Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/25050@1981-03-31/da

Indhold

1. Indledning

Ref.: Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981.

Bilag:

1. Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever.

2. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd.

3. Oversigt over afholdelse af lands- og gruppemøder.

4. Forretningsorden for lands- og gruppemøder.

5. Bestemmelser for valg af medlemmer til forretningsudvalgene.

6. Forretningsorden for forretningsudvalgene, m. underbilag.

Erstatter: FKOBST P.490-1, APR 1975 (2.udg., rev.).

FORMÅL

1. Formålet med denne bestemmelse er at fastsætte regler for virksomheden i forbindelse med lands- og gruppemøder for værnepligtige landstalsmænd samt for den virksomhed, som udøves af forretningsudvalgene for værnepligtige talsmænd.

GENERELT

2. Disse bestemmelser medfører ikke ændringer i det grundlæggende princip i ethvert samarbejdsforhold, at samarbejdet - om forsvarets enheders effektive opgaveløsning, om at fremme personellets trivsel, om at styrke fællesskabet samt om løsning af opståede problemer - skal søges løst på lavest muligt niveau ved det samarbejde, der udøves i den lokale struktur ved forsvarets enheder mellem ledelse og medarbejdere.

Således er hensigten med lands- og gruppemøder at give værnepligtige repræsentanter fra forsvarets tjenestesteder med et vist islæt af værnepligtigt personel mulighed for at drøfte samarbejdsspørgsmål og spørgsmål af værnspligtsfaglig karakter, som har interesse for tjenstgørende værnepligtige i det danske, militære forsvar, samt at give disse landstalsmænd lejlighed til at drøfte sådanne spørgsmål med repræsentanter for forsvarets øverste myndigheder.

Endvidere er det hensigten med forretningsudvalgene at have repræsentanter for tjenstgørende værnepligtige, som kan varetage tjenstgørende, danske, militære værnspligtiges tjenstlige betonede interesser af værnspligtsfaglig karakter i forhold til forsvarets øverste myndigheder, samt deltage i samarbejdet i de overordnede samarbejdsorganer.

Det er således ikke hensigten, at lands- og gruppemøder samt forretningsudvalg skal beskæftige sig med konkrete enkeltsager, der bør løses på lokalt niveau.

Forretningsudvalgene har dog en mulighed for at beskæftige sig med sådanne lokale sager, såfremt de efter at være færdigbehandlet på lokalt niveau (tjenestestedsniveau) bringes op for forretningsudvalget af en talsmand med henblik på en videre, principiel behandling på centralt niveau.

VALG AF LANDSTALSMÆND

3. Landstalsmænd og suppleanter for landstalsmænd vælges for værnepligtige sergenter og sergentelever ved de i bilag 1 nævnte myndigheder, og for værnepligtige menige talsmænd ved de i bilag 2 nævnte myndigheder.

Hvor flere myndigheder, jf. bilag 1 og 2, repræsenteres af een landstalsmand af een af grupperne, gives der alle talsmænd fra den pågældende gruppe fra disse myndigheder adgang til at foretage valg af denne landstalsmand på et fællesmøde, hvor kun de pågældende talsmænd har adgang. Landstalsmand og suppleant for denne vælges af og blandt de i mødet deltagende talsmænd.

Valget foretages ved hemmelig, skriftlig afstemning, hvor hver af deltagerne kan afgive een stemme. Såfremt en talsmand er forhindret i at være til stede ved valg af landstalsmand, kan han ved skriftlig fuldmagt bemyndige en anden af deltagerne til at stemme i sit sted.

Den, der opnår det højeste stemmetal, er valgt som landstalsmand, og den, der opnår det næsthøjeste stemmetal, er suppleant. Ved stemmelighed foretages omvalg blandt de kandidater, der opnåede samme stemmetal. Ved fortsat stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

LANDSMØDER

4. Der afholdes årligt to landsmøder for henholdsvis landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever og landstalsmænd for værnepligtige menige.

I landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever deltager landstalsmænd som anført i bilag 1.

I landsmøder for værnepligtige menige deltager landstalsmænd som anført i bilag 2.

Endvidere deltager medlemmer af respektive forretningsudvalg i landsmøderne.

Landsmødernes varighed er normalt 4 dage.

GRUPPEMØDER

5. Gruppemøder afholdes ca. een gang hvert halve år., således at de tidsmæssigt falder nogenlunde midt imellem to landsmøder.

Gruppemøder afholdes i følgende grupper med deltagelse således: - Værnepligtige sergenter og sergentelever med deltagelse af de i bilag 1 anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af hæren fra østre Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm med deltagelse af de i bilag 2, pkt. 1, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af hæren fra Vestre Landsdelskommandos geografiske område med deltagelse af de i bilag 2, pkt. 2, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af søværnet med deltagelse af de i bilag 2, pkt. 3, anførte landstalsmænd. - Værnepligtige menige af flyvevåbnet med deltagelse af de i bilag 2, pkt. 4, anførte landstalsmænd.

I gruppemøderne deltager endvidere gruppens medlemmer af respektive forretningsudvalg.

Gruppemødernes varighed er 2 dage.

ØVELSER OG SEJLADS M.V. UNDER MØDER

6. Deltagelse i lands- og gruppemøder er tjeneste. Landstalsmænd, der med deres enhed deltager i øvelsesvirksomhed eller sejlads i udlandet, eller deltager i betydende øvelser eller sejlads m.v. tilrettelagt eller ledet af højere myndighed end afdeling eller lignende, samt elever på sergentskoler i eksamensperioder eller når eksamen er umiddelbart forestående, kan ikke deltage i lands- eller gruppemøder. I disse tilfælde deltager suppleanten for landstalsmanden, medmindre samme forhold gør sig gældende for hans vedkommende.

FORBEREDELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER

7. Tidspunkter for afholdelse af lands- og gruppemøder fremgår af bilag 3.

Senest 5 uger før det pågældende møde indsender respektive forretningsudvalg udkast til foreløbig dagsorden for mødet til Forsvarskommandoen.

Senest 1 måned før mødet indkalder Forsvarskommandoen landstalsmænd til deltagelse i mødet. Mødeindkaldelsen indeholder foreløbig dagsorden.

Senest 4 uger før det pågældende møde udsender respektive forretningsudvalg et kort oplæg til mødet indeholdende en kortfattet gennemgang af de foreløbige dagsordenspunkter.

Senest 14 dage før mødet indsender landstalsmænd, der ønsker emner behandlet på mødet, motiveret forslag til dagsorden til pågældende forretningsudvalg.

Det endelige forslag til dagsorden udsendes af Forsvarskommandoen efter indstilling fra respektive forretningsudvalg senest 7 dage før mødet.

INDBERETNINGER OM DELTAGELSE I MØDER

8. Senest 7 dage før et lands- eller gruppemøde indberetter tjenestesteder, der, jf. bilag 1 og 2, skal sende landstalsmand til mødet, til det tjenestested, hvor mødet skal afholdes, med efterretning til Forsvarskommandoen og pågældende forretningsudvalg, navnet på deltagende landstalsmand og hvorvidt han ønsker indkvartering. Såfremt landstalsmanden og dennes suppleant er lovligt forhindret i deltagelse i mødet, jf. pkt. 6, anføres kort begrundelsen herfor i indberetningen.

GENNEMFØRELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER

9. Lands- og gruppemøder afholdes på et af forsvarets etablissementer, jf. bilag 3.

Det udpegede etablissement yder fornøden bistand i form af at stille de nødvendige møde-, indkvarterings- og bespisningsfaciliteter til rådighed samt at yde den fornødne sekretariatsbistand i form af skrivning og mangfoldiggørelse af materiale til brug for mødet. Endvidere skal der gives mødeledelsen adgang til en telefon.

Respektive forretningsudvalg bemyndiges til at træffe de nødvendige detailaftaler for mødets gennemførelse direkte med etablissementet, når dette er udpeget.

10. Ved lands- og gruppemøder følges den som bilag 4 vedlagte forretningsorden for nævnte møder.

11. Under lands- og gruppemøder foretages valg af medlemmer til forretningsudvalgene samt suppleanter for disse medlemmer efter reglerne i bilag 5.

FORANSTALTNINGER EFTER MØDET

12. Snarest muligt efter valghandlingens afslutning giver respektive forretningsudvalg telefonisk meddelelse til Forsvarskommandoen om - personnummer, - grad, - navn, - tjenestested og - for sergentelevers vedkommende tillige tidspunkt for udnævnelse til sergent

på de kandidater, som opnåede valg til forretningsudvalget, samt på valgte referenter.

Senest en uge efter mødets afslutning sender respektive forretningsudvalg en fortegnelse over valgte medlemmer af forretningsudvalget samt suppleanter for disse til Forsvarskommandoen indeholdende disses - personnummer, - grad, - navn, - tjenestested, - ordinær hjemsendelsesdato og - for sergentelevers vedkommende tillige tidspunkt for udnævnelse til sergent.

13. På baggrund af den telefoniske meddelelse indkalder Forsvarskommandoen medlemmer af forretningsudvalget til tjeneste ved det pågældende forretningsudvalg, idet der gives den pågældende mulighed for at afvikle såvel tjenstlige som talsmandsforpligtelser forinden indtræden i forretningsudvalget. Således beordres et medlem normalt til at møde ved forretningsudvalget 4-5 arbejdsdage efter det pågældende mødes afslutning, idet en sergentelev dog først beordres til at give møde, når han er udnævnt til sergent.

Afgåede medlemmer af respektive forretningsudvalg vil normalt af Forsvarskommandoen blive beordret til at forrette tjeneste til rådighed for det pågældende forretningsudvalg i 2 1/2 arbejdsuge efter tilgang af et nyt medlem med henblik på at foretage nødvendige overleverings forretninger.

Valgte referenter indkaldes af Forsvarskommandoen til at udarbejde referat ved det pågældende forretningsudvalg, idet de normalt vil blive beordret til at give møde 2 arbejdsdage efter mødets af slutning. Der af sættes normalt 9 arbejdsdage til udarbejdelse af referat af landsmøder og 5 arbejdsdage til udarbejdelse af referat af gruppemøder.

Referat fra lands- og gruppemøder udsendes til forsvarets myndigheder og til landstalsmændene af respektive forretningsudvalg senest 3 uger efter pågældende mødes afslutning.

FORRETNINGSUDVALGENES VIRKE

14. Forretningsorden for forretningsudvalgene vedlægges som bilag 6.

IKRAFTTRÆDEN

15. Denne bestemmelse træder i kraft ved modtagelsen.

EB

P.B.KROGEN

oberst

Chef for Personelstaben

Fordeling: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLV ESK

BILAG I

LANDSTALSMÆND FOR VÆRNEPLIGTIGE SERGENTER OG SERGENTELEVER Landstalsmænd Bornholms Værn 1 sergent Den kongelige Livgarde, vagtkompagni 1 sergent , uddannelsesstyrke 1 sergent Danske Livregiment 1 sergent Gardehusarregimentet 1 sergent Slesvigske Fodregiment, Kongens jyske Fod- regiment og Jyske Telegrafregiment 1 sergent Prinsens Livregiment 1 sergent Sjællandske Livregiment 1 sergent Fynske Livregiment 1 sergent Jyske Dragonregiment 1 sergent Kongens Artilleriregiment 1 sergent Nørrejyske Artilleriregiment 1 sergent Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Artil- leriskole 1 sergent og 1 sergentelev Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør- og ABC-skole 1 sergent og 1 sergentelev Jyske Ingeniørregiment 1. sergent Sjællandske Trænregiment og Sjællandske Tele- grafregiment/Hærens Signalskole 1 sergent og 1 sergent, MP 1 sergentelev Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militær- politiskole 1 sergent, 1 sergentelev, 1 sergent, MP 1 sergentelev Dronningens Livregiment 1 sergent Hærens Kampskole 1 sergent Sergentskolen i Sønderborg 1 sergentelev Hærens Materiel- og Færdselsskole 1 sergentelev Søværnets Sergent- og Reserveofficersskole 1 sergentelev, VB Søværnets Eksercerskole 1 sergent Flyvevåbnets Sergent- og Reserveofficers- skole 1 sergentelev Flyvestation Karup og Flyvestation Tirstrup 1 sergent Luftværnsgruppen, ESK 541, 543, og 532 1 sergent ESK 544 og 560 1 sergent ESK 531 og 542 1 sergent Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Vandel 1 sergent Flyvestation Værløse og Flyvevåbnets Special- skole 1 sergent Flyvestation Ålborg 1 sergent Forsvarets Forvaltningsskole 1 sergent eller sergentelev Forsvarets Sanitetsskole 1 sergent eller sergentelev Hærens Specialskole 1 sergentelev BILAG II LANDSTALSMÆND FOR VÆRNEPLIGTIGE MENIGE TALSMÆND SAMT GRUPPEINDDELING 1. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af hæren fra Østre Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm. Bornholms Værn 1 landstalsmand Den kongelige Livgarde, vagtkompagni 1 - , uddannelsesstyrke 1 - Danske Livregiment 1 - Sjællandske Livregiment 1 - Gardehusarregimentet 1 - Kongens Artilleriregiment 1 - Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Inge- niør- og ABC-skole 1 - Sjællandske Trænregiment og Sjællandske Tele- grafregiment/Hærens Signalskole 1 - Garnisonskompagni København, Kommandantska- berne m.v. på Svanemøllens Kaserne, Øster- brogades Kaserne, i Kastellet og Avedøre- lejren samt Forsvarets Forskningstjeneste 1 - Hærens Materielkommandos Rekrutskole m.v. og Sjællandske Parkområde 1 - 2. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af hæren fra Vestre Landsdelskommandos geografiske område. Slesvigske Fodregiment, Sergentskolen i Sønderborg og Kommandantskabet på Tønder Kaserne 1 landstalsmand Prinsens Livregiment 1 - Fynske Livregiment 1 - Kongens jyske Fodregiment og Jyske Tele- grafregiment 1 - Jyske Dragonregiment 1 - Nørrejyske Artilleriregiment 1 - Sønderjyske Artilleriregiment/Hærens Artil- leriskole, Kommandantskaberne i Oksbøl og Borrislejren samt Hærens Kampskole, Oksbøl 1 - Jyske Ingeniørregiment 1 - Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og MP-skole 1 - Dronningens Livregiment 1 - Jyske Parkområde 3. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af søværnet. Grønlands Kommando (* 1) 1 landstalsmand Flådestation Frederikshavn, Kattegats Marine- distrikt, herunder orlogskuttere, og Marine- station Anholt (* 1) 1 - Flådestation Korsør, Langelands og Store Bælt Marinedistrikter, herunder orlogskut- tere, Marinestation Gedser og Artilleri- kursus Sjællands Odde (* 1) 1 - Flådestation København 1 - Bornholms Marinedistrikt 1 - Sundets Marinedistrikt, herunder orlogskut- tere, og Marinestationerne Møn og Dragør 1 - Fregateskadren 1 - Mineskibseskadren 1 - Torpedobådseskadren og Undervandsbåds- eskadren 1 - Søværnets Eksercerskole 1 - Skoledelingen 1 - 4. Landstalsmænd for værnepligtige menige talsmænd af flyvevåbnet. Flyvestation Karup og Flyvestation Tirstrup 1 landstalsmand Luftværnsgruppen, ESK 541, 543 og 532 1 - ESK 544 og 560 1 - ESK 531 og 542 1 - Flyvestation Skrydstrup og Flyvestation Vandel 1 - Flyvestation Værløse 1 - Flyvestation Ålborg 1 - Forsvarets Sanitetsskole 1 - BILAG 3 OVERSIGT OVER AFHOLDELSE AF LANDS- OG GRUPPEMØDER 1. Lands- og gruppemøder (LM og GM) for værnepligtige landstalsmænd (VPL LTM) for sergenter/sergentelever (SG/SGE) og for menige (MG) afholdes således i 1989: 06 - 07 FEB Farum Kaserne. GM for VPL LTM, MG/HRN/ELK og BV samt GM for VPL LTM, MG/SVN. 06 - 07 FEB Flyvestation Værløse: GM for VPL LTM, SG/SGE. 08 - 09 FEB Odense Kaserne: GM for VPL LTM, MG/HRN/VLK og GM for VPL LTM, MG/FLV. 07 - 10 MAJ Haderslev Kaserne: LM for VPL LTM, MG. 07 - 10 MAJ Flyvestation Skrydstrup: LM for VPL LTM, SG/SGE. 12 - 13 SEP Antvorskov Kaserne: GM for VPL LTM, MG/HRN/ELK og BV samt GM for VPL LTM, MG/SVN. 18 - 19 SEP Hvorup Kaserne: GM for VPL LTM, MG/HRN/VLK og GM for VPL LTM, MG/FLV. 18 - 19 SEP Flyvestation Ålborg: GM for VPL LTM, SG/SGE. 06 - 09 NOV Bulows Kaserne: LM for VPL LTM, MG. 06 - 09 NOV Ryes Kaserne, Fredericia: LM for VPL LTM, SG/SGE. 2. Værts-tjenestestederne yder bistand til mødernes gennemførelse i henhold til denne FKOBST pkt. 9. Omtrentlig antal deltagere fremgår af denne FKOBST bilag 1 og 2. Om deltagelse indberettes jf. denne FKOBST pkt. 8.

BILAG 4

FORRETNINGSORDEN FOR LANDS- OG GRUPPEMØDER

Mødets åbning.

1. Mødet åbnes efter forretningsudvalgets bestemmelse af en dertil særligt indbudt gæst eller af et medlem af forretningsudvalget.

Konstituering.

2. Hvervet som dirigent varetages af et medlem af forretningsudvalget. Hvervet kan skifte mellem tilstedeværende medlemmer af forretningsudvalget, dog således at den samme varetager dirigenthvervet under hele behandlingen af et dagsordenspunkt.

3. Dirigenten leder valg af 2 referenter, ved gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd dog kun 1, som i tiden efter mødets afslutning ikke er forhindret i at udarbejde referat af mødet af grunde som efter bestemmelsens pkt. 6 er gyldig grund til, at en landstålsmand ikke kan deltage i mødet, samt af 2 stemmetællere.

4. Såfremt et redaktionsudvalg nedsættes, leder dirigenten valg af 3 mødedeltagere, som sammen med 2 af forretningsudvalget udpegede medlemmer af forretningsudvalget, udgør redaktionsudvalget.

Enhver kontakt mellem landsmødet og pressen varetages af redaktionsudvalget, idet der dog herved ikke foretages begrænsninger i enkeltpersoners ytringsmuligheder.

5. Endelig dagsorden fastsættes/godkendes efter debat og om nødvendigt afstemning.

Dirigenten og forhandlingerne.

6. Dirigenten leder forhandlingerne og påser, at disse foregår i ro og orden, samt at bl. a. forretningsordenens regler overholdes. Såfremt der ikke er fastsat udtømmende regler for et spørgsmål, afgør dirigenten dette, idet han følger almindelig god parlamentarisk skik samt intentionerne i nærværende regler. Dirigentens afgørelser er endelige og kan ikke gøres til genstand for drøftelse.

7. Dirigenten påser, at mødedeltagerne overholder sædvanlige parlamentariske former. Han kan påtale utilbørlige udtryk og bemærkninger. Om fornødent kalder han en mødedeltager til orden. Han kan fratage en taler ordet, hvis denne trods henstillinger fører usømmelig tale eller fjerner sig for langt fra det debaterede emne. Han fratager en taler ordet, hvis han overskrider en eventuelt fastsat taletid.

8. Dirigenten giver mødedeltagerne ordet i den orden, hvori de anmoder om det, dog således at han kan lade forslagsstillere, som ønsker ordet for en kort replik, gå forud for andre. Ligeledes kan han ændre rækkefølgen for at bringe meningsudvekslinger om bestemte punkter til afslutning, eller hvor andre praktiske hensyn i øvrigt taler derfor.

9. Forslag om afslutning af debatten med de indtegnede talere eller om begrænsning i taletiden kan fremsættes af dirigenten eller af landstalsmændene. Til vedtagelse kræves, at mindst halvdelen af mødedeltagerne stemmer for forslaget.

10. Forslag til vedtagelse, herunder ændringsforslag m.v., afleveres skriftligt til dirigenten straks efter den mundtlige fremlæggelse. Forslag m.v. skal være underskrevet af forslagsstillere. Hvis disse regler ikke er iagttaget, betragtes forslaget som ikke fremsat.

Der kan ikke fremsættes forslag m.v. efter at forslag om afslutning af debatten med de indtegnede talere er vedtaget.

11. Genoptagelse af et afsluttet dagsordenspunkt kan kun ske, hvis et flertal af de deltagende landstalsmænd begærer dette skriftligt.

12. Dirigenten kan kun undtagelsesvis deltage i debatten.

Afstemninger.

13. Ved valg af medlemmer til forretningsudvalget følges proceduren i bilag 5.

14. Valgt som referenter er de to, som opnår flest stemmer. Ved stemmelighed foretages omvalg mellem de ligestillede. Herefter foretages om nødvendigt lodtrækning.

15. Ved andre afstemninger følges følgende procedure: a. Når der er eet hovedforslag, sættes dette til afstemning for vedtagelse eller forkastelse. b. Hvor der er to eller flere hovedforslag, sættes disse til samtidig afstemning. Det forslag, der opnår lavest stemmetal, udgår (såfremt flere opnår samme lave stemmetal udgår disse). Herefter stemmes over de resterende på samme måde. Denne procedure fortsættes, indtil der er eet forslag tilbage. Dette forslag sættes herefter til særskilt afstemning for vedtagelse eller forkastelse. c. Såfremt der er eet ændringsforslag til et hovedforslag, sættes hoved- og ændringsforslag til samtidig afstemning. Det forslag, som opnår det højeste stemmetal, er herefter hovedforslag, som behandles i overensstemmelse med reglerne i pkt. a. - b. d. Såfremt der er to eller flere ændringsforslag til et hovedforslag, sættes alle ændringsforslagene til afstemning hver for sig. Det ændringsforslag, der opnår størst flertal behandles videre efter reglerne i pkt. c. Hvis to eller flere ændringsforslag opnår samme største flertal, sættes de til indbyrdes afstemning, idet reglerne i pkt. b. - c. anvendes. Såfremt herefter de sidste to ændringsforslag ved indbyrdes afstemning opnår lige mange stemmer, foretages lodtrækning. e. Såfremt der fremsættes eet eller flere underændringsforslag, følges principperne i de foranstående punkter, idet underændringsforslag stedse kommer til afstemning før ændringsforslag, og ændringsforslag før hovedforslag. Der afsluttes altid med eet hovedforslag, der sættes til afstemning for vedtagelse eller forkastelse.

16. Ved stemmelighed er et forslag forkastet.

17. Efter begæring fra mindst 3 landstalsmænd foretages valg og andre af stemninger ved hemmelig afstemning. Valg af medlemmer til forretningsudvalget foregår altid ved hemmelig afstemning.

18. Alene landstalsmænd, der deltager i mødet er stemmeberettigede ved valg og andre afstemninger. Der kan ikke stemmes efter fuldmagt.

BILAG 5

VALG TIL FORRETNINGSUDVALG

Valgbestyrelse.

1. Lands- og gruppemøder nedsætter en valgbestyrelse, der består af dirigenten og to af deltagerne i det pågældende møde.

Valgbarhed.

2. Landstalsmænd og forretningsudvalgsmedlemmer er valgbare, såfremt de opfylder følgende betingelser: - De skal på valgtidspunktet have forrettet mindst 2 måneders værnepligtstjeneste. - De skal på valgtidspunktet have mindst 3 måneders værnepligtstjeneste tilbage indtil normal hjemsendelse, og - de skal forpligte sig til at forrette frivillig tjeneste i forretningsudvalget indtil valgperiodens udløb, såfremt de ordinært skulle have været hjemsendt forinden dette tidspunkt. - Valgbarhed til Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever er endvidere betinget af, at den pågældende har påbegyndt eller gennemgået en sergentuddannelse.

Kandidatopstilling og valg.

3. Valgbestyrelsen forestår kandidatopstillingen og stemmeoptællingen.

4. Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever vælger eet medlem til Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever fra hver af følgende grupper således: - Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af hæren. Medlemmet vælges på landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever. - Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af flyvevåbnet. Medlemmet vælges på landsmøder for værnepligtige sergenter og sergentelever. - Landstalsmænd for værnepligtige sergenter og sergentelever af søværnet. Medlemmet vælges på gruppemøder for værnepligtige sergenter og sergentelever.

Såfremt det lejlighedsvis ikke skulle være praktisk muligt at vælge et medlem af een af de nævnte grupper, kan dette erstattes af et medlem fra et andet værn.

5. Medlemmer til Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd vælges således: - På gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd af hæren fra Østre Landsdelskommandos geografiske område og Bornholm vælges eet medlem af og blandt de deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2, pkt. 1. - På gruppemøder for værnepligtige menige landstalsmænd af hæren fra Vestre Landsdelskommandos geografiske område vælges eet medlem af og blandt de deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2, pkt. 2. - På landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges eet medlem af og blandt værnepligtige menige landstalsmænd af søværnet, jf. bilag 2, pkt. 3. - På landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges et medlem af og blandt værnepligtige menige landstalsmænd af flyvevåbnet, jf. bilag 2, pkt. 4. - På landsmøder for værnepligtige menige landstalsmænd vælges eet medlem af og blandt alle de i mødet deltagende landstalsmænd, jf. bilag 2.

6. Valghandlingerne kan kun overværes af de landstalsmænd, der indgår i den pågældende valggruppe, jf. ovenfor i pkt. 4 og 5.

7. Repræsentanter for de enkelte grupper vælges hver for sig, idet afstemningen er hemmelig og skriftlig, og følgende regler følges: - Såfremt der kun opstilles een kandidat, er denne valgt uden afstemning. - Såfremt der er opstillet flere kandidater, kan hver landstalsmand afgive een stemme på een af de opstillede kandidater. Opnår een af de opstillede kandidater over halvdelen af de afgivne stemmer, er vedkommende valgt. I modsat fald foretages en ny afstemning, idet den kandidat, der opnåede det laveste stemmetal, udgår (såfremt flere opnår samme lave stemmetal, udgår disse). Herefter fortsættes afstemninger på denne måde, indtil een kandidat har opnået mere end halvdelen afde afgivne stemmer, hvorefter denne kandidat er valgt. Skulle stemmelighed opstå ved sidste afstemning, afgøres valget endeligt ved lodtrækning mellem disse 2 kandidater.

8. Som 1. suppleant for et medlem af forretningsudvalget er valgt den kandidat, som ved den sidste afstemning opnåede det næsthøjeste stemmetal eller tabte lodtrækningen.

Som 2. suppleant for et medlem af forretningsudvalget er valgt den kandidat, som ved den næstsidste afstemning opnåede det trediehøjeste stemmetal. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning.

Såfremt der kun opstilles een kandidat til en post, er der ingen suppleant for denne.

9. En stemmeseddel er ugyldig, hvis den indeholder navnet på mere end een af de opstillede kandidater, samt hvis den indeholder andet end navnet på een af de opstillede kandidater.

En ugyldig stemmeseddel betragtes som blank og medregnes ikke ved optællingen af stemmer, der er afgivet på en enkelt kandidat, men medregnes ligesom øvrige blanke stemmesedler ved opregningen af hvor mange stemmer, der er afgivet.

10. En kandidat, som har opnået valg, kan ikke indtræde i Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever, før han er udnævnt til befalingsmand.

BILAG 6

FORRETNINGSORDEN FOR FORRETNINGSUDVALGENE

Underbilag: Forsvarsministeriets skr. 6.kt.82-13.e.-0267 af 7 FEB 1980.

FORMÅL

1. Formålet med denne forretningsorden, der gælder for Forretningsudvalget for værnepligtige sergenter og sergentelever samt for Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd, er at fastsætte visse rammer for forretningsudvalgenes virksomhed.

GENERELT

2. Lov om samarbejdsregler i forsvaret med tilhørende administrative bestemmelser og vejledning, som er udsendt ved Kundgørelse for Forsvaret B.6-1981, giver bl.a. personel til pligtig tjeneste medindflydelse på egne tjenestevilkår inden for de enkelte kommandomyndigheders kompetenceområder.

Bestemmelserne indeholder regler for medindflydelse gennem det samarbejde, som udøves i medfør af loven. Ved samarbejde forstås herved de fælles anstrengelser, der skal udøves med henblik på at nå det fælles mål. Det fælles mål for dette samarbejde er - som beskrevet i loven - at fremme den enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet.

Endvidere giver bestemmelserne mulighed for, at forretningsudvalgene gives medindflydelse på forhold, der vedrører danske, militære værnepligtiges tjenstlige forhold gennem den adgang, som forretningsudvalgene har til at begære sådanne emner drøftet med kompetente kommandomyndigheder over lokalt plan, samt disses pligt til at afgive forslag til sådanne bestemmelser til drøftelse med forretningsudvalgene.

Ved udøvelse af medindflydelsen skal der gives parterne gode muligheder for at udveksle synspunkter og forslag, der herefter indgår i grundlaget for ledelsens beslutning, uden at dette dog begrænser ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet.

OPGAVER

3. Samarbejde.

Forretningsudvalgene indgår i de overordnede samarbejdsorganer, der er oprettet i medfør af samarbejdscirkulæret, jf - Kundgørelse for Forsvaret B.3-1980, efter Forsvarskommandoens Samarbejdsudvalgs bestemmelse, som repræsentanter for de værnepligtige personelgrupper.

Forretningsudvalgene medvirker gennem udøvelsen af deres virksomhed til at realisere de grundlæggende ideer for samarbejdet i forsvaret, jf. ovenstående pkt. 2 samt §1 i lov om samarbejdsregler i forsvaret. Herunder medvirker de til at udbygge forståelsen for samarbejdsreglerne blandt værnepligtige talsmænd, samt for at opretholde et roligt og stabilt samarbejde i forsvaret.

4. Information og rådgivning.

Forretningsudvalgene informerer i nødvendig udstrækning talsmændene om status i og resultater af drøftelser med forsvarets øverste myndigheder, samt om øvrige sager under behandling.

Såfremt talsmændene på et tjenestested måtte have et særligt behov for at blive informeret om et specifikt emne, kan der efter anmodning fra tjenestestedet afholdes et møde mellem talsmændene og det pågældende forretningsudvalg. En sådan anmodning indeholdende en motiveret beskrivelse af det aktuelle informationsbehov fremsættes skriftligt af landstalsmanden, når der er enighed herom med tjenestestedschefen, idet en kopi af anmodningen samtidigt tilsendes tjenestestedschefen.

Ved vurdering af om tilladelse skal gives, skal tjenestestedschefen lægge de samme præmisser til grund, som han ville gøre, hvis anmodningen var fremsat af en faglig organisation.

Såfremt en talsmand skriftligt eller telefonisk anmoder derom, rådgiver forretningsudvalget ham om vedkommende emne i overensstemmelse med gældende regler, tjenestebestemmelser og reglementariske bestemmelser m.v. Denne rådgivning er normalt skriftlig eller telefonisk.

Forretningsudvalgene bidrager bl.a. gennem sådan informations- og rådgivningsvirksomhed til at opretholde rolige og stabile samarbejdsforhold ved forsvarets enheder.

5. Varetagelse af tjenstlige spørgsmål m.v.

Forretningsudvalgene har adgang til at fremføre sager af økonomisk, social og tjenstmæssig karakter for Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen samt andre ministerier m.v.

Henvendelser om sådanne spørgsmål sker normalt skriftligt, men kan dog i mindre eller særligt hastende sager ske telefonisk.

6. Lands- og gruppemøder.

Forretningsudvalgene varetager den praktiske gennemførelse af lands- og gruppemøder i henhold til bestemmelserne herfor.

Forretningsudvalgene virker gennem ledelse og koordination af arbejdet på møderne for at fremme samarbejdsordningens formål, herunder for at uddybe landstalsmændenes forståelse for ordningens grundlæggende ideer og for at opretholde et roligt og stabilt samarbejde i forsvaret.

7. Talsmandsuddannelse.

Ved deltagelse i talsmandskursernes orientering om samarbejde bidrager forretningsudvalgene til at øge forståelsen for samarbejdets betydning og for samarbejdsordningens virkemuligheder som en fri og i begge retninger åben informationskanal mellem ledelse og medarbejdere, herunder samarbejdsordningens funktion i relation til at fremme den enkeltes trivsel, styrke fællesskabet og øge forsvarets effektivitet gennem et aktivt medarbejderskab.

SAMARBEJDSSYSTEMETS NIVEAUOPDELING

8. Forretningsudvalgene overholder i deres arbejde de niveauopdelinger, der er såvel i samarbejdssystemet som i kommandosystemet.

Såfremt en sag ikke kan løses på samarbejdssystemets laveste niveau, kan den forelægges til videre behandling på næste samarbejdsniveau, idet den kan fremmes til dette niveau gennem kommandosystemet og/eller talsmandssystemet og for sager over lokalniveau gennem forretningsudvalgene.

Forretningsudvalgene vil således normalt ikke kunne forelægge en sag for Forsvarskommandoen, medmindre den har været behandlet i kontaktudvalg eller lokaludvalg. Undtaget herfra er generelle spørgsmål, som rejses af forretningsudvalgene eventuelt efter drøftelse på lands- eller gruppemøder.

Forretningsudvalgene kan ikke deltage i det lokale samarbejde.

INTERNATIONALT SAMARBEJDE

9. Forretningsudvalgenes muligheder for at deltage i internationalt samarbejde fremgår af Forsvarsministeriets skr. 6.kt.82-13.e.-0267 af den 7 FEB 1980, som er vedlagt som underbilag.

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER M.V.

10. Forretningsudvalgene følger de administrative bestemmelser og de tjenestebestemmelser, der gælder på det tjenestested, hvor de er tildelt kontorfaciliteter m.v.

Underbilag til Bilag 6

FORSVARSMINISTERIET

Til Forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd.

Forretningsudvalget for værnepligtige befalingsmænd og befalingsmandselever.

Forsvarskommandoen.

Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste.

Til efterretning for:

Forsvarsministeriets 1.kontor, 2.kontor og 5.kontor.

Ved skrivelse af 29.oktober 1979 har forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmænd anmodet om en skriftlig tilkendegivelse angående forretningsudvalgets talsmands deltagelse i det internationale værnepligtssamarbejde. I den anledning skal det oplyses, at internationalt værnepligtssamarbejde efter forsvarsministeriets opfattelse ligger uden for de rammer, der er fastsat i lov nr.244 af 7.juni 1967 om samarbejdsregler i forsvaret, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.8-1977.

Såfremt forretningsudvalget for værnepligtige menige talsmand ønsker at deltage i møder m.v. uden for Danmark som officielle danske repræsentanter, skal forsvarsministeriet henlede opmærksomheden på, at dette kun kan ske efter reglerne i Love og bestemmelser for forsvaret, 25.hæfte, Den militære sikkerhedstjeneste, samt Kundgørelse for Forsvaret B.19-1979. Disse regler indebærer, at officielle henvendelser til og fra udenlandske myndigheder skal fremsendes gennem forsvarsministeriet, der herefter træffer bestemmelse om, hvorvidt og på hvilken måde den pågældende sag skal nyde fremme. Deltagelse i møder vedrørende værnepligtsforhold på nordisk plan er bl.a. omfattet heraf.

I forbindelse med internationale værnepligtssamarbejdsmøder og -konferencer, der er lovlige i henhold til vedkommende lands love, og hvor forretningsudvalgenes medlemmer ikke deltager som officielle danske repræsentanter, kan der af forsvarsministeriet i det enkelte tilfælde meddeles den fornødne tjenestefrihed. Det forudsættes, at forretningsudvalgsmedlemmernes deltagelse i disse møder og konferencer ikke må medføre udgifter for forsvaret til rejser, ophold m.v.

Poul Søgaard

B. Frank

Versioner

1. 1981-03-31