Regler for anvendelse af dansk kontrolattest ved udførsel af frisk frugt og friske grønsager af dansk oprindelse, der ikke er bestemt til forbrug i frisk tilstand. (Kontrolattest Danmark)
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/13053@1982-03-01/da
Indhold
I henhold til §§ 7 og 8 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 588 af 9. december 1976 med ændring nr. 334 af 23. juni 1977 om kvalitetskontrol med og eksport af frugt og gartneriprodukter fastsættes følgende regler for anvendelse af dansk kontrolattest.
§ 1 . Gyldighedsområde
Ved eksport af frisk frugt og friske grønsager af dansk oprindelse, der ikke er bestemt til forbrug i frisk tilstand, skal der anvendes en dansk kontrolattest (Kontrolattest Danmark).
Stk. 2 . Kontrolattesten anvendes ved eksport af de frugt- og grønsagsarter, for hvilke der findes gældende EØF-kvalitetsnormer, når de skal eksporteres til industriel forarbejdning eller anvendelse.
§ 2 . Rekvirering
Autoriserede eksportører af frugt eller grønsager kan forud for eksporten rekvirere kontrolattesten hos tilsynets distriktskontor i området. Kan kontrolattesten ikke afhentes, skal den rekvireres i så god tid, at den kan fremsendes til eksportøren pr. post.
Stk. 2 . Der kan kun rekvireres det antal, der skal anvendes de nærmest følgende dage.
§ 3 . Anvendelse
Kontrolattesten udfyldes af eksportøren med de i formularen krævede oplysninger, og den røde kopi afleveres eller afsendes straks til tilsynets distriktskontor i området. Den hvide (bageste) kopi beholder eksportøren selv. Originaleksemplaret følger sendingen til udførselstoldstedet, hvor toldvæsenet afstempler det som udført og videresender det til tilsynets distriktskontor, der er afkrydset på kontrolattesten.
Stk. 2 . Fejlskrevne eller på anden måde uanvendelige kontrolatteste
r skal sendes tilbage til tilsynet som annullerede.
§ 4 . Kontrol og ansvar
Statens plantetilsyn kan foretage stikprøvekontrol af de sendinger, der udføres til industriel anvendelse.
Stk. 2 . Eksportøren er ansvarlig for kontrolattesternes anvendelse.
Stk. 3 . Overtrædelser straffes i henhold til bekendtgørelsens § 11.
§ 5 . Reglerne træder i kraft den 1. april 1982. Samtidig ophæves statens plantetilsyns regler af 1. marts 1978 for anvendelse af dansk kontrolattest.
Underskrift 1
STATENS PLANTETILSYN, den 1. marts 1982. Erling Jacobsen /M. Jepsen