Gelex

Vedtægt for fiskeriet i Helnæsbugten

OphævetVersion 1978-08-18fra 1978-08-18 til 2019-04-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1978/7000@1978-08-18/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 Ved Helnæsbugten forstås i denne vedtægt vandet øst for en linie fra Knæet på Horneland til det sydligste punkt på Helnæs (kaldet Skarpenhavn eller Skansen).

Stk. 1. § 2 Plads til åleruser eller åleruserækker skal anses for vedtægtsmæssigt indtaget, når der den 15. juli, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag, på pladsen for redskabets yderste pæl findes anbragt en pæl eller bøje med lyst flag og mærket med den fiskers navnebogstaver, som ønsker at benytte pladsen, og sådanne pladser er anmeldt til fiskerikontrollen. Findes der den pågældende dag flere mærker på een plads, foretages lodtrækninger om pladsen ved fiskerikontrollens mellemkomst.

Stk. 2. Den fisker, som lovligt har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en plads til åleruser, bevarer fortrinsretten til pladsen året ud, når han afmærker pladsen som ovenfor foreskrevet, når ruserne udsættes i fiskedygtig stand inden 10. september, og når pladsen derefter benyttes ålesæsonen ud uden anden afbrydelse end den, som reparation og tørring af redskaberne måtte medføre.

Stk. 1. § 3 Plads til rejeruser skal anses for vedtægtsmæssigt indtaget, når der den 1. april, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag, på pladsen for redskabets yderste pæl findes anbragt en pæl eller bøje med mørkt flag og mærket med den fiskers navnebogstaver, som ønsker at benytte pladsen. Findes der den pågældende dag flere mærker på een plads, foretages lodtrækning om pladsen ved fiskerikontrollens mellemkomst.

Stk. 2. Den fisker, som lovligt har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en plads til rejeruser, bevarer fortrinsretten til pladsen til 31. marts det følgende år, når han afmærker pladsen som ovenfor foreskrevet, når ruserne udsættes i fiskedygtig stand inden 1. maj, og når pladsen derefter benyttes rejefiskesæsonen ud uden anden afbrydelse end den, som reparation og tørring af redskaberne samt isforholdene måtte medføre. Reparation og tørring af redskaberne må dog ikke strække sig ud over 8 dage.

Stk. 1. § 4 For ålerusers vedkommende må maskestørrelsen i arme og forruse ikke være mindre end 26 mm.

Stk. 2. For rejerusers vedkommende må maskestørrelsen i arme og forruse ikke overstige 20 mm. Til forrusen henregnes rusedelen foran første bøjle samt den til første bøjle hørende kalv.

Stk. 3. De anførte mål må anses for iagttaget, når et fladt måleredskab af en tykkelse af 2 mm og med en bredde svarende til det mindste/største maskemål let kan gå igennem den i nettets længderetning diagonalt strakte maske, når nettet er vådt.

Stk. 1. § 5 Indbyrdes afstande mellem bundgarn samt afstande mellem bundgarn og bundgarnslignende redskaber og de i § 2 nævnte åleruser og åleruserækker skal være mindt 400 m. Mellem bundgarn og nævnte åleruser eller åleruserækker og mellem disse sidstnævnte indbyrdes fastsættes for månederne august, september og oktober en sideafstand på 115 meter. Målet tages parallelt med kysten.

Stk. 2. Sideafstanden mellem kasteruser (sommeråleruser) skal være 20 meter og mellem rejeruser 50 meter.

Stk. 3. Torskeruser må ikke sættes nærmere på siden af udsatte bundgarn og de i § 2 nævnte åleruser og åleruserækker end 60 meter og skal i øvrigt vige for disse redskaber.

Stk. 4. Makrel- og sildegarn må ikke sættes nærmere på siden af bundgarn og de i § 2 nævnte åleruser og åleruserækker end 180 meter.

Stk. 5. Rejenet (rejehov) og glib samt stangredskaber må ikke benyttes nærmere ved faststående redskaber end 20 meter.

Stk. 1. § 6 I tilfælde, hvor to eller flere redskabsejere er enige derom, skal der intet være til hinder for, at deres redskaber kan anbringes med mindre indbyrdes afstand end i denne vedtægt fastsat.

Stk. 1. § 7 De anførte afstande mellem redskaber må ikke overskrides på steder, hvor flere fiskere ønsker at indtage fiskepladser, og forholdene i øvrigt egner sig for anbringelse af flere redskaber eller rækker af redskaber inden for disse afstande. I tvivlstilfælde kan det efter fiskernes begæring afgøres af fiskerikontrollen, om forholdene kræver større afstand mellem redskaberne.

Stk. 1. § 8 Trawl-, snurrevods- og notfiskeri er forbudt overalt på vedtægtens område.

Stk. 1. § 9 Blusning er forbudt. Ålestangning fra isen er forbudt overalt på vedtægtens område.

Stk. 1. § 10 Ved Nabbekrogen inden for linien fra nordkanten af Løgismose slot til Grønhøj og i Langøre fjord inden for linien fra Halehoved til sydligste punkt på Agernæs er alt fiskeri, undtagen med kroge eller nedgarn, forbudt.

Stk. 1. § 11 Ved tidsangivelse i denne vedtægt medregnes såvel den førstnævnte som den sidstnævnte dag.

Stk. 1. § 12 For alle forhold, hvorom der ikke i denne vedtægt er givet særlige bestemmelser, gælder bestemmelserne i den til enhver tid gældende almindelige lov om saltvandsfiskeri.

Stk. 1. § 13 Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 4, 5, 8, 9 og 10 straffes med bøde. Med samme straf anses den, der undlader at efterkomme de påbud og ordrer, som fiskerikontrollen giver i henhold til denne vedtægt.

Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 5 er undergivet privat påtale.

Stk. 1. § 14 Foranstående i henhold til lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer udarbejdede vedtægt stadfæstes herved således, at den træder i kraft den 1.november 1978, fra hvilket tidspunkt den under 2. maj 1951 stadfæstede vedtægt bortfalder.

Underskrift 1

FISKERIMINISTERIET, DEN 18. AUGUST 1978. SVEND JAKOBSEN /G. Schoubye

Bilag til Vedtægt for fiskeriet i Helnæsbugten med angivelse af positioner for de i vedtægten geografisk anførte stednavne

1. Knæet Hornenæs 55 grader 05 min. 2 n.br. - 10 grader 04 min. 3 ø.lg.

2. Skarpehavn 55 grader 07 min. 3 n.br. - 10 grader 01 min. 5 ø.lg.

3. Halehoved 55 grader 10 min. 8 n.br. - 9 grader 59 min. 8. ø.lg.

4. Sydligste punkt Agernæs 55 grader 11 min. 1 n.br. - 9 grader 59 min. 8 ø.lg.

5. Løgismose Slot, N-gavl 55 grader 11 min. 2 n.br. - 10 grader 05 min 2 ø.lg.

6. Grønhøj 55 grader 10 min. 7 n.br. - 10 grader 07 min. 3 ø.lg.

+++FIGUR++

Versioner

  1. 1978-08-18 · til 2019-04-08