Gelex

Forretningsorden for monopolrådet

OphævetVersion 1955-06-18fra 1955-06-18 til 1990-01-09
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1955/208@1955-06-18/da

Indhold
  1. Indledning

I medfør af bestemmelsen i § 4, stk. 4, i lov nr. 102 af 31. marts 1955 om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger fastsættes herved følgende:

Stk. 1. § 1

Stk. 1. Rådet består af en formand og indtil 14 medlemmer. Rådets formand udnævnes af kongen. De øvrige medlemmer udnævnes af ministeren for handel, industri og søfart for et tidsrum af indtil 3 år. Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til erhvervs- og forbrugsforhold, herunder juridisk, nationaløkonomisk og teknisk kundskab. Et flertal af rådets medlemmer skal være uafhængige af erhvervsvirksomheder og erhvervsorganisationer, hvis forhold umiddelbart berøres af denne lov.

Stk. 2. Ministeren for handel, industri og søfart udpeger blandt rådets medlemmer en næstformand, der er stedfortræder for formanden.

Stk. 3. Til at forberede sagernes forelæggelse for rådet nedsættes et forretningsudvalg bestående af rådets formand og næstformand samt yderligere indtil tre af ministeren udpegede medlemmer af rådet.

Stk. 4. Ministeren for handel, industri og søfart, landbrugsministeren og økonomiministeren udpeger hver en embedsmand, der tilforordnes rådet. Disse tilforordnede, der deltager i rådets og forretningsudvalgets møder, har ikke stemmeret.

Stk. 5. Formanden antager rådets sekretær.

Stk. 1. § 2 Rådets formand tilrettelægger og leder rådets og forretningsudvalgets møder.

Stk. 1. § 3

Stk. 1. Rådet afholder møde på de af rådet vedtagene faste mødedage, og iøvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 3 medlemmer fremsætter ønske om afholdelse af møde til behanding af nærmere angivne spørgsmål. Formanden bestemmer mødevarslet.

Stk. 2. Med mødeindkaldelsen skal følge dagsorden, der så vidt muligt skal indeholde angivelse af de sager, der kommer til behandling og være bilagt det efter formandens skøn fornødne materiale.

Stk. 3. Forretningsudvalget samles, så ofte formanden finder anledning hertil.

Stk. 4. Medlemmer, der er forhindret i at give møde, skal give sekretæren meddelelse herom.

Stk. 5. Direktoratets direktør og underdirektør deltager i rådets og forretningsudvalgets møder. Efter formandens bestemmelse kan andre af direktoratets tjenestemænd tilkaldes til møderne.

Stk. 1. § 4

Stk. 1. På rådets møder afgiver direktøren eller underdirektøren beretning om direktoratets virksomhed.

Stk. 2. På rådets møder behandles alle sager af almindelig interesse, sager i hvilke der foreligger særlig tvivl samt sager, der har videregående betydelige følger for vedkommende. Er sagen så påtrængende, at den ikke kan afvente et rådsmøde, afgør forretningsudvalget sagen. Kan sagen efter direktørens skøn end ikke afvente et forretningsudvalgsmøde, træffes afgørelsen af direktøren efter samråd med formanden. Beretning herom gives på det nærmest følgende møde i rådet.

Stk. 3. I sager, der i henhold til stk. 2 ikke kræver behandling i det samlede råd, og som ikke kan afgøres af direktoratet i medfør af § 4, stk. 2, i det for direktoratet udfærdigede regulativ, træffer forretningsudvalget beslutning på rådets vegne.

Stk. 4. Rådet og forretningsudvalget kan til enhver tid af direktoratet begære sig meddelt alle fornødne oplysninger.

Stk. 5. Direktøren og rådets enkelte medlemmer samt hver af de tilforordnede kan begære en sag gjort til genstand for behandling i rådet.

Stk. 1. § 5

Stk. 1. Rådet og forretningsudvalget er beslutningsdygtige, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.

Stk. 2. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.

Stk. 1. § 6

Stk. 1. Monopoltilsynets afgørelser skal meddeles skriftligt og indeholde oplysning om de forhold og synspunkter, som har været bestemmende for afgørelsen.

Stk. 2. Efter at afgørelsen er truffet, skal de interesserede organisationer eller enkeltvirksomheder have adgang til at gøre sig bekendt med det grundlag, på hvilket beslutning er truffet, forsåvidt det pågældende materiale ikke indeholder fortrolige oplysninger om enkelte virksomheders forhold eller oplysninger, som ikke uden skade for almindelige samfundsinteresser kan udleveres.

Stk. 1. § 7 Finder rådet, at skadelige virkninger af den i monopolloven omhandlede karakter ikke kan bringes til ophør i medfør af beføjelserne i lovens §§ 11 og 12, eller skønner rådet, at andre fremgangsmåder er mere hensigtsmæssige, afgives indberetning herom til ministeren for handel, industri og søfart.

Stk. 1. § 8 Ved afgivelse af oplysninger om tekniske hemmeligheder kan den, der skal afgive oplysningerne, over for rådets formand fremsætte begæring om, at oplysningerne ikke afgives over for det samlede råds medlemmer. Formanden afgør herefter, i hvilket omfang og under hvilken form oplysningerne under hensyn til forholdenes beskaffenhed bør gives.

Stk. 1. § 9

Stk. 1. Intet af rådets medlemmer må deltage i afgørelsen af en sag, der umiddelbart berører erhvervsvirksomheder eller brancheorganisationer, i hvilke han er interesseret, eller til hvilke han er knyttet.

Stk. 2. Er et medlem interesseret i eller knyttet til en erhvervsvirksomhed eller brancheorganisation, hvis forhold berøres af en til behandling værende sag, skal han inden sagens behandling påbegyndes, overfor formanden enten meddele, at han ikke kan deltage i sagens afgørelse, eller efter omstændighederne redegøre for arten og omfanget af sin interesse i eller tilknytning til den pågældende erhvervsvirksomhed eller brancheorganisation. I denne forbindelse er ethvert medlem pligtig at besvare de spørgsmål, som af eller gennem formanden måtte blive stillet til ham.

Stk. 3. Rådet afgør derefter, om vedkommende medlem kan deltage i sagens afgørelse, samt om han kan deltage i behandlingen af sagen. I afgørelsen af disse spørgsmål deltager det pågældende medlem ikke.

Stk. 4. Når et medlem har veget sit sæde, afgiver rådet indberetning til ministeren for handel, industri og søfart med indstilling om, hvorvidt det vil være ønskeligt, at en stedfortræder for vedkommende udnævnes til deltagelse i behandlingen og afgørelsen af den pågældende sag.

Stk. 1. § 10

Stk. 1. Som interesseret i en erhvervsvirksomhed anses ikke alene indehaver eller kommanditist, men efter omstændighederne også den, der har en betydende interesse som aktionær, andelshaver, debitor eller kreditor.

Stk. 2. Som tilknyttet en erhvervsvirksomhed anses ikke alene direktører eller funktionærer, men også medlemmer af bestyrelse eller repræsentantskab. Endvidere anses tilknytning til den pågældende virksomheds indehaver eller direktør eller til et bestyrelsesmedlem i virksomheden ved ægteskab, ved slægts- eller svogerskab i ret op- og nedstigende linie eller som søskende som omfattet af bestemmelserne i § 9, stk. 1.

Stk. 3. Interesse i og tilknytning til en brancheorganisation anses at foreligge, når den pågældende er medlem af eller beskæftiget i eller for vedkommende brancheorganisation.

Stk. 4. Interesse i eller tilknytning til Andelsudvalget, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd, handelens hovedorganisationer, Håndværksrådet, Industrirådet og landbrugets hovedorganisationer medfører ikke inhabilitet, såfremt den til behandling værende sag alene har betydning for organisationerne i disses egenskab af repræsentanter for medlemsorganisationernes eller enkeltmedlemmernes interesser.

Stk. 1. § 11 Er et medlem i henhold til § 9 eller af andre grunde forhindret i at deltage i rådets arbejde, kan ministeren for handel, industri og søfart udnævne en stedfortræder.

Stk. 1. § 12 Rådets medlemmer og deres eventuelle stedfortrædere samt de tilforordnede er under ansvar efter borgerlig straffelov §§ 152 og 263 forpligtet til over for alle uvedkommende at hemmeligholde, hvad de gennem deres virksomhed bliver vidende om. §§ 13.

Stk. 1. De af rådet trufne afgørelser med angivelse af de forhold og synspunkter, der har været bestemmende for afgørelsen, indføres i en protokol. I tilfælde af afstemning angives resultater heraf. I protokollen indsættes de redegørelser for de pågældende sager, der har været forelagt rådet.

Stk. 2. Protokollen, som underskrives af formanden på rådets vegne, føres som løsbladsprotokol med ryg, der aflåses med nøgle, som opbevares af sekretæren. Ministeriet for handel, industri og søfart, den 18. juni 1955 Lis Groes. /P. Villadsen.

Versioner

  1. 1955-06-18 · til 1990-01-09