Regler for uddannelse i 2. del som møbelsnedker (* 1) (De erhvervsfaglige grunduddannelser. Bygge- og anlægsområdet)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/22093@1981-03-23/da
Indhold
Opbygning og varighed
0 1 2 2 år 8 mdr. !-------!-----!--------!---!--------!---!--------!---! V K10 V K10 V K10 V K4 !-------!-----!--------!---!--------!---!--------!---! ca. 10 ca. 32 ca. 24 ca. 35 V = Virksomhedsuddannelse varighed angivet i uger K = Kursus på teknisk skole varighed angivet i uger
Adgangsbetingelser
Gennemført basisuddannelsen afsluttende i trin 2 - snedker eller anden uddannelse og/eller beskæftigelse, der kan ligestilles hermed i henhold til de regler, som undervisningsministeriet har fastsat herom.
Uddannelsens mål
Efg- eleven skal gennem uddannelsen opnå erhvervskompetence som møbelsnedker i overensstemmelse med nedenstående regler for uddannelsen.
Uddannelsens tilrettelæggelse
De krævede praktiske og teoretiske færdigheder indlæres på teknisk skole.
Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at efg-eleven beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er gennemgået under de forudgåede skoleophold.
Vejledning til brug ved uddannelsens tilrettelægning fås hos:
Snedkerfagets Lærlingeudvalg, Frydendalsvej 5, 1809
København V, (19) 21 11 33
Uddannelse under skoleopholdene på uddannelsens 2. del
Undervisningen på teknisk skole omfatter teoretisk og praktisk orientering og indlæring i emnerne tegningslæsning, faglig regning, fagtegning og materialelære, målafsætning og tilridsning, tildannelse af samlinger, samling, beslåning og overfladebehandling.
Praktikøvelserne udføres såvel manuelt som maskinelt og der undervises i brug og vedligeholdelse af håndværktøj og el-håndmaskiner.
Pensum er opdelt således:
1. skoleophold - varighed 10 uger
Undervisning i tegningslæsning, fagtegning og frihåndstegning, faglig regning og materialelære.
Praktikøvelser ved udførelse af møbelemner eller delemner, herunder tilridsning, fremstilling af samlinger, samling, beslåning og overfladebehandling.
2. skoleophold - varighed 10 uger.
Undervisning i tegningslæsning, fagtegning og frihåndstegning, værkstedsøkonomi og materialelære.
Praktikøvelser i udførelse af forskellige møbeltyper og inventar, herunder tilridsning, tildannelse af samlinger, samling og beslåning samt overfladebehandling.
3. skoleophold - varighed 10 uger
Undervisning i fagtegning, værkstedsøkonomi og materialelære.
Praktikøvelser i udførelse af forskellige møbeltyper hvori anvendte hånd- og maskinsamlinger samt finerarbejde og overfladebehandling indgår.
4. skoleophold - varighed 4 uger
Emnerne i de tidligere skoleophold repeteres ved udførelse af opgaver, der er baseret på den gennemførte teori- og praktikundervisning.
Samtlige skoleophold, med undtagelse af det afsluttende, omfatter endvidere undervisning i fællesfagene dansk, samtidsorientering, virksomhedslære og samarbejdslære samt undervisning i valgfrie fag.
Uddannelsesregler
Fastsat af undervisningsministeriet i henhold til lov nr. 289 af 8. juni 1977 om erhvervsfaglig grunduddannelser.
Uddannelsen i praktikvirksomhederne
Følgende arbejdsområder/discipliner skal indgå i uddannelsen:
- værkstedsarbejde - hvor der forekommer relevante opgaver i inventar- og møbelsnedkerarbejde og hvor eleven udfører tilridsning, finering, tildannelse af samlinger, samling og beslåning samt overfladebehandling, såvel manuelt som maskinelt.
- forekommende reparations- og renoveringsarbejder.
I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for uddannelsen værdifuldt arbejde.
Erhvervsuddannelsesudvalget
den 3. marts 1981
Sv. A. Bager
Foranstående uddannelsesregler godkendes.
Undervisningsministeriet,
Direktoratet for erhvervsuddannelserne,
den 23. marts 1981
Niels Hummeluhr