Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1975/25030@1975-12-31/da

Indhold

1. Indledning

1. Distriktsudvalgene er nedsat i henhold til Lov om hjemmeværnet § 12. Det fremgår af loven, at udvalgene er udgået af det kommunale selvstyre og nedsat af Forsvarsministeren. Det er uvildige og uafhængige instanser, hvis afgørelser er inappellable.

2. Distriktsudvalgenes opgave er ud fra rent samfundsmæssige synspunkter at træffe afgørelse om, hvorvidt ansøgerne bør have adgang til at forrette tjeneste i hjemmeværnet, primært under hensyntagen til den dermed følgende forpligtelse til at opbevare våben og ammunition på bopælen. Det er af afgørende betydning, at der i hjemmeværnet kun optages personer, som samfundet med tryghed tør overlade våben.

3. Grundlaget for udvalgenes afgørelser udgøres af - begæringen med helbredserklæring og påtegninger, herunder eventuelt hjemmeværnslægens, samt eventuelle bilag, - udvalgets forhåndskendskab til eller fremskaffede oplysninger om ansøgeren, - indhentet straffeattest.

3.1. Begæringen tilgår distriktsudvalgene fra de personelforvaltende

myndigheder, som er Hjemmeværnskommandoen, Hjemmeværnsregion I - VI

og VIII og Bornholms Hjemmeværn. Disse myndigheder påser - til

vejledning for udvalgene - følgende forhold:

(a) hvorvidt en ansøger har mødepligt ved forsvaret eller civilforsvaret (lovens § 12, stk. 1 og stk. 7),

(b) at ministeriets tilladelse indhentes til at optage personer, der ikke har dansk indfødsret (lovens § 12, stk. 5). Det sker kun, når distriktsudvalgenes afgørelse er »Kan antages«,

(c) at eventuel hjemmeværnstjeneste kan forenes med ansøgerens arbejde ved samfundsvigtige myndigheder og virksomheder (lovens § 12, stk. 6).

3.2. Det er i loven forudset, at distriktsudvalgene ikke kan have det tilstrækkelige kendskab til beboerne i hele deres distrikt. Der er derfor i § 12, stk. 2, åbnet adgang til for hvert »underområde« at udpege indtil 3 personer til at bistå med arbejdet. Ved et sådant underområde forstås et kompagni-, flotille- eller eskadrilleområde.

3.3. Straffeattest. Til brug for distriktsudvalgene indhenter de personelforvaltende myndigheder ved enhver ansøgning om optagelse eller genoptagelse i hjemmeværnet straffeattest i henhold til Justitsministeriets cirkulære af 5. december 1962.

Har ansøgeren forrettet værnepligtstjeneste i forsvaret, søger den personelforvaltende myndighed endvidere at fremskaffe militær straffeattest ligeledes til brug for distriktsudvalgene.

Straffeattesten skal behandles med diskretion og tilbagesendes den personelforvaltende myndighed, der foretager tilintetgørelse ved brænding efter afbenyttelsen.

Personer, som for forsætlig lovovertrædelse er idømt ubetinget straf af fængsel i mindst 3 måneder, eller som er straffet for forsætlig vold, bør ikke optages i hjemmeværnet, før en straffri periode på 5 år er forløbet.

Personer, hvis psykiske forhold ikke er tilfredsstillende, kan normalt ikke optages i hjemmeværnet. I tvivlstilfælde indhentes lægeerklæring. Ligeledes kan personer, som har vist tendens til overdreven spiritusnydelse, normalt ikke optages hjemmeværnet.

3.4. Personer, der ikke har dansk indfødsret, må have opholdt sig her i landet i mindst 5 år og skal, efter det foreliggende, ønske at tage fast ophold her i landet.

Efter omstændighederne kan udvalgene dog dispensere fra de her fastsatte krav, især for ansøgere med statsborgerskab i de nordiske lande.

Der henvises i øvrigt til foranstående pkt. 3.1.(b).

4. Såfremt det af en begæring eller på anden måde fremgår, at en af vedtegningerne A.5.a, A.5.b eller A.5.c indgår i ansøgerens sessionsbedømmelse, skal distriktsudvalgene være særligt opmærksomme på nærværende bestemmelsers pkt. 2.

Til grund for disse sessionsvedtegninger ligger følgende:

A.5.a: Forløbne eller tilstedeværende sindssygdomme.

A.5.b: Åndssvaghed. Utilstrækkelige åndelige evner. Ringe åndelige evner, der ikke udelukker anvendelse til al krigstjeneste, men er for ringe for uddannelse ved våbnene m.m.

A.5.c: Sjælelige abnormiteter, der uden at kunne betegnes som sindssygdom eller åndssvaghed gør den pågældende uegnet til militærtjeneste. Homoseksualitet.

Disse vedtegninger spænder fra ordblindhed, som normalt ikke er til hindring for optagelse i hjemmeværnet, til tilstande, der gør det absolut uforsvarligt at udlevere våben og ammunition til den pågældende. Begæring fra ansøgere med en af disse vedtegninger vil derfor - inden de tilsendes distriktsudvalget - være fyldigst muligt belyst af både den personelforvaltende myndighed og hjemmeværnslægen med hensyn til baggrunden for vedtegningen og det forsvarlige i at betro den pågældende våben og ammunition.

De oplysninger, der på denne måde tilgår distriktsudvalgene, skal behandles med diskretion.

Til yderligere vejledning med hensyn til sessionsbedømmelser vedlægges »Oversigt over de for bedømmelse af værnepligtige anvendte betegnelser«.

5. Hjemmeværnet er fortsat udelukkende baseret på frivillig deltagelse, hvorfor indkaldelse og direkte udskrivning til hjemmeværnet ikke finder sted. Lovens -§ 13 og 14 har derfor ingen aktuel interesse. Hvis og når anvendelsen af disse paragraffer måtte blive aktuel, kan særlige direktiver imødeses udsendt.

De i § 13, stk. 2, under nr. 2 nævnte værnepligtige er udskrevet med betegnelsen B:Hv. De behandles af distriktsudvalgene som alle andre, der søger optagelse i hjemmeværnet.

6. Distriktsudvalgenes arbejde ledes og koordineres af formanden, der foranlediger en simpel registratur ført. Den skal for hver ansøger udvise løbenummer, dato for begæringens modtagelse, personnummer og fulde navn, afgørelse og dato for returnering til den personelforvaltende myndighed.

Ved begyndelsen af en funktionsperiode bør distriktsudvalget for at sikre funktionen under formandens eventuelle bortrejse eller anden hindring indstille et udvalgsmedlem til godkendelse som formandens stedfortræder. Indstillingen tilsendes Den Kommitterede for Hjemmeværnet, der forelægger denne til Forsvarsministeriets godkendelse.

Af hensyn til ansøgerne bør begæringen færdigbehandles hurtigst muligt, men ingen sinde hurtigere, end en forsvarlig og samvittighedsfuld behandling tillader det.

Den Kommitterede for Hjemmeværnet eller en repræsentant for denne kan efter behov sammenkalde udvalgene til drøftelse af spørgsmål af fælles interesse med henblik på at tilstræbe en ensartet virksomhed over hele landet.

Ligeledes kan distriktsudvalgene efter behov rette henvendelse vedrørende udvalgets virksomhed til Den Kommitterede for Hjemmeværnet eller dennes stedlige repræsentant (områdekonsulenten).

7. Ydelser m.v. i forbindelse med udvalgsarbejdet udbetales af hjemmeværnsregionerne (Bornholms Hjemmeværn). Detailbestemmelser herom tilgår de regnskabspligtige myndigheder fra Hjemmeværnskommandoen.

Bilag til Retningslinier for

distriktsudvalgenes virksomhed. Oversigt over de for bedømmelse af værnepligtige anvendte betegnelser.

(Oversigten forklarer i stærkt forenklet form de betegnelser, som

anvendes af sessioner og bedømmelseskommissioner). Indholdsfortegnelse.

I. Personel sessionsbehandlet før 1. juli 1975. Side 1-3 II. Personel sessionsbehandlet efter 1. juli 1975. - 4-5 III. Oplysninger om sygdomme m.v. - 6-8 I. Personel sessionsbehandlet før 1. juli 1975. 1. Den af sessionen givne TJENSTDYGTIGHEDSVEDTEGNING består af: 1.1. HOVEDVEDTEGNING Tx : Ubetinget tjenstdygtighed og egnet i særlig grad T : Ubetinget tjenstdygtig B : Betinget tjenstdygtig TU : For stedse uskikket til al tjeneste i forsvaret. 1.2. TJENESTEGRENSVEDTEGNING I : Infanteriet G : Den kongelige Livgarde P : Pansertropperne A : Artilleriet Ing : Ingeniørtropperne Tg : Telegraftropperne F : Forsyningstropperne Gt : Garnisonstropperne Søv : Søværnet Fly : Flyvevåbnet Hv : Hjemmeværnet Cf : Civilforsvarskorpset. 1.3. TILLÆGSVEDTEGNING (eventuelt) L : Lægevidenskabelig embedseksamen (helt el. delvis) Ta : Tandlægeeksamen Km : Motormekaniker Kv : Våbenmekaniker Ks : Sadelmager Ke : Elektromekaniker Kf : Forsyningsekspedient S : Tjenstdygtig til sanitetstropperne R : Tjenstdygtig til hesteskadronen It : Tjenstdygtig til intendanturtjeneste. 1.4. GRUPPEVEDTEGNING Sessionen fastsætter for hver værnepligtig efter det såkaldte FOUSHIP-system en talkode, som angiver hans fysiske og psykiske kvalifikationer. Der gives en karakter fra 0 (laveste) til 5 (højeste) i hver af efternævnte »kvaliteter« (som ikke er sammenfaldende med de i III beskrevne grupper A-E): F : Fysik O : Overekstremiteter U : Underekstremiteter S : Syn H : Hørelse I : Intelligens P : Psyke/stabilitet (bedømmes ikke af sessionen). FOU-karaktererne sammendrages til een karakter og SH-karaktererne til een, hvilke to sammen med I-karakteren danner den såkaldte FOUSHIP-gruppe. Af praktiske grunde begrænses antallet af sådanne mulige til efternævnte 12: Gruppe FOU SH I --------------------------- 1 5 - 5 - 5 2 4 - 4 - 5 3 4 - 4 - 4 --------------------------- 4 5 - 5 - 3 5 4 - 4 - 3 6 4 - 3 - 3 --------------------------- 7 3 - 5 - 5 8 3 - 4 - 5 9 3 - 3 - 4 --------------------------- 10 3 - 3 - 3 11 3 - 3 - 2 12 2 - 2 - 3 ----------------------------

Grupperne 1-3 vil i almindelighed medføre hovedvedtegning Tx, jf. pkt.1.1., grupperne 4-9 hovedvedtegning T og 10-12 hovedvedtegning B. Hovedvedtegningen er således en funktion af FOUSHIP-gruppen.

Denne vil ikke altid figurere i de papirer, der tilgår distriktsudvalgene, men sessionsvedtegningen vil altid være udskrevet i form og indbyrdes orden som i dette eksempel: 7 : T : A : Ks :ej I : E.5.b.

En sådan værnepligtig har gruppevedtegningen 7 og er derfor ubetinget tjenstdygtig (T). Han er udskrevet til artilleriet (A) som sadelmager (Ks), men kan ikke bruges som infanterist (ej I) på grund af platfod (E.5.b.).

Opmærksomheden henledes på, at vedtegningen ej Hv

ikke er nogen absolut hindring for optagelse som frivillig i hjemmeværnet, men sessionen har blot ikke ment at kunne udskrive den pågældende til hjemmeværnet. II. Personel sessionsbehandlet efter 1.juli 1975.

1. Sessionen giver enhver, der udskrives, følgende vedtegninger:

1.1. TJENSTDYGTIGHEDSVEDTEGNING

T : Ubetinget tjenstdygtig B : Betinget tjenstdygtig B:Gt: Betinget tjenstdygtig til garnisonstjeneste B:Hv: Betinget tjenstdygtig til tjeneste i hjemmeværnet TU . For stedse uegnet til al tjeneste i forsvaret. 1.2. GRUPPEVEDTEGNING Sessionen fastsætter for hver værnepligtig efter det såkaldte FOUSHIP-system en talkode, som angiver hans fysiske og psykiske kvalifikationer. Der gives en karakter fra 0 (laveste) til 5 (højeste) i hver af efternævnte »kvaliteter« (som ikke er sammenfaldende med de i III beskrevne grupper A-E): F : Fysik O : Overekstremiteter U : Underekstremiteter S : Syn H : Hørelse I : Intelligens P : Psyke/stabilitet (bedømmes ikke af sessionen). FOU-karaktererne sammendrages til een karakter og SH-karaktererne til een, hvilke to sammen med I-karakteren danner den såkaldte FOUSHIP-gruppe. Af praktiske grunde begrænses antallet af sådanne mulige til efternævnte 12: Gruppe FOU SH I -------------------------- 1 5 - 5 - 5 2 4 - 4 - 5 3 4 - 4 - 4 ----------------------- 4 5 - 5 - 3 5 4 - 4 - 3 6 4 - 3 - 3 ----------------------- 7 3 - 5 - 5 8 3 - 4 - 5 9 3 - 3 - 4 ----------------------- 10 3 - 3 - 3 11 3 - 3 - 2 12 2 - 2 - 3 ----------------------- Grupperne 1-9 vil normalt medføre tjenstdygtighedsvedtegning T og 10-12 normalt tjenstdygtighedsvedtegning B. Tjenstdygtighedsvedtegningen er således en funktion af FOUSHIP-gruppen. III. Oplysninger om sygdomme m.v. De i I og II nævnte vedtegninger kan suppleres med oplysninger m.v. efter følgende system (stærkt sammentrængt): A SYGDOMME DER IKKE HAR SÆDE I ET BESTEMT OMRÅDE 1. Højde under krævet minimum 2. Spinkel, svag eller dårlig legemsbygning 3. Fedme. 4. Almindelig svækkelse 5.a. Sindssygdom (tilstedeværende eller forløben) b. Åndssvaghed. Utilstrækkelige åndelige evner c.1 Sjælelige afvigelser c.2 Homoseksuel 6.a. Organisk sygdom i hjerne, rygmarv eller deres hinder (Ordblind: 1.A.6.a.) b. Blivende følger af organisk sygdom i hjerne, rygmarv eller deres hinder, læsion af central- nervesystemet 7.a. Alvorlig sygdom i det perifere nervesystem b. Andre vedvarende sygdomme i det perifere nervesystem 8. Stammen, taleforstyrrelse 9.a. Epilepsi b. Bevidsthedstab med krampe, besvimelse c. Nervøs svækkelse (Neurasteni, neuroser og migræne eller hysteriske anlæg) 10.a. TB der ikke kan henføres under andre rubrikker i regulativet b. Alvorlig sygdom (Ledegigt, perniciøs anæmi, leukæmi, blødersygdom, sukkersyge, basedows sygdom og andre vedvarende sygdomme, der skyldes forstyrrelser i den interne sekretion) c. Muskelrheumatisme, forgiftninger d. Forhøjet blodtryk 11. Gigtfeber, rheumatisk korea 12.a. Kirteltuberkulose b. Kirtelsygdom 13.a. Hudtuberkulose, knuderosen b. Hudsygdom 14. Fistler og sår 15. Vansirende ar 16.a. Svulster, ondartede b. Svulster, godartede 17. Bacillebærer B HOVED 1. Substansmangel af hjerneskal, helet kraniebrud 2.a. Mangel eller deformitet af ansigtets dele b. Mangel eller deformitet af et øre 3. Hareskår 4.a. Ganespalte b. Ganespalte, opereret 5.a. Vansirende modermærke, lungeslag b. Vansirende sygdom i ansigtets hud eller hårbunden 6.a. Mangel af et øje b. Blindhed på et øje 7. Nedsat synsstyrke 8.a. Nærsyn b. Malign myopi 9. Sygdom i øjet 10. Natteblindhed 11. Skelen 12.a. Sygdom i øjelåg eller øjets bindehinder b. Nedsynkning af øvre øjelåg 13. Tårevejene 14.a. Døvstum b. Tunghør 15.a. Kronisk mellemørebetændelse b. Uhelbredelig sygdom i høreorganet c. Recidiverende mellemørebetændelse d. Totalopmejsling af mellemøret e. Otosclerose 16.a. TB i næsen b. Stinkende udflod af næsen som følge af vedvarende sygdom c. Sygdom i næsen d. Sygdom i næsens bihuler 17.a. TB i mund og svælg b. Sygdom, organisk fejl eller læsion i kæber, mund eller svælg 18. Tandmangel C HALS OG KROP 1.a. TB i struben b. Sygdom, svulst eller misdannelse i strube eller luftrør 2.a. TB i lunger, lungehinder eller lungekirtler b. Astma c. Emfysem d. Vedvarende sygdom i lunger eller lungehinder e. Forløben lungehindebetændelse f. Følger af sygdom i lunger eller lungesæk g. Kronisk bronchitis 3.a. Organisk sygdom i hjerte, hjertepose eller pulsårer b. Hjerteneuroser 4.a. TB i hvirvelsøjlen b. Sygdom i og læsion af hvirvelsøjlen (Diskusprolaps) c. Deformitet af hvirvelsøjlen d. Misdannelse af hvirvelsøjlen e. Skævhalsethed 5.a. Knogle-TB i brystkassen b. Sygdom i eller læsion af brystkassen c. Deformitet af brystkassen 6.a. Knogle-TB i bækkenet b. Sygdom i eller læsion af bækkenet c. Skævhed eller deformitet af bækkenet 7.a. TB i kønsorganerne brystkassen b. Sygdom, organisk fejl eller læsion af kønsorganerne c. Blodårebrok 8. Misdannelse eller mangelfuld udvikling af kønsdelene 9.a. Testikel i bugring eller kanalen b. Begge testikler i underlivet, 1 testikel i underlivet eller mangel af 1 testikel 10.a. Underlivsbrok b. Navlebrok c Eftergiveligt ar efter brokoperation 11. Vandbrok 12.a. TB i urinorganerne b. Sygdom, organisk fejl eller læsion af urinorganerne c. Mangel af en nyre d. Æggehvide i urinen e. Ufrivillig vandladning 13.a. TB i spiserør, mavesæk, tarmkanal, øvrige under- livsorganer eller bughinden b. Velkonstateret eller opereret Mave-tarmsår c. Kronisk sygdom, organisk fejl eller læsion af spiserør, mavesæk, tarmkanal, øvrige underlivs- organer eller bughinden d. Fjernelse af milt e. Blindtarmsbetændelse uden fjernelse af blindtarmen f. Eftergiveligt ar efter bugsnit 14.a. Vedvarende fremfald af endetarm b. Vedvarende fistler fra endetarm c. Hæmorrhoider D ARME, HÆNDER OG FINGRE (SKULDERBLAD OG NØGLEBEN) 1.a. TB i overekstremiteterne b. Sygdom, deformitet eller læsion af overekstremiteterne 2. Svind 3. Mangel eller deformiteter af hånd eller fingre E BEN, FØDDER OG TÆER 1.a. TB i underekstremiteterne b. Sygdom eller læsion af underekstremiteterne 2.a. Svind b. Iøjnefaldende halten 3. Udvidede blodårer 4. Deformitet af underekstremiteterne, herunder fødderne, f.eks. hulfod 5.a. Fikseret platfod b. Sværere platfod 6. Mangler eller deformiteter af tæerne 7. Høj grad af fodsved (prøvet i tjenesten).

Versioner

1. 1975-12-31 · til 2020-10-27