Vejledende retningslinier for afgrænsning mellem dans og gymnastik i forbindelse med godkendelse af fritidsundervisning for voksne. (Til samtlige amtsråd, Københavns kommunale skolevæsen samt Frederiksberg kommunale skolevæsen)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1973/16730@1973-11-21/da
Indhold
Siden lov om fritidsundervisning trådte i kraft 1. august 1969 har undervisning i dans været udelukket fra tilskud i henhold til denne lov. Begrundelsen herfor er, at en godkendelse som fritidsundervisning af danseundervisning vil kunne skade hævdvundne erhvervsmæssige interesser. I direktoratets cirkulære af 22. september 1973 om afgrænsninger i emnekredsen for fritidsundervisning for voksne er bestemmelsen gentaget, og det er understreget, at jazzballet er omfattet heraf, men at folkedans som hidtil vil kunne godkendes.
Idræt i teori og praksis kan ikke godkendes som fritidsundervisning for voksne. Der er dog her gjort en undtagelse for så vidt angår gymnastik . I tidligere omtalte cirkulære af 22. september 1973 er denne undtagelse begrænset til motionsgymnastik , idet den mere idrætsprægede gymnastik må dele de vilkår, der iøvrigt gælder for idrætsaktiviteter. Motionsgymnastik omfatter i henhold til cirkulæret også afspænding, rytmik og yoga.
Da det har vist sig, at det i nogle tilfælde kan være vanskeligt at skelne mellem dans i forskellige former og visse gymnastikformer, skal det nærmere præciseres hvilket indhold, der må lægges i de forskellige betegnelser.
1. Dans , der ikke kan modtage tilskud, har til formål at give en undervisning i forskellige danse, der anvendes til selskabsbrug, som indgår i discipliner, hvori der afholdes konkurrencer på nationalt og internationalt plan.
2. Ballet , der heller ikke kan modtage tilskud, opfattes som en æstetisk disciplin, der har til formål at give et (kunstnerisk) udtryk gennem dansen. Dette gælder både klassisk ballet og jazzballet.
3. Folkedans må for at kunne godkendes have en kulturhistorisk, folkloristisk tradition som baggrund, og kan ikke omfattes af danse, der kan henregnes under 1., selv om nogle af dem har et folkloristisk udspring.
4. Motionsgymnastik , herunder afspænding, rytmik og yoga, har til formål at holde kroppen i almindelig god form og derved fremme sundhedstilstand og velbefindende. En sådan undervisning vil kunne benytte sig af forskellige former for musik, uden at der af den grund er tale om dans.
Det må forudsættes, at det er uddannede danselærere og koreografer, der varetager undervisningen i dans, henholdsvis ballet, mens lærere, der underviser i motionsgymnastik må have en gymnastikpædagogisk uddannelse, evt. uddannelse som afspændingspædagog.
Ved vurderingen af en undervisning må der således tages stilling til formål, indhold og lærerkvalifikationer, og det er ikke det ene afgørende, hvilken fagbetegnelse, holdet har fået - selv om man må opfordre til så dækkende en fagbetegnelse som muligt, - men hvilken undervisning der rent faktisk gives.
Undervisningsministeriet, direktoratet for ungdomsundervisning, den
21. november 1973.
A. Baunsbak-Jensen
/Sv. Møller Nicolaisen