Forskrifter for FYREDE VARMTVANDSANLÆG (Centralvarmeanlæg med kedler)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1980/3000@1980-02-01/da
Indhold
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 FÆLLES BESTEMMELSER
1.1 OMRÅDE
1.2 DEFINITIONER
1.2.1 Begreber m.m.
1.2.2 Tryk
1.2.3 Målenheder
1.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1.3.1 Konstruktion
1.3.2 Trykprøvning
1.3.3 Almindelige sikkerhedsforanstaltninger
1.3.4 Undersøgelser ved arbejdstilsynet
2 MINDRE, ÅBNE ANLÆG
2.1 OMRÅDE
2.2 UDRUSTNING
2.2.1 Mærkeplade
2.2.2 Temperatursikring
2.2.3 Sikkerhedsledning
2.2.4 Armatur m.m. i sikkerhedsledninger
2.2.5 Vandsøjlemåler
2.2.6 Termometer
2.2.7 Vandpåfyldning
2.2.8 Vandaftapning
2.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
2.3.1 Frostsikring
2.3.2 Anmeldelse
2.3.3 Pasning og vedligeholdelse
2.3.4 Opstilling
3 STØRRE, ÅBNE ANLÆG
3.1 OMRÅDE
3.2 UDRUSTNING
3.2.1 Mærkeplade
3.2.2 Temperatursikring
3.2.3 Sikkerhedsledning
3.2.4 Ekspansionsbeholder
3.2.5 Vandsøjlemåler
3.2.6 Termometer
3.2.7 Vandpåfyldning
3.2.8 Vandaftapning
3.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
3.3.1 Frostsikring
3.3.2 Beskyttelse mod korrosion
3.3.3 Anmeldelse
3.3.4 Pasning og vedligeholdelse
3.3.5 Opstilling
4 MINDRE, LUKKEDE ANLÆG
4.1 OMRÅDE
4.2 UDRUSTNING
4.2.1 Mærkeplade
4.2.2 Temperatursikring
4.2.3 Sikkerhedsventil
4.2.4 Ekspansionsbeholder
4.2.5 Trykmåler
4.2.6 Termometer
4.2.7 Vandpåfyldning
4.2.8 Vandaftapning
4.2.9 Udluftning
4.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
4.3.1 Frostsikring
4.3.2 Anmeldelse
4.3.3 Idriftsætning, pasning og vedligeholdelse
4.3.4 Opstilling
5 LUKKEDE ANLÆG MED VANDSLØJFER
5.1 OMRÅDE
5.2 STANDRØR OG VANDSLØJFER
5.2.1 Standrør
5.2.2 Vandsløjfer
5.2.3 Tryksvigtsikring
5.3 ANDRE KRAV
6 STØRRE, LUKKEDE ANLÆG MED SIKKERHEDSVENTILER
6.1 OMRÅDE
6.2 UDRUSTNING
6.2.1 Almene krav
6.2.2 Mærkeplade
6.2.3 Temperatursikring
6.2.4 Tryksvigtsikring
6.2.5 Vandmangelsikring
6.2.6 Alarm
6.2.7 Sikkerhedsventiler
6.2.8 Ekspansionsbeholder
6.2.9 Trykmåler
6.2.10 Termometer
6.2.11 Vandpåfyldning
6.2.12 Vandaftapning
6.2.13 Udluftning
6.2.14 Rørledninger
6.2.15 Afspærrings- og kontraventiler
6.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
6.3.1 Udformning, rensnings- og besigtigelsesmuligheder
6.3.2 Frostsikring
6.3.3 Anmeldelse
6.3.4 Idriftsætning, pasning og vedligeholdelse
6.3.5 Opstilling
7 BILAG OG FIGURER
BILAG 1: Trykdiagram
BILAG 2: Dimensionering af sikkerhedsledning for åbne anlæg
BILAG 3: Dimensionering af ekspansionsledning
FIGURER: 1-20
8 SAGREGISTER
FORORD
Denne forskrift har hjemmel i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 564 og 565 af 22. december 1971 om henholdsvis dampkedelanlæg på landjorden og om pasning af dampkedler, jfr. § 1, § 3 afsnit B nr. 35 og 36, § 4 og § 5 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 321 af 21. juni 1977 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter arbejdsmiljølovens ikrafttræden.
Bekendtgørelserne nr. 564 og 565 er såkaldte rammebekendtgørelser, idet de fastsætter almindelige regler for dampkedlers konstruktion, forarbejdning, udstyr m.v., samt deres anmeldelse, godkendelse, tilsyn og pasning. Disse almindelige bestemmelser udbygges med nærmere regler, der udfærdiges af direktøren for arbejdstilsynet efter udtalelser fra dampkedeludvalget (nedsat i henhold til § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 564) og fra arbejdsmiljørådet. Med hensyn til dispensations- og klageadgang findes bestemmelserne i bekendtgørelserne (§§ 22-24 i nr. 564 og § 14 i nr. 565), som ligeledes indeholder en bestemmelse om strafansvar (§ 26 i nr. 564 og § 15 i nr. 565) for overtrædelse af bekendtgørelserne og de tekniske forskrifter, forbud og påbud, som er udstedt i henhold til dem.
Denne forskrift er en ny udgave af den i 1974 udsendte publikation nr. 42: Forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg. Der er i forhold til denne kun foretaget mindre ændringer. Disse er markeret i marginen ved en lodret streg.
Direktoratet for arbejdstilsynet i februar 1980
Erik Andersen
I medfør af § 22, jfr. § 25, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af 22. december 1971 om dampkedelanlæg på landjorden og § 14, stk. 2, jfr. § 13, i arbejdsministeriets bekendtgørelse af samme dato om pasning af dampkedler fastsættes følgende:
1. FÆLLES BESTEMMELSER
1.1 OMRÅDE
1.1.1 Denne forskrift omhandler anlæg med fyrede kedler, hvori der fremstilles varmtvand til cirkulation uden for kedlen i et sluttet kredsløb (* 2).
1.1.2 Forskriften gælder fra den 1. februar 1980 og erstatter den i 1974 udsendte publikation nr. 42 (1. udgave) om forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg.
1.2 DEFINITIONER
1.2.1 Begreber m.m.
1.2.1.1 Varmtvand: Vand, der er opvarmet til en temperatur, der ikke overstiger 120 grader C.
1.2.1.2 Varmtvandskedel: En kedel til fremstilling af varmtvand til cirkulation.
1.2.1.3 Fyret kedel: En kedel, der tilføres varme ved forbrændingsprocesser eller elektricitet.
1.2.1.4 Håndfyring: Brændslet føres til selve forbrændingsrummet ved håndkraft (f.eks. ved skovling).
1.2.1.5 Mekanisk fyring: Brændslet føres mekanisk til forbrændingsrummet (f.eks. ved pumper eller ved eget fald).
1.2.1.6 Varmtvandsanlæg: Anlæg til opvarmning og fordeling af cirkulerende varmtvand til opvarmningsformål.
1.2.1.7 Sikkerhedsledning: Uafspærrelig rørforbindelse mellem kedel og atmosfære. Forbindelsen danner udstrømningsvej ved overkogning og eventuelt ved vandudvidelse.
1.2.1.8 Ekspansionsledning: Rørforbindelse mellem kedel og ekspansionsbeholder. Ekspansionsledningen kan være en del af sikkerhedsledningen.
1.2.1.9 Emrør: Rørstykker, der forbinder et luftrum over anlæggets øverste vandspejl med atmosfæren (se fig. 1).
1.2.1.10 Hævertbryder: Emrør til forhindring af hævertvirkning (se fig. 1,2,4 og 6).
1.2.1.11 Åbnet varmtvandsanlæg: Anlæg med en sikkerhedsledning, som fra kedlen til sit øverste punkt har stadig stigning, og som derfra, hvis den nedføres, har stadigt fald, jfr. 3.2.3.3.
1.2.1.12 Lukket anlæg: Anlæg, hvis sikkerhedsledning ikke er ført med stadig stigning/fald (anlæg med vandsløjfer) eller anlæg, som er lukket med sikkerhedsventiler.
1.2.1.13 Ekspansionsbeholder: Beholder til optagelse af vandets varmeudvidelse.
1.2.1.14 Varmeydelse: Den maximale, vedvarende afgivne effekt, mærkepladeydelsen ved den anvendte fyringsmetode. Varmeydelsen må for olie- og gasfyrede kedler ikke sættes lavere end den maksimalt tilførte varmemængde med en termisk virkninggrad på 0,90.
1.2.1.15 Driftstermostat: Apparat, der holder temperaturen indenfor fastsatte grænser gennem indgreb i fyringen. Driftstermostaten skal være uafhængig af overkogningssikringen.
1.2.1.16 Overkogningssikring: Apparat, der standser fyringen senest ved den højst tilladte temperatur og forhindrer, at fyringen automatisk genoptages.
1.2.1.17 Hedeflade: De områder af kedlen, hvorigennem varme overføres fra varmekilden til vandet.
1.2.2 Tryk (se bilag 1).
1.2.2.1 Hvilende tryk:
a) ved åbne anlæg: Tryk, der kan angives ved vandsøjlehøjden fra anlæggets højeste punkt (det højest mulige vandspejl) til det pågældende sted i anlægget,
b) ved lukkede anlæg: Trykket i ekspansionsbeholderen ved pumpetilstand og ved den tilstand i anlægget, hvor overkogningssikringen afbryder fyringen plus vandsøjlehøjden fra ekspansionsbeholderens vandspejl til det pågældende sted i anlægget (sidstnævnte kan være negativ).
1.2.2.2 Cirkulationstryk: Den af en cirkulationspumpe frembragte trykforøgelse på det pågældende sted i anlægget (kan være negativ).
1.2.2.3 Resulterende tryk: Det hvilende tryk plus cirkulationstrykket.
1.2.2.4 Driftstryk: Trykket på det pågældende sted i anlægget under dettes normale drift.
1.2.2.5 Afblæsningstryk: Det højeste tryk i kedlen under overkogning. Afblæsningstrykket er lig med trykfaldet gennem sikkerhedsledningen respektive sikkerhedsventilerne under overkogning.
1.2.2.6 Afblæsningstrykket, samt for lukkede anlæg sikkerhedsventilernes løftetryk, kan for åbne og lukkede anlæg uanset varmeydelsen (afsnit 3,5 og 6) vælges frit inden for anlæggets gyldighedsområde, jfr. 1.1.2 og 1.3.2. Det vil sige, af afblæsningstrykket ikke må overstige 65 m vandsøjle (6,5 bar) for mekanisk fyrede anlæg og 10 m vandsøjle (1,0 bar) for håndfyrede anlæg.
For mindre, lukkede anlæg (afsnit 4) må sikkerhedsventilernes løftetryk ikke overstige 2,5 bar og afblæsningstrykket ikke 3,0 bar.
1.2.2.7 Det højeste tryk på et vilkårligt sted i anlægget under overkogning defineres som det resulterende eller hvilende tryk (det højeste vælges) plus det valgte afblæsningstryk, jfr. 1.2.2.6, minus det hvilende tryk ved kedlen. Det højeste tryk i kedlen under overkogning er afblæsningstrykket.
1.2.2.8 Prøvningstryk: Det tryk, som anlæggets enkelte dele skal være prøvet med.
1.2.3 Måleenheder
1.2.3.1 Tryk måles i meter vandsøjle eller bar (overtryk).
1.2.3.2 Temperaturer måles i grader C.
1.2.3.3 Varmeydelse måles i kW. (* 3)
1.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
1.3.1 Konstruktion
1.3.1.1 Samtlige dele i anlægget skal i afhængighed af de anvendte prøvningstryk, jfr. 1.3.2.1 og forekommende temperaturer være konstrueret, udført og prøvet efter gældende eller anerkendte regler. Kedler skal således mindst være konstrueret og udført til afblæsningstrykket efter anerkendte konstruktionsregler, og svejste kedler skal iøvrigt svejses efter Dansk Standard 320 eller anden norm, der er anerkendt af direktoratet.
1.3.1.2 Ved fyring med olie må kun anvendes oliefyr der af boligministeriet er godkendt til automatisk drift.
Ved fyring med gas må kun anvendes fyringsaggregater der af Danmarks Gasmateriel Prøvning (DGP) er godkendt til automatisk drift.
1.3.2 Trykprøvning
1.3.2.1 Anlæggets kedler, ekspansionsbeholdere, radiatorer og andre varmeflader skal være trykprøvet af fabrikanten med et tryk på mindst 1,5 gange det hvilende eller resulterende tryk (det højeste vælges) på det pågældende sted i anlægget, dog mindst med 1,3 gange det højeste tryk, som kan forekomme under overkogning, jfr. 1.2.2.7. For dele af støbejern skal dog anvendes faktoren i stedet for 1,5 henholdsvis 1,3. Prøvningstrykket skal dog altid være mindst 1,5 bar.
1.3.2.2 Anlæggets øvrige dele, armaturer m.m. skal være trykprøvet med et prøvningstryk, som svarer til et nominelt tryk i henhold til DS 507, der mindst er lig med det højest mulige tryk det pågældende sted i anlægget.
1.3.2.3 Inden for hver enkelt af de bygninger, som et anlæg forsyner, må dog ikke anvendes radiatorer eller andre varmeflader med lavere prøvningstryk end det højeste efter ovenstående regler, hvis der er fare for forveksling.
1.3.3 Almindelige sikkerhedsforanstaltninger
1.3.3.1 Under alle forhold skal man sikre sig, at anlægget er tilstrækkeligt afluftet, så at regulerings- og sikkerhedsautomatik ikke hindres i sin rette funktion af luftlommer.
1.3.3.2 Under alle forhold skal man sikre sig, at der overalt i anlægget er tilstrækkelig trykdækning, så at dampdannelser undgås.
1.3.3.3 Under alle forhold og specielt ved paralleldrift og shuntning skal man sikre sig, at gennemstrømningen har den rigtige retning i alle kedler, så at utilladelige temperaturforhøjelser undgås.
1.3.4 Undersøgelser ved arbejdstilsynet
1.3.4.1 Hvis et anlæg udsættes for sprængning på grund af overtryk eller for anden væsentlig beskadigelse, skal der gives arbejdstilsynet meddelelse om beskadigelsen. Anlæggget må først tages i brug igen, når arbejdstilsynets tilladelse hertil foreligger.
1.3.4.2 Arbejdstilsynet kan forlange, at der foretages undersøgelser, hvis det anses for nødvendigt for at kunne vurdere anlæggets sikkerhed.
1.3.4.3 Ejeren eller brugeren af et anlæg skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige, for at sådanne undersøgelser kan udføres på betryggende måde, og yde den hjælp, der er nødvendig til gennemførelse af undersøgelserne.
1.3.4.4 Hvis det ved en undersøgelse viser sig, at et anlæg er i en sådan tilstand, at den fortsatte brug skønnes at være forbundet med fare, kan arbejdstilsynet nedlægge forbud mod anlæggets brug, indtil det efter fornyet undersøgelse konstateres, at de fundne fejl eller mangler er afhjulpet.
2 MINDRE, ÅBNE ANLÆG (FIG. 4)
2.1 OMRÅDE
2.1.1 Afsnit 2 omhandler mekanisk fyrede og håndfyrede åbne anlæg, hvor
a) den lodrette afstand fra anlæggets højeste punkt (det højest mulige vandspejl) til kedlen ikke overstiger 10 m,
b) sikkerhedsledningens samlede længde ikke overstiger 20 m,
c) sikkerhedsledningens nominelle diameter er 20 mm (mindste indvendige diameter for stålrør: 21,2 mm, for kobberrør: 19,5 mm),
d) varmeydelsen ikke overstiger 60 kW.
e) kedler og radiatorer er trykprøvet med mindst følgende prøvningstryk: --------------------------------------------------------------------- Anlæggets Prøvningstryk i Prøvningstryk i varmeydelse i bar for stål bar for støbejern kW --------------------------------------------------------------------- Til og med 30 1,5 2 fra 30 til og med 35 2 3 fra 35 til og med 50 3 4 fra 50 til og med 60 4 6 ---------------------------------------------------------------------
2.2 UDRUSTNING
2.2.1 Mærkeplade
2.2.1.1 Enhver kedel skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver følgende:
Fabrikant.
Typebetegnelse.
Fabrikationsår og løbenummer.
Varmeydelse.
Prøvningstryk.
2.2.2 Temperatursikring
2.2.2.1 Enhver mekanisk fyret kedel skal have en driftstermostat og en af denne uafhængig overkogningssikring.
2.2.2.2 Driftstermostaten skal effektivt kunne regulere kedeltemperaturen.
2.2.2.3 Overkogningssikringen skal afbryde fyringen senest ved kedeltemperaturen 120 grader C.
2.2.2.4 Hvis overkogningssikringen har været i funktion, må fyringen ikke kunne genoptages automatisk.
2.2.2.5 Hvis overkogningssikringen er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft el.lign.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømprincip).
2.2.3 Sikkerhedsledning
2.2.3.1 Enhver af anlæggets kedler skal gennem sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren jfr. 2.1.1, b) og c).
2.2.3.2 Sikkerhedsledninger fra flere kedler kan forenes til een ledning.
2.2.3.3 Sikkerhedsledninger skal udgå fra toppen af anlæggets kedler. De skal føres med stadig stigning til åben eksansionsbeholder og derfra nedføres med stadigt fald, i passende nærhed af afløb og således at udstrømning af varmt vand ikke medfører fare for personskade. Udmundingen skal være stråt afskåret. Dele af fremløbsledninger kan indgå i sikkerhedsledninger.
2.2.3.4 Ved sikkerhedsledningens højeste punkt skal der være et 15 mm ø rør som hævertbryder.
2.2.3.5 Sikkerhedsledninger skal placeres således, at de før anlæggets ibrugtagning kan synes i hele deres længde.
2.2.3.6 For gasfyrede varmtvandskedler, der kun består af højest 20 mm ø rør med få liters vandindhold, og hvis energitilførsel reguleres automatisk svarende til den gennemstrømmende vandmængde, tillades følgende lempelse i de under pkt. 2.2.3.3 anførte betingelser: Sikkerhedsledningen behøver ikke at udmunde ved afløb eller at udgå fra kedeltoppen. Den kan eventuelt udgå fra returledningen, selv om en eventuel afblæsning derved må ske gennem en cirkulationspumpe eller/og en venturiindsnævring, når sikkerhedsledningen blot ikke kan afspærres.
2,2 4 Armatur m.m. i sikkerhedsledninger (se fig. 9 og 10)
2.2.4.1 Bortset fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner, der er godkendt af direktoratet, må der ikke i en sikkerhedsledning - på hele strækningen fra kedel over ekspansionsbeholder til udmunding - være indsat noget armatur (f.eks. afspærringsventil, sikkerhedsventil, kontraventil eller -klap, blandeventil, shuntventil eller regulerings-T), pumper, ejektorer eller lignende.
Sikkerhedsvekselventilers eller trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt tværsnitsareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning.
2.2.4.2 Hvert enkelt sideudløb fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner skal have en 20 mm ø udløbsledning, som føres til gulv, og hvis udmunding er skråt afskåret.
2.2.4.3 I en sikkerhedsledning må der heller ikke indsættes noget føler- eller målerarrangement, som giver ledningen en mindre lysning end anført i 2.1.1, c).
2.2.5 Vandsøjlemåler
2.2.5.1 På ethvert anlæg skal der på et let tilgængeligt sted i det rum, hvor kedlen er opstillet, være anbragt en let aflæselig vandsøjlemåler med tydelig rød markering af anlæggets højeste vandstand.
2.2.5.2 Ved anlæg, hvor ekspansionsbeholderen er anbragt i samme rum som kedlen, kan vandsøjlemåleren være et vandstandsglas på ekspansionsbeholderen.
2.2.6 Termometer
2.2.6.1 Enhver kedel skal have et termometer med let aflæselig skala, der går til mindst 120 grader C. Temperaturen skal måles ved kedeltoppen eller i umiddelbar nærhed af denne i fremløbsledningen før en eventuel afspærringsventil eller shuntventil.
2.2.7 Vandpåfyldning
2.2.7.1 Ved ethvert anlæg skal der findes midler, hvormed der under drift kan påfyldes vand.
2.2.8 Vandaftapning
2.2.8.1 Ved ethvert anlæg skal der være sådanne anordninger, at kedler og sikkerhedsledninger kan tømmes.
2.2.8.2 Der må ikke på noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.
2.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
2.3.1 Frostsikring (se fig. 12-14)
2.3.1.1 Sikkerhedsledninger og ekspansionsbeholdere skal i hele deres udstrækning være beskyttet mod isdannelser. Ekspansionsbeholdere og vandfyldte sikkerhedsledninger skal i nødvendigt omfang holdes opvarmet af cirkulerende vand fra anlægget - helst indirekte.
2.3.1.2 Hvis sikring mod isdannelser sker ved en cirkulationsledning til sikkerhedsledning eller ekspansionsbeholder, skal den være således installeret, at man kan kontrollere cirkulationen ved temperaturføling med hånden. En sådan cirkulationsledning kan tilsluttes sikkerhedsledningen umiddelbart under ekspansionsbeholderen, men afstanden mellem afgrening og beholder bør ikke være større, end anbringelse af fittings kræver, se fig. 14.
2.3.1.3 Hvis anlæget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 2.2.8.1, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde frostvæske.
2.3.2 Anmeldelse
2.3.2.1 Anlæg efter afsnit 2 skal ikke anmeldes til arbejdstilsynet.
2.3.3 Pasning og vedligeholdelse
2.3.3.1 Anlæggene skal holdes i forsvarlig stand.
2.3.4 Opstilling
2.3.4.1 For opstilling af anlæg efter afsnit 2 gælder BYGNINGSREGLEMENTET.
3 STØRRE, ÅBNE ANLÆG (fig. 1-15)
3.1 OMRÅDE
3.1.1 Afsnit 3 omhandler
a) mekanisk fyrede åbne anlæg uanset varmeydelsen, hvis hvilende eller resulterende tryk i kedlen ikke overstiger 65 m vandsøjle.
b) håndfyrede åbne anlæg uanset varmeydelsen, hvis hvilende eller resulterende tryk i kedlen ikke overstiger 10 m vandsøjle.
3.2 UDRUSTNING
3.2.1 Mærkeplade
3.2.1.1 Enhver kedel skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver følgende:
Fabrikant.
Typebetegnelse.
Fabrikationsår og løbenummer.
Varmeydelse.
Prøvningstryk.
3.2.2 Temperatursikring
3.2.2.1 Enhver mekanisk fyret kedel skal have en driftstermostat og en af denne uafhængig overkogningssikring.
3.2.2.2 Driftstermostaten skal effektivt kunne regulere kedeltemperaturen.
3.2.2.3 Overkogningssikringen skal afbryde fyringen senest ved kedeltemperaturen 120 grader C.
Hvis der anvendes stoker eller vandrerist, skal både blæser og brændselstilførsel standse.
3.2.2.4 Hvis overkogningssikringen har været i funktion, må fyringen ikke kunne genoptages automatisk.
3.2.2.5 Hvis overkogningssikringen er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft el.lign.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincip).
3.2.3 Sikkerhedsledning
3.2.3.1 Enhver af anlægets kedler skal gennem sikkerhedsledning stå i uafspærrelig forbindelse med atmosfæren (se fig. 1-6).
3.2.3.2 Sikkerhedsledninger fra flere kedler kan forenes til een ledning (se fig. 7).
3.2.3.3 Arrangement
Sikkerhedsledninger skal udgå fra toppen af anlæggets kedler og i øvrigt have forbindelse til sådanne dele af kedlerne, hvor eventuel damp vil samles.
Sikkerhedsledninger skal fra kedlerne til deres øverste punkt have stadig stigning.
Dele af anlæggets fremløbsledninger kan anvendes som sikkerhedsledning (se fig. 8).
Sikkerhedsledningerne skal placeres således, at de før anlæggets ibrugtagning kan synes i hele deres længde.
En sikkerhedsledning kan etableres på een af følgende måder:
a) Ledninger føres enten direkte til udmunding lodret over tag (se fig. 1 og 5) eller nedføres fra sit øverste punkt (se fig. 2 og 6).
b) Ledningen føres til åben ekspansionsbeholder, og den videreføres enten stadigt stigende derfra med udmunding lodret over tag (se fig. 3) eller nedføres fra ekspansionsbeholderen (se fig. 4).
Sikkerhedsledninger, der skal kunne afblæse mere end 600 kW, skal føres til udmunding over tag enten direkte eller gennem ekspansionsbeholder, med mindre de nedføres med synlig udmunding i særskilt frostfrit rum, der foruden gulvafløb skal have tilstrækkelig afluftningsmulighed til det fri.
Enhver udmunding over tag skal indrettes således, at udstrømning af varmt vand eller damp ikke medfører fare for personskade.
Enhver nedført sikkerhedsledning, der ikke nedføres til særskilt rum, skal udmunde synligt og farefrit ved gulvafløb i det rum, hvor kedlen er opstillet og i nærheden af påfyldningsstedet.
Føres en sikkerhedsledning til udmunding over tag, eller nedføres den til særskilt rum, skal der forefindes en 20 mm ø meldeledning, som skal udmunde synligt og farefrit ved eller i afløb i nærheden af påfyldningsstedet (se fig. 1, 3 og 5).
Nedføres en sikkerhedsledning, skal den i nærheden af sit højeste punkt have en 15 mm ø rør som hævertbryder (se fig. 2, 4 og 6).
Meldeledninger og nedførte sikkerhedsledninger skal have stadigt fald. Nedførte ledninger skal ved udmundingen være skråt afskåret.
3.2.3.4 Dimensionering
Sikkerhedsledninger skal overalt have en mindste diameter, som beregnet efter bilag 2, men må dog aldrig være mindre end 20 mm ø. Hvis sikkerhedsledninger fra flere kedler forenes til een ledning skal denne dimensioneres for den samlede ydelse.
For mekanisk fyrede anlæg tillades dog, at en fælles sikkerhedsledning for flere kedler kun dimensioneres for de to største kedlers samlede ydelse, uanset hvor mange kedler den fælles sikkerhedsledning omfatter.
3.2.3.5 Armatur (se fig. 9 og 10)
Bortset fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner, der er godkendt af direktoratet, må der ikke i en sikkerhedsledning - på hele strækningen fra kedel over eventuel ekspansionsbeholder til udmunding - være indsat noget armatur (f.eks. afspærringsventil, sikkerhedsventil, kontraventil eller -klap, blandeventil, shuntventil eller regulerings-T), pumper, ejektorer eller lignende.
Sikkerhedsvekselventilers eller trevejshaners gennemløbsareal skal i enhver stilling mindst svare til fuldt tværsnitareal for den forskriftsmæssige sikkerhedsledning på det pågældende sted.
Hvert enkelt side udløb fra sikkerhedsvekselventiler og trevejshaner skal have en udløbsledning, som føres til gulv, og hvis udmunding er skråt afskåret. Sideudløb dimensioneres efter bilag 2.
I en sikkerhedsledning må der heller ikke indsættes noget føler- eller målerarrangement, som giver ledningen et mindre tværsnitareal eller en mindre lysning end svarende til den forskriftsmæssige sikkerhedslednings.
3.2.4 Ekspansionsbeholder
3.2.4.1 Ethvert varmtvandsanlæg skal have een eller flere ekspansionsbeholdere, hvis samlede rumfang er tilstrækkelig stort til at optage vandets varmeudvidelse under mormale driftsforhold.
3.2.4.2 Ekspansionsledningen mellem ekspansionsbeholderen og det øvrige anlæg kan beregnes efter bilag 3, hvis den ikke udgør en del af sikkerhedsledningen. Den kan under samme forudsætning tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget, og det er tilladt at indsætte armatur m.m. i den.
3.2.4.3 Åbne ekspansionsbeholdere
For åbne ekspansionsbeholderes vedkommende stilles inden særlige krav med hensyn til konstruktion, anmeldelse og prøvninger.
Åbne ekspansionsbeholdere, der ikke er placeret på sikkerhedsledningen, skal have et 15 mm ø emrør (se fig. 1 og 2).
3.2.4.4 Lukkede ekspansionsbeholdere (se fig. 5 og 6).
Ved åbne anlæg med lukkede ekspansionsbeholdere skal trykket i disse reguleres automatisk, således at vandspejlet i sikkerhedsledningen holdes lavere end meldeledningens tilslutningspunkt, og hvis der er cirkulationsledning, højere end dennes tilsluttningspunkt.
Lukkede ekspansionsbeholdere skal opfylde direktoratets til enhver tid gældende bestemmelser for trykbeholdere. De skal således i afhængighed af det anvendte prøvningstryk, jfr. 1.3.2.1, mindst dimensioneres for det højeste tryk på det pågældende sted i anlægget under overkogning, og sikkerhedsventilen skal indstilles til at åbne senest ved dette tryk. Om fastsættelse af det højeste tryk, se punkt 1.2.2.7.
Anlæg med lukkede ekspansionsbeholdere skal have en vandmangelsikring, der automatisk afbryder fyringen ved for lav vandstand i ekspansionsbeholderen.
Hvis der ved mekanisk fyrede anlæg er risiko for opkogning ved svigtende tryk (f.eks. ved anlæg, der arbejder med temperaturer over 100 grader C), skal anlægget have en anordning, der automatisk afbryder fyringen ved svigtende tryk i anlægget (tryksvigtsikring).
3.2.5 Vandsøjlemåler
3.2.5.1 På ethvert anlæg skal der på et let tilgængeligt sted i det rum, hvor kedlen er opstillet, være anbragt en afspærrelig og let aflæselig vandsøjlemåler.
3.2.5.2 Skalaen skal have tydelig rød markering af det trykområde, der svarer til højdeforskellen mellem tilslutningspunktet for meldeledningen og den lavest tilladelige vandstand under drift, jfr. punkt 3.2.3.3 og 3.2.4.4.
3.2.5.3 Ved anlæg, hvor en åben ekspansionsbeholder er anbragt i samme rum som kedlen, kan vandsøjlemåleren være et vandstandsglas på ekspansionsbeholderen.
3.2.6 Termometer
3.2.6.1 Enhver kedel skal have et termometer med let aflæselig skala, der går mindst 20 grader C over den højeste driftstemperatur dog mindst til 120 grader C. Temperaturen skal måles ved kedeltoppen eller i umiddelbar nærhed af denne i fremløbsledningen før en eventuel afspærringsventil eller shuntventil.
3.2.7 Vandpåfyldning
3.2.7.1 Ved ethvert anlæg skal findes midler, hvormed der under drift kan påfyldes vand.
3.2.8 Vandaftapning
3.2.8.1 Ved ethvert anlæg skal der være sådanne anordninger, at kedler og sikkerhedsledninger kan tømmes.
3.2.8.2 Der må ikke på noget sted i et anlæg monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.
3.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
3.3.1 Frostsikring (se fig. 11-15)
3.3.1.1 Sikkerhedsledninger, ekspansionsbeholdere og meldeledninger skal i hele deres udstrækning være effektivt beskyttet mod isdannelser. Ekspansionsbeholdere og vandfyldte sikkerhedsledninger skal i nødvendigt omfang holdes opvarmet af cirkulerende vand fra anlægget (helst indirekte) eller ved en anden af direktoratet i det enkelte tilfælde godkendt metode.
3.3.1.2 Hvis sikring mod isdannelser sker ved en cirkulationsledning til sikkerhedsledning eller ekspansionsbeholder, skal den være således installeret, at man kan kontrollere cirkulationen ved temperaturføling med hånden. Ved anlæg med 20 mm ø sikkerhedsledning til ekspansionsbeholder kan en sådan cirkulationsledning tilsluttes sikkerhedsledningen umiddelbart under ekspansionsbeholderen, men afstanden mellem afgrening og beholder bør ikke være større, end anbringelse af fittings kræver, se fig. 14.
3.3.1.3 Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 3.2.8.1, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde frostvæske.
3.3.2 Beskyttelse mod korrosion
3.3.2.1 Anlæggets hovedcirkulation må ikke passere ekspansionsbeholderen, ligesom cirkulation i denne i det hele taget så vidt muligt bør undgås for at modvirke optagelse af luft i vandet.
3.3.2.2 Hvis en vandoverflade i sikkerhedsledning eller åben ekspansionsbeholder ønskes beskyttet mod optagelse af luft, må dette kun ske ved anvendelse af væsker. Disses størkningspunkt må højest være 0 grader C.
3.3.3 Anmeldelse
3.3.3.1 Anlæg efter afsnit 3 skal ikke anmeldes til arbejdstilsynet, jfr. dog 3.2.4.4.
3.3.4 Pasning og vedligeholdelse
3.3.4.1 Anlæggene skal holdes i forsvarlig stand.
3.3.5 Opstilling
3.3.5.1 For opstilling af anlæg efter afsnit 3 gælder BYGNINGSREGLEMENTET.
3.3.5.2 Herudover skal der være plads til betjening, rensning, besigtigelse o.s.v.
3.3.5.3 For anlæg med ydelse over 2000 kW gælder i øvrigt,
a) at de ikke må opstilles lavere end 1 m under terræn,
b) at loftshøjden i kedelrummet skal være mindst 2,5 m,
c) at den elektriske belysning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard 700,
d) at der skal være 2 udgange (døre), heraf een direkte til det fri og een placeret bag kedlen. Døren til det fri skal have tærskel i gulvhøjde.
e) at der skal være tilgang af dagslys. Kravene til beboelsesrum i BYGNINGSREGLEMENTET kan herved være vejledende.
4 MINDRE, LUKKEDE ANLÆG (fig. 18)
4.1 OMRÅDE
4.1.1 Afsnit 4 omhandler lukkede anlæg, der
a) kun omfatter een kedel
b) er fyret ved elektricitet, gas- eller oliefyr,
c) har en sådan højde, at den lodrette afstand fra dets øverste punkt til ekspansionsbeholderen ikke overstiger 15 m,
d) har et hvilende eller resulterende tryk i kedlen, der ikke overstiger 2,5 bar,
e) har en varmeydelse, der ikke overstiger 60 kW
f) ikke har automatisk vandpåfyldning.
4.2 UDRUSTNING
4.2.1 Mærkeplade
4.2.1.1 Kedlen skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver følgende:
Fabrikant.
Typebetegnelse.
Fabrikationsår og løbenummer.
Varmeydelse.
Prøvningstryk.
4.2.2 Temperatursikring
4.2.2.1 Enhver kedel skal have en driftstermostat og en af denne uafhængig og overkogningssikring.
4.2.2.2 Driftstermostaten skal effektivt kunne regulere kedeltemperaturen.
4.2.2.3 Overkogningssikringen skal afbryde fyringen senest ved kedeltemperaturen 120 grader C.
4.2.2.4 Hvis overkogningssikringen har været i funktion, må fyringen ikke kunne genoptages automatisk.
4.2.2.5 Hvis overkogningssikringen er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft el.lign.), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincip).
4.2.3 Sikkerhedsventil
4.2.3.1 Kedlen skal have mindst een sikkerhedsventil.
4.2.3.2 Sikkerhedsventilen skal have mindst 15 mm lysning og være typegodkendt af direktoratet efter forelæggelse af attester for funktionsduelighed og kapacitet fra en institution, der anerkendes af direktoratet. Anvendte materialer skal være egnede ved temperaturer indtil mindst 140 grader C. Sikkerhedsventilen skal have en letteanordning, og må ikke have styr på vandsiden. Sikkerhedsventilens åbningstryk må ikke overstige 2,5 bar.
4.2.3.3 Sikkerhedsventilen skal være tydeligt og holdbart mærket, således at følgende kan fastslås:
Fabrikant.
Type.
Mindste lysningsdiameter.
Åbningstryk.
Afblæsningsevne.
4.2.3.4 Sikkerhedsventilen skal ved højest 3 bar kunne afblæse varmeydelsen i form af damp. Hvis der anvendes flere sikkerhedsventiler, skal de tilsammen kunne afblæse kedlens varmeydelse.
4.2.3.5 Sikkerhedsventilen skal være tilsluttet kedlens top.
4.2.3.6 Tilgangsrøret for sikkerhedsventilen må ikke have mindre lysning end denne, jfr. 4.2.3.2. Der må i tilgangsrøret ikke findes afspærringsmidler, pumper, armatur, indsnævringer eller vandsække. Tilgangsrøret skal udføres således, at rust, snavs m.m. undgås.
4.2.3.7 Sikkerhedsventilens afblæsningsrør skal have mindst samme lysning som tilgangsrøret og skal udmunde synligt og farefrit ved gulv. Udmundingen skal være skråt afskåret. Hvis dets længde overstiger 3 meter, skal lysningen vælges en dimension større end tilgangsrørets.
4.2.3.8 For gasfyrede varmtvandskedler, der kun består af højest 20 mm ø rør med få liters vandindhold, og hvis energitilførsel reguleres automatisk svarende til den gennemstrømmende vandmængde, tillades følgende lempelser i de under pkt. 4.2.3.5 og 4.2.3.6 anførte betingelser:
Sikkerhedsventilen behøver ikke at være tilsluttet kedlens top og kan eventuelt være tilsluttet returledningen, selv om en eventuel afblæsning derved må ske gennem en cirkulationspumpe eller/og en venturiindsnævring, når forbindelsen mellem kedel og sikkerhedsventil blot ikke afspærres.
4.2.4 Ekspansionsbeholder
4.2.4.1 Anlægget skal have en ekspansionsbeholder af membrantype med luftpude til optagelse af vandets varmeudvidelse.
4.2.4.2 Ekspansionsbeholderen skal have en holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver følgende:
Fabrikant eller leverandør.
Totale rumindhold i liter.
Prøvningstryk i bar.
Fortryk i bar.
4.2.4.3 Beholderens rumfang og luftpudens tryk skal afpasses således, at anlæggets vandudvidelse ved opvarmning fra 10 grader C til den tilstand i anlægget, hvor overkogningssikringen afbryder fyringen, kan optages i beholderen, uden at anlæggets sikkerhedsventils åbningstryk overskrides.
4.2.4.4 Beholderens fortryk (fyldningstryk) i bar skal mindst være lig med en tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt.
4.2.4.5 Ekspansionsbeholderens rumindhold Ve kan beregnes af følgende formel:
(0,07 t - 2,5) (P + 1) Ve = --------------------- x V 100 (P - p)
t = temperaturen i grader C, når overkogningssikringen afbryder fyringen,
P = sikkerhedsventilens åbningstryk i bar,
p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar,
V = anlæggets totale vandindhold i liter.
4.2.4.6 Vandrummet skal kunne udluftes. Der skal være ventiler for tømning af vand og udluftning fra vandrummet, medens der kun må være sådanne anordninger på luftrummet som forudsætter justering ved sagkyndig.
4.2.4.7 Ekspansionsledningen mellem ekspansionsbeholderen og det øvrige anlæg bør ikke være mindre end 20 mm ø.
4.2.5 Trykmåler
4.2.5.1 Kedlen skal have en trykmåler.
4.2.5.2 Trykmåleren skal vise fra 0 til mindst 3 bar (eller ato) og højest 5 bar. Trykmåleren skal have et rødt mærke ved sikkerhedsventilens åbningstryk.
4.2.6 Termometer
4.2.6.1 Kedlen skal have et termometer med let aflæselig skala, der strækker sig over det nødvendige temperaturområde og mindst til 120 grader C.
4.2.6.2 Temperaturen skal måles ved kedeltoppen eller i nærheden af denne i fremløbsledningen før en eventuel afspærringsventil eller shuntventil.
4.2.7 Vandpåfyldning
4.2.7.1 Ved ethvert anlæg skal der findes midler, hvormed der under drift kan påfyldes vand. Påfyldningen må kun ske ved manuelt indgreb.
4.2.8 Vandaftapning
4.2.8.1 Kedlen skal have en aftapningshane/ventil på det laveste punkt, således at den kan tømmes.
4.2.8.2 Det må ikke på noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.
4.2.9 Udluftning
4.2.9.1 Anlægget skal have udluftningshaner/ventiler på de højeste punkter.
4.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
4.3.1 Frostsikring
4.3.1.1 Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 4.2.4.6 og 4.2.9.1, medmindre det på anden måde er sikret mod isdanneler, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde frostvæske.
4.3.2 Anmeldelse
4.3.2.1 Kedlen skal ikke anmeldes til arbejdstilsynet.
4.3.2.2 Ekspansionsbeholderen skal ikke anmeldes til arbejdstilsynet, hvis dens rumindhold ikke overstiger 200 liter.
4.3.3 Idriftsætning, pasning og vedligeholdelse
4.3.3.1 Anlæggets ejer eller bruger har det fulde ansvar for, at anlægget og dets sikkerhedsmæssige udstyr holdes i forsvarlig og driftssikker stand.
4.3.3.2 Opstilleren skal afprøve anlæggets funktion ved idriftsætningen.
4.3.3.3 Et holdbart opslag med fyldestgørende oplysninger på dansk om anlæggets pasning, herunder kontrol og afprøvning af sikkerhedsindretninger, skal medleveres af opstilleren og ophænges på et passende sted i det rum, hvor kedlen er opstillet.
4.3.3.4 Hvis der konstateres uregelm"ssigheder ved anlæggets sikkerhedsventil, ekspansionsbeholder eller automatik, skal ejeren/brugeren straks lade det pågældende udstyr efterse og udbedre af en sagkyndig. Ejeren/brugeren skal sørge for, at sikkerhedsventilen ikke er fastgroet med kedelsten eller lignende.
4.3.4 Opstilling
4.3.4.1 For opstilling af anlæg efter afsnit 4 gælder BYGNINGSREGLEMENTET.
5 LUKKEDE ANLÆG MED VANDSLØJFER (fig. 16)
5.1 OMRÅDE
5.1.1 Afsnit 5 omhandler
a) mekanisk fyrede anlæg uanset varmeydelsen, der sikres med åbent standrør med sløjfer eller en sikkerhedsledning, der ikke er ført med stadig stigning/fald, og hvis hvilende eller resulterende tryk i kedlen ikke overstiger 6,5 bar,
b) håndfyrede anlæg uanset varmeydelsen, der sikres som nævnt under a), og hvis hvilende eller resulterende tryk i kedlen ikke overstiger 1,0 bar.
5.2 STANDRØR OG VANDSLØJJFER
5.2.1 Standrør
5.2.1.1 Standrør skal udføres med vandsløjfer. Kviksølvsløjfer er ikke tilladt ved nyanlæg.
5.2.1.2 Standrør og vandsløjfer, der anbringes i det fri eller i lokale, der ikke er frostfrit, skal isoleres og holdes frostfri ved cirkulerende vand fra anlægget (enten direkte eller indirekte) eller ved en anden af direktoratet i det enkelte tilfælde godkendt metode. Cirkulationen skal bekvemt kunne kontrolleres. Også nedføringen skal holdes frostfri. Cirkulationsrøret må ikke føres op inden i sikkerhedsledningen.
5.2.1.3 Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, medmindre anlægget på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde frostvæske.
5.2.1.4 Standrør må ikke udføres med skarpe knæk og store tværsnitvariationer, men skal udføres med anvendelse af bøjninger. Eventuelle »vandkasser« (vindkedler) skal tilsluttes ved stutse på siden af sløjferne. Ved udregningen af sikkerhedsledningens længde skal selve standrøret, hvis det har mere end een sløjfe, indgå med mindst det dobbelte af sin samlede længde.
5.2.2 Vandsløjfer
5.2.2.1 På vandsløjfers laveste punkt skal der være en sådan anordning, at de kan tømmes.
5.2.3 Tryksvigtsikring
5.2.3.1 Hvis der ved mekanisk fyrede anlæg er risiko for opkogning ved svigtende tryk (f.eks. ved anlæg, der arbejder med temperaturer over 100 grader C), skal anlægget have en anordning, der automatisk afbryder brændselstilførslen ved svigtende tryk i anlægget.
5.3 ANDRE KRAV
For anlæg med standrør og vandsløjfer gælder i øvrigt samme regler som for åbne anlæg (afsnit 3).
6 STØRRE, LUKKEDE ANLÆG MED SIKKERHEDSVENTILER
(fig. 19 og 20)
6.1 OMRÅDE
6.1.1 Afsnit 6 omhandler mekanisk fyrede lukkede anlæg uanset varmeydelsen, der sikres med sikkerhedsventiler, og hvis hvilende eller resulterende tryk i kedlerne ikke overstiger 6,5 bar.
6.2 UDRUSTNING M.M.
6.2.1 Almene krav
6.2.1.1 Armatur og tilbehør skal være pålideligt og med hensyn til materiale og konstruktion være egnet til driftsforholdene. Til grund ved vurderingen heraf lægges anerkendte retningslinier og fabrikantens angivelser.
6.2.1.2 Armatur, såsom stopventiler, sikkerhedsventiler, udblæsningsventiler, haner, termostater, sikkerhedsindretninger og lignende skal være mærket tydeligt og holdbart på en sådan måde, at de kan henføres til fabrikanten, og at det kan afgøres, til hvilke tryk og temperaturer de er beregnet.
6.2.1.3 Armatur af støbejern med flagegrafit og af tempergods med indvendig diameter større end 200 mm, må ikke anvendes.
6.2.2 Mærkeplade
6.2.2.1 Enhver kedel skal have en let tilgængelig, holdbar og forsvarligt fastgjort mærkeplade, som tydeligt angiver følgende:
Fabrikant.
Typebetegnelse.
Fabrikationsår og løbenummer.
Varmeydelse.
Prøvningstryk.
6.2.3 Temperatursikring
6.2.3.1 Enhver kedel skal have en driftstermostat og en af denne uafhængig overkogningssikring.
6.2.3.2 Driftstermostaten skal effektivt kunne regulere kedeltemperaturen.
6.2.3.3 Overkogningssikringen skal afbryde fyringen senest ved kedeltemperaturen 120 grader C. Hvis der anvendes stoker eller vandrerist, skal både blæser og brændselstilførsel standse.
6.2.3.4 Hvis overkogningssikringen har været i funktion, må fyringen ikke kunne genoptages automatisk.
6.2.3.5 Hvis overkogningssikringer er indrettet for ydre servokraft (elektricitet, trykluft eller lignende), skal fyringen automatisk afbrydes, når servokraften svigter (hvilestrømsprincip).
6.2.4 Tryksvigtsikring
6.2.4.1 Hvis der er risiko for opkogning ved svigtende tryk (f.eks. ved anlæg, der arbejder med temperaturer over 100 grader C), skal anlægget have en anordning, der afbryder fyringen ved svigtende tryk i anlægget.
6.2.5 Vandmangelsikring
6.2.5.1 Anlægget skal have en anordning, der afbryder fyringen ved for lav vandstand i ekspansionsbeholderen, medmindre denne har membran, jfr. 6.2.8.6, og anlægget også har tryksvigtsikring. Anlæg med membranekspansionsbeholder, men uden tryksvigtsikring, skal have vandmangelsikring på kedlen.
6.2.6 Alarm
6.2.6.1 Der skal være et alarmanlæg, akustisk eller visuelt, som skal blive ved at give signal, hvis en af de i 6.2.3, 6.2.4 og 6.2.5 nævnte sikringer har fungeret.
6.2.7 Sikkerhedsventiler
6.2.7.1 Hver kedel skal have mindst 2 sikkerhedsventiler.
6.2.7.2 Sikkerhedsventilerne skal være tydeligt og holdbart mærket, således at følgende kan fastslås:
Fabrikant.
Type.
Ventilstørrelse.
Åbningstryk.
Afblæsningsevne.
6.2.7.3 Sikkerhedsventilerne skal tilsammen ved det valgte afblæsningstryk kunne afblæse 1,5 gange kedlens varmeydelse i form af damp. De skal dog have en mindstelysning på 15 mm.
6.2.7.4 Sikkerhedsventilerne skal være typegodkendt af direktoratet efter forelæggelse af attester for funktionsduelighed og kapacitet fra en institution, der anerkendes af direktoratet.
6.2.7.5 Sikkerhedsventilerne skal være tilsluttet sådanne dele af kedlerne, hvor eventuel damp vil samles.
6.2.7.6 Sikkerhedsventilernes tilgangs- og afblæsningsledninger skal være af rigelig dimension, således at sikkerhedsventilernes kapacitet ikke mærkbart nedsættes. Der må i tilgangsrøret ikke findes afspærringsmidler, pumper, armatur, indsnævringer eller vandsække. Tilgangsrøret skal udføres således, at rust, snavs m.m. undgås.
6.2.7.7 Afblæsning fra sikkerhedsventilerne skal ske farefrit. Afblæsningsrøret skal udmunde synligt og farefrit ved gulv. Udmundingen skal være skråt afskåret. Er afblæsningsmængden større end 600 kW, skal afblæsningsledningen normalt føres til det fri, beskyttes mod sne og umiddelbart ved sikkerhedsventilerne afdrænes ved et melderør til fyrpladsen.
Fælles afblæsningsledning fra flere kedler tillades normalt ikke.
6.2.7.8 Sikkerhedsventilerne skal have letteanordning, der ved aktivering løfter ventilkeglen i forhold til ventilsædet.
6.2.7.9 Sikkerhedsventilerne må ikke have styr på vandsiden.
6.2.8 Ekspansionsbeholder
6.2.8.1 Anlægget skal have een eller flere ekspansionsbeholdere, hvis rumfang er tilstrækkeligt til at optage vandets varmeudvidelse under normale driftsforhold.
6.2.8.2 Ekspansionsbeholderne skal opfylde direktoratets til enhver tid gældende bestemmelser for trykbeholdere, jfr. 6.2.8.6 og 6.3.3.2. De skal således i afhængighed af det anvendte prøvningstryk, jfr. 1.3.2.1, mindst dimensioneres for det højeste tryk på det pågældende sted i anlægget under overkogning.
6.2.8.3 Ekspansionsledningen mellem ekspansionsbeholdere og det øvrige anlæg bør ikke være mindre end beregnet efter bilag 3. Den kan tilsluttes et hvilket som helst sted i anlægget og det er tilladt at indsætte armatur m.m. i den.
6.2.8.4 Trykket i anlægget tilvejebringes ved tilførsel til ekspansionsbeholderen af en luftart fra en trykbeholder eller/og damp. Ekspansionsbeholderen skal have trykmåler og sikkerhedsventil og skal i øvrigt sikres ved reduktionsventil på tilførslen og ved nøjagtig automatik.
6.2.8.5 Ekspansionsbeholderen skal på mindst 50 % af sin højde have vandstandsviser, der kan iagttages fra fyrpladsen - direkte eller indirekte.
6.2.8.6 For ekspansionsbeholdere med membran til adskillelse af luft- og vandrum gælder 6.2.8.1 og 6.2.8.3 samt følgende særlige bestemmelser:
Beholdere, hvis rumindhold ikke overstiger 200 liter, skal have en forsvarligt fastgjort mærkeplade, der tydeligt angiver følgende:
Fabrikant.
Totale rumindhold i liter.
Prøvningstryk i bar.
Fortryk i bar.
Beholderens rumfang og luftpudens tryk skal afpasses således, at anlæggets vandudvidelse ved opvarmning fra 10 grader C til den tilstand i anlægget, hvor overkogningssikringen afbryder fyringen, kan optages i beholderen, uden at anlæggets sikkerhedsventilers åbningstryk overskrides.
Beholderens fortryk (fyldningstryk) i bar skal mindst være lig med en tiendedel af dens lodrette afstand i meter fra anlæggets højeste punkt. Ekspansionsbeholderens rumindhold Ve kan beregnes af følgende formel:
(0,07t - 2,5)(P + 1) Ve = ---------------------- x V 100 (P - p)
t = temperaturen i grader C, når overkogningssikringen afbryder fyringen,
P = sikkerhedsventilernes åbningstryk i bar,
p = ekspansionsbeholderens fortryk i bar,
V = anlæggets totale vandindhold i liter.
Vandrummet skal kunne udluftes. Der skal være ventiler for tømning af vand og udluftning fra vandrummet.
6.2.9 Trykmåler
6.2.9.1 Enhver kedel skal have en afspærrelig trykmåler, der angiver trykket ved direkte visning i bar eller ato, og som er anbragt og belyst sådan, at den let og sikkert kan aflæses af kedelpasseren.
6.2.9.2 Skalaen skal have tydelig rød markering af det trykområde, der ligger mellem det lavest tilladelige driftstryk og sikkerhedsventilernes åbningstryk. Visningen skal mindst strække sig til prøvningstrykket og normalt ikke over det dobbelte af sikkerhedsventilernes åbningstryk. Trykmåleren skal være af en sådan kvalitet, at dens fejlvisning under brugen kan holdes indenfor plus/minus 2,5 % af den fulde visning.
6.2.10 Termometer
6.2.10.1 Enhver kedel skal have et termometer med let aflæselig skala, der går mindst 20 grader C over den højeste driftstemperatur, dog altid mindst til 120 grader C. Temperaturen skal måles ved kedeltoppen eller i nærheden af denne i fremløbsledningen før en eventuel afspærringsventil eller shuntventil.
6.2.11 Vandpåfyldning
6.2.11.1 Ved ethvert anlæg skal der findes midler, hvormed der under drift kan påfyldes vand.
6.2.11.2 Ved føderørets tilslutning skal der være afspærringsventil og den for denne kontraventil.
6.2.12 Vandaftapning
6.2.12.1 Kedler og anlægget i øvrigt skal have aftapningshaner eller -ventiler på de laveste punkter, så fuldstændig tømning er mulig.
6.2.12.2 Der må ikke på noget sted i anlægget monteres armatur med henblik på aftapning af det cirkulerende vand til brugsformål.
6.2.13 Udluftning
6.2.13.1 Enhver kedel skal have en hane til udluftning og efterprøvning af fyldningen på eller i nærheden af det højeste punkt på kedlen.
6.2.13.2 Herudover skal anlægget have udluftningshaner eller -ventiler på de højeste punkter.
6.2.14 Rørledninger
6.2.14.1 Rørledninger skal være udført i henhold til Dansk Ingeniørforenings Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg. (* 4)
6.2.15 Afspærringsventiler
6.2.15.1 Fremløbs- og returledning skal have afspærringsventiler ved kedlen.
6.3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER
6.3.1 Udformning, rensning - og besigtigelsesmuligheder
6.3.1.1 Kedlerne skal udformes og forsynes med åbninger på en sådan måde, at der er tilstrækkelige befarings-, rensnings- og besigtigelsesmuligheder. De retningslinier, der gælder for dampkedler, skal her være vejledende.
6.3.1.2 Der kan dog tages visse hensyn med henblik på deres hensigtsmæssige udformning som varmtvandskedler, således at der f.eks. kan anvendes »kassekdeler«, d.v.s. kedler med smalle vandrum mellem afstagede planparallelle plader, når de stages med borede stag, således at knækkede stag afslører sig, og man i øvrigt kan observere eventuelle deformationer af pladerne både fra ild- og luftsiden. Besigtigelsesmulighederne på vandsiden skal dog bevares bedst muligt ved de vandrette flader, ligesom rense- og indkigsmuligheder skal forefindes ved bunden af kasserne og i øvrigt på særlige udsatte steder.
6.2.1.3 Derimod skal f.eks. cylindriske ildkanaler, hvis tykkelse er bestemt udfra stabilitetshensyn, samt udpræget trækpåvirkede dele kunne undersøges for indvendige tæringer i lighed med damp- og hedtvandskedler.
6.3.1.4 En eventuel vandkølet bund skal være tilgængelig for udvendig besigtigelse fra undersiden.
6.3.2 Frostsikring
6.3.2.1 Hvis anlægget er ude af drift om vinteren, skal aftapning foretages, jfr. 6.2.12.1, medmindre det på anden måde er sikret mod isdannelser, f.eks. ved at vandet er tilsat en tilstrækkelig mængde frostvæske.
6.3.3 Anmeldelse
6.3.3.1 Anlæg efter afsnit 6 registreres ikke under offentligt tilsyn, men skal anmeldes til arbejdstilsynet ved installeringen af hensyn til arbejdstilsynets kontrol med kedelpasserens kvalifikationer, jfr. 6.3.4.2. jfr. i øvrigt 6.2.8.2.
6.3.3.2 Ekspansionsbeholdere med membran, jfr. 6.2.8.6, skal ikke anmeldes til arbejdstilsynet, hvis deres rumindhold ikke overstiger 200 liter.
6.3.4 Idriftsætning, pasning og vedligeholdelse
6.3.4.1 Til pasning af lukkede anlæg efter afsnit 6 må kun anvendes pålidelige personer, der er fyldt 19 år.
6.3.4.2 Kedelpasseren skal være velinstrueret om pasning af lukkede varmtvandsanlæg og være i besiddelse af et kontrolkort, som udstedes af arbejdstilsynet. Dette skal før kortets udlevering forvisse sig om, at kedelpasseren har de nødvendige kvalifikationer til pasning af lukkede varmtvandsanlæg.
6.3.4.3 Kedelpasseren skal tilse anlægget i nødvendigt omfang. Der forlanges ikke vedvarende tilsyn om dagen, døgnvagt eller helligdagsvagt.
6.3.4.4 Anlæggets ejer eller bruger skal sikre sig, at kedelpasseren er i besiddelse af kontrolkort i henhold til denne forskrifts bestemmelser, og skal sørge for, at kedelpasseren instrueres om det pågældende anlæg. De vejledninger m.m., der udsendes af direktoratet for arbejdstilsynet, skal stilles til rådighed for kedelpasseren.
6.3.4.5 Kedelejeren har det fulde ansvar for, at anlægget og dets sikkerhedsmæssige udstyr - herunder alarmanlæg - er i god og forskriftsmæssig stand. Kedelejeren er forpligtet til at give kedelpasseren den fornødne tid tilforsvarlig kedelpasning; om fornødent også uden for normal arbejdstid.
6.3.4.6 Kedelpasseren skal gøre sig bekendt med de vejledninger, der er udsendt af direktoratet, samt med de instrukser, der måtte foreligge vedrørende pasningen af det pågældende anlæg.
6.3.4.7 Kedelpasseren skal anmelde alle væsentlige fejl og mangler, der ikke straks kan afhjælpes, til anlæggets ejer eller bruger.
6.3.4.8 Sikkerhedsventilerne skal lettes mindst en gang om ugen for at sikre, at de er funktionsdygtige.
6.3.4.9 Det automatiske regulerings- og sikkerhedsudstyr, jfr. 6.2.3 til 6.2.6, skal jævnligt afprøves. Hvis der konstateres uregelmæssigheder eller svigtende funktion, skal reparation snarest foretages.
6.3.4.10 På ethvert anlæg skal der findes de nødvendige instrukser på dansk om anlæggets drift, pasning og vedligeholdelse. Instrukserne skal omfatte en vejledning i betjening og afprøvning af det automatiske udstyr.
6.3.4.11 Opstilleren skal afprøve anlæggets funktion ved idriftsætningen.
6.3.5 Opstilling
6.3.5.1 For opstilling af anlæg efter afsnit 6 gælder BYGNINGSREGLEMENTET.
6.3.5.2 Herudover skal der være plads til betjening, rensning, besigtigelse o.s.v.
6.3.5.3 Kedler, hvis sikkerhedsventiler har et løftetryk på over 1 bar, må ikke opstilles i beboelsesbygninger, medmindre produktet af deres rumindhold i kubiktmeter og sikkerhedsventilernes løftetryk i bar ikke overstiger 1.
6.3.5.4 For anlæg med samlet, samtidig ydelser over 2000 kW gælder i øvrigt,
a) at de ikke må opstilles lavere end 1 m under terræn,
b) at loftshøjden i kedelrummet skal være mindst 2,5 m,
c) at den elektriske belysning skal være i overensstemmelse med Dansk Standard 700,
d) at der skal være 2 udgange (døre), heraf een direkte til det fri og een placeret bag kedlen. Døren til det fri skal have tærskel i gulvhøjde,
e) at der skal være tilgang af dagslys. Kravene til beboelsesrum i BYGNINGSREGLEMENTET kan herved være vejledende.
6.3.5.5 Armatur og tilbehør skal være let tilgængeligt, passende belyst og let at betjene for kedelpasseren.
7 BILAG OG FIGURER
BILAG 1
TRYKDIAGRAM (jfr. 1.2.2)
BILAG 2
DIMENSIONERING AF SIKKERHEDSLEDNING FOR ÅBNE ANLÆG
Ved et afblæsningstryk på 10 m vandsløjfe ( ? 1 bar overtryk) bestemmes sikkerhedsledningens dimension ved omstående tage, hvor: L = Sikkerhedsledningens samlede lægnde i meter, d.v.s. hele strækningen langs rørende fra kedeltop gennem eventuel ekspansionsbeholder og videre til udføring over tag eller udmunding af nedført sikkerhedsledning. L må aldrig være større end 200 m. Q = den varmeydelse som er anført på kedlens mærkeplade i kW eller Mcal/h, jfr. 1.2.1.14. For elopvarmede kedler ganges mærkepladens effektangivelse i kW med 0,67. Den således fremkomne værdi anvendes som Q i tabellen.
Hvor flere kedler er tilsluttet fælles sikkerhedsledning er Q disse kedlers samlede ydelse. Hvis anlægget er mekanisk fyret og udstyret med termostat og overkogningssikring som beskrevet i pkt. 3.2.2, er Q summen af de to største kedlers varmeydelser.
For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen.
Afblæsningstrykket kan vælges frit inden for normens gyldighedsområde, d.v.s. det må ikke overstige 65 m vandsøjle for mekanisk fyrede og 10 m vandsøjle for håndfyrede kedler.
Hvis afblæsningstrykket er højere end 10 m vandsøjle, kan Q ganges med den nedenfor angivne, til det valgte tryk svarende, faktor:
--------------------------------------------------------------------- Afblæsningstryk i mVS 20 30 40 50 60 65 Faktor 0,63 0,48 0,39 0,33 0,29 0,27 ---------------------------------------------------------------------
Den herved fundne værdi anvendes som Q i tabellen.
SIKKERHEDSLEDNINGENS DIMENSION VED AFBLÆSNINGSTRYKKET 10 M VS (1 BAR)
Tabellen gælder til og med nominel diameter 100 for middelsvære gevindrør efter DS 540, 3. udgave.
Fra og med nominel diameter 125 gælder tabellen for glatte, sømløse stålrør efter DS 520, 3. udgave.
for rør med andre lysninger kan der interpoleres.
--------------------------------------------------------------------- SIKKERHEDSLEDNINGS DIMENSION VED AFBLÆSNINGSTRYKKET 10 m VS ----------------------------------- (1 BAR) 20 30 40 --------------------------------------------------------------------- Nominel Mindste Mindste diameter lysning tværsnit i mm i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21,2(* 5) 3,53 30/26 24/21 20/18 25 26,8 5,64 56/48 46/40 . 40/34 32 35,5 9,89 115/100 96/83 83/70 --------------------------------------------------------------------- 40 41,4 13,45 165/145 140/120 120/105 50 52,4 21,55 315/270 265/225 235/200 65 68,0 36,30 615/525 530/455 470/405 --------------------------------------------------------------------- 80 79,9 50,11 900/765 765/665 700/610 100 104,1 85,07 1650/1450 1450/1250 1350/1150 --------------------------------------------------------------------- 125 122,5 118,49 2450/2150 2250/1950 2050/1750 150 147,1 170,83 3800/3250 3450/2950 3150/2750 175 179,3 254,1 5950/5150 5500/4750 5150/4400 --------------------------------------------------------------------- 200 203,3 326,61 7750/6650 7350/6350 6850/5900 225 227,6 409,05 10000/8650 9350/8000 8950/7650 250 255,8 516,80 12800/11000 12000/10500 11600/10000 --------------------------------------------------------------------- 300 304,3 731,6 19000/16500 17800/15500 17000/14500 350 345,4 942,70 24800/21500 23500/20500 23000/19500 400 391,2 1209,5 32500/28000 31000/26500 30500/26000 --------------------------------------------------------------------- --------------------------------------------------------------------- L = Længde i meter --------------------------------------------------------------------- 50 60 80 100 150 200 --------------------------------------------------------------------- Q i kW / Mcal/h - - - - - - 35/30 33/28 - - - - 76/65 70/60 60/52 - - - --------------------------------------------------------------------- 105/95 96/83 85/73 76/66 - - 210/180 190/165 150/145 145/125 120/105 - 425/350 385/335 350/290 300/260 245/215 215/185 --------------------------------------------------------------------- 645/550 600/515 500/445 465/400 385/330 335/285 1200/1050 1150/965 1000/865 900/765 765/645 665/560 --------------------------------------------------------------------- 1900/1650 1750/1550 1600/1350 1450/1250 1200/1050 1050/900 3000/2550 2800/2400 2550/2200 2350/2000 1950/1650 1650/1450 4800/4150 4550/3950 4150/3550 3800/3300 3250/2800 1050/900 --------------------------------------------------------------------- 6500/5600 6150/5300 5650/4850 5250/4550 4500/3850 4050/3450 8150/7000 7750/6650 7400/6350 6950/5950 6000/5150 5300/4550 11000/9350 10500/9000 9650/8350 8950/7650 77750/6650 7200/6150 --------------------------------------------------------------------- 16500/14000 15500/13500 14500/12500 13600/11500 12000/10500 11000/9530 21500/18500 21000/18000 19800/17000 18600/16000 16500/14500 15000/13000 29000/25000 28000/24000 26500/22500 24800/21500 22500/19500 20500/17500 ---------------------------------------------------------------------
DIMENSIONERING AF EKSPANSIONSLEDNING
BILAG 3
Ekspansionsledningens dimension for optagelse af den rene vandekspansion vil fremgå af nedenstående tabel.
I denne er:
L = ekspansionsledningens samlede længder i meter, d.v.s. hele strækningen langs rørene fra kedel til ekspansionsbeholder. Q = den varmeydelse som er anført på kedlens mærkeplade i i kW eller Mcal/h. For elopvarmede kedler ganges mærkepladens effektangivelse i kW med 0,67. Den således fremkomne værdi anvendes som Q i tabellen. Hvor flere kedler er tilsluttet fælles ekspansionsledning er Q disse kedlers samlede ydelse. For mellemliggende værdier kan der interpoleres i tabellen. --------------------------------------------------------------------- EKSPANSIONSLEDNINGENS L = Længde i meter DIMENSION ----------------------------------------- (middelsvære gevindrør) 50 100 200 --------------------------------------------------------------------- Nominel Mindste Mindste diameter lysning tværsnit Q i kW/Mcal/h i mm. i cm2 --------------------------------------------------------------------- 20 21,2 (* 6) 3,53 1150/1000 800/690 580/500 25 26,8 5,64 1900/1620 1350/1150 905/780 32 35,5 9,89 3900/3370 2700/2340 1900/1620 40 41,4 13,45 6300/5400 4350/3750 3000/2600 50 52,4 21,55 12700/10900 8700/7500 6150/5300 65 68,0 36,30 25800/22200 18000/15600 12700/10900 80 79,9 50,11 40000/34400 28300/24300 19500/16800 ---------------------------------------------------------------------
Fig. 1 (jfr. 3.2.3.3 og 3.2.4.3)
Højtsiddende åben ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning uden om ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning over tag til det fri
Fig. 2(jfr. 3.2.3.3 og 3.2.4.3)
Højtsiddende åben ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning uden om ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning nedført til kedelrum
Fig. 3 (jfr. 3.2.3.3)
Højtsiddende åben ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning gennem ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning over tag til det fri
Fig. 4 (jfr. 3.2.3.3)
Højtsiddende åben ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning gennem ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning nedført som overløb til kedelrum
Fig. 5 (jfr. 3.2.3.3 og 3.2.4.4)
Lavtsiddende lukket ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning uden om ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning over tag til det fri
NB: Ekspansionsbeholderen kan tilsluttes hvor som helst i anlægget
Fig. 6 (jfr. 3.2.3.3 og 3.2.4.4)
Lavtsiddende lukket ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning uden om ekspansionsbeholder
Sikkerhedsledning nedført til kedelrum
NB: Ekspansionsbeholderen kan tilsluttes hvor som helst i anlægget
Fig. 7 (jfr. 3.2.3.2)
Anlæg med flere kedler
Fremløb og sikkerhedsledning ikke sammenfaldende
NB: Delstrækningerne på sikkerhedsledninger, der er fælles for flere kedler, dimensioneres kun for ydelsen af de kedler, delstrækningen er sikkerhedsledning for
Fig. 8 (jfr. 3.2.3.3)
Anlæg med flere kedler
Fremløb og sikkerhedsledning sammenfaldende
NB: Delstrækningerne på sikkerhedsledninger, der er fælles for flere kedler, dimensioneres kun for ydelsen af de kedler, delstrækningen er sikkerhedsledning for
Fig. 9 (jfr. 2.2.4 og 3.2.3.5)
Afspærring af sikkerhedsledning
Trevejsarrangement i sikkerhedsledning
NB: Såvel gennemløb TU som gennemløb TV skal være dimensioneret efter bilag 2 - under hensyn til de to sikkerhedsvejes respektive længder
I enhver mellemstilling skal delgennemløbet TU plus delgennemløbet TV mindst være lig det fuldt åbne gennemløb TU
Fig. 10 (jfr. 2.2.4 og 3.2.3.5)
Afspærring af sikkerhedsledning
Trevejsarrangement
i omløb til sikkerhedsledning
NB: Såvel gennemløb TU som gennemløb TV skal være dimensioneret efter bilag 2 - under hensyn til de to sikkerhedsvejes respektive længder
I enhver mellemstilling skal delgennemløbet TU plus delgennemløbet TV mindst være lig det fuldt åbne gennemløb TU
Fig. 11 (jfr. 3.3.1)
Eksempel på frostsikring
af sikkerhedsledning
NB: Eksemplet er tegnet for arrangementerne på fig. 1 og 5 - den viste frostsikringsmetode er dog også egnet for arrangementerne på fig. 2 og 6
Fig. 12 (jfr. 2.3.1 og 3.3.1)
Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder
Indlagt varmeslange
NB: Eksemplet er tegnet for arrangement fig. 3 - den viste frostsikringsmetode er dog også egnet for arrangementet fig. 4
Fig. 13 (jfr. 2.3.1 og 3.3.1)
Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder
Dobbelt bund
NB: Eksemplet er tegnet for arrangement fig. 3 - den viste frostsikringsmetode er dog også egnet for arrangementet fig. 4
Fig. 14 (jfr. 2.3.1.2 og 3.3.1.2)
Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder
Cirkulation uden om en beholder, kun tilladt på anlæg med 20 mm ø
a = den nødvendige afstand for anbringelse af fittings
NB: Eksemplet er tegnet for arrangement fig. 3 - den viste frostsikringsmetode er dog også egnet for arrangementet fig. 4
Fig. 15 (jfr. 3.3.1)
Eksempel på frostsikring af ekspansionsbeholder
Store beholdere ved anlæg med øvre fordeling
Fig. 16 (jfr. afsnit 5)
Lukket anlæg med standrør
Fig. 17
Signaturer for lukkede anlæg med sikkerhedsventiler
Fig. 18 (jfr. afsnit 4)
Mindre, lukket anlæg (se signaturer fig. 17)
Fig. 19 (jfr. afsnit 6)
Større, lukket anlæg (se signaturer fig. 17)
Fig. 20 (jfr. 6.2.8.6)
Større, lukket anlæg med membran-ekspansionsbeholder
(se signaturer fig. 17)
SAGREGISTER
A
Afblæsningsrør for sikkerhedsventiler 4.2.3.7,6.2.7.6,6.2.7.7
Afblæsningstryk 1.2.2.5,1.2.2.6
Afprøvning 4.3.3,6.3.4
Alarm 6.2.6
Anmeldelse 2.3.2,3.2.4.4,3.3.3,4.3.2,6.3.3
Arbejdstilsynet 1.3.4
Armatur 6.2.1,6.3.5.5
B
Beboelsesbygninger 6.3.5.3
Begreber m.m. 1.2.1
Beskadigelse 1.3.4.1
Bruger eller ejer 1.3.4.3,4.3.3.1,4.3.3.4,6.3.4
C
Cirkulationstryk 1.2.2.2
D
Definitioner 1.2
Dimensionering af sikkerhedsledning 3.2.3.4
Driftstermostat 1.2.1.15
Driftstryk 1.2.2.4
Døgnvagt 6.3.4.3
E
Ejer eller bruger 1.3.4.3,4.3.3.1,4.3.3.4,6.3.4
Ekspansionsbeholder 1.2.1.13
Ekspansionsledning 1.2.1.8,3.2.4.2,6.2.8.3
Emrør 1.2.1.9,1.2.1.10,3.2.4.3
F
Fejl og mangler 6.3.4.7
Fortryk 4.2.4.4,6.2.8.6
Frostsikring 2.3.1,3.3.1,4.3.1,5.2.1.2,6.3.2
G
Gasfyrede småkedler 2.2.3.6,4.2.3.8
H
Hedeflade 1.2.1.17
Helligdagsvagt 6.3.4.3
Hvilende tryk 1.2.2.1
Hævertbryder 1.2.1.10,2.2.3.4,3.2.3.3
Højeste tryk 1.2.2.7
Håndfyring 1.2.1.4,2.1.1,3.1.1,5.1.1
I
Idriftsætning 4.3.3,6.3.4
Ikrafttræden 1.1.2
Instruktion 4.3.3.3,6.3.4.10
K
Kedler 6.3.1
Kedelejer 1.3.4.3,4.3.3.1,4.3.3.4,6.3.4
Kedelpasser 6.3.4
Konstruktion 1.3.1
Kontrolkort for kedelpasser 6.3.4.4
Korrosion 3.3.2
Kviksølvsløjfer 5.2.1.1
L
Lukket anlæg 1.2.1.12,4,5,6
M
Mekanisk fyring 1.2.1.5
Membranekspansionsbeholder 4.2.4,6.2.8.6,6.3.3.2
Målenheder 1.2.3
O
Opslag 4.3.3.3
Opstilling 2.3.4,3.3.5,4.3.4,6.3.5
Overkogningssikring 1.2.1.16
P
Pasning 2.3.3,3.3.4,4.3.3,6.3.4
Prøvningstryk 1.2.2.8,1.3.1.1,1.3.2
R
Resulterende tryk 1.2.2.3
Rørledninger 6.2.14
S
Sikkerhedsledning 1.2.1.7,2.2.3,2.2.4,3.2.3
Sikkerhedsventiler 4.2.3,6.2.7,6.3.4.8
Sprængning 1.3.4.1
Stag 6.3.1.2
Standrør 5.2.1
Støbejern 6.2.1.3
T
Temperatursikring 2.2.2,3.2.2,4.2.2,6.2.3
Tempergods 6.2.1.3
Termometer 2.2.6,3.2.6,4.2.7,6.2.10
Tryk, trykregulering 1.2.2,1.2.3.1
Trykmåler 4.2.5,6.2.9
Trykprøvning 1.3.2
Tryksvigtsikring 3.2.4.4,5.2.3,6.2.4
Typegodkendelse af sikkerhedsventiler 4.2.3.2,6.2.7.4
V
Vandkølet bund 6.3.1.4
Vandmangelsikring 3.2.4.4,6.2.5
Vandsløjfer 1.2.1.12,5.2.1,5.2.2
Varmeydelse 1.2.1.14,1.2.3.3
Varmtvand 1.2.1.1
Varmtvandsanlæg 1.2.1.6
Varmtvandskedel 1.2.1.2
Vedligeholdelse 2.3.3,3.3.4,4.3.3,6.3.4
Å
Åbent anlæg 1.2.1.11,2,3
Åbne ekspansionsbeholdere 3.2.4.3