Organisatoriske Bestemmelser for Ledelsen af Statens forstlige Forsøgsvæsen
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1948/110@1948-05-14/da
Indhold
1. Statens forstlige Forsøgsvæsen sorterer direkte under Landbrugsministeriet og har sit særlige Budget i Henhold til de ved de aarlige Finanslove givne Bevillinger.
2. Forsøgsvæsenet forestaas af en Forstander i Forbindelse med en Kommission, der benævnes den forstlige Forsøgskommission.
Forøgsvæsenets Forstander er fast Medlem af Kommissionen og leder fornemmelig Udførelsen af de Forsøg, der kræver Kontinuitet i Arbejdet, ligesom han yder Vejledning og Bistand ved de Arbejder, hvis Ledelse i Henhold til Kommissionens bestemmelse overdrages andre til Udførelse, jfr. nedenfor. Han redigerer Forsøgsvæsenets Publikationer, ligesom Kasse- og Regnskabsvæsenet samt den daglige Administration af Virksomheden er underlagt Forstanderen.
Som raadgivende Organ for den forstlige Forsøgskommission i Spørgsmaal vedrørende Hede- og Klitskove fungerer et særligt Udvalg bestaaende af 6 Medlemmer, hvoraf 2 vælges af Direktoratet for Statsskovbruget, 2 af Klitdirektoratet og 2 af Det danske Hedeselskab. Medlemmerne oppebærer intet Honorar; deres Diæter og Rejseudgifter afholdes af de af dem repræsenterede Institutioner. Udvalgets Formand vælges af Udvalget for 3 Aar ad Gangen. Udvalgets Forretningsorden fastsættes af den forstlige Forsøgskommission efter Indstilling fra Udvalget.
3. Forsøgskommissionen bestaar foruden af Forstanderen af 6 Medlemmer, nemlig 2 Repræsentanter for Statsskovbruget, 2 Repræsentanter for det private Skovbrug, 1 Repræsentant for Landbohøjskolens Skovbrugsundervisning samt Formanden for det ovenfor under 2. omhandlede, raadgivende Hedeskovsudvalg.
Kommissionens Medlemmer beskikkes af Landbrugsministeriet; for de 2 Medlemmers Vedkommende, der repræsenterer det private Skovbrug, efter Forslag af Bestyrelsen for »Dansk Skovforening«. Til Formand for Kommissionen beskikker Landbrugsministeriet et af dens Medlemmer, dog ikke Forstanderen for den Tid, Vedkommende er Medlem af Kommissionen.
Hvert 2det Aar afgaar - bortset fra Forstanderen, der er fast Medlem af Kommissionen - et af Forsøgskommissionens Medlemmer efter sin Aldersorden i Kommissionen. Forsaavidt flere Medlemmer har samme Aldersorden, bestemmes det ved Lodtrækning, hvem af dem der skal afgaa.
4. Kommissionen sammentræder til Møde mindst 1 Gang om Aaret, ordinært i April Maaned, men iøvrigt, naar det begæres af Formanden, Forstanderen eller 2 af Kommissionens andre Medlemmer.
5. Afgørelser træffes efter Stemmeflerhed; skulde Stemmerne staa lige, er Formandens Stemme afgørende.
6. Forsøgskommissionen vedtager Planen for Forsøgsvæsenets Virksomhed i det kommende Finansaar og udarbejder i Henhold hertil Forslag til Budgettet for dette. Budgetforslaget indsendes derefter inden Udgangen af Juni Maaned til Landbrugsministeriets Approbation underskrevet af Formanden for Kommissionen og paraferet af Forstanderen. Kommissionen affatter ligeledes Beretning om Virksomheden i det forløbne Finansaar og Regnskab for dette. Beretningen og Regnskabet, underskrevet og paraferet som ovenfor nævnt , indsendes til Ministeriet inden Udgangen af det paagældende Aars Maj Maaned. Kommissionen træffer derhos nærmere Bestemmelse om Udførelsen af Arbejderne i det løbende Finansaar og bestemmer i Henhold til det approberede Budget, hvilke Beløb der i Finansaaret skal anvendes til Udførelsen af de paagældende Arbejder.
7. Kommissionen kan, naar den finder Grund dertil, overdrage ledelsen eller Udførelsen af et Arbejde til en anden end Forstanderen.
8. Kommissionen skal derhos, naar den for noget Arbejdes Vedkommende anser saadant for ønskeligt, kunne raadføre sig med og eventuelt tilkalde til Deltagelse i sine Møder saadanne Fagmænd, som den anser for særlig sagkyndige paa det paagældende Omraade.
9. Den, der skal lede et til Udførelse bestemt Arbejde, hvad enten det er Forstanderen eller en særlig tilkaldt Fagmand, indsender til Approbation af Kommissionen en af ham udarbejdet Plan for Udførelsen af det paagældende Arbejde. Udførelsen finder derefter Sted overensstemmende med den approberede Plan, dog saaledes at alle Enkeltheder er overladt til vedkommende Forsøgsleders Afgørelse, ligesom denne ogsaa kan foretage saadanne mindre væsentlige Afvigelser fra den approberede Arbejdsplan, som under Udførelsen maatte vise sig ønskelige. For saa vidt et Arbejde i Henhold til foranstaaende udføres under Ledelse af en anden end Forstanderen er vedkommende pligtig til efter Paalæg fra Kommissionen at raadføre sig om Arbejdets Enkeltheder med Forstanderen eller efter Omstændighederne med et andet Medlem af Kommissionen.
10. Af den Sum, der i Finansaaret er til Raadighed for Forsøgsvæsenet, kan et mindre Beløb efter Kommissionens Bestemmelse anvendes til Foretagelse af saadanne Arbejder, der ikke er optagne i Arbejdsplanen for det paagældende Finansaar, men som det i Finansaarets Løb viser sig ønskeligt at udføre.
11. Forstanderen erholder intet særligt Vederlag for sit Arbejde som Medlem af Kommissionen, men oppebærer Time- og Dagpenge samt Godtgørelse for Befordringsudgifter efter de for Tjenestemænd til enhver Tid gældende Regler. Kommissionens øvrige Medlemmer erholder et aarligt Honorar, der fastsættes paa Finansloven, samt Time- og Dagpenge og Godtgørelse for Befordringsudgifter efter Regler, som fastsættes af Landbrugsministeriet.
De særlig engagerede Forsøgsledere tillægges der af Landbrugsministeriet et Honorar for hvert enkelt udført Arbejde efter Indstilling fra Kommissionen.
12. Under Forudsætning af, at der af den til Forsøgsvæsenet givne aarlige Bevilling haves tilstrækkelige Midler hertil, vil et aarligt Beløb efter Kommissionens nærmere Bestemmelse kunne anvendes til Udgivelse ved Kommissionens Foranstaltning af de af vedkommende Forsøgsledere udarbejdede Beretninger om Resultaterne af de udførte Arbejder. De paagældende Beretninger offentliggøres under vedkommende Forsøgsleders Navn.
13. Ovenstaaende Bestemmelser træder i Stedet for »Organisatoriske bestemmelser for Ledelsen af Statens forstlige Forsøgsvæsen af 9. August 1932«.
Underskrift 1
Landbrugsministeriet, den 14. Maj 1948. Kr. Bording. S. Kinch.