Forretningsorden for Vejtransportrådet
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1973/174@1973-07-20/da
Ministeren for offentlige arbejder fastsætter herved følgende bestemmelser:
I. Vejtransportrådet.
§ 1.
Stk. 1. Vejtransportrådet er nedsat af ministeren for offentlige arbejder i henhold til § 24 i lov nr. 293 af 23. maj 1973 om godstransport med motorkøretøjer, og dets opgave er at varetage de til rådet ifølge nævnte lov henlagte forretninger.
§ 2.
Stk. 1. Rådets sekretariatsfunktioner udføres af direktoratet for vejtransport.
§ 3.
Stk. 1. Rådets formand tilrettelægger og leder rådets møder. I tilfælde af formandens frafald tilrettelægges og ledes møderne af suppleanten for formanden.
§ 4.
Stk. 1. Rådet afholder møde på de af rådet vedtagne mødedage og i øvrigt så ofte formanden finder anledning hertil, eller når 3 medlemmer fremsætter ønske om afholdelse af møde til behandling af nærmere angivne spørgsmål. Formanden bestemmer mødevarslet.
Stk. 2. Med mødeindkaldelsen skal følge forslag til dagsorden, der så vidt muligt skal indeholde angivelse af de sager, der kommer til behandling, og være bilagt det efter formandens skøn fornødne materiale.
§ 5.
Stk. 1. Direktoratets direktør deltager i rådets møder, men uden stemmeret.
Stk. 2. Ministeren for offentlige arbejder udpeger en embedsmand i DSB som tilforordnet rådet. Denne deltager i rådets øder, men uden stemmeret.
§ 6.
Stk. 1. På rådets møder behandles ansøgninger om tilladelse til godskørsel for fremmed regning i henhold til § 3 i lov om godstransport med motorkøretøjer, ansøgning om godkendelse af overdragelse af sådanne tilladelser i henhold til lovens § 7, ansøgninger om tilladelse til fragtmandskørsel i henhold til lovens § 9 samt sager om tilbagekaldelse af tilladelser i henhold til lovens § 18, jfr. dog § 9, stk. 3, i nærværende forretningsorden. Endvidere behandles på rådets møder sager inden for dettes øvrige forretningsområde, der er af principiel karakter.
Stk. 2. Er en sag, der efter foranstående skulle behandles på et rådsmøde, af så hastende karakter, at den ikke kan afvente rådsmødet, træffes afgørelsen af formanden i samråd med direktøren. Beretning herom gives på det nærmeste følgende møde i rådet.
Stk. 3. Rådet kan til enhver tid af direktoratet begære sig meddelt alle fornødne oplysninger.
Stk. 4. Rådets medlemmer, direktøren samt den tilforordnede kan anmode om, at en sag gøres til genstand for behandling i rådet.
§ 7.
Stk. 1. Rådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede.
Stk. 2. Beslutning træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde, hvor stemmerne står lige, er formandens stemme afgørende.
§ 8.
Stk. 1. Referater af rådets møder tilsendes samtlige rådets medlemmer samt suppleanterne for disse. II. Direktoratet for vejtransport.
§ 9.
Stk. 1. Direktoratet forbereder forelæggelsen af de sager, som skal behandles i rådet.
Stk. 2. Direktoratet udfører rådets beslutninger og varetager rådets daglige forretninger.
Stk. 3. Direktoratet kan under varetagelsen af rådets daglige forretninger uden forelæggelse for rådet af de enkelte konkrete sager afgøre disse i overensstemmelse med rådets faste praksis eller de af rådet tilkendegivne retningslinjer. III. Høringsforskrifter.
§ 10.
Stk. 1. Forinden der træffes afgørelse i henhold til § 3, § 7, §9 og § 18 i lov om godstransport med motorkøretøjer skal sagen af direktoratet forelægges DSB Landsforeningen danske Vognmænd. Dansk Arbejdsmands- og Specialarbejder Forbund, Industrirådet, Grosserer- Societetet, Provinshandelskammeret og Landbrugsrådet.
Stk. 2. Forinden der træffes afgørelse i henhold til § 3, § 7 og § 9 i lov om godstransport med motorkørertøjer, skal der endvidere indhentes en udtalelse fra den kommunalbestyrelse, inden for hvis område, ansøgeren eller den, til hvem en tilladelse påtænkes overdraget, har sit forretningssted.
Stk. 3. Endelig skal rådet, forinden det træffer afgørelse i henhold til § 9 i lov om godstransport med motorkørertøjer indhente en udtalelse fra de trafikudvalg, inden for hvis område ansøgeren vil foretage af- eller pålæsning af gods.
Underskrift 1
Ministeriet for offentlige arbejder, den 20. juli 1973. Kampmann. /Jacob Bugge.