Godkendelses- og prøvningsbetingelser for afspærringsarmaturer i bygninger VA 1.50/DK 011
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/4002@1981-05-31/da
Indhold
Indhold
GODKENDELSES- OG PRØVNINGSBETINGELSER FOR MANUELT BETJENTE AFSPÆRRINGS- OG REGULERINGSARMATURER TIL BRUGSVANDSINSTALLATIONER I BYGNINGER MAJ 1981
0.1 Gældende forskrifter Bygningsreglementet, 1977. DIF's norm for vandinstallationer, 1978.
1.0 Funktion og udførelse Nærværende betingelser omfatter armaturer, der, når de er monteret i et brugsvandssystem i en bygning, på brugerens foranledning kan bringes til at varetage den ene af følgende to funktioner eller dem begge:
1: at åbne eller lukke for gennemstrømning af vand (afspærringsarmatur). 2: at udgøre en strømningsmodstand af ønsket størrelse (reguleringsarmatur). I henhold til nedenstående godkendelses- og prøvningsbetingelser godkendes armaturerne efter deres funktion og anvendelsesområde som et af følgende: - afspærringsarmatur for koldt brugsvand - afspærringsarmatur til koblingsledninger for koldt brugsvand - afspærringsarmatur for koldt og varmt brugsvand - afspærringsarmatur til koblingsledninger for koldt og varmt brugsvand - reguleringsarmatur for koldt brugsvand - reguleringsarmatur for koldt og varmt brugsvand - afspærrings- og reguleringsarmatur for koldt brugsvand - afspærrings- og reguleringsarmatur for koldt og varmt brugsvand - tømmearmatur for koldt brugsvand - tømmearmatur for koldt og varmt brugsvand Såfremt armaturerne er udbygget med eller er forberedt for funktioner ud over de under pkt. 1 og 2 nævnte, prøves og godkendes de efter særlige betingelser, der opstilles i hvert enkelt tilfælde. Et armatur godkendes og prøves som samlet enhed. Nærværende betingelser omfatter derfor ikke de i armaturet indgående enkeltkomponenter, der skal godkendes efter de for enkeltkomponenten gældende godkendelses- og prøvningsbetingelser, såfremt enkeltkomponenten ønskes markedsført som en selvstændig komponent. Armaturet kan være sammenbygget i en enhed sammen med komponenter for andre funktioner (fx et sikkerhedsaggregat) og godkendes da sammen med disse. Godkendelsen gives dog normalt kun, når de indgående komponenter tillige er godkendt efter de for disse gældende godkendelses- og prøvningsbetingelser. Armaturet skal være udformet således, at ovennævnte funktioner kan varetages, uden at det medfører gener ved forurening af det tilsluttede brugsvandssystem, lugt, støj, berøring eller skadelige trykstød. (* 1) Armaturets betjeningsanordninger skal være udformet på en sådan måde, at en rimelig betjeningslethed kan opnås. Armaturet skal være konstrueret og udført med en sådan bestandighed overfor normalt forekommende påvirkninger af mekanisk, kemisk og termisk art, at en tilfredsstillende funktion og hygiejne kan påregnes i et rimeligt udskiftningsinterval. Armaturet skal på enkel måde kunne sammenbygges med relevante installationskomponenter (rør og formstykker). Udskiftning og eventuel reparation skal kunne foregå på enkel vis og uden brug af andet end almindeligt håndværktøj. Armaturet skal være udformet således, at dets funktion, under hensyntagen til dets anvendelse, ikke forhindres af eventuelle urenheder og fremmedlegemer i vandet, ved at disse aflejres eller fastholdes i armaturet. 2.0 Definitioner 2.01 Afspærringsarmatur: Armatur, der kan bringes til at åbne/lukke for tilførsel af vand fra een del af et rørstystem til en anden del. 2.02 Reguleringsarmatur: Armatur, hvortil der hører et redskab (skala, kurveblad osv.), der gør det muligt at indstille armaturet således, at det ved en given vandstrøm kan udgøre en fast forudvalgt modstand. 2.03 Afspærrings- og Reguleringsarmatur, der kan virke som reguleringsarmatur: afspærringsarmatur. 2.04 Tømmearmatur: Armatur, der kan bringes til at åbne/lukke for aftapning/tilførsel af vand fra eet rørsystem til et andet ved hjælp af en ikke-fast forbindelse. 3.0 Prøvning Afspærringsarmaturet afprøves i henhold til nedenstående prøvningsbetingelser på en af Boligministeriet anerkendt prøvningsinstitution. Der udføres normalt kun de prøver, der er relevante for det pågældende armatur, således som det fremgår af prøvningsbetingelserne. Den udarbejdede prøverapport må ved ansøgningen om godkendelse normalt højst være 1 år gammel. Prøveresultatet indgår i en samlet vurdering af armaturets egnethed til godkendelse. Denne vurdering foretages bl.a. på grundlag af de retningslinier, der er anført i forbindelse med nedenstående prøvningsbetingelser. 4.0 Kontrol Fabrikanten (indehaveren af godkendelsen) er forpligtet til at levere armaturer, der er i overensstemmelse med de armaturer, der er afprøvet som grundlag for godkendelsen. I godkendelsesperioden udtages normalt een gang eet armatur til afprøvning. Armaturet udtages på Boligministeriets foranstaltning og normalt af den prøvningsinstitution, der har foretaget afprøvningen hørende til godkendelsen. Udtagelsen vil normalt ske fra grossist- eller agenturlager. Afprøvningen sker for godkendelsesindehaverens regning. Viser prøvningen, at armaturet ikke er i overenstemmelse med det godkendte armatur, kan godkendelsen tilbagekaldes. 5.0 Mærkning Armaturet skal være forsynet med et uforgængeligt mærke, der muliggør identifikation, når armaturet er monteret i den brugsfærdige installation. Såfremt armaturets funktion er betinget af en bestemt gennemstrømningsretning, skal denne været tydeligt angivet med en pil på armaturet. Med godkendelsen kan ansøgeren få tilladelse til at forsyne armaturet med godkendelsesmærket va. 6.0 Gebyr For udstedelse af godkendelse betaler ansøgeren et gebyr, som fastsættes af Boligministeriet. Betaling for prøvninger og kontrol erlægges særskilt til den pågældende prøvningsinstitution efter regning.
AFSPÆRRING- OG
REGULERINGSARMATUER
VA/DK nr. 0
ALMENT
PRØVNINGSBETINGELSER FOR MANUELT BETJENTE AFSPÆRRINGS- OG REGULERINGSARMATURER TIL BRUGSVANDSINSTALLATIONER I BYGNINGER. 0 Alment Prøvningerne udføres normalt oå et antal af 3 armaturer, der udtages af et repræsentativt udsnit af den pågældende produktion. Udtagelsen sker efter nærmere aftale med VA-Godkendelsessekratariatet. Det ene af prøveemnerne anvendes eventuelt til nedenstående prøvning af materiale (pkt. 2.2), medens øvrige prøvninger udføres på 1 eller 3 prøveemner som angivet eftersående under de enkelte prøvninger, se også nedenstående tabel 1. Særlig udformning eller materialevalg kan nødvendiggøre et større antal prøveemner. Ved afprøvning af en serie armaturer i samme udførelse - men med forskellige dimensioner - kan antallet af prøvninger reduceres efter nærmere aftale med VA-Godkendelsessekretariatet. Vejledende for omfanget af prøvninger vil være de i tabel 2 angivne retningslinier. Sammen med prøveemnerne fremsendes til prøvningsinstitutionen oplysninger i form af tegninger, konstruktions- og materialbeskrivelser, montagevejledning m.v. -------------------------------------------------------------------- Prøvning Antal VA/DK nr. Egenskab Prøveemner Omfattede armaturtyper -------------------------------------------------------------------- 1 Udførelse 3 Alle -------------------------------------------------------------------- 2 Materiale 1 Alle -------------------------------------------------------------------- 3 Trykholdbarhed og 3 Alle mekanisk styrke -------------------------------------------------------------------- 4 Tæthed - 1 Alle excl. regulerings cyklusprøve armaturer og tømmearma turer -------------------------------------------------------------------- 5 Strømningsmodstand 1 Alle excl. tømmearmatu rer -------------------------------------------------------------------- 6 Støjmæssige forhold 1 Alle excl. tømmearmatu rer -------------------------------------------------------------------- 7 Trykstød 1 Alle excl. regulerings armaturer og tømmearma turer -------------------------------------------------------------------- 8 Selvrensning 1 Alle -------------------------------------------------------------------- Tabel 1. Oversigt over omfanget af nødvendige afprøvninger for typegodkendelser af manuelt betjente afspærrings- og reguleringsarmaturer til brugsvandsinstallationer i bygninger. -------------------------------------------------------------------- Prøvning VA/DK nr. Egenskab Antal prøveemner -------------------------------------------------------------------- 1 Udførelse 1 af hver dimension (dog mindst 3 ialt) -------------------------------------------------------------------- 2 Materiale 1 (største dimension i området 3/8'-»2«) -------------------------------------------------------------------- 3 Trykholdbarhed 1 af hver dimension (dog mindst 3 ialt) -------------------------------------------------------------------- 4 Tæthed- 1 (1/2' eller mindste forekommende cyklusprøve dimension større end 1/2') -------------------------------------------------------------------- 5 Strømnings- 1 af hver dimension i området 3/8'-2' modstand -------------------------------------------------------------------- 6 Støjmæssige 1 af hver dimension i området 3/8'-1' forhold -------------------------------------------------------------------- 7 Trykstød 1 af hver dimension -------------------------------------------------------------------- 8 Selvrensning 1 af hver dimension -------------------------------------------------------------------- Tabel 2. Vejledende retningslinier for omfanget af nødvendige afprøvninger af manuelt betjente afspærringsarmaturer til brugsvandsinstallationer i bygninger, når armaturerne indgår i en serie med samme konstruktion - men med forskellige dimensioner. AFSPÆRRINGS- OG REGULERINGSARMATURER VA/DK nr. 1 UDFØRELSE Prøvning VA/DK nr. 1 - Udførelse Omfattede armaturtyper: Alle Antal prøveemner: 3 1.1 Dimensioner Prøveemnernes overensstemmelse med beskrivelse, tegninger og eventuelle standarder kontrolleres. 1.2 Udvendige overflader Armaturet skal være glat og fri for skarpe kanter og fremspring, der kan være til fare eller ulempe for installatør eller bruger. Det skal være let at rengøre, uden brug af særlige redskaber. Det må ikke kunne skades af almindeligt forekommende, ikke slibende rengøringsmidler. 1.3 Betjeningslethed Nedenstående prøver udføres på 1 armatur. Armaturet monteres som foreskrevet af fabrikanten og/eller efter sædvanlig praksis. Det bedømmes derefter, om armaturet er udformet på en sådan måde, at en rimelig betjeningslethed er opnået. Bedømmelsen sker bl.a. efter følgende retningslinier: 1 Generelt Ved armaturer, hvor betjeningsgrebet er udformet som et håndhjul eller tilsvarende, skal en drejning af grebet i retning med uret medføre lukning af armaturet, alternativt etablering af en større strømningsmodstand. Armaturer, for hvilke stillingerne fuldt åben og fuldt lukket ikke er markeret ved et mekanisk stop, skal være mærket på en sådan måde, at armaturets indstilling umiddelbart kan erkendes, fx ved at et eventuelt betjeningsgreb er forsynet med en pil, eller at spindelen er forsynet med en kraftig kærv. Armaturet skal være udformet således, at en bevægelse af betjeningsorganet i modsat retning af den i punkt 1 anførte bevægelsesretning medfører åbning for vandstrømmen, alternativt etablering af mindre strømningsmodstand. 2 For afspærringsarmaturer gælder: Afspæringsarmaturer skal være udformet på en sådan måde, at der opnås rimelig betjeningslethed uden anvendelse af specialværktøj. Som eksempel på værktøj, der kan accepteres, kan nævnes: skruetrækker, unbrako-nøgle eller skruenøgle. 3 For reguleringsarmaturer gælder: Reguleringsarmaturer skal være udformet på en sådan måde, at indstilling til ønsket strømningsmodstand er rimelig let, idet specialværktøj kan tillades. Armaturets indstilling skal kunne aflæses. Der skal foreligge en af fabrikanten udarbejdet vejledning på dansk i indstilling af armaturet. 4 For regulerings- og afspærringsarmaturer gælder: Armaturer med såvel afspærrings- som reguleringsfunktion skal være udformet på en sådan måde, at de under pkt. 2 og 3 anførte krav er opfyldt. Såfremt der til indstilling af ønsket strømningsmodstand kræves specialværktøj, må udførelse af afspærringsfunktion ikke ændre modstandsindstillingen. 5 Strømningsmodstand Armaturer, der betjenes på anden måde en anført i ovennævnte punkter, bedømmes i hvert enkelt tilfælde. Bedømmelsen sker efter retningslinier, der i princippet svarer til det i punkterne 1 - 4 anførte. AFSPÆRRINGS- OG REGULERINGSARMATURER VA/DK nr. 2 Materiale Prøvning-VA/DK nr. 2 - Materiale Omfattede armaturtyper: Alle Antal prøveemner: 1 2.1 Materialesammensætning Fabrikanten skal give oplysning om de anvendte materialers kemiske, fysiske og biologiske stabilitet. 2.2 Opløsning af tunge metaller Prøven udføres på 1 armatur (fabriksnyt). Prøveopløsning Der fremstilles en prøveopløsning (syntetisk brugsvand) ved, at der til destilleret eller demineraliseret vand tilsættes 50 mg/1 NaC1, 50 mg/1 Na2SO4 og 50 mg/1 CaCO3 (analyserene reagenser). Vandet gennemblæses under omrøring med CO2, til alt CaCO3 er opløst. Der gennemblæses derefter med luft under stadig omrøring, til pH er steget til 7,0 +/- 0,1. CaCO3 opløses meget langsomt, og det er vigtigt at sikre sig, at alt er opløst, før man gennemblæser med luft, idet opløsningen ellers ikke er stabil. Prøveopløsningen kan også fremstilles ved, at der til destilleret eller demineraliseret vand tilsættes 50 mg/1 NaC1, 50 mg/1 Na2SO4 og 37 mg/1 Ca(OH)2 (analyserene reagenser). Når saltene er opløst, gennemblæses vandet med CO2 under omrøring, til pH er mindre end 5. Der gennemblæses derefter med luft under stadig omrøring, til pH er steget til 7,0 +/- 0,1. Ved denne fremstillingsmetode er det lettere at opløse de tilsatte stoffer, men da Ca(OH)2 er vandsugende, må der udvises påpasselighed med hensyn til korrekt opbevaring af kemikaliet. Det må endvidere tilses, at urenhedsniveauet i Ca(OH)2 er tilfredsstillende lavt. Blindprøve udtages. Det syntetiske brugsvand fremstilles frisk umiddelbart forud for hver 10 dages test. Propper Propper af farveløs polyethylen eller propper dækket af polyethylenfolie. Der kan eventuelt anvendes andet materiale, som ikke afgiver cadmium eller bly. Analyseudstyr Atomabsorptionsapparat, apparat til potentiometrisk stripping eller andet analyseudstyr med stor følsomhed. Acceptable detektionsgrænser: 0,5 my g Cd/1 og 5 my g Pb/1. Procedure Til prøvearmaturet tilpasses propper. Emnet affedtes i ren methanol. Armaturet monteres dernæst i en prøvestand og gennemstrømmes 1 time med vandværksvand. Vandstrømmen skal have en sådan størrelse, at trykfaldet over armaturet er ca. 10 kPa. Armaturet demonteres, og nogle af plastpropperne sættes på. Armaturet skylles umiddelbart efter med syntetisk brugsvand ved, at armaturet fyldes halvt med vand, tilproppes og rystes ca. et halvt minut, hvorefter vandet hældes bort. Straks efter fyldes armaturet omhyggeligt helt op med syntetisk brugsvand, idet der sørges for, at der ikke står luftfyldte hulrum noget sted i armaturet. Der tilproppes. Vandet henstår 1 døgn og udskiftes efter rumfangsbestemmelse påny med syntetisk brugsvand. Udskiftningen fortsætter således, at der foretages vandskift efter 1., 2., 3., 4., 7., 8., 9. og 10. døgn. Det kontrolleres, at den aftappede vandmængde er konstant (+/- 10%). Vandprøverne fra døgn 9 og 10 analyseres for cadmium (Cd) og bly (Pb). Resultatet angivs i myg/1. Det beregnes endvidere, hvad totalmængden af opløst Cd og Pb har været fra armaturet ved eksponeringen i 9. og 10. døgn. Det oplyses, hvor stort rumfang vand armaturet rummede. 2.3 Afzinkningsbestandighed (* 2) Prøven udføres på 1 armatur. Armaturer afprøves efter SMS 3226. Armaturer udført af en kobberlegering, der er godkendt som afzinkningsbestandig efter denne prøve, afprøves ikke særskilt. 2.4 Øvrige materialeegenskaber Indtil nøjere specificerede prøvemetoder er udarbejdet, Undersøges øvrige materialeegenskaber på bedste måde.
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 3
Trykkholdbarhed Prøv
ning VA/DK nr. 3 - Trykkholdbarhed og mekanisk styrke
Omfattede armaturtyper: Alle
Antal prøveemner: 3
Armaturet monteres i en opstilling som vist på fig. 1
Armaturer for koldt vand:
1 Armaturet lukkes med et tilspændingsmoment på 1,5 Nm for ventiler <= 25 mm og 2,5 Nm for ventiler >= 32 mm på tilgangsdimensionen. Udløbsåbningen skal være åben. Der trykprøves med et tryk på 1600 kPa i mindst 60 sekunder. Under prøven skal armaturet være helt tæt. Konstateres utæthed kan tilspændingsmomentet øges til maksimum 3 Nm henholdsvis 5 Nm. Vandtemperatur 5 - 20 grader C. 2 Armaturet åbnes. Udløbsåbningen lukkes med tæt prop eller slutmuffe. Der trykprøves først med et højt tryk på 1600 kPa i mindst 900 sekunder. Der trykprøves desuden med et lavt tryk på 20 kPa. Trykket opretholdes i 900 sekunder. Vandtemperatur 5 - 20 grader C. Under prøven skal armaturet være helt tæt. Armaturer for koldt og varmt vand: 3 Samme prøve som under 1. Vandets temperatur ved prøvens begyndelse skal være 93 +/- 2 grader C. Prøveemnet skal under prøven have konstant temperatur. Prøven gentages med koldt vand som angivet under 1. 4 Samme prøve som under 2. Vandets temperatur ved prøvens begyndelse skal være 93 +/- 2 grader C. Prøveemnet skal under prøven have konstant temperatur. Prøven gentages med koldt vand som angivet under 2.
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 4
Tæthed ved afspærring
og manøvrering Prøv
ning VA/DK nr. 4 - Tæthed ved afspærring og manøvrering
Omfattede armaturer: Alle excl. reguleringsarmaturer Kun dimensioner mindre eller lig 50 mm
Antal prøvelegemer: 1
Armaturet monteres som foreskrevet af fabrikanten og/eller efter
sædvanlig praksis i den i fig. 1 (VA/DK nr. 3) viste prøveopstilling
(uden slutprop). Ved prøvningen anvendes ikke det ved afprøvning af
materiale (VA/DK nr. 3) anvendte armatur.
Armaturer for koldt vand:
1 Følgende procedure gennemføres ialt 10.000 gange. Vandtemperatur 5 - 25 grader C. - armaturet åbnes helt - armaturet holdes åbent i 5 sek. - armaturet lukkes tæt med en omdrejningshastighed på ca. 0,5 rotationer pr. sekund og et konstant tilspændingsmoment på mindst 1,5 Nm og hæjst 2,5 Nm. Momentet påføres armaturets betjeningsgreb - der etableres et vandtryk på 400 kPa på tilløbssiden - armaturet holdes lukket i 5 sek. Tilspændingsmomentet ved lukning til tæthed efter cyklusprøven må højst have følgende størrelse: - 2,5 Nm for armaturer med dimension mindre eller lig 25 mm - 5 Nm for armaturer med dimension større end 25 mm Under prøvningen gælder følgende: - prøvningen tillades afbrudt et kort øjeblik - proceduren kan ikke ændres - pakdåser og lign. tillades efterspændt Efter gennemførelse af denne procedure prøves armaturet for trykholdbarhed som angivet i VA/DK nr. 3. For armaturer, hvor den lukkede stilling ikke er markeret ved et mekanisk stop, bortfalder kravet om konstant vridningsmoment. Vridningsmomentet under manøvrering af armaturet må dog ikke overstige ovennævnte størrelser. Armaturer for koldt og varmt vand: 2 Samme prøve som under 1. Vandtemperatur 93 +/- 2 grader C. Såfremt godkendelsessekretariatet skønner det nødvendigt, kan sekretariatet forlange at prøve 1 udføres med såvel koldt som varmt vand.
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 5
Strømningsmodstand
side 1 af 3 sider
Prøvning VA/DK nr. 5 - Strømningsmodstand
Omfattede armaturer: Alle armaturer med dim. mindre eller lig 50 mm
excl. tømmearmaturer
1. Afspærringsarmaturer: Antal prøveemner: 1 Armaturet monteres i en opstilling som vist på fig. 2. Armaturer med valgfri strømningsretning undersøges kun for den ene strømningsretning. Prøverne udføres med koldt vand (5 - 20 grader C). Ved målingen bestemmes en række sammenhørende værdier af vandstrømmen gennem armaturet og tryktabet over det. Prøveopstillingens tryktab delta p1 bestemmes som angivet under pkt. 3. Med fuldt åbent gennemløb foretages ialt 5 målinger af sammenhørende værdier af tryktab og vandstrøm. Afhængigt af armaturets dimension foretages måling af sammenhørende værdier af tryktab og vandstrøm efter følgende skema, såfremt andet ikke er aftalt: Armaturets Vandstrøm dimension l/s >= 32 mm 5 >= q >= 0,05 25 mm 3 >= q >= 0,03 20 mm 2 >= q >= 0,02 15 mm 1 >= q >= 0,01 10 mm 0,6 >= q >= 0,006 Der foretages mindst 5 målinger i de anførte intervaller, idet der tilstræbes en jævn fordeling i intervallerne. For armaturdimensioner større end 32 mm foretages en supplerende måling for en vandstrøm, der er større end 5 l/s. Måling af vandstrømme skal foretages med en nøjagtighed på +/- 3% og af tryk med +/- 5%. På grundlag af måleresultaterne optegnes armaturets karakteristik på dobbelt-logaritmisk papir, fx som vist på fig. 3. 2. Reguleringsarmaturer og afspærrings- og reguleringsarmaturer: Antal prøveemner: 1 Samme prøve som under pkt. 1 suppleret med følgende: For reguleringsarmaturer med skala udføres tryktabs- og vandstrømsmålinger ved de relevante skalainddelinger, med mindre andet er aftalt. For reguleringsarmaturer uden skala udføres fra fuldt åben stilling en vinkeldrejning af spindelen svarende til 0,2 x n, hvor n er den samlede vinkeldrejning fra fuldt åben til helt lukket stilling. Herefter udføres - afhængigt af armaturets dimension - tryktabsmålinger ved de i tabellen angivne vandstrømmme. Analoge målinger udføres for følgende vinkeldrejninger af spindelen: 0,4 x n, 0,6 x n og 0,8 x n. På grundlag af resultaterne optegnes på dobbelt-logaritmisk papir armaturets karakteristik for hver af de ovennævnte vinkeldrejninger af spindelen. Såfremt armaturet er udstyret med en skala, der angiver spindelens stilling, noteres denne på de til de enkelte vinkeldrejninger svarende karakteristik. Se fig. 4. 3. Måling af strømningsmodstand. Prøveopstilling Vandforsyningen (pos. 7 pumpe) skal kunne yde 50% mere end den største vandstrøm, der kræves ved prøven. Prøvearmaturet monteres i en lige rørstrækning (punkteret på fig. 2). Rørets diameter skal mindst være som angivet i følgende tabel: Amaturets nom.diam.,tommer: 3/8 1/2 3/4 1 1 1/4 1 1/2 2 - - - mm : 10 15 20 25 32 40 50 Rørets indv. diam., mm : 10 13 20 26 33 40 51
Prøvningens udførelse for at eliminere tryktabet i rørstykkerne mellem målehovederne i beregningerne bestemmes dette først ved at indsætte et rørstykke med længden L1 + L2 og med samme diameter som det rør, der indgår i prøveopstillingen. Tryktabet delta P1 bestemmes ved mindst 5 forskellige, men vilkårligt valgte vandstrømme, og de målte værdier indtegnes på et dobbelt-logaritmisk papir. Prøvearmaturet monteres i forsøgsopstillingen, og tryktabet delta P2 mellem målehovederne bestemmes ved 5 forskellige, men vilkårligt valgte vandstrømme, og de målte værdier indtegnes på et dobbelt-logaritmisk papir.
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 5
Strømningsmodstand
og støjniveau, eksempel på
afbildning
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 6
Støjmæssige forhold
Prøvning VA/DK nr. 6 - Støjmæssige forhold (støjniveau, vandtryk og kapacitet) Omfattede armaturtyper: Alle armaturer med dimension mindre eller lig 25 mm, excl. tømmearmaturer Antal prøvemner: 1 6.0 Alment Armaturets tilgang tilsluttes det på bilag A viste prøverør ved hjælp af de beskrevne overgangsstykker. Prøverøret er en del af en prøveopstilling, der anvendes ved måling af støj fra aftapningsarmaturer. Metoden er beskrevet i ISO/DIS 3822/1, dere svarer til DIN 52218. Armaturets afgang forbindes med en ca. 2 m lang slange, der i den anden ende er forsynet med en støjsvag modstand. Slangen skal i dimension være minimum 25 mm. Den støj, som forårsages af slangen og den støjsvage modstand, når disse er forbundet til prøverøret og gennemstrømmes af en vandstrøm, skal mindst ligge 10 db under støjniveauet forårsaget af armaturet, som skal prøves. Metoden tilsigter kun at bedømme den del af støjen, som overføres til brugsvandssystemet og derigennem til bygningsdele og til andre rum. For den støj, som armaturet forårsager i det rum, hvori det installeres, foreligger der endnu ikke en vedtaget prøvemetode. Undersøgelsen udføres som en sammenligning mellem det støjniveau, som forårsages af armaturet i en specificeret prøveopstilling, og det tilsvarende støjniveau i samme opstilling hidrørende fra en standardiseret støjkilde (installationsstøjnormal), idet sidstnævnte gennemstrømmes af en vandstrøm, svarende til et trykfald over støjnormalen på 300 kPa (3 kp/kvadratcentimeter). Resultatet af en sådan undersøgelse benævnes armaturets differensniveau DS, hvilket er differencen mellem støjniveauet LS i dB(A) forårsaget af installationsstøjnormalen og støjniveauet L i dB(A) forårsaget af armaturet. DS = LS - L dB(A) LS bestemmes altid ved et trykfald over støjnormalen på 300 kPa (3 kp(kvadratcentimeter). L kan bestemmes ved en vilkårlig vandstrøm gennem armaturet. Armaturet kan tillige være helt eller delvis åbent. Ved angivelse af differensniveauer DS må det derfor præciseres, ved hvilken vandstrøm og ved hvilken armaturstilling L er bestemt. Ved prøver efter nærværende prøvningsbetingelser bestemmes støjniveauet som angivet ved de enkelte ventiltyper. Prøverne udføres med koldt vand med en maksimal temperatur på 25 grader C. 6.1 Afspærringsarmaturer 1 Prøvningen gennemføres med fuldt åbent armatur. 2 Trykket foran prøveemnet (prøverørets trykudtag) fastholdes på henholdsvis 300 kPa og 600 kPa. 3 Ved hvert af disse tryktrin indstilles eftermodstanden, således at vandstrømmen gennem armaturet bliver lig med den for den pågældende dimension angivne vandstrøm q'. Armaturets Vandstrøm dimension q' 25 mm 3 l/s 20 - 2 - 15 - 1 - 10 - 0,6 - 8 - 0,3 - 4 Når vandstrømmen er konstant og lig q', måles differensniveauet DS,q'. Samhørende værdier af q' og DS,q' indtegnes på den under VA/DK nr. 5, omtalte afbildning. 6.2 Reguleringsarmaturer og afspærrings- og reguleringsarmaturer 1 Prøven gennemføres for fuldt åbent armatur og for følgende vinkeldrejninger af betjeningsorganet 0,2 x n, 0,4 x n, 0,6 x n og 0,8 x n, hvor n er den samlede vinkeldrejning fra fuldt åben til helt lukket stilling. 2 Ved fuldt åbent armatur udføres de under afsnit 6.1 nævnte målinger. 3 Ved hver af de nævnte vinkeldrejninger og ved det tryktrin under prøvning 2 (300 kPa eller 600 kPa), der gav mindst DS-niveau og eftermodstanden instillet permanent som fundet under prøvning 2 bestemmes vandstrømmen q og differensniveauet DS. De målte værdier afbildes som omtalt under prøvning VA/DK nr. 5.
Vejledning for anvendelsen af armaturer i støjmæssig henseende
Erfaringen viser, at et aftapningsarmaturs DS-niveau stort set er det samme i bygninger som i laboratorier. Da et aftapningsarmaturs DS-niveau er et differensniveau, er det imidlertid nødvendigt at indføre et referenceniveau for DS-niveaueet, hvis det i praksis skal være muligt at foretage en vurdering af, om et armatur vil give anledning til støjgener, når det anvendes i en færdig installation. Til bestemmelse af dette referenceniveau LSR har man defineret et armaturs normstøjniveau LAP ved følgende udtryk:
LAP = LSR - DS dB(A)
LSR er her det støjniveau i dB (A), støjnormalen forårsager i nærmeste nabolejlighed, når den monteres på armaturets plads og gennemstrømmes af en vandstrøm svarende til et trykfald på 300 kPa. Defineret på denne måde er LSR afhængig af de på målestedet værende bygningsmæssige og installationsmæssige forhold. LSR kan derfor også opfattes som en størelse, der kan karakterisere en bygning og dens tilhørende installationssystem i støjmæssig henseende. Forudsætningen for den praktiske anvendelse af laboratoriemålingerne er altså kendskab til den aktuelle bygnings LSR- niveau, idet det endelige krav er bestemt af bygningsbestemmelserne. Målinger til bestemmele af LSR for forskellige bygninger er endnu ikke udført.
I Tyskland har man imidlertid på grundlag af talrige målinger udført i forskellige bygninger kunnet fastsætte en gennemsnitsværdi for LSR på 45 dB(A). Disse målinger er udelukkende udført med henblik på bestemmelse af støjniveauet forårsaget af aftapningsarmaturer, og resultaterne kan der for ikke umiddelbart overføres til andre armaturtyper.
Ved prøvninger efter nærværende betingelser er bestemt et differensstøjniveau DS,q' og den tilhørende vandstrøm q'. Armaturets støjniveau DS ved en anden vandstrøm q kan tilnærmelsesvis bestemmes af følgende formel:
DS,q' - DS,q lig med 60 (10g q - 10g q') D indsættes i dB(A) og q indsættes i l/s
I de fleste tilfælde vil det være af interesse at vide, om armaturet kan give anledningen til støjgener, når det er installeret i en bygning. Erfaringsmæssigt vil der være for støjgener, når DS er mindre ved 15 dB(A), når det drejer sig om aftapningsarmaturer. Antages det samme at være tilfældet for afspærringsarmaturer har man brug for at kende den vandstrøm, der giver DS = 15 dB(A). Af ovenstående formel kan q ved DS = 15 dB(A) beregnes, når DS,q' og q' er målt. q ved DS = 15 db(A) vil normalt være angivet i VA-godkendelserne.
For afspærrings- og reguleringsarmaturer er overnfor angivet, hvorledes man tilnærmelsesvis kan bestemme den vandstrøm (og dermed det tryktab), der giver DS = 15 dB(A), svarende til LAP = 45 - DS = 30 dB(A). Gennemstrømmes armaturet af en vandstrøm, der er mindre end denne, vil man, under forudsætning af normale bygnings- og installationsforhold og rigtig anvendelse af armaturet, kunne forvente, at armaturet ikke vil give anledning til støjgener. Det kan dog være nødvendigt at foretage en støjmåling i den færdige bygning.
Prøverør for armaturtilslutning ved måling af støj og kapacitet
På A (25 mm nippelgevind) monteres overgangsstykker passende til armaturets tilgange.
Armatur med vandret tilgang bagfra: GF reduktionsnippel eller -muffe, hvor den reducerede ende passer direkte til armaturets tilgange. Armatur med lodret tilgang eller Reduktionsmuffe og 90 grader lang tilgang vandret fra siden: bøjning med dimension som armaturets tilgange.
Under prøvningen bestemmes sammenhørende værdier af vandstrøm og støjniveau. Det vil normalt være nødvendigt at tilslutte en støjsvag eftermodstand (2 m blød slange og reguleringsventil) på prøvearmaturet.
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 7
Trykstød
Prøvning VA/DK nr. 7 - Trykstød
Omfattede armaturtyper: Alle excl. reguleringsarmaturer og tømmearmaturer
Antal prøvelegemer: 1
Prøvningsmetode er under udarbejdelse.
AFSPÆRRINGS- OG
REGULERINGSARMATURER
VA/DK nr. 8
Selvrensning
Prøvning VA/DK nr. 8 - Selvrensning
Omfattede armaturtyper: Alle
Antal prøveemner: 1
Indtil nærmere specificerede prøvningsbestingelser foreligger, foretages en almen bedømmelse af risikoen for, at armaturets funktion forringes, ved at urenheder eller fremmedlegemer i vandet fastholdes eller aflejres i armaturet.