Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1981/9@1981-01-16/da

Indhold

1. Indledning
2. Underskrift 1

1. INDLEDNING

Ifølge § 11, stk. 2 i lov nr. 324 af 19. juni 1974 om sygehusvæsenet påhviler det hver amtskommune (herunder Københavns og Frederiksberg kommuner, jfr. sygehuslovens § 2, stk. 2) at udarbejde en sygehusplan, omfattende såvel amtskommunens drift af egne sygehuse m. v. som amtskommunens benyttelse af fremmede amtskommunale sygehuse, statslige sygehuse og private sygehuse.

Bestemmelsen i sygehuslovens § 11, stk. 2, er ved lov nr. 274 af 16. juni 1980 om ændring af lov om sygehusvæsenet, der trådte i kraft 1. januar 1981, udbygget med en bestemmelse om, at planlægningen af benyttelsen af lands- og landsdelsafdelinger på fremmede sygehuse principielt skal udmøntes i aftaler mellem på den ene side staten og de amtskommuner, der driver lands- og landsdelssygehuse, og på den anden side de amtskommuner, der benytter disse sygehuse. Bestemmelsen er indsat i sygehusloven som § 11 a.

De nærmere regler om aftaler efter sygehuslovens § 11 a er fastsat i indenrigsministeriets cirkulære af 16. januar 1981 om aftaler om benyttelse af sygehusvæsenets lands- og landsdelsafdelinger (aftalecirkulæret). Af aftalecirkulæret fremgår bl. a., at baggrunden for aftalebestemmelserne i sygehuslovens § 11 a er, at der med virkning fra 1. januar 1981 indføres en egentlig betalingsordning for benyttelsen af statslige sygehuse, samt at hidtidige tilskudsordninger til visse amtskommunale lands- og landsdelsafdelinger m. v. påbegyndes afviklet. Samtidig hermed får vedkommende amtskommune direkte indflydelse på henvisningen (visitationen) af patienter til disse sygehuse og afdelinger, jfr. sygehuslovens § 5, stk. 5, som affattet ved den nævnte ændring af sygehusloven.

De vejledende retningslinier, der indeholdes i det følgende, og som er udfærdiget i medfør af sygehuslovens § 11, stk. 1, vedrører planlægningen af varetagelsen af sygehusvæsenets lands- og landsdelsfunktioner, dels i form af udarbejdelse af amtskommunale retningslinier for visitation af patienter til lands- og landsdelssygehuse, dels i form af indgåelse af aftaler efter sygehuslovens § 11 a.

Disse retningslinier supplerer og uddyber på en række punkter de vejledende retningslinier om planlægning af sygehusvæsenet, der tidligere er udsendt af indenrigsministeriet i medfør af sygehuslovens § 11, stk. 1.

Det under sundhedsstyrelsen nedsatte centrale planlægnings- og visitationsudvalg har i udkast udarbejdet og sundhedsstyrelsen har tiltrådt de vejledende retningslinier, der indeholdes i de følgende afsnit.

Cirkulæret er tiltrådt af sygehusrådet.

2. GENERELT OM VISITATIONSRETNINGSLINIER

Visitation af patienter i relation til sygehusvæsenet er udvælgelse og fordeling af de patienter, som sygehusvæsenet skal overtage ansvaret for, herunder bestemmelse af det sted, som skal overtage ansvaret for patienten. Et visitationssystem bør generelt set være indrettet således, at enhver patient uanset bopæl får adgang til det nærmeste sygehus, som opfylder kravet om den fornødne specialbehandling/ -diagnosticering, ligesom det herved forudsættes, at de tekniske og personelle ressourcer, der er til rådighed, udnyttes med den størst mulige effektivitet.

Som det allerede er anført i indenrigsministeriets cirkulære nr. 103 af 8. juni 1971 om vejledende retningslinier for planlægningen af sygehusvæsenets fremtidige udbygning, bør der i hver amtskommune udarbejdes retningslinier for visitation af patienter til sygehusvæsenet. Visitationsretningslinier bør indgå som en del af hver enkelt amtskommunes sygehusplan.

Den enkelte amtskommunes visitationsretningslinier forudsættes dels at omfatte regler om henvisning af patienter, der skal undersøges og/ eller behandles på sygehuse i eget sygehusvæsen (uanset om undersøgelsen/ behandlingen af disse patienter er en amts- eller en lands- og landsdelsfunktion), dels at omfatte regler om henvisning af patienter til undersøgelse og/ eller behandling på fremmede sygehuse.

Retningslinier for visitation af patienter til amtskommunens egne sygehuse må baseres på en række lokale forudsætninger, herunder de enkelte sygehusafdelingers specialisering og kapacitet, samt planlagte ændringer heraf. Retningslinier for visitation af patienter til fremmede sygehuse, jfr. nedenfor, vedrører de patientkategorier, som ikke kan eller bør undersøges/ behandles på egne sygehuse.

Af hensyn til såvel den praktiserende læges som de lokale sygehuses visitation af patienter bør den procedure, der skal benyttes ved visitation såvel inden for amtskommunens eget sygehusvæsen som til fremmede sygehuse, herunder lands- og landsdelssygehuse, fremgå af de visitationsretningslinier, der udarbejdes for den enkelte amtskommune. Det bør endvidere tilkendegives, i hvilket omfang praktiserende læger direkte uden forudgående godkendelse fra sygehusforvaltningen eller en specialafdeling i egen amtskommune kan visitere patienter til afdelinger på fremmede sygehuse. Der må sikres en for patienterne hensigtsmæssig visitation til fremmede lands- og landsdelsafdelinger også efter indførelsen af en almindelig betalingsordning, jfr. ovenfor under afsnit 1.

Visitationsretningslinierne skal angive, hvortil patienter med nærmere angivne lidelser almindeligvis skal visiteres. Det bør dog også fremgå, at patienter - når særlige omstændigheder gør sig gældende - kan visiteres til en anden afdeling end den, der umiddelbart er angivet

3. SÆRLIGT OM RETNINGSLINIER FOR VISITATION AF LANDS- OG LANDSDELSPATIENTER

3.1. AFGRÆNSNING AF SYGEHUSVÆSENETS LANDS- OG LANDSDELSFUNKTIONER

Ved sygehusvæsenets lands- og landsdelsfunktioner forstås funktioner vedrørende diagnosticering og behandling af sjældnere sygdomme, som kun bør behandles et fåtal af steder i landet, samt sygdomme, hvis diagnosticering og/ eller behandling forudsætter tilstedeværelsen af mange hjælpeafdelinger eller kræver et stort ressourceforbrug, f. eks. i form af specialapparatur. Landsfunktioner udføres på 1-3 sygehuse i landet, mens landsdelsfunktioner udføres på 4-7 sygehuse i landet. De øvrige funktioner vil være amtsfunktioner, der som hovedregel findes og kan udføres i de fleste amtskommuner.

Som bilag til nærværende retningslinier er medtaget en vejledende oversigt over lands- og landsdelsfunktioner (-diagnoser) inden for de enkelte specialer/ fagområder bortset fra psykiatri og børnepsykiatri. For så vidt angår lands- og landsdelsfunktioner indenfor psykiatri og børnepsykiatri henvises til indenrigsministeriets cirkulære nr. 86 af 4. april 1977: Vejledende retningslinier for planlægning af psykiatrisk sygehusvæsen, afsnit 2.3.3. samt til betænkning nr. 826/ 1977: Den psykiatriske sygehusfunktion, kapitel VI, afsnit 6.

Oversigten i bilaget er udarbejdet af visitationsudvalget under sundhedsstyrelsens centrale planlægnings- og visitationsudvalg og er opstillet på grundlag af det materiale, som udvalget har indsamlet, og de drøftelser, som udvalget har haft med sygehusforvaltningschefer og overlæger fra afdelinger på lands- og landsdelssygehusene. I bilaget er endvidere på grundlag af det hidtidige benyttelsesmønster angivet de sygehuse, der på nuværende tidspunkt i større omfang modtager patienter fra fremmede amtskommuner inden for de enkelte diagnosekategorier, jfr. nærmere nedenfor i afsnit 3.2.

Ud over på de i oversigten i bilaget nævnte sygehuse udføres lands- og landsdelsfunktioner på en række andre sygehuse på et tilsvarende specialiseringsniveau, men kun i mindre omfang eller væsentligst for patienter fra egen amtskommune, hvilket er baggrunden for, at de pågældende sygehuse ikke er medtaget i oversigten. I oversigten er kun medtaget de sygehuse, der hidtil i større omfang har varetaget de pågældende lands- og landsdelsfunktioner for patienter fra fremmede amtskommuner.

Inden for det undersøgelses- og behandlingsmæssige område er der til stadighed en udvikling, som bevirker, at afgrænsningen mellem amtsfunktioner og lands- og landsdelsfunktioner løbende forskydes. Medvirkende til disse forskydninger er bl. a. ændringer i sygdommenes forekomst og i behandlingsmuligheder.

De nævnte forskydninger i afgrænsningen mellem amtsfunktioner og lands- og landsdelsfunktioner forudsætter, at der i takt med udviklingen foretages en revision af den vejledende oversigt over lands- og landsdelsfunktioner, og hvor de varetages. Indtil videre vil revisioner af den vejledende oversigt ske ved sundhedsstyrelsens foranstaltning.

3.2. RETNINGSLINIER FOR VISITATION AF LANDS- OG LANDSDELSPATIENTER

Det forudsættes, at der i visitationsretningslinierne og dermed i den enkelte amtskommunes sygehusplan tages stilling til, hvilke patienter der inden for de omhandlede diagnosegrupper m. v. skal henvises til lands- og landsdelsafdelinger på nærmere angivne fremmede sygehuse.

Det bemærkes, at det nuværende benyttelsesmønster med hensyn til såvel det kvantitative forbrug som diagnosekategorier bør anvendes som udgangspunkt for udarbejdelse af visitationsretningslinier og dermed også som et udgangspunkt ved indgåelse af aftaler om benyttelse af lands- og landsdelsafdelinger på fremmede sygehuse, jfr. herved aftalecirkulæret, afsnit 2. Det bemærkes, at der alene er tale om et udgangspunkt, idet den enkelte amtskommunes visitationsretningslinier må ajourføres bl. a. under hensyntagen til godkendte ændringer af egne og fremmede sygehusafdelingers specialisering og kapacitet.

Angående oplysninger om den enkelte amtskommunes nuværende forbrugsmønster inden for de forskellige diagnosekategorier henvises bl. a. til det materiale, der er til disposition for amtskommunerne fra den individbaserede patientregistrering (landspatientregistret), og som kan rekvireres via sundhedsstyrelsen. Heri indgår bl. a. oplysninger opgjort på diagnoser om, hvor og i hvilket omfang den enkelte amtskommune hidtil har indlagt patienter til behandling på fremmede sygehuse, herunder lands- og landsdelssygehuse.

For så vidt angår spørgsmålet om de hidtidige optageområder samt en nærmere uddybning af diagnoser, undersøgelser m. v. henvises til de af visitationsudvalget under det centrale planlægnings- og visitationsudvalg afgivne redegørelser »Visitation 1. Forslag til visitationsordning for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet øst for Store Bælt« (april 1979) og »Visitation 2. Forslag til visitationsordning for lands- og landsdelsfunktioner i sygehusvæsenet vest for Store Bælt« (maj 1980).

I området øst for Store Bælt varetages lands- og landsdelsfunktionerne først og fremmest på statslige sygehuse (der fra 1. januar 1981 består af Rigshospitalet, herunder Fysiurgisk Hospital i Hornbæk og Finseninstitutet, der er lagt sammen med Rigshospitalet henholdsvis den 1. januar 1980 og den 1. januar 1981). Endvidere af Københavns kommunes sygehusvæsen (fortrinsvis på Hvidovre hospital) samt af Københavns amtskommune sygehusvæsen (fortrinsvis på Herlev sygehus).

Københavns kommunes og Københavns amtskommunes sygehusvæsener varetager dog fortrinsvis lands- og landsdelsfunktioner over for egne borgere.

I området vest for Store Bælt varetages lands- og landsdelsfunktionerne i større omfang for patienter fra fremmede amtskommuner af Århus amtskommunes sygehusvæsen (først og fremmest på Århus kommunehospital) og Fyns amtskommunes sygehusvæsen (Odense sygehus). Endvidere af Nordjyllands amtskommunes sygehusvæsen (Ålborg sygehus), men dog fortrinsvis over for egne borgere.

På de statslige sygehuse varetages lands- og landsdelsfunktioner for hele landet, hvorfor visitationsretningslinierne også for amtskommunerne vest for Store Bælt bør indeholde en angivelse af de patientkategorier, der skal henvises til undersøgelse og behandling på statslige sygehuse.

Endvidere varetages lands- og landsdelsfunktioner i visse tilfælde på private sygehuse. Niels Steensens hospital, Hvidøre hospital, Diakonissestiftelsens hospital samt Kolonien Filadelfia (epileptikerafsnittet) varetager således visse lands- og landsdelsfunktioner, jfr. bilaget.

4. FORHOLDET TIL SYGEHUSPLANLÆGNINGEN OG SYGEHUSLOVENS GODKENDELSESBESTEMMELSER

Som det fremgår af afsnit 2 ovenfor bør hver amtskommune udarbejde retningslinier for visitation af patienter til sygehusvæsenet, såvel til egne sygehuse som til fremmede lands- og landsdelssygehuse m. v. Visitationsretningslinierne bør udarbejdes som led i sygehusplanlægningen og indsendes til indenrigsministeriet som en del af amtskommunens sygehusplan og i overensstemmelse med de herfor fastsatte tidsfrister, jfr. indenrigsministeriets cirkulære nr. 245 af 20. december 1978 om ændrede tidsfrister m. v. for indsendelse af sygehusplaner.

De af amtskommunen udarbejdede visitationsretningslinier eller tilsvarende materiale skal iøvrigt indsendes til indenrigsministeriet inden 1. januar 1982 i forbindelse med indsendelse af aftaler efter sygehuslovens § 11 a som grundlag for indenrigsministeriets stillingtagen til aftalerne, jfr. aftalecirkulæret, afsnit 4.

Underskrift 1

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 16. JANUAR 1981 HENNING RASMUSSEN /Johs. Qwist

BILAG

VEJLEDENDE OVERSIGT OVER LANDS- OG LANDSDELSFUNKTIONER

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNING SIDE

KIRURGISK BLOK

FAGOMRåDE

Endokrinologi, kirurgisk

Gastroenterologi og hepatologi, kirurgisk

Gynækologi og obstetrik

Kæbekirurgi

Neurokirurgi

Oftalmologi

Ortopædisk kirurgi

Otologi

Plastikkirurgi

Thoraxkirurgi, karkirurgi og nyretransplantation

Urologi

MEDICINSK BLOK

FAGOMRåDE

Cardiologi

Endokrinologi, medicinsk

Fysiurgi/ reumatologi

Gastroenterologi og hepatologi, medicinsk

Hæmatologi

Lungemedicin

Nefrologi

Neuromedicin

Øvrige fagområder:

Epidemiske sygdomme, medicinsk toxikologi, dermatologi,

radioterapi og onkologi, arbejdsmedicin, allergologi

BØRNEBLOK

FAGOMRÅDE

Pædiatri

Børnekirurgi

INDLEDNING

I dette bilag indeholdes en vejledende oversigt over lands- og landsdelsfunktioner (-diagnoser) inden for det somatiske sygehusvæsen med angivelse af de sygehusvæsener/ sygehuse, der i større omfang varetager de pågældende lands- og landsdelsfunktioner for patienter fra fremmede amtskommuner.

Oversigten er udarbejdet af det under sundhedsstyrelsens centrale planlægnings- og visitationsudvalg nedsatte visitationsudvalg. Der henvises herved til cirkulærets tekst, afsnit 3, hvor der nærmere er redegjort for denne oversigt og det grundlag, hvorpå den er udarbejdet, revisionsproceduren m. v.

Lands- og landsdelsfunktionerne er i oversigten hovedinddelt på blokke og derunder på fagområder, jfr. indholdsfortegnelsen.

For hver funktion eller gruppe af funktioner er anført de sygehuse, der i større omfang varetager de pågældende funktioner for patienter fra fremmede amtskommuner. Der vil sædvanligvis ikke være tvivl om, hvilken afdeling m. v. på de anførte sygehuse, der varetager de pågældende funktioner. I nogle tilfælde er det dog fundet hensigtsmæssigt tillige at angive afdelingen.

KIRURGISK BLOK

a = Fagområde/lands- og landsdelsfunktioner (-diagnoser)

b = Statsl. sgh.

c = Kbh.k. sghv.

d = Kbh.a. sghv.

e = Fyns a. sghv.

f = Århus a. sghv.

g = Nordjyll. a. sghv.

h = Andre sgh.

a Endokrinologi, kirurgisk

b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h Cancer thyreoidea * 7) * * Re-operationer på glandula thyreoidea * * * Hyperparathyreoidisme * * * Binyrekirurgi * * * Hypofyse-kirurgi * 8) * 8) * 8) * 8) * 8) * 8) GASTROENTEROLOGI OG HEPATOLOGI, KIRURGISK Oesophaguskirurgi * 9) * 9) * 9) Cancer i den øvre del af ventriklen * * * Cancer omkring ampulla Vateri * * * Apudomer * * Adipositas-kirurgi * * * Familær colonpolypose * * 10) * * Rekonstruktiv galdevejskirurgi * * * Ikke-akut leverresektion og anden kirurgisk hepatologi * * * * Indgreb på mesenterialkar * 11) * 11) * 11) Kongenitte og neonatale mave-tarmlidelser * 12) * * Kirurgisk behandling af medicinsk gastroenterologiske lands- og landsdelspatienter (særlig Mb. Crohn og colitis ulcerosa) * * * --------------------------------------------------------------------- Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Kæbekirurgisk afd. og Finseninstitutet 8) Neurokirurgisk afd., se neurokirurgi 9) Se thoraxkirurgi 10) Bispebjerg hospital 11) Se karkirurgi 12) Se børnekirurgi --------------------------------------------------------------------- a b c d e f g h GYNÆKOLOGI OG OBSTETRIK Særlige tilfælde af: Hormonforstyrrelser, ufrugtbarhed, malformationer i tractus genitalis, habituel abort, postoperativ recidiverende prolaps og urinincontinens, graviditets- og fødselskomplikationer, speciel sexologi og genetisk rådgivning * * * Cancer vulvae, cancer colli uteri og cancer ovarii med henblik på særlig behandling * 7) * * * 8) Invasiv mola og choriocarcinom * 7) * Transsexualisme * Diabetes mellitus hos gravide * * * Gravide med rhesus - og anden immunisering * * * KÆBEKIRURGI Kæbekirurgi * * NEUROKIRURGI Neurokirurgi, herunder operationer for udvalgte tilfælde af discusprolaps, samt udførelse af perifere nervetransplantationer og spondylodeser * * * 9) * * * --------------------------------------------------------------------- Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Gynækologisk afd. og Finseninstitutet 8) Århus amtssygehus 9) KAS Glostrup --------------------------------------------------------------------- a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h OFTALMOLOGI Operation for nethindeløsning * * * 7) * * Xenon- og laserkoagulation * * * 7) * * Corneatransplantation * * * Samsynsundersøgelse og beh. * * * * Elektro-oftalmologisk diagnostik * * * 7) * * Retinoblastom * Kongenit glaucom * * * Maligne svulster i øjenhulen * * * Glaslegemekirurgi * * Umagnetiske fremmedlegemer * * »Komplikationsøjet« * ORTOPÆDISK KIRURGI Speciel håndkirurgi, herunder frie nervetransplantationer * * 7) * * 8) Juvenil reumakirurgi * * * 9) Knogletuberkulose * * * Discusprolapser (lumbale) og spondylodeser * 10) * 11) * 11) * 10) * 10) * 11) Svære traumefølger * * * Svære rygdeformiteter * * * 9) Større kongenitte ekstremitetsmisdannelser * * * 9) Hofteluksationer (patienter over 1 år) * * 9) Arthrogryposis multiplex congenita * * * 9) Myelomeningocele * * * 9) Cerebral parese * * Hæmofili * * 12) Ekstremitets- reimplantationer * * Frie nervetransplantationer * * 11) * 11) Para- og tetraplegi 16) * 13) * 9) Knogletumorer 17) * 14) * * 15) Bløddelstumorer 17) * 14) * * 15) -------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) KAS Gentofte 8) Århus amtssygehus 9) Ortopædisk Hospital i Århus

10) Ortopædisk kirurgisk afd. (i Århus Ortopædisk Hospital) og neurokirurgisk afd.

11) Se neurokirurgi

12) Ortopædisk kirurgisk afd. og Ortopædisk Hospital i Århus

13) Ortopædisk kirurgisk afd. og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk

14) Ortopædisk kirurgisk afd. og Finseninstitutet

15) Radiumstationen og Ortopædisk Hospital i Århus

16) Se også fysiurgi/ reumatologi

17) Lægeligt ønske om samling på 2 centre i landet ------------------------------------------------------------------ a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h OTOLOGI Tumorer (maligne og vanskeligt tilgængelige benigne) * 7) * * 8) * * Medfødte misdannelser * * * Traumatiske læsioner * 9) * 10) * 11) Oto-neurologisk diagnostik* * 8) * * Facialisparese * * * * Audiologisk diagnostik hos børn * * * Speciel larynx- og stemmeforbedrende kirurgi * * * PLASTIKKIRURGI Primær læbe-ganespalte * 1 Sekundær læbe-ganespalte * * * * 1 Større forbrændinger * Tumorkirurgi * 13) * * Inter- og transsexualisme * * 1 Mandlig infertilitet og rekanalisering * 1 Mikrovaskulær kirurgi * * * Lymfødem * * * Øvrige plastikkirurgiske landsdelsdiagnoser * * * * * 1 ------------------------------------------------------------------- Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Otologisk og kæbekirurgisk afd. og Finseninstitutet 8) KAS Gentofte 9) Otologisk og kæbekirurgisk afd. 10) Otologisk, odontologisk og plastikkirurgisk afd. 11) Otologisk og odontologisk afd. 12) Diakonissestiftelsens hospital 13) Plastikkirurgisk afd. og Finseninstitutet ----------------------------------------------------------------- a b c d e f g h THORAXKIRURGI, KARKIRURGI OG NYRETRANSPLANTATIONER Thoraxkirurgi: Hjerteoperationer 7) Børn under 3 mdr. * * Børn fra 3 mdr. til 2 år * * Børn fra 2 år og opefter * * * Voksne * * 8) * * Oesophaguskirurgi * * * Kirurgi på lunger og mediastinum * * * Komplicerede thoraxtraumer * * * Karkirurgi: Subclavian steal syndrome * * * Carotis - indgreb * * * Renovasculær hypertension * * * Indgreb på mesenterialkar * * * Nyretransplantationer: Nyretransplantationer * 9) * 9) * * UROLOGI Tumorer i urinvejene * 10) * * Hydronephrosis og sten ved påvirket nyrefunktion * * * Bilateral hydroureter * * * Komplicerede stendannelser og hyperparathyreoidisme * * * Stricturer, fistler og deformiteter i ureteres og urethrae * * * Symptomgivende nyremisdannelser * * * Hypertrofia prostatae i høj risikogruppe * * * Fibrosis retroperitonealis * * * Regurgitatio urinae og recidiverende inkontinens * * * Neurogene lidelser * * * Nyretransplantationer * * * 11) * 11) Renovasculær hypertension * * 11) * 11) Urofysiologiske undersøgelser * * * ---------------------------------------------------------------- Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Der henvises i øvrigt til Planlægnings- og visitationsudvalgets redegørelse om hjertekirurgi, dec. 1978 og den videre behandling heraf 8) KAS Gentofte 9) Urologisk afd. 10) Urologisk afd. og Finseninstitutet 11) Se thoraxkirurgi MEDICINSK BLOK a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h CARDIOLOGI 7) Medfødte hjertefejl, erhvervede hjerteklapfejl, svær angina pectoris og constrictio cordis med henblik på diagnose og kirurgisk behandling * * 8) * * * Bradyarytmier med/ uden Adams- Stokes' anfald og andre svære rytmeforstyrrelser * * 8) * * * Uklare tilfælde af synkope * * 8) * * * Akut myokardieinfarkt med særlige komplikationer * * 8) * * * Svær bakteriel endocarditis og exsudativ pericarditis * * 8) * * * Cardiomyopati og anden uklar myokardiesygdom * * 8) * * * ENDOKRINOLOGI, MEDICINSK Kompliceret og svært regulerbar diabetes mellitus, herunder hos gravide * 9) * 9) * * 1

For den øvrige del af den medicinske endokrinologi er lands- og landsdelsfunktionernes fordeling meget spredt og uklar, hvorfor en nærmere afklaring afventes

---------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Cardiologiske lands- og landsdelsfunktioner forudsætter adgang til eget selvstændigt eller nært tilknyttet cardiologisk laboratorium, hvor højre- og venstresidige hjertekatheterisationer udføres 8) KAS Gentofte 9) Kun for så vidt angår gravide

10) Niels Steensens Hospital og Hvidøre Hospital ---------------------------------------------------------------- a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h Fysiurgi/reumatologi Svært traktable eller komplicerede inflammatoriske infektiøse lidelser i bevægeapparatet * * * 7) Generaliserede bindevævssygdomme af immunologisk eller ideopatisk genese * * * Juvenile inflammatoriske gigtlidelser * * * Mono-, para- og tetraplegier * 8) * 9 Optræning af patienter med ikke progredierende neurologiske lidelser (poliomyelitis m. m.), følger efter kranietraumer, samt af yngre patienter med følger efter vaskulære cerebrale lidelser * 10) * 9 GASTROENTEROLOGI OG HEPATOLOGI, MEDICINSK Følgetilstande efter ventrikeloperationer * * * 11) Korttarmssyndrom * * * 11) Mb. Crohn * * * 11) Colitis ulcerosa (incl. proctitis hæmorrhagica) * * * 11) Komplikationer til jejunoileal by-pass-operation * * * 11) Svære tilfælde af smertende kronisk pancreatitis * * * 11) Svært traktable diareer og malabsorption * * * 11) Tarmiskæmi * * * 11) Hepatologiske lands- og landsdelsfunktioner * * --------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Fysiurgisk/ reumatologisk afd. og Ortopædisk Hospital i Århus 8) Fysiurgisk/ reumatologisk afd. og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 9) Fysiurgisk Hospital i Hald (Viborg amtskommunes sygehusvæsen)

10) Fysiurgisk Hospital i Hornbæk

11) Medicinsk gastroenterologiske lands- og landsdelsfunktioner visiteres primært via den kirurgiske gastroenterologiske afd. på Århus kommunehospital -------------------------------------------------------------------- a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h HÆMATOLOGI Aplastisk aregeneratorisk og erhvervet hæmolytisk anæmi * 7) * 8) Hæmoglobinopathi * * 8) Hæmokromatose * 7) * 8) Neutropeni * 7) * 8) Thrombocytopeni og 1 2 3 4 5 6 7 hæmorrhagisk diathese * 7) * 8) Hæmofili (centerfunktion) * * 8) Leukæmier incl. præleukæmiske tilstande * 7) * * 9) * 8) Monoklonale gammapathier, herunder myelomatose og macroglobulinæmi * 7) * * 9) * 8) Maligne lymfomer m. m. * 7) * * 9) * 8) Polycythæmia vera * 7) * 9) * 8) Myelofibrose * 7) * * 8) Splenomegali (non specificata) * 7) * 8) Primær amyloidose * * 8) Koagulopatier * 10) * 8)

--------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Hæmatologisk afd. og Finseninstitutet 8) Hæmatologisk afsnit, radiumstationen, modtager patienter med maligne hæmatologiske lidelser, mens medicinsk-hæmatologisk afd. Århus amtssygehus modtager patienter med alle hæmatologiske lidelser 9) Kun patienter med maligne tilstande modtages for tiden centralt som landsdelsfunktion på radiumstationen

10) Københavns kommunehospital --------------------------------------------------------------------- a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h LUNGEMEDICIN Tuberkulose * 7) * 8) Lungeinfektion med atypiske mycobakterier * * 7) * 8) Erhvervsbetingede lungesygdomme (asbestose, silikose m. m.) * Diffuse, svært diagnosticerbare lungelidelser * * 7) * 8) Empyemer og lungeabscesser * * 7) * 8) Diffuse lungeinfiltrationer * * 7) * 8) Særlige diagnostiske procedurer (lungefunktionsundersøgelse, thorakoskopi, perkutan lungebiopsi) * * 7) *8)9) NEFROLOGI 10) Nefrotisk syndrom * * * * Akut glomerulonefritis (excl. streptokokbetinget)* * * * Repeterede 1 2 3 4 5 6 7 nyrestensanfald * * * * Særlige urinvejsinfektioner * * * * Mistanke om renal eller renovasculær hypertention * * * * Cystenyrer * * * * Nyresymptomer ved bindevævssygdomme og andre generaliserede lidelser * * * * Medicinsk behandling af nyretransplantations patienter * * * * --------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Bispebjerg hospital 8) KAS Lyngby 9) Ikke lungefunktionsundersøgelser

10) Dialysebehandling foregår i henhold til særlige aftaler ved godkendte dialysecentre m. v., hvortil der ydes statstilskud --------------------------------------------------------------------- a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h NEUROMEDICIN Sjældne, herunder arvelige muskelsygdomme * * * Myasthenia gravis * * * Basalganglielidelser * * 7) * * Særlige tilfælde af dissimineret sclerose * 8) * * Svær epilepsi * * 9) * * * 10) Særlige hæmodynamiske undersøgelser * * * ØVRIGE FAGOMRåDER Epidemiske sygdomme, herunder tropesygdomme * * * 11) Udredning af recidiverende infektioner som følge af immundefekter * * 11) Medicinsk toxikologi * 12) * 13) Dermatologi: Indlæggelseskrævende hudsygdomme generelt * 14) * * 11) Erhvervsbetingede indlæggelseskrævende hudsygdomme * 14) * 15) * *11) Radioterapi og onkologi * 16) * * * * Arbejdsmedicin * Allergologi 17) * -------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshopitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) KAS Gentofte 8) Københavns kommunehospital 9) KAS Glostrup

10) Kolonien Filadelfia. Der er gennemført et udvalgsarbejde om Kolonien Filadelfias fremtidige funktion, herunder om etablering af et samarbejde med et lands- og landsdelssygehus (Rigshospitalet)

11) Marselisborg hospital

12) Se arbejdsmedicin

13) Bispebjerg hospital

14) Dermatologisk afd. og Finseninstitutet

15) KAS Gentofte

16) Finseninstitutet

17) Der pågår i Planlægnings- og visitationsudvalget et udvalgsarbejde vedr. organisation af undersøgelse og behandling af allergiske patienter. --------------------------------------------------------------------- BØRNEBLOK a b 1) c 2) d 3) e 4) f 5) g 6) h PÆDIATRI Særlige neonatale sygdomme * * * Vækstforstyrrelser * * 7) * * Pædiatri i øvrigt 8) * * * BØRNEKIRURGI Børnekirugi 9) * * * 10) -------------------------------------------------------------------

Hvor intet andet er anført, er det relevante sygehus: 1) Rigshospitalet excl. Finseninstitutet og Fysiurgisk Hospital i Hornbæk 2) Hvidovre Hospital 3) KAS Herlev 4) Odense sygehus 5) Århus kommunehospital 6) Ålborg sygehus 7) Børnehospitalet på Fuglebakken 8) Hvad angår ekspertise inden for pædiatri varetages en del mindre områder på en række afdelinger i hovedstadsområdet, hvorfor der henvises til »Visitation 1« vedr. nærmere oplysninger 9) Vedr. afgrænsning af børnekirurgiske lands- og landsdelsfunktioner henvises til »Visitation 1«. De børnekirurgiske lands- og landsdelsfunktioner varetages i øvrigt på særlig børnekirurgisk afdeling på Rigshospitalet, samt afsnit på KAS Glostrup og Odense sygehus (se i øvrigt urologi og kirurgisk gastroenterologi)

10) Børn med kirurgiske lidelser er placeret på de respektive specialafdelinger

Versioner

1. 1981-01-16