Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1975/3000@1975-03-01/da

Indhold

1. Indledning

FORORD

Denne forskrift har hjemmel i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 564 af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden.

Bekendtgørelsen er en såkaldt rammebekendtgørelse, idet den fastsætter almindelige bestemmelser for dampkedlers konstruktion, forarbejdning, udstyr m.v. samt deres anmeldelse, godkendelse og tilsyn. Disse almindelige bestemmelser udbygges med nærmere regler, der udfærdiges af direktøren for arbejdstilsynet efter udtalelse fra dampkedeludvalget (nedsat i henhold til § 25, stk. 1) og fra arbejdsrådet. Med hensyn til dispensations- og klageadgang findes bestemmelserne i bekendtgørelsen (§§ 22-24), som ligeledes indeholder en bestemmelse om strafansvar (§ 26) for overtrædelse af bekendtgørelsen og de tekniske forskrifter, forbud og påbud, som er udstedt i henhold til den.

I denne forskrift er fastsat regler, der supplerer bekendtgørelsens bestemmelser om dampkedelanlægs konstruktion, forarbejdning og indretning.

Direktoratet for arbejdstilsynet i marts 1975.

Erik Andersen

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD

1 OMRÅDE

2 DEFINITIONER

2.1 Dampkedlen

2.2 Tryk, måleenheder m.m.

3 KONSTRUKTION

3.1 Godkendelse

3.2 Anerkendte normer

3.3 Styrkeberegning

3.4 Almindelige bestemmelser for dampkedler, der kan befares på vandsiden

3.5 Almindelige bestemmelser for dampkedler, der ikke kan befares på vandsiden

3.6 Udformning af forskellige dampkedeltyper og -dele

3.7 Besigtigelse på rørsiden

3.8 Svejste hjørnesamlinger ved endebunde i kanalrøgrørskedler

4 SAGREGISTER

I medfør af § 25, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden fastsættes følgende som gældende fra den 1. juni 1975.

1 OMRÅDE

1.1 Denne forskrift omhandler fyrede dampkedler, hvori der til brug uden for dampkedlen fremstilles vanddamp af et tryk, der er højere end atmosfærens, eller hvori der fremstilles hedtvand til cirkulation uden for dampkedlen i et sluttet kredsløb.

1.2 Undtaget er dog følgende grupper af dampkedler, som kun omfattes af forskriftens bestemmelser i det omfang, det fremgår af arbejdstilsynets publikation nr. 33/1972 »Forskrifter for fyrede dampkedler for hvilke kravene lempes«:

A Dampkedler, hvis rumindhold er mindre end 35 liter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 100 bar gange liter.

B Elektrodedampkedler, hvis rumindhold er mindre end 35 liter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 200 bar gange liter.

C Dampkedler, hvis ildpåvirkede del kun består af rør med højest 35 mm indvendig diameter, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 200 bar gange liter.

D Dampkedler, der udelukkende består af rør med højest 35 mm indvendig diameter.

E Dampkedler, hvis indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold ikke overstiger 600 bar gange liter.

F Dampkedler, hvis maksimale indstillingstryk ikke overstiger 1 bar, og hvor produktet af indstillingstryk og rumindhold er større end 600 bar gange liter og mindre end eller lig med 5000 bar gange liter.

2 DEFINITIONER

2.1 Dampkedlen

2.1.1 Ved fyret dampkedel farstås en dampkedel, der tilføres varme ved forbrændingsprocesser eller elektricitet.

2.1.2 Dampkedlen omfatter trykparten, der i reglen består af en beholder kombineret med systemer af vand- eller røgrør og tilhørende armatur. Uafspærrelige economisere og uafspærrelige overhedere betragtes som en del af dampkedlen.

2.1.3 Ved dampkedel med tvangsgennemløb forstås en dampkedel, hvori vandets gennemløb skyldes fødeapparater, og hvori vandet ved et enkelt gennemløb helt eller næsten helt fordampes.

2.1.4 Ved elektrodedampkedel forstås en elektrisk opvarmet dampkedel, hvori kedelvandet indgår i det elektriske kredsløb. Den elektriske energi tilføres i form af vekselstrøm.

2.1.5 Ved hedtvand forstås vand, der er opvarmet til en temperatur, der overstiger 120 grader C.

2.1.6 Ved economiser forstås et ild- eller røggaspåvirket rørsystem til forvarmning af fødevand.

2.1.7 Ved overheder forstås et rørsystem til ophedning af damp.

2.2 Tryk, målenheder m.m.

2.2.1 Ved driftstryk forstås det tryk, som dampkedlen arbejder ved (arbejdstrykket).

2.2.2 Ved indstillingstryk forstås det højest tilladelige driftstryk.

2.2.3 Ved beregningstryk forstås det tryk, som dampkedlen er konstrueret til (det højest tilladelige indstillingstryk).

2.2.4 Tryk måles i bar (overtryk) eller ato. 1 ato er lig med 0,981 bar (overtryk), men kan med tilstrækkelig nøjagtighed regnes lig med 1 bar.

2.2.5 Temperatur måles i grader C.

3 KONSTRUKTION

3.1 GODKENDELSE

3.1.1 Dampkedler, der tages i brug her i landet, skal være konstrueret i overensstemmelse med reglerne i denne forskrift. Godkendelse af dampkedlers konstruktion og fremstilling skal indhentes efter reglerne i arbejdstilsynets publikation nr. 53/1975 »Forskrifter for fyrede dampkedlers godkendelse, anmeldelse og prøvning samt tilsyn m.m.« (Forvaltningsforskrift).

3.2 Anerkendte normer

3.2.1 Som grundlag for styrkeberegning, materialevalg, konstruktionsdetaljer, svejseprocedure, kontrol m.v. skal anvendes Dansk Standard 320 eller anden norm, der er anerkendt af direktoratet. Se endvidere 3.8.

3.2.2 Den i DS 320.2 i indledningen forlangte materialedokumentation efter DS 10030, certifikat 3 (officielt certifikat), kan for stål i klasserne 37 og 41 erstattes af certifikat 2 (værkscertifikat).

3.2.3 Med hensyn til den i DS 320.1, pkt. 8.4, omtalte godtgørelse af, at svejserprøverne er udført tilfredsstillende, jfr. DS 320.4, pkt. 5.1, bemærkes følgende:

Røntgenundersøgelsen skal foretages af en af direktoratet anerkendt prøvningsinstitution eller af produktionsvirksomheden selv under arbejdstilsynets overvågning, medens den okulære besigtigelse og bøjeprøvningen eventuelt kan udføres af virksomheden selv.

3.2.4 Den i DS 320.1, pkt. 11.1 foreskrevne radiografiske kontrol, jfr. DS 320.3 kan foretages af en af direktoratet anerkendt prøvningsinstitution eller af produktionsvirksomheden selv, hvis denne har arbejdstilsynets anerkendelse hertil, jfr. »Forskrift for produktionsvirksomheders udførelse af radiografisk kontrol af svejste trykbeholdere, dampkedler og rørledninger«.

3.2.5 Hvis produktionsvirksomheden selv foretager den radiografiske kontrol, skal filmene placeres efter arbejdstilsynets anvisning i tilfælde, hvor der i henhold til reglerne i DS 320 forlanges stikprøvevis radiografisk kontrol.

3.2.6 Som grundlag for styrkeberegning anerkender direktoratet bl.a. udover

(1) Dansk Standard (DS), jfr. 3.2.1,

følgende normer, jfr. dog 3.3.3 vedrørende beregningsspænding:

(2) Engelsk Standard (BS)

(3) De svenske trykkærlsnormer

(4) De tyske TRD-blade (Technische Regel fur Dampfkessel)

(5) Den amerikanske ASME boiler and pressure vessel code

(6) ISO recommendation. Rules for construction of stationary boilers.

Endvidere nogle klassifikationsselskabers beregningsregler som f.eks.:

(7) Lloyds og Norsk Veritas

3.3 Styrkeberegning

3.3.1 Beregningstrykket skal mindst være lig med dampkedlens indstillingstryk. Sikkerheden i forhold til materialets beregningsspænding skal dog mindst være 1,1 ved prøvningstrukket. Ved dampkedler med tvangsgennemløb skal der ved fastsættelsen af beregningstrykket for de enkelte dele tages hensyn til modstanden igennem kedlen ved den størst mulige dampproduktion.

3.3.2 Beregningstemperaturen skal mindst være lig med den højest mulige materialetemperatur på den pågældende del af dampkedlen. Den kan fastsættes som den højest mulige damptemperatur på det pågældende sted (mætningstemperatur eller overhedningstemperatur) plus følgende tillæg:

Ikke ild- eller røggaspåvirkede dele: a) med hedtvand eller mættet damp: 0 grader C b) med overhedet damp : 15 grader C Udækkede, ild- eller røggaspåvirkede dele: a) med hedtvand eller mættet damp: 50 grader C b) med overhedet damp: 50 grader C ved stråling (kun rør) b) med overhedet damp: 35 grader C ved berøring

Dækkede, ild- eller røggaspåvirkede dele: a) med hedtvand eller mættet damp: 20 grader C b) med overhedet damp : : 20 grader C

3.3.3 Beregningsspændingen tages fra NGS-bladene, med mindre andet er fastsat eller anerkendt af direktoratet.

3.3.4 Tillæg til godstykkelse for slid og tæring skal for dampkedelbeholderes svøb og bunde mindst være 1 mm.

3.3.5 Eventuel minustolerance på det leverede materiale samt eventuel reduktion af godstykkelsen ved forarbejdning skal tages i betragtning ved dimensioneringen.

3.4 Almindelige bestemmelser for dampkedler, der kan befares på vands

3.4.1 At et rum kan befares vil sige, at en person kan få hele kroppen ind i det og bevæge sig tilstrækkeligt rundt til udførelse af en besigtigelse.

3.4.2 En dampkedel skal kunne befares på vandsiden (i vand- og damprum) gennem mandehuller og i det omfang, det nærmere er omtalt i afsnit 3.6.

3.4.3 At en dampkedel skal kunne befares medfører ikke, at alle områder skal kunne besigtiges udelukkende ved befaring. Indkig gennem åbninger i kedlen kan supplere befaringen. Som regel skal dog i det mindste stærkt varmepåvirkede kedeldele (f.eks. den øverste del af ikdkanalen, loft over vendekarme o.l.) og dele, der ligger i vandstandsniveauet, kunne besigtiges i fuld udstrækning ved befaring.

3.4.4 Til rådighed ved befaring skal der være et rum, hvis tværsnitsform svarer til en cirkel med 600 mm diameter. Dette krav kan betragtes som opfyldt, hvis der overalt i passagen kan indskrives en cirkel med 500 mm diameter, og de tilstødende kileformede rum giver tilstrækkelig bevægelsesmulighed, se fig. 1.

3.4.5 Ved bevægelse inde i kedle fra et område til et andet kan den mindste højde for passagen være 300 mm, hvis der er tilstrækkelig plads i bredden, se fig. 1.

3.4.6 Mandehuller skal være mindst 300 mm x 400 mm. Det forudsættes, at mandehulskarmen ikke er over 100 mm høj, og at der hverken inden for eller uden for mandehullet findes væsentlige hindringer for ind- og udstigning. Hvis dette er tilfældet, skal mandehullets dimensioner mindst være 320 mm x 420 mm.

3.4.7 Mandedæksler skal kunne fjernes fra dampkedlen eller være ophængt svingbart, så de kan drejes bort fra mandehullet.

3.5 Almindelige bestemmelser for dampkedler, der ikke kan befares på vandsiden

3.5.1 Dampkedler, der ikke kan befares, skal have rense- og besigtigelsesåbninger i tilstrækkeligt omfang.

3.5.2 Ved placeringen af rense- og besigtigelsesåbninger skal der i hvert enkelt tilfælde sørges for de gunstigste indkigsmuligheder såvel på tværs som på langs af dampkedlens længdeakse.

3.5.3 Samtlige rense- og besigtigelsesåbninger skal være eller kunne gøres let tilgængelige. Der skal således tages hensyn til dampkedlens åbninger ved anordning af bl.a. fødepumper, armatur, forvarmere og fundamentsramme.

3.5.4

1) Hovedhuller skal mindst have størrelsen 220 mm x 320 mm.

2) Håndhuller skal mindst have størrelsen 85 mm x 100 mm. 70 mm x 90 mm håndhuller kan dog undtagelsesvis anvendes, hvis pladsforholdene forhindrer anvendelse af den normale mindstestørrelse for håndhuller.

3) Indkigshuller med mindst 50 mm Ø lysning kan benyttes, hvor der ikke kan placeres håndhuller.

3.5.5 Dæksler til mandehuller, hovedhuller, håndhuller og indkigshuller skal udføres af et normeret kedelmateriale. Hvis der ikke anvendes metalpakninger mellem dæksel og karm, skal dækslet have en fremstående kant, der kan forhindre udtrykning af pakningen. Ved dampkedler med indstillingstryk under 32 bar tillades et jævnt fordelt spillerum mellem karm og dækselstyr på 2 mm. Ved større indstillingstryk tillades højest 1 mm. Højden af dækslets styreplade skal være mindst 5 mm større end pakningens tykkelse. Tilsvejsningsdæksler skal udformes, så fjernelse og gensvejsning kan foretages gentagne gange uden beskadigelse af trykparten. De bør ikke anvendes ved tryk under 32 bar.

3.6 Udformning af forskellige dampkedeltyper og -dele

3.6.1 Opretstående fyrbokskedler.

(1) Det ringformede rum mellem svøb og fyrboks skal kunne renses og besigtiges gennem håndhuller, jf. punkt 3.5.4. Det nødvendige antal huller er: indvendig svøbdiameter antal håndhuller mm --------------------------------------------------------------------- indtil 600 2 --------------------------------------------------------------------- over 600 indtil 900 3 --------------------------------------------------------------------- over 900 indtil 1500 4 --------------------------------------------------------------------- over 1500 indtil 1800 5 --------------------------------------------------------------------- over 1800 1 pr. meter af omkredsen ---------------------------------------------------------------------

(2) Rummet over fyrboksen skal kunne renses og besigtiges gennem hoved- eller mandehuller, jfr. 3.4.6 og 3.5.4 med følgende mindstemål: indvendig størrelse af ovale svøbdiameter rensehuller mm mm , indtil 750 ca. 150 x 200 --------------------------------------------------------------------- over 750 indtil 900 ca. 220 x 320 --------------------------------------------------------------------- over 900 indtil 1200 ca. 250 x 350 --------------------------------------------------------------------- over 1200 ca. 300 x 400 ---------------------------------------------------------------------

Ved indvendig svøbdiameter over 1200 mm skal rummet over fyrboksen kunne befares.

(3) Fyrbokskedler, der har lodret røgrør, og som ikke kan befares, skal have to diametralt modsatte huller med de anførte dimensioner.

(4) Foruden de i (1), (2) og (3) nævnte åbninger skal der i kedler med tværgående kogerør findes et hul ud for hvert af disse.

3.6.2 Liggende kanalkedler, kanalrøgrørskedler o.l. konstruktioner.

(1) En dampkedel skal kunne befares, når den udvendige svøbdiameter er større end 1400 mm, og den cylindriske længde er større end 2400 mm.

(2) Inden for mandehuller skal der være mindst 400 mm fri afstand fra mandehulskarm til kanal, rørbundt eller andre forhindringer. Se fig. 1.

(3) Afstanden kan være mindre end 400 mm, hvis den nødvendige plads ved besigtigelsen tilvejebringes ved fjernelse af røgrør.

(4) Hvis vandrummet ved siden af ildkanalen kan befares, skal der anbringes trædelister og håndlister i nødvendigt omfang for at sikre og lette rensning og besigtigelse.

(5) Hvis vandrummet ved siden af eller under/over ildkanaler, rørbundter o.l. ikke kan befares og ikke besigtiges på anden måde (i forbindelse med befaring af andre rum), skal der i dampkedlens længderetning findes enten mindst et håndhul for hver meter eller mindst et hovedhul for hver 1,5 meter ved besigtigelse uden spejl eller 2,5 meter ved besigtigelse med spejl eller mindst et mandehul for hver 2,5 meter ved besigtigelse uden spejl eller 3,5 meter ved besigtigelse med spejl. Afstanden fra rummets ender til nærmeste hul må dog ikke være større end halvdelen af de ovenfor nævnte afstande.

Indenfor og omkring håndhuller skal der være mindst 150 mm lysning mellem kedelskal og kanal, rørbundt eller andre hindringer.

Indenfor hovedhuller til besigtigelse uden spejl skal der være mindst 150 mm lysning mellem hullets karm og nærmeste hindring.

Indenfor hovedhuller til besigtigelse med spejl skal der være mindst 250 mm lysning mellem karm og nærmeste hindring (man skal kunne få hovedet og den ene arm ind).

Indenfor mandehuller skal der være mindst 320 mm lysning mellem karm og nærmeste hindring (man skal kunne få hele overkroppen ind). Se i øvrigt figur 2-5.

3.6.3 Kassekedler

Ved hensigtsmæssig placering af håndhuller og indkigshuller skal kassernes vandbeskyllede flader og stag kunne besigtiges, eventuelt ved hjælp af spejl. Navnlig skal de vandrette flader, der er udsat for belægning, kunne iagttages. Der skal om nødvendigt kunne indføres en lyskilde under besigtigelsen.

3.6.4 Cylindriske dampkedelbeholdere (vandrørskedler).

(1) Beholderne skal kunne befares, når den indvendige svøbdiameter er større end 800 mm, og den cylindriske længde er større end 2000 mm.

(2) Udstyr i beholdere (dampsier, cykloner, fødetrug m.v.) skal arrangeres således, at det ikke hindrer en fuldstændig indvendig besigtigelse af beholderoverfladen.

(3) Hvor dette ikke er muligt, skal udstyret udføres og fastgøres, så det let kan fjernes. Fastgørelse med kiler og skruer må foretrækkes, men svejsning kan tillades mellem udstyret og beslag,

Fig. 2. Besigtigelse gennem håndhul.

Fig. 3. Besigtigelse med spejl gennem mandehul.

der er svejst til beholderen ved dennes fremstilling og i givet fald udglødet sammen med denne. Beslagene skal i så fald være lange nok til at tillade gentagne afskæringer og påsvejsninger uden varmepåvirkning af beholdervæggen.

(4) udstyret i beholdere kræves ikke fjernet, hvis tilfredsstillende besigtigelse kan gennemføres ved hjælp af spejl.

Fig. 4. Besigtigelse uden spejl gennem hovedhul.

Fig. 5. Besigtigelse med spejl gennem hovedhul.

3.6.5 Firkantede kedel- og overhedersamlekasser bør så vidt muligt undgås. Hvis de anvendes, skal de mindst forsynes med de under 3.6.6, pkt. 2, anførte åbninger. Der må ikke regnes med brug af særligt besigtigelsesudstyr (f.eks. endoskop).

3.6.6 Runde samlekasser.

(1) Tilstrækkelig besigtigelse af de indvendige vægge skal normalt være mulig uden brug af særligt hjælpeudstyr (f.eks. endoskop) ved flg. runde samlekasser:

a) dampkedelsamlekasser med indvendig diameter større end 150 mm. Hvis vandet fordeles på parallelt tilsluttede, røggasberørte rør dog 80 mm.

b) slamkasser med indvendig diameter større end 80 mm.

c) alle dampkedelsamlekasser og slamkasser uanser a) og b) med indvendig diameter større end 150 mm i tvangsgennemløbskedler. For tvangscirkulationskedler gælder samme regler som for dampkedler med naturlig cirkulation.

d) overhedersamlekasser med indvendig diameter større end 150 mm, hvis flydespændingen (q0,2) er anvendt som beregningsspænding.

e) overhedersamlekasser med indvendig diameter større end 100 mm, hvis krybetrækstyrken eller krybespændingen er anvendt som beregningsspænding.

(2) Tilstrækkelig besigtigelse vil uden brug af særligt hjælpeudstyr kunne opnås med følgende antal, dimensioner og placeringer af åbningerne: --------------------------------------------------------------------- L mindre/= 2 m L mindre/= 4 m L større 4 m --------------------------------------------------------------------- 1 aksial 2 aksiale 2 aksiale+ eller eller (L-4) radiale Antal 2 radiale 1 aksial+ eller åbninger 1 radial L radiale eller 4 radiale --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- aksiale: mindst 40% af samlekas- sens indvendige diameter (dog ikke under 50 mm Ø) Størrelse --------------------------------------------- af åbninger radiale: mindst 60 mm Ø ved stutse med længde op til 400 mm, mindst 50 mm Ø ved korte stutse --------------------------------------------------------------------- L er samlekassens længde i meter, rundet op til nærmeste hele tal. Hullerne skal være jævnt fordelt på længden.

(3) Aksiale åbninger er håndhuller, indkigshuller eller rørstutse placeret på samlekassens endeflader.

(4) De rørtilslutninger, der umiddelbart kan besigtiges gennem radiale åbninger, skal være repræsentative for alle tilslutningerne.

(5) Ved kedler med maksimal dampproduktion større end 50 t/h og indstillingstryk større end 64 bar kan samlerne indrettes til besigtigelse ved hjælp af et af kedelejeren til rådighed stillet endoskop med mindst 1,5 m rækkevidde. Besigtigelsesåbningerne kan i dette tilfælde afvigende fra pkt. (2) anbringes med indtil 3 m afstand.

3.6.7 Indsprøjtningsdampkølere.

(1) Indsprøjtningsdampkølere skal have indvendigt beskyttelsesrør (skørt) og skal normalt have besigtigelsesmuligheder, der er tilstrækkelige til en bedømmelse af sliddet på de indvendige dele. Der skal i det mindste findes besigtigelsesåbninger i det omfang, der kræves ved runde overhedersamlekasser, jfr. dog (2).

(2) Besigtigelsesåbninger kan udelades ved indsprøjtningsdampkølere, hvis det udvendige hus kontrolleres regelmæssigt ved ultralyd eller røntgen og mindst med de tidsintervaller, der gælder for periodiske undersøgelser efter forvaltningsforskriftens afsnit 7.

3.7 Besigtigelse på røgsiden

3.7.1 De ild- og røgberørte dele af kanalkedler skal i størst muligt omfang kunne befares.

3.7.2 Dampkedler skal i øvrigt indrettes for befaring på røgsiden efter arbejdstilsynets forskrifter for fyrede dampkedlers opstilling.

3.7.3 Fordampnings-, ekonomiser- og overhederrørbundter og rørregistre skal kunne besigtiges i tilstrækkeligt omfang på røgsiden ved opdeling af hedefladen, etablering af farbare rum og placering af adgangsåbninger. Adgangsåbninger skal anbringes således, at den indstigende let kan finde fodfæste i rummet. De farbare rum skal i nødvendigt omfang udstyres med gangbroer, trædelister o.l. for at sikre og lette rensning og besigtigelse.

3.7.4 Samlekasser, som er beregnet med flydespændingen (q0,2) ved beregningstemperaturen som beregningsspænding, behøver ikke at være tilgængelige for udvendig besigtigelse.

3.7.5 Samlekasser, som er beregnet med krybetrækstyrken eller krybespændingen ved beregningstemperaturen som beregningsspænding, skal være tilgængelige for udvendig besigtigelse og måling af krybningen.

3.8 Svejste hjørnesamlinger ved endebunde i kanalrøgrørskedler

3.8.1 Hvis samlingerne mellem endebunde og svøb og/eller ildkanal udføres som svejste hjørnesamlinger, gælder følgende:

(1) Svøb og ildkanal skal være fremstillet af stål i klasse 37, 41 eller 44.

(2) Samlingerne kan udføres a) som fuld gennemsvejst samling, se fig. 6, b) som delvis gennemsvejst samling, se fig. 7. Afstanden fra svøbets og/eller ildkanalens kant til endebunden skal for såvel udførelse a) som b) være mindst 15 mm, og afstanden fra svøbets og/eller ildkanalens kant til svejsesømmens forreste kant skal være mindst 5 mm.

Fig. 6. Fuldt gennemsvejst samling.

Fig. 7. Delvis gennemsvejst samling.

(3) Samlingerne skal ultralydundersøges af en af direktoratet anerkendt prøvningsinstitution. Omfang og kvalitetskrav fastsættes efter nærmere aftale med direktoratet.

(4) I de tilfælde, hvor den under pkt. 2 b) anførte udførelse vælges, skal arbejdstilsynet inden svejsearbejdets påbegyndelse have mulighed for at foretage en besigtigelse af endebundens skærpning og tilpasning til svøbet og/eller ildkanalen.

(5) For samling mellem svøb og endebund gælder, at svøbpladerne beliggende op til den pågældende svejsesamling skal ultralydundersøges for lagdeling i et område over hele omkredsen og over en afstand fra pladekanten lig med endebundens afstand fra svøbets kant + endebundens tykkelse + 50 mm. Der må ikke forekomme lagdeling (lamellering) i pladematerialet.

(6) De indvendige paldsforhold i kedlen skal muliggøre en forsvarlig svejsning og en tilstrækkelig kontrol af den indvendige del af de pågældende svejsesamlinger.

4 SAGREGISTER

A

Adgangsåbninger 3.7.3

Amerikansk ASME-code 3.2.4

Arbejdstryk 2.2.1

Armatur 2.1.2, 3.5.3

ASME boiler and pressure vessel code 3.2.4

Ato 2.2.4

B

Bar 2.2.4

Befaring 3.4, 3.6.1, 3.6.2, 3.6.4, 3.7.1, 3.7.2, 3.7.3

Belægning 3.6.3

Beregningsspænding 3.3.1, 3.3.3, 3.6.6

Beregningstemperatur 3.3.2

Beregningstryk 2.2.3, 3.3.1

Besigtigelse ved virksomheden selv 3.2.3

Besigtigelse på røgsiden 3.7

Besigtigelsesåbninger 3.5.1, 3.5.2, 3.5.3, 3.6

Beskyttelsesrør i dampkølere 3.6.7

BS (British Standard) 3.2.4

Bøjeprøvning 3.2.3

C

Certifikater 3.2.2

Cykloner 3.6.4

Cylindriske beholdere 3.6.4

D

Dampkedeltyper 3.6

Dampproduktion 3.3.1

Dampsier 3.6.4

Damptemperatur 3.3.2

Dansk Standard (DS) 3.2.4

Dansk Standard 320 3.2

Dansk Standar 10030 3.2.2

Definitioner 2

Driftstryk 2.2.1

Dæksler 3.4.7, 3.5.5

E

Economiser 2.1.2, 2.1.6

Elektricitet 2.1.1, 2.1.4

Elektrodedampkedel 1.2, 2.1.4

Endoskop 3.6.5, 3.6.6

Engelsk Standard (BS) 3.2.4

F

Firkantkasser 3.6.5

Flydespænding 3.6.6, 3.7.4

Forhindringer 3.6.2

Forskrifter for fyrede dampkedler, for hvilke kravene lempes 1.2

Forskrifter for fyrede dampkedlers godkendelse, anmeldelse og prøvning samt tilsyn m.m. (Forvaltningsforskrift) 3.3.1, 3.6.7

Forskrifter for produktionsvirksomheders udførelse af radiografisk kontrol af svejste trykbeholdere og dampkedler 3.2

Forvarmere 3.5.3

Fundamentsramme 3.5.3

Fyr, fyring 2.1.1

Fyrboxkedler 3.6.1

Fødeapparater 2.1.3, 3.5.3

Fødetrug 3.6.4

G

Gangbroer 3.7.3

Godkendelse 3.1

Godstykkelse, tillæg 3.3.4,

Reduktion 3.3.5

H

Hedtvand 1.1., 2.1.4

Hindringer 3.6.2

Hjørnesamlinger 3.8

Hovedhuller 3.4.5, 3.5.5, 3.6.1, 3.6.2

Håndhuller 3.5.4, 3.5.5, 3.6.1, 3.6.2, 3.6.3, 3.6.6

Håndlister 3.6.2

I

Ildkanal 3.4.3, 3.6.2, 3.8.1

Indkigshuller 3.4.3, 3.5.4, 3.5.5, 3.6.3, 3.6.6

Indsprøjtningsdampkølere 3.6.7

Indstillingstryk 2.2.2, 3.3.1, 3.5.5

ISO recommendation 3.2.4

K

Kanalkedler (liggende) og kanalrøgrørskedler 3.6.2, 3.7.1, 3.8

Kassekedler 3.6.3

Kedelmateriale 3.2.1, 3.5.5

Kedeltyper 3.6

Klassifikationsselskaber 3.2.4

Kogerør 3.6.1

Konstruktion 3

Kontrol 3.2.1, 3.8.1

Krybespænding 3.6.6, 3.7.5

Krybetrækstyrke 3.6.6, 3.7.5

Krybning 3.7.5

L

Lagdeling 3.8.1

Lloyds 3.2.4

Lyskilde 3.6.3

M

Mandedæksler 3.4,7, 3.5.5

Mandehuller 3.4.2, 3.4.6, 3.4.7, 3.5.5, 3.6.1, 3.6.2

Materialedokumentation (certifikater) 3.2.2

Materialenorm 3.2.1, 3.5.5

Materialtemperatur 3.3.2

Materialevalg 3.2.1, 3.5.5

Metalpakninger 3.5.5

Minustolerance 3.3.5

Måleenheder 2.2

N

NGS-blade 3.3.3

Normer 3.2

Norsk Veritas 3.2.4

O

Officielt certifikat 3.2.2

Okulær besigtigelse 3.2.3

Område 1

Opstilling, forskrifter for 3.7.2

Overheder 2.1.2, 2.1.7

P

Pakninger 3.5.5

Produktionsvirksomhedens egenkontrol (radiografisk) 3.2

Prøvningsinstitutioner 3.2, 3.8.1

Prøvningstryk 3.3.1

R

Radiografisk kontrol 3.2

Reduktion af godstykkelse 3.3.5

Rensehuller 3.5.1, 3.5.2, 3.5.3, 3.6.1

Runde samlekasser 3.6.6

Røgrør 3.6.2

Røntgenundersøgelse 3.2, 3.6.7

Rørbundter 3.6.2, 3.7.2

S

Samlekasser 3.6.5, 3.6.6, 3.7.4, 3.7.5

Sikkerhed (sikkerhedsfaktor) 3.3.1

Slamkasser 3.6.6

Slid 3.3.4, 3.6.7

Spejl 3.6.2, 3.6.3, 3.6.4

Stag 3.6.3

Statsprøveanstalten 3.2.3

Styrkeberegning 3.2.1, 3.2.4, 3.3

Svejsecentralen 3.2.3

Svejseprocedure 3.2.1

Svejserprøver 3.2.3

Svejste hjørnesamlinger 3.8

Svenske Tryckkærlsnormer 3.2.4

T

Technische Regeln fur Dampfkessel 3.2.4

Teknologiske institutter 3.2.3

Temperatur 2.2.5, 3.3.2

Tillæg til godstykkelse 3.3.4

TRD-blade 3.2.4

Tryckkærlsnormer 3.2.4

Trykdefinitioner 2.2

Trædelister 3.6.2, 3.7.3

Tvangscirkulation 3.6.6

Tvangsgennemløb 2.1.3, 3.3.1, 3.6.6

Tyske TRD-blade 3.2.4

Tæring 3.3.4

U

Udstyr i beholdere 3.6.4

Ultralyd 3.6.7, 3.8.1

Undtagelser fra forskriften 1.2

V

Vandrørskedler 3.6.4

Vandstandsniveau 3.4.3

Vendekarme 3.4.3

Veritas, norsk 3.2.4

Værkscertifikat 3.2.2

Versioner

1. 1975-03-01 · til 2005-12-12