Gelex

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)

GældendeVersion 2017-02-16
Karakter A

udgiverens juridiske XML. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/decree/lta/2017/168@2017-02-16/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1
    2. § 2

Anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: I medfør af § 3 i lov nr. 85 af 28. januar 2014 om ændring af udlændingeloven (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) bestemmes:

§ 1

I udlændingeloven, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 182 af 22. marts 2001, som ændret ved § 32 i anordning nr. 704 af 29. juni 2012 og anordning nr. 677 af 17. juni 2013, foretages følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 7: Stk. 7. Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den på Færøerne fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold på Færøerne.

§ 2

Stk. 1. Anordningen træder i kraft den 1. marts 2017.

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

Versioner

  1. 2017-02-16