FORSKRIFTER FOR FYREDE DAMPKEDLER FOR HVILKE KRAVENE LEMPES (* 1) (* 2)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1972/25006@1972-01-01/da
Indhold
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Område
2 Definitioner
2.1 Dampkedlen
2.2 Dampkedlens tilbehør
2.3 Tryk, måleenheder m.m.
3 Fritagelser
3.1 Grupperne A, B, C, D og E
3.2 Gruppe F
3.3 Grupperne A, B, C, D, E og F
4 Konstruktion m.m.
4.1 Konstruktion
4.2 Trykprøvning
5 Armatur
5.1 Almindelige regler
5.2 Mærkeplade
5.3 Vandstandsmærke
5.4 Vandstandsvisere
5.5 Sikkerhedsventiler til dampkedler i grupperne A, B, C, D og E
5.6 Sikkerhedsventiler til dampkedler i gruppe F
5.7 Trykmåler
5.8 Udblæsningsarmatur
5.9 Stopventiler
6 Tilbehør
6.1 Fødeapparater og cirkulationspumper
7 Automatisk fyrede dampkedler
7.1 Ekstra sikkerhedsudstyr
7.2 Fyring
7.3 Afprøvning af ekstra sikkerhedsudstyr
8 Pasning, vejledning, anmeldelse
8.1 Pasning
8.2 Vejledning
8.3 Anmeldelse af dampkedler i grupperne A, B, C, D og E
8.4 Anmeldelse og eftersyn af dampkedler i gruppe F
I medfør af § 22, jfr. § 25, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden og § 14, stk. 2, jfr. § 13, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af samme dato om pasning af dampkedler lempes kravene i nævnte bekendtgørelser som anført i denne forskrift.
1 OMRÅDE
1.1 Denne forskrift omhandler de grupper af dampkedler, der er nævnt nedenfor i kapitel 3, og hvori der til brug uden for dampkedlen fremstilles vanddamp af et tryk, der er højere end atmosfærens.
2. DEFINITIONER
2.1 Dampkedlen
2.1.1 Ved en fyret dampkedel forstås en dampkedel, der tilføres varme fra forbrændingsprocesser eller elektricitet.
2.1.2 Dampkedlen omfatter trykparten, der i reglen består af en beholder kombineret med systemer af vand- eller røgrør, og tilhørende armatur. Uafspærrelige economisere og uafspærrelige overhedere betragtes som en del af dampkedlen.
2.1.3 Ved en dampkedels armatur forstås det overvågnings-, betjenings- og sikkerhedsudstyr, der er anbragt på dampkedlens trykpart.
2.1.4 Ved en elektrodedampkedel forstås en elektrisk opvarmet dampkedel, hvori kedelvandet indgår i det elektriske kredsløb. Den elektriske energi tilføres i form af vekselstrøm.
2.1.5 Ved en dampkedel med tvangsgennemløb forstås en dampkedel, hvori vandets gennemløb skyldes fødeapparater, og hvori vandet ved et enkelt gennemløb helt eller næsten helt fordampes.
2.1.6 Ved en dampkedel med tvangscirkulation forstås en dampkedel, hvori vandets cirkulation frembringes af pumper.
2.1.7 Ved »laveste vandstand« forstås det niveau i dampkedlen, som vandstanden ikke må komme under, når dampkedlen fyres.
2.1.8 Ved en bevægelig dampkedel forstås en dampkedel, der er beregnet til anvendelse på vekslende brugssteder, og som sammen med sit tilbehør udgør en flytbar helhed.
2.2 Dampkedlens tilbehør
2.2.1 Ved en dampkedels tilbehør forstås de hjælpeindretninger, der er nødvendige for dampkedlens drift.
2.2.2 Ved en economiser forstås et ild- eller røggaspåvirket rørsystem til forvarmning af fødevand.
2.2.3 Ved en overheder forstås et rørsystem til ophedning af damp.
2.3 Tryk, måleenheder m.m.
2.3.1 Ved driftstryk forstås det tryk, som dampkedlen arbejder ved (arbejdstrykket).
2.3.2 Ved indstillingstryk forstås det højest tilladelige driftstryk.
2.3.3 Ved beregningstryk forstås det tryk, som dampkedlen er konstrueret til (det højest tilladelige indstillingstryk).
2.3.4 Tryk måles i bar (overtryk) eller ato. 1 ato er lig med 0,981 bar (overtryk), men kan med tilstrækkelig nøjagtighed regnes lig med 1 bar.
2.3.5 Temperatur måles i grader Celsius (grader C).
2.3.6 Ved hedeflade forstås de områder af dampkedlen, hvorigennem varme overføres fra varmekilden til dampkedlens vand eller damp.
2.3.7 En dampkedels ydelse måles i kg damp/time, i Mcal/time eller i kW.
3 FRITAGELSER
3.1 Grupperne A, B, C, D og E
Følgende dampkedler fritages for bestemmelserne i § 4, stk. 2, sidste punktum, § 10, stk. 1, §§ 11, 12, 13, 14, første punktum, 17, 18, 19 og 20 i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.
3.1.1 A Dampkedler hvis rumindhold er mindre end 35 liter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 100 bar gange liter.
3.1.2 B Elektrodedampkedler hvis rumindhold er mindre end 35 liter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 200 bar gange liter.
3.1.3 C Dampkedler hvis ildpåvirkede del kun består af rør med højest 35 mm indvendig diameter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 200 bar gange liter.
3.1.4 D Dampkedler der udelukkende består af rør med højest 35 mm indvendig diameter.
3.1.5 E Dampkedler hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 600 bar gange liter.
3.2 gruppe F
Følgende dampkedler fritages for bestemmelserne i § 4, stk. 2, sidste punktum, § 10, stk. 1, §§ 12, 13, 14, første punktum, 17, 18, 19 og 20 i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.
3.2.1 F Dampkedler hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold er større end 600 bar gange liter og mindre end eller lig med 5000 bar gange liter.
3.3 Grupperne A, B, C, D, E og F
Grupperne A, B, C, D, E og F fritages for bestemmelserne i §§ 3-12 i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om pasning af dampkedler.
Uanset fritagelsen ovenfor fra bestemmelserne i § 19 skal der dog ske anmeldelse til arbejdstilsynet, hvis et dampkedelanlæg udsættes for sprængning eller brand.
4 KONSTRUKTION m.m.
4.1 Konstruktion
4.1.1 Dampkedler i grupperne A, B, C, D og E skal konstrueres efter teknikkens anerkendte regler.
4.1.2 Dampkedler i gruppe F skal derudover konstrueres efter forskrifterne for konstruktion af fyrede dampkedler.
4.1.3 Uanset stk. 4.1.2 kan støbejern anvendes i elementdampkedler.
4.2 Trykprøvning
4.2.1 Dampkedler i grupperne A, B, C og D trykprøves af leverandøren eller opstilleren med et prøvningstryk, der er det dobbelte af indstillingstrykket.
4.2.2 Dampkedler i grupperne E og F trykprøves af leverandøren eller opstilleren med et prøvningstryk på 3 bar.
4.2.3 De enkelte elementer til støbejernsdampkedler under grupperne E og F skal dog være trykprøvet med et prøvningstryk på 6 bar.
5 ARMATUR
5.1 Almindelige regler
5.1.1 Dampkedler efter denne forskrift skal udstyres med armatur efter reglerne i dette kapitel. For gruppe A kan armaturreglernes mål- og dimensionsangivelser dog fraviges, hvis kedlens konstruktion og størrelse gør det nødvendigt. Driftstilstande af sikkerhedsmæssig betydning skal dog kunne overvåges og beherskes i nødvendigt omfang.
5.1.2 Armatur skal vær pålideligt og med hensyn til materiale og konstruktion være egnet til driftsforholdene. Til grund ved vurderingen heraf lægges anerkendte retningslinjer og fabrikantens angivelser.
5.2 Mærkeplade
5.2.1 Dampkedler i grupperne A, B, C, D og E skal have en umiddelbart synlig mærkning med følgende angivelser:
1) Fabrikant eller importør
2) ydelse
3) beregningstryk
4) rumindhold i liter.
5.2.2 Dampkedler i gruppe F skal have en umiddelbart synlig mærkning med følgende angivelser:
1) fabrikant eller importør
2) ydelse
3) beregningstryk
4) rumindhold i liter
5) identitetsnummer.
5.3 Vandstandsmærke
5.3.1 Laveste vandstand fastsættes til mindst 65 mm over den øverste del af hedefladen.
5.3.2 Den fastsatte laveste vandstand skal være angivet ved et iøjnefaldende og holdbart stregmærke på dampkedlen. Mærkets længde skal være ca. 30 mm, og det skal være begrænset af bogstaverne L og V (L------V).
5.3.3 Umiddelbart bag eller ved siden af vandstandsglas skal stregmærkets højde være angivet ved en vandret viser, der er rettet mod glasset, således at vandstandens beliggenhed i forhold til L-V mærket kan aflæses sikkert.
5.3.4 Dampkedler med tvangsgennemløb, elektrodedampkedler samt dampkedler, der fyres med forbrændingsprodukter, hvis temperatur ikke kan overstige 400 grader C, forlanges ikke udstyret med L-V mærke.
5.4 Vandstandsvisere
5.4.1 En dampkedel skal have et vandstandsglas, som direkte viser vandstanden i dampkedlen.
5.4.2 Vandstandsglasset skal være anbragt og belyst således, at den, der passer vandstanden, let og sikkert kan iagttage det.
5.4.3 Vandstandsglasset skal være forbundet med dampkedlens vand- og damprum.
5.4.4 Rørforbindelserne skal have en lysning på mindst 20 mm, hvis de er lige og kan gennemstødes, medens andre rør skal have en lysning på mindst 38 mm. Rørforbindelserne må ikke have skarpe knæk, vand- eller dampsække. De skal være så korte som muligt. Vandstandsglas må ikke have tilledningsrør indvendig i dampkedlen.
5.4.5 I eller umiddelbart ved glasholderne skal findes afspærrings- og gennemblæsningshaner eller -ventiler. Udover disse må der ikke anbringes afspærringsmidler i rørforbindelserne til vandstandsglas.
5.4.6 Vandstandsglassets afspærrings- og gennemblæsningshaner og -ventiler skal let kunne betjenes.
5.4.7 Gennemblæsning af vandstandsglas skal kunne ske uden risiko for den, der tilser dampkedlen.
5.4.8 Vandstandsglas, afspærrings- og gennemblæsningshaner og -ventiler skal have mindst 8 mm lysning (eller et areal på mindst 50 kvadratmillimeter).
De skal være indrettet således, at de let kan renses.
5.4.9 Laveste synlige del af vandstandsglasset skal ligge mindst 30 mm under L-V mærket og må ikke ligge mere end 50 mm under dette. Mindst 2/3 af glassets synlige del skal være beliggende over L-V mærket.
5.4.10 Hvor rørforbindelser er ført gennem murværk eller påvirkes af røggas skal de have beskyttelsesrør.
5.4.11 Dampkedler med tvangsgennemløb skal ikke have vandstandsglas, men alarmanlæg, som træder i funktion ved begyndende vandmangel.
5.4.12 Elektrodedampkedler samt dampkedler, der fyres med forbrændingsprodukter, hvis temperatur ikke overstiger 400 grader C, forlanges ikke udstyret med vandstandsglas.
5.5 Sikkerhedsventiler til dampkedler i grupperne A, B, C, D og E
5.5.1 En dampkedel skal have en sikkerhedsventil med tilstrækkelig kapacitet til at hindre, at trykket i dampkedlen overstiger indstillingstrykket med mere end 10% ved dampkedlens største vedvarende dampproduktion og lukkede dampafgange.
5.5.2 Er dampproduktionen større end 1000 kg pr. time, skal dampkedlen have 2 sikkerhedsventiler, der tilsammen skal kunne afblæse den nødvendige dampmængde.
5.5.3 Ved fastsættelse af en sikkerhedsventils kapacitet lægges sikkerhedsventilfabrikantens oplysninger til grund, og den opgivne kapacitet multipliceres med faktoren 0,9.
5.5.4 Hvis der mangler sikre oplysninger om en sikkerhedsventils kapacitet, kan der enten holdes en afblæsningsprøve, eller sikkerhedsventilens lysningsareal F kvadratcentimeter kan bestemmes ud fra dampkedlens maksimale ydelse Q ved følgende formel:
Q F = 0,5 -----, 1 + p hvor Q måles i Mcal/time, og hvor p er indstillingstrykket i bar, eller Q F = 0,25 -----, 1 + p hvor Q måles i kg damp/time, eller Q F = 0,43 -----, 1 + p hvor Q måles i kW.
5.5.5 Sikkerhedsventilen skal have en letteanordning, der ved aktiveringen løfter ventilkeglen i forhold til ventilsædet. Tidligere typegodkendte sikkerhedsventiler med direkte vægtbelastning (standventiler) tillades dog indtil videre anvendt uden letteanordning.
5.5.6 Sikkerhedsventilen skal være anbragt uafspærreligt på dampkedlens damprum.
5.5.7 En sikkerhedsventil skal være konstrueret og udført således og af sådanne materialer, at dens funktion ikke forhindres ved, at der opstår blivende deformation, sammenklæbning eller rustdannelse eller anden tæring. Dele af sikkerhedsventilen må ikke kunne afkastes af dampen. Ventilsædets topvinkel skal være mellem 90 grader og 180 grader, begge tal indbefattet. Der må ikke være styr på tilgangssiden.
5.5.8 Udblæsning fra sikkerhedsventiler skal ske på farefri måde.
5.5.9 Sikkerhedsventilens afgangsside skal have dræn.
5.5.10 I stedet for sikkerhedsventil kan anvendes uafspærrelig forbindelse til atmosfæren gennem frostsikret væskelås. Væskelåsen skal have mindst 1/5 af det lysningsareal, som beregnes efter formlerne i 5.5.4. Lysningsarealet må dog ikke være mindre end 3 kvadratcentimeter.
5.6 Sikkerhedsventiler til dampkedler i gruppe F
5.6.1 Kravene i 5.5 skal være opfyldt. Derudover skal sikkerhedsventilen være mærket således, at følgende kan fastslås:
1) fabrikant
2) type
3) lysningsareal
4) løftetryk.
5.7 Trykmåler
5.7.1 En dampkedel skal have en trykmåler, der angiver trykket ved direkte visning i bar eller ato, og som er anbragt og belyst sådan, at den, der tilser dampkedlen, let og sikkert kan aflæse den. Skalaen skal have rødt mærke ved dampkedlens indstillingstryk.
5.7.2 Trykmåleren skal være forbundet med dampkedlens damprum.
5.8 Udblæsningsarmatur
5.8.1 En dampkedel skal have een eller flere udblæsningsanordninger i direkte forbindelse med den laveste del af vandrummene.
5.9 Stopventiler
5.9.1 Hvis dampafgangsrørets lysning er større end 15 mm, skal der være stopventil ved kedlen.
6 TILBEHØR
6.1 Fødeapparater og cirkulationspumper
6.1.1 En dampkedel skal have en anordning, der kan tilføre fødevand i tilstrækkelig mængde.
6.1.2 Elektrodedampkedler samt dampkedler, der fyres med forbrændingsprodukter, hvis temperatur ikke kan overstige 400 grader C, forlanges ikke udstyret med anordning til fødevandstilførsel.
6.1.3 Ved føderørets tilslutning til dampkedlen skal der være kontraventil og afspærringsventil. Sidstnævnte anbringes mellem kontraventil og dampkedel.
7 AUTOMATISK FYREDE DAMPKEDLER
7.1 Ekstra sikkerhedsudstyr
7.1.1 Dampkedler med anden fyring end håndfyring skal have følgende ekstra sikkerhedsudstyr, med mindre de er under stadig overvågning:
1 tørkogningssikring.
1 overtrykssikring.
7.1.2 Elektrodedampkedler samt dampkedler, der fyres med forbrændingsprodukter, hvis temperatur ikke kan overstige 400 grader C, behøver dog ikke tørkogningssikring.
7.1.3 Udover det i 7.1.1 nævnte udstyr skal dampkedler med tvangscirkulation have en anordning, der automatisk afbryder fyringen, når det cirkulerede vands hastighed falder under en given minimumsværdi.
7.1.4 Det i 7.1.1 nævnte ekstraudstyr skal være indrettet således, at dets funktion kan afprøves under drift.
7.1.5 En tørkogningssikring skal være således indrettet, at den automatisk afbryder fyringen, hvis vandstanden er sunket under det lavest tilladte. Fyringen må ikke kunne genoptages automatisk, hvis tørkogningssikringen har været i funktion. Tørkogningssikringen må ikke umiddelbart kunne sættes ud af funktion. Hvis tørkogningssikringen aktiveres af en svømmer eller neddyppede elektroder, må den ikke være anbragt i et særligt hus, men skal være anbragt direkte i kedelbeholderen. En tørkogningssikring skal have en mærkeplade, der angiver fabrikant, indstillingstryk og/eller højest tilladte temperatur. Den må ikke sluttes til samme rørforbindelser som vandstandsvisere, vandmangelsikringer eller fødevandsregulatorer.
7.1.6 En overtryksikring skal automatisk afbryde fyringen, hvis indstillingstrykket overskrides. Fyringen må ikke kunne genoptages automatisk, hvis overtryksikringen har været i funktion. Den skal have en mærkeplade, der angiver fabrikant, indstillingstryk og højest tilladte temperatur.
7.2 Fyring
7.2.1 Automatisk fyrede dampkedler må kun fyres med sådanne brændsler og udstyres med sådanne fyringsapparater, at fyringen i givet fald hurtigt afbrydes automatisk.
7.2.2 Ved fyring med olie må kun anvendes oliefyr, der af statens brandinspektion er godkendt til automatisk drift.
7.2.3 Ved fyring med gas må kun anvendes fyringsaggregater, der af en institution, der er anerkendt af direktoratet for arbejdstilsynet, er godkendt til automatisk drift.
7.3 Afprøvning af ekstra sikkerhedsudstyr
7.3.1 Med passende mellemrum skal sikkerhedsudstyret underkastes eftersyn af en sagkyndig.
8 PASNING, VEJLEDNING, ANMELDELSE
8.1 Pasning
8.1.1 En dampkedel skal overvåges i nødvendigt omfang. Sikkerheds- og reguleringsindretninger - herunder det automatiske udstyr - skal holdes i brugbar stand. Der skal i almindelighed foretages rensning og eftersyn af dampkedlen og dens armatur og tilbehør en gang om året.
8.1.2 Stadig overvågning indebærer, at kedelpasseren ikke må afbryde overvågningen i så lang tid, at vandet i dampkedlen ved fuld dampproduktion og uden fødevandstilførsel kan nå at synke under L-V mærket.
8.2 Vejledning
8.2.1 Ved levering af en dampkedel skal der medfølge en betjeningsvejledning.
8.2.2 Der skal findes en vejledning i betjening og afprøvning af ekstra sikkerhedsudstyr, jfr. 7.1. Den skal være opstillet i let forståelige instruktioner.
8.3 Anmeldelse af dampkedler i grupperne A, B, C, D og E
8.3.1 Dampkedler i grupperne A, B, C, D og E anmeldes ikke til arbejdstilsynet.
8.4 Anmeldelse og eftersyn af dampkedler i gruppe F
8.4.1 Dampkedler i gruppe F anmeldes til arbejdstilsynet. Anmeldelsesblanketten, der fås hos arbejdstilsynet, skal ledsages af
a) dokumentation for, at dampkedlen er konstrueret efter forskrifterne for konstruktion af dampkedler.
b) dokumentation for, at dampkedlen har været underkastet trykprøvning i henhold til 4.2.
8.4.2 Før en dampkedel tages i brug, skal der foreligge en brugstilladelse fra arbejdstilsynet, efter at dette har kontrolleret, at dampkedlen er forskriftsmæssigt udstyret og opstillet.
8.4.3 Ingen ejer eller bruger må flytte et faststående dampkedelanlæg eller ombygge dampkedlen uden at anmelde dette til arbejdstilsynet.
8.4.4 Der kræves ikke anmeldelse efter flytning af et bevægeligt dampkedelanlæg, men ejeren, henholdsvis brugeren, har pligt til at oplyse om dampkedlens brugssted, når arbejdstilsynet anmoder herom.
8.4.5 Ved nyopstilling af et faststående, brugt dampkedelanlæg kræves fornyet brugstilladelse.
8.4.6 Dampkedler i gruppe F underkastes ikke regelmæssige eftersyn af arbejdstilsynet, men kontrolleres ved uanmeldte inspektioner.