Regler for uddannelse som værktøjsmager med formværktøj som speciale inden for smede- og maskinarbejderfaget
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1976/22031@1976-08-13/da
Indhold
Opbygning og varighed
Læretid: 0 1 1 2 2 3 3 1/2 1/2 1/2 1/2 år !---!----!---------!---!--------!---!---------!---!------! V K12 V K9 V K8 V K8 V !---!----!---------!---!--------!---!---------!---!------! V = Virksomhedsuddannelse K = Kursus på teknisk skole, varighed angivet i uger
Uddannelsens mål
Lærlingen skal i læretiden opnå erhvervskompetence som værktøjsmager med formværktøj som speciale i overensstemmelse med nærværende uddannelsesregler og den for uddannelsen fastsatte kursusplan.
Uddannelsens tilrettelægning
De krævede praktiske og teoretiske færdigheder behandles på teknisk skole. Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at lærlingen beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under det/de forudgående skoleophold.
Vejledning til brug ved uddannelsens tilrettelægning fås hos Metalindustriens lærlingeudvalg.
Teknisk skole
Den faglige del af undervisningen på teknisk skole omfatter praktik og teori med hovedvægt på uddannelse i brug af håndværktøj og værktøjsmaskiner til spåntagende bearbejdning samt måleværktøj og andet værkstedsudstyr.
Pensum er opdelt således:
Trin I (forskole) - varighed 12 uger.
Skruestikarbejde, drejning, fræsning, måling, slibning af håndværktøj og drejestål, hærdning samt øvelser i demontage og montage.
Trin 2 - varighed 9 uger.
Drejning, fræsning, slibning af værktøj på universalfræsemaskine, montage, demontage, pneumatisk- og el-styring, gas- og lysbuesvejsning.
Trin 3 - varighed 8 uger.
Opgaver i pantograffræsning, drejning, delingsfræsning, profilslibning og skruestikarbejde.
Fremstilling af mindre følgesnitværktøj og svikværktøj.
Snit- og stanseteori, sprøjtestøbe- og presseteori, maskinlære, materialelære herunder varmebehandling af værktøjsstål samt orientering om kunststoffer.
Trin 4 - varighed 8 uger.
Opgaver i pantograffræsning samt fremstilling af sprøjtestøbeform.
Materialelære, maskinlære samt teori vedrørende sprøjtestøbning og trykstøbning.
Praktikopgaverne i skoletrinnet indgår som afsluttende faglig prøve i henhold til lærlingelovens § 15.
Uddannelsesregler
Fastsat af Lærlingerådet i henhold til § 24, stk. 5 i lov nr. 261 af
2. oktober 1956 om lærlingeforhold.
Uddannelsen skal omfatte fremstilling af forme til sprøjtestøbning og trykstøbning samt bore- og opspændeværktøj.
Følgende arbejdsområder skal indgå i uddannelsen:
- Drejning, fræsning (herunder kopi- og pantograffræsning), boring, slibning, shapning, båndsavning og maskinfiling i normalt forekommende materialer til værktøjsfremstilling efter almindeligt anvendte tolerancer
- tilpasning, opstilling, afprøvning og reparation af værktøjer.
Ønskeligt supplement til virksomhedsuddannelsen
- gnistbearbejdning
- fremstilling af snitværktøj og extruderingsværktøj
- produktionsarbejde ved drejebænk og fræsemaskine.
I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for oplæringen værdifuldt arbejde.
Lærlingerådet den 13. august 1976.
P.F.V.
M. B lov-Ludvigsen