Kundgørelse for Forsvaret B.7-1980. BESTEMMELSER om betaling m.v. til tjenestemænd m.fl. under midlertidig tjeneste i højere stilling.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1980/25020@1980-04-21/da
Indhold
1. Finansministeriet har i cirkulære af 24. august 1979 meddelt, at der den 7. juli s.å. i medfør § 45, stk. 1, i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken er indgået nedenstående aftale med tjenestemændenes centralorganisationer. Aftalen har virkning fra den 1.april 1980 og afløser aftalen af 27.februar 1973. Ændringerne i aftalen, der er markeret ved indstregning i margenen, er i overensstemmelse med resultatet af forhandlingerne i det paritetiske nævn for tjenestemandsområdet.
§ 1. En tjenestemand, som i henhold til tjenestemandslovens § 11 eller - 41, stk. 1, efter særlig ordre eller ifølge en forud fastlagt tjenestefordeling gør midlertidig tjeneste i en stilling, der lønmæssigt er klassificeret højere end hans egen, er berettiget til betaling efter reglerne i denne aftale under forudsætning af, at han overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.
Stk. 2. En tjenestemand, der er ansat i en stilling, i hvilken oprykning til højere lønramme ifølge lov eller anden godkendt ordning finder sted efter anciennitet og under forudsætning af tilfredsstillende tjenstlige forhold, er dog ikke berettiget til betaling som nævnt i stk. 1 under tjeneste i en anden tilsvarende stilling.
§ 2. Retten til betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling indtræder, når tjenestemanden har varetaget sådan stilling i 15 dage i sammenhæng, jfr. § 5.
Stk. 2. Er varetagelsen af højere stilling udelukkende begrundet i feriefravær, jfr. cirkulære af 5. juli 1977 om de for statens tjenestemænd gældende ferieregler samt § 13, stk. 3, i aftale af 7. juli 1979 om de for statens tjenestemænd gældende arbejdstidsregler m.m., indtræder retten til betaling først, når tjenestemanden har udført sådan midlertidig tjeneste i 22 dage i sammenhæng.
Stk. 3. For nærmere angivne grupper af tjenestemænd kan der, når midlertidig tjeneste i højere stilling medfører særlige ulemper, herunder væsentlig ændrede tidspunkter for tjenestens begyndelse og slutning, med finansministeriets godkendelse bortses fra karensdage efter stk. 1 og 2.
§ 3. Betaling under midlertidig tjeneste i højere stilling ydes med et beløb, der udgør forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gældende løn med dyrtidstillæg samt eventuelt stedtillæg, generelt og særligt tillæg og den løn med tillæg, han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling på sit hidtidige tjenestested. Overføres tjenestemanden til andet tjenestested, opgøres betalingen dog på grundlag af lønforholdene på det nye tjenestested.
Stk. 2. For tjenestemænd, der er ansat på prøve, og som under sådan ansættelse aflønnes med en procentdel af lønrammelønnen, opgøres betalingen under midlertidig tjeneste i højere stilling på grundlag af forskellen mellem den procentdel af lønnen i egen stilling, som den pågældende er berettiget til, og samme procentdel af lønnen i den højere stilling.
§ 4. En tjenestemand, der har opnået ret til betaling, oppebærer betaling for hver dags tjeneste i højere stilling fra det tidspunkt, da sådan tjeneste er påbegyndt, jfr. dog § 8, stk. 1.
§ 5. Fridag efter det tidspunkt, da midlertidig tjeneste i højere stilling er påbegyndt, medregnes såvel ved opgørelse af det antal dage, for hvilke der ydes betaling, som ved afgørelse af, om betingelserne for ret til betaling efter § 2 er opfyldt, under forudsætning af, at tjenestemanden har udført tjeneste i højere stilling på den nærmest efter fridagen følgende arbejdsdag.
§ 6. Selv om tjeneste i højere stilling har været afbrudt på grund af sygdom eller ferie, bevarer tjenestemanden dog retten til betaling for tjeneste i højere stilling efter fraværsperiodens ophør, såfremt han efter tjenestens genoptagelse fortsat udfører tjeneste i højere stilling. Tilsvarende gælder med hensyn til fravær af indtil 1 måneds varighed som følge af ekstraordinær tjenestefrihed.
Stk. 2. Er tjeneste i højere stilling blevet afbrudt af andre grunde end nævnt i stk. 1, bevarer tjenestemanden ret til betaling for efterfølgende tjeneste i højere stilling, såfremt tjenesteperioderne i højere stilling ikke er adskilt af mere end 15 dage.
- 7. Under midlertidig tjeneste i højere stilling er tjenestemanden berettiget til udgiftsdækkende særlige ydelser efter de satser, der er gældende for den højere stilling.
Stk. 2. Andre særlige ydelser udbetales efter de for den højere stilling gældende satser, når tjenestemanden har varetaget sådan stilling i henholdsvis 15 eller 22 dage i sammenhæng, jfr. § 2, stk. 1 og 2.
§ 8. Under fortsat midlertidig tjeneste i højere stilling ud over 1 år oppebærer tjenestemanden betaling under fravær på grund af ferie eller som følge af sygdom i indtil 28 dage. Betalingen udregnes som forskellen mellem den for tjenestemandens egen stilling gældende løn, jfr. § 3, og den løn, han ville opnå ved udnævnelse i den højere stilling, i hvilken han under den fortsatte periode har gjort længst tjeneste.
Stk. 2. En tjenestemand, der ansættes i en højere stilling i direkte forlængelse af midlertidig tjeneste i denne stilling eller anden højere stilling af samme kategori - og som har varetaget de hermed forbundne arbejdsopgaver gennem en sammenhængende periode på mindst 1 år, får medregnet sådan tjeneste ved fastsættelse af lønancienniteten i den højere stilling, som om samtlige perioder af midlertidig tjeneste var tilbagelagt i den højere stilling, hvori han ansættes.
§ 9. For tjenestemænd i udenrigstjenesten finder bestemmelserne i § 12 i normerings- og klassificeringsloven af 1958 anvendelse, indtil aftale måtte blive indgået.
§ 10. Denne aftale har virkning for midlertidig tjeneste i højere stilling efter den 1. april 1980 og kan opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst til 1. april 1981.
Stk. 2. Samtidig med denne aftales ikrafttræden ophæves aftale af 27. februar 1973 om betaling m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken under midlertidig tjeneste i højere stilling.
2. I tilslutning til bestemmelserne i pkt.1 bemærkes følgende:
a. Betalingen til tjenestem nd under midlertidig tjeneste i højere stilling ydes på grundlag af de bestemmelser og med de begrænsninger, der er fastsat i nærværende kundgørelse og efter de retningslinier, som måtte blive fastsat af forsvarskommandoen og hjemmeværnskommandoen for så vidt angår de under disse hørende myndigheder og institutioner m.fl.
b. Betingelserne for, at der kan ydes betaling til en tjenestemand under midlertidig tjeneste i højere stilling, er, at tjenestemanden
1) - ifølge en forud fastlagt tjenestefordeling eller - efter særlig ordre
2) gør midlertidig tjeneste
3) i en stilling, der lønningsmæssigt er klassificeret højere end hans egen, uden at der er tale om en stilling, hvortil oprykning finder sted efter anciennitet m.v.,
4) overtager de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling, og
5) har varetaget nævnte tjeneste i 15 dage eller - hvis varetagelsen af den højere stilling skyldes ferie - i 22 dage i sammenhæng, jfr. dog aftalens § 2, stk.3, og § 7, stk.1.
ad 1).
Hvis en tjenestemand udfører midlertidig tjeneste i en højere stilling, uden at dette påhviler ham ifølge en forud fastlagt tjenestefordeling eller efter en særlig ordre, kan der ikke ydes ham betaling efter bestemmelserne i pkt.1.
ad 2).
Såfremt indehaveren af den højere stilling er midlertidig fraværende af andre årsager end sygdom, tjenesterejse og ferie, eller at stillingen er midlertidig ubesat af andre årsager end afskedigelse, dødsfald eller tjenestefrihed, forelægges spørgsmålet om betaling efter bestemmelserne i pkt.1 for forsvarsministeriet. Indstilling herom foretages senest samtidig med, at den midlertidige tjeneste beordres, såfremt denne antages at vare i 15, henholdsvis 22 dage eller længene.
ad 3).
Der kan eksempelvis ikke ydes betaling efter bestemmelserne i pkt.1 til officerer af A-linien, der midlertidig varetager tjeneste i stillinger inden for lønrammerne 16, 21, 29, 31 og 34, eller til officerer af B-linien, der midlertidig varetager tjeneste i stillinger inden for lønrammerne 9, 17 og 21.
Hvis en tjenestemand midlertidigt varetager tjeneste i en højere stilling, hvis klassificering/normering er taget op til overvejelse som følge af ændringer i organisationen o.l. eller forudsættes taget op til overvejelse ved ledighed, forelægges sagen for forsvarsministeriet. Tilsvarende gælder i spørgsmål om betaling for midlertidig tjeneste i stillinger, hvor den nuværende stillingsindehavers lønmæssige placering er en personlig ordning.
ad 4).
Der kan ikke ydes betaling efter reglerne i pkt.1, hvis en tjenestemand kun overtager en del af de arbejdsopgaver, der er forbundet med den højere stilling.
Heraf følger bl.a., at betaling efter pkt.1 ikke kan ydes i tilfælde, hvor flere tjenestemænd overtager det med stillingen forbundne arbejde.
Endvidere følger det, at betaling efter pkt.1 ikke kan ydes en tjenestemand, der savner de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger for i fuldt omfang at kunne bestride arbejdet i den højere stilling og dermed for at kunne ansættes i stillingen.
Hvis omstændighederne taler for det, vil spørgsmålet om vederlæggelse kunne rejses overfor forsvarsministeriet.
ad 5).
Med hensyn til beregning såvel af de 15, henholdsvis 22 dage som af de dage, for hvilke der skal ydes betaling, henvises til aftalens § 2, stk.1 og 2, og § 5.
c. I tilfælde, hvor det pålægges en tjenestemand at udføre midlertidig tjeneste i en sideordnet stilling samtidig med, at han varetager sin egen stilling, vil der - hvis nævnte tjeneste medfører arbejde ud over normal arbejdstid, og dette ikke kan vederlægges ved overarbejdsbetaling eller anses for vederlagt gennem generelle tillæg m.v. - kunne indstilles til forsvarsministeriet om ydelse af godtgørelse for merarbejde. En eventuel indstilling må indeholde oplysninger om grundlaget for merarbejdet og dettes omfang.
3. For ikke-tjenestemandsansat personel med tjenestemandslignende løn følges de i pkt.1 - 2 fastsatte regler. For overenskomstansat personel følges de i de enkelte overenskomster/aftaler fastsatte regler.
I tilfælde hvor en ansat, der ikke selv er lønnet med en tjenestemandslignende løn, gør midlertidig tjeneste i en tjenestemandsstilling/tjenestemandslignende lønnet stilling og omvendt, forelægges sagen for forsvarsministeriet.
4. Tillæggelse af midlertidig højere grad medfører ikke i sig selv højere aflønning, herunder betaling i henhold til pkt.1.
5. Indstillinger og tvivlsspørgemål i forbindelse med pkt.1 - 4 forelægges for forsvarsministeriet af (via) de direkte under forsvarsministeriet hørende myndigheder og institutioner.
6. Kundgørelse for Forsvaret B.40-1973 sættes ud af kraft.
FMN 6.kt. 363.6-488.
7. Det i KFF B. 22-1967, pkt. 2.b. og c.,fastsatte beløb på 200 kr. forhøjes med virkning fra 1. april 1980 til 500 kr. Herefter kan militære læger attestere regninger for konserverende tandbehandling inden for en beløbsgrænse på 500 kr. Indstilling med udgiftsoverslag skal herefter alene foretages, når udgiften til tandbehandling vil overstige 500 kr.
FMN 6.kt 341.5.6.
Poul Søgaard.