Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer
Karakter A
udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2012/303@2012-03-30/da
Indhold
Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 5 i lov nr. 619 af 14. juni 2011 om ændring af lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om finansiel stabilitet og ligningsloven (Indførelse af ”medgiftsordning” for nødlidende pengeinstitutter) fastsættes:
§ 1
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning nr. 1048 af 1. september 2010, som ændret ved kongelig anordning nr. 1047 af 1. september 2010, foretages følgende ændringer:
1. § 2 affattes således: § 2. Opfylder et pengeinstitut med tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, ikke længere kapitalkravene i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og er der fastsat en frist i medfør af § 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, og har instituttet iværksat de foranstaltninger, der skal til for at ville lade sig afvikle efter reglerne i kapitel 4 b i lov om finansiel stabilitet, kan Fonden beslutte at medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets samtlige ikke-efterstillede kreditorer, jf. § 16 k i lov om finansiel stabilitet (medgift). Fonden træffer beslutning herom, når det må skønnes, at en sådan afvikling påfører Fonden færre omkostninger end afvikling efter §§ 16 e -16 i lov om finansiel stabilitet, og løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar. Stk. 2. Fonden kan ikke træffe beslutning om at medvirke til en afvikling af instituttet ved at tilføre midler eller stille garanti til dækning af pengeinstituttets aktie-, garanti- eller andelskapital og anden efterstillet kapital, jf. §§ 132 og 136 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning. Stk. 3. Fonden afholder via pengeinstitutafdelingen omkostningerne forbundet med selve medgiften og omkostninger, som Finansiel Stabilitet A/S påtager sig som eksekutor på ordningen. Stk. 4. Beslutning om medvirken efter stk. 1 træffes af Fondens formand og næstformand og de to repræsentanter i bestyrelsen, der repræsenterer de institutter, der er nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1, efter indstilling fra værdiansættelsesrådet, jf. § 5, stk. 8. Stk. 5. Fondens deltagelse efter stk. 1 kan ske i fællesskab med andre.
2. I § 5, indsættes som stk. 8: Stk. 8. Afviklingsafdelingens værdiansættelsesråd udarbejder en vurdering af, om medvirken efter § 2 påfører Fonden færre omkostninger end afvikling efter §§ 16 e -16 i i lov om finansiel stabilitet, og om løsningen ud fra en forretningsmæssig betragtning er holdbar. Værdiansættelsesrådets medlemmer må ikke deltage i en vurdering af et pengeinstitut, hvori de er ansat. Et pengeinstitut, der har medlemmer i værdiansættelsesrådet kan ikke afgive bud på et nødlidende pengeinstitut, hvis det pågældende medlem har deltaget i vurderingen for værdiansættelsesrådet.
3. § 18, stk. 4, affattes således: Stk. 4. Afviklingsafdelingens værdiansættelsesråd udgøres af 4 medlemmer, der repræsenterer institutterne nævnt i § 3, stk. 1, nr. 1. Medlemmerne udpeges af økonomi- og erhvervsministeren efter indstilling fra Finansrådet for 3 år ad gangen. Der udpeges suppleanter efter tilsvarende procedure. Værdiansættelsesrådet vælger en formand blandt sine medlemmer. § 21 c finder i øvrig anvendelse for medlemmer af værdiansættelsesrådet og dets suppleanter.
§ 2
Stk. 1. Anordningen træder i kraft samtidig med lov nr. 619 af 14. juni 2011, som sættes i kraft for Grønland ved erhvervs- og vækstministerens bekendtgørelse herom.
Under Vor Kongelige Hånd og Segl