Gelex

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.667-1 om bestemmelser for hærens hestevæsen.

GældendeVersion 1978-10-31
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1978/25105@1978-10-31/da

Indhold
  1. Indledning

Tillæg: Stamblad for heste.

Erstatter: HRN 991-1 Hærens hestevæsen, af SEP 1971.

FORMÅL

1. Formålet med nærværende FKOBST er at fastsætte bestemmelser for

hærens hestevæsen.

GENERELT

2. Til brug efter Hendes Majestæt Dronningens bestemmelse ved modtagelse af fremmede statsoverhoveder og ved ambassadørmodtagelser m.v. opretholdes og uddannes ved hæren en bereden eskorte, hvis hestebestand indtil videre fastsættes til 60 stamheste, nemlig

Eskortestyrken 42 heste Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab 2 heste Chefen for Region VI 1 hest Chefen for Gardehusarregimentet 1 hest Reserve 14 heste -------- I alt 60 heste --------------

3. Eskortens heste uddannes ved Gardehussarregimentet, der til enhver tid opstiller eskortestyrken.

Eskortestyrkens heste, herunder reserveheste, må ikke uden Chefen for Hærens tilladelse anvendes til andre formål end de i pkt. 2. anførte. Det forudsættes, at Hendes Majestæt Dronningens tilladelse er indhentet af Chefen for Gardehusarregimentet, forinden indstilling i givet fald foretages.

4. Eskorten opstilles efter det til enhver tid gældende organisationsskema for HESTESKORTEN/GARDEHUSARREGIMENTET, se HRN 310-1, Ø-serien.

Eskortens menige personel varetager vartning og anden pasning af eskortens heste.

Den kongelige Staldetat stiller permanent staldplads til rådighed på Christiansborg Slot for 3 militære heste, hvoraf 1 er tildelt Chefen for Region VI og 2 Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab. Den kongelige Staldetat stiller endvidere lejlighedsvis staldplads til rådighed på Christiansborg Slot for 45 militære heste ved eskortens anvendelse i København og for 14, der anvendes i forbindelse med ambassadørmodtagelse.

Forsvaret stiller en hestepasser til rådighed for Staldetaten til vartning af førstnævnte 3 heste.

FORVALTENDE MYNDIGHED

5. Gardehussarregimentet er hesteforvaltende myndighed for samtlige stamheste.

Ved Gardehusarregimentet sammensættes en mønstringskommission bestående af - 3 officerer, heraf en officer af B-linien som hesteskriver, - Gardehusarregimentets dyrlæge.

Medlemmerne beordres blandt det personel, der har bedst kendskab til heste. Chefen for Gardehusarregimentet er normalt mønstringskommissionens formand.

Mønstringskommissionen anvendes til at vurdere, indkøbe og kassere hestene. Ved mindre forretninger kan den ene af officererne være fraværende. Er et medlem i øvrigt forhindret i at give møde, befales en anden til at indtræde i den fraværendes sted.

Mønstringskommissionens forretninger ledes af formanden.

Dyrlægen har som særligt hverv at meddele de øvrige medlemmer de fornødne oplysninger om de fremstillede hestes sundhedstilstand.

Skriveren fører forhandlingsprotokollen og varetager øvrige skriftlige forretninger.

6. Chefen for Hæren (Tjenestegreninspektøren for Kamptjeneste) kan føre tilsyn med den til enhver tid værende hestestyrke og inspicere eskortestyrkens ridefærdighed.

REMONTERING

7. Al indkøb og udskiftning af heste foretages af mønstringskommissionen.

Indkøb af heste sker på det frie marked - fortrinsvis i indlandet - til den gængse dagspris. Så vidt muligt købes tilredne heste i alderen fra 4 til 6 år. For de indkøbte heste udfærdiger Gardehusarregimentet stamblad, jf. tillæg, der påføres de af mønstringskommissionen indhentede oplysninger.

Gardehusarregimentet indberetter (efter forslag fra mønstringskommissionen) i OKT måned til Forsvarskommandoen, såfremt der forudses unormalt store anskaffelser af heste i det følgende finansår.

KASSATION OG SALG AF HESTE

8. Når en hest skønnes uanvendelig, fremstilles den for mønstringskommissionen, der træffer bestemmelse om kassation. En kasseret hest skal - forinden den udbydes til salg til slagtning her i landet (eksport må ikke finde sted) - tilbydes Statens Seruminstitut eller Statens veterinære Serumlaboratorium til slagteprisen.

Ved en hests død eller aflivning fremsendes indberetning bilagt dødsattest (obduktionserklæring) til Forsvarets Veterinærinspektør.

Kadaveret sælges på den for staten fordelagtigste måde.

Såfremt en hest - efter mønstringskommissionens afgørelse - viser sig at være uegnet som stamhest, kan Gardehusarregimentet sælge hesten til den bedst opnåelige pris på det frie marked.

FOURAGE

9. Den daglige fourageration sammensættes normalt således: 4 kg havre, 1 kg melasse, 5 kg frøgræshalm, 1 1/2 kg grøntpiller og 5 1/2 kg halm.

Indkøb af samt regnskab med fourage foretages i overensstemmelse med de af Forsvarskommandoen udgivne bestemmelser.

SALG AF GØDNING

10. Gødningen søges så vidt muligt bortsolgt.

DYRLÆGETJENESTEN

11. Forsvarets Veterinærinspektør fører det faglige tilsyn med dyrlægetjenesten vedrørende hærens heste.

Dyrlægetjenesten varetages af de af Forsvarets Veterinærinspektør udpegede dyrlæger.

Dyrlægen står til rådighed for mønstringskommissionen og skal mindst en gang om måneden foretage et omhyggeligt eftersyn af alle heste, ligesom han behandler de til enhver tid forekommende sygdomstilfælde og fører sygeprotokol over de behandlede heste.

Forekommer smitsomme eller andre farlige sygdomme blandt Gardehussarregimentets heste, skal dyrlægen straks melde dette til Chefen for Gardehusarregimentet med oplysning om de foranstaltningger, som dyrlægen anser det for påkrævet at træffe. Om sådanne sygdomme indberetter Gardehusarregimentet straks til Forsvarets Veterinærinspektør.

Dyrlægen fører tillige fagligt tilsyn med beslagtjenesten.

En gang årligt i SEP-OKT foretages eftersyn af tænderne på samtlige heste.

Dyrlægen indsender inden den 5. i hver måned til Forsvarets

Veterinærinspektør:

(a) Udskrift af sygeprotokollen for den sidst forløbne måned. Med udskrift for OKT tillige indberetning om de i SEP-OKT foretagne tandeftersyn.

(b) Fortegnelse over de i den forløbne måned anskaffede diætetiske midler, forbindsstoffer og andre til sygebehandlingen nødvendige midler (bortset fra medicin).

Rekvisition af medicin og øvrige midler til sygdomsbehandling foretages direkte af dyrlægen, der ligeledes har ansvaret for forvaltningen af forsvarets dyrlægemateriel.

Forbindsstoffer rekvireres - for så vidt uopsættelig anskaffelse ikke er påkrævet - i overensstemmelse med de af Forsvarskommandoen givne bestemmelser.

BESLAGTJENESTEN

12. Beslagtjenesten udføres enten af regimentets militære beslagsmede eller ved civil foranstaltning.

Til beslag af hærens heste anvendes hånd- eller fabrikssmedede sko efter Gardehusarregimentets mønstringskommissions bestemmelse. Beslaget skal som hovedregel fornys eller omlægges mindst een gang om måneden.

Beslagsmeden fører en beslagbog samt rekvirerer de nødvendige materialer gennem Gardehusarregimentet.

HESTEUDRUSTNING

13. Forvaltning m.v. af hesteudrustning samt af værktøjer, udstyr og forbrugsmaterialer m.m. til brug ved udførelsen af beslagtjenesten og sadelmagertjenesten finder sted efter de herfor til enhver tid gældende almindelige forvaltningsbestemmelser samt de for materiel m.v. henhørende under Hærens Materielkommandos forvaltningsområde fastsatte særlige bestemmelser for materielforsynings- og vedligeholdelsestjenesten.

VETERINÆRMATERIEL

14. Forvaltning m.v. af veterinærmateriel finder sted efter de herfor til enhver tid af Forsvarskommandoen fastsatte forvaltningsbestemmelser.

KONTERINGSBESTEMMELSER

15. Indtægter ved salg af heste og udgifter til fourage, beslag- og dyrlægetilsyn m.v. afholdes i hærens regnskab i overensstemmelse med »Kontoplan for Forsvaret«.

EB

I. B. RODHOLM

kontreadmiral

Chef for Materielstaben

Fordeling: Standardfordeling

TILLÆG

STAMBLAD FOR HESTE

Gardehusarregimentet Nr. -------------------- -------------------- --------------- (Hest) -------------------------------------------------------------------- Alder Højde(cm) -------------------- Indkøbt År Pris ved indkøbet Mærkning --------------------------------------------------------------------- . --------------------------------------------------------------------- Køn, lød og aftegn --------------------------------------------------------------------- Vedtegning --------------------------------------------------------------------- . --------------------------------------------------------------------- Til tjeneste ved Anvendelse ----------------------- Afdeling Fra Til (Andre oplysninger) --------------------------------------------------------------------- . ---------------------------------------------------------------------

Versioner

  1. 1978-10-31