Gelex

Retningslinier for konstruktion og prøvning af oppustelige opstigningsveste til brug i forbindelse med dykning

OphævetVersion 1982-05-19fra 1982-05-19 til 1991-01-15
Karakter C

genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.

Ikke selve loven: Dokument

Spørg Gelex om denne lov

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/10010@1982-05-19/da

Indhold
  1. Indledning

Retningslinier for konstruktion og prøvning af oppustelige opstigningsveste til brug i forbindelse med dykning, jfr. § 49 i bekendtgørelse nr. 48 af 7. februar 1980

1. Definitioner

1.1 En oppustelig opstigningsvest er et opdriftsmiddel med mindst 1 kammer, der i oppustet stand giver en opdrift, der er tilstrækklig til

- at bringe en dykker op til vandoverfladen fra 50 meters dybde uden at denne foretager svømmebevægelser, og

- konstrueret så en bevidstløs dykker i vandoverfladen lejres med åndedræftsorganerne klart fri af vandoverfladen.

I det efterfølgende betegnes en sådan vest: Opstigningsvest.

1.2 En kombineret, oppustelig opstigningsvest er en opstigningsvest, som under vandet ved hjælp af en trykluftflaske tillige kan anvendes af dykkeren til at justere opdriften.

I det efterfølgende betegnes den: Kombineret Opstigningsvest.

1.3 Åndedrætsorganerne anses for at være klart fri af vandoverfladen, hvis de(n) del(e), der er nærmest, er mindst 8 cm over vandoverfladen.

2. Konstruktion m.v.

2.1 Generelt

2.1.1 Opdriftskammeret skal have et sådan volumen, at det giver en opdrift, der kan bære minimum 12 kg støbejern, nedsænket i saltvand.

2.1.2 Til oppusning af opstigningsvesten skal anvendes trykluftflasker med et rumindhold på mindst 0,47 l samt beregnet for et arbejdstryk på 200 bar.

Med hensyn til konstruktion, trykprøvning - herunder periodiske trykprøvninger - mærkning, farve, m.v., skal trykluftsflasken være godkendt af Arbejdstilsynet.

2.1.3 Trykluftflaskens ventil må ikke være selvlukkende.

2.1.4 Forbindelsen mellem trykluftflasken og opdriftskammeret skal være forsynet med kontraventil.

2.1.5 Opstigningsvestens opdrift skal tilvejebringes ved ren atmosfærisk luft fra mindst een egen trykluftflaske.

2.1.6 Opstigningsvesten skal være forsynet med to overtryksventiler. Opdriftskammerets fyldningshastighed og overtryksventilernes kapacitet skal være således afstemt, at der i opdriftskammeret, under størst mulig opstigningshastighed, ikke opstår et overtryk, der er større end 50 pct. af opstigningsvestens højst tilladte indre overtryk, se pkt. 2.1.7.

2.1.7 Opstigningsvesten skal min, kunne modstå et indre overtryk, der er 3 gange overtryksventilernes åbningstryk.

2.1.8 Overtryksventilerne må først åbne ved et indre overtryk på 100-130 mbar.

2.1.9 Opdriftskammeret skal være forsynet med et drænarrangement, som kan modstå kammerets maksimalt foreskrevne tryk, se pkt. 2.1.7.

2.1.10 Den ene af de i pkt. 2.1.6 anførte overtryksventiler skal også kunne betjenes manuelt.

2.1.11 Opstigningsvesten skal endvidere kunne blæses op med munden ved hjælp af en slange forsynet med mundstykke. Slangen skal være forsynet med en fjederbelastet reguleringsventil til manuel betjening.

2.1.12 Alle betjeningsgreb skal være således anbragt, at

- de ikke kan aktiveres utilsigtet,

- de nemt kan nås og betjenes af dykkeren, også når denne er iført handsker,

- de er tilstrækkeligt beskyttede mod beskadigelse.

2.1.13 I oppustet tilstand må opstigningsvesten ikke hindre dykkeren i at udføre svømmetag eller hindre hovedets bevægelser fremover og til siderne.

2.1.14 Opstigningsvesten skal være let at betjene.

2.1.15 Opstigningsvesten skal kunne fastspændes forsvarligt til dykkeren med et stroparrangement med 3-punktsbefæstigelse og skridtstrop.

2.1.16 Stroparrangementet må ikke på nogen måde kunne hindre på~ eller aftagning af afvejningslodder, og skal mindst have en brudstyrke på 1 kN.

2.1.17 Opstigningsvesten skal være forsynet med 3 stk. godkendt refleksmateriale a 5 gange 10 cm, anbragt så højt som muligt i flydestillingen.

2.1.18 Opstigningsvesten skal være forsynet med en fløjte, der er fastgjort til vesten med en line af passende længde. Fløjten må ikke påvirkes skadeligt af vand eller fugt.

3. Mærkning

3.1. Opstigningsvesten skal med varig og tydelig skrift være mærket:

fabrikat/importør

navn/type, hvorunder den forhandles

fremstillingsår og -måned

fabrikationsnummer

skibstilsynets typegodkendelsesnummer.

4. Materialer

4.1. Alle prøvninger af materialer skal udføres med materialerne, sådan som de indgår i den færdige opstigningsvest.

4.2. Alle anvendte materialer skal opfylde følgende betingelser:

4.2.1 De skal være bestandige over for de af fabrikanten foreskrevne vaske- og rensemetoder, eller almindeligt forekommende vaske- og rensemidler.

Dette prøves efter metoden angivet i DIN-standard 58 640, del 2, pkt. 7.2.

4.2.2 Materialerne må ikke kunne angribes af olie og olieprodukter. Dette prøves efter metoden angivet i SIS 88.22.21, pkt. 7, på en opstigningsvest, der har gennemgået prøvningen for temperaturbestandighed og på en opstigningsvest, som den leveres af fabrikanten. Materialerne må efter prøvningen ikke vise tegn på beskadigelser, såsom krympning, opsvulmning, opløsning eller ændring af mekaniske egenskaber.

4.2.3 Opstigningsvesten skal efter at have været udsat for temperaturer mellem minus 30 grader C og plus 60 grader C kunne bibeholde alle funktioner. Dette prøves ved, at opstigningsvesten skiftevis i 7 timer henlægges i lufttemperaturer på plus 60 grader C og minus 30 grader C, begge plus/minus 2 grader C, som angivet nedenfor:

a) 1. dag: Opstigningsvesten skal ligge uafbrudt i 7 timer ved plus 60 grader C.

b) Opstigningsvesten udtages af varmeskab og lægges under alm. stuetemperatur til næste dag.

c) 2. dag: Opstigningsvesten skal ligge uafbrudt i 7 timer ved minus 30 grader C.

d) Opstigningsvesten udtages af fryseskab og lægges under alm. stuetemperatur til næste dag.

a) til d) gentages 10 gange.

Materialerne må efter pøvningen ikke vise tegn på ydre eller indre ændringer i struktur eller mekaniske egenskaber.

4.2.4 Opdriftskammeret skal kunne foldes ved minus 30 grader C uden at beskadiges. Dette prøves efter den under pkt. 4.2.3 anførte prøve for temperaturbestandigheden.

4.3. Stroparrangement og sammenføjninger

4.3.1 Materialerne skal mindst have en brudstyrke på 1kN.

Dette prøves efter metoden angivet i BS 2576:1967.

4.4. Opdriftskammer, betræk, stroparrangement og sammenføjninger

4.4.1. Materialerne skal være rådbestandige. For materialer af naturfibre skal dette prøves efter metoden angivet i US Federal Specifikation CCC-T-191 b, Mixed Culture Method 5760, May 1951. Efter prøvningen skal materialets brudstyrke være mindst 0,8 kN/50 mm. Brudstyrken bestemmes efter metoden angivet i BS 2576:1967.

4.4.2 Materialerne skal være modstandsdygtige over for lys (UV betråling). Dette prøves ved, at materialerne belyses i 72 timer med en Xenon-lampe. Efter belysningen skal materialernes brudstyrke være mindst 0,8 kN/50 mm.

Brudstyrken bestemmes efter metoden angivet i BS 2576:1967.

4.4.3 Materialerne skal være saltvandsbestandige. Dette prøves ved, at de holdes nedsænket i en opløsning bestående af 5 pct. NaCl opløst i destilleret vand ved 20 grader C. Efter 15 døgns nedsænkning må materialerne ikke vise tegn på ændringer i struktur eller mekaniske egenskaber, herunder brudstyrke.

4.4.4 Der må ikke anvendes letantændelige materialer. Dette prøves efter metoden angivet i KOVFS 1978:7.

4.5. Opdriftskammeret

4.5.1 Farven skal være stærkt iøjnefaldende.

4.5.2 Materialerne skal kunne modstå et punkteringstryk på mindst 20N. Dette prøves efter metoden angivet i SIS 88.22.21, pkt. 5.1.

4.5.3. Materialernes brudstyrke skal være mindst 1 kN/50 mm (skud og kæde). Dette prøves efter metoden angivet i BS 2576:1967.

4.6. Metaldele

4.6.1. Materialerne skal være korrosionsbestandige. Dette prøves efter metoden angivet i BS 1391:1952, part 2. Efter 100 timer må der ikke være tegn på korrosion.

5. Andre prøvningsmetoder

5.1. Andre anerkendte prøvningsmetoder for materialer end de foran anførte kan godtages, dersom det over for direktoratet godtgøres, at de registrerer de tilsvarende kvalitative materialeegenskaber, og at prøvningsresultaterne svarer til de stillede krav.

6. Prøvning af opstigningsvestens betanddele samlet

6.1. Opstigningsvesten skal kunne flyde i vand (saltvand) i min. 24 timer belastet med 12 kg støbejern, nedsænket i vandet. Dette prøves for optigningsvesten:

Som leveret af fabrikanten, og efter at materialerne har gennemgået prøvningene for temperaturbetandighed og bestandighed over for olie og olieprodukter, jfr. punkterne 4.2.3 og 4.2.2.

7. Praktiske prøvninger

7.1 Opstigningsvesten anbringes på 50 meters vanddybde, fastgjort til 10 kg støbejern og oppustningsanordningen aktiveres. Umiddelbart derefter skal opstigningsvesten og støbejernslod påbegynde opstigning til vandoverfladen.

7.2 Iført den oppustede opstigningsvest skal en voksen person kunne svømme mindst 25 m.

8. Instruktions- og vedligeholdelesvejledning

8.1 Med hver opstigningsvest skal følge en på dansk udarbejdet instruktions- og vedligeholdelsesvejledning, der min. skal indeholde oplysninger om:

- afprøvning af opstigningsvesten før dykning påbegyndes

- anvisning på fyldning af trykluftflaske

- de af fabrikanten foreskrevne vaske- og rensemidler

- vedligeholdelse

- opbevaring

- alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for sikker brug af opstigningsvesten.

8.2 Instruktions- og vedligeholdelsesvejledningen skal endvidere indeholde oplysninger om den opdrift, som opstigningsvesten er i besiddelse af på henholdsvis 10, 20, 30, 40 og 50 meters vanddybde, når der for trykluftflasken regnes med en fyldningsfaktor på 0,9, og der ikke regnes med nogen korrektion for temperatur.

9. Opstigningsveste

9.1 Konstruktion

9.1.1 De under punkterne 2-8 anførte krav skal være opfyldt.

10. Kombinerede opstigningsveste

10.1. Konstruktion.

10.1.1 Opstigningsvestens brug til justering af dykkerens opdrift må ikke kunne hæmme opstigningsvestens primære funktion. Ligesom brug af opstigningsvesten til justering af opdriften ikke skadeligt må kunne påvirke dykkerens stilling i vandoverfladen med hensyn til at kunne holde åndedrætsorganerne klart fri af vandoverfladen.

10.1.2 Opstigningsvesten skal være således konstrueret, at den til opstigningen nødvendige trykluft ikke uforsætlig kan anvendes til justering af opdriften.

10.1.3 Den del af opstigningsvesten, der anvendes til justering af opdriften, skal, såfremt den er adskilt fra vestens primære opdriftskammer, være forsynet med en overtryksventil.

10.1.4 Den del af opstigningsvesten, der anvendes til justering af opdrift skal være forsynet med en manuelt betjent og fjederbelastet udluftningsventil, med hvilken dykkeren til enhver tid hurtigt kan reducere vestens opdrift.

10.1.5 Den del af opstigningsvesten, der bruges til justering af opdriften, kan luftforsynes fra dykkerens åndemiddelkilde. Tilslutningen skal være forsynet med lynkobling.

10.1.6 Derudover skal alle de under punkterne 2-8 anførte krav være opfyldt.

11. Forbehold for godkendelse

11.1 Uanset, at en opstigningsvest eller de materialer, der indgår i dens konstruktion, kan opfylde foranstående krav, kan direktoratet nægte at godkende den, dersom den, efter direktoratets opfattelse, anses for uegnet til sit formål.

12. Kontrol med produktionen

Direktoratet, eller den direktoratet bemyndiger dertil, kan til enhver tid lade foretage kontrol med produktionen, herunder kontrolprøvninger af opstigningsveste og de materialer, der indgår i konstruktionen.

1. Typegodkendelse

1.1 Vedrørende proceduren i forbindelse med en typegodkendelse, omkostningerne herved og betingelserne for opretholdelsen af en evt. typegodkendelse, henvises til §§ 15-17, Kapitel II, i bekendtgørelse nr. 48 af 7. februar 1980.

Versioner

  1. 1982-05-19, til 1991-01-15