Kundgørelse for Forsvaret B.2-1980. Bestemmelser vedr. udbetaling af visse særlige ydelser til lønmodtagere, der oppebærer løn under ferie.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1980/25005@1980-01-11/da
Indhold
1. I overensstemmelse med et af finansministeriet udsendt cirkulære af 23.oktober 1979 fastsættes nedennævnte bestemmelser vedrørende udbetaling af særlige ydelser under ferie:
2.a. Følgende ydelser er indtil videre omfattet af ordningen: - Natpenge. - Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage m.v. - Godtgørelse for delt tjeneste.
b. Ret til de under a. nævnte ydelser opnås i tilfælde, hvor den pågældende oppebærer løn under ferie efter de for tjenestemænd m.fl. gældende feriebestemmelser eller efter ferielovens § 14, stk.1.
c. Ret til de under a. nævnte særlige ydelser opnås i de under b. nævnte tilfælde på følgende betingelser: - Den pågældende skal gennem det senest forud for ferien forløbne halve år have udført en forud ved tjenesteliste eller øvelsesliste fastlagt turnustjeneste, og under denne regelmæssigt have oppebåret de under a. nævnte ydelser. - Den pågældende skal have kunnet regne med ved tjeneste inden for ferieperioden at skulle have indtjent de under a. nævnte ydelser i hidtidigt omfang. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor ferien holdes i forbindelse med ferielukning af tjenestestedet m.v.
3. Frihed, der ydes som godtgørelse for aften- og nattjeneste, kan ikke afholdes på feriedage. Som konsekvens heraf opspares der heller ikke sådan frihed under ferie.
4. Overstående bestemmelser finder anvendelse på ferie, der afholdes/er afholdt efter 1.april 1979.
5. Eventuelle tvivlsspørgsmål forelægges forsvarministeriet.
6. Til opgørelse af de ovenfor omhandlede særlige ydelser anvendes sædvanlige opgørelsesblanketter, der af tjenestestedet forsynes med attest om fraværelsesdagene, om årsagen til fraværet, jfr. pkt.2.b., samt om hvorvidt de under pkt.2.c. nævnte betingelser er opfyldt.
FMN 6.kt.362.0-81
Poul Søgaard.