Gelex

Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere

GældendeVersion 2016-06-08
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2016/668@2016-06-08/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Anordning om ikrafttræden for Grønland af dele af visse love om ændring af lov om udlevering af lovovertrædere

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 9, stk. 3, i lov nr. 378 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.) og § 4, stk. 2, i lov nr. 494 af 12. maj 2010 om ændring af lov om anvendelsen af visse af Det Europæiske Fællesskabs retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v. og lov om udlevering af lovovertrædere (Forbud mod transport af visse produkter og teknologi med dobbelt anvendelse m.v.) bestemmes:

§ 1

I lov nr. 249 af 9. juni 1967 om udlevering af lovovertrædere foretages følgende ændringer:

1. I § 5 indsættes som stk. 3 : Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, når handlingen er omfattet af 1) artikel 2, jf. artikel 1, i FN-konventionen til bekæmpelse af nuklear terrorisme, 2) artikel 7 i Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer som ændret ved ændringskonvention af 8. juli 2005 til Det Internationale Atomenergiagenturs konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer eller 3) artikel 3 eller artikel 3 b, 3 c eller 3 d i konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1. november 2005 til konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 eller artikel 2 b eller 2 c i protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen, som henholdsvis ændret og indsat ved protokollen af 1. november 2005 til protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.

§ 2

Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 5, stk. 3, nr. 3, i lov om udlevering af lovovertrædere som indsat ved denne anordnings § 1. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at bestemmelsen alene finder anvendelse på anmodninger om udlevering efter konventionen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller protokollen af 10. marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen, der fremsættes, efter at ændringsprotokollerne af 1. november 2005 er trådt i kraft mellem Danmark og vedkommende fremmede stat og finder anvendelse for så vidt angår Grønland.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2016-06-08