Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1978/4001@1978-07-31/da

Indhold

1. Indledning

ANLÆGSNORMEN

indsættes side 21

Dato % Dato % 1.10.74 5,60 1.10.84 4,40 1.10.77 4,95 1.10.79 4,79 1. 4.60 4,60 1.10.80 4,60 1. 4.81 - 1.10.81 4,50 1. 4.82 - 1.10.82 - 1. 4.83 4,40 1.10.83 - 1. 4.84 -

FORORD

Denne specialnorm for anlægsarbejder, ingeniører, er udarbejdet af Dansk Ingeniørforening og Ingeniør-Sammenslutningen i samarbejde med boligministeriets udvalg om teknikerregler der repræsenterer:

Staten

Amtsrådforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune og

Boligselskabernes Landsforening.

Normen samt »Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning og bistand (ABR)» regulerer forholdet mellem klient og rådgiver og fastlægger de principper, som skal lægges til grund for aftaleforholdet ved en given opgave.

Det er forudsat, at normtekst og bemærkninger betragtes som en helhed, idet stoffets karakter af såvel tekniske som aftaleretlige bestemmelser har gjort det uhensigtmæssigt at opretholde en sædvanlig sondring mellem norm- og bemærkningstekst.

Til yderligere uddybning af specialnormen samt til brug ved indgåelse af rådgivnngsaftaler er de udarbejdet:

Eksempelsamling med tegningsmateriale samt

Aftaleformular med tilhørende vejledning.

Nærværende udgave af specialnormen er revideret på følgende punkter i forhold til den tidligere udgang af marts 1977: Forord samt pkt. 1.3 er tilføjet, og bemærkningsteksten til pkt. 3.2.3, side 16,6.afsnit er ændret.

Samtidig med udgivelsen af denne udgave bortfalder tidligere begrænsniger med hensyn til normens anvendelse.

København juli 1978

for

Dansk Ingeniørforenings/Ingeniør-Sammenslutningens Honorarudvalg

Poul Bolet

Boligministeriets udvalg om teknikerregler

E. Engberg

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Alment 1.0 Grundlag 7 1.1.Arbejdsområde 7 1.2 Afgrænsninger 7 1.3 Aftalegrundlag 7 2. Ydelser 2.0 Rådgivning incl. hovedprojekt 7 2.1 Rådgivning excl. hovedprojekt 12 2.2 Ydelser i øvrigt 12 3. Honorering 3.0 Honorarformer 13 3.1 Honorarformernes anvendelse 13 3.2 Honorarets beregning 14 3.2.1 Fast honorar 14 3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder 14 3.2.3 Honorar efter regning 14 3.2.4 Honorar efter byggeudgift 17 3.2.5 Skønsmæssigt fastsat honorar 22 3.2.6 Blandingshonorar 22 3.2.7 Delt honorar 23 3.3 Honorarets opdeling 23 3.4 Honorar ved genanvendelse 23 Bilag A. Omkostningsindeks for rådgivning 25

1. Alment

1.0 Grundlag

Denne specialnorm er gældende sammen med Almindelige Bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand (ABR).

1.1 Arbejdsområde

Normen omfatter følgende kategorier af arbejder:

1. Trafikanlæg

2. Forsyningsanlæg

3. Afløbsanlæg

4. Kulturtekniske anlæg

5. Idrætanlæg

1.2 Afgrænsning

Rådgivning i forbindelse med den overordnede planlægning, der ligger til grund for etablering af klientens programoplæg for den konkrete opgave, hører under specialnorm for planlægning.

Bygninger (stationer, terminaler, haller, hangarer m.v.) der indgår i de i pkt. 1.1, 1.-5. nævnte anlæg hører ikke under denne specialnorm.

Beholdere, siloer, tårne, enkeltmaster og forsyningsværker for kraft, varme, vand og gas samt destruktionsanlæg (forbrændings- og komposteringsanlæg) er også uden for denne norm.

1.3 Aftalegrundlag

Der bør foretages en nøje fastlæggelse af forudsætningen for den konkrete aftales indhold, herunder ydelsens omfang og honorargrundlag, således at parternes rettigheder og forpligtelser belyses bedst muligt, jfr. ABR 2.1.1.

Endvidere bør det i den enkelte aftale angives, på hvilket økonomisk grundlag opgaven søges løst, og på hvilken måde dette sikres gennem de forskellige ydelsesfaser.

ad 1.3

De overslag, de udarbejdes af rådviren ved afslutningen af hver af ydelsens faser, er en del af rådgiverens opgave.

2. YDELSER

2.0 Rådgivning incl. hovedprojekt

Specialnormens ydelser præsteres i nedenstående faser:

1. Program

2. Dispositionsforslag

3. Projektforslag

4. Hovedprojekt

5. Tilsyn

Vedrørende de enkelte faser henvises til pkt. 2.01-2.05 incl.

Faserne 2.02 - 2.04 kan, afhængig af opgavens art og omfang og efter aftale med klienten, sammenfattes til færre faser.

ad 2.0

Såfremt de 5 ydelsesfaser sammenfattes til færre faser, skal det sikres, at der skabes et klart aftalegrundlag for godkendelse og for sikring af opgavens styringsmæssige behov.

De forskellige fasers ydelser skal præsteres helt eller delvist efter den enkelte opgaves styring jvf. ABR 3.03.

2.01 Program

Programmet er en sammenfatning og koordinering af klientens krav til anlægsarbejdet, herunder krav til udvidelses- og ændringsmuligher.

På grundlag af klientens programoplæg præsterer rådgiveren - ved inddragelse af yderligere relevante faktorer - efter nærmere aftale med klienten f.eks. nedennævnte ydelser:

Rapporter og lignende fra allerede udførte undersøgelser fremskaffes.

Undersøgelser m.v., der kan være udført ved nærtliggende anlæg m.v., og således kan være vejledende søges fremskaffet. Rådgiveren medvirker til, at eventuelle yderligere undersøgelser m.v. iværksættes, såfremt de skønnes nødvendige, før forslagfasen påbegyndes.

Der fremskaffes oplysning om og gives oversigt over, hvilke myndigheder, instanser m.v., der kan have indflydelse på opgavens løsning.

Foreløbige økonomiske og tidsmæssige rammer for anlægget fastlægges.

Der træffes principiel aftale om den videre bistand, herunder om rådgivningens omfang, honorarform, om rådgivningens organisation samt om godkendelsesfaser i klientforhold og udadvendte forhold.

2.02 Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget er et bl.a. udfra en teknisk, økonomisk, æstetisk og miljømæssig vurdering motiveret forslag til opgavens løsning udfra det foreliggende program. I motiveringen for forslag skal indgå vurderingen af relevante alternative muligheder.

Der tages initiativ til, at eventuelle nødvendige geotekniske undersøgelser og andre specialundersøgelser udføres i et sådant omfang, at overnnævnte bedømmelse kan hvile på et rimeligt grundlag.

Relevante myndigheder høres.

Dispositionsforslag anskueliggøres ved principbeskrivelse med teknisk vurdering, oversigtstegninger, foreløbig tidsplan og overslag opdelt på anlægskomponenter.

ad 2.02

Rådgiveren samarbejder med eventuelle øvrige tilknyttede rådgivere, og såfremt den pågældende opgave er en del af en større helhed også med de til denne helhed tilknyttede.

Såfremt klienten udover vurderingen ønsker alternative muligheder gennemarbejdet, betales det særskilt, jvf. 2.2 f.

2.03 projektforslag

Projektforslaget er en videre bearbejdelse af det godkendte dispositionsforslag i en sådan grad, at alle for projektet afgørende beslutninger er truffet og indgår i forslaget

Alle nødvendige undersøgelser, der sikrer at den foreslåede løsning af opgaven kan gennemføres, skal være afsluttet.

De endelige belastningsforudsætninger m.v. fastlægges og tegninger med angivelse af betydene dimensioner m.v. samt en beskrivelse af anlægsarbejdets hovedprincipper udarbejdes.

Den endelige indpasning af anlægget i en eventuel større helhed skal være fuldført. Alle principielle myndighedsforhold afklares.

Forhold, der har indflydelse på eventuelle øvrige projekterendes arbejde, afklares.

Projektet fremlægges således, at alle væsentlige punkter er belyst kvalitativt og kvantitativt.

Der opstilles overslag udarbejdet på grundlag af opmåling af de enkelte anlægskomponenter, og der udarbejdes en tidsplan for projektering og udførelse.

Udbudsformen fastlægges.

2.0.4 Hovedprojekt

Hovedprojekt fastlægger alle opgavens elementer entydigt og med en sådan detailleringsgrad, at det kan danne grundlag for indhentning af tilbud, for kontrakt og for udførelse.

Inden hovedprojektet påbegyndes afsluttes alle undersøgelser m.v., der som projekteringsgrundlag er nødvendige for udførelsen af hovedprojektet.

2.0.4.1 Hovedprojektet udarbejdes på grundlag af det godkendte projektforslag og kommer til udtryk i oversigtstegninger, detailtegninger m.v. samt beskrivelser, der redegør for krav til materialer og udførelse.

Endelige beregninger samt mængdefortegnelser udarbejdes.

2.0.4.2 Der udarbejdes de til uddybning af Almindelige Betingelser for Arbejder og Leverancer af 29. november 1972 (AB 72) nødvendige særlige betingelser for arbejdet.

Endvidere udarbejdes tilbudsformular samt en tidsplan, der angiver begyndelses- og sluttidspunkt og eventuelle deltidsfrister.

På grundlag af det udarbejdede udbudsmateriale udarbejdes ajourført overslag. Der fremsættes forslag til tilbudsgivere ved udbydelse i bunden licitation.

Der ydes bistand i tilbudsfasen.

Indkomne tilbud vurderes og der indstilles på grundlag af ajourført overslag.

Der ydes teknisk bistand ved forhandlinger om arbejdets overdragelse til entreprenør.

Ad 2.0.4.2.

I de tilfælde, hvor klienten selv råder over standardbetingelser og beskrivelser, består rådgiverens arbejde i den nødvendige ændring og supplering af disse.

Hvis det i stedet for udbydelse på færdigt hovedprojekt vælges at udbyde på et delvis færdigt hovedprojekt for senere færdiggørelse ved rådgiveren, må det således etablerede udbudsprojekt suppleres med udbudsbetingelser m.v., der tilpasses denne situation.

Hvis klienten selv overtager ydelserne i forbindelse med udbud skal det mindre omfang af den projekterendes ydelser og indflydelsen på betalingen nærmere fastlægges.

2.05 Tilsyn

Tilsynet er rådgiverens ydelser under anlægsarbejdets udførelse. Det skal sikre, at arbejdet gennemføres i overnesstemmelse med entrepriseaftalen. I denne forbindelse repræsenterer rådgiveren klienten i forholdt til entreprenøren.

Klienten er forpligtet til at lade samtlige direktiver til entreprenør ved det pågældende arbejde gå gennmem rådgiveren.

ad 2.05

Hvis en ny rådgiver eller klienten selv overtager overtilsyn og fagtilsyn skal omfanget af den projekterendes tekniske opfølgning og betaling herfor nærmere fastlægges.

I rådgivningsaftalen skal rådgiverens kompetence fastlægges, jvf. ABR 1.2.2, Bemærkninger, sidste afsnit.

2.0.5.1 Overtilsyn

Projektet opfølges teknisk under udførelsen.

Klienten rådgives med hensyn til omfanget af det nødvendige fagtilsyn og den fornødne specialkontrol, herunder assistance ved laboratorier, institutter o.l.

Prøver på materialer og betydende dele af arbejdets udførelse godkendes.

Overtilsynet overvåger fagtilsynet og den aftalte specialkontrol.

Der tages initiativ til at hovedafsætning for entreprenør gennemføres.

Overtilsynet forestår byggemøder og forhandlinger med entreprenør samt sikrer at entreprenøren får evt. supplerende projektmateriale. Overtilsynet indberetter om væsentlige afgivelser fra tidsprogrammet og fremkommer med indstilling til klienten vedrørende forholdsregler.

Der indberettes om mulighed for væsentlige afvigelser fra overslaget, herunder budgetteres nødvendige ændrings- og tillægsarbejder.

På grundlag af fagtilsynets kontrol vurderes og attesteres a contobegæringer og regningskrav.

I forbindelse med slutafregning udarbejdes endelig opstilling over udgifterne.

Overtilsynet tilrettelægger og deltager i afleveringsforretning, bedømmer mangler i afhjælpningsperioden og indstiller vedrørende frigivelse af sikkerhed.

Ad 2.0.5.1

Den tekniske opfølgning skal sikre, at projektet udføres som foreskrevet, således at projektets ide realiseres, også hvad angår eventuelle ændringer.

Hvis fagtilsynet overdrages til en anden rådgiver, må kompetence- og ansvarsforholdene mellem overtilsynet og fagtilsynet nærmere fastlægges.

2.0.5.2 Fagtilsyn

Fagtilsynet fører stikprøvevis kontrol med arbejdets udførelse.

Der føres i det aftalte omfang kontrol med, at arbejdet og eventuelle ekstraarbejder udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalen hvad angår bl.a. omfang, kvalitet, tid og økonomi. Entreprenørens produktionskontrol, overvåges. Eventuel specialkontrol koordineres.

Fagtilsynet varetager endvidere forholdene til lodsejere, myndigheder, koncessionerede selskaber og andre, der berøres af arbejdet. Hvor dette er pålagt entreprenøren, skal fagtilsynet påse, at det sker i overensstemmelse med entrepriseaftalen. Fagtilsynet deltager i påkrævede møder, udarbejder mødereferater og fører dagbog.

Fagtilsynet registrerer projektændringer som baggrund for eventuel udførelse af rettede tegninger efter anlæggets udførelse, jvf.

2.2 g.

Nødvendige mængdeopmålinger af det udførte arbejde udføres.

A contobegæringer og regninger med tilhørende bilag kontrolleres og vurderes. Endvidere forvaltes budgettet for eventuelle ekstraarbejder, f.eks. vinterforanstaltninger, ekstrafunderinger o.l.

Fagtilsynet forbereder og deltager i afleveringsforretning. Der foretages eftersyn ved udløbet af afhjælpningsperioden.

Efter nærmere aftale skal fagtilsynet udarbejde rapport vedrørende udførelsen, som især skal give oplysning over forhold, der kan have interesse ved vedligeholdelse og ved projektering af tilsvarende anlæg.

2.1 Rådgivning excl. hovedprojekt

Ved udbud i totalentreprise på grundlag af program, dispositionsforslag eller projektforslag kan rådgiveren supplere ydelserne i disse faser med nødvendige tillægsydelser for entreprisens udbydelse og kontrahering, herunder:

a. teknisk beskrivelse, der belyser kvalitetskrav og muligheder for alternativer.

Beskrivelsen udformes i den udstrækning, der er muligt, som en oversigt over funktionskrav.

b. Særlige betingelser, herunder krav til tilbudsmaterialets omfang, terminer for tilbud, accept, projektering og udførelse samt retningslinier for på hvilket grundlag tilbuddene vil blive bedømt.

Der ydes videre bistand ved indhentning af tilbud, ved kontrol og vurdering af de indkomne tilbud og der gives indstilling til klient. Der medvirkes ved kontrahering. Det kontrolleres, at entreprenørens hovedprojekt er i overensstemmelse med udbudsmaterialets krav.

Rådgiverens assistance under udførelse svarer principielt til den i 2.0.5.1 og 2.0.5.2 beskrevne, idet omfanget dog må nærmere fastslægges i den enkelte aftale.

2.2 Ydelser i øvrigt

Udover de i 2.0 og 2.1 beskrevne ydelser kan rådgiveren efter aftale med klienten bl.a. præstere de nedenfor angivne ydelser eller på klientens vegne drage omsorg for, at de præsteres af andre.

a. Opmåling og optegning af eksisterende anlæg og bygninger,

b. Forundersøgelser, herunder bl.a. opmåling, nivellement, hydrauliske, geotekniske, miljøtekniske og meteoroligske undersøgelser såvel i naturen som i laboratorier.

c. Udarbejdelse af materiale til samt deltagelse i officielle forretninger samt forberedelser til og forhandlinger med andre myndigheder i forbindelse hermed, eksempelvis besigtigelses- og ekspropriationsforretninger.

d. Udarbejdelse af modeller og udførelse af modelforsøg.

e. Udarbejdelse af detaljerede tidsplaner for udførelsen, f.eks. procesdiagrammer.

f. Udarbejdelse af alternative projekter og gennemgang af projekter udarbejdet af andre. Udarbejdelse af ændringer i projekter, der skyldes krav fra klient, nye eller ændrede krav fra myndighederne eller ændrede forhold i øvrigt.

g. Udarbejdelse af rettede tegninger efter anlæggets udførelse.

h. Byggeledelse.

i. Udførelse af afsætninger.

j. Værkstedstegninger, afstivningstegninger, bukkelister o.l.

k. Føring af byggeregnskab, udover det der er nødvendigt for at attestere a contobegæringer og regninger.

l. Specialkontrol (assistance ved laboratorier og institutter).

m. Arbejder, der er nødvendige for at sætte anlæg i drift, såsom udfærdigelse af instruktioner, regulativer, vedtægter, takster, tryksager, ansættelse af personale m.m.

n. Assistance ved retslig strid mellem klient og entreprenør eller leverandør, ved vurdering, syn og skøn samt ved entreprenørs eller leverandørs konkurs eller likvidation.

o. Organisationsarbejder og forhandlinger vedrørende stiftelsen af selskaber, fremskaffelsen af kapital og erhvervelse af koncessioner.

ad pkt. h

Hvor opgavens omfang, entrepriseaftaleform, koordinering med andre opgaver eller andre forhold gør det nødvendigt, kan koordinering af arbejderne under denne og øvrige specialnormer under udførelsen udføres af en byggeleder.

Omfanget af byggelederens arbejdsopgaver, kompetence og ansvarsforhold fastlægges i en særlig aftale.

Byggelederens arbejde vil især bestå af styring af de økonomiske forhold og af den tidsmæssige og fysiske udførelse, herunder koordinering af de forskellige entrepriser og leverancer.

Byggelederen vil endvidere kunne medvirke ved udarbejdelsen af betingelser og tidsplaner indeholdt i udbudsmaterialet samt ved tilbudsindhentning.

3. HONORERING

3.0 Honorarformer

Honorarformerne er nærmere beskrevet i ABR 3.1., samt efterfølgende punkter.

3.1 Honorarformernes anvendelse

Ydelser i forbindelse med formulering af program, jfr. 2.0.1, samt de under 2.2 nævnte ydelser i øvrigt honoreres efter regning, hvor andet ikke er aftalt.

Ydelser i forslags-, projekt- og udførelsesfase som defineret under 2.0.2 til 2.0.5.1 incl. honoreres på grundlag af den honorarform, som skønnes mest hensigtsmæssig på den foreliggende opgave. Foreligger der undtagelsesvis ingen aftale, honoreres bistanden efter byggeudgiften, i den udstrækning, der kan udledes eller fastlægges klassifikationsfaktor for den pågældende bistand, ellers honoreres efter regning.

Rådgiverens fagtilsyn, jfr. 2.0.5.2, honoreres efter regning, jfr. 3.2.3, hvor andet ikke er aftalt.

For opgaver af særlig karakter som f.eks. forsknings- og udviklingsopgaver, ombygningsopgaver og usædvanligt komplicerede anlægsopgaver gælder, at rådgiverens ydelser i alle faser honoreres efter regning, hvor andet ikke er aftalt.

Opgaver, hvis omfang ikke kan defineres på forhånd, honoreres efter regning. Hvis parterne senere mener, at det er blevet muligt at definere opgavens omfang, kan der evt. træffes anden aftale om honoreringen.

ad 3.1

Valget af honorarformen er afhængig dels af opgavens karakter, dels af hvor nøjagtigt man kan definere rådgiverens opgave på det tidspunkt, hvor rådgivningsaftalen indgås.

3.2 Honorarets beregning

3.2.1 Fast honorar

Ved fast honorar forstås en mellem klienten og rådgiveren aftalt fast sum som honorar.

Honoraret kan kun forlanges revideret, såfremt der sker ændringer i aftalens forudsætninger.

ad 3.2.1

Ved aftale om fast honorar er det en forudsætning, at omfanget og indholdet af samt tidsplan for rådgiverens opgave er defineret.

Vedrørende fast honorar der fastsættes ved hjælp af honorarformen »honorar efter byggeudgift«, se 3.2.4.5 Bemærkninger.

3.2.2 Honorar baseret på fysiske enheder

Herved forstås et honorar, der fremkommer som et produkt af et enhedsbeløb og et antal fysiske enheder.

ad 3.3.2

Ved aftale om honorar baseret på fysiske enheder er det en forudsætning, at omfanget, indholdet af og tidsplan for rådgiverens opgave er defineret.

Fysiske enheder, der lægges til grund for aftalen, kan f.eks. være løbende m ledning, m bolværk og lignende.

3.2.3 Honorar efter regning

Honoraret beregnes som lønudgiften til medarbejdere og indehavere, som har arbejdet med opgaven, med tillæg af et dækningsbidrag. Rådgiveren har over for klienten ansvaret for, at de, som arbejder på opgaven, har de tilstrækkelige kvalifikationer og at deres antal og kvalifikationer er afpasset efter opgavens krav.

Ved beregning af honoraret må der ikke regnes med en normeret timeløn, der er urimelig i forhold til den aflønning, der er sædvanlig for rådgivere med nødvendige kvalifikationer for udførelsen af opgaven.

Dækningsbidraget omfatter den forholdsvise andel af rådgiverens kapacitetsomkostninger, renter, afskrivninger samt avance.

Dækningsbidraget er et procenttillæg til lønudgiften.

Hvor andet ikke er aftalt, er dækningsbidraget 100%.

Lønudgiften til medarbejdere og indehavere fremkommer ved, at det antal timer, som hver person i henhold til førte timelister har arbejdet med opgaven, multipliceres med den normerede timeløn for den pågældende.

Der skal dagligt føres timelister der specificerer, hvor mange timer den pågældende har:

a. beskæftiget sig med hver enkelt af virksomhedens opgaver,

b. holdt ferie,

c. været syg,

d. beskæftiget sig med arbejde, som ikke kan henføres til konkrete forhold.

Rejsetid inden for normal arbejdstid føres på opgaven.

Den normerede timeløn bestemmes som 12 gange den pågældendes månedsløn divideret med et normeret årligt antal arbejdstimer, for tiden fastsat til 1845. For deltidsbeskæftigede regnes ud fra vedkommendes forholdsvise andel i virksomhedens faktiske årlige antal arbejdstimer.

Ved månedsløn forstås det beløb, den pågældende får udbetalt pr. måned med tilæg af indholdt skat samt sådanne beløb, der af virksomheden indbetales til pensionsordning for den pågældende og incl. lovbestemte ydelser som ATP, ferielønstillæg o.l. og med tillæg af 1/12 af sådanne løntillæg, som den pågældende måtte få for året som helhed.

Dersom den nøjagtige størrelse af løntillægget først kan beregnes ved årets udgang, regnes der med et beløb, som fastsættes ud fra forholdene i det forrige regnskabsår.

For overarbejde beregnes samme timeløn som normalt, idet eventuelle tillæg, der måtte blive ydet af virksomheden, kun medregnes i den bogførte udgift, såfremt det forud er aftalt med klienten.

Anvendes på opgaven, elektronisk databehandling (EDB), afregnes lønudgiften til medarbejdere og indehavere som ovenfor angivet, medens brug af EDB-anlæg og EDB-programmer godtgøres efter nærmere aftale.

Anvendes på opgaven efter aftale andet specialudstyr, afregnes dette som for elektronisk databehandling (EDB).

ad 3.2.3

Efter aftale med klienten kan rådgiveren, fase for fase, opstille budget for bisanden. Rådgiveren skal underrette klienten om ændringer til budgettet, så snart det kan forudses, at en ændring vil være nødvendig.

Ved kapacitetsomkostninger forstås normalt kontor- og administrationsomkostninger samt EDB-udgifter ved den del af driften af rådgivningsvirksomheden, som ikke kan henføres til konkrete opgaver. F.eks. lønudgifter i forbindelse med virksomhedens administration, løn- og EDB-udgifter til udviklingsarbejde, udgifter til uddannelse, tillægbetaling for overtid, udgifter til lønmodtagernes garantifond, løndudgifter ved deltagelse i konkurrencer o.l.

Det anførte dækningsbidrag på 100% skal opfattes som et minimum og der kan for en given opgave (dog ikke for fagtilsynet, jfr. nedenfor) aftales et tillæg til dækningsbidraget på indtil 40% under hensyn til opgavens karakter, herunder krav til rådgiverens ekspertise, rådgiverens ansvar og kontinuiteten i rådgiverens arbejde samt opgavens størrelse og varighed.

For fagtilsynet skal det anførte dækningsbidrag opfattes som et maksimum og der kan for en given opgave, hvor klienten stiller faciliter (kontor, kontorpersonale, telefon m.v.) til rådighed, aftales et lavere dækningsbidrag. Fradraget i dækningsbidraget herfor vil normalt andrage max. 25%.

Hvor fagtilsynets tilknytning til rådgiveren er af løsere karakter eller andre særlige forhold er gældende, kan der træffes aftale om et særligt fradrag i dækningsbidraget.

Dækningsbidragets grænser kan, såfremt en af normkompleksets parter ønsker det, revideres efter forudgående generelle forhandlinger om bestanddele i dækningsbidraget og i fordelingen af ydelserne mellem medarbejdere og EDB-udstyr.

ad d.

Sådant arbejde kan f.eks. være indehavere og ledende medarbejderes tid medgået til virksomhedsledelse.

Vedrørende rejsetid uden for normal arbejdstid, se ABR 3.2.2.a.

Det årlige normerede antal arbejdstimer tages op til revision bl.a. under hensyntagen til ændringer i arbejdstid, ferietid m.v. Revisionen af det årlige normerede timeantal kan dog kun ske i enheder på 12 timer.

Det angivne årlige normerede antal arbejdstimer kan afvige fra den enkelte virksomhed faktiske årlige antal arbejdstimer.

Rådgiveren skal på anmodning fremlægge en liste over de medarbejdere, som påtænkes sat på opgaven med angivelse af deres kvalifikationer (uddannelse og anciennitet), jfr. 3.2.3, andet afsnit, og normerede timeløn. Såfremt klienten måtte ønske det angives endvidere forholdet mellem den oplyste normerede timeløn og en timeløn opgjort som den normerede, men under forudsætning af overenskomstmæssig aflønning efter statens respektive overenskomster uden § 1, stk. 2 tillæg.

Såfremt en indehaver skal deltage aktivt ved opgaven kan hans normerede timeløn maksimalt opgøres til højeste løntrin for civilingeniører efter tillagt pensionsbidrag m.v. og med et kvalifikationstillæg på højst 25% af dette, med mindre andet aftales.

Det samme gælder for en medarbejder, hvis løn indeholder en på forhånd aftalt del af virksomhedens overskud.

Aftale kan eksempelvis træffes ved ønsket forcering af opgaven eller hvor opgavens art kræver arbejde uden for normal arbejdstid.

3.2.4 Honorar efter byggeudgift

Herved forstås et honorar, der fremkommer som en procentdel af byggeudgiften. Ved beregning af honoraret anvendes den i ABR 3.1.1.4 angivne beregningsformel

E ¡ S ¡ K x B H = ------------ 100

på hvert enkelt arbejdsområde, henholdsvis selvstændige delopgaver under dette, hvor

H = Honorar

E = Honorarberettiget byggeudgift

S = Størrelsesfaktor

K = Klassifikationsfaktor

B = Basisprocent

Består opgaven af forskellige arbejdsområder, beregnes det samlede honorar for bistanden som en summation af honoraret for hvert arbejsområde.

Hvis i opgaven indgår selvstændige delopgaver under det enkelte arbejdsområde, beregnes det samlede honorar som en summation for hver delopgave.

Det således beregnede honorar dækker ydelserne som beskrevet i faserne 2.0.2 til 2.0.5.1 incl.

Ad 3.2.4

Det skal her forudsættes, at hver af disse arbejdsområder henholdsvis selvstændige delopgaver hver for sig er en væsentlig del af det samlede arbejde.

Ved en selvstændig delopgave forstås eksempelvis et enkelt broanlæg, et vejanlæg og tilsvarende.

Opdelingen i delopgaver fastslægges i den enkelte aftale.

3.2.4.1 Honorarberettiget byggeudgift (E)

Den honorarberettigede byggeudgift fremkommer ved tilbageføring af den faktiske byggeudgift til byggeprisniveau på tidspunktet for det økonomiske tyngdepunkt for rådgivernes ydelser.

Som prisniveau for den faktiske bygeudgift betragtes byggeprisniveauet på tidspunktt for byggeriets økonomiske tyngdepunkt.

Den faktiske byggeudgift opgøres som summen af entreprenørudgiften i henhold til slutopgørelser og udgiften til bygherreleverancer (normal handelsværdi).

Tilbageføringen af den faktiske byggeudgift til den honorarberettigede bygeudgift sker ved anvendelse af et anlægsindeks.

Såfremt nøjagtig beregning af tyngdepunkter ikke anvendes, sker tilbageføringen ved regulering af den faktiske byggeudgift udfra følgende 2 indeks:

1. Månedsindekset gældende efter forløbet 3/4-delen af tidsrummet fra projekteringens påbegyndelse til arbejdets overdragelse til entreprenør (fase 2.0.2-2.0.4 incl.).

2. Månedindekset gældende efter forløbet af 1/2-delen af tidsrummet fra arbejdets overdragelse til entreprenør (fase 2.0.5) til arbejdets aflevering i henhold til AB 72.

Tilbageføringen af den faktiske bygeudgift til den honorarberettigde byggeudgift sker ved simpel proportionering (forholdet mellem månedsindeks 1 og månedsindeks 2).

Benyttes honorarformen »Honorar efter byggeudgift« som grundlag for aftale om honorering af færre faser end de som dækkes af basisprocenten (jvf. 3.3), vil det i opgavens sidste fase opstillede overslag eller eventuelt licitationsretultatet, henholdvis den faktiske bygeudgift ført hen til tidspunkt for rådgivningens tyngdepunkt, være grundlaget for honorarberegningen.

Ad 3.2.4.1

Ved fastsættelse af det økonomiske tyngdepunkt for rådgiverydelsen medregnes alene de ydelser, der omfattes af honoraret der beregnes ud fra den honorarberettigede byggeudgift.

Den faktiske byggeudgift omfatter ikke omkostninger til administration, honorar, attester etc. Den opgøres excl. merværdiafgift. Ved anvendelsen af den faktiske byggeudgift, som grundlag for honorarberegningen, skal der tages hensyn til eventuelle foretagne projektændringer.

Som anlægsindeks anvendes indtil videre Vejdirektoratets motorvejindeks. Eventuelt kan i aftalen fastlægges et andet indeks for tilbageføringen.

Indekset for den måned, i hvilken de under pkt. 1 og pkt. 2 definerede tidspunkter hver for sig befinder sig, fastlægges i givet fald ved retlinet interpolation.

Den anførte metode har som forudsætning at projektering og udførelse har et normalt forløb, d.v.s. at der ikke ved indgreb fra det offentlige eller ved klientens egne dispositioner gribes ind i den sædvanligt forløbende projektering og udførelse.

I aftalen kan fastlægges, at nøjagtig beregning skal anvendes. Fastlægges intet herom i aftalen, kan hver af parterne forlange nøjagtig beregning foretaget, såfremt projektering og/eller udførelse får et uforudset forløb.

Opnås der ikke mellem klienten og rådgiveren enighed om overslaget, beregnes honoraret efter den faktiske bygeudgift i henhold til principperne foran. Er licitationsresultatet baseret på fast pris må det foran nævnte månedsindeks 2 skønnes eller afventes inden honorarberegningen kan foretages.

3.2.4.2 Størrelsesfaktor (S)

Størrelsesfaktoren fastsættes således:

Honorarberettiget byggeudgift (E): Størrelsesfaktor (S): 300.000 2,0 500.000 1,8 1.000.000 1,6 2.000.000 1,4 5.000.000 1,2 10.000.000 1,1 15.000 000 og herover 1,0

Ved byggeudgifter, der ligger mellem de i tabellen opstillede, interpoleres retlinet.

Ved byggeudgifter mindre end 300.000 kr. sker honoreringen efter regning, hvor andet ikke er aftalt.

ad 3.2.4.2

Nærværende tabel har byggeprisniveau pr. 1. okt. 1974 som forudsætning.

Ved indgang i tabellen skal den honorarberettigede bygeudgift reguleres til nævnte byggeprisniveau ved anvendelse af et anlægsprisindeks.

Som anlægsprisindeks anvendes indtil videre Vejdirektoratets motorvejindeks; pr. 1. oktober 1974 var indekset 252.

Eventuelt kan i aftale fastlægges andet indeks for reguleringen.

For byggeudgifter større end 15.000.000 kr. kan der eventuelt træffes aftale om en en størrelsesfaktor mindre end 1,0.

3.2.4.3 Klassifikationsfaktor

Klassifikationsfaktoren (K) fastsættes efter den enkelte opgaves tekniske karakter.

For nedennævnte opgaver fastsættes klassifikationsfaktoren (K) inden for de angivne intervaller.

I sepcielle tilfælde kan der aftales værdier af klassifikationsfaktoren (K), som ligger udenfor de i tabellen anførte grænser ligesom der kan træffes aftale om K-værdier for opgaver, der ikke er anført i tabellen.

Ad 3.2.4.3

Klassifikationsfaktoren (K) bør tidligst fastlægges, når 2.0.1 Program foreligger.

1. Trafikanlæg

a. Vejtrafikanlæg

Vejanlæg excl. udstyr og bygværker

Vejanlæg i åbent terræn 0,5-0,9 Vejanlæg i bebygget område 0,7-1,1

Følgende tekniske forhold vurderes især:

- antal vejtilslutninger

- adgangsforhold (overkørsler, tilslutninger af private veje)

- tværprofilvariationer og antal tværprofilelementer

- afvandingsanlæggets udformning

- funderingsmæssige forhold

- interrimsveje og trafikomlægninger

- særlige hensyn til miljø og æstetik.

ad Vejanlæg excl. udstyr og bygværker

Ved udstyr forstås f.eks. vejbelysning, trafiksignalanlæg og beskiltning, medens f.eks. autoværn ikke anses for udstyr.

Vedrørende anvendelse af de angivne klassifikationsintervaller se Eksempelsamling.

Vejbroer

Normal broer 0,8-1,8 Broer med mange fag (dalbroer) 0,9-1,4

Ovenstående faktorer gælder ikke pæledæk eller sjældent forekommende broanlæg, som f.eks. bevægelige broer samt fjord- og sundbroer.

Følgende tekniske forhold vurderes:

1. Broens skævhedsgrad.

Herved tages hensyn til de geometriske og konstruktive komplikationer, der uanset anordningen alene er en følge af at systemlinierne ikke står vinkelret på hinanden.

2. Øvrige geometriske forhold de kan have indflydele på broanlægget.

- Vejliniens krumning i planen (evt. variabel krumning).

- Varierende sidehældning på vejbanen.

- Varierende bredder af kørebaner og stier.

- Flere over- eller underførte veje med forskellige systemlinier.

3. Funderingsforhold.

- Særligt vanskelige funderingsforhold.

- Særlige grundvandsspejlsforhold og fundering i eller ved vand.

4. Øvrige konstruktive forhold der kan have indflydelse på broanlægget.

- Uensartede (symmetriske) spændviddeforhold.

- Krav til broens udformning, motiveret af specielle forudsætninger eller ønsker, f.eks. særlig lav konstruktionshøjde.

- Særlige komplikatoner, forårsaget af f.eks. eksisterende ledninger og konstruktioner eller offentlig trafik ved eller på arbejdsområdet.

Såfremt andre tekniske forhold end ovennævnte har væsentlig indflydelse på broanlægget, gælder de anførte K-intervaller ikke, men der træffes særlig aftale.

ad Vejbroer

Vedrørende anvendelse af de angivne klassifikationsintervaller se Eksempelsamling.

Ved skævhedsgraden forstås afvigelsen fra retvinklet skæring mellem systemlinier for vejen og overført vej eller underført vej, jernbane eller vandløb.

b. Vandtrafianlæg

Færgehavne 0,7 - 1,1

Følgende tekniske forhold vurderes især:

- geotekniske forhold

- dækkende værker

- uddybnings- og/eller opfyldningsarbejder

- færgernes størrelse og manøvreegenskaber

- trafik på land og/eller i vand

- opmarch- og parkeringsområder

- tilkørselsramper og gangbroer til færgerne.

ad Færgehavne

Vedrørende anvendelse af det angivne klassifikationsinterval, se Eksempelsamling.

Kajer og/eller bolværker 0,4-0,7

Følgende tekniske forhold vurderes især:

- belastninger og kajudrustning

- vanddybde

- geotekniske forhold

- forankringsforhold for kaj og/eller bolværk

- afvanding og belægning

- udformning af tilslutningssteder

- trafik på land og/eller i vand.

ad Kajer og/eller bolværker

Vedrørende anvendelse af det angivne klassifikationsinterval, se Eksempelsamling.

2. Forsyningsanlæg

Vandforsyningsanlæg

incl. mindre bygværker

Hovedledninger 0,5-0,7 Detailledninger 0,7-1,1

Følgende tekniske forhold vurderes især:

- Områdets nuværende udnyttelsesgrad

- Jordbundsforhold

- Terrænets karakter og kupering

- Skæringer med veje og jernbaner

- Eksisterende konstruktioner og/eller andre ledningsanlæg

- Grundvandsspejlets beliggenhed.

ad Vandforsyningsanlæg incl. mindre bygværker

Vedrørende anvendelse af det angivne klassifikationsinterval, se Eksempelsamling.

3. Afløbsanlæg

Klakanlæg incl. mindre bygværker

Fællessystem 0,6-0,9 Separatsystem 0,8-1,1

Hovedledninger

(Afskærende ledninger) 0,5-0,9

Følgende tekniske forhold vurderes især:

- Områdets nuværende udnyttelsesgrad

- Jordbundsforhold

- Terrænets karakter og kupering

- Skæringer med veje og jernbaner

- Eksisterende konstruktioner og/eller andre ledningsanlæg

- Grundvandsspejlets beliggenhed.

Ad kloakanlæg incl. mindre bygværker

Vedrørende anvendelse af det angivne klassifikationsinterval, se Eksempelsamling.

3.2.4.4 Basisprocent (B)

Basisprocent (B) = 5,6%.

ad 3.2.4.4

Basisprocenten (B), der er fastsat pr. 1. oktober 1974, reguleres i henhold til udviklingen af brøken:

Omkostningsindeks for rådgivning ------------------------------- Anlægsprisindeks

Som anlægsprisindeks anvendes indtil videre Vejdirektoratets motorvejindeks.

Som omkostningsindeks for rådgivning anvendes indtil videre det i bilag A anførte indeks.

Der foretages kun regulering, såfremt ændringen af ovennævnte brøk i forhold til værdien ved sidst foretagne reguleing er større end 2%.

Honoraret beregnes ved anvendelse af den basisprocent, der er gældende ved det økonomiske tygdepunkt for rådgivningen jfr. 3.2.4.1.

I aftalen kan træffes bestemmelse om at en mere nøjagtig beregning skal foretages, såfremt regulreing af basisprocenten finde sted i aftaleperioden. En sådan beregning kan foretages ved opdeling af ydelsen i intervaller svarende til reguleringstidspunkterne og beregning af forholdsvist honorar for den enkelte periode.

3.2.4.5 Særlige forhold

Ved opgaver med unormale organisatoriske og/eller administrative forhold, ønsket forcering af projekteringen, udsædvanlig udbudsform og/eller organisation af udførelsen og tilsvarende, kan der aftales en korrektion af honoraret.

ad 3.2.4.5

Såfremt klienten i særlige tilfælde præsterer en del af projektmaterialet, kan der ved aftalens indgåelse træffes aftale om en forholdsmæssig reduktion af honoraret f.eks. ved tilsvarende nedsættelse af den faktiske byggeudgift.

I tilfælde, hvor honoraret for rådgivningsydelsen af såvel klient som rådgiver ønskes fastlagt som et fast honorar, men der ikke ved aftalens indgåelse foreligger tilstrækkeligt grundlag for for at fastsætte størrelsen af et sådant fast honorar, kan der i aftalen optages bestemmelse om, at honoraret beregnes ud fra principperne angivet i 3.2.4, når det fornødne grundlag for udarbejdelse af detaljeret overslag over den faktiske byggeudgift foreligger, og der mellem klienten og rådgiveren er opnået enighed om dette overslag. Opnås en sådan enighed ikke, beregnes honoraret efter den faktiske byggeudgift efter reglerne i 3.2.4.

Beskæftigelsesforholdene i bygefagene og/eller arbejspladsens geografiske beliggenhed kan hver for sig påvirke licitationsresultatet således, at entreprisesummen bliver væsentligt afvigende fra et af klienten og rådgiveren fastlagt overslag. Hvor sådanne forhold - eller andre forhold, der forventes i væsentlig grad at påvirke licitationsresultatet - kan påregnes at foreligge, kan der mellem klient og rådgiver indgås aftale om korrektion af den faktiske byggeudgift, der imødegår disse forhold.

3.2.5 Skønsmæssigt fastsat honorar

Herved forstås et honorar, der efter aftale mellem klient og rådgiver fastsættes af rådgiveren under hensyn til arbejdets art og økonomiske betydning.

3.2.6 Blandingshonorar

Ved blandingshonorar forstås en honoreringsform, hvor den eller de enkelte bistandsydelser honoreres efter en kombination af forskellige honorarformer.

ad 3.2.6

Som eksempel på et blandingshonorar kan anføres den honorarform, der fremkommer ved kombination af honorarformerne »honorar efter regning« samt »Honorar efter bygeudgift«.

3.2.7 Delt honorar

Ved delt honorar forstås en honoreringsform, hvorefter forskellige dele af den rådgivende samlede bistand honoreres efter forskellige honorarformer.

3.3 Honorarets opdeling

For de ydelser, der præsteres indenfor denne specialnorm som defineret under 2.0.2 til 2.0.5.1 incl, vil fordelingen i alminelighed være:

Forslag : 15-25% Hovedprojekt: 60-80% Overtilsyn : 5-15%

Ovennævnte fordeling er vejledende og fastsættes endeligt i den enkelte aftale.

ad 3.3

Ydelsesfordelingen har bl.a. til formål at fastlægge størrelsen af rådgiverens a conto udbetalinger, jvf. ABR 3.4

Såfremt rådgiveren ikke præsterer samtlige faser beskrevet under 2.0.2 til 2.0.5.1 incl., træffes særlig aftale om indflydelsen på honoreringen

Dersom rådgiveren indtræder i en senere fase end dispositionsforslagsfasen, skal der i aftalen træffes bestemmelse om forøgelse af honoraret for den første fase på grund af det hermed forbundne merarbejde ved bl.a. indførelse i opgaven.

3.4 Honorar ved genanvendelse

Hvis et projket på et senere tidspunkt uden ændringer anvendes til nye opgaver, betales genanvendelsen og det dermed forbundne ansvar m.v. med et fast honorar.

Hvis et projekt på et senere tidspunkt med ændringer anvendes til nye opgaver, betales, hvor andet ikke er fastlagt, den med genanvendelsen forbundne bearbejdning af projektet efter regning, og genanvendelsen og det dermed forbundne ansvar m.v. betales med et fast honorar.

BILAG A

Side 1 af 1 side

Omkostningsindeks for rådgivning

Indekset sammensættes af 2 delindeks, eet lønindeks (L), der indgår med 80% og reguleingspristallet (R), der indgår med 20%.

Lønindekset beregnes som følger på grundlag af overenskomstbruttolønnen for de 5 yngste årgange af civilingeniører:

sigma 1-5 Årlig bruttoløn

-------------------------

Årligt effektivt timeantal

Den årlige bruttoløn udregnes efter den af Statens centrale lønanvisning anvendte formel som pr. 1. oktober 1974 lyder:

(Årligt grundløn x d + t) x f + ATP + LG 360 - 24 hvor f = 1.11325 = 1 + 0,1 + (---------- - 0,05) x 0.015 360

Det årlige effektive timeantal T er det i pkt. 3.2.3 anførte og reguleres som anført der.

Pr. 1. oktober 1974 andrager ovennævnte størrelser:

d - Dyrtidsreguleringsfaktor : 1.36 t - Ureguleret tillæg : 3720 kr. f - Pensions- og særlig feriegodtgørelsesfaktor : 1.11325 ATP-Arbejdsgiverens bidrag til ATP : 288 kr. LG-Arbejdsgiverens bidrag til Lønmodtagernes Garantifond: 15 kr.

T = årligt effektivt timeantal = 1845.

Lønindekset (L) bliver pr. 1. oktober 1974 i h.t. ovenstående: 239.35

Reguleringspristallet (R) er pr. 1. oktober 1974 : 141.9

L R Omkostningsindeks = 80 x ------ + 20 ----- 239.35 141.9

d.v.s. pr. 1. oktober 1974 = 100

Versioner

1. 1978-07-31 · til 1990-05-18