Regler for lærlingeuddannelsen i møbelsnedkerfaget
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/22126@1982-09-13/da
Indhold
Forskole Skole 2 Skole 3 Skole 4
!---!----------!---!----------!---!----------!--!--! K10 V K10 V K10 V K5 V !---!----------!---!----------!---!----------!--!--! K = Kursus på teknisk skole angivet i uger V = Virksomhedsuddannelse af varierende længde.
Uddannelsens varighed
ca. 3 år og 11 uger.
Uddannelsens mål
Lærlingen skal i læretiden opnå erhvervskompetence som møbelsnedker i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og den for uddannelsen fastsatte kursusplan.
Uddannelsens tilrettelægning
De grundlæggende praktiske færdigheder og teoretiske viden erhverver lærlingen på teknisk skole. Uddannelsen på virksomheden skal derfor tilrettelægges således, at lærlingen ved beskæftigelse med de i faget forekommende arbejdsmetoder og produktioner opnår en rutine, der giver mulighed for ikke alene at kunne udføre den afsluttende prøve, men også efter endt læretid at kunne påtage sig at udføre møbel- og inventararbejde i god kvalitet.
Teknisk skole
Undervisningen på teknisk skole omfatter både praktik og teori med hovedvægten lagt på de praktiske øvelser.
Pensum er opdelt således:
Forskole - varighed 10 uger
Undervisning i tegningslæsning, fagtegning og frihåndstegning, faglig regning og materialelære.
Undervisning i brug og vedligeholdelse af håndværktøj og el-håndværktøj.
Praktikøvelser ved udførelse af møbelemner eller delemner, herunder tilridsning, fremstilling af samlinger, samling, beslåning og overfladebehandling.
Skoleophold 2 - varighed 10 uger
Undervisning i tegningslæsning, fagtegning og frihåndstegning, værkstedsøkonomi og materialelære.
Praktikøvelser i udførelse af forskellige møbeltyper og inventar, herunder tilridsning, tildannelse af samlinger, samling og beslåning samt overfladebehandling.
Skoleophold 3 - varighed 10 uger
Undervisning i fagtegning, værkstedsøkonomi og materialelære. Praktikøvelser i udførelse af forskellige møbeltyper,hvori anvendt hånd- og maskinsamlinger samt finerarbejde og overfladebehandling indgår.
Skoleophold 4 - varighed 5 uger
Emnerne i de tidligere skoleophold repeteres ved udførelse af opgaver, der er i relation til den gennemførte teori- og praktikundervisning.
Udførelse af den afsluttende prøve.
Samtlige skoleophold, med undtagelse af det afsluttende, omfatter endvidere undervisning i fællesfagene dansk, samtidsorientering, virksomhedslære og samarbejdslære samt førstehjælp.
Uddannelsesregler
Fastsat af Lærlingerådet i henhold til § 24, stk. 5 i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold.
Møbelsnedker
Under uddannelsen på lærestedet skal lærlinge ved beskæftigelse i virksomhedens produktion opøves i de i faget forekommende arbejdsmetoder, således at der opnås det fornødne grundlæggende kendskab til tilskæring, sammenlimning og afpudsning, tilridsning og udførelse af de i faget anvendte samlingsmetoder, finering, herunder tilskæring og sammensætning af finer, bejdsning of almindelige former for overfladebehandling.
Ved uddannelse som møbelsnedker på skibsværft skal lærlingen deltage i opstillingsarbejde på skibe i ca. 3 måneder af læretiden.
Underskrift 1
Lærlingerådet, den 13. september 1982 P.F.V. Jørgen T. Møller