Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/4000@1981-01-31/da

Indhold

1. Indledning

GODKENDELSESBETINGELSER

0.1 Gældende forskrifter

Bygningsreglementet, 1977

DIF's norm vedrørende afløbsinstallationer, 1974, DS 432.

DIF's norm for afløbsledninger af PEL, PEH og stift PVC i jord, 1973, DS 430.

0.2 Tilsvarende udenlandske bestemmelser

Nærværende betingelser for godkendelse af afløbssystemer af plast er hovedsagelig udarbejdet i samarbejde med VA-myndigheder i de øvrige nordiske lande og stemmer således i overvejende grad overens med tilsvarende betingelser i disse lande. Det må dog påregnes, at betingelserne i en overgangsperiode vil blive tillempet i de enkelte lande, således at der fra land til land kan være forskel på arten og omfanget af de prøvninger, der vil blive krævet udført, forinden godkendelse kan meddeles.

0.3 Gyldighedsområde

Nærværende betingelser vedrører afløbssystemer af plast for husspildevand og regnvand såvel i bygninger som i jorden.

Afløbssystemer godkendt efter nærværende betingelser kan anvendes til bortførelse af industrispildevand i den udstrækning, systemet er bestandigt overfor de temperaturer og kemiske påvirkninger, som forekommer i det aktuelle tilfælde.

(* 1)

Montering eller længning af afløbssystemer af plast skal i brandmæssig henseende ske i overensstemmelse med Bygningsreglementets bestemmelser

(* 2)

Lægning af afløbssystemer af plast skal ske i overensstemmelse med godkendte lægningsbestemmelser

(* 3)

1.0 Funktion og udførelse

1.1 Alment

Afløbssystemer (rør, formstykker og samlinger) skal være udført således, at det forekommende spildevand kan bortledes i takt med tilløbet og således, at der ikke kan forekomme aflejringer.

Afløbssystemer skal være vand- og lufttætte ved de tryk, som kan forekomme i afløbssystemer.

Afløbssystemer skal være ugennemsigtige enten ved valg af materiale eller ved hjælp af en egnet overfladebehandling eller tildækning.

Afløbssystemer af plast skal være formstabile inden for visse grænser afhængig af materialet.

Rør, formstykker og samlinger skal være udført med en sådan bestandighed overfor normalt forekommende påvirkninger af mekanisk, kemisk og termisk art, at en tilfredsstillende funktion og hygiejne kan påregnes i et rimeligt udskiftningsinterval.

1.2 Program

Programmet bør som regel omfatte rør, formstykker og samlingsordninger (fx tætningsringe), som er nødvendige for at få et fuldstændigt afløbsledningssystem.

Kræver systemets opbygning yderligere komponenter eller særlige anordninger (fx ophængningsordninger eller værktøj), som ikke kan påregnes at være alment tilgængelige, skal sådanne komponenter og anordninger indgå i programmt eller kunne anvises.

1.3 Udskiftelighed og tilslutningsmuligheder

Afløbssystemets komponenter skal inden for samme materiale, klasse og dimensioner være indbyrdes udskiftelige og skal kunne tilsluttes andre tilsvarende afløbssystemer. Tilslutninger (fx. muffer og spidsender) samt samlingsanordninger skal derfor være udført på en sådan måde og med sådanne mål og tolerancer, at dette krav er opfyldt.

Rør og formstykker, der er udført i overensstemmelse med VA/DK nr. 1, anses at opfylde ovenstående krav. Dersom komponenterne ikke opfylder ovenstående krav, skal der i komponentprogrammet indgå komponenter, som giver mulighed for overgang til standardiserede komponentsystemer af samme materiale.

I komponentprogrammet skal endvidere indgå overgangskomponenter, som muliggør overgang mellem gængse forekommende materialer og dimensioner, med mindre sådanne komponenter i forvejen eksisterer og er elment tilgængelige.

Ansøgeren skal give oplysning om til hvilket mateiale, der findes overgangsmuligheder.

1.4 Monteringsvejledning

Til hvert program skal høre en monteringsvejledning med alle nødvendige oplysninger for korrekt anvendelse og montering af de enkelte komponenter.

2.0 Definitioner

2.1 Husspildevand

(* 4)

Ved husspildevand forstås det fra almindelige husholdninger forekommende spildevand herunder afløb fra vandklosetter.

Temperaturen på husspildevand kan diskontinuerligt (maks 2 minutters varighed) nå op på 95-100 grader C.

Husspildevand kan påregnes at forekomme ved boliger, kontorer, alderdomshjem, hoteller, skoler, offentlige lokaler og lignende.

3.0 Mærkning

Hver enkelt komponent hørende til det typegodkendte program skal være tydeligt og bestandigt mærket med følgende oplysninger:

Rør og formstykker:

1 Fabrikantmærke

(* 5)

2 dimension

3 Materiale

4 Evt. klasse eller begrænsning for anvendelsen (for rør og formstykker i jord skal klasse fremgå)

5 Vinkel (for bøjninger og grenrør)

6 Fremstillingstidspunkt (skal kunne bestemes inden for en måned)

7 Godkendelsesmærke

Tærningsringe:

1 Tætningsring-fabrikant, mærke eller navn

2 Rørfabrikant, mærke eller navn

3 Rørsystem (fx PVC-AFLØB)

4 Dimension (rørdimension)

5 Evt. klasse eller begrænsning for anvendelsen

6 Fremstillingstidspunkt

7 Godkendelsesmærke eller registreret standardmærke

Fastsiddende tætningsringe skal ikke nødvendigvis mærkes med oplysningerne 2, 3, 4 og 7, og oplysningen 5 kan anbringes på røret eller formstykket.

4.0

Prøvning

Komponenter til afløbssystemer af plast afprøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingeler på en af Boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution. Der udføres prøvninger af komponenterne således, som det fremgår af tabel 1. En oversigt over omfanget af nødvendige afprøvninger for typegodkendelse af rør og formstykker af plast til afløb er angivet i tabel 2.

Friktionssvejste rør og formstykker afprøves i henhold til særlige betingelser, VA 2.10/DK: »Foreløbige godkenselses- og prøvningsvetingelser for friktionssvejste rør og formstykker af plast, februar 1979« eller senest gældende betingelser.

For dobbeltmuffer til afløbssystemer af plast udføres tllægsprøve i henhold til VA 2.10/DK 013: »Foreløbige godkendelses- og prøvningsbetingeler for dobbeltmuffer i afløbssystemer af plast, august 1978« eller senest gældende betingelser.

Overgangskomponenter til samling med afløbsledninger af andet grundmateriale godkendes og afprøves efter særlige betingeler, VA 2.20/DK 012: »Foreløbige godkendelses- og prøvningsbetingelser for samlinger i afløbssystemer, marts 1978« eller senest gældende betingelser.

Tætningsringe afprøves i henhold til særlige betingeler, Boligministeriets VA 2.20/DK 016: »Godkendelses- og prøvningsbetingelser for elastiske gummetætningsringe til vandforsynings- og afløbssystemer, april 1980«.

De udarbejdede prøvningsattester eller prøvningsrapporter må ved ansøgningen om godkendelse normalt højst være 1 år gamle.

Prøvningsresultaterne indgår i en samlet vurdering af komponentprogrammets egnethed til godkendelse. Denne vurdering foretages på grundlag af nærværende godkendeles- og kontrolbetingeler og de under de enkelte prøvninger angivne krav eller retningslinier.

VA/DK Prøvning Rør og formstykker nr. af plast til afløb PVC/ PE PP ABS CPVC 1) 1) 1 Dimensioner BJ BJ B(J) B(J) 2 Udseende og snitflader BJ BJ B(J) B(J) 3 Materiale BJ BJ B(J) B(J) 4 Samlingers tæthed BJ BJ B(J) B(J) 5 Formbestandighed BJ BJ B(J) B(J) Kun rør 6 Blødgøringstemperaturer BJ B(J) 7 Vandabsortion For tiden ingen prøvning 8 Kemisk bestandighed BJ BJ B(J) B(J) 9 Vejrbestandighed B(J) B(J) 10 Slagfasthed BJ B(J) B(J) 11.1 Temperaturveksling BJ BJ B(J) B(J) 11.2 Deformationsbelastning J J (J) (J) 11.3 Revnedannelse BJ BJ B(J) B(J) Kun sprøjte støbte form stykker med sammenflyd ningslinie 12 Indre tryk BJ BJ B(J) B(J) Kun for rør og sprøjtestøbte formstykker 13 Brandbestandighed B B 14 Varmeprøve BJ BJ B(J) B(J) Kun sprøjte støbte form stykker med sammenflyd ningslinie 15 Termisk stabilitet BJ 16 Methylenchloridtest BJ

1) Endelige krav er endnu ikke udarbejdet for PP-afløbssystemer og ABS-Afløbssystemer i jord.

Tabel 1. Prøvningsmetoder for rør og formstykker af plast til afløb i henholdsvis bygninger (B) og jord (J).

5.0 Kontrol

Indehaveren af godkendelsen er forpligtet til at levere komponenter, der er i overensstemmelse med de komponenter, der er afprøvet som grundlag for godkendelsen. Ændringer af formgivning, fremstillingsmetode eller udgangsmateriale skal omgående meddeles Boligministeriets VA-Godkendelsessekretariat, som derefter meddeler, om der skal udføres supplerende afprøvninger. Viser den eksterne fremstillingskontrol, at komponenterne ikke er i overensstemmelse med de godkendte komponenter, kan godkendelsen tilbagekaldes.

Kontrollen omfatter en intern fremstillingskontrol af den løbende produktion samt en ekstern fremstillingskontrol udført af en af Boligministeriets anerkendt prøvningsinstitution.

For partier kan der aftales en kombineret typeafprøvning og stikprøvekontrol i stedet for en løbende kontrol. Omfang og stikprøveplan aftales i hvert enkelt tilfæle. (Ved parti (batch) forstås her en specificeret mængde emner fremstillet en en producent og deklareret af denne som værende fremstillet under ens produktionsbetingelser).

5.1 Besigtigelse

Forinden typegodkendelse kan meddeles, udfører en af Boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution besigtigelse af fabrikkens produktions- og laboratorieudstyr samt journalføring for bedømmelse af, om fabrikkens tekniske og personalemæssige ressourcer er tiltrækkelige for på eget laboratorium at gennemføre de afprøvninger, som foreskrives under punkt 5.2, Intern fremstillingskontrol.

5.2 Intern fremstillingskontrol (produktionskontrol)

Hos producenten skal de i tabel 2 angivne afprøvninger udføres og protokolføres. Også underkendte prøver protokolføres.

Protokoller skal findes tilgængelige og kontrolleres af prøvningsinstitutionen ved den eksterne frmstillingskontrol iflg. punkt 5.3

5.3 Ekstern fremstillingskontrol (kvalitetskontrol)

Forinden typegodkendelse kan meddeles, skal producenten have indgået aftale med en af Boligministeriet anerkendt dansk prøvningsinstitution om ekstern fremstillingskontrol og evt. importkontrol. Kontrollen kan eventuelt efter nærmere aftale med boligministeriet og den danske prøvningsinstitution udføres helt eller delvis af en anerkendt lokal prøvningsinstitution.

Prøvningsinstitutionen udfører normalt 1 gang årligt kontrol med fabrikkens interne produktionskontrol samt kvalitetskontrol ved udførelse af de i tabel 2 angivne afprøvninger.

Prøvningsinstitutionen udarbejder prøvningsrapport, som uanset prøvningsresultatet tilsendes såvel VA-Godkendelsessektetatiatet som producenten.

6.0 Gebyr

For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af Boligministeriet. Betaling for prøvninger og kontrol erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution efter regning.

PRØVNINGSBETINGELER

7.0 Alment

Prøvningsbetingelserne for afløbssystemer af plast er angivet i efterstående prøvninger mærket VA/DK nr. 1-16. I tilfælde af specielle fremstillingsmetoder kan yderligere afprøvninger tilkomme.

Typeprøvning og kontrol udføres for hver klasse (stivhedsklasse) og for alle de dimensioner, som godkenselsen omfatter. Omfanget af de nødvendige afprøvninger for henholdsvis typegodkendelse og kontrol af rør og formstykker af plast fremgår af tabel 2.

For godkendelse skal der foreligge tilfredsstillende afprøvninger af alle relevante egenskaber for alle klasser, dimensioner, materialetyper og samlingstyper. Afprøvningerne fra den eksterne fremstillingskontrol fra den forudgående godkendelsesperiode kan lægges til grund.

En oversigt over relevante standarder for prøvningerne VA/DK 1-16 er angivet i tabel 3 og 4. Oversigten er vejledende, idet standarderne løbende ændres og ajourføres.

7.1 Udtagning af prøveemner

Udtagning af rør eller formstykker til typeprøvning skal ske i henhold til Boligministeriets anvisninger og foretages således, at de anvendte produktionsmaskiner bliver repræsenteret.

Udtagning af rør og formstykker til ekstern kontrol udføres af kontrolinstitutionen. Prøveemnerne skal være repræsentative for hele produktionen.

7.2 Omprøvning

Samtlige prøvningsresultater skal vise, at de stillede krav er opfyldt. Såfremt dette ikke er tilfældet, og det fx kan påvises, at der har været tale om tilfældige fejl, kan der på prøveemner udtaget af prøvningsinstitutionen udføres omprøvning med det dobbelte antal prøver, som alle skal opfylde de stillede krav.

7.3 Dimensionsgrupper

Som det fremgår af tabel 2 udføres for nogle af egenskaberne (VA/DK nr. 1-16) typeprøvning af alle dimensioner (i hver klasse). For andre egenskaber udføes typeprøvning på et udvalg af de dimensioner, som godkendelsen omfatter. For sådanne prøvninger inddeles i følgende dimensionsgrupper:

Dimensionsgruppe 1 2 3 4 5 Nominel yder- <40 >40 >90 >200 >400 diameter, mm = <90 <200 <400 = = =

En typeprøvning baseret på udvalg efter dimensionsgrupperingen skal normalt omfatte mindst 2 dimensioner, også selv om alle producerede dimensioner skulle ligge i samme dimensionsgruppe.

Ved udførelse af den eksterne fremstillingskontrol udvælges først og fremmest de dimensioner og typer, der ikke tidligere er blevet afprøvet ved typeprøvningen eller tidligere er udført ekstern eller intern kontrol på. Derefter vælges fortrinsvis blandt de dimensioner, der har den største produktion.

7.4 Oversigtstabel 2

I oversigtstabel 2 er anvendt følgende forkortelser og betegnelser:

pr. mat. = pr. materiale

pr. dim. = pr. dimension

pr. dim.grp. = 1 dimension fra hver dimensionsgruppe (hvor andet antal ikke er angivet)

pr. saml.type = pr. samlingstype

pr. fremstill. parti = pr. fremstillingsparti.

Materiale:

= Receptur, afhængig af råvaretype, (fabrikat, kavlitet) og tilsætningsstoffer (type).

Emne.

Hvert formstykke med forskellig form eller mål (fx er bøjning 15 grader 110 mm og bøjning 15 grader, 75 mm forskellige emner).

Type:

Emnegruppe, fx grenrør, dobbeltgrenrør, reduktion, bøjning o.s.v.

Dimension

I sammenhæng med gruppeinddeling forstås hoveddimension eller største dimension (fx er grenrørsdimensionen = stamrørsdimensionen og reduktionsdimensionen = største dimension).

Samlingstype:

En for hver dimension sammenhørende udformning af muffe og gummiring.

Fremstillingsparti:

Partiet er fremstillet af samme materiale og med samme maskine i en sammenhængende tidsperiode.

Prøvning VA/DK nr. 1 - Dimensioner

Prøvningen tager sigte på at fastslå, at mål og tolerancer ligger inden for sådanne grænser, at nødvendig tæthed i samlingerne kan opnås, samt at rør og formstykker besidder tilstrækkelig styrke overfor indre og ydre trykpåvirkninger.

Relevante standarder

Er angivet i tabel 3, VA/DK nr. 1.1.-1.8.

Målingernes udførelse

Målingerne udføres i overensstemmelse med DS 2125 eller ISO 3126-1974.

Krav

Diametre, ovalitet, godstykkelser og tolerancer skal normalt opfylde de krav, som angives for de foskellige materialer i de standarder, som er angivet i tabel 3, VA/DK nr. 1.1-1.8.

For formstykker af PVC til afløbssystemer i jord samt visse rør af PVC (fx klasse N dim. 160-200 mm) kan afvigelser fra de i standarderne angivne godstykkelser accepteres, såfremt en tilfredsstillende prøvning for deformationsbelastning (BLT-prøvning) foreligger, se herom VA/DK nr. 11.2.

Prøvning-VA/DK-nr. 2 - Udseende og snitflader

Prøvningen tager sigte på at fastslå, at rørenes og formstykkernes overflader er af en sådan beskaffenhed, at tætte samlinger kan opnås og sådan, at friktionsmodstanden ikke øges unødigt, og aflejringer ikke kan forekomme i normalt udførte og normalt benyttede afløbssystemer.

Relevante standarder

DS 2125

Krav

Ved besigtigelse, som foreskrevet i DS 2125, skal rør og formstykker indvendigt og udvendigt være jævne, glatte og uden synlige overfladefejl af betydning for anvendelsen. Snitflader skal være homogene.

Prøvning VA/DK nr. 3 - Materiale

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der anvendes sådanne materialer, at forventede egenskaber og forventet stabilitet hos det færdige rør eller det færdige formstykke kan påregnes.

Relevante standarder

PVC: ISO/R 1183-70 met.D PEH: ISO/R 1183-70 met.D ISO/R 174-61 ISO/R 292-67 met.C DIN 53726 ISO/R 1872-72 annex B ISO/TC 138/WG5-N 708 SFS 3440 CPVC: ISO/TC 138/WG1-481 ABS: ISO TC 138 TC 138/WG 1-479 PP: ISO TC 138/WG 1-502 ISO/DIS 7245 DIN 8078, 1976 ISO 2580/1 SFS 3150

Materialeprøvninger

Der udføres materialeprøvninger i omfang, som angivet i følgende oversigt:

PVC CPVC PEH PP ABS Smelteindeks T I1) E T I1) E T E Densitet T E T E T E T E Ir-analyse T E T E T E T2) E2) K-værdi T E Carbon-black (ASTM D 1603) T E T E T = Typeprøvning 1) Ved hvert leveranceparti (batch) I = Intern kontrol 2) Særlig metode, se nedenfor under ABS E = Ekstern kontrol

Prøvningers udførelse og krav

Materialesammensætning (IR-analyse)

Bestemmelse af materialesammensætningen udføres i henhold til de i rapport R 41-1977 fra Statens Råd foer byggnadsforskning angivne prøvningsbestemmelser for ekstraktion samt optagelse af IR-spektrogram. Ved typeprøvning bestemmes sammensætningen ud fra prøver af såvel sprøjtestøbt rør som et færdigt formstykke. Ved den eksterne kontrol bestemmes sammenhængen ud fra et formstykke. For ABS gælder særlig metode, se nedenfor under ABS.

PVC: Materialet skal være polyvinylchlorid uden blødgørere, og kun små mængder tilsætningsstoffer må anvendes. Densiteten bestemt efter ISO/R 1183-1970 skal være ca. 1,40 g/cm3.

K-værdi

For rør og formstykker skal polyvinylcholridens K-værdi (et mål for PVC's molekylevægt) bestemt i henhold til DIN 53726, normalt være mindst 65, bestemt med en nøjagtighed på plus/minus 1. (K-værdien bestemt i henhold til denne metode svarer til viskositetstallet 105 i henhold til ISO/R 174-1961).

For PVC til formstykker kan materiale med lavere K-værdi godkendes under forudsætning af, at de i VA/DK nr. 3a angivne krav er opfyldt.

Materiale til formstykker med K-værdi større end eller lig med 65 kontrolleres gennem anden prøvning, bl.a. VA/DK nr. 12, Indre tryk.

CPVC: Materialet skal i det væsentlige bestå af chlorineret polyvinylchlorid (CPVC, hvortil kan tilsættes uplastificeret polyvinylchlorid (PVC) og små mængder tilsætningsstoffer. Der må ikke anvendes blødgørere. Densiteten af færdigt emne bestemt efter ISO/R 1183-1970 skal være 1,42-1,65 g/cm3.

PEH: Udgangsmaterialet skal være polymethylen med en nominel densitet større end 0,940 g/ml og mindre end 0,970 g/ml, bestemt efter reglerne i ISO/R 1872 annex B.

Sorte rør skal indfarves med kønrøg efter følgende specifikation:

Kønrøgsindhold: 1,8 - 3,0 pct. efter vægt Kønsrøgsdensitet: 1,5 - 2,0 g/cm3 Partikelstørrelse i middel: 0,010 - 0,025 my m

Hertil kan føjes antioxidant(er) i mængder og typer, som sikrer forarbejdning og endelig anvendelse.

Der må kun anvendes materiale, for hvilke der foreligger specifikationer fra råvareproducenter. Materiale af uklassificeret eller omarbejdet type må ikke anvendes.

Materialets smelteindeks må ikke overstige 0,8 g/600 s bestemt efter reglerne i ISO/r 292-1967, metode c. Prøveemnerne fremstilles efter ISO 1872-1972, annex B. Materiale med smelteindeks højere end 0,8 g/600 s kan bruges forudsat, at der fremlægges forsøgsmateriale, som viser, at materialets tid-spændingsdiagram ved prøvning med indvendigt tryk ikke ligger under brudkurverne i figur 1 i Sveriges Plastfoerbunds Verksnorm 100, udgave 2. Prøvning skal være udført ved 80, 60 og 20 grader C.

PP: Materialet skal i det væsentlige bestå af propylen (større end eller lig med 70 pct.) og må kun indeholde de tilsætninger, som er nødvendige for at muliggøre fremstillingen af et til formålet tjenligt ugennemsigtigt og bestandigt rør med god overflade og god mekanisk styrke.

Yderligere tilsætningsstoffer kan anvendes, hvis det er nødvendigt for at mindske materialets brændbarhed.

Densiteten skal være 0,89 - 0,96 g/ml

Materialets smelteindeks må ikke overstige 4 g/600 s bestemt efter reglerne i SFS 3150 (prøvemetode ISO 1133, med ved 230 grader C og vægt 5 kg).

Materiale fra producentens egne kasserede komponenter kan genanvendes under forudsætning af, at det er rent og opfylder de krav, som stilles til råmaterialet.

For materiale i rør og formstykker skal der påvises en nødvendig bestandighed mod ælding ved høj temperatur, som angivet i ISO/TC 138 WGI/N502.

ABS: Materialet skal i det væsentlige bestå af acrylnitril-butadien-styren (ABS) og må kun indeholde de tilsætninger, som er nødvendige for at muliggøre fremstillingen af et til formålet tjenligt ugennemsigtigt og bestandigt rør med god overflade og god mekanisk styrke.

Materiale fra producentens egne kasserede komponenter kan genanvendes under forudsætning af, at det er rent og opfylder de krav, som stilles til råmaterialet.

Materialesammensætning

Materialet skal normalt opfylde følgende krav:

Acrylnitrilindhold i den kontinuerlige fase: større end 10 pct. (ISO/DIS 7245) bestemmelse efter metode Kjeldahl, se annex ISO 2580/1.

Indhold af fremmedpolymerer: mindre end 5 pct. (NEN 7012)

bestemmelse ved IR-analyse (se nedenfor)

N2-indhold: større end 2,5 (NEN 7012)

bestemmelse efter metode Kjeldahl, se annex ISO 2580/1.

Sorte rør skal indfarves med kønrøg efter følgende specifikation:

Kønrøgsindhold: 1,8 - 3,0 pct. efter vægt

Kønrøgsdensitet: 1,5 - 2,0 g/cm3

Partikelstørrelse i middel: 0,010 - 0,025 my m

Hertil kan føjes antioxidant(er) i mængder og typer, som sikrer forarbejdning og endelig anvendelse.

Materialets smelteindeks må ikke overstige 10 g/600 s for rør og 20 g/600 s for sprøjtestøbte formstykker bestemt efter reglerne i ISO/DIS 7245 (prøvemetode ISO 1133, men ved 220 grader C og vægt 10 kg).

For materiale i rør og formstykker skal der påvises en nødvendig bestandighed mod ælding ved høj temperatur, som angvet i ISO/TC 138 WGI/N502.

IR-analyse af ABS

Prøvningens udførelse

Ca. 0,2 g prøve lægge mellem A1-folie ind i en presse på 200 grader C. Et tryk på 5000-10.000 1bs anvendes det første minut, derefter 40.000 1bs i et minut. Derefter hurtig afkøling. Maksimum filmtykkelse 0,04 mm. Dersom filmen ikke bliver tynd nok, gentager man presningen.

Resultater

I et IR-diagram af ABS har man følgende karakteristiske ekstensioner acrylnitril (Ea) ved 2240 cm-1 butadien (Eb) - 967 - styren (Es) - 1486 - For bestemmelse af materialesemmensætningen gælder følgende formler: Ea x 100 Eb x 100 K1 = ----------- og K2 = ---------- Rs x pct. A Rs x pct. B Es x 100 hvor Rs = -------- , K1 = 0,92 og K2 = 1,85 pct. S

Prøvning VA/DK nr. 3a - PVC materiale med K-værdi mindre end 65:

Prøvningen har til hensigt at fastslå, hvorvidt der ved envendelsen af PVC-materiale med K-værdi lavere end 65 er de nødvendige langtidsegenskaber og den forventede stabilitet til stede i de deraf producerede formstykker.

Relevante standarder

Indre tryk: ISO 1167-1973 K-værdibestemmelse: DIN 53726 Materialesammensætning: Rapport R 41-1977 »Metod foer kontroll av materialsammensaettningen i PVC-Roerdelar« udgivet af Statens Råd foer byggnadsforsk ning, Sverige. Ekstrapolationsmetode: ISO/TC 138/WG 5-N 708.

Prøvningens udførelse

Indre tryk Rør, sprøjtestøbt af formstykkemateriale, afprøves efter ISO 1167-1973 ved henholdsvis 20 grader C plus/minus 1 grad C. og 60 grader plus/minus 1 grader C.

Mindst 15 prøveemner trykprøves med indvendige tryk og ved hver af de angivne temperaturer således, at brud opstår jævnt fordelt tidsmæssigt som følger (3 brud i hvert tidsinterval).

Temperatur grader C 20 plus/minus 60 plus/minus antal brud 1 grad 1 grad Tidsinterval 10 - 50 timer 2 - 10 timer 3 50 - 250 timer 10 - 50 timer 3 250 - 1250 timer 50 - 250 timer 3 1250 - 6250 timer 250 - 1250 timer 3 6250 - 10000 timer 1250 - 2000 timer 2 over 10000 timer over 2000 timer mindst 1

Standtid større end 10000 timer kan registreres som brud ved den medgåede tid, fra prøven opsættes til prøven nedtages.

For hvert prøveemne tillades prøvningstrykket af prøvningstekniske årsager at være faldet til 0 i et samlet tidsrum på maksimalt 2 pct. af hvert tidsinterval. Den samlede tid, hvor trykket har været 0, skal registreres, den må ikke medregnes som medgået tid.

For hver af prøvningerne skal der være registreret mindst 15 brud.

Punkterne afsættes i et log/log diagram med tiden i timer som abscisse, og spændingen angivet i N/mm2 som ordinat.

De fundne kurver ekstrapoleres i henhold til ISO/TC 138/WG 5-N 708, afsnit 4.2.3 (metode III).

På de to sæt prøvedata anvendes lineær regression, og regressionsliniernes hældning bestemmes. Endvidere bestemmes gennemsnitsstyrken og den lavere konfidensgrænse ved 50 år (20 grader C) henholdsvis 10000 timer (60 grader C). Værdierne beregnes som angivet i dok. N 708, app. 1, afsnit 1.

K-værdi bestemmelse

K-værdien bestemmes i henhold til de i DIN 53726 angivne prøvningsbetingelser.

Krav

De i dok. N 708, afsnit 4.2.3, pkt. c, d, e og f angivne krav skal være opfyldt, og den ekstrapolerede værdi for brudspændingen ved 50 år (sigma 50) ved 20 grader C-prøvningen skal være større end 25 N/mm2.

Materialesammensætningen af færdige formstykker skal svare til de ved typeprøvningen anvendte sprøjtestøbte prøveemner.

Prøvning VA DK nr. 4 - Samlingers tæthed

Prøvningen tager sigte på at kontrollere, at samlingen mellem spidsende og muffe er tæt ved disse ydre mekaniske påvirkninger, som medfører deformation af det cirkulære tværsnit ved satidig afvikling i samlingen.

Relevante standarder

DS 2130, DS 2130.3

Prøvningens udførelse

1. Tæthedsprøvning for indvendigt vandtryk:

Prøvningen udføres for rør i overensstemmelse med DS 2130. Prøvningen udføres ved rumtemperatur.

Spidsenden, som ved prøvningen skal skydes ind i muffen, skal så vidt muligt have min. middelyderdiameter.

Prøven fyldes med vand. Vinkeldrejningen i samlingen skal være 2 grader. For afløbsrør til lægning i jord påføres en belastning (P) således, at deformationen bliver følgende:

PVC CPVC PEH PP ABS 5 pct. 5 pct. 8 pct. 5 pct. 5 pct.

Prøvningen udføres med to forskellige vandtryk, henholdsvis 0,5 kPa (0,05 m H2O) og 50 kPa (5 m H2O). Prøvningen udføres med det mindste vandtryk først.

Krav

Samlingerne skal tåle de angivne indvendige tryk og de angivne ændringer uden, at der trænger vand ud gennem samlingerne i prøvetiden.

2. Tæthedsprøvning for udvendigt vandtryk:

Prøvningen udføres for rør i overensstemmelse med DS 2130.3 med følgende tilføjelser:

Samlingen udføres med en vinkeldrejning på 2 grader, og der påføres en belastning (P) således,at deformationen bliver følgende:

PVC CPVC PEH PP ABS 5 pct. 5 pct. 8 pct. 5 pct. 5 pct.

Belastningen påføres som angivet i DS 2130. Prøvningen udføres ved rumtemperaturer med to forskellige vandtryk, 5 kPa (0,5 m H2O) og henholdsvis 40 kPa (4 m H2O) for rør af klasse L og N og 60 kPa (6 m H2O) for rør af klasse S.

Krav

Samlingerne skal tåle de angivne udvendige tryk og de angivne ændringer uden, at der trænger vand ind gennem samlingerne i prøvetiden.

Prøvning VA/DK nr. 5 - Formbestandighed

Prøven tilsigter at fastslå, at der e anvendt materiale og en sådan fremstillingsmåde, at uventede formændringer ikke kan opstå som følge af, at rørene i praktisk drift gennemstrømmes af varmt vand.

Relevante standarder PVC CPVC PEH PP ABS ISO 2505-76 ISO 2505-76 ISO 2506-76 ISO 3478-75 ISO 2505-76

Prøvningens udførelse

Prøvningen af formbestandighed udføres i henhold til ovennævnte standarder. Prøvningen udføres kun for rør.

Krav

Længdeændringer ved afprøvning i henhold til ovenstående standarder må ikke overstige følgende værdier:

PVC: plus/minus 5 pct. for rør til lægning i jord plus/minus 3 pct. for rør i bygning CPVC: plus/minus 5 pct. PEH: plus/minus 3 pct. PP: plus/minus 3 pct. ABS: plus/minus 5 pct.

Prøvelegemerne må ikke have synlige brist, sprækker, fordybninger eller blærer.

Prøvning VA/DK nr. 6 - Blødgøringstemperatur

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der er anbvendt sådant materiale, at rør og formstykker ikke undergår plastiske formændringer, når afløbsrørene gennemstrømmes af varmt vand.

Relevante standarder

Rør: ISO 2507-76 Formstykker: ISO 2056-76

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres kun for rør og formstykker af PVC, CPVC eller ABS.

Krav

Blødgøringstemperaturerne skal mindst have nedenstående værdier for materialet:

-------------------------------------------------------------------- PVC CPVC ABS rør formst. rør formst. rør formst. -------------------------------------------------------------------- Blød- større/= større/= større/= større/= større/= større/= gørings- 79 grader 79 grader 95 grader 95 grader 90 grader 90 grader temp. C C C C C C --------------------------------------------------------------------

Prøvning VA/DK nr. 7 - Vandabsorption

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der er anvendt sådant materiale,

at rør og formstykkers styrke og evne til at modstå høje temperaturer

ikke svækkes på grund af høj vandabsorption.

Relevante standarder

ISO 2508-74.

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres for rør fremstillet af PVC, CPVC eller ABS.

Krav

For tiden kræves denne prøvning ikke udført for typegodkendelse.

Prøvning VA/DK nr. 8 - Kemisk bestandighed

Prøvemetoder er ikke udarbejdet.

Plastrør af PVC, PEH, PP og ABS er med hensyn til kemisk bestandighed

generelt godkendt for husspildevand og regnvand:

Termoplasternes kemiske bestandighed over for andet spildevand og

særlige stoffer fremgår bl.a. af nedennævnte standarder og af en

rapport: »Plastmaterialers kemikaliebestandighed«, udgivet januar

1976 af Teknologisk Institut, afd. for plastteknologi.

Oplysning om den kemiske bestandighed kan endvidere fremgå af

firmalister.

Kemisk bestandighed PVC PEH PP ABS Standard DS/ISO DATA 7 DS/ISO DATA 8 DS/ISO DATA 5 ISO DP 6285 DIN 16929 DIN 16934

Prøvning VA/DK nr. 9 - Vejrbestandighed

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der er anvendt et sådant

materiale og en sådan fremgangsmåde, at de færdige rør efter ca. 1

års eksponering i det fri besidder tilstrækkelig styrke.

Relevante standarder

ISO 4607-1978

Prøvningens udførelse

Der udtages 5 prøvestykker pr. trykklasse. Prøvestykkerne skal være

ca. 1 m lange rør, og de skal udtages fra rør i dimensionsgruppe 1

(alternativt 2), dvs. rør med små godstykkelser. Prøvestykkerne skal

endvidere tilhøre en stikprøve, som indgår i typeprøvningen.

Prøvningsudstyret skal være udformet således, at rørstykkernes akse

orienteres nord-syd og danner en vinkel på 45 grader med vandret

plan.

Prøvningsudstyret eller andre ganstande, træer, stativer, bygninger

etc. må ikke kaste skygge på prøvestykkerne.

Prøvningsstativer og beslag til fastholdelse af prøvestykker skal

bestå af materialer, som ikke påvirker prøvningsresultaterne. Træ,

ikke-korroderende aluminiumlegeringer, rustfrit stå. o.l. kan

benyttes. Kobber, kobberlegeringer, stål og lign. må ikke forefindes

i nærheden af prøvestykket.

Prøvestykkerne skal mærkes, så de fortsat kan identificeres og

sammenholdes med resultaterne af prøvningerne udført pårør af samme

stikprøve uden vejrpåvirkning.

Prøvningsstedet skal forsynes med instrumenter til registrering af

solenergimængder, med mindre exponeringstiden på fohånd er fastsat

til 1 år.

Prøveemnerne exponeres indtil en solenergimængde på 3,5 GJ/m2 er

modtaget (i Danmark svarende til ca. 1 år).

Krav

Efter denne påvirkning skal rørene afprøves i henhold til

1) Prøvning VA/DK nr. 1.1 - 1.8 - Dimensioner. De til prøvningen

hørende krav skal alle opfyldes.

2) Prøvning VA/DK nr. 12 - Indre tryk. De til prøvningen hørende krav

skal alle opfyldes.

3) Prøvning VA/DK nr. 10 - Slagfasthed. Krav er under udarbejdelse i

ISO. Indtil disse krav er endeligt fastsat, gælder

prøvningsbetingelser og krav i VA/DK nr. 10 med undtagelse af, at

faldhammerens højde mindskes til halvdelen.

Godkendelse for rør og formstykker efter nærværende godkendelses- og

prøvningsbetingeler betragtes som foreløbig, indtil ovenstående

prøvning for vejrbestandighed viser, at kravene er opfyldt.

Prøvning VA/DK nr. 10 - Slagfasthed

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der er anvendt et sådant

materiale og en sådan fremstillingsmåde, at de færdige rør og

formstykker besidder tilstrækkelig modstand mod slag og stød.

Relevante standarder

DS 972 ISO 3127-2-77

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres efter reglerne i ovennævnte standarder med så

mange prøvelegemer, at man får mindst

40 slag for dim 40 mmø og mindst

96 slag for dim større/= 50 mmø.

Prøvningen udføres for rør af PVC, CPVC, PP og ABS.

Prøvningstemperatur PVC/CPVC PP ABS 0 gr. C eller 20 gr. C 0 gr. C eller 20 gr. C 0 gr. C

Krav

TIR (True impact rate) må ikke overstige 5 pct. ved prøvning ved 0 grader C (fig. 2 i ISO DIS 3127-2) eller 10 pct. ved prøvning ved

20 grader C (fig 3 i ISO DIS 3127-2). Prøv

ning VA/DK nr. 11 - Temperaturbestandighed

Prøvningen tilsigter at fastslå, om rør, formstykker og samlinger til

stadighed kan tåle at blive udsat for gennemstrømninger af skiftevis

koldt og varmt vand, uden at lækage i samlinger, betydelige

formændringer eller andre skader opstår.

Relevante standarder

11.1 - Temperaturvekslingsprøve: SFS 3144

11.2 - Deformationsbelastning (BLT): SPF 100.2-77

11.3 - Revnedannelse: SFS 3148

11.1 Temperaturvekslingsprøve

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres for systemer beregnet for afløbsinstallationer,

d.v.s. afløbssystemer beregnet for montering og lægning i bygning,

under bygning eller i jord i den til bygningen hørende grund.

Prøvningen udføres i overensstemmelse med SFS 3144 med følgende

ændringer:

Temperatur: Varmt vand af 93 plus/minus 2 grader C og koldt vand af

10 plus/minus 5 grader C.

Dimensioner: Rørsystemet til afprøvning af temperaturbestandighed

skal bestå af rør og formstykker med følgende dimensioner:

r ø r s y s t e m e t s øverste nederste liggende del stående del liggende del Rør i bygning 50 mm 75 - 110 mm 110 - 150 mm Rør i jord 110 mm 110 mm 160 mm

Samtlige i prøvningen forekommende samlinger skal være af samme type.

Forekommer der flere samlingstyper, udføres en prøvning for hver

type.

Prøvningen udføres fortrinsvis med mindste dimension, hvor flere

dimensioner er angivet. Findes der ikke i systemet dimensioner, som

foreskrevet i standarden, udføres prøvningen med mindste dimension

overalt. Består systemet kun af rør mindre end 50 mmø udføres særlig

prøvning (se SFS 3144-1980).

Indgår der i afløbssystemet dobbeltmuffer, udføres der særskilt

afprøvning for disse i henhold til særlige betingelser, for tiden

»Foreløbige godkendelses- og prøvningsbetingelser for dobbeltmuffer,

VA/DK 013, august 1978«.

Besigtigelse

Efter 1500 cycler afkøles rørsystemet i mindst 16 timer. Derefter

afproppes udløbet og systemet fyldes med vand af rumtemperatur til en

højde af mindst 500 mm over det højeste punkt på samlingen ved

grenrørets afgrening. Rørsystemet observeres i 15 minutter for

lækage.

Rørsystemet tømmes for vand og nedbøjningen på midten af rørsystemet

mellem de to glidestyr (afstand 10 d) på den øverste, liggende del

måles i forhold til en linie fra røroverkant til røroverkant ved

glidestyrene. (Udføres ikke for rør, der udelukkende anvendes i

jord).

Derefter demonteres rørsystemet, og hvert rør og formstykke

besigtiges.

Krav

For godkendelse kræves, at hele systemet er tæt, og ingen lækage

forekommer. Et par stilleliggende dråber ved hver samling betragtes

ikke som lækage.

Synlige sprækker - såvel indvendigt som udvendigt - må ikke

forekomme.

Nedbøjningen må ikke være større end 0,1 d (gælder ikke for rør, der

udelukkende anvendes i jord).

11.2 Deformationsbelastning (BLT-prøvning)

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres for afløbssystemer beregnet for lægning under

bygning eller i jord i den til bygningen hørende grund.

Prøvningen udføres i overensstemmelse med Sveriges Plastfoerbunds

verksnorm nr. 100, udgave 2, appendix 4.

Prøvningen udføres for dimensioner d større end eller lig med 90 mm.

Krav

a) Den maksimale målte deformation af rør og formstykker i forhold

til den nominelle yderdiameter må højst være:

8 pct. for PVC, CPVC og ABS

9 pct. for PEH

9 pct. for PP

b) Ved tæthedsprøvning med vand med trykket 35 kPa må der ikke

forekomme lækage.

c) Sprækkedybder må ikke overstige 20 pct. af godstykkelsen.

d) Ved planmåling i axial retning med en lineal med længden 1,5 x D

må største afstand mellem lineal og rørvæg ikke overstige 3 mm.

e) Bøjningsradier i bunden af rør eller formstykke må efter

prøvningen ikke være mindre end 80 pct. af oprindelige radier.

11.3 Revnedannelse

Prøvningens udførele

Prøvningen udføres for sprøjtestøbte formstykker til afløbssystemer

beregnet for montering og lægning i bygning, under bygning eller i

jord i den til bygningen hørende grund.

Prøvningen udføres i overensstemmelse med SFS 3148.

Krav

Sprækkedybder må ikke overstige 20 pct. af godstykkelsen.

Prøvning VA/DK nr. 12 - Indvendigt tryk

Prøvningen tilsigter at fastslå, at rørene er fremstillet af et

sådant materiale og på en sådan måde, at nødvendig langtidsstyrke kan

påregnes. Gennem prøvningen fås to eller flere punkter i et

tid-spændingsdiagram ud fra hvilket, tiden frem til brud kan findes

ved ekstrapolation.

Relevante standarder

ISO 1167-73, ISO TC 138/WG 1 dokument N 467, N 468 og N 502.

Prøvningens udførelse

a) Rør

Prøvningen udføres med en opstilling som beskrevet i ISO 1167-73 ved

de betingelser, som er angivet i nedenstående tabel. PP-materialer

med indhold af brandhæmmende midler afprøves som copolymere

materialer.

T r y k p r ø v n i n g Materiale Prøvnings- Prøvningens Prøvnings- Strækspænding betegnelse varighed temperatur i rørvæg h grader C N/mm2 PVC/CPVC C langtid 1000 60 10 PEH B Mellemtid 44 80 4,2 C Langtid 170 80 3,0 PP B Mellemtid 140 80 6,0 (Homopolymer) C Langtid 1000 95 3,5 PP B Mellemtid 140 80 4,2 (Copolymer) C Langtid 1000 95 2,5 ABS A Korttid 1 20 25,0 C Langtid 1000 70 4,0

Krav Ved prøvning i henhold til ovennævnte må brud ikke være opstået

inden for de angivne prøvningsperioder.

b) Formstykker

Ved anvendelse af det udgangsmateriale, som er beregnet til

sprøjtestøbning af formstykker, sprøjtestøbes mindst 10 stk. lige rør

i egnet dimension (fx 90 mm) og med en længde på 3 x dy mm, dog

mindst 250 mm. Dertil kommer den del, som går med til

rørtillukningsstykkerne.

(Med udgangsmateriale menes den færdige pulverblanding eller granulat

umiddelbart før sprøjtestøbningen).

Prøven udføres i overensstemmelse med metoden angivet i ISO 1167-73,

med prøvningstemperaturer og perioder som angivet for de forskellige

materialer i ovenstående tabel for rør.

Krav For godkendelse gælder krav for trykprøvning som angivet for de

forskellige materialer i ovenstående tabel for rør.

Prøvning VA/DK nr. 13 - Brandbestandighed

Anvendelse af plastafløbsrør og - tilhørende - formstykker i

bygninger skal i brandmæssig henseende ske i henhold til

byggelovgivningen.

Boligministeriet har udgivet vejledende regler for plastrør af ikke

let antændeligt materiale, fx PVC, PEH og PEL i Boligministeriets

»Vejledende brandtakniske regler for anvendelse af afløbsrør af

brændbare materialer« af 8. marts 1979 (BYGGEDATA 12 02 093, april

1979).

Reglerne kan bringes i anvendelse for rør og formstykker af PP og ABS

i den udstrækning, de enkelte fabrikater kan karakteriseres som ikke

let antændeligt materiale efter DS 1058.3 - 1977.

Prøvning VA/DK nr. 14 - Varmeprøve

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der til sprøjtestøbte formstykker

er anvendt et sådant materiale og en sådan fremstillingsmåde, at

sammenflydningslinien har en tilstrækkelig styrke, og at

overfladefejl (revner, sugninger o.l. ikke forefindes omkring

indsprøjtningspunktet.

Relevante standarder

ISO 3163.2-78

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres i henhold til ISO 3163.2-78 for sprøjtestøbte

formstykker fremstillet af PVC, CPVC, PEH, PP og ABS.

Krav

Prøvningen godkendes, dersom ingen af de 3 prøveemner viser udvendige

skader, som er dybere end 50 pct. af den oprindelige godsstykke. For

formstykker af PP accepteres dog højst 20 pct. af den oprindelige

godstykkelse.

Prøvning VA/DK nr. 15 - Termisk stabilitet

Prøvningen tilsigter at fastslå, at der er anvendt en sådant

materiale og en sådan fremstillingsmåde, at de færdige rør og

formstykker besidder tilstrækkelig evne til at modstå oxidation, så

en tilfredsstillende svejsning kan udføes.

Relevante standarder

DS 2131.2

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres efter reglerne i ovennævnte standard.

Prøvningen udføres for rør og formstykker af PEH.

Krav

Induktionstiden skal være mindst 10 minutter bestemt som den

aritmetiske middelværdi i henhold til ovennævnte standard.

Prøvning VA/DK nr. 16 - Modstandsevne over for metylenchlorid

Prøvningen tilsigter at fastslå, at rørmaterialet er homogent og

korrekt geleret, og dermed besidder de mekaniske egenskaber, som er

påkrævet.

Relevante standarder

DS 2144

Prøvningens udførelse

Prøvningen udføres i henhold til DS 2144 på rør fremstillet af PVC og

CPVC.

Krav

Ved prøvning efter DS 2144 må bredden af angreb på snitfladen på

intet sted overskride 50 pct. af den målte godstykkelse.

Angreb på den indvendige og udvendige overflade af rørstykker og evt.

suplerende undersøgelser skal protokolføres.

Versioner

1. 1981-01-31 · til 2019-12-09