Kundgørelse for Forsvaret B.7-1981 om boligtjenestetelefoner m.v.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/25025@1981-02-17/da
1. Aftale mellem finansministeren og Statstjenestemændenes Centralorganisation I, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) og Lærernes Centralorganisation
om
boligtjenestetelefoner m.v.
Finansministeriets cirkulære af 30.november 1979.
I henhold til § 45, stk.1, i lov nr.291 af 18.juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken aftales følgende:
Tildeling.
§ 1.
Stk. 1. Boligtjenestetelefon kan efter vedkommende ministers bestemmelse tildeles tjenestemænd eller andre ansatte, som det er absolut påkrævet at kunne opkalde tjenstligt uden for normal tjenestetid eller som jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige telefonopkald fra bopælen. Ingen kan få tildelt mere end 1 boligtjenestetelefon. Oprettelse m.v.
§ 2.
Stk. 1. Såfremt vedkommende tjenestemand ikke i forvejen har privat telefon, tegnes telefonabonnement i styrelsens navn med tjenestemanden som bruger, idet telefonselskabet anmodes om at sende løbende telefonregninger til brugeren. Oprettelsesafgiften afholdes af statskassen. Boligtjenestetelefon optages efter styrelsens bestemmelse i telefonbogen i forbindelse med styrelsens telefonnumre på tjenestestedet. Statskassen betaler afgift for flytning af boligtjenestetelefon, uanset om flytningen sker i forbindelse med tjenstlig forflyttelse eller ej. Det er dog en forudsætning, at der også efter flytningen er tjenstligt behov for telefonen, jfr. § 6. En tjenestemand, der har fået tildelt boligtjenestetelefon, kan ikke uden styrelsens samtykke flytte denne telefon til et andet sted end til den til enhver tid værende faste bopæl. Afgifter for etablering og flytning af eventuelle ekstrainstallationer afholdes af brugeren selv. Vedkommende styrelse kan dog, hvor de tjenstlige forhold gør det påkrævet, godkende installering af alarmklokke og/eller ekstra stik, i hvilket tilfælde statskassen betaler afgifterne. Almindelig godtgørelse.
§ 3.
Stk. 1. Abonnements- og samtaleafgifter betales af brugeren, der som tilskud fra styrelsen modtager en godtgørelse svarende til den laveste faste abonnementsafgift inden for telefonområdet, samt afgifter for ekstrainstallationer, der er godkendt af styrelsen, jfr. § 2, stk.5. Herudover betaler styrelsen et beløb på 27 kr. i kvartalet til boligtjenestetelefoner, hvor samtaleafgifter betales pr. tidsenhed (tællerdebiterede telefoner) eller pr. opkald. For telefoner, hvor den faste abonnementsafgift inkluderer ret til et vist antal samtaler inden for et centralområde, betales der ikke noget beløb ud over den faste abonnementsafgift (+ ekstrainstallationer). Godtgørelsen udbetales kvartalsvis forud hver 1.januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober. Hvor det af regnskabstekniske grunde findes praktisk, kan godtgørelsen dog udbetales månedsvis forud. Ved tildeling eller inddragelse af en boligtjenestetelefon inden for et kvartal afkortes godtgørelsen forholdsmæssigt. Særlig ordning.
§ 4.
Stk. 1. Såfremt abonnements- og samtaleafgifter for en boligtjenestetelefon er (eller forventes at blive) unormalt store, og dette efter styrelsens skøn må tilskrives tjenstlige telefonopkald, kan der i stedet for ydelse af den i § 3 omhandlede almindelige godtgørelse træffes en særlig ordning, hvorefter styrelsen betaler et beløb svarende til den faste abonnementsafgift (+ ekstrainstallationer) samt halvdelen af samtaleafgifter og eventuelle yderligere abonnementsafgifter. Ordningen administreres således, at samtlige telefonregninger indleveres til og honoreres af vedkommende styrelse, der ved nærmest følgende lønudbetaling tilbageholder et beløb svarende til den andel af afgifterne, som brugeren selv skal afholde. Den heromhandlede særlige godtgørelsesordning kan etableres enten ved boligtjenestetelefonens tildeling eller - for en bestående boligtjenestetelefon - ved begyndelsen af et kvartal. Tjenestestedstelefon.
§ 5.
Stk. 1. Udfører vedkommende tjenestemand en væsentlig del af tjenesten fra sin bopæl, og har han ikke mulighed for at benytte tjenestestedets telefon, kan der - hvis den ovenfor omhandlede særlige ordning medfører en urimelig stor telefonudgift for tjenestemanden - etableres en egentlig tjenestestedstelefon på tjenestemandens bopæl. I dette tilfælde betaler statskassen samtlige abonnements- og samtaleafgifter, idet tjenestemanden dog til dækning af private samtaler betaler et fast beløb på 60 kr. kvartalsvis bagud. Tilsvarende betalingsregler gælder, hvor pågældende af tjenstlige grunde har fået tildelt en boligtjenestetelefon, der er tilsluttet tjenestestedets telefonanlæg. Inddragelse af boligtjenestetelefoner.
§ 6.
Stk. 1. Vedkommende styrelse kan til enhver tid inddrage boligtjenestetelefoner. Sådan inddragelse skal finde sted ved brugerens afgang fra tjenesten og ved bortfald af de tjenstlige forhold, der har begrundet tildelingen. Ved inddragelse af en boligtjenestetelefon, for hvilken staten har betalt oprettelsesafgiften, kan brugeren fortsætte telefonabonnementet for egen regning ved at tilsvare styrelsen et beløb svarende til oprettelsesafgiften på inddragelsestidspunktet med fradrag af 230 kr. Ekstrainstallationer, for hvilke statskassen har betalt afgifterne, kan dog overtages af brugeren uden betaling. Ikrafttrædelse.
§ 7.
Stk. 1. Aftalen træder i kraft den 1. januar 1980, fra hvilket tidspunkt økonomiministeriets cirkulære nr.242 af 17.november 1967 ophæves. 2. Supplerende bestemmelser. I tilslutning til ovennævnte cirkulære fastsætter forsvarsministeriet herved følgende supplerende bestemmelser for forvaltningen af boligtjenestetelefoner i forsvaret: A. Fællesbestemmelser.
1. Ved boligtjenestetelefon forstås en telefon, der permanent er opstillet i en bolig, når brugeren i henhold til herfor gældende norm eller anden gyldig bestemmelse modtager vederlag for boligtjenestetelefon.
2. Boligtjenestetelefon etableres så vidt muligt under anvendelse af telefon i privat abonnement. Har brugeren ikke privat telefon, vil der kunne foretages nyoprettelse af telefon ved vedkommende myndigheds foranstaltning og i myndighedens navn, idet telefonselskabet anmodes om at sende løbende telefonregninger til brugeren. Telefonen vil herunder normalt være at oprette som telefon med selvstændig ledning til offentlig central, også selv om telefonen etableres i en bolig, der er beliggende på eller i umiddelbar tilslutning til et militært etablissement med selvstændigt omstillingsbord.
Boligtjenestetelefon optages i navnebog som for privat abonnement.
3. Boligtjenestetelefon vil ikke kunne etableres i kvarter eller lukaf på militært etablissement.
B. Tildeling.
1. Boligtjenestetelefon kan tildeles personel, som det af beredskabsmæssige og lignende tjenstlige forhold er absolut påkrævet at kunne opkalde tjenstligt uden for normal tjenestetid, eller som af hensyn til udførelsen af pålagte tjenestepligter jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige telefonopkald fra bopælen. Endvidere kan boligtjenestetelefon tildeles personel, der indgår i tilkaldevagtordninger, der træder i stedet for vagtordninger, der medfører konstant ophold på tjenestestedet.
Samboende kan kun få een telefon godkendt som boligtjenestetelefon. Begge kan dog få refunderet samtaleafgifter efter de herfor gældende regler.
Følgende kriterier lægges således til grund for tildeling af boligtjenestetelefoner :
a. Beredskabsmæssige kriterier.
Personel, som det af beredskabsmæssige årsager er absolut påkrævet at kunne tilkalde uden for normal tjenestetid.
b. Vagt- eller tilsynskriterier.
Personel, der uden for normal tjenestetid indgår i en af en foresat kommandomyndighed fastlagt eller godkendt tilkaldevagtordning efter en roste/tørn, der træder i stedet for en vagtordning, der medfører konstant ophold på tjenestestedet.
c. Personellets muligheder for at løse pålagte opgaver iøvrigt.
Personel, som ved stillingsbeskrivelse eller særlige tjenestepligter, som er godkendt af en foresat kommandomyndighed, er pålagt opgaver, som uomgængeligt nødvendigt kræver, at det kan opkaldes telefonisk i hjemmet, eller jævnligt og i større omfang må foretage tjenstlige telefonopkald fra bopælen.
2. Den til enhver tid gældende tildeling af boligtjenestetelefoner fastsættes inden for forsvarets områder således:
a. Forsvarsministeriet efter særlig bestemmelse.
b. Forsvarskommandoen med underlagte myndigheder efter forsvarskommandoens bestemmelse.
c. Øvrige direkte under forsvarsministeriet henhørende myndigheder, institutioner, virksomheder m.v. af den pågældende myndighed inden for dens ansvarsområde.
3. Tvivlsspørgsmål vedrørende kriterier for tildeling samt forslag til større principielle ændringer i den gældende tildeling forelægges forsvarsministeriet til afgørelse.
C. Administration.
1. Administrationen af forsvarets boligtjenestetelefoner varetages af respektive myndigheder, der skal føre kontrol med, at kun hertil berettiget personel har boligtjenestetelefon til rådighed.
2. Ved personskifte i forbindelse med tjenestestillinger, hvortil boligtjenestetelefon er normeret, skal myndigheden - såfremt telefon i privat abonnement ikke vil kunne anvendes - udnytte eventuelle eksisterende telefonabonnementer ved myndigheden, jfr.pkt. 2.A.2. Henvendelser om oprettelse, flytning og nedtagning m.v. af telefoner i abonnement ved en myndighed rettes af denne direkte til pågældende teleadministration, jfr. dog pkt.2.D.3.
3. Vederlag for boligtjenestetelefon ydes efter reglerne i pkt.1, § 3 om »Almindelig godtgørelse«, med mindre der af forsvarsministeriet efter herom modtaget indstilling, bilagt fornøden dokumentation for telefoneringsudgifterne, i særlige tilfælde er truffet anden bestemmelse.
Vederlaget udbetales kvartalsvis forud, jfr. dog pkt. 2.D.2.
D. Forhold som bruger.
1. Uanset abonnementsforholdet vil abonnementsregninger m.v. tilgå brugeren direkte fra den pågældende teleadministration og betales af brugeren normalt direkte til denne.
2. Første udbetaling af vederlag for boligtjenestetelefon vil dog først kunne finde sted efter forelæggelse af fornøden dokumentation af, at telefon er oprettet, samt at den er oprettet i brugerens navn.
3. Eventuelle henvendelser til teleadministrationen vedrørende telefonens drift (anmodning om fejlretning m.v.) sker direkte fra brugeren, med mindre det drejer sig om foranstaltninger, der kan medføre udgifter for forsvaret. I sådanne tilfælde henvender brugeren sig til myndigheden.
4. Brugeren har pligt til at underrette myndigheden om alle forhold, der kan få indvirkning på udbetaling af vederlaget for boligtjenestetelefonen.
5. Behørig forsikring af boligtjenestetelefoner påhviler brugeren.
3. Hermed udgår Kundgørelse for Forsvaret B.1-1966 og Kundgørelse for Forsvaret B.1-1968.
FMN 6.kt. 313.436-0
Poul Søgaard.