Kundgørelse for Forsvaret B17-68 om Bestemmelser for optagelse i hjemmeværnet af militært personel der har mødepligt ved forsvarets øvrige myndigheder
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1968/25005@1968-08-29/da
Indhold
1. I henhold til Lov nr. 168 af 31 MAJ 1961 om Hjemmeværnet, § 12, stk. 7, jf. Kundgørelse for Forsvaret B. 18-1961, fastsættes herved:
BESTEMMELSER FOR OPTAGELSE I HJEMMEVÆRNET AF MILITÆRT PERSONEL, DER HAR MØDEPLIGT VED FORSVARETS ØVRIGE MYNDIGHEDER:
A. Militært personel med gul eller rød mødebefaling eller hvid mødebefaling med rød kant.
a. Under iagttagelse af hjemmeværnets normale optagelsesprocedure, her under behandling i distriktsudvalget, kan værnepligtige med gul eller rød mødebefaling eller hvid mødebefaling med rød kant, der ønsker at vedligeholde deres militære færdigheder, optages i hjemmeværnets enheder i et antal svarende til højst 10% af pågældende hjemmeværnskompagnis, -flotilles, -eskadrilles eller mindre enheders styrke, på Bornholm dog 15%.
b. Den mellem Hjemmeværnet og en sådan værnepligtig indgåede kontrakt vil være at forsyne med en påtegning om, at tjenesten i hjemmeværnet ikke berører forholdet til hans militære stamenhed eller hans pligt til uopholdeligt at give møde ved denne ved ordinær eller ekstraordinære indkaldelse, jf. den indklæbede mødebefaling i den til den værnepligtige udleverede soldater-/orlogsbog.
c. Når en værnepligtig af de her omhandlede kategorier, som indgår i hærens mobiliseringsenheder m,fl., optages i hjemmeværnet samt ved en eventuel udtræden af hjemmeværnet, før den pågældendes årgang eller kategori er overført, før den pågældendes årgang eller kategori er overført fra hæren til hjemmeværnet, underretter hjemmeværnets personelforvaltende myndigheder vedkommende personelforvaltende myndighed af hæren. Tilsvarende underretning af Søværnskommandoen og Flyverkommandoen m.fl. finder ikke sted.
d. Hjemmeværnet træffer foranstaltning til at sikre, at udleverede våben, udrustning m.v. inddrages, såfremt de i hjemmeværnet optagne, men ikke dertil overførte værnepligtige indkaldes til deres militære stamafdeling. Inddragelsen skal kunne gennemføres uden forsinkelse af den pågældendes møde ved stamafdelingen.
B. Militært personel med hvid mødebefaling.
a. Personel med hvid mødebefaling kan som hidtil optages i hjemmeværnet, men overføres i givet fald hertil. Ved eventuel senere udtræden af hjemmeværnet tilbageføres den pågældende til sit oprindelige værn, medmindre den årgang eller kategori, han tilhører, i mellemtiden er overført til hjemmeværnet i medfør af § 13, stk. 2, pkt. 1, i Lov nr. 168 af 31 MAJ 1961 om Hjemmeværnet, eller han er nået ud over den værnepligtige alder.
b. Hjemmeværnets personelforvaltende myndigheder underretter vedkommende personelforvaltende myndighed, når en værnepligtig med hvid mødebefaling optages i hjemmeværnet samt ved en eventuel udtræden af hjemmeværnet, før den pågældendes årgang eller kategori er overført til hjemmeværnet.
C. De i medfør af disse bestemmelser nødvendiggjorte rettelser af Love og Bestemmelser for Forsvaret, 21. hæfte, Forøgelse af Fredsstyrken, samt mødebefalingers tekst vil blive foretaget senere. E. Ninn-Hansen.