Regler for uddannelse af lærlinge i glasrørblæserfaget
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/22086@1981-11-27/da
Indhold
Opbygning og varighed
Læretiden: 0 1/2 1 1 2 2 3 3 4år 1/2 1/2 1/2 !-----------!--!----------------------!--!-----------! V K6 V K6 V !-----------!--!----------------------!--!-----------! V = Virksomhedsuddannelse K = Kursus på teknisk skole. varighed angivet i uger
Uddannelsens mål
Lærlingen skal i læretiden opnå erhvervskompetence som glasrørblæser i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og den for uddannelsen fastsatte kursusplan.
Uddannelsesregler
Fastsat af lærlingerådet i henhold til § 24, stk. 5, i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold.
Uddannelsen gennemføres enten i neonrør eller i instrumentglasblæserbranchen ved fremstilling af glasapparater i kemisk eller fysisk brug.
Følgende arbejdsområder skal indgå i begge brancher:
Sortering, rensning, udmåling, opretning og afskæring af glasrør.
Blæsning af rund og flad bund samt udblæsning af huller.
Sammensmeltning og tilsmeltning af rør bøjning af rør, herunder vinkelbøjning og dobbeltbøjning.
Specielt for neonglasblæserbranchen:
Fremstilling af blokbogstaver, skriveskrift og figurer efter tegning eller skabelon, herunder påsætning af elektroder. Pulverbelægning samt pumpning af rør.
Specielt for instrumentglasblæserbranchen:
Opdrejning af kraver, tragte, kegler og keglesvøb.
Opblæsning af kugler og kolber samt spiralbøjning.
Ensidig og tosidig indsmeltning af aksiale rør samt behandling af tykvæggede og kapillærerør, glasstænger og tungsmeltelige glasrør.
Ønskeligt supplement til virksomhedsuddannelsen
Neonglasblæserbrancen:
Beskæftigelse ved arbejdsområder inden for instrumentglasblæsning.
Instrumentglasblæserbranchen:
Beskæftigelse ved arbejdsområder inden for neonglasblæsning samt planslibning og indslibning, boring af huller, indsmeltning af metal.
Udmåling, opmærkning, voksning, skrivning, ætsning og afrensning. Behandling af kvartsrør.
I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende og for oplæringen værdifuldt arbejde.
Underskrift 1
Lærlingerådet, den 27. november 1981 N.C. Bitsch /Jørgen T. Møller