Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1973/3000@1973-01-01/da

Indhold

1. Indledning

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 OMRÅDE

2 UNDERSØGELSER

2.1 Besigtigelse, ultralydundersøgelse

2.2 Trykprøvning

3 BEREGNING

3.1 Beregning af nødvendige godstykkelser

3.2 Invendigt svøb

3.3 Hvælvede endebunde uden dampkappe

3.4 Hvælvede endebunde med dampkappe

3.5 Plane endebunde uden dampkappe

3.6 Ifyldningsstuts og udtømningsstuts

4 TRYKNEDSÆTTELSE

5 REPARATION

5.1 Udskiftning af hele indersvøbet

5.2 Udskiftning af den nederste del af indersvøbet

5.3 Drejning af inderbeholderen 180 grader

5.4 Etablering af effektiv afstagning mellem inderbeholder og dampkappe

5.5 Reparation af endebunde

6 MATERIALER OG SVEJSNING

6.1 Materialer

6.2 Svejsning

7 FORELÆGGELSE AF PAPIRER

8 SAGREGISTER

I medfør af § 27, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om trykbeholdere m.v. på landjorden fastsættes følgende som gældende fra den 1. oktober 1973:

1 OMRÅDE

1.1 Denne forskrift omhandler dampopvarmede tørsmeltere med røreværk, hvori der under brugen opstår tryk, der er højere end atmosfærens.

2 UNDERSØGELSER

2.1 Besigtigelse, ultralydundersøgelse

2.1.1 Inderbeholderen i tørsmeltere er udsat for en hurtig formindskelse af pladetykkelsen på grund af slid og tæringer. Tørsmeltere skal derfor besigtiges af arbejdstilsynet efter en brugstid på højst 12 måneder. Derudover skal de med mellemrum som fastsat i 2.1.3 underkastes en besigtigelse med tilhørende ultralydundersøgelse til bestemmelse af pladetykkelsen, idet ultralydundersøgelsen giver et godt overblik over tørsmelterens tilstand og et grundlag for afgørelse af en tryknedsættelses størrelse eller en eventuel reparations omfang.

2.1.2 Ultralydundersøgelsen skal foretages af en sagkyndig, der er anerkendt af direktoratet for arbejdstilsynet.

2.1.3 Hvis indersvøb og endebunde har stor overtykkelse i forhold til, hvad der er nødvendigt af hensyn til trykket, kan der gå et antal år, der er lig med overtykkelsen i mm divideret med 4, før den nævnte besigtigelse med ultralydundersøgelse foretages.

Ved fastsættelse af efterfølgende besigtigelser med ultraludundersøgelse kan man gå frem på samme måde, idet den ny (reducerede) overtykkelse indsættes i beregningen.

2.1.4 Tørsmeltere skal besigtiges af arbejdstilsynet i forbindelse med reparation.

2.2 Trykprøvning

2.2.1 Tørsmeltere skal underkastes trykprøvning ved arbejdstilsynet senest i det 6. kalenderår efter sidste trykprøvning.

2.2.2 Tørsmeltere skal endvidere trykprøves ved arbejdstilsynet efter væsentlig reparation eller ombygning.

2.2.3 Ved trykprøvningen skal inderbeholder og dampkappe trykprøves hver for sig med 1,3 gange deres respektive indstillingstryk. Ved indstillingstryk forstås det højest tilladelige driftstryk.

3 BEREGNING

3.1 Beregning af nødvendige godstykkelser

3.1.1 Følgende beregningsregler tjener til støtte for en vurdering af, hvornår en tryknedsættelse, eventuelt en reparation, bør foretages:

3.2 Indvendigt svøb

3.2.1 Den nødvendige godstykkelse i inderbeholderens svøb (for udvendigt damptryk) beregnes efter formlen:

p x d ( 80 x L ) t = ----- ( 1 + kvadratroden af 1 + -----------) 2400 ( p x (L + d)) t = godstykkelse i mm p = damptrykket i bar (overtryk) (* 2) L = indersvøbets længde i mm, eventuelt afstanden mellem to afstagede tværsnit d = indvendig diameter i indersvøbet i mm Ovennævnte formel for t er baseret på trækstyrken 36 kp/kvadratmillimeter. Hvis der anvendes stål med en anden trækstyrke ?B, kan t multipliceres 36 med -- ?B

3.2.2 Længden L kan, som anført ovenfor, sættes lig med afstanden mellem to afstagede tværsnit. En forudsætning herfor er dog, at afstagningen mellem inderbeholder og dampkappe er ført hele vejen rundt, at delingen ikke overstiger ca. 400 mm ved en diameter på ca. 1400 mm, at rørstagenes længde (hvor sådanne anvendes) ikke væsentligt overstiger deres indvendige diameter, samt at isvejsningen af stagene foretages meget omhyggeligt, jfr. i øvrigt 5.4.1.

3.3 Hvælvede endebunde uden dampkappe

3.3.1 De normalt hvælvede endebunde d.v.s. bunde, hvis krempradius r ikke er mindre end 1/10 af den ydre bunddiameter Du, og hvis kuplingsradius R ikke er større end Du, kan beregnes efter formlen:

p x Du x SF x y t = ---------------- 400 x ?ber t = godstykkelse i mm p = indstillingstrykket i bar (overtryk) ?ber = beregningsspændingen i kp/mm2. Udtages af NGS-bladene 1,5 for plademateriale SF = sikkerhedsfaktor = 2,0 for stålgods y = formfaktor Forudsat, at eventuelle udskæringer i endebunden er tilstrækkeligt forstærket langs hulranden, kan faktoren y sættes lig med 2,9. 3.3.2 De fladthvælvede endebunde (der er ikke tilladt på nye tørsmeltere), d.v.s. bunde, hvor de i stk. 3.3.1 nævnte betingelser med hensyn til r og R ikke er opfyldt, kan beregnes efter formlen: p x R x Z t = ---------- 200 x ?ber t = godstykkelse i mm p = indstillingstrykket i bar (overtryk) R = kuplingsradius i mm ?ber = beregningsspændingen i kp/mm2. Udtages af NGS-bladene Z = formfaktor. Udtages af følgende tabel: Z 2,66 3,58 4,28 4,83 5,24 5,52 5,72 5,87 6,00 --------------------------------------------------------------- R/r 10 15 20 25 30 35 40 45 50

3.3.3 Det bør dog aldrig tolereres, at endebunde nedslides til under 6 mm, selv om en spændingsberegning skulle give en mindregodstykkelse, idet endebundene udover påvirkningen fra damptrykket får betydelige ekstraspændinger på grund af røreværket.

3.3.4 Hvælvede endebunde, hvor den cylindriske dampkappe er trykket ind over endebunden og svejst til denne ved overgangen mellem kremp og kupling, kan beregnes som hvælvede endebunde uden dampkappe.

3.4 Hvælvede endebunde med dampkappe

3.4.1 Hvælvede endebunde med dampkappe beregnes efter de forannævnte formler for hvælvede endebunde uden dampkappe, idet der dog som tryk p skal indsættes dampkappens fulde overtryk over atmosfæren, og idet den derved fundne godstykkelse multipliceres med 1,4.

3.4.2 Hvis der findes en forsvarlig afstagning mellem endebund og dampkappe, er endebundens godstykkelse i alle tilfælde tilstrækkelig, såfremt der er større end

t = 0,015 x d x kvadratrod p

t = godstykkelsen i mm

p = det maximale tryk i dampkappen i bar (overtryk)

d = diameteren i mm i den største cirkel, der kan placeres mellem stagene, eventuelt mellem stag og overgang mellem kremp og kupling

3.5 Plane endebunde uden dampkappe

3.5.1 Disse endebunde er normalt forstærket med ribber. Beregning af sådanne bunde består dels i en beregning af de plane partier mellem ribberne, dels i en undersøgelse af, om ribberne sammen med de plane endebunde har den nødvendige styrke til at overføre kræfterne til bundens understøtning.

3.5.2 Diametralsnittet skal kunne optage et moment

1 M = ---- p x d3 2400 M = momentet i kp mm p = inderbeholderens indstillingstryk i bar (overtryk) d = boltecirkeldiameteren i mm

3.5.3 Modstandsmomentet W i kubikmillimeter bestemmes på følgende måde, idet alle de på figuren viste dimensioner indsættes i mm:

Fig. 1

Diamentralsnit i en stålstøbt plan bund.

Da der i sådanne stålstøbte bunde ofte findes store materialeophobninger ved røreværkets akselgennemføring, vil et brud formentlig forløbe uden om denne ophobning. Der er derfor ikke taget hensyn til dette materiale, og der er således heller ikke taget hensyn til den svækkelse, der fremkommer som følge af akselgennemføringen. Ved bestemmelsen af modstandsmomentet må der også ved såvel støbte som opsvejsste bunde ses bort fra den cirkulære ring, der ofte findes på bunden umiddelbart inden for boltecirklen.

Beliggenheden af tværsnittets tyngdepunktslinie findes ved:

1/2 Dt2 + sigma bh (1/2 h + t) e = ----------------------------- Dt + sigma bh hvorefter inertimomentet 1 ( t)2 1 (h )2 I = -- Dt3 + Dt(e- -) + sigma -- bh3 + sigma bh (- + t-e) 12 2 12 2 I W = ------------ h max + t - e 3.5.4 Spændingen i kp/kvadratmillimeter fås da af: M ? = W

For en opsvejst bund af kedelplade kan regnes med en tilladelig spænding på 12 kp/kvadratmillimeter og for en stålstøbt endebund uden certifikat med en tilladelig spænding på 9 kp/kvadratmillimeter.

3.5.5 Den nødvendigegodstykkelse af pladen mellem ribberne kan beregnes af formlen:

1,1 x p t = 0,05 x d x (rodtegn ?)------ ?ber t = godstykkelse i mm d = diameteren i mm af den største cirkel, der kan placeres mellem ribberne p = indstillingstrykket i bar (overtryk) ?ber = beregningsspændingen i kp/kvadratmillimeter. Udtages af NGS-bladene

3.6 Ifyldningsstuts og udtømningsstuts

3.6.1 For bedømmelse af tæringer på stutsene gøres opmærksom på, at godstykkelsen er fastsat under hensyn til, at stutsen skal kunne optage de momenter, der er frembragt af boltebeslagene.

3.6.2 Under forudsætning af, at der som materiale anvendes almindeligt, blødt kulstofstål eller stålstøbegods, kan der benyttes følgende beregningsmåde:

0,013 x p x a x d t = (rodtegn ?) ---------------- 2 + n2. (h/d)2 t = stutsens (karmens) godstykkelse i mm p = indstillingstrykket i bar (overtryk) a = afstanden i mm fra boltenes angrebspunkt til midten af stutsens (karmens) gods (momentarmen) d = stutsens (karmens) indvendige diameter i mm n = boltenes antal h = 2 gange boltebeslagenes (knasternes) højde ved roden i mm, dog ikke mere end stutsens (karmens) mindste højde

3.6.3 Hvor boltebeslagene (knasterne) er befæstet på en særlig karm (ring), der i sin hele højde omslutter stutsen, kan den efter ovenstående formel beregnede godstykkelse af karmen formindskes med indtil halvdelen af selve stutsens godstykkelse.

3.6.4 Stutsens godstykkelse bør aldrig være mindre end 10 mm, selv om den er forstærket med en karm.

3.6.5 Der må sørges for en forsvarlig befæstigelse af beslag eller knaster for boltene.

4 TRYKNEDSÆTTELSE

4.1 Hvis kontrolberegningen viser, at tørsmelteren ikke længere har den nødvendige styrke til de højest tilladte tryk i dampkappe og inderbeholder, skal der foretages en tryknedsættelse eller en reparation.

4.2 Ved fastsættelse af tryknedsættelsens størrelse skal der sørges for et rimeligt tæringstillæg.

5 REPARATION

5.1 Udskiftning af hele indersvøbet

5.1.1 En fuldstændig udskiftning af indersvøbet kan være nødvendig eller ønskelig, men er dette ikke tilfældet, kan de under 5.2 og 5.3 nævnte eksempler på reparation eventuelt komme på tale.

5.2 Udskiftning af den nederste del af indersvøbet

5.2.1 På grund af tørsmelternes konstruktion kan en opmejsling og eftersvejsning af svejsesømmene i reglen ikke foretages, hvorfor den pågældende svejser må have aflagt forskriftsmæssig arbejdsprøve uden underlag og uden eftersvejsning fra rodsiden.

5.3 Drejning af inderbeholderen 180 grader

5.3.1 Formindskelsen af pladetykkelsen optræder erfaringsmæssigt fortrinsvis i den nederste del af indersvøbet samt i endebundene.

Denne reparation skal foretages på et så tidligt tidspunkt, at der efter drejningen fortsat overalt på svøbet er den nødvendige godstykkelse inklusive et passende tæringstillæg. Er dette ikke tilfældet, må der samtidig med drejningen foreskrives en passende nedsættelse af trykket i dampkappen.

5.4 Etablering af en effektiv afstagning mellem inderbeholder og dampkappe

5.4.1 Denne afstagning foretages i reglen med rørstag. Rørstagene udføres ofte med indvendig diameter på 2 1/2 - 3 tommer og en vægtykkelse på ca. 6 mm. Stagene føres igennem dampkappen og svejses til indersvøbet med en kantsøm indvendig i røret. Tilsvejsningen af rørstaget til dampkappen kan udføres ved en kantsøm uden om røret, der går igennem dampkappen.

5.4.2 Med hensyn til udformning og placering af rørstagene i øvrigt henvises til 3.2.2.

5.4.3 Ved anbringelse af disse stag opnås, at tørsmelterens indersvøb kan nedslides til en betydelig mindre godstykkelse.

5.5 Reparation af endebunde

5.5.1 Såvel plane som hvælvede endebunde tillades forsynet med slidplader (forsåling) under forudsætning af, at den oprindelige bund fortsat beregningsmæssigt har den nødvendige styrke. Slidpladen skal svejses til endebunden langs hele omkredsen af pladen, således at indsivning mellem plade og endebund undgås. For hvælvede endebundes vedkommende skal tilsvejsningen være beliggende uden for krempen.

5.5.2 Ved gentagne forsålinger skal man sikre sig, at endebunden ikke er blevet beskadiget ved fjernelse af den tidligere forsåling.

5.5.3 Ved eventuel udskiftning af en hvælvet endebund tillades det af hensyn til rørværk og lignende, at den nye bund udføres med samme form som den oprindelige.

6 MATERIALER OG SVEJSNING

6.1 Materialer

6.1.1 Det materiale, der anvendes til reparation, skal være af kedelpladekvalitet. Krav om kedelpladekvalitet stilles dog ikke til slidpladen, idet der for denne kun forlanges, at den er velegnet for svejsning.

6.2 Svejsning

6.2.1 Svejsning skal udføres efter reglerne i Dansk Standard 320.

7 FORELÆGGELSE AF PAPIRER

7.1 Ønskes der foretaget en reparation af en tørsmelter, skal reparatøren sende de nødvendige detailtegninger og beregninger til arbejdstilsynet til godkendelse.

7.2 Tegningerne skal vise reparationen, herunder beliggenheden af svejsesømmene samt detail af disse. Endvidere skal de indeholde nøjagtige materialeangivelser.

8 SAGREGISTER

A

Afstagning 3.2.1, 3.2.2, 3.4.2, 5.4

Akselgennemføring 3.5.3

Arbejdsprøve, svejsning 5.2.1.

Arbejdstilsynet 2.1.1, 2.1.2, 2.1.4, 2.2.1, 2.2.2, 7.1

Ato, Fodnote side 4

B

Bar (overtryk) 3.2.1 og de følgende formler

Beregning 3, 7.1

Besigtigelse 2.1

D

Dampkappe 2.2.3

Dampopvarmning 1.1

Dansk Standard 320 6.2

Drejning af inderbeholder 5.3

Driftstryk 2.2.3

E

Endebunde 2.1.3, 3.3, 5.5

Ekstraspændinger 3.3.3

F

Fladthvælvede endebunde 3.3.2

Forelæggelse af papirer 7

Forsåling 5.5.1, 5.5.2

G

Godstykkelse 3.1

H

Hulrand 3.3.1

Hvælvede endebunde 3.3, 5.5.1

I

Ifyldningsstuts 3.6

Inderbeholder 2.1.1, 2.2.3, 3.2.1

Indersvøb 2.1.3, 3.2, 5.1, 5.4.3

Indstillingstryk 2.2.3

K

Karm 3.6.2, 3.6.3

Kedelplade 6.1.1

Kulstofstål 3.6.2

M

Materialeangivelser 7.2

Materialer 6, 7.2

N

NGS-blade 3.3.1 m.fl. efterfølgende formler

O

Ombygning 2.2.2

Overtykkelse 2.1.3

P

Papirer, forelæggelse af 7

Pladetykkelse 2.1.1

Plane endebunde 3.5, 5.5.1

R

Reparation 2.1.1, 2.1.4, 2.2.2, 3.1.1, 4.1, 5, 6.1.1, 7.1, 7.2

Reparatøren 7.1

Ribber 3.5.1

Røreværk 1.1, 3.3.3, 3.5.3, 5.5.3

Rørstag 3.2.2, 5.4.1, 5.4.2

S

Sagkyndig 2.1.2

Slid 2.1.1

Slidplade 5.5.1, 6.1.1

Stag 3.2.1, 3.2.2, 3.4.2, 5.4

Stål 3.6.2

Stålstøbegods 3.6.2

Stålstøbte endebunde 3.5.3

Svejsesømme, beliggenhed 7.2

Svejsning 3.2.2, 3.3.4, 5.2.1, 5.4.1, 5.5.1, 6, 7.2

Svejste endebunde 3.5.3, 3.5.4

T

Tegninger 7.1, 7.2

Tryknedsættelse 2.1.1, 3.1.1, 4, 5.3.1

Trykprøvning 2.2

Tæring 2.1.1, 3.6.1

Tæringstillæg 4.2, 5.3.1

U

Udskiftning af endebund 5.5.3

Udskiftning af indersvøb 5.1, 5.2

Udskæringer 3.3.1

Udtømningsstuts 3.6

Udvendigt overtryk 3.2.1, 3.4.1

Ultralydundersøgelse 2.1

Versioner

1. 1973-01-01 · til 2005-12-12