Kundgørelse for Forsvaret B.24-1978. BESTEMMELSER om ansættelsesvilkår m.v. for civilt personel, der er ansat under forsvarsministeriet på tjenestemandslignende vilkår
Karakter B
afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1978/25115@1978-11-28/da
1. Efter aftale med Forsvarets Civil-Etat fastsættes følgende:
Kapitel 1. Bestemmelsernes område.
Stk. 1. § 1 Bestemmelserne omfatter civilt personel, der ansættes/er ansat indenfor det under forsvarsministeriet hørende område på tjenestemandslignende vilkår og/eller aflønnes med en tjenestemandslignende løn, og som ikke er omfattet af en mellem forsvarsministeriet og en anden forhandlingsberettiget organisation indgået aftale.
Kapitel 2. Ansættelse.
§ 2.
Stk. 1. Ansættelse er betinget af, at den pågældende har dansk indfødsret. Ansættelse af personer, der ikke har dansk indfødsret, kan dog finde sted med forsvarsministeriets tilslutning i hvert enkelt tilfælde.
Stk.2. Ansættelse sker i følgende former: 1) varig ansættelse, 2) ansættelse på prøve med senere varig ansættelse for øje, 3) midlertidig ansættelse.
Stk.3. Første varige ansættelse sker efter forudgående prøvetid efter de om ansættelse som tjenestemand på prøve i staten gældende bestemmelser.
§ 3.
Stk. 1. Bestemmelser om ansættelses-, udnævnelses- og afskedigelseskompetence fastsættes af forsvarsministeriet.
§ 4.
Stk. 1. Det er en forudsætning for ansættelse, at vedkommende efter sin alder, helbredstilstand og uddannelse er i stand til at bestride tjenesten i den pågældende stilling.
§ 5.
Stk. 1. Ansættelse sker efter opslag efter de om opslag af tjenestemandsstillinger i staten gældende bestemmelser.
Stk.2. Opslaget skal angive ansættelsesområdet og stillingens betegnelse samt den for tiden for stillingen gældende lønramme og det for tiden gældende tjenestested.
Stk.3. Efter anmodning meddeles der ansøgere og organisationer, hvis medlemmer er naturlige ansøgere til stillingen, oplysning om ansøgernes navne.
Stk.4. Hvor ikke ganske særlige forhold er til stede, må ansøgningsfristen ikke være mindre end 14 dage.
Stk. 5. Hvis ansættelsesmyndigheden skønner, at ingen af de ansøgere, der rettidigt har søgt en opslået stilling, er tilstrækkeligt egnet til stillingen, eller at man ved fornyet opslag kan fremskaffe ansøgning fra mere kvalificerede ansøgere, skal stillingen opslås påny.
§ 6.
Stk. 1. Når en ansat søger en ledig stilling, skal den pågældendes hidtidige nærmeste overordnede chef afgive en skriftlig bedømmelse af ham til ansættelsesmyndigheden, og han skal have udleveret en afskrift af bedømmelsen.
§ 7.
Stk. 1. Ved ansættelsen oprettes en kontrakt med angivelse af stillingsbetegnelse og ansættelsesområde, samt efter hvilken lønramme den ansatte for tiden aflønnes, og på hvilket tjenestested han indtil videre skal forrette tjeneste. Eventuel ændring af lønrammen og tjenestestedet meddeles i en skrivelse til den pågældende, jfr. dog § 23, stk.3.
Stk.2. Ved ansættelsen anvendes den som bilag 1 til denne kundgørelse vedlagte kontraktformular.
Kapitel 3. Den ansattes pligter.
§ 8.
Stk. 1. Den ansatte skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.
Stk.2. Den ansatte skal iagttage tavshed med hensyn til de forhold, som han i medfør af sin stilling bliver bekendt med, og hvis hemmeligholdelse ifølge sagens natur er påkrævet eller bliver ham foreskrevet. Tavshedspligten ophører ikke med hans udtræden af tjenesten.
§ 9.
Stk. 1. Inden for sit ansættelsesområde har den ansatte pligt til at gøre midlertidig tjeneste i en stilling, der er sideordnet med eller højere end hans egen. § 1o. Inden for sit ansættelsesområde har en ansat pligt til at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at stillingen ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges ham at overtage en anden stilling.
Stk.2. Såfremt ændringer i forvaltningens organisation eller arbejdsform gør det nødvendigt, kan det efter forhandling med vedkommendes organisation pålægges en ansat at overtage en stilling uden for sit hidtidige ansættelsesområde, i hvilken tjenesten efter sin karakter svarer til hans hidtidige stilling, og som må anses for passende for ham.
Stk.3. Hvis en varigt ansat under 60 år af helbredsmæssige grunde bliver uegnet til at varetage tjenesten i sin stilling, kan det pålægges ham at overtage en stilling inden for hans hidtidige ansættelsesområde, som må anses for passende for ham. Efter forhandling med vedkommendes organisation kan det endvidere pålægges ham at overtage en passende stilling uden for hans hidtidige ansættelsesområde.
§ 11.
Stk. 1. Såfremt det af hensyn til udførelsen af tjenestepligterne skønnes nødvendigt at knytte tjenestebolig til stillingen, har den ansatte pligt til at bebo denne, så længe han beklæder stillingen, og til derefter at fraflytte den.
§ 12.
Stk. 1. Den ansatte kan kun have beskæftigelse ved siden af sin stilling, for så vidt og i det omfang det er foreneligt med den samvittighedsfulde udøvelse af de til stillingen knyttede pligter og med den for stillingen nødvendige agtelse og tillid.
§ 13.
Stk. 1. Den ansatte kan for varetagelse af de pligter, der følger af stillingen samt for sådanne hverv, der må betragtes som led i stillingen, kun oppebære tilsvarende løn og andre ydelser, som er fastsat inden for tjenestemandsområdet.
Kapitel 4. Suspension og disciplinær forfølgning.
§ 14.
Stk. 1. Den ansatte er omfattet af tilsvarende regler om suspension og disciplinær forfølgning, som er fastsat for tjenestemænd i tjenestemandslovens §§ 19 - 24, dog med undtagelse af bestemmelserne i § 20, stk.2, 2.punktum, og § 21, stk.4, 2. og 3.punktum, og stk.8.
Stk.2. Ved iværksættelse og ophør af suspension samt med hensyn til suspensionsløn følges de for tjenestemænd gældende regler.
Kapitel 5. Afsked.
§ 15.
Stk. 1. Den ansatte kan forlange sig afskediget og kan afskediges uden ansøgning med de i funktionærloven omhandlede varsler til udgangen af en måned. Afsked kan dog ske med kortere varsel eller uden varsel, såfremt den er begrundet i, at den antagne som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uskikket til at forblive i stillingen.
§ 16.
Stk. 1. Den ansatte afskediges på grund af alder fra udgangen af den måned, hvori han fylder 70 år, eller opnår den alder der måtte være fastsat for tilsvarende tjenestemandsansat personel.
§ 17.
Stk. 1. Inden den ansatte afskediges uden ansøgning, skal der - bortset fra afsked på grund af alder - gives såvel vedkommende centralorganisation som den antagne selv adgang til at udtale sig, med mindre forhør har været afholdt efter § 14.
Stk.2. I tilfælde af afsked uden ansøgning kan den ansatte forlange at få skriftlig oplysning om afskedigelsesgrunden.
Stk.3. Ved afgang fra tjenesten skal den ansatte have udleveret en afgangsseddel, jfr. den som bilag 2 til denne kundgørelse vedlagte formular.
Kapitel 6. Løn og andre ansættelsesvilkår.
§ 18.
Stk. 1. Løn og andre ansættelsesvilkår for personel, der er omfattet af nærværende bestemmelser, fastsættes ved aftale mellem finansministeren og de i tjenestemandslovens § 49 nævnte centralorganisationer og/eller mellem forsvarsministeren og Forsvarets Civil-Etat efter de herfor fastsatte regler.
§ 19.
Stk. 1. Såfremt den ansatte i medfør af reglerne i § 1o eller af anden ham utilregnelig årsag overgår til en stilling, der er henført til en lavere lønramme end den hidtidige, ydes der ham et personligt tillæg til udligning af lønforskellen.
Stk.2. Tillæg efter stk.1 bortfalder i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin.
§ 20.
Stk. 1. Den ansatte kan give transport på løn efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 21.
Stk. 1. Den ansættende myndighed kan give den ansatte tjenestefrihed uden løn i en på forhånd fastsat periode. Uden forsvarsministeriets samtykke kan perioden ikke overstige 1 år.
Stk.2. Der kan ydes anden tjenestefrihed uden for den egentlige ferie efter samme regler, som er gældende for tjenestemænd.
Stk.3. Med hensyn til nedsættelse af tjenestetiden samt hel eller delvis bevarelse af løn og lønanciennitet under tjenestefrihed efter stk.2 eller under nedsat tjenestetid gælder de for tjenestemænd fastsatte bestemmelser.
§ 22.
Stk. 1. Den ansatte er omfattet af bestemmelserne i funktionærloven om ydelse af fratrædelsesgodtgørelse.
Kapitel 7. Ikrafttrædelse og Overgangsbestemmelser.
§ 23.
Stk. 1. Bestemmelserne træder i kraft den 1.januar 1979.
Stk.2. Bestemmelserne er gældende for personel, der er ansat før den 1.januar 1979, dog således at kontraktligt aftalte rettigheder bevares, og således at dette personel ikke er omfattet af bestemmelserne i § 14 vedrørende suspension og disciplinær forfølgning, § 15, 1.punktum, - funktionærlovens opsigelsesvarsler (for stillinger, som ikke kan henføres til funktionærloven), § 22 - funktionærlovens regler om ydelse af efterløn (for stillinger, som ikke kan henføres til funktionærloven).
Stk.3. Ved ændring af lønramme og/eller stillingsbetegnelse for personel, der er ansat før den 1. januar 1979, oprettes ny kontrakt i overensstemmelse med nærværende bestemmelser. Det samme gælder, hvis de pågældende ønsker at overgå til denne ansættelse.
2. Løn, tillæg, særlige ydelser m. v. til det i pkt.1 ansatte personel på tjenestemandsligende vilkår ydes efter de i lov om tjenestemandslønninger m. m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken fastsatte regler samt de i tilslutning hertil indgåede aftaler og udsendte bestemmelser, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.18-1969 og B.11-197o, pkt.2.
3. Ved ansættelse i det militære forsvar og ved Geodætisk Institut er det i pkt. 1 omhandlede personel samt disses efterlevende ægtefæller og børn omfattet af lov nr.82 af 12.marts 197o om pensionering af civilt personel m. v. i forsvaret, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.13-197o, pkt.1. Som følge heraf har den ansatte pligt til inden 6 måneder efter mødet at indlevere helbredsattest efter de for tjenestemænd gældende retningslinier (eventuelt i lukket kuvert) til den ansættende myndighed til brug ved forelæggelse for finansministeriet efter de herfor fastsatte regler.
FMN 6.kt.361.20-91.
Poul Søgaard
Bilag 1 til KFF B. 24-1978.
KONTRAKT.
§ 1. Mellem.................................................... (den ansættende myndighed) og........................................... ................. (fulde navn) (personnummer) indgås herved kontrakt om sidstnævntes ansættelse som ............................... (stillingsbetegnelse) med ansættelsesområde: Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. § 2. Ansættelsen finder sted: - på prøve med overgang til varig ansættelse efter ... års tilfredsstillende prøvetjeneste - som varig ansættelse - som midlertidig ansættelse indtil den (Det ikke benyttede overstreges). § 3. Den ansatte aflønnes indtil videre med en tilsvarende løn som for tjenestemænd i lønramme.... fastsat. § 4. Den ansatte skal indtil videre forrette tjeneste ved............................................ (tjenestested) § 5. Den ansatte er omfattet af de af forsvarsministeriet efter aftale med Forsvarets Civil-Etat fastsatte bestemmelser om ansættelsesvilkår m.v. for civilt personel, der er ansat under forsvarsministeriet på tjenestemandsligende vilkår, jfr. for tiden Kundgørelse for Forsvaret B. 24-1978, hvoraf et eksemplar vedlægges. § 6. Kontrakten, der er stempelfri, er udfærdiget i 2 eksemplarer, hvoraf 1 er udleveret til den ansatte og 1 opbevares af den ansættende myndighed. § 7. Eventuelle yderligere bestemmelser: .................................................................... .................................................................... .................................................................... Underskrift: Den ansættende myndighed: Den ansatte: ................... ....... .................. ....... (stempel) (dato) ( sted) (dato) ..................... .................... (underskrift) (underskrift) ...................... (tjenestestilling) Bilag 2 til KFF B.24-1978. A F G A N G S S E D D E L. Det attesteres herved, at (fulde navn) ........................................................ (personnummer) .................... har været ansat ved nærværende myndighed/institution således: Stilling fra til Beskæftigelses- graden (* 1) Afgangsårsagen er: - Helbredsbetinget utjenstdygtighed .......................... - Pligtig afgangsalder ....................................... - Arbejdsmangel (manglende beskæftigelsesmulighed) (* 2) ............................ - Eget ønske ................................................. - Anden årsag, der kan tilregnes den pågældende ............................................. .........................., den ................ ................................ (stempel og underskrift)