Gelex

Aftale mellem Finansministeriet og akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om tilsagnstillæg og overtimer til aldersreduktionsberettigede tjenestemandsansatte lærere ved studenterkursus og kursus til højere forberedelseseksamen

OphævetVersion 1978-08-23fra 1978-08-23 til 2003-05-13
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1978/6350@1978-08-23/da

Indhold
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
  1. Underskrift 1

§ 1.

Stk. 1. Lærere ved studenterkursus og kursus til højere forberedelseseksamen, der måtte læse timer ud over det reducerede pligtige timetal, skal afspadsere sådanne eventuelle overtimer i forholdet 1:1.

§ 2.

Stk. 1. For lærere ved studenterkursus og kursus til højere forberedelseseksamen, der ved det 60. år eller senere opnår aldersreduktion, bortfalder retten til tilsagnstillæg.

§ 3.

Stk. 1. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 har virkning fra 1. august 1978.

Stk. 2. For lærere, der ved udgangen af december 1976 var fyldt 60 år, havde afgivet tilsagn for skoleåret 1976/77 og havde opnået aldersreduktion, bevares retten hertil, og tilsagnstillæg og overtimebetaling ydes efter gældende regler.

Stk. 3. Lærere, der er fyldt 60 år i tiden 1. januar - 31. juli 1977, havde afgivet tilsagn og opnået aldersreduktion for skoleåret 1977/78, bevarer retten hertil. Tilsagnstillæg og overtimebetaling bortfalder fra den 1. august 1978 at regne.

§ 4.

Stk. 1. Lærere ved studenterkursus og kursus til højere forberedelseseksamen, der ikke ønsker aldersreduktion ved det fyldte 60. år, bevarer retten til overtimebetaling og eventuelt tilsagnstillæg. Aldersreduktion vil kunne søges fra et senere tidspunkt, dog kun i forbindelse med skoleårets begyndelse.

Underskrift 1

København, den 23. august 1978 Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) E. B. Per Bryld Finansministeriet P. M. V. E. B. Hans C. Jensen

Versioner

  1. 1978-08-23 · til 2003-05-13