FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.690-2 om definitioner af udtryk og begreber, der anvendes i forbindelse med flådens skibe.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1977/25035@1977-10-31/da
Indhold
GENERELT
1. I forbindelse med bygning, eftersyn og udrangering af samt sejlads med søværnets enheder anvendes bl.a. følgende udtryk og begreber:
- Navngivning, - indgå i flådens tal, - kommandohejsning, - stationeringshavn/basehavn, - kommandorygning, - udrustningsbasering, - oplagt status og - udgå af flådens tal.
Disse udtryk og begreber defineres eller uddybes i de efterfølgende punkter, der tillige henviser til enkeltbestemmelser.
NAVNGIVNING
2. Flådens skibe navngives ved kongelig resolution, som indhentes ved en at Inspektøren for Søværnet udformet indstilling.
INDGÅ I FLÅDENS TAL
3. Søværnets enheder indgår i flådens tal, når de planlagte installationer er foretaget og systemafprøvning har fundet sted med tilfredsstillende resultat.
Det påhviler den pågældende modtagelseskommission at fremsætte forslag til Forsvarskommandoen om det tidspunkt, på hvilket enheden kan indgå i flådens tal.
KOMMANDOHEJSNING
4. Kommandohejsning finder sted enten samtidig med, at enheden indgår i flådens tal, eller senere efter Forsvarskommandoens nærmere bestemmelse i hvert enkelt tilfælde.
Et skib kan have hejst kommando under en af følgende bemandingsformer:
- Normal bemanding, - forøget bemanding, - reduceret bemanding, - bemanding til særlig formål og - nøglebemanding.
De nævnte bemandingsformer er nærmere fastsat i søværnsbestemmelse FKOBST SVN 252-4 (A).
Et skib, hvor kommandoen er beordret hejst, vil føre kommandotegn i overensstemmelse med FLAGREGLEMENT FOR SØVÆRNET.
Et skib, der har hejst kommando, kan enten være på togt eller være henlagt.
STATIONERINGSHAVN
5. Den havn hvorfra et skib normalt opererer, kaldes skibets stationeringshavn.
BASEHAVN
6. Ved et skibs basehavn forstås normalt det sted, hvor hovedparten af besætningen under skibstjenesten har fået meddelt fast tjenestested.
Basehavn fastsættes af Forsvarskommandoen i FKOBST Ø. 560-2.
KOMMANDOSTRYGNING
7. Kommandostrygning beordres af Forsvarskommandoen i forbindelse med besætningens frakommandering uden erstatning. Skibet overgår herefter til oplagt status, jf. nedenstående pkt. 8.
Forholdsregler i forbindelse med kommandostrygning er fastsat i SMKBST 690-4.
UDRUSTNINGSBASERING
8. Et skibs udrustningsbasering er den flådestation, ved hvilken skibets udrustningsbeholdning opbevares, når skibet har strøget kommando.
Udrustningsbeholdningen oplægges i muligt omfang om bord i den oplagte enhed. Flådestationen er ansvarlig for beholdningernes tilstedeværelse enten om bord eller i land, alt i overensstemmelse med det for enhenden fastsatte varsel.
Et skibs udrustningsbasering fastsættes af Forsvarskommandoen efter indstilling fra Søværnets Materielkommando.
OPLAGT STATUS
9. Efter kommandostrygning overgår skibet til oplagt status. Normalt oplægges et skib ved den flådestation, hvor det er udrustningsbaseret.
Forholdsregler under oplægning er fastsat i SMKBST 690-4.
UDGÅ AF FLÅDENS TAL
10. Et skib udgår af flådens tal, når det på grund af alder eller anden årsag afhændes til andre myndigheder eller civile firmaer, eller såfremt det måtte forlise totalt.
Søværnets Materielkommando indstiller i samråd med Søværnets operative Kommando til Forsvarskommandoen, når et skib ønskes at udgå af flådens tal. Forsvarskommandoen indhenter i påkommende tilfælde Forsvarsministeriets godkendelse i sagen, og når denne foreligger, udgår skibet af flådens tal.
I øvrigt anvendes procedurer som anført for kassation i FKOBST M. 231-1.
EB
I.B. Rodholm
kontreadmiral
Chef for Materielstaben
Fordeling: Standardfordeling.