Gelex

Vedtægt for fiskeriet i Fjellebro fjord og vandene omkring Fåborg

OphævetVersion 1981-07-22fra 1981-07-22 til 2019-04-08
Karakter B

afledt af udgiverens opmærkning. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/7003@1981-07-22/da

Indhold
  1. Underskrift 1

Stk. 1. § 1 Grænserne for vedtægtens område er mod nord: Fyns kyst fra Hornenæs til pynten syd for Ringsgårde; mod øst: en linie fra førnævnte pynt til Flæskholm; mod syd: en linie fra Flæskholm til Nakke Odde, derfra langs nordkysten af Avernakø til Avernakø Hoved og videre til Lyø sydspids; mod vest: en linie fra Lyø sydspids til Hornenæs, jfr. bilag.

Stk. 1. § 2 Indtagelse af bundgarnspladser skal ske efter de i gældende saltvandsfiskerilov givne bestemmelser.

Stk. 2. Den som een gang lovligt i henhold til tidligere gældende vedtægt har indtaget eller har fået overladt en bundgarnsplads, bevarer dog fortrinsretten fra år til år for livstid, når pladsen hvert år afmærkes og benyttes i overensstemmelse med reglerne i gældende saltvandsfiskerilov.

Stk. 3. Er fortrinsretten til at benytte en bundgarnsplads fortabt, finder ny indtagelse af pladsen sted, som i paragraffens stk. 1 anført.

Stk. 4. Pladsen kan i det pågældende år benyttes af alle og enhver under iagttagelse af de for fiskeriets udøvelse almindelige givne regler til den nærmest påfølgende 31. december.

Stk. 1. § 3 Plads til rejeruser skal anses for vedtægtsmæssigt indtaget, når der den 1. april, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag, på pladsen for redskabets yderste pæl findes anbragt en pæl eller bøje med mørkt flag og mærket med den fiskers forbogstaver, som ønsker at benytte pladsen. Findes der den pågældende dag flere mærker på en plads, foretages lodtrækning om pladsen ved fiskerikontrollens mellemkomst.

Stk. 2. Den fisker, som lovligt har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en plads til rejeruser, bevarer fortrinsretten til pladsen til 31. marts det følgende år, NÅR han afmærker pladsen som ovenfor foreskrevet, NÅR ruserne udsættes i fiskedygtig stand inden 1. maj, og når pladsen derefter benyttes rejefiskesæsonen ud uden anden afbrydelse end den, eventuel reparation og tørring af redskaberne samt isforholdene måtte medføre. Reparation og tørring af redskaberne må dog ikke strække sig ud over 8 dage.

Stk. 1. § 4 Plads til åleruser, derunder ovenvandsruser, skal anses for lovligt indtaget, når der den 1. august, eller dersom denne dag er en helligdag, da den først påfølgende hverdag på pladsen for redskabets yderste pæl findes anbragt en pæl eller bøje med lyst flag og mærket med den fiskers forbogstaver, som ønsker at benytte pladsen, og sådanne pladser er anmeldt til fiskerikontrollen. Findes der den pågældende dag flere mærker på en plads, foretages lodtrækning om pladsen ved fiskerikontrollens mellemkomst.

Stk. 2. Den fisker, som en gang lovligt forud for denne vedtægts ikrafttræden har indtaget eller efter lodtrækning har fået overladt en plads til åleruser, jfr. paragraffens 1. stk., bevarer fortrinsret til pladsen fra år til år for livstid, når han hvert år afmærker pladsen som foran foreskrevet, og når ruserne udsættes i fiskedygtig stand inden 10. september, og pladsen benyttes ålefiskesæsonen ud uden anden afbrydelse end den, eventuelt reparation og tørring af redskaberne måtte medføre.

Stk. 1. § 5 Fiskeri med skovltrawl er tilladt i tiden fra 1. juni til 31. december under iagttagelse af bestemmelserne om indretning og anvendelse i gældende saltvandsfiskerilov.

Stk. 1. § 6 Notfiskeri er forbudt overalt på vedtægtens område.

Stk. 1. § 7 Ålestangning fra isen er forbudt overalt på vedtægtens område.

Stk. 1. § 8 Ved tidsangivelse i denne vedtægt medregnes såvel den førstnævnte som den sidstnævnte dag.

Stk. 1. § 9 Overtrædelse af bestemmelserne i §§ 5, 6 og 7 straffes med bøde.

Stk. 1. § 10 Foranstående i henhold til lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri, som den er ændret, senest ved lov nr. 206 af 18. maj 1977, udarbejdede vedtægt stadfæstes herved således, at den træder i kraft den 1. august 1981, fra hvilket tidspunkt den under 22. august 1933 stadfæstede vedtægt bortfalder.

Underskrift 1

FISKERIMINISTERIET, DEN 22. JULI 1981 KARL HJORTNÆS /G. Schoubye

Bilag 1

1. Sdr. hjørne på Hornenæs 55 grader 04 min. 5 n.br. - 10 grader 04 min. 6 ø.lg.

2. Pynten øst for Ringsgård 55 grader 02 min. 4 n.br. - 10 grader 25 min. 0 ø.lg.

3. Flæskholm 55 grader 00 min. 5 n.br. - 10 grader 22 min. 6 ø.lg.

4. Nakkeodde 55 grader 01 min. 1 n.br. - 10 grader 20 min. 3 ø.lg.

5. Avernakø Hovednæs 55 grader 01 min. 9 n.br. - 10 grader 14 min. 2 ø.lg.

6. Lyø sydspids 55 grader 01 min. 9 n.br. - 10 grader 08 min. 8 ø.lg.

Versioner

  1. 1981-07-22 · til 2019-04-08