Gelex

Forretningsorden for Landbrugsministeriets Certifikatudvalg for frø

OphævetVersion 1981-08-17fra 1981-08-17 til 2007-09-20
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/13127@1981-08-17/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 Landbrugsministeriets certifikatudvalg for frø (certifikatudvalget) er nedsat af landbrugsministeriet og danner et fagligt forbindelsesled imellem jordbrug, frøhandel og statsfrøkontrollen i spørgsmål vedrørende certificering af frø. § 2 Certifikatudvalgets sammensætning Certifikatudvalget består af 8 medlemmer, der udpeges af landbrugsministeriet efter indstilling således: 2 medlemmer indstilles af Statens Planteavlsudvalg 1 medlem indstilles af Frøkontrolkommissionen 1 medlem indstilles af Dansk Frøhandlerforening 1 medlem indstilles af Foreningen af danske Stammeejere af Mark- og Havefrø 1 medlem indstilles af De samvirkende danske Frøavlerforeninger 1 medlem indstilles af Foreningen af danske Havefrøgrossister 1 medlem indstilles af De danske Landboforeninger og Danske Husmandsforeninger i fællesskab. § 3 Juridisk tilforordnet Landbrugsministeriet udpeger en juridisk tilforordnet for certifikatudvalget. § 4 Formand Landbrugsministeriet beskikker efter indstilling fra certifikatudvalget et af medlemmerne til formand for udvalget. § 5 Næstformand Certifikatudvalget vælger et af medlemmerne som næstformand, der i formandens fravær træder i dennes sted. § 6 Udvalgets sekretariat Sekretariatsfunktionen for udvalget varetages af statsfrøkontrollen. § 7 Certifikatudvalgets opgaver og kompetence 7.1 Udvalget er rådgivende over for landbrugsministeriet i spørgsmål, der vedrører EF's direktiver om handel med mark- og grønsagsfrø. 7.2 Udvalget er rådgivende over for statsfrøkontrollen i spørgsmål vedrørende avlskontrol og certificering af markfrø og grønsagsfrø i henhold til landbrugsministeriets bekendtgørelser om handel med frø af foder-, olie- og spindplanter samt grønsagsfrø og i henhold til OECD-reglerne for frø, der omsættes i international handel. 7.3 Udvalget behandler forslag til og ændringer af regler for avlskontrol og certificering af mark- og grønsagsfrø. 7.4 Statsfrøkontrollens forslag til betalingsreglement for afgifter for certificering af frø forelægges udvalget til udtalelse, før det indsendes til landbrugsministeriet til godkendelse. § 8 Certifikatudvalgets arbejdsform 8.1 Udvalgets sager behandles og afgøres almindeligvis på møder. Skriftlig behandling kan dog undtagelsesvis finde sted efter formandens skøn. Resultatet af den skriftlige votering forelægges på førstkommende møde. 8.2 Der kan kun træffes beslutning i sager, hvorom mindst 5 af udvalgets medlemmer er enige. 8.3 Forud for møderne udsendes dagsorden udarbejdet af udvalgets formand og sekretariat. 8.4 Udvalgets møder ledes af formanden og i dennes fravær af næstformanden. Efter afgørelse af mødelederen kan andre sagkyndige deltage i møderne. 8.5 Sekretariatet udarbejder referat af møderne og udsender dette til udvalgets medlemmer. Eventuelle bemærkninger behandles på det følgende møde og medtages i referatet fra dette møde. § 9 Certifikatudvalgets udgifter Udgifter i forbindelse med udvalgets virksomhed dækkes over statsfrøkontrollens bevillinger. Udvalgets medlemmer får udbetalt rejse- og mødeudgifter efter de til enhver tid i statstjenesten gældende regler. Foranstående forretningsorden godkendes herved.

Underskrift 1

Landbrugsministeriet, den 17. august 1981. P.M.V. E.B. Per A. Hansen

Versioner

  1. 1981-08-17 · til 2007-09-20