Gelex

Kundgørelse for Forsvaret B.16-1981. Bestemmelser om godtgørelse af merudgifter under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe m.v. samt under ophold i øvelses-/skydelejre m.v. for personel under forsvarsministeriets område.

OphævetVersion 1981-10-30fra 1981-10-30 til 1998-06-22
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/25100@1981-10-30/da

Indhold
  1. Indledning
    1. § 1.
    2. § 2.
    3. § 3.
    4. § 4.
    5. § 5.
    6. § 6.
    7. § 7.
    8. § 8.
    9. § 9.
    10. § 11.
    11. § 12.
    12. § 13.

1. Bestemmelserne i denne kundgørelse er gældende for tjenestemænd, personel ansat på tjenestemandslignende vilkår samt kontrakt- og overenskomstansat personel, i det omfang dette i henhold til indgåede overenskomster og aftaler følger de for tjenestemænd fastsatte regler.

2. Godtgørelse af merudgifter under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe m.v. samt under ophold i øvelses-/skydelejre m.v.

Supplerende bestemmelser er optaget som bemærkninger (Bmk.:) til de enkelte paragraffer.

Bestemmelsernes omfang.

§ 1.

Stk. 1. Bestemmelserne omfatter godtgørelse af merudgifter til personel inden for forsvarsministeriets område under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe m.v. samt under ophold i øvelses-/skydelejre o.lign., der er forbundet med overnatning, jfr. dog § 7.

Stk.2. For at oppebære ydelser efter disse bestemmelser skal de i aftale af 20.april 1975, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979, fastsatte forudsætninger for godtgørelse af merudgifter under tjenesterejser og udstationering være opfyldt, jfr. dog de i §§ 4, 5, 7 og 5 fastsatte bestemmelser. Bmk.: a. Godtgørelse efter nærværende bestemmelser ydes for det samlede fravær, incl. eventuel forlægning til og fra øvelsesområde, øvelses-/skydelejr o.lign. b. For tiden forstås ved øvelses-/skydelejre m.v. bl.a.Hevringlejren, Borrislejren, Oksbøllejren, Melbylejren, Jægersprislejren, Søgårdlejren, Nymindegablejren samt marinestation Sjællands Odde. c. Bestemmelserne omfatter også deltagelse i øvelsesvirksomhed i udlandet og sejlads, der medfører ophold i udenlandsk havn. Endvidere omfatter bestemmelserne forlægning til og fra samt ophold i udlandet i forbindelse med deltagelse i skydninger o.lign. Bestemmelserne omfatter endvidere sejlads med miljøstyrelsens fartøjer, opmålingsskibe m.v. d. Bestemmelserne omfatter bl.a. ikke personel til tjeneste i den periode, der er fastsat som den første samlede uddannelsestid for værnepligtige, samt under genindkaldelser og mønstringer. Øvelsesvirksomhed.

§ 2.

Stk. 1. Under fravær fra det faste tjenestested som følge af deltagelse i øvelsesvirksomhed ydes frit logi (underbringelse), fri kost (feltrationer, transportkost fra forsvarets cafeterier el.lign.) samt en kontant godtgørelse som anført i ¬ 12. Bmk.: a. For at oppebære ydelser efter denne paragraf skal de i § 1 fastsatte betingelser være opfyldt. b. Paragraffen omfatter også kampdommere og andet personel, der deltager i øvelsesvirksomheden. c. Under deltagelse i overlevelsesøvelser m.v., hvor det indgår som en del af øvelsen, at der ikke ydes forplejning, gives alene den kontante godtgørelse. d. Under øvelsesvirksomhed, der er forbundet med forudgående og/ eller efterfølgende ophold i øvelses-/skydelejr m.v., ydes godtgørelse efter denne paragraf. Ophold i øvelses-/skydelejr m.v.

§ 3.

Stk. 1. Under fravær fra det faste tjenestested som følge af ophold i øvelses-/skydelejr m.v., bortset fra de i § 2 nævnte tilfælde, ydes udover den kontante godtgørelse som anført i § 12 en godtgørelse på et beløb svarende til prisen for en standardkostportion i forsvarets cafeterier for de måltider, der falder under opholdet. Endvidere ydes frit logi på militært etablissement eller, i den udstrækning militær indkvartering ikke er mulig, indkvartering i et af forsvaret lejet logi. Bmk.: a. For at oppebære ydelser efter denne paragraf skal de i § 1 fastsatte betingelser være opfyldt. b. For øvelsesvirksomhed, der falder under opholdet i øvelsers- /skydelejr m.v., ydes godtgørelse efter § 2. c. Paragraffen omfatter bl.a. også samlet midlertidig udlægning af en enhed til anden garnison og deployering af flyvevåbnets eskadriller. Forlægning.

§ 4.

Stk. 1. Beregningen af de i §§ 2 og 3 nævnte ydelser påbegyndes ved afrejsetidspunktet fra det faste tjenestested eller fra bopælen og afsluttes ved tilbagekomst dertil. Der vil maksimalt kunne beregnes godtgørelse, som om rejsen var påbegyndt og/eller afsluttet på tjenestestedet.

Stk.2. Såfremt der ikke ydes fri kost for de måltider, der falder under forlægningen, ydes time- og dagpenge m.v. i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979, henholdsvis B.19-1979, for selve rejsetiden til og fra det midlertidige tjenestested. Bmk.: a. Det forudsættes, at forlægning af enheder til øvelsesområder i muligt omfang arrangeres med fri kost (feltrationer, transportkost fra forsvarets cafeterier el.lign.). b. For at kunne oppebære fri kost, henholdsvis time- og dagpenge m.v. under selve rejsetiden forudsættes det, at det samlede fravær fra det faste tjenestested medfører overnatning. Øvelsesvirksomhed inden for tjenestestedet.

§ 5.

Stk. 1. Under deltagelse i øvelsesvirksomhed af 36 timers varighed og derover inden for tjenestestedets normale øvelsesområde, hvor personellet ikke har adgang til at forlade øvelsesområdet i hele øvelsesperioden, kan der for hele perioden ydes frit logi (underbringelse) og fri kost (feltrationer, transportkost fra forsvarets cafeterier el.lign.). Bmk.: Som frit logi betragtes bl.a. feltmæssig underbringelse, underbringelse på belægningsstue, i gymnastiksal el.lign. Sejlads.

§ 6.

Stk. 1. Under fravær fra det faste tjenestested som følge af sejlads med flådens skibe ydes frit logi (underbringelse om bord), jfr. dog Bmk., fri kost (skibskost) samt en kontant godtgørelse som anført i § 12.

Stk.2. Beregningen af de i stk.1 nævnte ydelser påbegyndes fra afsejlingstidspunktet fra det faste tjenestested eller fra det eventuelt senere tidspunkt, hvor personellet tiltræder tjeneste om bord, og afsluttes, når skibet påny anløbet det sted, der er personellets faste tjenestested eller det tidligere tidspunkt, hvor tjenesten om bord måtte ophøre. Bmk.: a. For at oppebære ydelser efter denne paragraf skal de i § 1 fastsatte betingelser være opfyldt. b. Ved flådens skibe forstås tillige opmålingsskibe, miljøskibe, skibe til særlige formål m.v. c. Under flådens skibes ophold i havn etableres et frameldingssystem for kostdeltagelse. Til personel med fast tjenestested uden for opholdshavnen, der ikke deltager i forplejningen om bord, ydes der udover den kontante godtgørelse som anført i § 12 en godtgørelse på et beløb svarende til prisen for en standardkostportion i forsvarets cafeterier for de måltider, der frameldes for. d. Under sejlads og havneophold uden for personellets faste tjenestested, herunder værftsophold og andre ophold, hvor forplejnings- og/eller indkvarteringsforholdene om bord afviger væsentligt fra de for skibet normalt gældende som følge af materiel- og personelmæssige mangler el.lign., fastsætter forsvarskommandoen nærmere bestemmelser vedrørende indkvartering og forplejning efter følgende retningslinier: - I tilfælde, hvor kostforplejningen ophører under havneophold, hvor der ikke er mulighed for at benytte forsvarets cafeterier, kan der til dertil berettiget personel ydes time- og dagpenge, excl. nattillæg, i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979. - I tilfælde, hvor underbringelse om bord under havneophold udenfor basehavnen ikke er mulig på grund af værftsophold el.lign. af- og tilrigning i forbindelse med kommandostrygning/-hejsning samt omskiftning af besætning, skal indkvartering arrangeres på militært etablissement ved skibets foranstaltning for personel med tjenestested uden for opholdshavnen. I den udstrækning, indkvartering på militært etablissement ikke er mulig, kan indkvartering finde sted i et af tjenestestedet lejet logi i land inden for de i Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979 fastsatte hoteldispositionsbeløb. e. Til personel, der har fast tjenestested på et andet sted end det sted, der er skibets basehavn, kan der under ophold i basehavnen, der er planlagt til at vare mindst 28 dage, eventuelt afbrudt af enkelte kortvarige sejladser, i stedet for underbringelse om bord, ved skibets foranstaltning ydes logi på militært etablissement i land. Såfremt militær indkvartering ikke er mulig, godtgøres udgifter til lejet logi mod dokumentation inden for de i Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979 fastsatte hoteldispositionsbeløb. f. I tilfælde, hvor andre skibe end flådens skibe oprettes som tjenestested, følges i underbringelses- og ydelsesmæssig henseende ligeledes nærværende bestemmelser. g. Når undervandsbåde og de ved Søopmålingen Danmark anvendte SKA- både opholder sig i havn uden for basehavnen med overnatning til følge, skal den del af besætningen, der kan forlade skibet og ikke er meddelt fast tjenestested det pågældende sted, have anvist logimuligheder på depotskib, militært etablissement i eller ved den pågældende havn eller have anvist et af forsvaret lejet logi. Det forudsættes, at udgiften ikke overstiger de i Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979, henholdsvis B.19-1979 fastsatte hoteldispositionsbeløb. Mulighederne søges udnyttet i den anførte rækkefølge, idet arrangementet iøvrigt forudsættes tilrettelagt og afviklet ved skibets/tjenestestedets foranstaltning. Fravær, der ikke medfører overnatning.

§ 7.

Stk. 1. Under deltagelse i øvelser, sejlads med flådens skibe m.v. samt under ophold i øvelses-/skydelejr m.v. kan der, når deltagelsen ikke medfører overnatning, men har en varighed af 6 timer og derover, ydes fri kost (feltrationer, transportkost fra forsvarets cafeterier, skibskost el.lign.) for de måltider, der falder efter udløbet af de 6 timer. Bmk.: Det forudsættes, at de i Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979 fastsatte forudsætninger, bortset fra overnatning, er opfyldt. Øvelser og ophold i udlandet.

§ 8.

Stk. 1. Når den i §§ 2 og 3 nævnte virksomhed udføres i udlandet samt under havneophold i udlandet af 24 timers varighed og derover,ydes der i stedet for godtgørelse i henhold til §§ 2, 3 eller 6 for hver påbegyndt 12 timers periode nedsat fast godtgørelse i henhold til Kundgørelse for Forsvaret B.19-1979. Såfremt der i perioder, hvor der oppebæres nedsat fast godtgørelse, ydes fri kost, reduceres det udenlandske beløb i overensstemmelse med Kundgørelse for Forsvaret B.19-1979, pkt.4, § 5, stk.3. Bmk.: a. For at oppebære ydelser efter disse bestemmelser skal de i Kundgørelse for Forsvaret B.19-1979 fastsatte forudsætninger være opfyldt. b. For så vidt angår forlægning til/fra udlandet, ydes godtgørelse efter reglerne i § 4. Indkvartering.

§ 9.

Stk. 1. Under militær indkvartering tildeles der normalt enkeltkvarter til officerer af major-/orlogskaptajngrad og højere grader samt officerer i afdelings- og brigadestabe, chefer og næstkommanderende ved underafdelinger og tilsvarende samt i videst muligt omfang til øvrigt nøglepersonel, når indkvarteringen kan finde sted på militært etablissement.

Stk.2. Under tjenestefri perioder af 24 timers, men under 48 timers varighed kan der til personel, der i medfør af § 3 er indlogeret i et af forsvaret lejet logi, når logiet er beliggende i en sådan afstand fra det midlertidige militære tjenestested, at forsvarets cafeteria ikke kan og rent faktisk ikke benyttes, ydes time- og dagpenge m.v. Bmk.: a. Det forudsættes, at udgifterne til et af forsvaret lejet logi ikke overstiger det i Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979, henholdsvis B.19-1979, fastsatte hoteldispositionsbeløb. b. Bestemmelsen i stk.2 forudsætter, at der afvikles frihed (ferie, fridage, afspadsering el.lign.). c. Bestemmelserne om militær indkvartering er baseret på den nuværende indkvarteringskapacitet. Indkvartering i enkeltkvarter finder sted under hensyntagen til personellets funktion og/eller levealder, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979, pkt.2, § 8. Hjemrejse ved tjenestefrihed. § lo. Under tjenestefri perioder af 48 timers varighed og derover, hvori der afvikles frihed, kan der normalt i stedet for de i §§ 3 og 6 nævnte ydelser tildeles personellet en rejse til det faste tjenestested/hjemmet efter de i Kundgørelse for Forsvaret B.17-1979 og B.18-1979 fastsatte bestemmelser. Det forudsættes, at rejsen ikke medfører gener for tjenestens tilrettelæggelse og udførelse. Bestemmelsen omfatter ikke tjenestefri perioder i forbindelse med øvelsesvirksomhed, ophold i udlandet samt tjeneste på/ved Færøerne og Grønland. Bmk.: a. De i §§ 3 og 6 nævnte ydelser bevares under selve rejsetiden til og fra det faste tjenestested/hjemmet. Ydelserne kan dog maksimalt beregnes, som om rejsen afsluttes/påbegyndes på tjenestestedet. b. Rejseudgifterne godtgøres efter tilsvarende regler som gældende for frirejser, jfr.Kundgørelse for Forsvaret B18-1979 § 17. Tjenesterejser, udstationering, frirejser m.v.

§ 11.

Stk. 1. De i paragrafferne 13, 14, 15, 16 og 17 i Kundgørelse for Forsvaret B.18-1979 fastsatte bestemmelser gælder for fravær i medfør af nærværende bestemmelser. Bmk.: Paragraffen henviser til bestemmelserne i time- og dagpengeaftalen om:

Stk. 1. § 13 Reglerne om udskydelse af tidspunktet for, hvornår der ydes nedsatte time- og dagpenge.

Stk. 1. § 14 Tjenesterejser, der foretages under en udstationering.

Stk. 1. § 15 Tilfælde, som medfører bortfald af "udstationerings"ydelse (på tjenestestedet, ferie/fridage, hospitalsophold m.v.).

Stk. 1. § 16 Logiudgifter på to "udstationerings"-steder.

Stk. 1. § 17 Om frirejser. Kontant godtgørelse.

§ 12.

Stk. 1. Den kontante godtgørelse, der ydes i medfør af §§ 2, 3 og 6 fastsættes pr. påbegyndt time til 1/24 af 40 pct. af det til enhver tid fastsatte beløb for nedsatte dagpenge.

Stk.2. Under tjeneste på/ved Færøerne fastsættes den kontante godtgørelse pr. påbegyndt time til 1/24 af 40 pct. af det til enhver tid for Færøerne fastsatte beløb for nedsatte dagpenge. Godtgørelsen ydes fra første anløb til sidste afsejling fra færøsk havn. Bmk.: Nedennævnte personel henføres til satsgrupperne for kontant godtgørelse således: Til gruppe A: Tjenestemænd m.fl. i lønrammerne 23 - 40. Officerer ansat på kontrakt, aflønnet efter særlig lønramme samt andet personel, der i henhold til overenskomster og aftaler måtte være henført til denne gruppe. Til gruppe B: Tjenestemænd m.fl. i lønrammerne 1 - 22. Øvrigt personel, der ikke er henført til gruppe A. Beregningsregler.

§ 13.

Stk. 1. § 13 Reglerne om udskydelse af tidspunktet for, hvornår der ydes nedsatte time- og dagpenge.

3. Regulering af satserne for den kontante godtgørelse bekendtgøres i Kundgørelse for Forsvaret A.

4. Nærværende bestemmelser er gældende fra den 1.november 1981.

5. Kundgørelse for Forsvaret B.27-1969, pkt.1, ¬ 8, udgår.

FMN 6.kt. 566.73-02.

-Poul Søgaard.-

Versioner

  1. 1981-10-30 · til 1998-06-22