Ændringer af Afgangsreglement for Det kgl. danske Kunstakademis Konservatorskole
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/16036@1982-04-15/da
Indhold
I skrivelse af 5. april 1982 har Kunstakademiets Konservatorskole anmodet om ministeriet for kulturelle anliggenders godkendelse af en ændring i afgangsreglementet af 24. maj 1976 for Konservatorskolen. Man anmoder om, at § 6, stk. 3, ændres således, at der fremtidig deltager 1 ekstern censor i bedømmelsesudvalgets arbejde i stedet for som nu 2 eksterne censorer.
Det er oplyst,
at Konservatorskolen herved vil kunne spare 35-40.000 kr.: censor-honorarer, og
at Konservatorskolen herved vil komme på linie med Arkitektskolens regler for afgangsbedømmelser, og
at undervisningsministeriets direktorat for de videregående uddannelser har anbefalet de under direktoratet hørende institutioner fremtidig kun at anvende 1 ekstern censor.
Under henvisning til det af Konservatorskolen anførte godkender ministeriet herved på forsøgsmæssig basis følgende ændrede udformning af § 6, stk. 3, i afgangsreglementet af 24. maj 1976:
Stk. 1. »§ 6, stk. 3. »Til beslutning i bedømmelsesudvalget kræves, at mindst 3 medlemmer, herunder 1 af de eksterne censorer, er tilstede og deltager i afstemningen. Beslutningen træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende«. Man anmoder Konservatorskolen om at indsende en redegørelse til ministeriet efter afslutningen af afgangseksamen i sommeren 1982 om erfaringerne fra forsøgsordningen. P. M. V. Hans Vilstrup EB.