enkelte observationer ikke må være mindre end seks måneder). De kompetente myndigheder kan også kræve, at et kreditinstitut beregner sine volatilitetsjusteringer på baggrund af en kortere observationsperiode, hvis de kompetente myndigheder skønner, at dette kan begrundes med en kraftig stigning i prisvolatiliteten. 52. Kreditinstitutterne skal ajourføre deres data mindst en gang hver tredje måned og skal også foretage en fornyet vurdering, når der forekommer betydelige ændringer i markedspriserne. Dette indebærer, at volatilitetsjusteringer skal beregnes mindst hver tredje måned. Kvalitative kriterier 53. Volatilitetsestimaterne skal bruges i kreditinstituttets daglige risikostyring, herunder i forhold til dets interne grænse for engagementer. 54. Hvis likvidationsperioden, som kreditinstituttet bruger i sin daglige risikostyring, er længere end angivet i denne del for den pågældende transaktionstype, skal kreditinstituttets volatilitetsjusteringer skaleres op ved hjælp af formlen med kvadratroden på tiden som beskrevet i punkt 49. 55. Kreditinstituttet skal have etablerede procedurer for overvågning og sikring af overholdelsen af et dokumenteret sæt af politikker og kontroller til brug i dets system til estimater af volatilitetsjusteringer samt for integration af sådanne estimater i dets risikostyringsproces. 56. Der skal regelmæssigt foretages en uafhængig gennemgang af kreditinstituttets system for estimater af volatilitetsjusteringer i forbindelse med kreditinstituttets egen interne revisionsprocedure. Der skal foretages en revision af det samlede system for estimater af volatilitetsjusteringer og integration af disse justeringer i kreditinstituttets risikostyringsproces mindst en gang om året, og denne skal som et minimum omfatte: a) integration af de estimerede volatilitetsjusteringer i den daglige risikostyring b) validering af eventuelle væsentlige ændringer i proceduren for estimater af volatilitetsjusteringer c) kontrol af relevansen, rettidigheden og troværdigheden af datakilder, der benyttes inden for systemet til estimering af volatilitetsjusteringer, herunder sådanne datakilders uafhængighed, og d) nøjagtigheden og relevansen af de antagelser, der ligger til grund for volatiliteten. iii) Opskalering af volatilitetsjusteringer 57. De volatilitetsjusteringer, der beskrives i punkt 36-41, er de volatilitetsjusteringer, der skal anvendes, når der anvendes daglige fornyede værdiansættelser. Når et kreditinstitut anvender sine egne estimater af volatilitetsjusteringer i overensstemmelse med punkt 42-56, skal disse i første omgang beregnes på grundlag af den daglige værdiansættelse. Hvis værdiansættelsen sker mindre hyppigt end dagligt, skal der anvendes større volatilitetsjusteringer. Disse beregnes ved at opskalere den daglige værdiansættelse af volatilitetsjusteringerne ved hjælp af følgende formel for "kvadratroden af tiden": H = H N + (T - 1) T M hvor: H er den volatilitetsjustering, der skal anvendes HM er volatilitetsjusteringen, når der anvendes daglig værdiansættelse NR er det faktiske antal hverdage mellem værdiansættelserne TM er likvidationsperioden for den pågældende transaktionstype. iv) Betingelser for anvendelse af en 0 % volatilitetsjustering 58. Når et kreditinstitut i forbindelse med genkøbstransaktioner og indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer anvender tilsynsmetoden til beregning af volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater, og hvor betingelserne i litra a) - h) er opfyldt, kan kreditinstitutter i stedet for at benytte de volatilitetsjusteringer, der er beregnet i henhold til punkt 34-57, anvende en volatilitetsjustering på 0 %. Denne mulighed gælder ikke for kreditinstitutter, der anvender metoden med interne modeller, som beskrives i punkt 12-21. a) Såvel engagementet som sikkerhedsstillelsen er kontanter eller gældsbeviser, udstedt af centralregeringer eller centralbanker, i den i del 1, punkt 7, litra b), anvendte betydning, og som er anerkendt til en risikovægtning på 0 % i henhold til artikel 78-83. b) Engagementet og sikkerhedsstillelsen er i samme valuta. c) Enten er transaktionens løbetid højst en dag, eller både engagementet og sikkerhedsstillelsen er genstand for daglig værdiansættelse til markedsværdi eller daglig fastsættelse af margen. d) Tidsrummet mellem den seneste værdiansættelse til markedsværdi før modpartens manglende fastsættelse af margen og likvidationen af sikkerhedsstillelsen må højst være fire hverdage. e) Transaktionen afregnes ved hjælp af et anerkendt afregningssystem for den pågældende transaktionstype. f) Dokumentationen for aftalen er en standardmarkedsdokumentation for genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer for de pågældende værdipapirer. g) Transaktionen er omfattet af dokumentation, hvori det angives, at hvis modparten undlader at opfylde en forpligtelse til at aflevere kontanter eller værdipapirer eller til at fastsætte margenen eller på anden måde misligholder aftalen, kan transaktionen afsluttes med øjeblikkelig virkning, og h) Modparten betragtes som en "central markedsaktør" af de kompetente myndigheder. Centrale markedsaktører omfatter følgende enheder: - de i del 1, punkt 7, litra b), nævnte enheder, med hvilke engagementer tillægges en risikovægtning på 0 % i henhold til artikel 78-83 - institutioner - andre finansielle virksomheder (herunder forsikringsselskaber), med hvilke engagementer tillægges en risikovægtning på 20 % i henhold til artikel 78-83, eller som, når der er tale om kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer og forventede tab i henhold til artikel 83-89, ikke har en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI, og som internt betragtes som havende en sandsynlighed for misligholdelse svarende til den, der er knyttet til kreditvurderinger foretaget af ECAI'er, som de kompetente myndigheder betragter som havende en kreditkvalitet på trin 2 eller derover i henhold til bestemmelserne om risikovægtning af engagementer med selskaber i henhold til artikel 78-83 - regulerede kollektive investeringsforetagender, der er underlagt kapitalkrav eller krav vedrørende gæld i forhold til egenkapitalen - regulerede pensionsfonde og - anerkendte clearingorganisationer. 59. Når en kompetent myndighed giver tilladelse til, at behandlingen i henhold til punkt 58 kan anvendes på genkøbstransaktioner eller indlåns- og udlånstransaktioner i værdipapirer, der udstedes af dens hjemlige regering, kan andre kompetente myndigheder vælge at give kreditinstitutter, der er etableret på deres retsområde, tilladelse til at anvende samme metode på de samme transaktioner. C. Beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer og forventede tab Standardmetoden 60. E* som beregnet i henhold til punkt 33 anvendes som engagementets værdi i forbindelse med artikel 80. I forbindelse med ikke-balanceførte poster opført i bilag II anvendes E* som den værdi, de i artikel 78, stk. 1, anførte procentsatser anvendes på, for at nå frem til engagementets værdi. IRB-metoden 61. LGD* (det faktiske tab i tilfælde af misligholdelse — "Loss Given Default") beregnet som beskrevet i dette punkt anvendes som LGD med henblik på bilag VII. LGD* = LGD x [(E*/E] hvor LGD er tabet i tilfælde af misligholdelse, der ville finde anvendelse på engagementer i henhold til artikel 84-89, hvis engagementet ikke var sikret E er engagementets værdi som skrevet i henhold til punkt 33 E* er som beregnet i henhold til punkt 33. 1.5. Andre anerkendte sikkerhedsstillelser under artikel 84-89 1.5.1. Værdiansættelse A. Sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom 62. Ejendommen skal være vurderet til markedsværdien eller derunder af en uafhængig valuar. I medlemsstater, der har fastsat stramme kriterier for vurderingen af belåningsværdien i lovgivningsmæssige eller administrative bestemmelser, kan ejendommen i stedet være vurderet til belåningsværdien eller derunder af en uafhængig valuar. 63. Ved "markedsværdien" forstås det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger efter korrekt markedsføring, hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang. Markedsværdien skal dokumenteres på en gennemsigtig og klar måde. 64. Ved "belåningsværdi" forstås ejendommens værdi som fastsat gennem en forsigtig vurdering af de fremtidige muligheder for at sælge under hensyn til bl.a. ejendommens holdbarhed på lang sigt, de almindelige og de lokale markedsforhold, den nuværende brug og alternative anvendelsesmuligheder for ejendommen. Ved vurderingen af belåningsværdien må der ikke tages hensyn til spekulative elementer. Belåningsværdien skal dokumenteres på en gennemsigtig og klar måde. 65. Værdien af sikkerhedsstillelsen er markedsværdien eller belåningsværdien, for hvilken der er foretaget en nedskrivning, der afspejler resultaterne af det tilsyn, der kræves i henhold til del 2, punkt 8, samt for at tage hensyn til eventuelle foranstående krav på ejendommen. B. Fordringer 66. Værdien af fordringer er værdien af det udestående beløb. C. Anden fysisk sikkerhedsstillelse 67. Formuegodet vurderes til markedsværdien — dvs. det skønnede beløb, som formuegodet kan handles til på værdiansættelsesdatoen i en uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger. 1.5.2. Beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer og forventede tab A. Generel behandling 68. Som LGD* (tab i tilfælde af misligholdelse — "Loss Given Default") beregnet som beskrevet i punkt 69-72 anvendes LGD som angivet i bilag VII. 69. Når forholdet mellem sikkerhedsstillelsens værdi (C) og engagementets værdi (E) ligger under et tærskelniveau på C* (det krævede minimumsniveau for sikkerhedsstillelsen for engagementet) som angivet i tabel 5, er LGD* lig med LGD som fastsat i bilag VII for usikrede engagementer med modparten. 70. Når forholdet mellem sikkerhedsstillelsens værdi og engagementets værdi overstiger et andet og højere tærskelniveau på C** (dvs. det krævede niveau for sikkerhedsstillelse for at kunne opnå fuld anerkendelse af LGD) som angivet i tabel 5, er LGD* det i tabel 5 fastsatte. 71. Når det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** ikke er nået for engagementet som helhed, skal engagementet i denne forbindelse opfattes som to engagementer — en del, for hvilken det krævede niveau for sikkerhedsstillelse C** er nået, samt resten. 72. I tabel 5 angives det relevante LGD* samt de krævede sikkerhedsstillelsesniveauer for den sikrede del af engagementerne: Tabel 5 Minimums-LGD for de sikrede dele af engagementerne | LGD* for privilegerede fordringer eller eventualfordringer | LGD* for efterstillede fordringer eller eventualfordringer | Krævet minimalt sikkerhedsstillelsesniveau for engagementet (C*) | Krævet minimalt sikkerhedsstillelsesniveau for engagementet (C**) | Fordringer | 35 % | 65 % | 0 % | 125 % | Boliger/erhvervsejendomme | 35 % | 65 % | 30 % | 140 % | Anden sikkerhedsstillelse | 40 % | 70 % | 30 % | 140 % | Indtil den 31. december 2012 kan de kompetente myndigheder undtagelsesvis og med forbehold af de i tabel 5 anførte niveauer for sikkerhedsstillelse: a) lade kreditinstitutterne anvende et LGD på 30 % på privilegerede fordringer i form af leasing af erhvervsejendomme; og b) lade kreditinstitutterne anvende et LGD på 35 % på privilegerede fordringer i form af leasing af udstyr c) anvende et LGD på 30 % på privilegerede fordringer, der er sikret ved bolig- eller erhvervsejendomme. Ved slutningen af denne periode tages denne undtagelsesbestemmelse op til revision. B. Alternativ behandling af sikkerhedsstillelse i form af fast ejendom 73. I henhold til kravene i dette punkt og punkt 74 og som et alternativ til behandlingen i henhold til punkt 68-72 kan en medlemsstats kompetente myndigheder give kreditinstitutter tilladelse til at anvende en risikovægtning på 50 % på den del af engagementet, der er sikret fuldt ud med pant i boligejendomme eller erhvervsejendomme, der er beliggende på medlemsstatens område, hvis det er godtgjort, at de relevante markeder er veludviklede og veletablerede med tabsprocenter på udlån med sikkerhed i henholdsvis boligejendomme og erhvervsejendomme, der ikke overstiger følgende niveauer: a) tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i boligejendomme eller erhvervsejendomme på op til 50 % af markedsværdien (eller 60 % af belåningsværdien, hvor det er relevant, og hvis denne er lavere) et niveau på 0,3 % af de udestående lån med sikkerhed i denne type ejendomme i et givet år, og b) de samlede tab på udlån med sikkerhed i henholdsvis bolig- eller erhvervsejendomme et niveau på højst 0,5 % af de udestående realkreditlån med sikkerhed i den pågældende form for fast ejendom i et givet år. 74. Hvis en af betingelserne i punkt 73 ikke er opfyldt i et givet år, ophæves muligheden for at anvende denne behandling, indtil betingelserne er opfyldt i et efterfølgende år. 75. De kompetente myndigheder, som ikke giver godkendelse til behandlingen i henhold til punkt 73, kan give kreditinstitutter tilladelse til at tillægge risikovægte, der er tilladt i henhold til denne behandling, for engagementer med sikkerhed i henholdsvis bolig- eller erhvervsejendomme, der er placeret på de medlemsstaters område, hvis kompetente myndigheder giver tilladelse til denne behandling i henhold til de samme betingelser, som er gældende i den pågældende medlemsstat. 1.6. Beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer og forventede tab ved blandede puljer af sikkerhedsstillelse 76. Når størrelsen af de risikovægtede engagementer og størrelsen af de forventede tab beregnes i henhold til artikel 84-89, og engagementet sikres med både finansiel sikkerhedsstillelse og andre anerkendte former for sikkerhedsstillelse, beregnes LGD* (de faktiske tab i tilfælde af misligholdelse), som skal anvendes som LGD i forbindelse med bilag VII, som følger. 77. Det kræves, at kreditinstituttet opdeler engagementets volatilitetsjusterede værdi (dvs. værdien efter anvendelse af volatilitetsjustering som angivet i punkt 33) i dele, der hver især dækkes af kun én type sikkerhedsstillelse. Det vil sige, at kreditinstituttet skal opdele engagementet i en del, der dækkes af en anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse, en del, der dækkes af fordringer, dele, der dækkes af sikkerhed i form af erhvervsejendomme og/eller boligejendomme, en del, der er dækket af andre typer af anerkendt sikkerhedsstillelse, samt den usikrede del. 78. LGD* for hver del af engagementet beregnes separat i henhold til de relevante bestemmelser i dette bilag. 1.7. Andre typer af finansieret kreditrisikoafdækning 1.7.1. Depoter hos tredjepartsinstitutter 79. Når betingelserne i del 2, punkt 12, er opfyldt, kan kreditrisikoafdækning, der er omfattet af bestemmelserne i del 1, punkt 23, behandles som en garanti stillet af tredjepartsinstituttet. 1.7.2. Livsforsikringspolicer pantsat hos det långivende kreditinstitut 80. Når betingelserne i del 2, punkt 13, er opfyldt, kan kreditrisikoafdækning, der er omfattet af bestemmelserne i del 1, punkt 24, behandles som sikkerhed stillet af den virksomhed, der udbyder livsforsikringen. Værdien af den anerkendte kreditrisikoafdækning er livsforsikringspolicens tilbagekøbsværdi. 1.7.3. Institutionelle instrumenter, der genkøbes på anmodning 81. Instrumenter, der er anerkendt i henhold til del 1, punkt 25, kan behandles som en garanti stillet af det udstedende institut. 82. Værdien fastsættes af den anerkendte kreditrisikoafdækning som følger: a) når instrumentet vil blive genkøbt til pålydende værdi, er værdien af sikkerhedsstillelsen dette beløb b) når instrumentet vil blive genkøbt til markedsprisen, er værdien af sikkerhedsstillelsen instrumentets værdi vurderet på samme måde som de gældsbeviser, der angives i del 1, punkt 8. 2. UFINANSIERET KREDITRISIKOAFDÆKNING 2.1. Værdiansættelse 83. Værdien af ufinansieret kreditrisikoafdækning (G) er det beløb, som udstederen har garanteret at ville udbetale, hvis låntager misligholder aftalen eller ikke betaler, eller hvis andre, nærmere bestemte kreditbegivenheder indtræffer. Ved kreditderivater, der ikke som kreditbegivenhed har medtaget en omlægning af den underliggende fordring, herunder eftergivelse eller udskydelse af tilbagebetaling af hovedstol, renter eller gebyrer, der fører til en kreditbegivenhed (f.eks. værdiregulering, foretagelse af værdiregulering eller anden tilsvarende debet på driftsregnskabet): a) skal værdien af kreditrisikoafdækningen som beregnet i henhold til første punktum under dette punkt reduceres med 40 %, hvis det beløb, udstederen har garanteret at ville udbetale, ikke er højere end engagementets værdi, eller b) hvis det beløb, udstederen har garanteret at ville udbetale, er højere end engagementets værdi, skal værdien af kreditrisikoafdækningen ikke være højere end 60 % af engagementets værdi. 84. Når den ufinansierede kreditrisikoafdækning er denomineret i en anden valuta end den valuta, hvori engagementet er denomineret (manglende valutamatch), reduceres værdien af kreditrisikoafdækningen gennem anvendelse af en volatilitetsjustering HFX defineret som følger: G* = G x (1-HFX) hvor: G er den pålydende værdi af kreditrisikoafdækningen G* er G reguleret for en eventuel kursrisiko, og Hfx er volatilitetsjusteringen, når der foreligger manglende valutamatch mellem kreditrisikoafdækningen og den underliggende fordring. Når der ikke foreligger manglende valutamatch, er G* = G 85. De volatilitetsjusteringer, der skal anvendes i tilfælde af manglende valutamatch, kan beregnes efter tilsynsmetoden for volatilitetsjusteringer eller metoden med egne estimater som beskrevet i punkt 34-57. 2.2. Beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer og størrelsen af de forventede tab 2.2.1. Delvis risikoafdækning — tranching 86. Når kreditinstituttet overfører en del af risikoen ved et lån i en eller flere trancher, finder bestemmelserne i artikel 94-101 anvendelse. Tærskelværdier for betalinger, under hvilke der ikke foretages nogen udbetaling i tilfælde af tab, anses for at svare til de ikke-afhændede "first loss"-positioner og indebærer en trancheinddelt risikooverførsel. 2.2.2. Standardmetoden A. Fuld risikoafdækning 87. I forbindelse med artikel 80 er g den risikovægt, der skal anvendes for et engagement, der er fuldt afdækket af ufinansieret risikoafdækning (GA), hvor: g er risikovægten for engagementer med udstederen som angivet i henhold til artikel 78-83; og GA er værdien af G* som beregnet i henhold til punkt 84 og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i del 4. B. Delvis risikoafdækning — samme prioritet 88. Når det afdækkede beløb er lavere end engagementets værdi, og de afdækkede og ikke-afdækkede dele har samme prioritet — dvs. kreditinstituttet og udstederen af risikoafdækningen deles prorata om tab, tillades der en forholdsmæssig, lovgivningsbestemt kapitalfritagelse. I forbindelse med artikel 80 beregnes de enkelte engagementers risikovægtede værdi efter følgende formel: (E-GA) x r + GA x g hvor: E er engagementets værdi GA er værdien af G* som beregnet i henhold til punkt 84 og videre justeret for manglende løbetidsmatch som angivet i del 4 r er risikovægten for engagementer over for låntager som angivet i henhold til artikel 78-83 g er risikovægten for engagementer med udstederen som angivet i henhold til artikel 78-83. C. Statslige garantier 89. De kompetente myndigheder kan udvide behandlingen i henhold til bilag VI, del 1, punkt 4 og 5, til at omfatte engagementer eller dele af engagementer, der garanteres af centralregeringen eller centralbanken, når sikkerheden er denomineret i låntagerens nationale valuta, og engagementet finansieres i samme valuta. 2.2.3. IRB-metoden Fuld risikoafdækning/delvis risikoafdækning — samme prioritet 90. For den afdækkede del af engagementet (baseret på den justerede værdi af kreditrisikoafdækningen GA) kan PD i forbindelse med bilag VII, del 2, være PD for udstederen af kreditrisikoafdækningen eller en PD, der ligger mellem låntagerens og garantistillerens, hvis det ikke skønnes nødvendigt med fuld substitution. Ved efterstillede tilgodehavender og ikke-efterstillet, ufinansieret risikoafdækning kan det LGD, der anvendes i forbindelse med bilag VII, del 2, være det samme som det, der benyttes for privilegerede fordringer. 91. For eventuelle ikke-afdækkede dele af engagementet skal PD være låntagers PD, mens LGD er LGD for det underliggende engagement. 92. GA er værdien af G* som beregnet i henhold til punkt 84 og yderligere justeret for eventuel manglende løbetidsmatch som angivet i del 4. DEL 4 Manglende løbetidsmatch 1. Ved beregning af risikovægtede engagementer forekommer manglende løbetidsmatch, når restløbetiden for kreditrisikoafdækningen er kortere end restløbetiden for det afdækkede engagement. Risikoafdækning med mindre en tre måneders restløbetid, hvor løbetiden er kortere end løbetiden for det underliggende engagement, anerkendes ikke. 2. Når der forekommer manglende løbetidsmatch, anerkendes kreditrisikoafdækningen ikke, når a) den oprindelige løbetid for risikoafdækningen er under 1 år; eller b) engagementet er et kortfristet engagement, som ifølge de kompetente myndigheder er omfattet af en bundværdi på en dag snarere end på et år med hensyn til løbetiden (M) i henhold til bilag VII, del 2, punkt 14. 1. DEFINITION AF LØBETID 3. Inden for en maksimal periode på 5 år er den effektive løbetid for det underliggende engagement den længst mulige resterende tid, før låntager efter planen skal opfylde sine forpligtelser. Med forbehold af punkt 4 er kreditrisikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor risikoafdækningen kan afsluttes. 4. Når sælgeren af risikoafdækningen har mulighed for at vælge at afslutte risikoafdækningen, er risikoafdækningens løbetid tidsrummet frem til den tidligste dato, hvor denne mulighed kan benyttes. Når køberen af risikoafdækningen har mulighed for at afslutte risikoafdækningen, og betingelserne i den aftale, der ligger til grund for risikoafdækningen, indeholder et positivt incitament til, at kreditinstituttet kan afslutte transaktionen før den kontraktbestemte forfaldsdato, er risikoafdækningens løbetid den tidligste dato, hvor denne mulighed kan anvendes; ellers anses en sådan mulighed ikke for at påvirke risikoafdækningens løbetid. 5. Når der ikke er noget til hinder for, at et kreditderivat forfalder forud for en eventuel henstandsperiode i tilfælde af misligholdelse af den underliggende fordring, der træder i kraft ved manglende betaling, reduceres risikoafdækningens løbetid med samme tidsrum som henstandsperioden. 2. VÆRDIANSÆTTELSE AF RISIKOAFDÆKNINGEN 2.1. Transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning — den enkle metode for finansiel sikkerhedsstillelse 6. Når der er manglende match mellem engagementets løbetid og beskyttelsens løbetid, anerkendes sikkerhedsstillelsen ikke. 2.2. Transaktioner omfattet af finansieret kreditrisikoafdækning — den udbyggede metode for finansiel sikkerhedsstillelse 7. Kreditrisikoafdækningens og engagementets løbetid skal afspejles i den justerede værdi af sikkerhedsstillelsen i henhold til følgende formel: CVAM = CVA x (t-t*)/(T-t*) hvor CVA er den volatilitetskorrigerede værdi af sikkerhedsstillelsen som angivet i del 3, punkt 33, eller engagementets størrelse, idet den laveste af disse to anvendes t er det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med punkt 3-5 eller værdien af T, idet den laveste af disse to anvendes T er det resterende antal år frem til engagementets forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med punkt 3-5 eller 5 år, idet den laveste af de to anvendes, og t* er 0,25. CVAM er CVA med yderligere justering for manglende løbetidsmatch, som medtages i formlen til beregning af den fuldt justerede værdi af engagementet (E*) som angivet i del 3, punkt 33. 2.3. Transaktioner omfattet af ufinansieret kreditrisikoafdækning 8. Kreditrisikoafdækningens og engagementets løbetid skal afspejles i den justerede værdi af sikkerhedsstillelsen i henhold til følgende formel: GA = G* x (t-t*)/(T-t*) hvor: G* er risikoafdækningens størrelse justeret for eventuelt manglende valutamatch GA er G* justeret for eventuelt manglende løbetidsmatch t er det resterende antal år frem til kreditrisikoafdækningens forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med punkt 3-5 eller værdien af T, idet den laveste af de to anvendes T er det resterende antal år frem til engagementets forfaldsdato beregnet i overensstemmelse med punkt 3- 5 eller 5 år, idet den laveste af de to vælges, og t* er 0,25. GA er herefter værdien af risikoafdækningen i henhold til del 3, punkt 83-92. DEL 5 Kombineret kreditrisikoreduktion i forbindelse med standardmetoden 1. Når et kreditinstitut beregner størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til artikel 78-83, og der er tale om mere end én type kreditrisikoreduktion for et enkelt engagement (f.eks. et kreditinstitut har både sikkerhedsstillelse og en garanti som delvis afdækning af et engagement), skal kreditinstituttet opdele engagementet i dele, der dækkes af de forskellige typer af værktøjer til kreditrisikoreduktion (f.eks. en del, der dækkes af sikkerhedsstillelse, og en del, der dækkes af en garanti) og størrelsen af risikovægtede engagementer for hver af delene skal beregnes separat i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 78-83 og dette bilag. 2. Når kreditrisikoafdækningen fra samme udsteder har forskellige løbetider, anvendes en metode svarende til den, der beskrives i punkt 1. DEL 6 Kurve af CRM-teknikker 1. "FIRST-TO-DEFAULT"-KREDITDERIVATER 1. Når et kreditinstitut opnår kreditrisikoafdækning for en række engagementer på de vilkår, at den første misligholdelse blandt engagementerne udløser forfald, og at denne kreditbegivenhed medfører kontraktens ophør, kan kreditinstituttet ændre beregningen af størrelsen af de risikovægtede engagementer og eventuelt det forventede tab på engagementet, som ved manglende kreditrisikoafdækning ville medføre det laveste risikovægtede engagement i henhold til enten artikel 78-83 eller artikel 84-89 i overensstemmelse med dette bilag, men kun hvis engagementets værdi er mindre end eller lig med værdien af kreditrisikoafdækningen. 2. "NTH-TO-DEFAULT"- KREDITDERIVATER 2. Når den n'te misligholdelse af engagementerne udløser udbetaling under kreditrisikoafdækningen, må det kreditinstitut, der erhverver risikoafdækningen, kun anerkende risikoafdækningen til beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer og eventuelt størrelsen af de forventede tab, hvis der også har været risikoafdækning af misligholdelse 1 til n-1, eller når der allerede er forekommet n-1 misligholdelser. I sådanne tilfælde skal metoden svare til den, der angives i punkt 1 under "first-to-default"-derivater med de nødvendige ændringer for "nth-to-default"-produkter. -------------------------------------------------- BILAG IX SECURITISATION DEL 1 Definitioner med henblik på bilag IX 1. I dette bilag forstås ved: - "overskydende spread": opkrævede finansieringsudgifter og andre gebyrindtægter, der modtages i forbindelse med de securitiserede engagementer før omkostninger og udgifter - "clean-up call option": en kontraktbestemt option, som giver det engagementsleverende kreditinstitut mulighed for at genkøbe eller annullere securitisationspositionerne, før alle de underliggende engagementer er tilbagebetalt, når størrelsen af de udestående engagementer når under et bestemt niveau - "likviditetsfacilitet": securitisationsposition, der udspringer af en kontraktmæssig aftale om at stille finansiering til rådighed for at sikre rettidige udbetalinger til investorer - "kirb": 8 % af størrelsen af risikovægtede engagementer som beregnet i henhold til artikel 84-89 for de securitiserede engagementer, hvis de ikke var securitiserede, plus størrelsen af forventede tab i forbindelse med de pågældende engagementer beregnet i henhold til disse artikler - "ratingmetoden": metode til beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer for securitisationspositioner i henhold til del 4, punkt 46-51 - "tilsynsmetoden": metode til beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer for securitisationspositioner i henhold til del 4, punkt 52-54 - "ikke-rated position": en securitisationsposition, som ikke har en gyldig kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI som defineret i artikel 97 - "rated position": en securitisationsposition, som har en gyldig kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI som defineret i artikel 97, og - "program for gældsbreve med sikkerhed i konkrete aktiver" ("ABCP"-program): securitisationsprogram, hvor værdipapirerne hovedsagelig er gældsbreve med en løbetid på et år eller derunder. DEL 2 Minimumskrav for anerkendelse af overførsel af væsentlige kreditrisici og beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer og forventede tab i forbindelse med securitiserede engagementer 1. MINIMUMSKRAV FOR ANERKENDELSE AF OVERFØRSEL AF VÆSENTLIGE KREDITRISICI I EN TRADITIONEL SECURITISERINGSTRANSAKTION 1. Det engagementsleverende kreditinstitut ved en traditionel securitisation kan udelukke securitiserede engagementer fra beregningen af størrelsen af de risikovægtede engagementer og størrelsen af de forventede tab, hvis en betydelig kreditrisiko vedrørende de securitiserede engagementer er blevet overført til tredjemand, og overførslen opfylder følgende betingelser: a) dokumentationen vedrørende securitisationen afspejler transaktionens økonomiske substans b) de securitiserede engagementer bringes uden for det engagementsleverende kreditinstituts og dettes kreditorers rækkevidde, herunder i tilfælde af konkurs og likvidation. Dette skal underbygges med en udtalelse fra en autoriseret advokat c) de udstedte værdipapirer må ikke udgøre betalingsforpligtelser, der påhviler det engagementsleverende kreditinstitut d) modtageren er en enhed, der er oprettet særligt med henblik på securitisationen (SSPE) e) det engagementsleverende kreditinstitut bevarer ikke en reel eller indirekte kontrol over de overførte engagementer. Et engagementsleverende kreditinstitut anses for at have bevaret reel kontrol over de overførte engagementer, hvis det har ret til at genkøbe de tidligere overførte engagementer fra modtageren med henblik på at realisere gevinsterne af disse, eller hvis det er forpligtet til igen at påtage sig den overførte risiko. Hvis det engagementsleverende kreditinstitut bevarer sine rettigheder eller forpligtelser vedrørende engagementerne, udgør dette ikke i sig selv nogen indirekte kontrol over engagementerne f) når der er tale om en "clean-up call option", skal følgende betingelser være opfyldt: i) den pågældende "clean-up call option" kan udøves, når det engagementsleverende kreditinstitut ønsker det ii) den pågældende "clean-up call option" kan kun udnyttes, når 10 % eller derunder af de securitiserede engagementers værdi ikke er afskrevet, og iii) den pågældende "clean-up call option" ikke er struktureret med henblik på at undgå fordeling af tab på positioner til forbedring af kreditværdigheden eller andre positioner, som indehaves af investorer, og ikke i øvrigt er struktureret med henblik på at forbedre kreditværdigheden, og g) dokumentationen for securitisationen indeholder ikke bestemmelser, som: i) undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestemmelser, stiller krav om, at positioner i securitisationen skal forbedres af det engagementsleverende kreditinstitut, herunder, men ikke begrænset til ændringer af de underliggende kreditengagementer eller forøgelse af udbytte, som skal udbetales til investorer i tilfælde af en forringelse af de securitiserede engagementers kreditkvalitet, eller ii) øger udbyttet, der skal udbetales til indehavere af positioner inden for securitisationen på grund af en forringelse af puljen af underliggende aktivers kreditkvalitet. 2. MINIMUMSKRAV FOR ANERKENDELSE AF OVERFØRSEL AF VÆSENTLIGE KREDITRISICI I EN SYNTETISK SECURITISATION 2. Et engagementsleverende kreditinstitut til en syntetisk securitisation kan beregne størrelsen af risikovægtede engagementer og i givet fald størrelsen af de forventede tab for de securitiserede engagementer i overensstemmelse med punkt 3 og 4 nedenfor, hvis en betydelig kreditrisiko er overført til tredjemand enten gennem finansieret eller ufinansieret kreditrisikoafdækning, og overførslen opfylder følgende betingelser: a) dokumentationen vedrørende securitisationen afspejler transaktionens økonomiske substans b) kreditrisikoafdækningen, hvorved kreditrisikoen er overført, opfylder godkendelseskravene og andre krav i henhold til artikel 90-93 vedrørende anerkendelse af en sådan kreditrisikoafdækning. Med henblik på nærværende punkt anerkendes enheder med særlige formål ikke som udstedere af ufinansieret risikoafdækning c) instrumenterne, der anvendes til overførsel af kreditrisikoen, indeholder ikke betingelser eller bestemmelser, som: i) pålægger væsentlige tærskelværdier, under hvilke kreditrisikoafdækningen ikke udløses, hvis en kreditbegivenhed indtræffer ii) giver mulighed for at ophæve risikoafdækningen som følge af en forringelse af de underliggende engagementers kreditkvalitet iii) kræver, at positionerne inden for securitisationen forbedres af det engagementsleverende kreditinstitut, undtagen hvis der foreligger førtidsindfrielsesbestemmelser iv) øger kreditinstituttets omkostninger til kreditrisikoafdækning eller udbytte, der skal udbetales til indehavere af positionen inden for securitisationen som følge af en forringelse af de underliggende aktivers kreditkvalitet, og d) der indhentes en udtalelse fra en autoriseret advokat, hvori det bekræftes, at kreditrisikoafdækningen kan håndhæves i alle relevante retsområder. 3. DET ENGAGEMENTSLEVERENDE KREDITINSTITUTS BEREGNING AF STØRRELSEN AF RISIKOVÆGTEDE ENGAGEMENTER FOR ENGAGEMENTER, DER ER SECURITISERET I EN SYNTETISK SECURITISATION 3. Ved beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer for de securitiserede engagementer skal det engagementsleverende kreditinstitut for en syntetisk securitisation, når betingelserne i punkt 2 er opfyldt og med forbehold af punkt 5-7, anvende de relevante beregningsmetoder, som beskrives i del 4 og ikke de i artikel 78-89 beskrevne. For kreditinstitutter, der beregner størrelsen af risikovægtede engagementer og størrelsen af de forventede tab i henhold til artikel 84-89, skal det forventede tab på sådanne engagementer være nul. 4. For klarhedens skyld henviser punkt 3 til hele puljen af engagementer, der omfattes af securitisationen. Med forbehold af punkt 5-7 kræves det, at det engagementsleverende kreditinstitut beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer for alle trancher i securitisationen i overensstemmelse med bestemmelserne i del 4, herunder de bestemmelser, der vedrører anerkendelse af kreditrisikoreduktion. Når en tranche f.eks. overføres til tredjemand gennem ufinansieret kreditrisikoafdækning, skal risikovægten for den pågældende tredjemand anvendes på tranchen ved beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer for det engagementsleverende kreditinstitut. 3.1. Behandling af manglende løbetidsmatch inden for syntetiske securitisationer 5. I forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer i overensstemmelse med punkt 3 skal der tages hensyn til eventuelt manglende løbetidsmatch mellem kreditrisikoafdækningen, med hvilken trancheopdelingen foretages, og de securitiserede engagementer i overensstemmelse med punkt 6 og 7. 6. Som løbetid for de securitiserede engagementer anvendes den længste løbetid for disse engagementer, dog højst fem år. Løbetiden for kreditrisikoafdækningen fastsættes i overensstemmelse med bilag VIII. 7. Et engagementsleverende kreditinstitut skal ved beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer for trancher, der som led i del 4 tillægges en risikovægt på 1250 %, ikke tage hensyn til manglende løbetidsmatch. For alle andre trancher anvendes den behandling af manglende løbetidsmatch, som er angivet i bilag VIII, i overensstemmelse med følgende formel: RW = t - t T - t + T - t * hvor: RW* er størrelsen af det risikovægtede engagement i henhold til artikel 75, litra a) RW(Ass) er størrelsen af det risikovægtede engagement for engagementer, hvis de ikke var securitiseret, beregnet prorata RW(SP) er størrelsen af det risikovægtede engagement beregnet i henhold til punkt 3, hvis der ikke var tale om manglende løbetidsmatch T er løbetiden for de underliggende engagementer udtrykt i år t er løbetiden for kreditrisikoafdækningen udtrykt i år, og t* er 0,25. DEL 3 Eksterne kreditvurderinger 1. KRAV, SOM SKAL OPFYLDES VED KREDITVURDERINGER FORETAGET AF ECAI'ER 1. Hvis den anvendes til beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til del 4, skal en kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI opfylde følgende betingelser: a) der må ikke være forskel mellem de typer af betalinger, der afspejles i kreditvurderingen, og de typer af betalinger, som kreditinstituttet er berettiget til i henhold til den kontrakt, der ligger til grund for den pågældende securitisationsposition, og b) kreditvurderingerne skal være offentligt tilgængelig på markedet. Kreditvurderinger anses kun for offentligt tilgængelige, hvis de er offentliggjort i et offentligt tilgængeligt forum og er medtaget i den pågældende ECAI's transitionsmatrice. Kreditvurderinger, der kun stilles til rådighed for et begrænset antal enheder, anses ikke for at være offentligt tilgængelige. 2. BRUG AF KREDITVURDERINGER 2. Et kreditinstitut kan udpege et eller flere anerkendte ECAI'er, hvis kreditvurderinger skal anvendes ved beregning af størrelsen af dets risikovægtede engagementer i henhold til artikel 94-101 (et "udpeget ECAI"). 3. Med forbehold af punkt 5-7 nedenfor skal et kreditinstitut benytte kreditvurderinger fra udpegede ECAI'er konsekvent i forbindelse med dets securitisationspositioner. 4. Med forbehold af punkt 5 og 6 kan et kreditinstitut ikke benytte et ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i nogle trancher og et andet ECAI's kreditvurderinger til sine positioner i andre trancher inden for samme struktur, uanset om den er blevet rated af det førstenævnte ECAI eller ej. 5. Hvor en position har to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal kreditinstituttet benytte den mindst fordelagtige kreditvurdering. 6. Hvor en position har mere end to kreditvurderinger foretaget af udpegede ECAI'er, skal kreditinstituttet benytte de to mest fordelagtige kreditvurderinger. Hvis de to mest fordelagtige vurderinger er forskellige, skal den mindst fordelagtige af de to benyttes. 7. Når den anerkendte kreditrisikoafdækning i henhold til artikel 90-93 ydes direkte til SSPE, og denne risikoafdækning kommer til udtryk i kreditvurderingen af en position foretaget af et udpeget ECAI, kan risikovægten i forbindelse med den pågældende kreditvurdering benyttes. Hvis risikoafdækningen ikke er anerkendt i henhold til artikel 90-93, godkendes kreditvurderingen ikke. I de tilfælde, hvor kreditrisikoafdækningen ikke gælder SSPE'en, men snarere direkte vedrører en securitisationsposition, anerkendes kreditvurderingen ikke. 3. KONVERTERING 8. De kompetente myndigheder skal afgøre, hvilket kreditkvalitetstrin i tabellerne i del 4 de enkelte kreditvurderinger foretaget af et anerkendt ECAI skal henføres til. I den forbindelse skal de kompetente myndigheder sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger. De skal overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- og/eller tabsprocenter samt kvalitative faktorer såsom rækken af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI, og kreditvurderingens betydning. 9. De kompetente myndigheder skal forsøge at sikre, at securitisationspositioner, for hvilke den samme risikovægtning anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af anerkendte ECAI'er, er placeret på samme kreditkvalitetstrin. Dette indebærer, at de skal ændre deres fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som en bestemt kreditvurdering henføres til som den rette. DEL 4 Beregning 1. BEREGNING AF STØRRELSEN AF RISIKOVÆGTEDE ENGAGEMENTER 1. I forbindelse med artikel 96 skal størrelsen af risikovægtede engagementer i en securitisationsposition beregnes ved at anvende den relevante risikovægtning som angivet i denne del på engagementets værdi inden for positionen. 2. Med forbehold af punkt 3: a) skal engagementets værdi for en balanceført securitisationsposition være dets regnskabsmæssige værdi, når et kreditinstitut beregner størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til punkt 6-36 b) skal engagementets værdi for en balanceført securitisationsposition opgøres før værdireguleringer, når et kreditinstitut beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til punkt 37-76 c) skal engagementets værdi for en ikke-balanceført securitisationsposition være dets nominelle værdi ganget med en konverteringsfaktor som foreskrevet i dette bilag. Denne konverteringsfaktor skal være 100 %, medmindre andet angives. 3. Engagementets værdi for en securitisationsposition, der hidrører fra et af de derivatinstrumenter, som angives i bilag IV, skal fastlægges i overensstemmelse med bilag III. 4. Når en securitisationsposition er omfattet af finansieret risikoafdækning, kan engagementets værdi i den pågældende position ændres i overensstemmelse med og med forbehold af kravene i bilag VIII som specificeret yderligere i dette bilag. 5. Når et kreditinstitut har to eller flere overlappende positioner inden for en securitisation, skal det for så vidt angår de overlappende positioner ved beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer kun medtage den position eller dele af en position, der giver den højeste risikovægtede værdi af engagementet. Med henblik på dette punkt betegner "overlappende", at positionerne, helt eller delvis, repræsenterer en eksponering for samme risiko, således at der i den overlappende del er tale om en og samme eksponering. 2. BEREGNING AF STØRRELSEN AF RISIKOVÆGTEDE ENGAGEMENTER EFTER STANDARDMETODEN 6. Med forbehold af punkt 8 beregnes størrelsen af risikovægtede engagementer for en rated securitisationsposition ved at gange engagementets værdi med den risikovægt, der er henført til det kreditkvalitetstrin, som de kompetente myndigheder har bestemt, at kreditvurderingen er henført til i overensstemmelse med artikel 98 som anført i nedenstående tabel 1 og 2. Tabel 1 Andre positioner end positioner med kortfristede kreditvurderinger Kredit-vurdering | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 og derunder | Risikovægt | 20 % | 50 % | 100 % | 350 % | 1250 % | Tabel 2 Positioner med kortfristede kreditvurderinger Kreditvurdering | 1 | 2 | 3 | Alle andre kreditvurderinger | Risikovægt | 20 % | 50 % | 100 % | 1250 % | 7. Med forbehold af punkt 10-15 skal størrelsen af risikovægtede engagementer for en ikke-rated securitisationsposition beregnes ved at anvende en risikovægt på 1250 %. 2.1. Engagementsleverende og organiserende kreditinstitutter 8. For et engagementsleverende eller et organiserende kreditinstitut kan størrelsen af risikovægtede engagementer beregnet i henhold til positionerne inden for en securitisation begrænses til størrelsen af de risikovægtede engagementer, som ville skulle beregnes for de securitiserede engagementer, hvis de ikke var securitiserede, under hensyn til den forudsatte anvendelse af risikovægten på 150 % for alle poster i restance og poster tilhørende "lovmæssigt fastsatte højrisikokategorier" blandt de securitiserede engagementer. 2.2. Behandling af ikke-ratede positioner 9. Kreditinstitutter, der har en ikke-rated securitisationsposition, kan anvende metoden i punkt 10 til beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer for den pågældende position på den betingelse, at sammensætningen af den pulje af engagementer, der er securitiseret, til enhver tid er kendt. 10. Et kreditinstitut kan anvende den vægtede, gennemsnitlige risikovægt, som ville skulle anvendes på de securitiserede engagementer i henhold til artikel 78-83 af et kreditinstitut, der ligger inde med engagementerne, ganget med en koncentrationsfaktor. Denne koncentrationsfaktor er lig med summen af de nominelle værdier af alle trancher divideret med summen af de nominelle værdier af trancherne, som er efterstillet eller sidestillet med tranchen, i hvilken positionen indehaves, inklusive den pågældende tranche. Den resulterende risikovægt må ikke være højere end 1250 % eller lavere end en anden risikovægt, der finder anvendelse på en mere privilegeret tranche med rating. Når kreditinstituttet ikke er i stand til at bestemme de risikovægte, der skal anvendes på de securitiserede engagementer i henhold til artikel 78-83, skal det anvende en risikovægt på 1250 % for den pågældende position. 2.3. Behandling af securitisationspositioner i en second loss-tranche eller bedre inden for et ABCP-program 11. Med forbehold for muligheden for en mere fordelagtig behandling i henhold til bestemmelserne om likviditetsfaciliteter i punkt 13-15 kan et kreditinstitut ved securitisationspositioner, der opfylder betingelserne i punkt 12, anvende den højeste værdi af henholdsvis 100 % eller den højeste risikovægt, der ville skulle anvendes på et af de securitiserede engagementer i henhold til artikel 78-83 af et kreditinstitut med de pågældende engagementer. 12. Hvis behandlingen i punkt 11 skal finde anvendelse, skal securitisationspositionen være: a) i en tranche, der økonomisk er placeret i en "second loss"-position eller bedre inden for securitisationen, og first loss-tranchen skal udgøre en relevant forbedring af kreditkvaliteten i forhold til "second loss" tranchen b) af en kreditkvalitet svarende til "investment grade" eller bedre, og c) ejet af et kreditinstitut, der ikke ligger inde med en position i first loss-tranchen. 2.4. Behandling af ikke-ratede likviditetsfaciliteter 2.4.1. Anerkendte likviditetsfaciliteter 13. Når følgende betingelser er opfyldt, bestemmes engagementets værdi ved at anvende en konverteringsfaktor på 20 % på det nominelle beløb af likviditetsfaciliteter med en oprindelig løbetid på et år eller derunder, mens der anvendes en konverteringsfaktor på 50 % på det nominelle beløb af likviditetsfaciliteter med en oprindelig løbetid på over et år. a) Dokumentationen for likviditetsfaciliteten skal entydigt identificere og afgrænse de omstændigheder, hvorunder faciliteten kan udnyttes. b) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten for at yde kreditstøtte ved at dække tab, der allerede er opstået på det tidspunkt, hvor faciliteten udnyttes — f.eks. ved at stille likviditet til rådighed i forbindelse med misligholdte engagementer på tidspunktet for udnyttelsen af faciliteten eller ved at erhverve aktiver til mere end deres rimelige værdi. c) Faciliteten må ikke anvendes til at stille permanent eller regelmæssig finansiering til rådighed for securitisationen. d) Tilbagebetaling af trækninger på faciliteten må ikke være efterstillet fordringer fra investorer bortset fra fordringer, der opstår i forbindelse med derivatkontrakter vedrørende renter eller valuta, gebyrer eller andre tilsvarende betalinger, og ej heller være genstand for undtagelser eller udsættelse. e) Det må ikke være muligt at trække på faciliteten, efter at alle muligheder for forbedring af kreditkvaliteten, som likviditetsfaciliteten kan være omfattet af, er udtømt, og f) Faciliteten skal omfatte en bestemmelse, der medfører en automatisk reduktion af det beløb, der kan udnyttes, svarende til størrelsen af misligholdte engagementer, idet misligholdelse har den betydning, der følger af artikel 84-89, eller hvor puljen af de securitiserede engagementer består af ratede instrumenter, hvorved faciliteten ophæves, hvis den gennemsnitlige kvalitet af puljen falder til under "investment grade". Den anvendte risikovægt skal være den højeste risikovægt, der ville blive anvendt på et hvilket som helst af de securitiserede engagementer i henhold til artikel 78-83 af et kreditinstitut, som ligger inde med engagementerne. 2.4.2. Likviditetsfaciliteter, der kun kan udnyttes i tilfælde af en alvorlig markedsforstyrrelse 14. Med henblik på bestemmelse af engagementets værdi kan en konverteringsfaktor på 0 % anvendes på den pålydende værdi af en likviditetsfacilitet, der kun kan udnyttes i tilfælde af en alvorlig markedsforstyrrelse (dvs. hvor mere end én SPE (enhed med særligt formål) på tværs af flere forskellige transaktioner er ude af stand til at forny gældsbreve, der nærmer sig forfald, og hvor denne manglende evne ikke skyldes en forringelse af den pågældende SPE's kreditværdighed eller kreditværdigheden af de securitiserede engagementer), under forudsætning af at betingelserne i punkt 13 er opfyldt. 2.4.3. Faciliteter med kontante forskud 15. Med henblik på at bestemme engagementets værdi kan der anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den pålydende værdi af en likviditetsfacilitet, som kan ophæves betingelsesløst, under forudsætning af at betingelserne i punkt 13 er opfyldt, og at tilbagebetaling af træk på faciliteten har forrang frem for andre fordringer på cash flows fra de securitiserede engagementer. 2.5 Yderligere kapitalkrav for securitisation af revolverende engagementer med førtidsindfrielsesbestemmelser 16. Ud over værdien af risikovægtede engagementer som beregnet for securitisationspositionerne skal et engagementsleverende kreditinstitut beregne den risikovægtede værdi af engagementet efter metoden i punkt 17-33, når det sælger revolverende engagementer til en securitisation, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse. 17. Kreditinstituttet skal beregne engagementets risikovægtede størrelse i henhold til summen af det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser og investors interesser. 18. Ved securitisationsstrukturer, hvor de securitiserede engagementer omfatter revolverende og ikke-revolverende engagementer, skal et engagementsleverende kreditinstitut anvende den behandling, der beskrives i punkt 19-31, på den del af den underliggende pulje af engagementer, der omfatter revolverende engagementer. 19. Med henblik på punkt 16-31 betegner "det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser" engagementsværdien af den teoretiske del af en pulje af udnyttede beløb, der sælges til en securitisation, hvor forholdet mellem denne og størrelsen af den samlede pulje, der sælges til strukturen, bestemmer den andel af cash flow'et, der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til enheder, der har securitisationspositioner i securitisationen. For at blive anerkendt som sådan må det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser ikke være efterstillet investors kapitalinteresser. "Investors kapitalinteresser" betegner engagementsværdien af den resterende teoretiske del af de samlede udnyttede beløb. 20. Det engagementsleverende kreditinstituts engagement i forbindelse med dets rettigheder i henhold til ordregivers kapitalinteresser betragtes ikke som en securitisationsposition, men som et prorata-engagement i de securitiserede engagementer, som om disse ikke var securitiserede. 2.5.1. Undtagelser fra behandling som førtidsindfrielse 21. Engagementsleverende institutter, der leverer engagementer til følgende typer af securitisation er fritaget for kapitalkravet i punkt 16: a) securitisationer af revolverende engagementer, hvor investorerne er fuldt eksponeret for alle fremtidige trækninger foretaget af låntagere, således at risikoen på de underliggende faciliteter ikke vender tilbage til det engagementsleverende kreditinstitut, heller ikke efter førtidsindfrielse, og b) securitisationer, hvor en eventuel førtidsindfrielsesbestemmelse udelukkende udløses af begivenheder, der ikke har nogen sammenhæng med, hvordan de securitiserede aktiver eller det engagementsleverende kreditinstitut klarer sig, såsom drastiske ændringer i skattelovgivning eller -regler. 2.5.2. Krav til maksimumskapital 22. For et engagementsleverende kreditinstitut, der er underlagt kapitalkravet i punkt 16, må den samlede risikovægtede værdi af engagementet for så vidt angår dets positioner i investors kapitalinteresser og størrelsen af de risikovægtede engagementer beregnet i henhold til punkt 16 ikke være større end den højeste af følgende værdier: a) størrelsen af risikovægtede engagementer beregnet i henhold til dets positioner i investorernes kapitalinteresser b) størrelsen af risikovægtede engagementer, som ville blive beregnet af et kreditinstitut, der lå inde med engagementerne, for så vidt angår de securitiserede engagementer, som om disse ikke var securitiserede med et beløb svarende til investorernes kapitalinteresser. 23. Fratrækning af eventuelle nettogevinster, der skyldes kapitalisering af fremtidige indtægter som krævet i artikel 57, skal behandles uden for det maksimumsbeløb, der angives i punkt 22. 2.5.3. Beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer 24. Størrelsen af risikovægtede engagementer, som skal beregnes i overensstemmelse med punkt 16, bestemmes ved at gange størrelsen af investorernes kapitalinteresser med produktet af den relevante konverteringsfaktor, som er angivet i punkt 26-33, og den vægtede gennemsnitlige risikovægtning, der ville finde anvendelse på de securitiserede engagementer, hvis disse ikke var securitiserede. 25. En førtidsindfrielsesbestemmelse betragtes som værende "kontrolleret", når følgende betingelser er opfyldt: a) det engagementsleverende kreditinstitut har udarbejdet en hensigtsmæssig kapital-/likviditetsplan for at sikre, at det råder over tilstrækkelig kapital og likviditet i tilfælde af førtidsindfrielse b) i hele transaktionens varighed forekommer der prorata-deling mellem det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser og investorernes kapitalinteresser hvad angår betaling af renter og hovedstol, udgifter, tab og inddrivelser baseret på balancen på et eller flere referencetidspunkter i hver måned for udestående fordringer c) tilbagebetalingsperioden anses for tilstrækkelig for 90 % af den samlede udestående gæld (det engagementsleverende kreditinstituts og investorers kapitalinteresser) ved begyndelsen af perioden for førtidsindfrielse, der skal tilbagebetales eller anerkendes som værende misligholdt, og d) tempoet for tilbagebetalingen er ikke højere end for en lineær tilbagebetaling i løbet af den periode, der fastsættes i betingelsen i litra c). 26. Ved securitisationer, der er omfattet af en førtidsindfrielsesbestemmelse for detailengagementer, der er uforpligtede og kan annulleres betingelsesløst uden forudgående varsel, skal kreditinstitutterne, når førtidsindfrielsen udløses af, at det uforholdsmæssigt store spread falder til et nærmere angivet niveau, sammenligne det uforholdsmæssigt store spread for en periode på tre måneder med det niveau for uforholdsmæssigt store spreads, hvor det kræves, at det uforholdsmæssigt store spread registreres. 27. Hvor securitisationen ikke kræver, at det uforholdsmæssigt store spread registreres, anses registreringspunktet for at ligge 4,5 procentpoint højere end niveauet for et overskydende spread, hvor der udløses en førtidsindfrielse. 28. Den anvendte konverteringsfaktor bestemmes af niveauet på et tre-måneders gennemsnit af det faktiske uforholdsmæssigt store spread i overensstemmelse med tabel 3. Tabel 3 | Securitisationer omfattet af en kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse | Securitisationer omfattet af en ikke-kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse | 3 måneders gennemsnitligt overskydende spread | Konverteringsfaktor | Konverteringsfaktor | Over niveau A | 0 % | 0 % | Niveau A | 1 % | 5 % | Niveau B | 2 % | 15 % | Niveau C | 10 % | 50 % | Niveau D | 20 % | 100 % | Niveau E | 40 % | 100 % | 29. I tabel 3 betegner "Niveau A" niveauer for et overskydende spread, der er lavere end 133,33 % af "trapping level" for et overskydende spread, men ikke under 100 % af dette "trapping level"; "Niveau B" betegner niveauer for et overskydende spread på under 100 % af "trapping level" for et overskydende spread, men ikke under 75 % af dette "trapping level"; "Niveau C" betegner niveauer for et overskydende spread på under 75 % af "trapping level" for et overskydende spread, men ikke under 50 % af dette "trapping level"; "Niveau D" betegner niveauer for et overskydende spread på under 50 % af "trapping level" for et overskydende spread, men ikke under 25 % af dette "trapping level"; og "Niveau E" betegner niveauer for et overskydende spread på under 25 % af "trapping level" for et overskydende spread. 30. Når der er tale om securitisationer, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse i detailengagementer, som er uforpligtede og betingelsesløst opsigelige uden varsel, og hvor førtidsindfrielsen udløses af en kvantitativ værdi for noget andet end det 3-måneders gennemsnitlige overskydende spread, kan de kompetente myndigheder benytte en behandling, der ligger tæt op ad den, der er fastsat i punkt 26-29, til bestemmelse af det indikerede omregningstal. 31. Agter en kompetent myndighed at anvende en behandling i overensstemmelse med punkt 30 i forhold til en særlig securitisation, skal den forinden informere de relevante kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater. Inden anvendelsen af denne behandling bliver en del af den kompetente myndigheds generelle fremgangsmåde i forhold til securitisationer, der indeholder førtidsindfrielsesbestemmelser af den pågældende type, skal den kompetente myndighed høre de relevante kompetente myndigheder i alle andre medlemsstater og tage hensyn til de fremsatte synspunkter. De synspunkter, der kommer til udtryk i en sådan høring, og den anvendte behandling skal offentliggøres af den pågældende kompetente myndighed. 32. Alle øvrige securitisationer, der er omfattet af en kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under revolverende engagementer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 90 %. 33. Alle øvrige securitisationer, der er omfattet af en ikke-kontrolleret førtidsindfrielsesbestemmelse under revolverende engagementer, er omfattet af en konverteringsfaktor på 100 %. 2.6. Anerkendelse af kreditrisikoreduktion på securitisationspositioner 34. Når der opnås kreditrisikoafdækning på en securitisationsposition, kan beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer ændres i overensstemmelse med bilag VIII. 2.7. Reduktion af størrelsen af risikovægtede engagementer 35. I henhold til artikel 66, stk. 2, kan kreditinstitutter i forbindelse med en securitisationsposition, hvor hvilken der tillægges en risikovægt på 1250 %, som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer fratrække engagementets værdi i positionen fra deres egenkapital. I denne forbindelse kan beregningen af engagementets værdi afspejle en anerkendt finansieret kreditrisikoafdækning på en måde, der er forenelig med punkt 34. 36. Når et kreditinstitut benytter sig af alternativet i punkt 35, skal der i forbindelse med punkt 8 fratrækkes 12,5 gange det beløb, der fratrækkes i henhold til nævnte punkt, fra det beløb, der er specificeret i punkt 8 som den maksimale risikovægtede værdi af engagementer, som skal beregnes af de deri angivne kreditinstitutter. 3. BEREGNING AF STØRRELSEN AF RISIKOVÆGTEDE ENGAGEMENTER EFTER METODEN MED INTERNE RATINGS 3.1. Hierarki af metoder 37. I forbindelse med artikel 96 beregnes den risikovægtede værdi af engagementet for en securitisationsposition i overensstemmelse med punkt 38-76. 38. For en rated position eller en position, for hvilken der kan anvendes en afledt rating, skal den ratingbaserede metode, som beskrives i punkt 46-51, anvendes til at beregne den risikovægtede værdi af engagementet. 39. For en ikke-rated position skal tilsynsmetoden som beskrevet i punkt 52-54 anvendes, undtagen når det er tilladt at benytte metoden med intern vurdering som beskrevet i punkt 43 og 44. 40. Andre kreditinstitutter end et engagementsleverende kreditinstitut eller et organiserende kreditinstitut kan kun benytte tilsynsmetoden med de kompetente myndigheders godkendelse. 41. Når der er tale om et engagementsleverende eller et organiserende kreditinstitut, som ikke er i stand til at beregne Kirb, og som ikke har fået tilladelse til at benytte metoden med intern vurdering for positioner inden for ABCP-programmer, og andre kreditinstitutter, der ikke har fået tilladelse til at anvende tilsynsmetoden eller, for positioner i ABCP-programmer, den interne vurderingsmetode, skal der tillægges en risikovægt på 1250 % på ikke-ratede securitisationspositioner, for hvilke der ikke kan anvendes en afledt rating. 3.1.1. Brug af afledte ratings 42. Når følgende operationelle minimumskrav er opfyldt, skal en institution ved en ikke-rated position anvende en afledt kreditvurdering, der svarer til kreditvurderingen for de ratede positioner ("referencepositionerne"), som er de højest privilegerede positioner, der i alle henseender er efterstillet den pågældende ikke-ratede securitisationsposition. a) Referencepositionerne skal i alle henseender være efterstillet den ikke-ratede securitisationsposition. b) Referencepositionernes løbetid skal være lig med eller længere end for den pågældende ikke-ratede position, og c) Alle afledte ratings skal ajourføres regelmæssigt for at afspejle eventuelle ændringer i kreditvurderingen for de securitisationspositioner, der benyttes som reference. 3.1.2. Den "interne vurderingsmetode" for positioner i ABCP-programmer 43. Med forbehold af de kompetente myndigheders godkendelse kan et kreditinstitut, når følgende betingelser er opfyldt, anvende en afledt rating i henhold til punkt 44 på en ikke-rated position i et ABCP-program. a) Positioner i gældsbrevet, der udstedes under ABCP-programmet, skal være ratede positioner. b) Kreditinstituttet skal over for de kompetente myndigheder godtgøre, at dets interne vurdering af positionens kreditkvalitet afspejler den offentligt tilgængelige vurderingsmetode, der anvendes af en eller flere anerkendte ECAI'er i forbindelse med rating af værdipapirer med sikkerhed i engagementer af den type, der securitiseres. c) De ECAI'er, hvis metode skal afspejles som krævet i litra b), skal omfatte de ECAI'er, som har udarbejdet en ekstern rating for det gældsbrev, der er udstedt i forbindelse med ABCP-programmet. De kvantitative faktorer — såsom stressfaktorer — som anvendes ved vurderingen af positionen for en bestemt kreditkvalitet, skal være mindst lige så konservative som dem, der anvendes inden for den relevante vurderingsmetode for de pågældende ECAI'er. d) Ved udviklingen af sin interne vurderingsmetode skal kreditinstituttet tage hensyn til anerkendte ECAI'ers relevante offentliggjorte ratingmetoder, som vurderer ABCP-programmets kommercielle dokument. Kreditinstituttet skal dokumentere denne hensyntagen, og den skal ajourføres regelmæssigt som beskrevet i litra g). e) Kreditinstituttets interne vurderingsmetode skal omfatte risikogrupper. Der skal være sammenhæng mellem sådanne risikogrupper og de anerkendte ECAI'ers kreditvurderinger. Denne korrespondance skal dokumenteres udtrykkeligt. f) Den interne vurderingsmetode skal anvendes i kreditinstituttets interne risikostyringsprocedurer, herunder procedurer for beslutningstagning, information af ledelsen samt kapitalfordeling. g) Interne eller eksterne revisorer, et ECAI eller kreditinstituttets interne afdeling for kreditrevision eller risikostyring skal regelmæssigt gennemgå den interne vurderingsprocedure og kvaliteten af de interne vurderinger af kreditinstituttets engagementer i et ABCP-program. Hvis kreditinstituttets afdelinger for intern revision, kreditrevision eller risikostyring foretager gennemgangen, skal disse afdelinger være uafhængige af forretningsområdet for ABCP-programmet samt af kunderelationer. h) Kreditinstituttet skal registrere resultaterne af sine interne ratings over tid for at evaluere resultaterne af sin interne vurderingsmetode og skal foretage eventuelle tilpasninger af denne metode, når resultaterne inden for engagementerne rutinemæssigt adskiller sig fra de beregnede i henhold til de interne ratings. i) ABCP-programmet skal omfatte emissionsstandarder i form af kredit- og investeringsretningslinjer. Når der skal træffes beslutning om anskaffelse af et aktiv, skal ABCP-programadministratoren overveje, hvilken type aktiv der skal anskaffes, engagementernes type og økonomiske værdi, der følger af adgangen til likviditetsfaciliteter og forbedringen af kreditkvalitet, fordelingen af tab samt den juridiske og økonomiske isolation af de overførte aktiver fra den enhed, der sælger aktiverne. Der skal foretages en kreditanalyse af risikoprofilen for sælgeren af aktivet, og denne skal omfatte analyser af hidtidige og forventede økonomiske resultater, den nuværende markedsposition, forventet fremtidig konkurrenceevne, forhold mellem gæld og egenkapital, cash flow, rentedækning og risikorating. Desuden skal der foretages en gennemgang af sælgers emissionsstandarder, muligheder for gældsafvikling samt inddrivelsesprocedurer. j) ABCP-programmets emissionsstandarder skal omfatte minimumskriterier for godkendelse af aktiver, som navnlig: i) udelukker anskaffelse af aktiver, der er betydeligt over forfald eller misligholdt ii) begrænser den uforholdsmæssige koncentration på enkelte kreditorer eller geografiske områder, og iii) begrænser indholdet af de aktiver, der kan anskaffes. k) ABCP-programmet skal omfatte inddrivelsespolitikker og -procedurer, der tager hensyn til låntagers operationelle muligheder og kreditkvalitet. ABCP-programmet skal begrænse risikoen for sælger/låntager med forskellige metoder såsom udløsende værdier baseret på den aktuelle kreditkvalitet, som skal udelukke sammenblanding af midler. l) Ved det aggregerede estimat af tab på en pulje af aktiver, som ABCP-programmet overvejer at erhverve, skal der tages hensyn til alle potentielle risikokilder, såsom kreditrisikoen og udvandingsrisikoen. Hvis omfanget af den forbedring af kreditkvaliteten, som sælger står for, udelukkende er baseret på kreditrelaterede tab, skal der oprettes en separat reserve til udvandingsrisikoen, hvis udvandingsrisikoen har central betydning for den pågældende pulje af engagementer. Ved udmålingen af det krævede niveau for forbedring af kreditkvaliteten skal programmet desuden gennemgå adskillige års historiske oplysninger, forfaldne beløb, udvandinger samt omsætningstakten for fordringerne, og m) ABCP-programmet skal omfatte strukturelle elementer — f.eks. udløsende værdier for nedtrapning — ved anskaffelse af engagementer med henblik på at begrænse den potentielle forringelse af kreditkvaliteten af den underliggende portefølje. Kravet om, at ECAI'ets vurderingsmetode skal være offentligt tilgængelig, kan fraviges af de kompetente myndigheder, når disse finder det godtgjort, at der som følge af de specifikke træk ved securitisationen — f.eks. at der er tale om en enestående struktur — endnu ikke foreligger nogen offentlig tilgængelig ECAI-vurderingsmetode. 44. Kreditinstituttet skal placere den ikke-ratede position i en af de risikogrupper, der beskrives i punkt 43. Positionen skal tildeles en afledt rating, der er den samme som de kreditvurderinger, der svarer til det ratingniveau, der fastlægges i punkt 43. Når denne afledte rating ved udformningen af securitisationen er på "investment grade" eller bedre, anses den for at svare til en gyldig kreditvurdering foretaget af et anerkendt ECAI i forbindelse med beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer. 3.2. Den maksimale risikovægtede værdi af engagementet 45. For et engagementsleverende kreditinstitut, et organiserende kreditinstitut eller andre kreditinstitutter, som kan beregne KIRB, kan størrelsen af risikovægtede engagementer beregnet i henhold til dets positioner i en securitisation begrænses til den værdi, der vil medføre et kapitalkrav i henhold til artikel 75, litra a), svarende til et beløb på 8 % af størrelsen af den risikovægtede værdi af engagementet, som ville blive resultatet, hvis de securitiserede aktiver ikke var securitiserede og var placeret på kreditinstituttets balance plus de forventede tab på de pågældende engagementer. 3.3. Den ratingbaserede metode 46. I henhold til den ratingbaserede metode beregnes den risikovægtede værdi af engagementet for en rated securitisationsposition ved at gange engagementets værdi med den risikovægtning, der er henført til det kreditkvalitetstrin, som de kompetente myndigheder har fastsat, at kreditvurderingen er henført til i overensstemmelse med artikel 98 som anført i tabel 4 og 5, multipliceret med 1,06. Tabel 4 Andre positioner end positioner med kortfristede kreditvurderinger Kreditkvalitetstrin (CQS) | Risikovægt | | A | B | C | CQS 1 | 7 % | 12 % | 20 % | CQS 2 | 8 % | 15 % | 25 % | CQS 3 | 10 % | 18 % | 35 % 3 | CQS 4 | 12 % | 20 % | 35 % | CQS 5 | 20 % | 35 % | 35 % | CQS 6 | 35 % | 50 % | 50 % | CQS 7 | 60 % | 75 % | 75 % | CQS 8 | 100 % | 100 % | 100 % | CQS 9 | 250 % | 250 % | 250 % | CQS 10 | 425 % | 425 % | 425 % | CQS 11 | 650 % | 650 % | 650 % | Under CQS 11 | 1250 % | 1250 % | 1250 % | Tabel 5 Positioner med kortfristede kreditvurderinger Kreditkvalitetstrin (CQS) | Risikovægt | | A | B | C | CQS 1 | 7 % | 12 % | 20 % | CQS 2 | 12 % | 20 % | 35 % | CQS 3 | 60 % | 75 % | 75 % | Alle andre kreditvurderinger | 1250 % | 1250 % | 1250 % | 47. Med forbehold af punkt 48 og 49 finder risikovægten i kolonne A i de to tabeller anvendelse, når positionen befinder sig i den mest privilegerede tranche af en securitisation. For at afgøre, hvorvidt en tranche er den mest privilegerede, er det ikke nødvendigt at tage hensyn til forfaldne beløb under kontrakter vedrørende rente- eller valutaderivater, forfaldne gebyrer eller tilsvarende betalinger. 48. Der kan anvendes en risikovægtning på 6 % på positioner i den mest privilegerede tranche af en securitisation, hvis denne tranche i alle henseender anses for privilegeret i forhold til en anden tranche af securisationspositionerne, der har en risikovægtning på 7 % i henhold til punkt 46, såfremt a) den kompetente myndighed har sikret sig, at dette er berettiget pga. mulighederne for tabsdækning i efterstillede trancher i securitisationen, og b) positionen enten har en ekstern kreditvurdering, som er blevet henført til kreditkvalitetstrin 1 i tabel 4 eller 5, eller, hvis det drejer sig om en ikke-rated position, såfremt kravene i punkt 42, litra a) — c) er opfyldt, idet "referencepositioner" anses for at være positioner i en efterstillet tranche, der ville få tillagt en risikovægt på 7 % i henhold til punkt 46. 49. Risikovægtene i kolonne C i tabellerne anvendes, når positionen befinder sig i en securitisation, hvor det faktiske antal securitiserede engagementer er lavere end seks. Ved beregning af det faktiske antal securitiserede engagementer skal flere engagementer med samme debitor behandles som et enkelt engagement. Det faktiske antal engagementer beregnes som: N = Σ EAD i2 hvor EADi udgør summen af engagementernes værdi for alle engagementer med den iende låntager. I tilfælde af gensecuritisation (securitisation af securitisationsengagementer) skal kreditinstituttet tage hensyn til antallet af securitisationsengagementer i puljen og ikke antallet af underliggende engagementer i den originale pulje, hvorfra de underliggende securitisationsengagementer stammer. Hvis den del af porteføljen, der er tilknyttet det største engagement, C1, er tilgængeligt, kan kreditinstituttet beregne N som 1/C1. 50. Risikovægtene i kolonne B skal anvendes på alle andre positioner. 51. Kreditrisikoreduktion for securitisationspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med punkt 60-62. 3.4. Tilsynsmetoden 52. Med forbehold af punkt 58 og 59 skal risikovægten for en securitisationsposition beregnet efter tilsynsmetoden være den største værdi af 7 % eller den risikovægt, der anvendes i henhold til punkt 53. 53. Med forbehold af punkt 58 og 59 skal følgende risikovægt anvendes på engagementet: 12,5 x /T hvor S[x] = {x when x ≤ Kirbr Kirbr + K[x] - K [Kirbr] + (d · Kirbr/w)(1 - ew(Kirbr - x)/Kirbr) when Kirbr < x} +++++ TIFF +++++ hvor h = 1 - Kirbr / ELGDN c = Kirbr / 1 - h ν = ELGD - KirbrKirbr + 0.25 1 - ELGDKirbrN f = ν + Kirbr c + 1 - KiribrKirbr - ν1 - h τ g = c - 1 a = g · c b = g · 1 - c d = 1 - · 1 - BetaKirbr ; a, b K = · 1 - Beta x; a, bx + Betax; a + 1,bc τ = 1000, og ω = 20. I disse formler henviser Beta [x; a, b] til den kumulative betafordeling med parametrene a og b sat til x. T (tykkelsen af den tranche, hvor positionen ligger) måles som forholdet mellem a) tranchens pålydende beløb og b) summen af engagementernes værdi for de securitiserede engagementer. I forbindelse med beregning af T skal engagementets værdi ved et i bilag IV opført derivatinstrument være det potentielle, fremtidige kreditengagement beregnet i overensstemmelse med bilag III, når den aktuelle genanskaffelsesværdi ikke er positiv. Kirb er forholdet mellem (a) Kirb og (b) summen af engagementernes værdi for de engagementer, der er securitiseret. Kirbr udtrykkes som et decimaltal (f.eks. vil Kirb lig med 15 % af puljen blive udtrykt som en Kirbr på 0,15). L (forbedringen af kreditkvaliteten) måles som forholdet mellem det pålydende beløb for alle trancher, der er underordnet den tranche, hvor positionen ligger, og summen af engagementernes værdi for de securitiserede engagementer. Kapitaliserede fremtidige indtægter medtages ikke i det målte L. Skyldige beløb fra modparter i forbindelse med de i bilag IV nævnte derivatinstrumenter, der udgør trancher, som er efterstillet den pågældende tranche, kan måles med deres aktuelle genanskaffelsesudgift (uden de potentielle fremtidige kreditengagementer) ved beregning af forbedringen af kreditkvaliteten. N er det faktiske antal engagementer, som beregnes i henhold til punkt 49. ELGD, det engagementsvægtede, gennemsnitlige tab i tilfælde af misligholdelse, beregnes som følger: ELGD = LGD EAD EAD i hvor LGDi repræsenterer den gennemsnitlige LGD vedrørende alle engagementer med den iende låntager, idet LGD fastsættes i overensstemmelse med artikel 84-89. I forbindelse med gensecuritisation anvendes en LGD på 100 % på de securitiserede positioner. Når risikoen for misligholdelse og udvanding for erhvervede fordringer behandles samlet inden for en securitisation (hvor man f.eks. kan benytte en enkelt reserve eller oversikkerhedsstillelse til at dække tabene fra begge kilder), udformes LGDi-inputtet som et vægtet gennemsnit af LGD for kreditrisikoen og 75 % LGD for udvandingsrisikoen. Vægtene skal være de separate kapitalomkostninger ved henholdsvis kreditrisikoen og udvandingsrisikoen. Forenklede inputs Hvis engagementets værdi for det største securitiserede engagement, C1, ikke er større end 3 % af engagementernes samlede værdi inden for de securitiserede engagementer, kan kreditinstituttet i forbindelse med tilsynsmetoden sætte LGD= 50 % og N lig med enten N = C C C - C 1 - mC , 0 -1 eller N=1/C1. Cm er forholdet mellem summen af engagementernes værdi for de største "m" engagementer og summen af engagementernes værdi for de securitiserede engagementer. Niveauet for "m" kan fastsættes af kreditinstituttet. For securitisationer, der omfatter detailengagementer, kan de kompetente myndigheder give tilladelse til at benytte tilsynsmetoden med følgende forenklinger: h = 0 og v = 0. 54. Kreditrisikoreduktion for securitisationspositioner kan anerkendes i overensstemmelse med punkt 60, 61 og 63-67. 3.5. Likviditetsfaciliteter 55. Bestemmelserne i punkt 56-59 finder anvendelse ved fastsættelse af engagementets værdi for en ikke-rated securitisationsposition i form af visse typer af likviditetsfaciliteter. 3.5.1. Likviditetsfaciliteter, som kun er til rådighed i tilfælde af en alvorlig markedsforstyrrelse 56. Der kan anvendes en konverteringsfaktor på 20 % på den pålydende værdi af en likviditetsfacilitet, som kun kan udnyttes i tilfælde af en alvorlig markedsforstyrrelse, og som opfylder betingelserne for at blive betragtet som en "anerkendt likviditetsfacilitet" i henhold til punkt 13. 3.5.2. Faciliteter med kontante forskud 57. Der kan anvendes en konverteringsfaktor på 0 % på den pålydende værdi af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne i punkt 15. 3.5.3. Undtagelsesbestemmelser, når Kirb ikke kan beregnes. 58. Når det ikke er praktisk muligt for kreditinstituttet at beregne den risikovægtede værdi af engagementet for de securitiserede engagementer, som om de ikke var securitiserede, kan et kreditinstitut undtagelsesvis og med de kompetente myndigheders godkendelse midlertidigt få tilladelse til at anvende metoden i punkt 59 til beregning af den risikovægtede værdi af engagementet for en ikke-rated securitisationsposition i form af en likviditetsfacilitet, der opfylder betingelserne for en "anerkendt likviditetsfacilitet" i punkt 13 eller er omfattet af punkt 56. 59. Den højeste risikovægt, der i henhold til artikel 78-83 ville kunne anvendes på et hvilket som helst af de securitiserede engagementer, hvis ikke de var securitiserede, kan anvendes på den securitisationsposition, som likviditetsfaciliteten repræsenterer. For at bestemme engagementets værdi inden for positionen kan en konverteringsfaktor på 50 % anvendes på likviditetsfacilitetens pålydende værdi, hvis faciliteten har en oprindelig løbetid på et år eller derunder. Hvis likviditetsfaciliteten opfylder betingelserne i punkt 56, kan der anvendes en konverteringsfaktor på 20 %. I andre tilfælde anvendes en konverteringsfaktor på 100 %. 3.6. Anerkendelse af kreditrisikoreduktion vedrørende securitisationspositioner 3.6.1. Finansieret kreditrisikoafdækning 60. Den anerkendte finansierede risikoafdækning er begrænset til det, der anerkendes til beregning af den risikovægtede værdi af engagementet i henhold til artikel 78-83 som angivet i artikel 90-93, og anerkendelsen er betinget af, at minimumskravene i disse artikler overholdes. 3.6.2. Ufinansieret kreditrisikoafdækning 61. Anerkendt ufinansieret kreditrisikoafdækning og anerkendte udstedere af ufinansieret risikoafdækning er begrænset til dem, der er anerkendt i henhold til artikel 90-93, og anerkendelsen er betinget af, at de relevante minimumskrav i disse artikler overholdes. 3.6.3. Beregning af kapitalkrav for securitisationspositioner med kreditrisikoreduktion Den ratingbaserede metode 62. Når størrelsen af risikovægtede engagementer beregnes ved hjælp af den ratingbaserede metode, kan engagementets værdi og/eller den risikovægtede værdi af engagementet for en securitisationsposition, som danner grundlag for kreditrisikoafdækningen, ændres i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VIII, idet de finder anvendelse på beregningen af størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til artikel 78-83. Tilsynsmetoden — fuld kreditrisikoafdækning 63. Når størrelsen af de risikovægtede engagementer beregnes ved hjælp af tilsynsmetoden, skal kreditinstituttet bestemme den "faktiske risikovægt" for positionen. Dette sker ved at dividere størrelsen af de risikovægtede engagementer i positionen med engagementets værdi i positionen og gange resultatet med 100. 64. Ved finansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede engagementer i securitisationspositionen ved at gange værdien af det finansierede, risikoafdækningsjusterede engagement i positionen (E* som beregnet i henhold til artikel 90-93 for beregningen af størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til artikel 78-83, idet beløbet på securitisationspositionen sættes til E) med den effektive risikovægtning. 65. Ved ufinansieret kreditrisikoafdækning beregnes størrelsen af de risikovægtede engagementer vedrørende securitisationspositionen ved at gange GA (størrelsen af risikoafdækningen justeret for eventuelt manglende valutamatch og løbetidsmatch i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VIII) med risikovægten for udstederen; hertil lægges det beløb, der opnås ved at gange beløbet på securitisationspositionen minus GA med den effektive risikovægt. Tilsynsmetoden — delvis risikoafdækning 66. Hvis kreditrisikoreduktionen omfatter "first loss" eller forholdsmæssigt fordelte tab på securitisationspositionen, kan kreditinstituttet anvende punkt 63-65. 67. I øvrige tilfælde skal kreditinstituttet behandle securitisationspositionen som to eller flere positioner, idet den ikke-dækkede del betragtes som positionen med den laveste kreditkvalitet. Ved beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer for denne position finder bestemmelserne i punkt 52-54 anvendelse med forbehold af følgende ændringer: "T" reguleres til e*, når der er tale om finansieret kreditrisikoafdækning, og til T-g, når der er tale om ufinansieret risikoafdækning, hvor e* betegner forholdet mellem E* og det samlede pålydende beløb i den underliggende pulje, hvor E* er den regulerede størrelse af engagementet i securitisationspositionen beregnet i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VIII, idet disse finder anvendelse ved beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til artikel 78-83, idet størrelsen af securitisationspositionen sættes til E; og g er forholdet mellem det pålydende beløb af kreditrisikoafdækningen (justeret for manglende valutamatch eller løbetidsmatch i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag VIII) og summen af engagementernes størrelse i de securitiserede engagementer. Når der er tale om ufinansieret kreditrisikoafdækning, anvendes udstederens risikovægtning på den del af positionen, der ikke falder inden for den regulerede værdi for "T". 3.7. Yderligere kapitalkrav for securitisation af revolverende engagementer med førtidsindfrielsesbestemmelser 68. Ud over størrelsen af de risikovægtede engagementer som beregnet for securitisationspositionerne skal det engagementsleverende kreditinstitut beregne størrelsen af det risikovægtede engagement i henhold til metoden i punkt 16-33, når det sælger revolverende engagementer i en securitisation, der er underlagt en førtidsindfrielsesbestemmelse. 69. Med henblik på punkt 68 træder punkt 70 og 71 i stedet for punkt 19 og 20. 70. I forbindelse med disse bestemmelser er "det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser" summen af a) engagementsværdien af den teoretiske del af en pulje af trukne beløb, der sælges til en securitisation, hvor forholdet mellem denne og beløbet af den samlede pulje af engagementer, der sælges til strukturen, bestemmer den andel af cash flows, der genereres af hovedstol og renter samt øvrige tilknyttede beløb, som ikke er til rådighed til udbetaling til enheder, der har securitisationspositioner i securitisationen; plus b) engagementsværdien af den uudnyttede del af puljen af kreditlinjer, for hvilke de udnyttede beløb er solgt til securitisationen, hvis andel i forhold til den samlede værdi af sådanne uudnyttede beløb er den samme som forholdet mellem engagementsværdien, som beskrives i litra a), og engagementsværdien af puljen af udnyttede beløb, der er solgt til securitisationen. For at blive anerkendt som sådan må det engagementsleverende kreditinstituts kapitalinteresser ikke være efterstillet investors interesser. "Investorers kapitalinteresser" betegner engagementsværdien af den teoretiske del af puljen af udnyttede beløb, der ikke falder ind under litra a), plus engagementsværdien af den del af puljen af uudnyttede beløb fra kreditlinjerne, hvorfra de udnyttede beløb er solgt til securitisationen, som ikke falder ind under litra b). 71. Det engagementsleverende kreditinstituts engagement sammenholdt med dets rettigheder i henhold til den del af ordregivers kapitalinteresser som beskrevet i punkt 70, litra a), betragtes ikke som en securitisationsposition, men som et prorata-engagement i de securitiserede engagementer, som om de ikke var securitiserede med et beløb svarende til det i punkt 70, litra a), beskrevne. Det engagementsleverende kreditinstitut anses også for at have et prorata-engagement i de uudnyttede beløb af kreditlinjerne, for hvilke de udnyttede beløb er solgt til securitisationen, på et beløb svarende til det i punkt 70, litra b), beskrevne. 3.8. Reduktion af størrelsen af risikovægtede engagementer 72. Størrelsen af de risikovægtede engagementer for en securitisationsposition, for hvilken der tillægges en risikovægtning på 1250 %, kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle værdireguleringer, som kreditinstituttet har foretaget med hensyn til de securitiserede engagementer. I den udstrækning der tages højde for værdireguleringerne i denne forbindelse, skal der ikke tages hensyn til disse i forbindelse med beregningen, som angives i bilag VII, del 1, punkt 36. 73. Størrelsen af de risikovægtede engagementer for en securitisationsposition kan reduceres med 12,5 gange størrelsen af eventuelle værdireguleringer, som kreditinstituttet har foretaget med hensyn til positionen. 74. I henhold til artikel 66, stk. 2, kan kreditinstitutter ved en securitisationsposition, for hvilken der gælder en risikovægt på 1250 %, som et alternativ til at medtage positionen i deres beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer fratrække engagementets værdi i positionen fra deres egenkapital. 75. Med hensyn til punkt 74: a) kan engagementets værdi vedrørende positionen afledes af størrelsen af de risikovægtede engagementer under hensyntagen til eventuelle reduktioner, som er foretaget i overensstemmelse med punkt 72 og 73 b) kan beregningen af engagementets værdi afspejle en anerkendt finansieret risikoafdækning på en måde, der er forenelig med metoden som beskrevet i punkt 60-67, og c) når tilsynsmetoden benyttes til at beregne størrelsen af de risikovægtede engagementer samt L < KIRBR og [L+T] > KIRBR, kan positionen behandles som to positioner, hvor L er lig med KIRBR for den mest privilegerede af positionerne. 76. Når et kreditinstitut benytter sig af alternativet i punkt 74, skal der i forbindelse med punkt 45 fratrækkes 12,5 gange det beløb, der fratrækkes i henhold til nævnte punkt, fra det beløb, der er specificeret i punkt 45 som den maksimale risikovægtede værdi af engagementer, som skal beregnes af de deri angivne kreditinstitutter. -------------------------------------------------- BILAG X OPERATIONELLE RISICI DEL 1 Basisindikatormetoden 1. KAPITALKRAV 1. I henhold til basisindikatormetoden svarer kapitalkravet for operationelle risici til 15 % af den relevante indikator, som defineres i punkt 2-9. 2. DEN RELEVANTE INDIKATOR 2. Den relevante indikator er et treårigt gennemsnit af summen af nettorenteindtægter og ikke-renterelaterede nettoindtægter. 3. Det treårige gennemsnit beregnes på grundlag af de seneste tre observationer for tolv måneder ved udgangen af finansåret. Når der ikke foreligger reviderede tal, kan selskabets egne estimater anvendes. 4. Hvis summen af nettorenteindtægter og ikke renterelaterede nettoindtægter for en given observation er negativ eller lig med nul, medtages dette tal ikke i beregningen af det treårige gennemsnit. Den relevante indikator beregnes som summen af positive tal divideret med antallet af positive tal. 2.1. Kreditinstitutter omfattet af direktiv 86/635/EØF 5. På grundlag af de regnskabsmæssige kategorier på kreditinstitutternes resultatopgørelse i henhold til artikel 27 i direktiv 86/635/EØF skal den relevante indikator udtrykkes som summen af elementerne i tabel 1. De enkelte elementer skal medtages i summen med positivt eller negativt fortegn. 6. Det kan være nødvendigt at regulere disse elementer for at afspejle forbeholdene i punkt 7 og 8. Tabel 1 1.Renteindtægter og lignende indtægter | 2.Renteudgifter og lignende udgifter | 3.Indtægter af kapitalandele og andre værdipapirer med fast/variabelt afkast | 4.Gebyrer og provisionsindtægter | 5.Gebyrer og provisionsudgifter | 6.Resultat af finansielle transaktioner | 7.Andre driftsindtægter | 2.1.1. Forbehold 7. Indikatoren skal beregnes inden fratrækning af nedskrivninger og driftsudgifter. Driftsudgifter omfatter gebyrer for outsourcing af tjenester, der ydes af tredjeparter, som ikke er kreditinstituttets moder- eller datterselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som også er kreditinstituttets moderselskab. Udgifter til outsourcing af tjenester, der leveres af tredjeparter, kan føre til en nedsættelse af den relevante indikator, såfremt disse udgifter opkræves af en virksomhed, der er underlagt tilsyn i henhold til eller svarende til i dette direktiv. 8. Følgende elementer skal ikke benyttes ved beregning af den relevante indikator: a) realiserede fortjeneste/tab ved salg af poster, der ikke indgår i handelsbeholdningen b) indtægter fra ekstraordinære eller uregelmæssige poster c) indtægter fra forsikring. Når en fornyet værdiansættelse af poster i handelsbeholdningen er en del af resultatopgørelsen, kan denne fornyede værdiansættelse medtages. Når artikel 36, stk. 2, i direktiv 86/635/EØF anvendes, skal den fornyede værdiansættelse, der bogføres på resultatopgørelsen, medtages. 2.2. Kreditinstitutter, der er underlagt andre regnskabssystemer 9. Når kreditinstitutter er underlagt andre regnskabssystemer end det, der indføres ved direktiv 86/635/EØF, skal de beregne den relevante indikator på grundlag af data, der mest hensigtsmæssigt afspejler definitionen i punkt 2-8. DEL 2 Standardmetoden 1. KAPITALKRAV 1. I henhold til standardmetoden er kapitalkravet for operationelle risici det treårige gennemsnit af de risikovægtede relevante indikatorer beregnet hvert år for de enkelte forretningsområder, omhandlet i tabel 2. Hvert år kan man modregne negative kapitalkrav på et forretningsområde, der opstår som følge af en negativ relevant indikator på et bestemt forretningsområde fuldt ud. Såfremt det samlede kapitalkrav på alle forretningsområder i et givet år er negativt, ansættes værdien for det pågældende år til nul. 2. Det treårige gennemsnit beregnes på grundlag af de seneste tre observationer for tolv måneder ved udgangen af finansåret. Når der ikke foreligger reviderede tal, kan selskabets egne estimater anvendes. Tabel 2 Forretningsområde | Aktiviteter | Procentdel | Selskabsfinansiering | Emission af finansielle instrumenter og/eller anbringelse af finansielle instrumenter i et forpligtende engagement Tjenesteydelser i forbindelse med emissioner Investeringsrådgivning Rådgivning af virksomheder om kapitalstruktur, branchestrategi og relaterede spørgsmål samt rådgivning og tjenesteydelser vedrørende virksomhedsfusioner og -opkøb Investeringsforskning og finansanalyse samt andre former for generelle anbefalinger vedrørende transaktioner i finansielle instrumenter | 18 % | Handel og salg | Transaktioner for egen regning Mæglervirksomhed vedrørende penge Modtagelse og overførsel af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter Udførelse af ordrer på kunders vegne Placering af finansielle instrumenter uden forpligtende engagement Drift af multilaterale handelsfaciliteter | 18 % | Børsmæglervirksomhed på detailmarkedet (Aktiviteter med enkeltpersoner eller med små og mellemstore virksomheder, der opfylder kriterierne i artikel 79 vedrørende detailengagementer) | Modtagelse og overførsel af ordrer vedrørende et eller flere finansielle instrumenter Udførelse af ordrer på kunders vegne Placering af finansielle instrumenter uden forpligtende engagement | 12 % | Forretningsbankydelser | Modtagelse af indlån og andre midler på anfordring Udlån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser | 15 % | Detailbankydelser (Aktiviteter med enkeltpersoner eller med små og mellemstore virksomheder, der opfylder kriterierne i artikel 79 vedrørende detailengagementer) | Modtagelse af indlån og andre midler på anfordring Udlån Finansiel leasing Garantier og forpligtelser | 12 % | Betaling og afvikling | Tjenesteydelser vedrørende pengeoverførsler Emission og administration af betalingsmidler | 18 % | Tjenesteydelser i afdelinger | Opbevaring og administration af finansielle instrumenter på kundernes vegne, herunder formueforvaltning og tilhørende tjenester såsom forvaltning af kontanter/sikkerhedsstillelse | 15 % | Porteføljeadministration | Porteføljeadministration Forvaltning af investeringsinstitutter (UCITS) Andre former for porteføljeadministration | 12 % | 6. De kompetente myndigheder kan give et kreditinstitut tilladelse til at beregne sit kapitalkrav for operationelle risici ved hjælp af en alternativ standardmetode i henhold til beskrivelsen i punkt 5-11. 2. PRINCIPPER FOR KONVERTERING AF FORRETNINGSOMRÅDER 4. Kreditinstitutter skal udforme og dokumentere specifikke politikker og kriterier for konvertering af den relevante indikator for aktuelle forretningsområder og aktiviteter til standardrammerne. Kriterierne skal revideres og justeres, når det er påkrævet i forbindelse med nye eller ændrede forretningsaktiviteter og risici. Principperne for konvertering af forretningsområder er som følger: a) alle aktiviteter skal konverteres til forretningsområderne, således at de ikke overlapper hinanden og tilsammen dækker hele området b) alle aktiviteter, som ikke umiddelbart kan konverteres til rammerne for forretningsområderne, men som udgør en støttefunktion for en aktivitet inden for disse rammer, skal anbringes under det forretningsområde, hvor de fungerer som støttefunktion. Hvis støttefunktionen vedrører mere end et forretningsområde, skal der anvendes objektive kriterier for konverteringen c) hvis en aktivitet ikke kan konverteres til et bestemt forretningsområde, skal forretningsområdet med det højeste procentmæssige afkast anvendes. Det samme forretningsområde gælder ligeledes for eventuelle tilknyttede støttefunktioner d) kreditinstitutter kan benytte interne prissætningsmetoder til at fordele den relevante indikator mellem forretningsområder. Omkostninger, der genereres inden for ét forretningsområde, og som skal opføres under et andet forretningsområde, kan omplaceres til det forretningsområde, de vedrører, f.eks. ved at benytte en metode baseret på de interne overførselsomkostninger mellem de to forretningsområder e) konvertering af aktiviteter til forretningsområder med henblik på operationel risikokapital skal ske i overensstemmelse med de kategorier, der benyttes til kredit- og markedsrisici f) den øverste ledelse har ansvaret for konverteringspolitikken under tilsyn af kreditinstituttets styrende organer, og g) konverteringen til forretningsområder skal underkastes uafhængig kontrol. 3. ALTERNATIVE INDIKATORER FOR BESTEMTE FORRETNINGSOMRÅDER 3.1. Nærmere bestemmelser 5. De kompetente myndigheder kan give kreditinstituttet tilladelse til at benytte en alternativ relevant indikator for forretningsområderne: detailbankydelser og forretningsbankydelser. 6. For disse forretningsområder skal den relevante indikator være en standardiseret indtægtsindikator svarende til det treårige gennemsnit af den samlede pålydende værdi af lån og forskud ganget med 0,035. 7. Hvad angår forretningsområdet detail- og/eller forretningsbankydelser, udgør lån og forskud de samlede udnyttede beløb inden for tilsvarende kreditporteføljer. Hvad angår forretningsbankydelser medtages værdipapirer, der ikke indgår i handelsbeholdningen. 3.2. Betingelser 8. Tilladelsen til at anvende alternative relevante indikatorer er underlagt betingelserne i punkt 9-11. 3.2.1. Generel betingelse 9. Kreditinstituttet skal opfylde anerkendelseskriterierne i punkt 12. 3.2.2. Specifikke betingelser for detailbankydelser og forretningsbankydelser 10. Kreditinstituttet er hovedsagelig aktivt inden for bankaktiviteter på detailmarkedet og/eller inden for forretningsbankaktiviteter, og disse skal udgøre mindst 90 % af dets indtægter. 11. Kreditinstituttet kan over for de kompetente myndigheder godtgøre, at en betydelig del af dets aktiviteter på detailmarkedet og/eller inden for forretningsbankdrift består af lån, der er forbundet med en høj sandsynlighed for misligholdelse, og at den alternative standardmetode giver et bedre grundlag for at vurdere de operationelle risici. 4. ANERKENDELSESKRITERIER 12. Kreditinstitutter skal opfylde nedenstående anerkendelseskriterier ud over de overordnede standarder for risikostyring som angivet i artikel 22 og bilag V. Afgørelsen om, hvorvidt disse kriterier er opfyldt, træffes under hensyn til størrelsen og omfanget af kreditinstituttets aktiviteter og til proportionalitetsprincippet. a) Kreditinstituttet skal have et veldokumenteret vurderings- og forvaltningssystem vedrørende operationelle risici, og dette system skal være henført til entydige ansvarsområder. Det skal identificere sin eksponering for operationelle risici og registrere relevante oplysninger vedrørende operationelle risici, herunder oplysninger om betydelige tab. Dette system skal regelmæssigt revideres af en uafhængig instans. b) Vurderingssystemet for operationelle risici skal være tæt integreret med kreditinstituttets risikostyringsprocedurer. Resultaterne skal udgøre en integreret del af proceduren for overvågning og styring af kreditinstituttets profil med hensyn til operationelle risici. c) Kreditinstituttet skal indføre et system for rapportering til ledelsen, der sikrer rapportering vedrørende operationelle risici til de relevante funktioner inden for kreditinstituttet. Kreditinstituttet skal have procedurer, der giver mulighed for hensigtsmæssig indgriben på grundlag af oplysningerne i rapporterne til ledelsen. DEL 3 Metoderne med avanceret måling 1. ANERKENDELSESKRITERIER 1. For at kunne anvende en metode med avanceret måling skal kreditinstitutterne godtgøre over for de kompetente myndigheder, at de opfylder nedenstående anerkendelseskriterier ud over de generelle risikostyringsstandarder i artikel 22 og bilag V. 1.1. Kvalitative data 2. Kreditinstituttets interne målingssystem for operationelle risici skal være tæt integreret med dets daglige risikostyring. 3. Kreditinstituttet skal have en uafhængig risikostyringsfunktion for operationelle risici. 4. Der skal ske en regelmæssig rapportering om erfaringer med eksponering og tab i forbindelse med operationelle risici. Kreditinstituttet skal have procedurer, der giver mulighed for at foretage hensigtsmæssige korrigerende foranstaltninger. 5. Kreditinstituttets risikostyringssystem skal være veldokumenteret. Kreditinstituttet skal have rutiner til sikring af overholdelsen af bestemmelserne og politikker vedrørende håndtering af manglende overholdelse. 6. Styringsprocedurer og målingssystemer for operationelle risici skal underkastes regelmæssig revision, der udføres af interne og/eller eksterne revisorer. 7. De kompetente myndigheders validering af målingssystemet for operationelle risici skal omfatte følgende aspekter: a) kontrol af, at de interne valideringsprocedurer fungerer tilfredsstillende b) sikring af, at datastrømme og processer vedrørende risikomålingssystemet er gennemsigtige og tilgængelige. 1.2. Kvantitative standarder 1.2.1. Procedure 8. Kreditinstitutter skal beregne deres kapitalkrav ved at medtage både forventede og uventede tab, medmindre de kan påvise, at forventede tab opfanges i deres interne forretningsgange på tilfredsstillende vis. Målingen af operationelle risici skal registrere begivenheder med potentielt alvorlige konsekvenser med henblik på at opnå en pålidelighedsstandard, der er sammenlignelig med et 99,9 % pålidelighedsinterval over en etårig periode. 9. Et kreditinstituts målingssystem for operationelle risici skal omfatte visse nøgleelementer for at opfylde de i punkt 8 nævnte pålidelighedsstandarder. Disse elementer skal omfatte brugen af interne data, eksterne data, scenarioanalyser og faktorer, der afspejler erhvervsmiljøet, samt interne kontrolsystemer som beskrevet i punkt 13-24. Et kreditinstitut skal have en veldokumenteret metode til vægtning af disse fire elementer i sit overordnede system til måling af operationelle risici. 10. Risikomålingssystemet skal registrere de væsentligste drivkræfter bag risikoen, der påvirker formen af halen med tabsestimaterne. 11. Korrelationer mellem tab som følge af operationelle risici på tværs af individuelle estimater af operationelle risici kan kun anerkendes, hvis kreditinstitutterne over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at deres systemer til måling af korrelationer er forsvarlige, implementeres med integritet og tager hensyn til den usikkerhed, der omgiver alle sådanne korrelationsestimater, navnlig i stresssituationer. Kreditinstituttet skal validere sine korrelationsestimater ved hjælp af hensigtsmæssige kvantitative og kvalitative teknikker. 12. Risikomålingssystemet skal være konsekvent internt, og det skal undgås, at kvalitative vurderinger eller risikoreduktionsteknikker, der anerkendes på andre område af rammerne vedrørende kapitalkrav, tælles flere gange. 1.2.2. Interne data 13. Målinger af operationelle risici, som genereres internt, skal være baseret på en historisk observationsperiode på mindst fem år. Når et kreditinstitut første gang går over til at anvende en avanceret målemetode, kan en treårig historisk observationsperiode accepteres. 14. Kreditinstitutter skal kunne konvertere deres historiske data for interne tab til de forretningsområder, der defineres i del 2, og de typer af begivenheder, der defineres i del 5, og kunne fremlægge disse data efter anmodning fra de kompetente myndigheder. Der skal forefindes dokumenterede, objektive kriterier for fordelingen af tab på de angivne forretningsområder og typer af begivenheder. Tab på operationelle risici, som er knyttet til kreditrisikoen, og som historisk har været medtaget i de interne kreditrisikodatabaser, skal registreres i databaserne over operationelle risici og identificeres særskilt. Sådanne tab vil ikke være en del af omkostningerne ved operationelle risici, så længe de fortsat behandles som kreditrisici i forbindelse med beregning af minimumskapitalkravene. Tab på operationelle risici, der vedrører markedsrisici, skal medtages i kapitalkravet vedrørende operationelle risici. 15. Kreditinstituttets data vedrørende interne tab skal være omfattende, idet alle væsentlige aktiviteter og engagementer fra alle relevante delsystemer og geografiske placeringer skal registreres. Kreditinstitutterne skal kunne godtgøre, at eventuelle udelukkede aktiviteter eller engagementer, både enkeltvis og samlet, ikke ville have nogen betydelig indvirkning på de overordnede risikoestimater. Der skal defineres hensigtsmæssige minimumstærskler for indsamling af data vedrørende interne tab. 16. Ud over oplysninger om størrelsen af bruttotab skal kreditinstitutter indsamle oplysninger om datoen for begivenheden, eventuel inddrivelse af bruttotab samt beskrivelser af drivkræfterne bag eller årsagerne til tabet. 17. Der skal foreligge specifikke kriterier for fordeling af tabsdata, der skyldes en begivenhed i en centraliseret funktion eller en aktivitet, der strækker sig over mere end et forretningsområde, samt fra relaterede begivenheder i en periode. 18. Kreditinstitutter skal have dokumenterede procedurer for vurdering af den løbende relevans af historiske tabsdata, herunder situationer, hvor man kan tilsidesætte vurderinger, anvende skalering eller andre reguleringer, i hvilken udstrækning disse kan anvendes, og hvem der har bemyndigelse til at træffe sådanne beslutninger. 1.2.3. Eksterne data 19. Kreditinstituttets målesystem vedrørende operationelle risici skal benytte relevante eksterne data, navnlig når der foreligger en begrundet formodning om, at kreditinstituttet er eksponeret for sjældne, men dog potentielt alvorlige tab. Et kreditinstitut skal have en systematisk procedure til identificering af situationer, hvor der skal anvendes eksterne data, og til at afgøre, hvilke metoder der skal anvendes til at indsætte oplysningerne i målesystemet. Betingelser og praksis vedrørende brugen af eksterne data skal revideres regelmæssigt, dokumenteres og underkastes periodisk, uafhængig revision. 1.2.4. Scenarioanalyse 20. Kreditinstituttet skal benytte scenarioanalyser i form af ekspertudtalelser kombineret med eksterne data til at vurdere sin eksponering for meget alvorlige begivenheder. Over tid skal sådanne vurderinger valideres og revurderes gennem sammenligning med de faktiske tab for at sikre, at de er rimelige. 1.2.5. Erhvervsmiljø og interne kontrolfaktorer 21. Kreditinstituttets risikovurderingsmetode, der gælder for hele firmaet, skal registrere centrale faktorer i erhvervsmiljøet og faktorer vedrørende intern kontrol, der kan ændre dets profil med hensyn til operationelle risici. 22. Valget af de enkelte faktorer skal begrundes som en betydende drivkraft bag risikoen baseret på erfaring og en ekspertbedømmelse af de berørte forretningsområder. 23. Risikoestimaternes følsomhed over for ændringer i faktorerne og den relative vægtning af de forskellige faktorer skal være velbegrundet. Ud over at registrere ændringer i risiciene på grund af forbedringer i risikostyringen skal systemet også registrere potentielle stigninger i risikoniveauet som følge af aktiviteternes øgede kompleksitet eller øget omsætning. 24. Disse rammer skal dokumenteres og underkastes uafhængig revision, både internt i kreditinstituttet og fra de kompetente myndigheders side. Over tid skal processen og resultaterne valideres og revurderes gennem sammenligning med de faktiske interne tab samt relevante eksterne data. 2. BETYDNINGEN AF FORSIKRING OG ANDRE RISIKOOVERFØRSELSMEKANISMER 25. Kreditinstitutter skal kunne anerkende betydningen af forsikring i henhold til bestemmelserne i punkt 26-29 og andre risikooverførselsmekanismer, hvis kreditinstituttet på en for de kompetente myndigheder tilfredsstillende måde kan påvise, at der er opnået en mærkbar risikonedsættende virkning. 26. Udbyderen har tilladelse til at udbyde forsikring eller genforsikring og har en minimumsrating fra en anerkendt ECAI for sin evne til erstatningsbetaling, der af de kompetente myndigheder er anerkendt som værende henført til kreditkvalitetstrin 3 eller derover efter bestemmelserne i artikel 78 — 83 om risikovægtning af kreditinstitutters engagementer. 27. Forsikringen og kreditinstituttets forsikringsramme skal opfylde følgende betingelser: a) Forsikringspolicen skal have en oprindelig løbetid på mindst et år. For policer med en restløbetid på mindre end et år skal kreditinstituttet foretage hensigtsmæssige "haircuts", der afspejler policens faldende restløbetid, op til et "haircut" på 100 % for policer med en restløbetid på 90 dage eller derunder. b) Opsigelsesfristen for forsikringspolicen er på mindst 90 dage. c) Forsikringspolicen indeholder ingen undtagelser eller begrænsninger, der udløses af handlinger foretaget af en tilsynsmyndighed eller i tilfælde af misligholdelse fra et kreditinstituts side, der forhindrer kreditinstituttet, kurator eller likvidator i at få erstatning for tab eller udgifter, som er påført kreditinstituttet, undtagen i forbindelse med begivenheder, der opstår efter indsættelsen af kurator eller iværksættelsen af likvidationsproceduren over for kreditinstituttet, under forudsætning af at forsikringspolicen ikke omfatter bøder, sanktioner eller straferstatninger på grund af foranstaltninger indført af de kompetente myndigheder. d) Risikoreduktionsberegningerne skal afspejle forsikringsdækningen på en måde, der er gennemsigtig for så vidt angår forholdet til og er relevant for den faktiske sandsynlighed for tab og virkningen af sådanne tab, som anvendes ved den overordnede fastsættelse af den operationelle risikokapital. e) Forsikringen leveres af tredjemand. Når der er tale om forsikring gennem kontrollerede og tilknyttede selskaber, skal eksponeringen overføres til en uafhængig tredjemand, f.eks. gennem genforsikring, der opfylder anerkendelseskriterierne, og f) Rammerne for anerkendelse af forsikring er velbegrundede og dokumenterede. 28. Metoden for anerkendelse af forsikring skal omfatte følgende elementer gennem reduktioner eller "haircuts" vedrørende det anerkendte forsikringsbeløb: a) forsikringspolicens restløbetid, når denne er under et år som angivet ovenfor b) opsigelsesbetingelserne for en police, når opsigelsesfristen er under et år, og c) betalingsusikkerhed samt misforhold med hensyn til forsikringspolicers dækning. 29. Kapitalbegrænsningen som følge af anerkendelsen af forsikringen må ikke overstige 20 % af kapitalkravet vedrørende operationelle risici før anerkendelse af risikoreduktionsteknikker. 3. ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT ANVENDE EN AVANCERET MÅLEMETODE FOR HELE KONCERNEN 30. Når man har til hensigt at benytte en avanceret målemetode i et moderkreditinstitut, der er hjemmehørende i EU, og dettes datterselskaber eller i datterselskaber af et finansielt moderholdingselskab, der er hjemmehørende i EU, skal ansøgningen omfatte en beskrivelse af metoden, der anvendes ved fordelingen af den operationelle risikokapital mellem koncernens forskellige selskaber. 31. I ansøgningen skal det angives, hvorvidt og hvordan virkningerne af diversificering vil blive indregnet som faktor i risikomålingssystemet. DEL 4 Kombineret anvendelse af forskellige metoder 1. BRUG AF EN AVANCERET MÅLEMETODE KOMBINERET MED ANDRE METODER 1. Et kreditinstitut kan benytte en avanceret målemetode kombineret med basisindikatorermetoden eller standardmetoden på følgende betingelser: a) alle operationelle risici for kreditinstituttet registreres. Den kompetente myndighed skal anerkende den metode, der anvendes til at dække forskellige aktiviteter, geografiske placeringer, juridiske strukturer eller andre relevante opdelinger, der fastlægges internt, og b) godkendelseskriterierne i del 2 og 3 er opfyldt for den del af aktiviteterne, der dækkes af henholdsvis standardmetoden og af avancerede målemetoder. 2. I enkelttilfælde kan den kompetente myndighed indføre følgende supplerende betingelser: a) på datoen for implementeringen af en avanceret målemetode skal en betydelig del af kreditinstituttets operationelle risici registreres med den avancerede målemetode, og b) kreditinstituttet forpligter sig til at anvende den avancerede målemetode på en betydelig del af dets operationer i henhold til en tidsplan, som aftales med de kompetente myndigheder. 2. KOMBINERET BRUG AF BASISINDIKATORMETODEN OG STANDARDMETODEN 3. Et kreditinstitut kan kun anvende en kombination af basisindikatorermetoden og standardmetoden i ekstraordinære situationer, såsom nylige indkøb af nye forretningsaktiviteter, der kan nødvendiggøre en overgangsperiode vedrørende implementeringen af standardmetoden. 4. Den kombinerede brug af basisindikatorermetoden og standardmetoden er betinget af, at kreditinstituttet implementerer standardmetoden i henhold til en tidsplan, der aftales med de kompetente myndigheder. DEL 5 Klassifikation af typer af tabsgivende begivenheder Tabel 3 Kategori af begivenhedstype | Definition | Intern svig | Tab, der skyldes handlinger, der har til formål at begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller omgå bestemmelser, lovgivningen eller virksomhedens politik, undtagen begivenheder vedrørende forskellighed/forskelsbehandling, der involverer mindst en intern part. | Ekstern svig | Tab, der skyldes handlinger med det formål at begå svig, uberettiget tilegne sig midler eller omgå lovgivningen, begået af tredjemand. | Ansættelsesvilkår og sikkerhed på arbejdspladsen | Tab, der skyldes handlinger, der strider mod arbejdsmarkeds-, sundheds- eller sikkerhedslovgivning — eller aftaler, udbetaling af erstatninger som følge af personskade eller begivenheder vedrørende forskellighed/forskelsbehandling. | Kunder, produkter og forretningspraksis | Tab, der opstår som følge af utilsigtede handlinger eller forsømmelighed, der medfører manglende opfyldelse af en professionel forpligtelse over for bestemte kunder (herunder tillids- og egnethedskrav), eller som følge af produktets art eller udformning. | Skader på fysiske aktiver | Tab, der skyldes tab af eller skader på fysiske aktiver som følge af naturkatastrofer eller andre begivenheder. | Forretningsforstyrrelser og systemfejl | Tab som følge af forretningsforstyrrelser eller systemfejl. | Ordreafvikling, levering og procesforvaltning | Tab som følge af mangelfuld transaktionsforvaltning eller procesforvaltning vedrørende transaktioner med handelspartnere og forhandlere. | -------------------------------------------------- BILAG XI DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS TEKNISKE KRITERIER FOR REVISION OG EVALUERING 1. Ud over kreditrisiko, markedsrisiko og operationelle risici skal det tilsyn og den vurdering, der foretages af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 124, omfatte følgende: a) resultaterne af stresstesten, som kreditinstitutterne foretager i henhold til en IRB-metode b) kreditinstitutternes eksponering for og forvaltning af koncentrationsrisiko, herunder overholdelsen af kravene i artikel 108-118 c) soliditeten, egnetheden og gennemførelsen af de politikker og procedurer, som kreditinstitutterne har indført til forvaltning af restrisikoen, der er forbundet med brugen af anerkendte kreditrisikoreduktionsteknikker d) hvorvidt kreditinstituttets egenkapital er tilstrækkelig i forhold til de aktiver, som det har securitiseret, set i forhold til transaktionens økonomiske substans, herunder graden af risikooverførsel e) kreditinstitutters eksponering for og forvaltning af likviditetsrisiko f) virkningerne af risikospredning og den måde, hvorpå disse virkninger indgår i risikovurderingssystemet, og g) resultaterne af stresstest foretaget af institutter, som anvender en intern model til beregning af kapitalkrav i relation til markedsrisici i henhold til bilag V til direktiv 2006/49/EF. 2. De kompetente myndigheder skal føre tilsyn med, hvorvidt et kreditinstitut har ydet implicit støtte til en securitisation. Hvis det viser sig, at et kreditinstitut har ydet implicit støtte i mere end et tilfælde, skal den kompetente myndighed træffe hensigtsmæssige foranstaltninger, der afspejler en øget forventning om, at kreditinstituttet fremover vil yde støtte til dets securitisationer og derved ikke opnå en betydelig risikooverførsel. 3. De kompetente myndigheder skal med henblik på afgørelsen i henhold til artikel 124, stk. 3, undersøge, om de værdireguleringer og henlæggelser, der er foretaget vedrørende positioner/porteføljer i handelsbeholdningen som omhandlet i bilag VII, del B, til direktiv 2006/.../EF*, under normale markedsforhold gør det muligt for kreditinstituttet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide større tab. -------------------------------------------------- BILAG XII TEKNISKE KRITERIER FOR OPLYSNINGSPLIGT DEL 1 Generelle kriterier 1. Oplysninger betragtes som væsentlige i forbindelse med oplysningspligten, hvis udeladelse eller fejlcitering af disse oplysninger kan ændre eller påvirke vurderingen eller beslutningen hos en bruger, der baserer sig på de pågældende oplysninger med henblik på at træffe økonomiske beslutninger. 2. Oplysninger skal betragtes som et kreditinstituts ejendom, hvis offentliggørelse af oplysningerne vil undergrave dets konkurrenceposition. De kan omfatte oplysninger om produkter eller systemer, som ville gøre kreditinstituttets investeringer i disse produkter eller systemer mindre værdifulde, hvis konkurrenter fik adgang til oplysningerne. 3. Oplysningerne betragtes som fortrolige, hvis der foreligger betingelser vedrørende forholdet til kunder eller andre modparter, der indebærer en fortrolighedsforpligtelse for kreditinstituttet. 4. De kompetente myndigheder skal kræve, at kreditinstituttet vurderer behovet for at offentliggøre alle oplysninger eller en del af disse hyppigere end en gang årligt i lyset af de relevante kendetegn ved dets aktiviteter, såsom transaktionernes omfang, bredden i aktiviteterne, tilstedeværelse i forskellige lande, involvering i forskellige finanssektorer samt deltagelse på internationale finansmarkeder samt i betalings-, afregnings- og clearingsystemer. Ved denne vurdering skal der lægges særlig vægt på det mulige behov for en hyppigere offentliggørelse af oplysninger i henhold til del 2, punkt 3, litra b) og e), samt punkt 4, litra b) — e), samt oplysninger om risikoeksponering og andre faktorer, der hurtigt kan ændre sig. 5. Oplysningspligten i del 2, punkt 3 og 4, gælder i henhold til artikel 72, stk. 1 og 2. DEL 2 Generelle krav 1. Målsætningerne og politikkerne for kreditinstituttets risikostyring skal offentliggøres for de enkelte risikokategorier, herunder de risici, der omtales i punkt 1-14. Offentliggørelsen skal omfatte: a) strategier og procedurer til styring af de pågældende risici b) strukturen i og tilrettelæggelsen af den relevante risikostyringsfunktion eller andre relevante funktioner c) omfanget og arten af systemer til risikorapportering og -måling, og d) politikker til risikoafdækning og -reduktion samt strategier og procedurer til overvågning af afdæknings- og reduktionsmekanismernes effektivitet. 2. Følgende oplysninger skal afgives vedrørende anvendelsesområdet for kravene i nærværende direktiv: a) navnet på kreditinstituttet, for hvilket direktivets krav finder anvendelse b) en oversigt over forskellene i konsolideringsgrundlaget i regnskabsmæssig henseende og med tilsynsmæssige formål med en kortfattet beskrivelse af poster, der er: i) fuldt konsoliderede ii) proportionalt konsoliderede iii) fratrukket egenkapitalen iv) hverken konsoliderede eller fratrukket c) alle nuværende eller forudsete konkrete, praktiske eller juridiske hindringer for en hurtig overførsel af egenkapital eller tilbagebetaling af fordringer mellem moderselskabet og dets datterselskaber d) det samlede beløb, som den faktiske egenkapital er mindre end det krævede minimum i alle datterselskaber, der ikke er omfattet af konsolideringen, samt navnet eller navnene på sådanne datterselskaber, og e) i givet fald omstændighederne, der ligger til grund for anvendelsen af bestemmelserne i artikel 69 og 70. 3. Kreditinstitutterne skal offentliggøre følgende oplysninger vedrørende deres egenkapital: a) en oversigt over bestemmelser og betingelser vedrørende de væsentligste karakteristika for alle poster i egenkapitalen og de underliggende komponenter b) størrelsen af den oprindelige egenkapital med separate oplysninger om alle positive poster og fradrag c) den samlede størrelse af tilført egenkapital og egenkapital som defineret i kapitel IV i direktiv 2006/49/EF d) fradrag fra kerneegenkapital og supplerende egenkapital i henhold til artikel 66, stk. 2, med separate oplysninger om de poster, der omtales i artikel 57, litra q), og e) den samlede anerkendte egenkapital minus fradrag og begrænsninger i henhold til artikel 66. 4. Følgende oplysninger skal afgives for så vidt angår kreditinstituttets overholdelse af kravene i artikel 75 og 123: a) en oversigt over kreditinstituttets metode for vurdering af, hvorvidt dets interne kapital er tilstrækkelig til at understøtte nuværende og kommende aktiviteter b) for kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til artikel 78-83, 8 % af størrelsen af de risikovægtede engagementer for hver af de engagementsklasser, der angives i artikel 79 c) for kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til artikel 84-89, 8 % af størrelsen af de risikovægtede engagementer for hver af de engagementsklasser, der angives i artikel 86. For så vidt angår detailengagementer finder dette krav anvendelse på alle de kategorier af engagementer, som de forskellige korrelationer i bilag VII, del 1, punkt 10-13, svarer til. For aktiepositionsklassen finder kravet anvendelse på: i) hver af de metoder, som er angivet i bilag VII, del 1, punkt 17-26 ii) positioner i børsnoterede aktier, private aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer og andre engagementer iii) engagementer, der er omfattet af en overgangsordning for så vidt angår tilsynet med kapitalkrav, og iv) engagementer, der er omfattet af overordnede bestemmelser vedrørende kapitalkrav d) minimumskapitalkrav beregnet i henhold til artikel 75, litra b) og c), og e) minimumskapitalkrav, som beregnes i henhold til artikel 103-105, og som offentliggøres separat. 5. Følgende oplysninger skal afgives vedrørende kreditinstituttets eksponering for modpartskreditrisici som defineret i bilag III, del 1: a) redegørelse for den metodologi, der har dannet grundlag for fastsættelse af intern kapital og kreditgrænser i forbindelse med modpartskreditengagementer b) redegørelse for de politikker, der skal sikre, at der stilles sikkerhed og oprettes kreditreserver c) redegørelse for de politikker, der gælder for "wrong-way"-risikoengagementer d) redegørelse for virkningen af den sikkerhedsstillelse, kreditinstituttet skal tilvejebringe, såfremt en kreditrating nedjusteres e) den positive bruttodagsværdi af kontrakter, nettingfortjenester, nettet aktuelt kreditengagement og sikkerhedsstillelse. Et nettokreditengagement er et kreditengagement vedrørende transaktioner i derivater inklusive den fortjeneste, der hidrører fra nettingaftaler, der retligt kan håndhæves og aftaler om sikkerhedsstillelse. f) målingerne for engagementsværdi efter den relevante metode i del 3-6 i bilag III g) den nominelle værdi af risikoafdækning ved hjælp af kreditderivater og det aktuelle kreditengagement fordelt på forskellige typer af kreditengagementer h) transaktioner i kreditderivater (nominel værdi) opdelt efter anvendelse i kreditinstituttets egen kreditportefølje og i dets formidlingsvirksomhed, herunder fordeling af de anvendte kreditderivatprodukter, yderligere fordelt på købt og solgt risikoafdækning inden for de enkelte produktgrupper, og i) estimering af alpha, såfremt kreditinstituttet har fået tilladelse af de kompetente myndigheder til at estimere alpha. 6. Følgende oplysninger skal offentliggøres vedrørende kreditinstituttets eksponering for kreditrisiko og udvandingsrisikoen: a) de regnskabsmæssige definitioner af "forfaldne" og "nødlidende" fordringer b) en beskrivelse af de anvendte fremgangsmåder og metoder til fastsættelse af værdireguleringer og hensættelser c) de samlede engagementer efter bogføringsmæssige forskydninger og uden hensyntagen til virkningerne af kreditrisikoreduktion og engagementernes gennemsnitlige størrelse i løbet af perioden opdelt på de forskellige typer af engagementsklasser d) den geografiske fordeling af engagementerne opdelt i betydende områder i henhold til væsentlige engagementsklasser, eventuelt mere detaljeret e) engagementernes fordeling på brancher eller typer af modparter opdelt på engagementsklasser, eventuelt mere detaljeret f) opdeling af alle engagementer i henhold til restløbetid, opdelt i henhold til engagementsklasser, eventuelt mere detaljeret g) i henhold til betydende branche eller type af modpart størrelsen af: i) nødlidende fordringer og forfaldne fordringer, angivet separat ii) værdireguleringer og hensættelser, og iii) omkostninger ved værdireguleringer og hensættelser i løbet af perioden h) størrelsen af nødlidende fordringer og forfaldne fordringer angivet separat og opdelt på betydende geografiske områder, herunder størrelsen af værdireguleringer og hensættelser for de enkelte geografiske områder, hvis det er praktisk gennemførligt i) afstemning af ændringer i værdireguleringer og hensættelser til nødlidende fordringer opført separat. Oplysningerne skal omfatte: i) en beskrivelse af typen af værdireguleringer og hensættelser ii) åbningsbalancerne iii) beløbene i forhold til hensættelserne i løbet af perioden iv) beløb, der hensættes eller tilbageføres til estimerede sandsynlige tab på engagementer i løbet af perioden, eventuelle andre reguleringer, herunder reguleringer som følge af manglende valutamatch, forretningskombinationer, opkøb og frasalg af datterselskaber samt overførsler mellem hensættelser, og v) lukkesaldi. Værdireguleringer og inddrevne beløb, der registreres direkte på driftsregnskabet, skal oplyses særskilt. 7. For kreditinstitutter, der beregner størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til artikel 78-83, skal følgende oplysninger offentliggøres for hver af de engagementsklasser, der angives i artikel 79: a) navnene på de udpegede ECAI'er og eksportkreditagenturer (ECA'er) samt årsagerne til eventuelle ændringer b) engagementsklasserne, som de enkelte ECAI'er eller ECA'er anvendes til c) en beskrivelse af proceduren for overførsel af kreditvurderinger og tildeling af kreditvurderinger for poster, som ikke indgår i handelsbeholdningen d) sammenhængen mellem den eksterne rating for hvert af de udpegede ECAI'er eller ECA'er og kreditkvalitetstrinnene i bilag VI under hensyntagen til, at disse oplysninger ikke skal offentliggøres, hvis kreditinstituttet overholder den standardhenførsel, som den kompetente myndighed har offentliggjort, og e) engagementernes værdi og engagementernes værdi efter kreditrisikoreduktion i forbindelse med de forskellige kreditkvalitetstrin, som beskrives i bilag VI, samt engagementer, der fratrækkes egenkapitalen. 8. Kreditinstitutter, der beregner størrelsen af risikovægtede engagementer i overensstemmelse med bilag VII, del 1, punkt 6 eller 19-21, skal oplyse, hvilke engagementer der er henført til de enkelte kategorier af tabel 1 i punkt 6 i bilag VII, del 1 eller til de enkelte risikovægte, som nævnes i bilag VII, del 1, punkt 19-21. 9. Kreditinstitutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til artikel 75, litra b) og c), skal offentliggøre disse krav særskilt for de enkelte risici, der henvises til i disse bestemmelser. 10. Følgende oplysninger skal angives af alle kreditinstitutter, der beregner deres kapitalkrav i henhold til bilag V i direktiv 2006/49/EF: a) for hver af de omfattede delporteføljer: i) kendetegn for de anvendte modeller ii) en beskrivelse af den stresstest, der er anvendt på delporteføljen iii) en beskrivelse af den anvendte metode til kontrol og validering af nøjagtigheden og konsekvensen af de interne modeller og modelleringsprocesser b) omfanget af den kompetente myndigheds godkendelse, og c) redegørelse for omfang og metoder for overholdelse af kravene i bilag VII, del B, til direktiv 2006/49/EF. 11. Kreditinstitutterne skal offentliggøre følgende oplysninger om operationelle risici: a) metoder til vurdering af egenkapitalkrav vedrørende operationelle risici, som finder anvendelse for kreditinstituttet, og b) en beskrivelse af metoden, som angives i artikel 105, hvis denne anvendes af kreditinstituttet, herunder en diskussion af relevante interne og eksterne faktorer, som indgår i kreditinstituttets målemetode. Hvis der anvendes elementer fra forskellige metoder, beskrives disses udstrækning og dækningsområde. 12. Følgende oplysninger skal offentliggøres vedrørende engagementer i aktier mv., der ikke indgår i handelsbeholdningen: a) sondringen mellem engagementer baseret på formål, herunder kapitalvinding og strategiske årsager, og en oversigt over anvendte bogføringsteknikker og værdiansættelsesmetoder, herunder centrale forudsætninger og praksis, der påvirker værdiansættelsen, samt eventuelle betydelige ændringer i denne praksis b) den regnskabsmæssige værdi, den teoretiske værdi og for børshandlede papirer en sammenligning med markedsprisen, når denne i væsentlig udstrækning adskiller sig fra den teoretiske værdi c) typer og art af samt størrelsen på positioner i børsnoterede aktier, unoterede aktiepositioner i tilstrækkeligt diversificerede porteføljer og andre engagementer d) de samlede realiserede gevinster eller tab som følge af salg og likvidation i løbet af perioden, og e) de samlede ikke-realiserede gevinster eller tab, de samlede latente gevinster og tab i henhold til værdiansættelsen samt disse beløbs eventuelle medtagelse i kerneegenkapitalen eller den supplerende egenkapital. 13. Kreditinstitutterne skal offentliggøre følgende oplysninger om deres eksponering for renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen: a) arten af renterisikoen og de centrale forudsætninger (herunder forudsætninger vedrørende tilbagebetaling af lån samt udviklingen i indeståender med ubestemt løbetid) samt hyppigheden af måling af renterisikoen, og b) variation i indtægter, økonomisk værdi eller andre relevante målinger, som ledelsen anvender til måling af renterisikoen ved opadgående eller nedadgående rentechok i henhold til ledelsens metode, opdelt i henhold til valuta. 14. Kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til artikel 94-101, skal angive følgende oplysninger: a) en beskrivelse af kreditinstituttets målsætninger vedrørende securitisationsaktiviteter b) kreditinstituttets roller i securitisationsprocessen c) en angivelse af graden af kreditinstituttets involvering i hver af disse d) metoderne til beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer, som kreditinstituttet anvender i forbindelse med sine securitisationsaktiviteter e) en oversigt over kreditinstituttets bogføringspolitikker vedrørende securitisationsaktiviteter, herunder: i) hvorvidt transaktionerne behandles som salg eller finansiering ii) registrering af gevinster ved salg iii) de centrale forudsætninger for værdiansættelse af ikke-afhændede kapitalinteresser, og iv) behandlingen af syntetiske securitisationer, hvis dette ikke er omfattet af andre regnskabspolitikker f) navne på de ECAI'er, der anvendes i forbindelse med securitisationer, og de typer af engagementer, som de enkelte institutter benyttes til g) de samlede udestående engagementer, som er securitiseret af kreditinstituttet, og som er omfattet af rammerne for securitisationen (opdelt i traditionel og syntetisk), i henhold til engagementstype h) for engagementer, der er securitiseret af kreditinstituttet, og som er omfattet af rammerne for securitisationen, en opdeling i henhold til engagementstype af beløbet for nødlidende og forfaldne securitiserede fordringer samt kreditinstituttets registrerede tab i løbet af perioden i) det samlede beløb for ikke-afhændede eller erhvervede securitisationspositioner, opdelt efter engagementstype j) det samlede beløb for ikke-afhændede eller erhvervede securitisationspositioner, opdelt i et meningsfyldt antal risikovægtningsgrupper; positioner, der har fået tildelt en risikovægt på 1250 %, eller som er fratrukket, skal angives særskilt k) det samlede udestående beløb på securitiserede revolverende engagementer opdelt i henhold til det engagementsleverende kreditinstituts interesser og investorers interesser, og l) en oversigt over securitisationsaktiviteterne i perioden, herunder størrelsen af securitiserede engagementer (i henhold til engagementstype) og registrerede gevinster eller tab ved salg fordelt på engagementstype. DEL 3 Anerkendelseskrav for anvendelse af særlige instrumenter eller metoder 1. Kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i henhold til artikel 84-89, skal offentliggøre følgende oplysninger: a) den kompetente myndigheds accept af metoden eller anerkendte overgangsbestemmelser b) en forklaring på og en gennemgang af: i) strukturen i systemet med interne ratings og forholdet mellem interne og eksterne ratings ii) brugen af interne estimater til andre funktioner end beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer i henhold til artikel 84-89 iii) proceduren for forvaltning og anerkendelse af kreditrisikoreduktion, og iv) kontrolmekanismerne for ratingsystemer, herunder en beskrivelse af uafhængighed, ansvarlighed og revision af ratingsystemet c) en beskrivelse af den interne ratingproces, angivet separat for følgende engagementsklasser: i) centralregeringer og centralbanker ii) institutioner iii) selskaber, herunder SMV'er, specialiserede udlån og erhvervede fordringer på virksomheder iv) detailmarkedet for hver af de engagementskategorier, som de forskellige korrelationer i bilag VII, del 1, punkt 10-13 svarer til, og v) aktier mv. d) engagementernes værdi for hver af engagementsklasserne i artikel 86. Engagementer med centralregeringer og centralbanker, institutter og selskaber, hvor kreditinstitutterne anvender egne LGD-estimater eller konverteringsfaktorer til beregning af størrelsen af risikovægtede engagementer, skal offentliggøres særskilt fra engagementer, for hvilke kreditinstitutterne ikke udarbejder sådanne estimater e) for hver af engagementsklasserne centralregeringer og centralbanker, institutioner, selskaber og aktiekapital, og på tværs af et tilstrækkeligt antal risikogrupper for låntagere (herunder misligholdt) for at kunne foretage en meningsfyldt differentiering af kreditrisikoen skal kreditinstitutterne angive: i) de samlede engagementer (for engagementsklasserne centralregeringer og centralbanker, institutioner og selskaber: summen af udestående lån og størrelsen af engagementer for uudnyttede forpligtelser; for aktiekapital: det udestående beløb) ii) for kreditinstitutter, der anvender egne LGD-estimater til beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer, det engagementsvægtede gennemsnitlige LGD i procent iii) den engagementsvægtede gennemsnitlige risikovægt, og iv) for kreditinstitutter, der anvender egne estimater af konverteringsfaktorer til beregning af størrelsen af de risikovægtede engagementer, størrelsen af uudnyttede forpligtelser og de engagementsvægtede gennemsnitlige størrelser af engagementer for de enkelte engagementsklasser f) for engagementsklassen detailengagementer og for hver af kategorierne defineret under litra c), nr. iv): enten de offentliggjorte oplysninger under litra e) ovenfor (eventuelt i puljeform), eller en analyse af engagementerne (udestående lån og engagementernes værdi ved uudnyttede forpligtelser) i forhold til et tilstrækkeligt antal EL-grades for at muliggøre en meningsfyldt differentiering af kreditrisikoen (eventuelt i puljeform) g) de faktiske værdireguleringer i den foregående periode for de enkelte engagementsklasser (for detailengagementer, for hver af kategorierne som defineret under litra c), nr. iv), og hvordan dette adskiller sig fra tidligere erfaringer h) en beskrivelse af faktorer, der har haft indflydelse på tabene i den foregående periode (har kreditinstituttet f.eks. oplevet misligholdelsesprocenter, der er højere end gennemsnittet eller LGD'er og konverteringsfaktorer, der er højere end gennemsnittet), og i) kreditinstituttets estimater i forhold til de faktiske resultater over en længere periode. Disse skal som minimum omfatte oplysninger om estimerede tab i forhold til faktiske tab inden for de enkelte engagementsklasser (for detailengagementer for hver af kategorierne, som defineres under litra c), nr. iv) over en periode, der er tilstrækkelig lang til at muliggøre en meningsfyldt vurdering af procedurerne for intern rating for de enkelte engagementsklasser (for detailengagementer for hver af kategorierne, som defineres under litra c), nr. iv). Når det er relevant, skal kreditinstitutterne opdele dette yderligere for at kunne foretage en PD-analyse, og for kreditinstitutter, der anvender egne LGD-estimater og/eller konverteringsfaktorer, resultater for LGD og konverteringsfaktorer i forhold til de estimater, der angives i oplysningerne om kvantitative risikovurderinger ovenfor. Med henblik på litra c) skal beskrivelsen omfatte de typer af engagementer, der er medtaget i engagementsklassen, definitioner, metoder og data til estimering og validering af PD og i givet fald LGD og konverteringsfaktorer, herunder de forudsætninger, der er anvendt ved afledningen af disse variabler, samt beskrivelser af betydelige afvigelser fra definitionen af misligholdelse som beskrevet i bilag VII, del 4, punkt 44-48, herunder de overordnede segmenter, der påvirkes af sådanne afvigelser. 2. Kreditinstitutter, der anvender kreditrisikoreduktionsteknikker, skal opgive følgende oplysninger: a) politikker og procedurer for samt en angivelse af, i hvilken udstrækning enheden benytter sig af balanceført netting og netting under stregen b) politikker og procedurer for værdiansættelse og forvaltning af sikkerhedsstillelse c) en beskrivelse af hovedkategorierne af sikkerhedsstillelse, som kreditinstituttet modtager d) hovedtyperne af modparter i form af garantistiller og kreditderivater samt disses kreditværdighed e) oplysninger om markeds- eller kreditrisikokoncentrationer inden for den foretagne kreditrisikoreduktion f) kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i overensstemmelse med artikel 78-83 eller 84-89, men som ikke foretager egne estimater af LGD'er eller konverteringsfaktorer i forbindelse med engagementsklassen, skal særskilt for hver engagementsklasse opgive den samlede værdi af engagementerne (efter eventuel balanceført netting eller netting under stregen), som er dækket — efter anvendelse af volatilitetsjusteringer — af anerkendt finansiel sikkerhedsstillelse og anden anerkendt sikkerhedsstillelse, og g) kreditinstitutter, der beregner størrelsen af de risikovægtede engagementer i overensstemmelse med artikel 78-83 eller 84-89, skal særskilt for hver engagementsklasse opgive de samlede engagementer (efter eventuel balanceført netting eller netting under stregen), der er dækket af garantier eller kreditderivater. For aktiepositionsklassen finder dette krav anvendelse på hver af de metoder, der er angivet i bilag VII, del 1, punkt 17-26. 3. Kreditinstitutter, der anvender metoden i artikel 105 til beregning af deres egenkapitalkrav vedrørende operationelle risici, skal fremlægge en beskrivelse af deres brug af forsikring med henblik på at reducere risikoen. -------------------------------------------------- BILAG XIII DEL A Ophævede direktiver med deres successive ændringer (jf. artikel 158) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF af 20. marts 2000 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/28/EF af 18. september 2000 om ændring af direktiv 2000/12/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF Kun artikel 29, stk. 1, litra a) og b), artikel 29, stk. 2, artikel 29, stk. 4, litra a) og b), artikel 29, stk. 5, artikel 29, stk. 6, artikel 29, stk. 7, artikel 29, stk. 8, artikel 29, stk. 9, artikel 29, stk. 10, og artikel 29, stk. 11 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF Kun artikel 68 Kommissionens direktiv 2004/69/EF af 27. april 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF med hensyn til definitionen af "multilaterale udviklingsbanker" (EØS-relevant tekst) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/1/EF af 9. marts 2005 om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 85/611/EØF, 91/675/EØF, 92/49/EØF og 93/6/EØF og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiver 94/19/EF, 98/78/EF, 2000/12/EF, 2001/34/EF, 2002/83/EF og 2002/87/EF med henblik på indførelse af en ny organisationsstruktur for udvalg vedrørende finansielle tjenesteydelser Kun artikel 3 IKKE OPHÆVEDE ÆNDRINGER Tiltrædelsesakten af 2003 DEL B Gennemførelsesfrister (Jf. artikel 158) Direktiv | | Gennemførelsesfrist | Direktiv 2000/12/EF | | - - - - - | Direktiv 2000/28/EF | | 27.4.2002 | Direktiv 2002/87/EF, | | 11.8.2004 | Direktiv 2004/39/EF | | Foreligger endnu ikke | Direktiv 2004/69/EF | | 30.6.2004 | Direktiv 2005/1/EF | | 13.5.2005 | -------------------------------------------------- BILAG XIV SAMMENLIGNINGSTABEL Dette direktiv | Direktiv 2000/12/EF | Direktiv 2000/28/EF | Direktiv 2002/87/EF | Direktiv 2004/39/EF | Direktiv 2005/1/EF | Artikel 1 | Artikel 2, stk. 1 og 2 | | | | | Artikel 2 | Artikel 2, stk. 3 Tiltrædelsesakten | | | | | Artikel 2 | Artikel 2, stk. 4 | | | | | Artikel 3 | Artikel 2, stk. 5 og 6 | | | | | Artikel 3, stk. 1, tredje afsnit | | | | | Artikel 3, stk. 2 | Artikel 4, stk. 1 | Artikel 1, stk. 1 | | | | | Artikel 4, stk. 2-5 | | Artikel 1, stk. 2-5 | | | | Artikel 4, stk. 7-9 | | Artikel 1, stk. 6-8 | | | | Artikel 4, stk. 10 | | | Artikel 29, stk. 1, litra a) | | | Artikel 4, stk. 11-14 | Artikel 1, stk. 10, 12 og 13 | | | | | Artikel 4, stk. 21 og 22 | | | Artikel 29, stk. 1, litra b) | | | Artikel 4, stk. 23 | Artikel 1, stk. 23 | | | | | Artikel 4, stk. 45‐47 | Artikel 1, stk. 25‐27 | | | | | Artikel 5 | | | | | | Artikel 6 | Artikel 4 | | | | | Artikel 7 | Artikel 8 | | | | | Artikel 8 | Artikel 3 | | | | | Artikel 9, stk. 1 | Artikel 5, stk. 1 og 11 | | | | | Artikel 9, stk. 2 | Artikel 5, stk. 2 | | | | | Artikel 10 | Artikel 5, stk. 3-7 | | | | | Artikel 11 | Artikel 6 | | | | | Artikel 12 | Artikel 7 | | | | | Artikel 13 | Artikel 10 | | | | | Artikel 14 | Artikel 11 | | | | | Artikel 15, stk. 1 | Artikel 12 | | | | | Artikel 15, stk. 2 og 3 | | | Artikel 29, stk. 2 | | | Artikel 16 | Artikel 13 | | | | | Artikel 17 | Artikel 14 | | | | | Artikel 18 | Artikel 15 | | | | | Artikel 19, stk. 1 | Artikel 16, stk. 1 | | | | | Artikel 19, stk. 2 | | | Artikel 29, stk. 3 | | | Artikel 20 | Artikel 16, stk. 3 | | | | | Artikel 21 | Artikel 16, stk. 4 til 6 | | | | | Artikel 22 | Artikel 17 | | | | | Artikel 23 | Artikel 18 | | | | | Artikel 24, stk. 1 | Artikel 19, stk. 1‐3 | | | | | Artikel 24, stk. 2 | Artikel 19, stk. 6 | | | | | Artikel 24, stk. 3 | Artikel 19, stk. 4 | | | | | Artikel 25, stk. 1 3 | Artikel 20, stk. 1 3, første og andet afsnit | | | | | Artikel 25, stk. 3 | Artikel 19, stk. 5 | | | | | Artikel 25, stk. 4 | Artikel 20, stk. 3, tredje afsnit | | | | | Artikel 26 | Artikel 20, stk. 4‐7 | | | | | Artikel 27 | Artikel 1, stk. 3, sidste afsnit | | | | | Artikel 28 | Artikel 21 | | | | | Artikel 29 | Artikel 22 | | | | | Artikel 30 | Artikel 22, stk. 2‐4 | | | | | Artikel 31 | Artikel 22, stk. 5 | | | | | Artikel 32 | Artikel 22, stk. 6 | | | | | Artikel 33 | Artikel 22, stk. 7 | | | | | Artikel 34 | Artikel 22, stk. 8 | | | | | Artikel 35 | Artikel 22, stk. 9 | | | | | Artikel 36 | Artikel 22, stk. 10 | | | | | Artikel 37 | Artikel 22, stk. 11 | | | | | Artikel 38 | Artikel 24 | | | | | Artikel 39, stk. 1 og 2 | Artikel 25 | | | | | Artikel 39, stk. 3 | | | | | Artikel 3,stk. 8 | Artikel 40 | Artikel 26 | | | | | Artikel 41 | Artikel 27 | | | | | Artikel 42 | Artikel 28 | | | | | Artikel 43 | Artikel 29 | | | | | Artikel 44 | Artikel 30, stk. 1‐3 | | | | | Artikel 45 | Artikel 30, stk. 4 | | | | | Artikel 46 | Artikel 30, stk. 3 | | | | | Artikel 47 | Artikel 30, stk. 5 | | | | | Artikel 48 | Artikel 30, stk. 6 og 7 | | | | | Artikel 49 | Artikel 30, stk. 8 | | | | | Artikel 50 | Artikel 30, stk. 9, første og andet afsnit | | | | | Artikel 51 | Artikel 30, stk. 9, tredje afsnit | | | | | Artikel 52 | Artikel 30, stk. 10 | | | | | Artikel 53 | Artikel 31 | | | | | Artikel 54 | Artikel 32 | | | | | Artikel 55 | Artikel 33 | | | | | Artikel 56 | Artikel 34, stk. 1 | | | | | Artikel 57 | Artikel 34, stk. 2, første afsnit Artikel 34, stk. 2, sidste afsnit | | Artikel 29,4, litra a) | | | Artikel 58 | | | Artikel 29, stk. 4, litra b) | | | Artikel 59 | | | Artikel 29, stk. 4, litra b) | | | Artikel 60 | | | Artikel 29, stk. 4, litra b) | | | Artikel 61 | Artikel 34, stk. 3 og 4 | | | | | Artikel 63 | Artikel 35 | | | | | Artikel 64 | Artikel 36 | | | | | Artikel 65 | Artikel 37 | | | | | Artikel 66, stk. 1 og 2 | Artikel 38, stk. 1 og 2 | | | | | Artikel 67 | Artikel 39 | | | | | Artikel 73 | Artikel 52, stk. 3 | | | | | Artikel 106 | Artikel 1, stk. 24 | | | | | Artikel 107 | Artikel 1, stk. 1, tredje afsnit | | | | | Artikel 108 | Artikel 48, stk. 1 | | | | | Artikel 109 | Artikel 48, stk. 1, første afsnit. | | | | | Artikel 110 | Artikel 48, stk. 2‐4, andet afsnit | | | | | Artikel 111 | Artikel 49, stk. 1 5 | | | | | Artikel 113 | Artikel 49, stk. 4‐6 og 7 | | | | | Artikel 115 | Artikel 49, stk. 8 og 9 | | | | | Artikel 116 | Artikel 49, stk. 10 | | | | | Artikel 117 | Artikel 49, stk. 11 | | | | | Artikel 118 | Artikel 50 | | | | | Artikel 120 | Artikel 51, stk. 1, 2 og 5 | | | | | Artikel 121 | Artikel 51, stk. 4 | | | | | Artikel 122, stk. 1 og 2 | Artikel 51, stk. 6 | | Artikel 29, stk. 5 | | | Artikel 125 | Artikel 53, stk. 1 og 2 | | | | | Artikel 126 | Artikel 53, stk. 3 | | | | | Artikel 128 | Artikel 53, stk. 5 | | | | | Artikel 133, stk. 1 | Artikel 54, stk. 1 | | Artikel 29, stk. 7, litra a | | | Artikel 133, stk. 2 og 3 | Artikel 54, stk. 2 og 3 | | | | | Artikel 134, stk. 1 | Artikel 54, stk. 4, første afsnit | | | | | Artikel 134, stk. 2 | Artikel 54, stk. 4, andet afsnit | | | | | Artikel 135 | | | Artikel 29, stk. 8 | | | Artikel 137 | Artikel 55 | | | | | Artikel 138 | | | Artikel 29, stk. 9 | | | Artikel 139 | Artikel 56, stk. 1-3 | | | | | Artikel 140 | Artikel 56, stk. 4-6 | | | | | Artikel 141 | Artikel 56, stk. 7 | | Artikel 29, stk. 10 | | | Artikel 142 | Artikel 56, stk. 8 | | | | | Artikel 143 | | | Artikel 29, stk. 11 | | Artikel 3, stk. 10 | Artikel 150 | Artikel 60, stk. 1 | | | | | Artikel 151 | Artikel 60, stk. 2 | | | | Artikel 3, stk. 10 | Artikel 158 | Art. 67 | | | | | Artikel 159 | Art. 68 | | | | | Artikel 160 | Artikel 69 | | | | | Bilag I | Bilag I | | | | | Bilag I, punkt 1-14, med undtagelse af sidste afsnit | | | | Artikel 68 | | Bilag II | Bilag II | | | | | Bilag III | Bilag III | | | | | Bilag IV | Bilag IV | | | | | --------------------------------------------------
Bilag 3
Bilag 3 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95, under henvisning til forslag fra Kommissionen, under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg [1], efter proceduren i traktatens artikel 251 [2], og ud fra følgende betragtninger: (1) Rådets direktiv 87/102/EØF af 22. december 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit [3] fastlægger regler på fællesskabsplan for forbrugerkreditaftaler. (2) I 1995 fremlagde Kommissionen en beretning om gennemførelsen af direktiv 87/102/EØF og foretog en omfattende høring af de berørte parter. I 1997 fremlagde Kommissionen en sammenfattende rapport over reaktioner på beretningen fra 1995. I 1996 blev der udarbejdet endnu en beretning om gennemførelsen af direktiv 87/102/EØF. (3) Disse beretninger og høringer afslørede væsentlige forskelle mellem de forskellige medlemsstaters love vedrørende kredit til fysiske personer i almindelighed og i særdeleshed med hensyn til forbrugerkredit. En analyse af de nationale gennemførelsesbestemmelser til direktiv 87/102/EØF viser, at medlemsstaterne på grund af forskellige nationale forhold af retlig eller økonomisk art ud over direktiv 87/102/EØF anvender en række forbrugerbeskyttelsesmekanismer. (4) Den faktiske og den retlige tilstand som følge af disse nationale forskelle fører i nogle tilfælde til konkurrenceforvridning mellem kreditgivere i Fællesskabet og skaber hindringer for det indre marked i de tilfælde, hvor medlemsstaterne har vedtaget forskellige ufravigelige bestemmelser, som er strengere end dem, der er fastsat i direktiv 87/102/EØF. Den begrænser forbrugernes muligheder for direkte at udnytte den gradvist stigende adgang til grænseoverskridende kredit. Disse forvridninger og begrænsninger risikerer efterfølgende at påvirke efterspørgslen efter varer og tjenesteydelser. (5) Der er i de senere år sket en betydelig udvikling i de typer kredit, som forbrugerne tilbydes og benytter sig af. Der er dukket nye kreditinstrumenter op, og anvendelsen af disse er i stadig udvikling. Det er derfor nødvendigt at ændre de eksisterende bestemmelser og udvide deres anvendelsesområde, hvor det er relevant. (6) I henhold til traktaten indebærer det indre marked et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser samt etableringsfrihed. Det er af vital betydning, at der udvikles et mere gennemskueligt og effektivt kreditmarked inden for dette område uden indre grænser for at fremme udviklingen af grænseoverskridende virksomhed. (7) For at få et velfungerende indre marked for forbrugerkredit bragt i stand må der indføres en harmoniseret fællesskabsramme på en række centrale områder. I lyset af den stadige udvikling af markedet for forbrugerkredit og de europæiske borgeres stigende mobilitet bør fremtidsorienterede fællesskabsbestemmelser, som vil kunne tilpasses fremtidige kredittyper, og som giver medlemsstaterne en passende grad af fleksibilitet med hensyn til gennemførelsen, kunne bidrage til at få etableret en moderne forbrugerkreditlovgivning. (8) Det er vigtigt, at markedet bør yde en sådan grad af forbrugerbeskyttelse, at forbrugerne har tillid til det. Derved bør det være muligt for den frie bevægelighed for kredittilbud at udfolde sig under optimale forhold for både dem, der tilbyder kredit, og dem, der ønsker kredit, under behørig hensyntagen til de forhold, der gør sig gældende i de enkelte medlemsstater. (9) Fuldstændig harmonisering er nødvendig for at sikre, at alle forbrugere i Fællesskabet nyder samme høje grad af beskyttelse af deres interesser og for at skabe et ægte indre marked. Medlemsstaterne bør derfor ikke kunne bibeholde eller indføre andre bestemmelser på nationalt plan end dem, der er fastsat i dette direktiv. Sådanne restriktioner bør dog kun gælde på de områder, hvor der er fastsat harmoniserede bestemmelser i dette direktiv. Hvor der ikke findes harmoniserede bestemmelser, bør medlemsstaterne fortsat kunne bibeholde eller indføre national lovgivning. Medlemsstaterne kan følgelig f.eks. bibeholde eller indføre nationale bestemmelser om, at sælgeren eller tjenesteyderen og kreditgiveren hæfter solidarisk. Et andet eksempel på denne mulighed for medlemsstaterne kunne være bibeholdelse eller indførelse af nationale bestemmelser om annullering af en aftale om køb af varer eller levering af tjenesteydelser, hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret i forbindelse med kreditaftalen. I den forbindelse bør medlemsstaterne for tidsubegrænsede kreditaftaler kunne fastsætte en minimumsperiode, der skal strække sig fra det tidspunkt, hvor kreditgiveren anmoder om tilbagebetaling, og til den dag, hvor kreditten skal betales tilbage. (10) Definitionerne i dette direktiv bestemmer rækkevidden af harmoniseringen. Medlemsstaternes forpligtelse til at gennemføre bestemmelserne i dette direktiv bør derfor begrænses til dets anvendelsesområde som bestemt ved dets definitioner. Dette direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes anvendelse af direktivets bestemmelser på områder, der ikke er omfattet af dets anvendelsesområde i overensstemmelse med fællesskabsretten. En medlemsstat vil således kunne bibeholde eller indføre national lovgivning svarende til dette direktivs bestemmelser eller visse af dette direktivs bestemmelser om kreditaftaler uden for dette direktivs anvendelsesområde, f.eks. om kreditaftaler med beløb på under 200 EUR eller på over 75000 EUR. Desuden vil medlemsstaterne også kunne anvende dette direktivs bestemmelser på tilknyttede kreditaftaler, der ikke er omfattet af definitionen af en "tilknyttet kreditaftale" som indeholdt i dette direktiv. Bestemmelserne om tilknyttede kreditaftaler vil således kunne anvendes på kreditaftaler, der kun delvis tjener til at finansiere en aftale om levering af varer eller tjenesteydelser. (11) I forbindelse med specifikke kreditaftaler, som kun nogle bestemmelser i dette direktiv finder anvendelse på, bør medlemsstaterne ikke kunne vedtage national lovgivning til gennemførelse af andre bestemmelser i dette direktiv. Medlemsstaterne bør imidlertid fortsat i deres nationale lovgivning kunne regulere de aspekter af sådanne typer kreditaftaler, der ikke harmoniseres ved dette direktiv. (12) Aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres, kan være meget forskellige fra de kreditaftaler, som er omfattet af dette direktiv, med hensyn til de berørte aftaleparters interesser og vilkårene for og udførelsen af transaktionerne. Derfor bør det præciseres, at sådanne aftaler ikke anses for kreditaftaler ved anvendelsen af dette direktiv. Sådanne typer aftaler omfatter f.eks. forsikringsaftaler, hvor forsikringen betales i månedlige rater. (13) Dette direktiv bør ikke finde anvendelse på visse typer kreditaftaler såsom købekort med henstand med betalingen, hvor kreditten skal betales indenfor tre måneder, og der kun skal betales ubetydelige omkostninger. (14) Kreditaftaler, der har til formål at yde kredit sikret ved pant i fast ejendom, bør ikke være omfattet af dette direktiv. Denne type kredit er meget specifik. Heller ikke kreditaftaler, som har til formål at finansiere erhvervelsen eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer eller til eksisterende eller projekterede bygninger, bør være omfattet af dette direktiv. Dog bør kreditaftaler ikke være udelukket fra dette direktivs anvendelsesområde, udelukkende fordi de er bestemt til renovering af en eksisterende bygning eller til at øge dens værdi. (15) Dette direktiv finder anvendelse, uanset om kreditgiveren er en juridisk eller en fysisk person. Dette direktiv berører dog ikke medlemsstaternes ret til i overensstemmelse med fællesskabsretten at bestemme, at kun juridiske personer eller visse juridiske personer må yde forbrugerkredit. (16) Visse bestemmelser i dette direktiv bør finde anvendelse på fysiske og juridiske personer (kreditformidlere), der som led i udøvelsen af deres erhvervsmæssige virksomhed mod et honorar præsenterer forbrugere for eller tilbyder forbrugere kreditaftaler, bistår forbrugere ved at udføre forberedende arbejde med henblik på kreditaftaler eller indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgiverens vegne. Organisationer, der tillader brug af deres navn til markedsføring af kreditprodukter, såsom kreditkort, og som eventuelt også anbefaler deres medlemmer sådanne produkter, bør ikke anses for kreditformidlere ved anvendelsen af dette direktiv. (17) Dette direktiv regulerer kun visse forpligtelser for kreditformidlere i forhold til forbrugerne. Medlemsstaterne bør derfor fortsat kunne bibeholde eller indføre yderligere forpligtelser for kreditformidlere, herunder betingelserne for, at en kreditformidler kan modtage honorar fra forbrugere, der har anmodet om hans ydelse. (18) Forbrugerne bør beskyttes mod urimelig eller vildledende praksis, navnlig med hensyn til kreditgiverens afgivelse af oplysninger, i tråd med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig handelspraksis) [4]. Nærværende direktiv bør dog indeholde specifikke bestemmelser om reklame for kreditaftaler og om visse standardoplysninger, som forbrugerne bør gives for navnlig at kunne sammenligne forskellige tilbud. Sådanne oplysninger bør gives koncist, klart og på en fremtrædende måde i form af et repræsentativt eksempel. Hvor det ikke er muligt at angive det samlede kreditbeløb som de samlede beløb, der er stillet til rådighed, bør der lægges et loft, især hvis en kreditaftale giver forbrugeren mulighed for at udnytte kreditmuligheden med en beløbsgrænse. Loftet bør angive den øvre grænse for den kredit, der kan stilles til rådighed for forbrugeren. Derudover bør medlemsstaterne fortsat frit kunne fastsætte oplysningskrav i deres nationale lovgivning med hensyn til reklame, der ikke indeholder oplysninger om omkostningerne i forbindelse med kreditten. (19) For at forbrugerne sættes i stand til at træffe beslutning på et kvalificeret grundlag, bør de, før kreditaftalen indgås, modtage fyldestgørende oplysninger, som de kan tage med sig og overveje, om betingelserne og omkostningerne vedrørende kreditten og om deres forpligtelser. For at sikre størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed tilbuddene imellem bør sådanne oplysninger til forbrugerne navnlig omfatte de årlige omkostninger i procent forbundet med kreditten og beregnet på samme måde i hele Fællesskabet. Da de årlige omkostninger i procent på dette stadium kun kan angives via et eksempel, bør eksemplet være repræsentativt. Det bør derfor afspejle den gennemsnitlige løbetid og det samlede kreditbeløb, der bevilges i forbindelse med den påtænkte type kreditaftale, og, hvor det er relevant, de købte varer. Når det repræsentative eksempel opstilles, bør der også tages hensyn til, hvor hyppigt visse typer kreditaftaler optræder på et specifikt marked. For så vidt angår debitorrenten, hyppigheden af raterne og kapitaliseringen af renter bør kreditgiverne anvende deres normale beregningsmetode for den respektive forbrugerkredit. (20) De samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten bør omfatte alle omkostninger, herunder renter, provisioner, afgifter, honorarer til kreditformidlere og andre honorarer, som forbrugeren skal betale i forbindelse med kreditaftalen, bortset fra notarialgebyrer. Kreditgiverens faktiske kendskab til omkostningerne bør vurderes objektivt, under hensyntagen til kravene til erhvervsmæssig agtpågivenhed. (21) Kreditaftaler, hvor en debitorrente revideres regelmæssigt i overensstemmelse med ændringer i en referencesats, der henvises til i kreditaftalen, anses ikke som kreditaftaler med fast debitorrente. (22) Medlemsstaterne bør fortsat kunne bibeholde eller indføre nationale bestemmelser, der forbyder kreditgiveren at kræve, at forbrugeren i forbindelse med kreditaftalen opretter en bankkonto eller indgår en aftale om en anden accessorisk tjenesteydelse eller betaler udgifter eller honorarer i forbindelse med sådanne bankkonti eller andre accessoriske tjenesteydelser. I de medlemsstater, hvor sådanne kombinerede tilbud er tilladt, bør forbrugerne, før kreditaftalen indgås, underrettes om eventuelle accessoriske tjenesteydelser, som er obligatoriske for overhovedet at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser. Omkostningerne, der skal betales for sådanne accessoriske tjenesteydelser, bør indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten; alternativt bør forbrugerne, hvis sådanne omkostninger ikke kan beregnes i forvejen, forud for aftaleindgåelsen have fyldestgørende oplysninger om, at der skal påregnes omkostninger. Kreditgiveren skal antages at have kendskab til omkostningerne i forbindelse med accessoriske tjenesteydelser, som han selv tilbyder forbrugeren, eller som han tilbyder forbrugeren på vegne af tredjemand, medmindre prisen afhænger af forbrugerens specifikke særpræg eller situation. (23) For specifikke typer kreditaftaler er det dog — for at sikre et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau uden at lægge for stor en byrde på kreditgiverne eller i givet fald kreditformidlerne — hensigtsmæssigt at begrænse dette direktivs krav om oplysninger forud for aftaleindgåelsen, under hensyntagen til den særlige karakter af den type kreditaftaler. (24) Forbrugerne har behov for at blive grundigt informeret, inden de indgår en kreditaftale, uanset om der er en kreditformidler involveret i markedsføringen af kreditten. Derfor bør kravene om oplysninger forud for aftaleindgåelsen også generelt gælde for kreditformidlere. Hvis imidlertid leverandører af varer eller tjenesteydelser accessorisk optræder som kreditformidlere, er det ikke hensigtsmæssigt at bebyrde dem med en retlig forpligtelse til at give oplysningerne forud for aftaleindgåelsen i overensstemmelse med dette direktiv. Leverandører af varer og tjenesteydelser kan f.eks. siges accessorisk at optræde som kreditformidlere, hvis deres virksomhed som kreditformidlere ikke er hovedformålet med deres erhvervsmæssige virksomhed. I sådanne tilfælde er der stadig sikret et tilstrækkeligt forbrugerbeskyttelsesniveau, eftersom det påhviler kreditgiveren at sikre, at forbrugeren får de fuldstændige oplysninger forud for aftaleindgåelsen enten af kreditformidleren, hvis kreditgiveren og kreditformidleren aftaler dette, eller på en anden passende måde. (25) Medlemsstaterne kan fastsætte regler om den mulige bindende karakter af de oplysninger, der gives til forbrugeren forud for indgåelsen af kreditaftalen, og det tidsrum, hvor de er bindende for kreditgiveren. (26) Medlemsstaterne bør træffe de fornødne foranstaltninger med henblik på at fremme en ansvarlig praksis i alle faser af kreditforholdet under hensyntagen til de specifikke træk, der kendetegner deres kreditmarked. Der kan f.eks. være tale om foranstaltninger vedrørende forbrugeroplysning og -uddannelse, herunder advarsler om de risici, der er forbundet med betalingsmisligholdelse og overdreven gældsættelse. På et ekspanderende kreditmarked er det navnlig vigtigt, at kreditgivere ikke giver sig af med uansvarlig kreditgivning eller giver kredit uden forudgående vurdering af kreditværdighed, og medlemsstaterne bør udføre den nødvendige overvågning for at undgå sådan adfærd og fastsætte foranstaltninger med henblik på over for kreditgivere at have sanktioner, der gælder, hvis det sker. Uden at dette berører bestemmelserne om kreditrisiko i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut [5] bør kreditgivere bære ansvaret for at kontrollere den enkelte forbrugers kreditværdighed. De bør med henblik herpå kunne anvende ikke blot oplysninger, som forbrugeren har givet i forbindelse med forberedelsen af den pågældende kreditaftale, men også oplysninger, der er givet under et længerevarende forretningsforhold. Medlemsstaternes myndigheder vil også kunne udstede instrukser og passende retningslinjer for kreditgiverne. Forbrugerne bør også udvise forsigtighed og overholde deres kontraktlige forpligtelser. (27) På trods af de oplysninger, der skal gives forud for aftaleindgåelsen, har forbrugeren muligvis behov for yderligere bistand for at kunne afgøre, hvilken kreditaftale blandt de foreslåede produkter der er mest hensigtsmæssig i forhold til vedkommendes behov og finansielle situation. Medlemsstaterne bør derfor sikre, at kreditgivere sørger for en sådan bistand i forbindelse med de kreditprodukter, de tilbyder forbrugerne. Hvor det er hensigtsmæssigt, bør de relevante oplysninger forud for aftaleindgåelsen samt de vigtigste karakteristika ved de foreslåede produkter forklares for forbrugeren med udgangspunkt i vedkommendes personlige forhold, så forbrugeren kan forstå de konsekvenser, produkterne kan få for vedkommendes økonomiske situation. Hvor det er relevant, bør denne pligt til at yde forbrugeren bistand også gælde for kreditformidlere. Medlemsstaterne bør kunne bestemme, hvornår og i hvilket omfang forbrugeren skal gives en sådan forklaring, idet der tages hensyn til de særlige omstændigheder, hvorunder den pågældende kredit tilbydes, forbrugerens behov for bistand og arten af de enkelte kreditprodukter. (28) For at vurdere en forbrugers kreditværdighed bør kreditgiveren også søge i relevante databaser; de juridiske og faktiske omstændigheder kan nødvendiggøre søgninger i forskelligartet omfang. For at undgå konkurrenceforvridning mellem kreditgivere bør det sikres, at kreditgivere har adgang til private eller offentlige databaser om forbrugere i en medlemsstat, hvor de ikke er etableret, på vilkår, som er ikke-diskriminerende i forhold til kreditgivere i den pågældende medlemsstat. (29) Hvis et afslag på en anmodning om kredit bygger på søgning i en database, bør kreditgiveren underrette forbrugeren herom og give nærmere oplysninger om den pågældende database. Kreditgiveren bør imidlertid ikke være forpligtet til at give sådanne oplysninger, hvis det er forbudt i henhold til anden fællesskabslovgivning, f.eks. lovgivning om hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Endvidere bør sådanne oplysninger ikke gives, hvis det strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, såsom forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgelse af straffelovsovertrædelser. (30) Dette direktiv regulerer ikke aftaleretlige spørgsmål i forbindelse med kreditaftalers gyldighed. Medlemsstaterne kan derfor på dette område bibeholde eller indføre nationale bestemmelser, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten. Medlemsstaterne kan regulere de retlige rammer for tilbuddet om indgåelse af kreditaftalen, navnlig med hensyn til, hvornår det skal afgives, og i hvilket tidsrum det skal være bindende for kreditgiveren. Hvis et sådant tilbud gives samtidig med oplysninger forud for aftaleindgåelsen som omhandlet i dette direktiv, bør det i lighed med andre supplerende oplysninger, som kreditgiveren måtte ønske at give forbrugeren, have form af et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger. (31) For at forbrugeren kan kende sine rettigheder og forpligtelser i henhold til kreditaftalen, bør alle nødvendige oplysninger være angivet klart og koncist i aftalen. (32) For at sikre fuld gennemskuelighed bør forbrugeren have udleveret oplysninger om debitorrenten, både forud for aftaleindgåelsen, og når kreditaftalen indgås. I løbet af kontraktforholdet bør forbrugeren også underrettes om ændringer i den variable debitorrente og om de ændringer, som dette medfører for betalingerne. Dette berører ikke bestemmelser i national lovgivning, der ikke vedrører forbrugeroplysning, og som fastsætter betingelserne for eller følgerne af ændringer, bortset fra ændringer vedrørende betalingerne, af debitorrenten og andre økonomiske vilkår for kreditten, for eksempel regler om, at kreditgiveren kun kan ændre debitorrenten, hvis der er en gyldig grund dertil, eller at forbrugeren frit kan opsige aftalen, hvis debitorrenten eller andre økonomiske betingelser for kreditten ændres. (33) Aftaleparterne bør have ret til på standardvilkår at opsige en tidsubegrænset kreditaftale. Kreditgiveren bør desuden, hvis det er fastsat i kreditaftalen, have ret til at suspendere forbrugerens ret til at udnytte en kreditmulighed i henhold til en tidsubegrænset kreditaftale ud fra objektivt begrundede hensyn. Sådanne hensyn kan f.eks. være mistanke om uautoriseret eller svigagtig brug af kreditten eller en væsentligt forhøjet risiko for, at forbrugeren ikke kan opfylde sin tilbagebetalingsforpligtelse. Dette direktiv berører ikke den nationale lovgivnings aftaleretlige bestemmelser om aftaleparternes ret til at opsige kreditaftalen på grund af misligholdelse. (34) Med henblik på en tilnærmelse af procedurerne for udøvelse af fortrydelsesretten på områder, der ligner hinanden, bør der fastsættes en fortrydelsesret, uden betaling af bod og uden forpligtelse til at give en begrundelse, på vilkår svarende til dem, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23. september 2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne [6]. (35) Dette direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes regulering af spørgsmål vedrørende tilbagelevering af varerne eller dermed forbundne spørgsmål i de tilfælde, hvor en forbruger fortryder en kreditaftale, i tilknytning til hvilken vedkommende har modtaget varer, navnlig en aftale om afbetalingskøb eller en leje- eller leasingaftale, ifølge hvilken der gælder en købeforpligtelse. (36) I nogle tilfælde fastslår nationale lovgivninger allerede, at midler ikke kan stilles til rådighed for forbrugeren før udløbet af en bestemt frist. I disse tilfælde kan forbrugeren ønske at sikre sig at modtage de købte varer eller tjenesteydelser på et tidligt tidspunkt. I tilfælde af tilknyttede kreditaftaler kan medlemsstaterne derfor undtagelsesvis fastslå, at fristen for at udøve fortrydelsesretten i de tilfælde, hvor forbrugeren udtrykkeligt ønsker tidlig modtagelse, kan forkortes til den samme frist, inden for hvilken midler ikke kan stilles til rådighed. (37) Ved tilknyttede kreditaftaler hersker der et indbyrdes afhængighedsforhold mellem købet af en vare eller tjenesteydelse og den med henblik på dette køb indgåede kreditaftale. Derfor bør forbrugeren, hvis vedkommende udøver en på fællesskabsretten baseret fortrydelsesret, i forhold til købsaftalen ikke længere være bundet af den tilknyttede kreditaftale. Dette bør ikke berøre national lovgivning om tilknyttede kreditaftaler i de tilfælde, hvor en købsaftale er blevet ophævet, eller hvor forbrugeren har udøvet en fortrydelsesret baseret på national lovgivning. Det bør heller ikke berøre forbrugerens rettigheder i medfør af nationale bestemmelser, hvorefter der ikke kan indgås nogen forpligtelse mellem forbrugeren og en leverandør af varer eller tjenesteydelser, og der heller ikke kan finde nogen betaling sted mellem sådanne personer, så længe forbrugeren ikke har underskrevet kreditaftalen med henblik på finansiering af købet af varerne eller tjenesteydelserne. (38) Forbrugeren bør på visse betingelser have ret til at tage retsmidler i anvendelse mod kreditgiveren i tilfælde af problemer i forbindelse med købsaftalen. Medlemsstaterne bør dog bestemme, i hvilket omfang og på hvilke betingelser det er påkrævet, at forbrugeren tager retsmidler i anvendelse mod leverandøren, navnlig hvorvidt forbrugeren skal anlægge sag mod leverandøren, før forbrugeren kan tage dem i anvendelse mod kreditgiveren. Dette direktiv bør ikke medføre, at forbrugeren berøves sine rettigheder i henhold til nationale bestemmelser om, at sælgeren eller tjenesteyderen og kreditgiveren hæfter solidarisk. (39) Forbrugeren bør have mulighed for at indfri sine forpligtelser forud for det tidspunkt, der er fastsat i kreditaftalen. I tilfælde af hel eller delvis førtidig tilbagebetaling bør kreditgiveren have ret til kompensation for de omkostninger, der er direkte knyttet til den førtidige tilbagebetaling, idet der også tages hensyn til kreditgiverens eventuelle besparelser. Der er dog en række principper, der skal overholdes, når der træffes afgørelse om beregning af kompensationen. Kompensationen til kreditgiveren bør beregnes på en måde, der er gennemskuelig og forståelig for forbrugerne, allerede før kreditaftalen indgås, og under alle omstændigheder når den forvaltes. Desuden bør beregningsmetoden være let at anvende for kreditgiveren, og den bør lette de ansvarlige myndigheders kontrol af kompensationen. Derfor og fordi forbrugerkredit som følge af kredittens løbetid og størrelse ikke finansieres med langfristede finansieringsordninger, bør loftet for kompensationen fastsættes i form af en fast sats. Dette afspejler forbrugerkredittens særlige natur og bør ikke berøre en eventuel anden strategi for andre produkter, der finansieres af langsigtede finansieringsmekanismer, såsom realkreditlån med fast rente. (40) Medlemsstaterne bør have ret til at beslutte, at kreditgiveren kun kan kræve kompensation for førtidig tilbagebetaling, hvis det beløb, der skal tilbagebetales inden for tolv måneder, overstiger en tærskel, som medlemsstaterne har fastsat. Når medlemsstaterne fastsætter denne tærskel, som ikke bør overstige 10000 EUR, bør de f.eks. tage hensyn til det gennemsnitlige forbrugerkreditbeløb på deres marked. (41) Ved overdragelse af kreditgiverens rettigheder i henhold til en kreditaftale bør forbrugerens stilling ikke forringes. Forbrugeren bør også underrettes fyldestgørende, når kreditaftalen overdrages til tredjemand. Hvis imidlertid den oprindelige kreditgiver efter overenskomst med rettighedserhververen fortsat står for kreditten i forhold til forbrugeren, har forbrugeren ingen særlig interesse i at blive underrettet om overdragelsen. Derfor ville et krav på EU-plan om, at forbrugeren underrettes om overdragelsen i sådanne tilfælde, være overdrevet. (42) Medlemsstaterne bør frit kunne opretholde eller indføre nationale regler om kollektive kommunikationsformer, når det er nødvendigt af hensyn til effektiviteten af komplekse transaktioner, såsom securitisering eller realisering af aktiver, der finder sted i forbindelse med administrativ tvangslikvidation af banker. (43) For at fremme det indre markeds oprettelse og funktion og sikre et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i hele Fællesskabet bør det sikres, at oplysningerne om de årlige omkostninger i procent er sammenlignelige i hele Fællesskabet. På trods af, at der ved direktiv 87/102/EØF blev fastsat en fælles matematisk formel for beregning af de årlige omkostninger i procent, er det stadig ikke muligt fuldt ud at sammenligne de årlige omkostninger i procent i hele Fællesskabet. I de enkelte medlemsstater inddrages forskellige omkostningsfaktorer i beregningen. Nærværende direktiv bør derfor klart og udtømmende fastsætte de samlede omkostninger i forbindelse med en forbrugerkredit. (44) For at sikre gennemskuelighed og stabilitet på markedet i afventen af yderligere harmonisering bør medlemsstaterne sikre, at der findes passende foranstaltninger til regulering eller overvågning af kreditgiveres virksomhed. (45) Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og respekterer de principper, som anerkendes i bl.a. Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Dette direktiv tilstræber navnlig fuld overholdelse af reglerne for beskyttelse af personoplysninger, ejendomsret, ikke-forskelsbehandling, beskyttelse af familieliv og arbejdsliv og forbrugerbeskyttelse i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. (46) Målet for dette direktiv, nemlig fastsættelsen af fælles regler for visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål. (47) Medlemsstaterne bør fastsætte sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der vedtages i medfør af dette direktiv, og sikre, at de iværksættes. Valget af sanktioner påhviler fortsat medlemsstaterne, men de fastsatte sanktioner bør være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. (48) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen [7]. (49) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at fastlægge de nødvendige supplerende antagelser med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF. (50) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning [8] tilskyndes medlemsstaterne til både i egen og i Fællesskabets interesse at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelser mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne. (51) Der skal foretages en lang række ændringer af direktiv 87/102/EØF på baggrund af udviklingen i forbrugerkreditsektoren, og nævnte direktiv bør derfor af hensyn til fællesskabslovgivningens klarhed ophæves og erstattes af nærværende direktiv — UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV: KAPITEL 1 FORMÅL, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER Artikel 1 Formål Dette direktiv har til formål at harmonisere visse aspekter af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om aftaler om forbrugerkredit. Artikel 2 Anvendelsesområde 1. Dette direktiv finder anvendelse på kreditaftaler. 2. Dette direktiv finder ikke anvendelse på følgende: a) kreditaftaler, som er sikret enten ved pant eller ved en anden sammenlignelig sikkerhedsstillelse, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat i forbindelse med fast ejendom, eller som er sikret i form af en rettighed relateret til fast ejendom b) kreditaftaler, som har til formål at finansiere erhvervelsen eller bevarelsen af ejendomsretten til grundarealer eller til eksisterende eller projekterede bygninger c) kreditaftaler med et samlet kreditbeløb på under 200 EUR eller på over 75000 EUR d) leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i en separat aftale; der anses at foreligge en pligt, hvis dette besluttes ensidigt af kreditgiveren e) kreditaftaler i form af kassekredit, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden en måned f) kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger, og kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden tre måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige omkostninger g) kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en arbejdsgiver til sine ansatte som led i en bibeskæftigelse, rentefrit eller med årlige omkostninger i procent lavere end dem på markedet, og som ikke tilbydes offentligheden i almindelighed h) kreditaftaler, som er indgået med et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter [9], eller med et kreditinstitut som defineret i artikel 4 i direktiv 2006/48/EF med henblik på at gøre det muligt for en investor at foretage en transaktion vedrørende et eller flere værdipapirer anført i afsnit C i bilag I til direktiv 2004/39/EF, såfremt det investeringsselskab eller kreditinstitut, som yder kreditten, er involveret i den pågældende transaktion i) kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten eller et andet ved lov beføjet organ j) kreditaftaler, som vedrører gratis henstand med betalingen af en eksisterende gæld k) kreditaftaler, ved hvis indgåelse forbrugeren skal deponere en genstand som sikkerhed hos kreditgiveren, og hvor forbrugeren ene og alene hæfter med den pågældende sikkerhedsgenstand l) kreditaftaler, som vedrører lån bevilget til en begrænset offentlighed i henhold til en lovbestemmelse med et almennyttigt sigte og til en lavere rente end den gældende markedsrente eller rentefrit eller på andre vilkår, som er mere fordelagtige for forbrugeren end de gældende markedsvilkår, og til en rente, der ikke er højere end den gældende markedsrente. 3. I forbindelse med kreditaftaler i form af kassekredit, hvor kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden tre måneder, finder kun artikel 1-3, artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a)-c), artikel 4, stk. 4, artikel 6-9, artikel 10, stk. 1, artikel 10, stk. 4, artikel 10, stk. 5, artikel 12, artikel 15, artikel 17 og artikel 19-32 anvendelse. 4. I forbindelse med kreditaftaler i form af overtræk finder kun artikel 1 til 3, artikel 18 og 20 samt artikel 22 til 32 anvendelse. 5. Medlemsstaterne kan bestemme, at kun artikel 1-4, artikel 6, 7 og 9, artikel 10, stk. 1, artikel 10, stk. 2, litra a) til h) samt litra l), artikel 10, stk. 4, artikel 11 og 13 samt artikel 16-32 finder anvendelse på kreditaftaler, der indgås af en organisation: a) som er oprettet til gensidig fordel for sine medlemmer b) som ikke skaber fortjeneste for andre end sine medlemmer c) som opfylder et socialt formål, der kræves i henhold til national lov d) som kun modtager og forvalter opsparing fra medlemmerne og kun yder medlemmerne kredit e) som yder kredit på grundlag af en årlig omkostning i procent, der er lavere end den gældende årlige omkostning i procent på markedet eller er underlagt et loft fastsat ved national lov og hvis medlemskab er forbeholdt personer, der er bosat eller beskæftiget i et bestemt område, ansatte og pensionerede ansatte hos en bestemt arbejdsgiver, eller personer, som opfylder andre krav, der er fastsat ved national lov som grundlag for et fælles bånd mellem medlemmerne. Medlemsstaterne kan bestemme, at dette direktiv ikke finder anvendelse på kreditaftaler indgået af en sådan organisation, såfremt den samlede værdi af alle eksisterende kreditaftaler indgået af organisationen er ubetydelig i forhold til den samlede værdi af alle eksisterende kreditaftaler i den medlemsstat, hvor organisationen er hjemmehørende, og den samlede værdi af alle eksisterende kreditaftaler indgået af alle sådanne organisationer i den pågældende medlemsstat er mindre end 1 % af den samlede værdi af alle eksisterende kreditaftaler indgået i den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer hvert år, hvorvidt betingelserne for anvendelsen af en sådan undtagelse stadig er til stede, og tager skridt til at ophæve undtagelsen, såfremt de finder, at betingelserne ikke længere er opfyldt. 6. Medlemsstaterne kan bestemme, at kun artikel 1-4, artikel 6, 7 og 9, artikel 10, stk. 1, artikel 10, stk. 2, litra a)-i) samt litra l) og r), artikel 10, stk. 4, artikel 11, 13 og 16 samt artikel 18-32 finder anvendelse på kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller hvorledes kreditten tilbagebetales, såfremt forbrugeren allerede har misligholdt den oprindelige kreditaftale og hvor: a) sådanne ordninger kan forventes at afværge en retssag om den pågældende misligholdelse, og b) forbrugeren ikke dermed stilles ringere end som fastsat i den oprindelige kreditaftale. Hvis kreditaftalen er omfattet af stk. 3, finder kun bestemmelserne i nævnte stykke anvendelse. Artikel 3 Definitioner I dette direktiv forstås ved: a) "forbruger": en fysisk person, der i forbindelse med transaktioner, som er omfattet af dette direktiv, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed b) "kreditgiver": en fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed c) "kreditaftale": en aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel facilitet, undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres d) "kassekredit": en udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto e) "overtræk": et stiltiende accepteret overtræk, hvorved en kreditgiver tillader, at en forbruger disponerer over midler, som overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto eller den aftalte kassekredit f) "kreditformidler": en fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver, og som mod betaling af et honorar, der kan antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel modydelse som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed: i) præsenterer eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere ii) bistår forbrugere ved at udføre andet forberedende arbejde med henblik på kreditaftaler end det, der er omhandlet i nr. i), eller iii) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgiverens vegne g) "samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten": alle omkostninger, herunder renter, provision, afgifter, og enhver anden form for honorar, som forbrugeren skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiveren har kendskab til, bortset fra notarialgebyrer; omkostninger ved accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med kreditaftalen, navnlig forsikringspræmier, medregnes også, såfremt indgåelsen af aftalen om tjenesteydelser desuden er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser h) "samlet beløb, der skal betales af forbrugeren": summen af det samlede kreditbeløb og de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten i) "årlige omkostninger i procent": de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb, eventuelt omfattende de omkostninger, der er nævnt i artikel 19, stk. 2 j) "debitorrente": den rentesats udtrykt i en fast eller variabel procentsats, der anvendes på årsbasis på de udnyttede kreditmuligheder k) "fast debitorrente": at kreditgiveren og forbrugeren i kreditaftalen aftaler én debitorrente for hele kreditaftalens løbetid eller flere debitorrenter for delperioder, hvor der udelukkende anvendes en fast specifik procentsats. Hvis aftalen ikke angiver alle debitorrenterne, anses debitorrenten kun som fastsat for de delperioder, for hvilke de udelukkende er fastsat ved en fast specifik procentsats, der er aftalt ved indgåelsen af kreditaftalen l) "samlet kreditbeløb": loftet for eller summen af alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale m) "varigt medium": en indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger, sendt til ham personligt, på en måde, der muliggør senere konsultation i en periode, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret gengivelse af de lagrede oplysninger n) "tilknyttet kreditaftale": en kreditaftale, ifølge hvilken i) den pågældende kredit udelukkende tjener til at finansiere en aftale om levering af specifikke varer eller specifikke tjenesteydelser, og ii) kreditaftalen og aftalen om levering tilsammen objektivt set udgør en kommerciel helhed; der anses at foreligge en kommerciel helhed, når leverandøren selv finansierer forbrugerens kredit, eller, såfremt finansieringen sker gennem tredjemand, når kreditgiveren i forbindelse med indgåelsen eller forberedelsen af kreditaftalen gør brug af leverandørens tjenester, eller når den specifikke vare eller ydelsen af en specifik tjenesteydelse udtrykkeligt er angivet i kreditaftalen. KAPITEL II OPLYSNINGER OG PRAKSIS FORUD FOR INDGÅELSE AF KREDITAFTALEN Artikel 4 Indhold af standardoplysninger ved reklame 1. Enhver reklame for kreditaftaler, der angiver en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkreditten, skal indeholde standardoplysninger i overensstemmelse med denne artikel. Denne forpligtelse gælder ikke, hvor den nationale lovgivning kræver angivelse af de årlige omkostninger i procent ved reklame for kreditaftaler, der ikke angiver en rentesats eller nogen talstørrelser vedrørende omkostningerne for forbrugeren i forbindelse med kreditten, jf. første afsnit. 2. Standardoplysningerne skal klart, koncist og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel angive følgende: a) debitorrenten, fast eller variabel eller begge, tillige med oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens samlede omkostninger i forbindelse med kreditten b) det samlede kreditbeløb c) de årlige omkostninger i procent; i forbindelse med kreditaftaler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, kan medlemsstaterne beslutte, at de årlige omkostninger i procent ikke skal oplyses d) i givet fald kreditaftalens løbetid e) såfremt der er tale om en kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse, kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling, og f) i givet fald det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren og raternes størrelse. 3. Såfremt indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, navnlig en forsikring, er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser, og en sådan aftales omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være angivet klart, koncist og på en fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent. 4. Denne artikel berører ikke direktiv 2005/29/EF. Artikel 5 Oplysninger forud for aftaleindgåelsen 1. I god tid før en forbruger bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren på grundlag af de kreditvilkår og -betingelser, som kreditgiveren tilbyder, og i givet fald forbrugerens præferencer og oplysninger, forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale. Oplysningerne gives på papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af formularen Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger, jf. bilag II. Kreditgiveren anses for at have opfyldt oplysningskravene i dette stykke og i artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/65/EF, hvis han har udleveret de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger. De pågældende oplysninger skal angive: a) kredittypen b) navn og fysisk adresse på kreditgiveren, samt i givet fald navn og fysisk adresse på den involverede kreditformidler c) det samlede kreditbeløb og betingelserne for at udnytte kreditmuligheden d) kreditaftalens løbetid e) såfremt der er tale om en kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse og tilknyttede kreditaftaler, varen eller tjenesteydelsen og kontantprisen herfor f) debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente, samt tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten; hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, angives de nævnte oplysninger for alle de relevante debitorrenter g) de årlige omkostninger i procent og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, illustreret ved et repræsentativt eksempel, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund for at beregne procentsatsen; hvis forbrugeren har informeret kreditgiveren om et eller flere elementer i den kredit, vedkommende foretrækker, som f.eks. kreditaftalens løbetid og det samlede kreditbeløb, skal kreditgiveren tage hensyn til disse elementer; hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiveren anvender antagelsen i bilag I, del II, litra b), skal han angive, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type kreditaftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent h) størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren, og i givet fald den rækkefølge, hvori betalingerne allokeres til forskellige udestående saldi til forskellige debitorrenter med henblik på tilbagebetaling i) hvor det er relevant, omkostningerne i forbindelse med forvaltning af en eller flere konti til registrering af både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden, medmindre det ikke er obligatorisk at åbne en konto, tillige med omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden, andre omkostninger i forbindelse med kreditaftalen og betingelserne for en eventuel ændring af disse omkostninger j) hvor det er relevant, om der er omkostninger, som forbrugeren skal betale til en notar ved indgåelsen af kreditaftalen k) den eventuelle forpligtelse til at indgå en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, navnlig en forsikringspolice, såfremt indgåelsen af en aftale om en sådan accessorisk tjenesteydelse er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser l) den gældende sats for morarenter og måden, denne sats tilpasses på, og, hvor det er relevant, eventuelle omkostninger i forbindelse med misligholdelse m) en advarsel om følgerne af manglende betalinger n) hvor det er relevant, den sikkerhedsstillelse, som kræves o) hvorvidt der findes en fortrydelsesret eller ej p) retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensation fastsættes i overensstemmelse med artikel 16 q) forbrugerens ret til omgående og gratis underretning i henhold til artikel 9, stk. 2, om resultatet af databasesøgninger, der er foretaget med henblik på vurdering af den pågældendes kreditværdighed r) forbrugerens ret til efter anmodning gratis at få udleveret en kopi af udkastet til kreditaftale. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med forbrugeren, og s) hvis det er relevant, hvor længe oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er bindende for kreditgiveren. Eventuelle supplerende oplysninger fra kreditgiveren til forbrugeren gives i et særskilt dokument, der kan knyttes som bilag til formularen Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger. 2. Hvis der anvendes taletelefoni som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2002/65/EF, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika gives i henhold til artikel 3, stk. 3, litra b), andet led, i samme direktiv, dog mindst de elementer, som er nævnt i stk. 1, litra c), d), e), f) og h), i denne artikel, tillige med de årlige omkostninger i procent illustreret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren. 3. Hvis aftalen er indgået på forbrugerens anmodning ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1, navnlig i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, skal kreditgiveren give forbrugeren de pågældende oplysninger i komplet form ved brug af formularen Standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger umiddelbart efter kreditaftalens indgåelse. 4. Ud over de standardiserede europæiske forbrugerkreditoplysninger skal forbrugeren efter anmodning gratis modtage en kopi af udkastet til kreditaftale. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med forbrugeren. 5. Hvis der er tale om en kreditaftale, ifølge hvilken de betalinger, forbrugeren foretager, ikke umiddelbart fører til en tilsvarende amortisation af det samlede kreditbeløb, men tjener til at opbygge kapital på de i kreditaftalen eller en accessorisk aftale fastsatte tidspunkter og betingelser, omfatter de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der kræves i henhold til stk. 1, en klar og koncis angivelse af, at en sådan kreditaftale ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede udnyttede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen, medmindre der er givet en sådan garanti. 6. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgivere og i givet fald kreditformidlere giver forbrugeren fyldestgørende forklaringer, således at forbrugeren er i stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle situation, hvor det er relevant, ved at forklare de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der skal gives i henhold til stk. 1, de foreslåede produkters vigtigste karakteristika og de specifikke konsekvenser, disse produkter kan få for forbrugeren, herunder konsekvenserne af forbrugerens betalingsmisligholdelse. Medlemsstaterne kan bestemme, hvilken form og hvilket omfang denne bistand skal have, samt hvem der skal yde den, ud fra de særlige omstændigheder, hvorunder kreditaftalen tilbydes, hvem den tilbydes, og den særlige type kredit, der tilbydes. Artikel 6 Krav vedrørende oplysninger forud for indgåelse af visse kreditaftaler i form af en kassekredit og af visse specifikke kreditaftaler 1. I god tid før forbrugeren bliver bundet af en kreditaftale eller et tilbud om en kreditaftale som omhandlet i artikel 2, stk. 3, 5 eller 6, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren på grundlag af de kreditvilkår og -betingelser, som kreditgiveren tilbyder, og i givet fald forbrugerens præferencer og oplysninger, forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale. De pågældende oplysninger skal angive: a) kredittypen b) navn og fysisk adresse på kreditgiveren samt i givet fald navn og fysisk adresse på den involverede kreditformidler c) det samlede kreditbeløb d) kreditaftalens løbetid e) debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente, de omkostninger, der anvendes fra det tidspunkt, hvor kreditaftalen indgås, og i givet fald betingelserne for ændring af disse omkostninger f) de årlige omkostninger i procent illustreret ved hjælp af repræsentative eksempler, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund for at beregne denne procentsats g) betingelserne og proceduren for opsigelse af kreditaftalen h) i forbindelse med kreditaftaler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, hvor det er relevant, en angivelse af, at forbrugeren til enhver tid kan blive anmodet om at betale hele kreditbeløbet tilbage i) den gældende sats for morarenter og måden, denne sats tilpasses på, og, hvor det er relevant, andre omkostninger i forbindelse med misligholdelse j) forbrugerens ret til omgående og gratis underretning i henhold til artikel 9, stk. 2, om resultatet af databasesøgninger, der er foretaget med henblik på vurdering af dennes kreditværdighed k) i forbindelse med kreditaftaler som omhandlet i artikel 2, stk. 3, oplysninger om de omkostninger, der påløber fra sådanne kreditaftalers indgåelse, og, hvor det er relevant, om betingelserne for ændring af de pågældende omkostninger l) hvor det er relevant, hvor længe oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er bindende for kreditgiveren. Oplysningerne gives på papir eller på et andet varigt medium, og alle oplysningerne skal være lige fremtrædende. De kan gives ved hjælp af formularen Europæiske forbrugerkreditoplysninger jf. bilag III. Kreditgiveren anses for at have opfyldt oplysningskravene i dette stykke og i artikel 3, stk. 1 og 2, i direktiv 2002/65/EF, hvis han har udleveret de europæiske forbrugerkreditoplysninger. 2. I forbindelse med kreditaftaler af den type, som er omhandlet i artikel 2, stk. 3, kan medlemsstaterne beslutte, at de årlige omkostninger i procent ikke skal oplyses. 3. I forbindelse med kreditaftaler som omhandlet i artikel 2, stk. 5 og 6, omfatter de oplysninger, der gives forbrugeren i henhold til stk. 1 i nærværende artikel også: a) størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren, og i givet fald den rækkefølge, hvori betalingerne allokeres til forskellige udestående saldi til forskellige debitorrenter med henblik på tilbagebetaling, og b) retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om, hvordan denne kompensation fastsættes. Er kreditaftalen omfattet af artikel 2, stk. 3, finder dog kun de i stk. 1 i nærværende artikel omhandlede bestemmelser anvendelse. 4. Anvendes der taletelefoni, og anmoder forbrugeren om en kassekredit med øjeblikkelig virkning, omfatter den finansielle tjenesteydelses vigtigste karakteristika dog mindst de elementer, som er nævnt i stk. 1, litra c), e), f) og h). Endvidere skal beskrivelsen af de vigtigste karakteristika i forbindelse med kreditaftaler af den type, som er omhandlet i stk. 3, omfatte en angivelse af kreditaftalens løbetid. 5. Uanset udelukkelsen i artikel 2, stk. 2, litra e), anvender medlemsstaterne mindst kravene i stk. 4, første punktum, i nærværende artikel på kreditaftaler i form af kassekredit, og hvor kreditten skal betales tilbage inden en måned. 6. Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-4, skal forbrugeren efter anmodning gratis modtage en kopi af udkastet til kreditaftale med de aftaleoplysninger, som kræves efter artikel 10, for så vidt nævnte artikel finder anvendelse. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med forbrugeren. 7. Hvis aftalen er indgået på forbrugerens anmodning ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 3, herunder de tilfælde, der er omhandlet i stk. 4, skal kreditgiveren umiddelbart efter kreditaftalens indgåelse opfylde sine forpligtelser i henhold til stk. 1 og 3 ved at give de aftaleoplysninger, som kræves i henhold til artikel 10, for så vidt den artikel finder anvendelse. Artikel 7 Undtagelser fra kravene vedrørende oplysninger forud for aftaleindgåelsen Artikel 5 og 6 finder ikke anvendelse på leverandører af varer eller tjenesteydelser, der accessorisk optræder som kreditformidlere. Dette berører ikke kreditgiverens pligt til at sikre, at forbrugeren modtager de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der er omhandlet i de nævnte artikler. Artikel 8 Forpligtelse til at vurdere forbrugerens kreditværdighed 1. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren, inden kreditaftalen indgås, vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i den relevante database. Medlemsstater, hvis lovgivning kræver, at kreditgiveren vurderer forbrugerens kreditværdighed på grundlag af en søgning i den relevante database, kan opretholde denne forpligtelse. 2. Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveren, hvis parterne bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb efter kreditaftalens indgåelse, ajourfører de finansielle oplysninger, som han råder over om forbrugeren, og vurderer forbrugerens kreditværdighed før enhver væsentlig forhøjelse af det samlede kreditbeløb. KAPITEL III ADGANG TIL DATABASER Artikel 9 Adgang til databaser 1. Hver medlemsstat sikrer i forbindelse med grænseoverskridende kredit, at kreditgivere fra andre medlemsstater har adgang til de databaser, der anvendes på medlemsstatens område til at vurdere forbrugeres kreditværdighed. Vilkårene for adgang skal være ikke-diskriminerende. 2. Hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren omgående og gratis forbrugeren om resultatet af en sådan søgning og giver nærmere oplysninger om den pågældende database. 3. Denne underretning skal gives, medmindre dette er forbudt i henhold til anden fællesskabslovgivning eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. 4. Denne artikel berører ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger [10]. KAPITEL IV OPLYSNINGER OG RETTIGHEDER I FORBINDELSE MED KREDITAFTALER Artikel 10 Oplysninger, der skal angives i kreditaftalen 1. En kreditaftale udarbejdes på papir eller på et andet varigt medium. Alle aftaleparter skal have et eksemplar af kreditaftalen. Denne artikel berører ikke eventuelle nationale regler vedrørende gyldig indgåelse af kreditaftaler, der er i overensstemmelse med fællesskabsretten. 2. Kreditaftalen skal klart og koncist angive: a) kredittypen b) navn og fysisk adresse på aftaleparterne og i givet fald på den involverede kreditformidler c) kreditaftalens løbetid d) det samlede kreditbeløb og betingelserne for at udnytte kreditmuligheden e) såfremt der er tale om en kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse eller om tilknyttede kreditaftaler, varen eller tjenesteydelsen og kontantprisen herfor f) debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente, samt tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten; hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, angives de nævnte oplysninger med hensyn til alle de relevante debitorrenter g) de årlige omkostninger i procent og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, beregnet på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen; alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af denne procentsats, angives h) størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren, og i givet fald den rækkefølge, hvori betalingerne allokeres til forskellige udestående saldi til forskellige debitorrenter med henblik på tilbagebetaling i) såfremt der er tale om amortisation af kapitalen i forbindelse med en kreditaftale med fast løbetid, forbrugerens ret til på anmodning og gratis til enhver tid i løbet af kreditaftalens varighed at modtage en opgørelse i form af en amortiseringsplan. Amortiseringsplanen skal angive skyldige betalinger og tidspunkter og betingelser for betaling af sådanne beløb; den skal indeholde en specificering af den enkelte tilbagebetaling, som viser amortiseringen af kapitalen, renterne beregnet på grundlag af debitorrenten og, hvor det er relevant, eventuelle yderligere omkostninger; såfremt rentesatsen ikke er fast, eller de yderligere omkostninger kan ændres i løbet af kreditaftalen, skal amortiseringsplanen klart og koncist angive, at oplysningerne i planen kun er gyldige indtil næste ændring af debitorrenten eller af de yderligere omkostninger i henhold til kreditaftalen j) såfremt der skal betales omkostninger og renter uden amortisation af hovedstolen, en opgørelse over tidspunkter og betingelser for betaling af renter og eventuelle dermed forbundne faste omkostninger og engangsomkostninger k) hvor det er relevant, omkostningerne i forbindelse med forvaltning af en eller flere konti til registrering af både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden, medmindre det ikke er obligatorisk at åbne en konto, tillige med omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden, andre omkostninger i forbindelse med kreditaftalen og betingelserne for en eventuel ændring af disse omkostninger l) den gældende sats for morarenter som fastsat på tidspunktet for indgåelse af aftalen og måden, denne sats tilpasses på, og, hvor det er relevant, andre omkostninger i forbindelse med misligholdelse m) en advarsel om følgerne af manglende betalinger n) hvor det er relevant, at der skal betales notarialgebyrer o) den sikkerhedsstillelse og de forsikringer, som eventuelt kræves p) en eventuel fortrydelsesret og fristen for udøvelse af en sådan fortrydelsesret samt andre betingelser for udøvelsen, herunder oplysninger om forbrugerens forpligtelse til at tilbagebetale den udnyttede kapitel med renter i overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, litra b), og det rentebeløb, der påløber pr. dag q) oplysninger om rettighederne i medfør af artikel 15 samt betingelserne for udøvelse af disse r) retten til førtidig tilbagebetaling, proceduren for førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation, og den måde, hvorpå denne kompensation fastsættes s) proceduren for udøvelse af retten til at opsige kreditaftalen t) hvorvidt der er klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for forbrugeren, og, hvis dette er tilfældet, hvorledes forbrugeren kan gøre brug deraf u) hvor det er relevant, andre aftalevilkår og -betingelser v) i givet fald navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed. 3. Hvor stk. 2, litra i), finder anvendelse, skal kreditgiveren til enhver tid i løbet af kreditaftalens varighed gratis stille en opgørelse i form af en amortiseringsplan til rådighed for forbrugeren. 4. Hvis der er tale om en kreditaftale, ifølge hvilken de betalinger, forbrugeren foretager, ikke umiddelbart fører til en tilsvarende amortisation af det samlede kreditbeløb, men tjener til at opbygge kapital på de i kreditaftalen eller en accessorisk aftale fastsatte tidspunkter og betingelser, omfatter de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, en klar og koncis angivelse af, at en sådan kreditaftale ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede udnyttede kreditbeløb i henhold til kreditaftalen, medmindre der er givet en sådan garanti. 5. I forbindelse med kreditaftaler i form af kassekredit, jf. artikel 2, stk. 3, skal følgende angives klart og koncist: a) kredittypen b) navn og fysisk adresse på aftaleparterne og i givet fald på den involverede kreditformidler c) kreditaftalens løbetid d) det samlede kreditbeløb og betingelserne for at udnytte kreditmuligheden e) debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente, samt tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten, og hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, angives de nævnte oplysninger med hensyn til alle de relevante debitorrenter f) de årlige omkostninger i procent og de samlede omkostninger, som skal betales af forbrugeren, beregnet på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen; alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af denne procentsats, jf. artikel 19, stk. 2, sammenholdt med artikel 3, litra g) og i), angives; medlemsstaterne kan beslutte, at de årlige omkostninger i procent ikke skal oplyses g) en angivelse af, at forbrugeren til enhver tid kan blive anmodet om at betale hele kreditbeløbet tilbage h) proceduren for udøvelse af retten til at opsige kreditaftalen, og i) oplysninger om de omkostninger, der påløber fra sådanne kreditaftalers indgåelse, og, når det er relevant, om betingelserne for ændring af de pågældende omkostninger. Artikel 11 Oplysninger om debitorrenten 1. Forbrugeren underrettes, hvor det er relevant, om enhver ændring i debitorrenten på papir eller på et andet varigt medium, inden ændringen træder i kraft. Der angives oplysning om betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente er trådt i kraft, og, såfremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, oplysning herom. 2. Parterne kan dog i kreditaftalen fastsætte, at de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives til forbrugeren med jævne mellemrum i de tilfælde, hvor ændringen i debitorrenten skyldes en ændring i en referencesats, den nye referencesats er gjort tilgængelig for offentligheden på passende vis, og oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige hos kreditgiveren. Artikel 12 Forpligtelser i forbindelse med kreditaftaler i form af en kassekredit 1. Når en kreditaftale vedrører en kredit i form af en kassekredit, orienteres forbrugeren jævnligt via et kontoudtog på papir eller på et andet varigt medium, der indeholder oplysninger om følgende: a) den nøjagtige periode, som kontoudtoget dækker b) størrelsen på de udnyttede kreditmuligheder og datoerne for udnyttelserne c) saldoen på det foregående kontoudtog og dettes dato d) den nye saldo e) datoerne for betalinger foretaget af forbrugeren og disses størrelse f) den anvendte debitorrente g) eventuelle omkostninger, der er pålagt h) hvor det er relevant, det minimumsbeløb, der skal betales. 2. Endvidere skal forbrugeren på papir eller på et andet varigt medium underrettes om enhver stigning i debitorrenten eller andre omkostninger, inden den pågældende ændring træder i kraft. Parterne kan dog i kreditaftalen fastsætte, at oplysningerne om ændringerne i debitorrenten gives på den i stk. 1 fastsatte måde i de tilfælde, hvor ændringen i debitorrenten skyldes en ændring i en referencesats, den nye referencesats er gjort tilgængelig for offentligheden på passende vis, og oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige hos kreditgiveren. Artikel 13 Tidsubegrænsede kreditaftaler 1. Forbrugeren kan på standardvilkår gratis opsige en tidsubegrænset kreditaftale til enhver tid, medmindre parterne har aftalt en varselsperiode. En sådan periode må ikke overstige en måned. Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiveren på standardvilkår opsige en tidsubegrænset kreditaftale ved at give forbrugeren mindst to måneders varsel udfærdiget på papir eller på et andet varigt medium. 2. Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiveren ud fra objektivt begrundede hensyn bringe forbrugerens ret til at udnytte en kreditmulighed i henhold til en tidsubegrænset kreditaftale til ophør. Kreditgiveren underretter forbrugeren om et sådant ophør og begrundelsen herfor på papir eller på et andet varigt medium, om muligt før ophøret og ellers senest umiddelbart herefter, medmindre en sådan underretning er forbudt i henhold til anden fællesskabslovgivning eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Artikel 14 Fortrydelsesret 1. Forbrugeren har en frist på fjorten kalenderdage til at fortryde kreditaftalen uden nogen begrundelse. Den periode, hvori denne fortrydelsesret kan udøves, løber fra: a) den dag, hvor kreditaftalen er indgået, eller b) den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne samt oplysningerne i henhold til artikel 10, hvis dette tidspunkt er senere end det i litra a) i dette afsnit nævnte. 2. Når national lovgivning i tilfælde af tilknyttede kreditaftaler, jf. artikel 3, litra n), på tidspunktet for dette direktivs ikrafttræden fastslår, at midler ikke kan stilles til rådighed for forbrugeren før udløbet af en bestemt frist, kan medlemsstaterne undtagelsesvis fastsætte, at fristen i stk. 1 i nærværende artikel kan forkortes til denne specifikke frist på udtrykkelig anmodning fra forbrugeren. 3. Hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret a) skal vedkommende med henblik på faktisk udøvelse af fortrydelsesretten meddele kreditgiveren dette inden udløbet af den i stk. 1 omhandlede frist efter de anvisninger, vedkommende har modtaget fra kreditgiveren i henhold til artikel 10, stk. 2, litra p), på en måde, som har beviskraft i henhold til national lov. Fristen betragtes som overholdt, hvis meddelelsen, såfremt den er udfærdiget på papir eller på et andet varigt medium, som kreditgiveren råder over og har adgang til, er blevet afsendt inden fristens udløb, og b) betaler vedkommende kreditgiveren kapitalen og de renter, der er påløbet fra den dato, hvor kreditmuligheden blev udnyttet, til den dato, hvor kapitalen betales tilbage, uden unødig forsinkelse og senest tredive kalenderdage efter at have sendt kreditgiveren meddelelsen om udøvelsen af fortrydelsesretten. Renterne beregnes på grundlag af den aftalte debitorrente. Kreditgiveren har ikke ret til nogen anden kompensation fra forbrugeren i tilfælde af udøvelse af fortrydelsesretten, bortset fra kompensation for eventuelle omkostninger, som kreditgiveren har betalt til offentlige myndigheder, og som ikke kan refunderes. 4. Hvis en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen ydes af kreditgiveren eller af tredjemand på grundlag af en overenskomst mellem tredjemanden og kreditgiveren, ophører forbrugeren med at være bundet af aftalen om den accessoriske tjenesteydelse, såfremt forbrugeren udøver sin fortrydelsesret med hensyn til kreditaftalen i medfør af denne artikel. 5. Hvis forbrugeren har fortrydelsesret i henhold til stk. 1, 3 og 4, finder artikel 6 og 7 i direktiv 2002/65/EF og artikel 5 i Rådets direktiv 85/577/EØF af 20. december 1985 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler indgået uden for fast forretningssted [11] ikke anvendelse. 6. Medlemsstaterne kan fastsætte, at stk. 1-4 ikke finder anvendelse på kreditaftaler, som ifølge loven skal indgås ved en notars mellemkomst, forudsat at notaren bekræfter, at forbrugeren er sikret de rettigheder, der er omhandlet i artikel 5 og 10. 7. Denne artikel berører ikke national lovgivning om, at opfyldelsen af en aftale først kan påbegyndes efter et nærmere angivet tidsrum. Artikel 15 Tilknyttede kreditaftaler 1. Hvis en forbruger har udøvet en fortrydelsesret baseret på fællesskabsretten i forbindelse med en aftale om levering af en vare eller tjenesteydelse, er forbrugeren ikke længere bundet af en tilknyttet kreditaftale. 2. Hvis de varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af den tilknyttede kreditaftale, ikke leveres eller kun leveres delvis eller ikke er i overensstemmelse med aftalen om levering deraf, har forbrugeren ret til at tage retsmidler i anvendelse mod kreditgiveren, såfremt forbrugeren ikke fra leverandøren har opnået den fyldestgørelse, som vedkommende har krav på ifølge loven eller aftalen om levering af varer eller tjenesteydelser. Medlemsstaterne bestemmer, i hvilket omfang og på hvilke betingelser disse retsmidler kan iværksættes. 3. Denne artikel berører ikke nationale bestemmelser om, at en kreditgiver hæfter solidarisk for ethvert krav, som forbrugeren måtte have mod leverandøren, såfremt købet af varer eller tjenesteydelser fra leverandøren er blevet finansieret via en kreditaftale. Artikel 16 Førtidig tilbagebetaling 1. Forbrugeren har til enhver tid ret til helt eller delvis at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale. I sådanne tilfælde har forbrugeren ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid. 2. I tilfælde af førtidig tilbagebetaling af en kredit, har kreditgiveren ret til en rimelig og objektivt begrundet kompensation for eventuelle omkostninger, der er direkte forbundet med den førtidige tilbagebetaling af kreditten, hvis den førtidige tilbagebetaling falder i en periode, for hvilken der er aftalt en fast debitorrente. Kompensationen må ikke overstige 1 % af det kreditbeløb, der tilbagebetales før tiden, hvis der er mere end ét år mellem den førtidige betaling og kreditaftalens aftalte ophørstidspunkt. Hvis perioden ikke overstiger ét år, må kompensationen ikke overstige 0,5 % af det kreditbeløb, der tilbagebetales før tiden. 3. Kompensation for førtidig tilbagebetaling kan ikke kræves a) hvis tilbagebetalingen har fundet sted i henhold til en forsikringsaftale, der har til formål at garantere tilbagebetalingen af kreditten b) i forbindelse med kassekreditter, eller c) hvis tilbagebetalingen falder i en periode, for hvilken der er ikke aftalt en fast debitorrente. 4. Medlemsstaterne kan beslutte, at a) kreditgiveren kun kan kræve en sådan kompensation, hvis det beløb, der tilbagebetales førtidigt, overstiger den tærskel, der er fastsat i national ret. Denne tærskel må ikke overstige 10000 EUR inden for enhver periode på tolv måneder b) kreditgiveren undtagelsesvis kan kræve højere kompensation, hvis han kan bevise, at de tab, han har lidt som følge af den førtidige tilbagebetaling, overstiger det i medfør af stk. 2 fastsatte beløb. Hvis den kompensation, som kreditgiveren kræver, overstiger dennes faktiske tab, kan forbrugeren kræve en tilsvarende nedsættelse. I så tilfælde udgør tabet forskellen mellem den oprindeligt aftalte rente og den rente, til hvilken kreditgiveren kan udlåne det førtidigt tilbagebetalte beløb på markedet på tidspunktet for den førtidige tilbagebetaling, under hensyntagen til den førtidige tilbagebetalings indvirkning på de administrative omkostninger. 5. Ingen kompensation må overstige det rentebeløb, som forbrugeren skulle have betalt i perioden mellem den førtidige betaling og kreditaftalens aftalte ophørstidspunkt. Artikel 17 Overdragelse af rettigheder 1. Overdrages kreditgiverens rettigheder i henhold til en kreditaftale eller selve kreditaftalen til tredjemand, har forbrugeren ret til at gøre enhver indsigelse gældende over for erhververen, som han kunne gøre gældende over for den oprindelige kreditgiver, herunder også krav om modregning i det omfang modregning er tilladt i den pågældende medlemsstat. 2. Forbrugeren underrettes om den i stk. 1 omhandlede overdragelse, undtagen når den oprindelige kreditgiver efter overenskomst med erhververen fortsat står for kreditten i forhold til forbrugeren. Artikel 18 Overtræk 1. Hvis det drejer sig om en aftale om at oprette en løbende konto, hvor det eventuelt vil kunne tillades forbrugeren at overtrække kontoen, skal aftalen derudover indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e). Kreditgiveren skal under alle omstændigheder give disse oplysninger regelmæssigt på papir eller et på et andet varigt medium. 2. I tilfælde af et væsentligt overtræk i en periode på over én måned underretter kreditgiveren straks på papir eller på et andet varigt medium forbrugeren om følgende: a) overtrækket b) det involverede beløb c) debitorrenten d) en eventuel bod og eventuelle omkostninger eller morarenter. 3. Denne artikel berører ikke national lovgivning om, at kreditgiveren skal tilbyde en anden type kreditprodukt, når overtrækket er af væsentlig varighed. KAPITEL V ÅRLIGE OMKOSTNINGER I PROCENT Artikel 19 Beregning af de årlige omkostninger i procent 1. De årlige omkostninger i procent, som på årsbasis svarer til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisterende forpligtelser (udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger), der er aftalt mellem kreditgiveren og forbrugeren, beregnes ud fra den matematiske formel i bilag I, del I. 2. Ved beregningen af de årlige omkostninger i procent bestemmes de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, bortset fra andre omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse med misligholdelse af en af de forpligtelser, der er fastsat i kreditaftalen, og de omkostninger ud over købsprisen, som forbrugeren skal betale i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, uanset om transaktionen foretages kontant eller på kredit. Omkostningerne ved forvaltningen af en konto til registrering af både betalingstransaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden, omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, medmindre det ikke er obligatorisk at åbne kontoen, og omkostningerne i forbindelse med kontoen klart er angivet separat i kreditaftalen eller i en eventuel anden aftale, der er indgået med forbrugeren. 3. Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum, og at kreditgiveren og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen. 4. I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og, hvor det er relevant, de omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til udgangsniveauet og finder anvendelse, indtil kreditaftalen udløber. 5. Om nødvendigt kan de supplerende antagelser i bilag I anvendes til beregningen af de årlige omkostninger i procent. Hvis antagelserne i denne artikel og i bilag I, del II, ikke er tilstrækkelige til at beregne de årlige omkostninger i procent på ensartet vis, eller ikke længere svarer til den kommercielle situation på markedet, kan Kommissionen fastlægge de nødvendige supplerende antagelser eller ændre de eksisterende antagelser med henblik på beregningen af de årlige omkostninger i procent. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol, jf. artikel 25, stk. 2. KAPITEL VI KREDITGIVERE OG KREDITFORMIDLERE Artikel 20 Regulering af kreditgiveres virksomhed Medlemsstaterne sikrer, at kreditgiveres virksomhed overvåges af et organ eller en myndighed, som er uafhængig af finansieringsinstitutter eller er underlagt regulering. Dette berører ikke direktiv 2006/48/EF. Artikel 21 Visse forpligtelser for kreditformidlere i forhold til forbrugerne Medlemsstaterne sikrer, at: a) en kreditformidler i reklamer og i dokumentation henvendt til forbrugere gør opmærksom på omfanget af sine beføjelser, navnlig om vedkommende udelukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere eller optræder som selvstændig mægler b) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidleren for hans ydelse, oplyses for forbrugeren og aftales skriftligt mellem forbrugeren og kreditformidleren på papir eller på et andet varigt medium inden indgåelsen af kreditaftalen c) det eventuelle gebyr, forbrugeren skal betale til kreditformidleren for hans ydelse, oplyses for kreditgiveren af kreditformidleren med henblik på beregning af den årlige procentdel af omkostninger. KAPITEL VII GENNEMFØRELSESBESTEMMELSER Artikel 22 Harmonisering og direktivets ufravigelige karakter 1. I det omfang dette direktiv indeholder harmoniserede bestemmelser, kan medlemsstaterne ikke i national ret bibeholde eller indføre bestemmelser, der fraviger dem, der er fastsat i dette direktiv. 2. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne ikke kan give afkald på de rettigheder, der tilkommer dem i medfør af bestemmelser i national ret, der gennemfører dette direktiv eller svarer til dette direktivs bestemmelser. 3. Medlemsstaterne sikrer endvidere, at de bestemmelser, som de vedtager til gennemførelse af dette direktiv, ikke kan omgås ved den måde, aftalerne udformes på, f.eks. ved at lade udnyttelse af kreditmuligheder eller kreditfaciliteter, der falder ind under dette direktivs anvendelsesområde, indgå i kreditaftaler, hvis art eller formål vil gøre det muligt at undgå anvendelsen af dette direktiv. 4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at forbrugerne ikke berøves den beskyttelse, som dette direktiv giver, gennem valget af et tredjelands lov som den lov, der skal anvendes på kreditaftalen, såfremt kreditaftalen har nær tilknytning til en eller flere medlemsstaters område. Artikel 23 Sanktioner Medlemsstaterne fastsætter regler for sanktioner for overtrædelser af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i medfør af dette direktiv, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Artikel 24 Udenretslig bilæggelse af tvister 1. Medlemsstaterne sikrer, at der findes egnede, effektive procedurer for udenretslig bilæggelse af forbrugertvister vedrørende kreditaftaler, hvor det er relevant, ved anvendelse af eksisterende organer. 2. Medlemsstaterne tilskynder sådanne organer til at samarbejde for også at løse grænseoverskridende tvister vedrørende kreditaftaler. Artikel 25 Udvalgsprocedure 1. Kommissionen bistås af et udvalg. 2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8. Artikel 26 Underretning af Kommissionen Såfremt en medlemsstat gør brug af et af de reguleringsmæssige valg, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 2, stk. 6, artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, artikel 10, stk. 1, artikel 10, stk. 2, litra g), artikel 14, stk. 2, og artikel 16, stk. 4, underretter den Kommissionen herom og om eventuelle efterfølgende ændringer. Kommissionen offentliggør disse oplysninger på et netsted eller på en anden let tilgængelig måde. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at formidle disse oplysninger til de nationale kreditgivere og forbrugere. Artikel 27 Gennemførelse 1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør inden den 12. maj 2010 de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser. De anvender disse bestemmelser fra den 12. maj 2010. Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Kommissionen tager hvert femte år, og første gang den 12. maj 2013, tærsklerne i dette direktiv og bilagene hertil og de procentsatser, der anvendes til beregning af den kompensation, der skal betales i tilfælde af førtidig tilbagebetaling, op til revision for at vurdere dem i lyset af den økonomiske udvikling i Fællesskabet og situationen på det berørte marked. Kommissionen overvåger også, hvilken virkning det har på det indre marked og forbrugerne, at der er mulighed for at foretage de reguleringsmæssige valg, der er omhandlet i artikel 2, stk. 5, artikel 2, stk. 6, artikel 4, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra c), artikel 6, stk. 2, artikel 10, stk. 1, artikel 10, stk. 2, litra g), artikel 14, stk. 2, og artikel 16, stk. 4. Resultatet heraf forelægges Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et forslag om ændring af tærsklerne og procentsatserne i overensstemmelse hermed samt af de i ovennævnte artikler omhandlede reguleringsmæssige valg. Artikel 28 Omregning til national valuta af beløb udtrykt i euro 1. Ved anvendelsen af dette direktiv lægger de medlemsstater, der omregner beløbene udtrykt i euro til national valuta, ved omregningen den kurs til grund, som gælder på datoen for dette direktivs vedtagelse. 2. Medlemsstaterne kan afrunde de beløb, der fremkommer ved omregningen, forudsat at en sådan afrunding ikke overstiger 10 EUR. KAPITEL VIII OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER Artikel 29 Ophævelse Direktiv 87/102/EØF ophæves med virkning fra den 12. maj 2010. Artikel 30 Overgangsforanstaltninger 1. Dette direktiv finder ikke anvendelse på kreditaftaler, der eksisterer på datoen for de nationale gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden. 2. Medlemsstaterne sikrer dog, at artikel 11, 12 og 13 samt artikel 17 og artikel 18, stk. 1, andet punktum, og artikel 18, stk. 2, også finder anvendelse på tidsubegrænsede kreditaftaler, der eksisterer på datoen for de nationale gennemførelsesbestemmelsers ikrafttræden. Artikel 31 Ikrafttræden Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Artikel 32 Adressater Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Strasbourg, den 23. april 2008. På Europa-Parlamentets vegne H.-G. Pöttering Formand På Rådets vegne J. Lenarčič Formand [1] EUT C 234 af 30.9.2003, s. 1. [2] Europa-Parlamentets udtalelse af 20.4.2004 (EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 233), Rådets fælles holdning af 20.9.2007 (EUT C 270 E af 13.11.2007, s. 1) og Europa-Parlamentets holdning af 16.1.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 7.4.2008. [3] EFT L 42 af 12.2.1987, s. 48. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/7/EF (EFT L 101 af 1.4.1998, s. 17). [4] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22. [5] EUT L 177 af 30.6.2006, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/24/EF (EUT L 81 af 20.3.2008, s. 38). [6] EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16. Senest ændret ved direktiv 2007/64/EF (EUT L 319 af 5.12.2007, s. 1). [7] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11). [8] EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1. [9] EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2008/10/EF (EUT L 76 af 19.3.2008, s. 33). [10] EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31. Ændret ved forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1). [11] EFT L 372 af 31.12.1985, s. 31. -------------------------------------------------- BILAG I I. Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbagebetalinger og omkostninger på den anden side Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn mellem den samlede nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og betalinger af omkostninger: -t = -S hvor: X | er ÅOP | m | er nummeret på sidste udnyttelse af kreditmuligheden | k | er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m | Ck | er størrelsen af udnyttet kreditmulighed k | tk | er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0 | m' | er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger | l | er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger | Dl | er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger | sl | er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger. | Bemærkninger: a) De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales ikke nødvendigvis med lige store tidsintervaller. b) Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden. c) Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af et år. Et år antages at have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er tale om et skudår. d) Beregningernes resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den bestemmende decimal med én. e) Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil være positive eller negative, dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioder 1 til k, udtrykt i år, dvs.: S= -t hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne, vil værdien være nul. II. Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent a) Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed med det samme. b) Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning og debitorrente anvendt på den mulighed for at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under den pågældende type kreditaftale. c) Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men også blandt de forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning med hensyn til beløb og tidsrum, anses kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i aftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse begrænsninger for udnyttelse af kreditmuligheden. d) Hvis der ikke er en fast tidsplan for tilbagebetalingen, antages det i) at kreditten er stillet til rådighed for en periode på et år, og ii) at kreditten tilbagebetales i tolv lige store månedlige rater. e) Hvis der er en fast tidsplan for tilbagebetaling, men størrelsen af tilbagebetalingen er fleksibel, skal størrelsen af hver tilbagebetaling anses for at være den laveste, som er fastsat i aftalen. f) Når kreditaftalen indeholder mere end en tilbagebetalingsdato, anses kreditten for stillet til rådighed og tilbagebetalingerne for foretaget på den tidligste af de i aftalen fastsatte datoer, medmindre andet er angivet. g) Er der endnu ikke aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 1500 EUR. h) Hvis der er tale om en kassekredit, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid. Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er tre måneder. i) Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige rentesatser og omkostninger, anses rentesatsen og omkostningerne for at være den højeste sats i hele kreditaftalens løbetid. j) I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved hvis udløb der fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til en aftalt indikator, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien af den aftalte indikator på det pågældende tidspunkt. -------------------------------------------------- BILAG II STANDARDISEREDE EUROPÆISKE FORBRUGERKREDITOPLYSNINGER 1. Navn og kontaktoplysninger for kreditgiver/kreditformidler Kreditgiver | [Navn] | Adresse Tlf.nr. [*] E-mail [*] Fax nr. [*] Websted [*] | [Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren] | Hvis relevant | | Kreditformidler | [Navn] | Adresse Tlf.nr. [*] E-mail [*] Fax nr. [*] Websted [*] | [Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren] | Når "hvis relevant" er angivet, skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditproduktet, eller slette de pågældende oplysninger eller hele rækken, hvis oplysningerne ikke er relevante for den kredittype, der overvejes. Teksten i skarp parentes er en forklaring til kreditgiver og skal erstattes af de pågældende oplysninger. 2. Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved kreditproduktet Kredittype | | Det samlede kreditbeløb Der menes loftet for eller summen af alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale. | | Betingelserne for at udnytte kreditmuligheden Der menes, hvordan og hvornår De vil få pengene. | | Kreditaftalens løbetid | | Afdrag og, hvis det er relevant, i hvilken rækkefølge afdragene vil blive fordelt | De skal betale følgende: [Størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren] Renter og/eller omkostninger betales på følgende måde: | Det samlede beløb, De skal betale Der menes den lånte kapital plus renter og eventuelle omkostninger i forbindelse med Deres kredit. | [Sum af det samlede kreditbeløb og de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten] | Hvis relevant Kreditten ydes i form af henstand med betalingen for varer eller tjenesteydelser eller er knyttet til levering af specifikke varer eller tjenesteydelser Navn på vare/tjenesteydelse Kontantpris | | Hvis relevant | | Den sikkerhedsstillelse, som kræves | [Type sikkerhedsstillelse] | Dette er en beskrivelse af den sikkerhed, De skal stille i forbindelse med kreditaftalen. | | Hvis relevant Tilbagebetaling fører ikke til en omgående amortisation af kapitalen. | | 3. Kreditomkostninger Debitorrenten eller, hvis det er relevant, de forskellige debitorrenter, der gælder for kreditaftalen | [ % fast, ellervariabel (med det indeks eller den referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente)perioder] | De årlige omkostninger i procent (ÅOP) Dette er de samlede omkostninger udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud. | [ % Her anføres et repræsentativt eksempel, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af satsen] | Er man for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser forpligtet til at | | tegne en forsikring vedrørende kreditten, eller | Ja/nej [hvis ja, angiv hvilken forsikring] | indgå aftale om en anden accessorisk tjenesteydelse. | Ja/nej [hvis ja, angiv hvilken accessorisk tjenesteydelse] | Hvis kreditgiver ikke kender omkostningerne i forbindelse med disse tjenesteydelser, indgår de ikke i ÅOP. | | Tilknyttede omkostninger | | Hvis relevant Forvaltning af en eller flere konti til registrering af både betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden er påkrævet | | Hvis relevant Omkostninger ved anvendelse af et specifikt betalingsmiddel (f.eks. et kreditkort) | | Hvis relevant Eventuelle andre omkostninger i forbindelse med kreditaftalen | | Hvis relevant Betingelserne for ændring af ovennævnte omkostninger i forbindelse med kreditaftalen | | Hvis relevant Betingelse om betaling af notarialgebyr | | Morarenter | | Manglende betalinger kan have alvorlige følger for Dem (f.eks. tvangsauktion) og gøre det vanskeligere at opnå kredit. | De vil blive pålagt [… (gældende rentesats og måden, denne sats tilpasses på, og, hvis relevant, misligholdelsesomkostninger)] for manglende betalinger | 4. Andre vigtige retlige aspekter Fortrydelsesret | Ja/nej | De har ret til at fortryde kreditaftalen inden for en periode på 14 kalenderdage. | | Førtidig tilbagebetaling De har ret til helt eller delvis at tilbagebetale kreditbeløbet før tiden. | | Hvis relevant | | Kreditgiver har ret til kompensation i tilfælde af førtidig tilbagebetaling | [Fastsættelse af kompensation (beregningsmetode) i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne for artikel 16 i direktiv 2008/48/EF] | Søgning i en database Kreditgiver skal straks og gratis underrette Dem om resultatet af en søgning i en database, hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af en sådan søgning. Dette gælder ikke, hvis en sådan underretning er forbudt i henhold til fællesskabsretten eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. | | Ret til et udkast til kreditaftale De har ret til efter anmodning gratis at modtage en kopi af udkastet til kreditaftale. Denne bestemmelse finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med Dem. | | Hvis relevant | | Hvor længe oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er bindende for kreditgiveren | Disse oplysninger er gyldige fra ... til ... | Hvis relevant 5. Supplerende oplysninger i tilfælde af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser a)om kreditgiver | | Hvis relevant | | Kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor De bor | [Navn] | Adresse | [Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren] | Tlf. nr. [**] E-mail [**] Fax nr. [**] Websted [**] | | Hvis relevant | | Registrering | [Det handelsregister, hvori kreditgiver er opført, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationssymbol i dette register] | Hvis relevant Tilsynsmyndigheden | | b)om kreditaftalen | | Hvis relevant | | Udøvelse af fortrydelsesretten | [Praktiske anvisninger om udøvelse af fortrydelsesretten, bl.a. den periode, hvor denne ret kan udøves; til hvilken adresse en meddelelse vedrørende udøvelse af fortrydelsesretten skal sendes, og konsekvenserne af ikke at udøve denne ret] | Hvis relevant De retsregler, kreditgiver har valgt at lægge til grund for etableringen af forbindelserne med Dem forud for kreditaftalens indgåelse | | Hvis relevant | | Vilkår i aftalen om, hvilken lovgivning der skal anvendes på kreditaftalen og/eller om, hvilken domstol der er kompetent | [De relevante vilkår gengives her] | Hvis relevant | | Sprogordning | Oplysninger og aftalevilkår gives på [det specifikke sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [det/de specifikke sprog] i kreditaftalens løbetid | c)om klageadgang | | Hvorvidt der findes, og hvordan man får klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister | [En eventuel klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for den forbruger, der er part i fjernsalgskontrakten, og, hvis dette er tilfældet, hvorledes forbrugeren kan gøre brug heraf] | [*] Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver. [**] Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver. -------------------------------------------------- BILAG III EUROPÆISKE FORBRUGERKREDITOPLYSNINGER MED HENBLIK PÅ 1) kassekredit 2) forbrugerkredit tilbudt af visse kreditorganisationer (artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF) 3) gældsomlægning 1. Kreditgivers/kreditformidlers navn og kontaktoplysninger Kreditgiver | [Navn] | Adresse Tlf. nr. [*] E-mail [*] Fax nr. [*] Websted [*] | [Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren] | Hvis relevant | | Kreditformidler | [Navn] | Adresse Tlf. nr. [*] E-mail [*] Fax nr. [*] Websted [*] | [Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren] | Når "hvis relevant" er angivet, skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditproduktet, eller slette de pågældende oplysninger eller hele rækken, hvis oplysningerne ikke er relevante for den kredittype, der overvejes. Teksten i skarp parentes er en forklaring til kreditgiver og skal erstattes af de pågældende oplysninger. 2. Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved kreditproduktet Kredittypen | | Det samlede kreditbeløb Der menes loftet for eller summen af alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale. | | Kreditaftalens løbetid | | Hvis relevant De kan til enhver tid blive anmodet om at betale hele kreditbeløbet tilbage på anfordring | | 3. Kreditomkostninger Debitorrenten eller, hvis det er relevant, de forskellige debitorrenter, der gælder for kreditaftalen | [ % fast, ellervariabel (med det indeks eller den referencesats, der skal anvendes på den oprindelige debitorrente)] | Hvis relevant | | De årlige omkostninger i procent (ÅOP) [**] Dette er de samlede omkostninger i forbindelse med kreditten udtrykt i procent pr. år af det samlede kreditbeløb. ÅOP anføres for at hjælpe Dem med at sammenligne forskellige tilbud. | [ % Her anføres et repræsentativt eksempel, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af satsen] | Hvis relevant | | Omkostninger Hvis relevant Betingelserne for ændring af disse omkostninger | [Omkostninger, der påløber fra kreditaftalens indgåelse] | Morarenter | De vil blive pålagt [..... (gældende rentesats og måden, denne sats tilpasses på, og, hvis det er relevant, misligholdelsesomkostninger)] for manglende betalinger | 4. Andre vigtige retlige aspekter Opsigelse af kreditaftalen | [Betingelserne og proceduren for opsigelse af kreditaftalen] | Søgning i en database Kreditgiveren skal straks og gratis underrette Dem om resultatet af en søgning i en database, hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af en sådan søgning. Dette gælder ikke, hvis en sådan underretning er forbudt i henhold til fællesskabsretten eller strider mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. | | Hvis relevant | | Hvor længe oplysningerne forud for aftaleindgåelsen er bindende for kreditgiveren | Disse oplysninger er gyldige fra ... til ... | Hvis relevant 5. Supplerende oplysninger, som skal gives, hvis oplysningerne forud for aftaleindgåelse leveres af visse kreditorganisationer (artikel 2, stk. 5, i direktiv 2008/48/EF) eller tilbydes i forbindelse med en forbrugerkredit med henblik på gældsomlægning Afdrag og, hvis det er relevant, i hvilken rækkefølge afdragene vil blive fordelt | De skal betale følgende: [Et repræsentativt eksempel på en afdragsoversigt med angivelse af beløb, antal og hyppighed af de betalinger, forbrugeren skal foretage] | Det samlede beløb, De skal betale | | Førtidig tilbagebetaling De har ret til helt eller delvis at tilbagebetale kreditbeløbet før tiden. Hvis relevant | | Kreditgiver har ret til kompensation i tilfælde af førtidig tilbagebetaling | [Fastsættelse af kompensation (beregningsmetode) i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne for artikel 16 i direktiv 2008/48/EF] | Hvis relevant 6. Supplerende oplysninger, som skal gives i tilfælde af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser a)om kreditgiver | | Hvis relevant | | Kreditgivers repræsentant i den medlemsstat, hvor De bor | [Navn] | Adresse Tlf. nr. [***] E-mail [***] Fax nr. [***] Websted [***] | [Fysisk adresse, der skal anvendes af forbrugeren] | Hvis relevant | | Registrering | [Det handelsregister, hvori kreditgiver er opført, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationssymbol i dette register] | Hvis relevant Tilsynsmyndighed | | b)om kreditaftalen | | Fortrydelsesret | Ja/nej | De har ret til at fortryde kreditaftalen inden for en periode på 14 kalenderdage. Hvis relevant Udøvelse af fortrydelsesretten | [Praktiske anvisninger om udøvelse af fortrydelsesretten, bl.a. til hvilken adresse en meddelelse vedrørende udøvelse af fortrydelsesretten skal sendes, og konsekvenserne af ikke at udøve denne ret] | Hvis relevant De retsregler, kreditgiver har valgt at lægge til grund for etableringen af forbindelserne med Dem forud for kreditaftalens indgåelse | | Hvis relevant | | Vilkår om, hvilken lovgivning, der skal anvendes på aftalen og/eller om, hvilken domstol der er kompetent | [De relevante vilkår gengives her] | Hvis relevant | | Sprogordning | Oplysninger og aftalevilkår gives på [det specifikke sprog]. Hvis De er indforstået hermed, vil vi kommunikere på [det/de specifikke sprog] i kreditaftalens løbetid | c)om klageadgang | | Hvorvidt der findes, og hvordan man får klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister | [En eventuel klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for den forbruger, der er part i fjernsalgskontrakten, og, hvis dette er tilfældet, hvorledes forbrugeren kan gøre brug heraf] | [*] Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver. [**] Finder ikke anvendelse for Europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kassekredit i de medlemsstater, der i henhold til artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/48/EF beslutter, at ÅOP ikke skal oplyses for kassekredit. [***] Disse oplysninger er valgfri for kreditgiver. --------------------------------------------------
Bilag 4
Bilag 4 Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (meddelt under nummer K(2003) 1422) (EØS-relevant tekst) (2003/361/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER, som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 211, andet led, og som tager følgende i betragtning: (1) I en beretning, som Kommissionen i 1992 forelagde Rådet, efter at Rådet (industri) på sit møde den 28. maj 1990 havde anmodet herom, havde Kommissionen foreslået at begrænse antallet af definitioner af små og mellemstore virksomheder, der anvendes på fællesskabsplan. Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(1) var baseret på en forestilling om, at det kan skabe inkonsekvenser, at der findes forskellige definitioner på fællesskabsplan og på nationalt plan. Man fandt, at i et indre marked uden interne grænser bør behandlingen af virksomhederne være baseret på et sæt fælles regler. Det er så meget mere nødvendigt at fortsætte denne strategi, som der er en omfattende vekselvirkning mellem de nationale foranstaltninger og fællesskabsforanstaltningerne til støtte for mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er), f.eks. med hensyn til strukturfondene og inden for forskning, idet man også bør undgå, at Fællesskabet målretter sine foranstaltninger mod en bestemt kategori af SMV'er, og medlemsstaterne målretter deres mod en anden. Desuden fandt man, at hvis Kommissionen, medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) anvender samme definition, vil det styrke konsekvensen og effektiviteten i forbindelse med politikker, der har SMV'er som målgruppe, og dermed begrænse risikoen for konkurrenceforvridning. (2) Henstilling 96/280/EF har fundet bred anvendelse i medlemsstaterne, og definitionen i bilaget dertil er bl.a. blevet overtaget i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder(2). Ud over den nødvendige tilpasning til den økonomiske udvikling, som der gives mulighed for i artikel 2 i bilaget til den nævnte henstilling, bør der tages hensyn til en række fortolkningsvanskeligheder, som har vist sig i forbindelse med anvendelsen af den, samt til de bemærkninger, som virksomhederne har fremsat. Under hensyn til det antal ændringer, der skal foretages i henstilling 96/280/EF, bør henstillingen, også af klarhedshensyn, erstattes af en ny henstilling. (3) Det bør præciseres, at begrebet virksomhed i henhold til traktatens artikel 48, 81 og 82 som fortolket af De Europæiske Fællesskabers Domstol omfatter ethvert foretagende, uanset dets retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet, herunder især foretagender, der i form af enkeltmandsvirksomheder eller familievirksomheder udøver en håndværksmæssig aktivitet eller andre aktiviteter, samt personselskaber eller foreninger, som regelmæssigt udøver en økonomisk aktivitet. (4) Kriteriet om antallet af beskæftigede personer (herefter "kriteriet om antallet af beskæftigede") er uden tvivl fortsat et af de vigtigste, og det må betragtes som hovedkriteriet, men det er nødvendigt at indføre et supplerende finansielt kriterium for at tage højde for en virksomheds reelle betydning, dens resultater og dens stilling i forhold til konkurrenterne. Det er imidlertid ikke ønskeligt at indføre omsætningen som det eneste finansielle kriterium, navnlig fordi virksomheder inden for handels- og distributionssektoren ifølge deres natur har en større omsætning end fremstillings-sektoren. Omsætningskriteriet bør således kombineres med den samlede balance, som afspejler en virksomheds generelle økonomiske formåen, idet der dog skal være mulighed for, at et af disse to kriterier kan overskrides. (5) Tærsklerne for omsætningen vedrører virksomheder med meget forskellige økonomiske aktiviteter. For ikke i urimelig grad at begrænse fordelene ved at anvende definitionen bør der foretages en ajourføring, hvor der tages hensyn til både pris- og produktivitetsudviklingen. (6) Med hensyn til tærsklerne for den samlede balance er der, medmindre der foreligger nye forhold, god grund til at holde fast ved den fremgangsmåde, i henhold til hvilken der på tærsklerne for omsætningen anvendes en koefficient, der beregnes på grundlag af det eksisterende statistiske forhold mellem disse to variabler. Den statistiske udvikling medfører en øget stigning i tærsklen for omsætningen. Denne udvikling har været forskellig alt efter virksomhedernes størrelseskategori, og koefficienten bør derfor tilpasses, således at man i videst mulige omfang afspejler den økonomiske udvikling og ikke stiller mikrovirksomhederne og de små virksomheder ugunstigt i forhold til de mellemstore virksomheder. For mikrovirksomheder og små virksomheder er koefficienten meget tæt på 1. Af hensyn til forenklingen bør der derfor for disse kategorier vælges samme værdi for tærsklen for omsætningen og tærsklen for den samlede balance. (7) Ligesom i henstilling 96/280/EF repræsenterer finans- og beskæftigelsestærsklerne maksimalsatser, og medlemsstaterne, EIB og EIF kan fastsætte lavere tærskler end fællesskabstærsklerne, hvis de ønsker at rette deres foranstaltninger mod en speciel kategori SMV'er. Af hensyn til den administrative forenkling kunne de også nøjes med at anvende et enkelt kriterium, nemlig kriteriet om antallet af beskæftigede, ved gennemførelsen af nogle af deres politikker, undtagen på områder, der er omfattet af de forskellige konkurrenceretlige bestemmelser, hvor også de finansielle kriterier skal overholdes. (8) Efter at Det Europæiske Råd i Santa Maria da Feira i juni 2000 godkendte det europæiske charter for små virksomheder, bør der desuden opstilles en bedre definition af mikrovirksomheder, som udgør en kategori af små virksomheder, der har særlig betydning for fremme af iværksætterånd og jobskabelse. (9) For bedre at forstå de økonomiske realiteter for SMV'er og for fra denne kategori at få udskilt de grupper af virksomheder, hvis økonomiske magt overstiger en SMV's økonomiske magt, bør man sondre mellem, om de er uafhængige, om de har kapitalinteresser, som ikke medfører en bestemmende indflydelse (partnervirksomheder), eller om de er tilknyttet andre virksomheder. Den kapitalbesiddelsestærskel på 25 %, der er angivet i henstilling 96/280/EF, og under hvilken en virksomhed anses for uafhængig, fastholdes. (10) For at fremme oprettelsen af virksomheder, egenkapitalfinansieringen af SMV'erne og udviklingen af land- og nærområder kan virksomheder betragtes som uafhængige, selv om visse kategorier af investorer, der spiller en positiv rolle for finansieringen og oprettelsen, besidder andele på 25 % eller derover. Betingelserne for investorer bør imidlertid præciseres. Fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer, de såkaldte "business angels", er udtrykkelig nævnt, fordi deres evne til at give nye iværksættere relevant rådgivning er et værdifuldt bidrag i sammenligning med de øvrige venturekapitalinvestorer. Deres investering i form af egenkapital udgør også et supplement til venturekapitalselskabers aktiviteter, idet de stiller mindre beløb til rådighed i de tidlige faser af virksomhedens eksistens. (11) For at gøre det lettere for medlemsstaterne og virksomhederne bør man for så vidt angår definitionen af tilknyttede virksomheder overtage de forudsætninger, der er fastsat i artikel 1 i Rådets direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber(3), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/65/EF(4), såfremt de er i overensstemmelse med formålet med denne henstilling. For at styrke foranstaltningerne til fremme af egenkapitalinvesteringer i SMV'er er der indført en formodning om, at der, medmindre andet dokumenteres, ikke er nogen dominerende indflydelse på virksomheden, jf. kriterierne i artikel 5, stk. 3, i Rådets direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer(5), senest ændret ved direktiv 2001/65/EF. (12) For at sikre, at det netop er de virksomheder, som virkelig har behov herfor, der kommer til at nyde godt af de fordele, som de forskellige bestemmelser og foranstaltninger, der indføres for SMV'er, giver, bør der i visse tilfælde også tages hensyn til de forbindelser, der eksisterer mellem virksomhederne via fysiske personer. For at begrænse behandlingen af disse tilfælde til det absolut nødvendige bør der kun tages hensyn til disse forbindelser, hvis der er tale om selskaber, der udøver aktiviteter på samme relevante marked eller på tilstødende markeder, om nødvendigt under anvendelse af Kommissionens definition af det relevante marked, som fremgår af Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret(6). (13) For at undgå tilfældige sondringer mellem de forskellige offentlige foretagender i en medlemsstat og af hensyn til retssikkerheden er det nødvendigt at bekræfte, at en virksomhed, hvor 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne kontrolleres af et offentligt organ, ikke er en SMV. (14) For at lette virksomhedernes administrative byrde og for at sikre en enklere og hurtigere administrativ behandling af sager, hvor det kræves, at en virksomhed har status som SMV, er det ønskeligt at have mulighed for at anvende tro og love-erklæringer fra virksomhederne til attestering af visse af den pågældende virksomheds kendetegn. (15) Ved definitionen af SMV'er bør sammensætningen af de beskæftigede præciseres. For at fremme udviklingen af erhvervsuddannelser og vekseluddannelser bør man ved beregningen af antal beskæftigede ikke medregne lærlinge og elever, som har en erhvervsuddannelseskontrakt. Heller ikke barselsorlov eller forældreorlov bør medregnes. (16) De forskellige typer virksomheder, som defineres efter deres forbindelse med andre virksomheder, svarer til objektivt forskellige integrationsgrader. Det er derfor hensigtsmæssigt at anvende differentierede fremgangsmåder på hver enkelt af disse typer virksomheder ved beregningen af de tal, der repræsenterer deres aktivitet og økonomiske magt, HENSTILLER: Artikel 1 1. Denne henstilling vedrører den definition af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der anvendes i forbindelse med Fællesskabets politikker inden for Fællesskabet og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. 2. Medlemsstaterne, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Investeringsfond (EIF) opfordres til: a) at anvende afsnit I i bilaget på alle de af deres programmer, der har mellemstore virksomheder, små virksomheder eller mikrovirksomheder som målgruppe b) at træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at anvende de i artikel 7 i bilaget anførte størrelsesklasser, navnlig når der er tale om evaluering af anvendelsen af finansielle fællesskabsinstrumenter. Artikel 2 De i artikel 2 i bilaget anførte tærskler er maksimalsatser. Medlemsstaterne, EIB og EIF kan i særlige tilfælde vælge at fastsætte lavere tærskler. Ved gennemførelsen af visse af deres politikker kan de også vælge udelukkende at anvende kriteriet om antallet af beskæftigede, undtagen på de områder, der er omfattet af de forskellige regler om statsstøtte. Artikel 3 Denne henstilling erstatter fra den 1. januar 2005 henstilling 96/280/EF. Artikel 4 Denne henstilling er rettet til medlemsstaterne, EIB og EIF. Disse anmodes om senest den 31. december 2004 at oplyse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de har truffet for at efterkomme denne henstilling, og senest den 30. september 2005 at oplyse den om de første resultater af henstillingens anvendelse. Udfærdiget i Bruxelles, den 6. maj 2003. På Kommissionens vegne Erkki Liikanen Medlem af Kommissionen (1) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4. (2) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33. (3) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1. (4) EFT L 283 af 27.10.2001, s. 28. (5) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11. (6) EFT C 372 af 9.12.1997, s. 5. BILAG AFSNIT I DEFINITION AF MIKROVIRKSOMHEDER, SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER VEDTAGET AF KOMMISSIONEN Artikel 1 Virksomhed Som virksomhed betragtes enhver enhed, uanset dens retlige form, der udøver en økonomisk aktivitet. Som virksomheder betragtes således navnlig enheder, der i form af enkeltmandsvirksomheder eller familievirksomheder udøver en håndværksmæssig aktivitet eller andre aktiviteter, samt personselskaber eller foreninger, der regelmæssigt udøver en økonomisk aktivitet. Artikel 2 Antal beskæftigede og finansielle tærskler til afgrænsning af virksomhedskategorierne 1. Kategorien mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder (SMV'er) omfatter virksomheder, som beskæftiger under 250 personer, og som har en årlig omsætning på ikke over 50 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 43 mio. EUR. 2. I kategorien SMV'er forstås ved små virksomheder, virksomheder som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 10 mio. EUR. 3. I kategorien SMV'er forstås ved mikrovirksomheder virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig balance på ikke over 2 mio. EUR. Artikel 3 Typer af virksomheder, som tages i betragtning ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser 1. Ved "uafhængig virksomhed" forstås enhver virksomhed, der ikke betegnes som partnervirksomhed, jf. stk. 2, eller som tilknyttet virksomhed, jf. stk. 3. 2. Ved "partnervirksomhed" forstås alle virksomheder, der ikke betegnes som tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, og mellem hvilke der består følgende forbindelse: En virksomhed (den overordnede virksomhed) besidder alene eller i fællesskab med en eller flere tilknyttede virksomheder, jf. stk. 3, 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne i en anden virksomhed (den underordnede virksomhed). En virksomhed kan dog stadig betegnes som uafhængig, dvs. uden partnervirksomheder, selv om 25 %-tærsklen er nået eller overskrides, hvis der er tale om følgende investorkategorier, forudsat at disse hverken enkeltvis eller i fællesskab er tilknyttet den pågældende virksomhed som defineret i stk. 3: a) offentlige investeringsselskaber, venturekapitalselskaber, fysiske personer eller grupper af fysiske personer, der regelmæssigt udøver virksomhed som venturekapitalinvestorer ("business angels"), der investerer egne midler i ikke-børsnoterede virksomheder, forudsat at de samlede investeringer fra disse "business angels" i en enkelt virksomhed ikke overstiger 1250000 EUR b) universiteter eller nonprofit-forskningscentre c) institutionelle investorer, herunder regionaludviklingsfonde d) selvstyrende lokale myndigheder med et årligt budget på mindre end 10 mio. EUR og mindre end 5000 indbyggere. 3. Ved "tilknyttede virksomheder" forstås virksomheder, mellem hvilke der består en af følgende former for forbindelse: a) En virksomhed besidder flertallet af de stemmerettigheder, der er tillagt aktionærerne eller deltagerne i en anden virksomhed. b) En virksomhed har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af medlemmerne af administrations-, ledelses- eller tilsynsorganet i en anden virksomhed. c) En virksomhed har ret til at udøve en bestemmende indflydelse over en anden virksomhed i medfør af en med denne indgået aftale eller i medfør af en bestemmelse i dennes vedtægter. d) En virksomhed, som er selskabsdeltager i en anden virksomhed, råder i medfør af en aftale med andre selskabsdeltagere i denne anden virksomhed over flertallet af selskabsdeltagernes stemmerettigheder. Der består en formodning om, at der ikke foreligger bestemmende indflydelse, hvis de i stk. 2, andet afsnit, nævnte investorer hverken direkte eller indirekte blander sig i forvaltningen af den pågældende virksomhed, når der ses bort fra de rettigheder, som de har i deres egenskab af selskabsdeltagere. Virksomheder, mellem hvilke der, via en eller flere andre virksomheder eller med de i stk. 2 nævnte investorer, består en eller flere forbindelser som nævnt i første afsnit, betragtes også som tilknyttede virksomheder. Virksomheder, mellem hvilke der via en fysisk person eller en gruppe af fysiske personer, som handler i fællesskab, består en eller flere af disse forbindelser, betragtes også som tilknyttede virksomheder, hvis disse virksomheder udøver deres aktiviteter eller en del af deres aktiviteter på samme marked eller på tilgrænsende markeder. Som tilgrænsende marked betragtes markedet for et produkt eller en tjenesteydelse i et tidligere eller senere markedsled. 4. Bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2, andet afsnit, betragtes en virksomhed ikke som en SMV, hvis 25 % eller derover af dens kapital eller dens stemmerettigheder kontrolleres direkte eller indirekte af et eller flere offentlige organer enkeltvis eller i fællesskab. 5. Virksomhederne kan afgive en erklæring om deres status som uafhængig virksomhed, partnervirksomhed eller tilknyttet virksomhed samt om dataene vedrørende de i artikel 2 nævnte tærskler. Selv om kapitalen er spredt på en sådan måde, at det ikke er muligt præcist at afgøre, hvem der ejer den, kan en sådan erklæring afgives, ved at virksomheden i god tro erklærer, at den med rimelighed kan antage, at en enkelt virksomhed eller flere indbyrdes tilknyttede virksomheder i fællesskab eller fysiske personer eller en gruppe af fysiske personer ikke ejer 25 % eller derover af den. Sådanne erklæringer bevirker ingen indskrænkning af den kontrol, som er fastlagt i nationale eller fællesskabsretlige regler. Artikel 4 Data, der skal anvendes ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser og referenceperiode 1. De data, der anvendes ved beregningen af antal beskæftigede og beløbsstørrelser, er dataene fra det seneste afsluttede regnskabsår, og de beregnes på årsbasis. De anvendes fra datoen for regnskabsafslutningen. Det pågældende omsætningsbeløb beregnes eksklusive moms og andre indirekte skatter og afgifter. 2. Hvis en virksomhed på datoen for regnskabsafslutningen konstaterer en under- eller overskridelse på årsbasis af tærsklerne for antal beskæftigede eller de finansielle tærskler, som anført i artikel 2, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som mellemstor virksomhed, lille virksomhed eller mikrovirksomhed, hvis under- eller overskridelsen finder sted i to på hinanden følgende regnskabsår. 3. Hvis der er tale om nyetablerede virksomheder, hvis regnskaber endnu ikke er afsluttet, beregnes de pågældende data på grundlag af et skøn foretaget i god tro i løbet af regnskabsåret. Artikel 5 Antal beskæftigede Antal beskæftigede er lig med antallet af årsarbejdsenheder (ÅAE), dvs. det antal personer, der på fuldtid har arbejdet i den pågældende virksomhed eller for denne virksomheds regning i løbet af hele det pågældende år. Arbejde præsteret af personer, der ikke har arbejdet hele året, eller som har arbejdet på deltid, uanset dennes varighed, eller sæsonarbejdende indgår som brøkdele af ÅAE. Til beskæftigede medregnes: a) lønmodtagere b) personer, der arbejder for virksomheden, har et underordnelsesforhold til denne og sidestilles med lønmodtagere i national ret c) aktive virksomhedsejere d) partnere, der regelmæssigt arbejder i virksomheden og nyder godt af økonomiske fordele fra virksomhedens side. Lærlinge og elever under erhvervsuddannelse, som har indgået en lærlingekontrakt eller en erhvervsuddannelseskontrakt, medregnes ikke i antal beskæftigede. Barselsorlov og forældreorlov medregnes ikke. Artikel 6 Fastlæggelse af oplysninger om virksomheden 1. Er der tale om en uafhængig virksomhed, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, udelukkende på grundlag af denne virksomheds regnskaber. 2. Er der tale om en virksomhed, der har partnervirksomheder eller tilknyttede virksomheder, fastsættes dataene, herunder antal beskæftigede, på grundlag af virksomhedens regnskaber og andre data eller - såfremt sådanne foreligger - virksomhedens konsoliderede regnskab eller de konsoliderede regnskaber, hvori virksomheden indgår ved konsolidering. De i første afsnit nævnte data forenes med dataene for den pågældende virksomheds eventuelle partnervirksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet denne. Foreningen sker proportionelt med den procentvise andel af kapitalen eller stemmerettighederne (den højeste af disse to procentsatser). Er der tale om gensidig deltagelse, anvendes den højeste af disse procentsatser. Til de i første og andet afsnit nævnte data lægges 100 % af dataene for eventuelle virksomheder, der er direkte eller indirekte tilknyttet den pågældende virksomhed, og som ikke allerede indgår i regnskaberne ved konsolidering. 3. Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i påkommende tilfælde i konsolideret form, hvortil lægges 100 % af dataene for virksomheder, der er tilknyttet disse partnervirksomheder, undtagen hvis deres data allerede indgår ved konsolidering. Ved anvendelsen af stk. 2 er dataene for virksomheder, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, de data, der fremgår af deres regnskaber og andre data, i påkommende tilfælde i konsolideret form. Til disse føjes proportionelt dataene for eventuelle partnervirksomheder til disse tilknyttede virksomheder, der er umiddelbart over- eller underordnet disse, hvis de ikke allerede indgår i det konsoliderede regnskab i et forhold, der mindst svarer til den procentsats, der er fastsat i henhold til stk. 2, andet afsnit. 4. Hvis en given virksomheds antal beskæftigede ikke fremgår af det konsoliderede regnskab, beregnes antallet ved proportionel forening af dataene for de virksomheder, som denne virksomhed er partnervirksomhed med, og med tillæg af dataene vedrørende de virksomheder, som den er tilknyttet. AFSNIT II DIVERSE BESTEMMELSER Artikel 7 Statistikker Kommissionen træffer de fornødne foranstaltninger til at offentliggøre de statistikker, den udarbejder, i overensstemmelse med følgende virksomhedsklasser: a) 0 til 1 person b) 2 til 9 personer c) 10 til 49 personer d) 50 til 249 personer. Artikel 8 Referencer 1. I alle fællesskabsforskrifter og fællesskabsprogrammer, som måtte blive ændret eller vedtaget, og hvori begreberne "SMV", "mikrovirksomhed", "lille virksomhed" eller "mellemstor virksomhed" eller lignende betegnelser måtte blive anvendt, bør der henvises til definitionen i denne henstilling. 2. Igangværende fællesskabsprogrammer, som anvender den definition af SMV'er, som er angivet i henstilling 96/280/EF, omfatter i en overgangsperiode fortsat virksomheder, som blev anset for SMV'er, da disse programmer blev vedtaget. Retligt bindende forpligtelser, som Kommissionen har påtaget sig på grundlag af disse programmer, berøres dog ikke. Uden at det berører første afsnit, kan ændringer af SMV-definitionen inden for disse programmer kun ske i form af en vedtagelse af definitionen i denne henstilling i overensstemmelse med stk. 1. Artikel 9 Ændring På grundlag af en status over anvendelsen af definitionen i nærværende henstilling, som udarbejdes inden den 31. marts 2006, og under hensyntagen til eventuelle ændringer af artikel 1 i direktiv 83/349/EØF vedrørende definitionen af tilknyttede virksomheder i den i direktivet omhandlede betydning tilpasser Kommissionen i nødvendigt omfang definitionen i nærværende henstilling, bl.a. de tærskler, der er fastlagt for omsætning og samlet balance, for at tage hensyn til erfaringerne og den økonomiske udvikling i Fællesskabet.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl