Gelex

Forretningsorden for helbredsnævnet for søfarende

OphævetVersion 1980-03-28fra 1980-06-11 til 1995-07-04
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1980/61@1980-03-28/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.

I medfør af § 12, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 378 af 22. august 1979 om lægeundersøgelse af søfarende fastsættes følgende:

§ 1.

Stk. 1. Helbredsnævnet for søfarende består af en af industriministeriet udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer, samt et søkyndigt medlem, der ligeledes udpeges af industriministeriet, og et af sundhedsstyrelsen udpeget medlem, der skal være læge med indsigt i søfartsmedicinske forhold.

§ 2.

Stk. 1. Helbredsnævnet træffer den endelige administrative afgørelse i sager om en persons fysiske og psykiske egnethed til at udføre arbejde om bord i skib, som indbringes for nævnet efter reglerne i bekendtgørelse nr. 378 af 22. august 1979 om lægeundersøgelse af søfarende.

Stk. 2. STK. 2. En sags indbringelse for nævnet har ikke opsættende virkning og må ske skriftligt og snarest efter, at resultatet af lægeundersøgelsen foreligger.

§ 3.

Stk. 1. Tid og sted for helbredsnævnets møder fastsættes af formanden, der drager omsorg for indkaldelse til møder.

Stk. 2. STK. 2. Formanden tilrettelægger nævnets arbejde og leder nævnets møder.

Stk. 3. STK. 3. Formanden påser, at de for nævnet indbragte sager fremmes med tilbørlig hurtighed.

Stk. 4. STK. 4. For at beslutning kan træffes, skal alle medlemmer være til stede. Hvert medlem har en stemme.

§ 4.

Stk. 1. Helbredsnævnet er berettiget til i de enkelte sager at iværksætte undersøgelser samt at indhente yderligere oplysninger eller erklæringer fra sagkyndige.

§ 5.

Stk. 1. Helbredsnævnets møder er ikke offentlige.

§ 6.

Stk. 1. Snarest muligt efter en sags behandling i helbredsnævnet underrettes den søfarende og direktoratet for søfarende om afgørelsen ved en af grunde ledsaget kendelse. Samtidig underrettes vedkommende faglige organisation og rederiet om afgørelsen.

§ 7.

Stk. 1. Over helbredsnævnets møder føres en protokol, i hvilken bl. a. indføres tid og sted for mødet, sagens j.nr. med klagerens navn og de i sagen fremlagte dokumenter. Protokollen underskrives ved hvert mødes afslutning af formanden, medlemmerne og sekretæren. Protokollen er ikke offentlig, jfr. herved § 9.

§ 8.

Stk. 1. Helbredsnævnets sekretariat varetages af en af industriministeriet udpeget sekretær.

Stk. 2. STK. 2. Industriministeriet afholder de med helbredsnævnets arbejde forbundne udgifter.

Stk. 3. STK. 3. Helbredsnævnets adresse er: industriministeriet.

§ 9.

Stk. 1. Helbredsnævnets medlemmer samt sekretær er forpligtet til overfor uvedkommende at bevare tavshed med hensyn til de forhold, de gennem deres virksomhed for nævnet får kendskab til. INDUSTRIMINISTERIET DEN 28. MARTS 1980 Erling Jensen /Jørgen Bredholt

Versioner

  1. 1980-03-28, til 1995-07-04