FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.721-2 om bestemmelser for militærpolitiets anvendelse og beføjelser.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/25005@1982-04-30/da
Indhold
BESTEMMELSER FOR MILITÆRPOLITIETS ANVENDELSE OG BEFØJELSER
Bilag: 1. Opgaver for hærens militærpoliti. 2. Opgaver for søværnets militærpoliti. 3. MP-tjenestekort. 4. Militærpolitirapport. 5. Mititærpolitirapport vedrørende motorkøretøjskontrol. 6. Militærpolitirapport vedrørende hittegods. 7. Notitsblanket. Erstatter: PBH 5-4, pkt. f. og g. samt PBH 10-10. CHS BST 466-1. 1. Generelt. a. Betegnelsen' -MILITÆRPOLITIET' (MP) anvendes på personel som har gennemgået en egentlig militærpolitiuddannelse, og som forretter tjeneste i en organisatorisk MP-funktion ved et tjenestested, en enhed, skole eller stab. b. Under udøvelse af befalet MP-tjeneste anlægger det i pkt. a. nævnte personel normalt den for MP-personel særligt fastsatte specialafmærkning (MP-armbind, rød hovedbeklædning/MP-hjelm, fløjtesnor m.v. jf. gældende uniformsbestemmelse). Anvendelse af uniform uden denne specialafmærkning eller evt. civil påklædning under udøvelse af MP-tjeneste kan kun finde sted efter bemyndigelse fra MP-enhedens chef i forbindelse med observations-, eftersøgnings- og kontrolopgaver. Civilt klædt MP-personel bør normalt ikke skride ind, medmindre øjemedet ellers ville forspildes. Indskriden over for civile bør i denne forbindelse undgås, jf. i øvrigt pkt. 2.e. c. Under udøvelse af befalet MP-tjeneste bæres MP-tjenestekort, jf. pkt. 4. Kortet tjener som legitimation for den pågældende militærpolitimand og skal på forlangende fremvises. En militærpolitimand, som under de i pkt. b., sidste stykke nævnte omstændigheder ser sig nødsaget til at skride ind, skal i forbindelse hermed uopfordret fremvise sit tjenestekort. d. En værnepligtig militærpolitimand må kun anvendes til egentlig MP-tjeneste, dvs. uddannelse og tjeneste i en MP-funktion ved et tjenestested, en enhed, skole eller stab. e. Såfremt en militærpolitimans gør sig skyldig i et forhold, der er uforeneligt med tjeneste i Militærpolitiet, kan han dog, efter chefen for vedkommende personelforvaltende myndigheds nærmere bestemmelse, overføres til tjeneste ved en anden enhed inden for pågældende myndigheds område. 2. MILITÆRPOLITIETS BEFØJELSER. a. Generelt. (1) En militærpolitimand har under udførelse af befalet tjeneste samme myndighed som en vagt. Tjenstlige ordrer, påbud og anvisninger, der gives af militærpolitiet inden for de fastsatte tjenesteområder, skal således efterkommes af forsvarets personel, som var de givet af en foresat myndighed. (2) Militærpolitiet kan, inden for den foresatte myndigheds område, virke overalt på offentligt område. Inden for et kommandoområde (militært etablissement, formeret enhed, kolonne el.lign.) kan militærpolitiet normalt kun virke efter ordre eller forud indhentet bemyndigelse fra den for området ansvarlige person eller myndighed. Er der grund til at antage, at øjemedet ville forspildes ved indhentelse af bemyndigelse, kan en tjenestehandling dog umiddelbart gennemføres, idet melding snarest muligt afgives til den for kommandoområdet ansvarlige person eller myndighed. (3) Under udøvelse af befalet MP-tjeneste kan militærpolitiet, når det er nødvendigt, afkræve enhver oplysning om navn, fødselsdata og adresse og for militært personel tillige grad og tjenestested. b. Beføjelser i forbindelse med brug af forsvarets køretøjer. Efter foresat myndigheds nærmere bestemmelse gennemfører militærpolitiet kontrol med anvendelsen af forsvarets køretøjer herunder overholdelse af civile og militære færdselsregler. (1) Militærpolitiet kan standse enkeltkørende militære køretøjer med henblik på at kontrollere de i FKOBST M.660-1 anførte bestemmelser såsom, - at køreren medføreer gyldigt kørekort, - at der medføres autoriseret køreordre, - at kørslen er tjenstligt motiveret, - at sikkerhedssele er anlagt, hvor dette er lovbefalet. Endvidere at køretøjet ikke er behæftet med grove færdselssikkerhedsmæssige fejl og mangler. I forbindelse med motorkøretøjskontrol kan militærpolitiet foretage kontrol med overholdelsen af civile og militære hastighedsbestemmelser. (2) Militærpolitiet kan foretage alkotest og foranledige spiritusprøve, jf. FKOBST P.721-1. Militærpolitiet kan om nødvendigt med magt forhindre en militærperson under indflydelse af spiritus eller euforiserende stoffer i at føre eller forsøge at føre militært motorkøretøj. (3) Militærpolitiet kan tilkaldes til og assistere ved færdselsuheld med militære køretøjer. Militærpolitiet kan i forbindelse hermed optage rapport. (4) Militærpolitiet kan i øvrigt udføre færdselsmæssige opgaver i overensstemmelse med FKOBST M.660-1. c. Beføjelser vedrørende magtanvendelse. Militærpolitiet kan, i overensstemmelse med Militær Straffelovs § 8, jf. Borgerlig Straffelovs § 13 om nødværge, anvende den fornødne magt, når det er nødvendigt for at gennemføre en tjenestehandling. Der skal altid anvendes mindst mulig magt og udvises størst mulig skånsomhed. Bestemmelserne FKODIR O.206-2, bilag 5, pkt. 6 og 7, om anvendelse af magt finder tilsvarende anvendelse for militærpolitiet med følgende tilføjelser: (1) Politistav kan endvidere anvendes til fremtvingelse af lydighed over for en given befaling, hvis øjeblikkelige efterkommelse er nødvendig, og mod hvilken der gøres aktiv eller passiv modstand, som ikke på anden måde skønnes at kunne overvindes. Militærpolitipersonel under kommando må kun bruge staven efter ordre, medmindre anvendelse er nødvendig for at afværge betydelig personlig overlast eller betydelig overlast mod andre personer eller for at afværge groft hærværk. Såfremt staven anvendes af personel under kommando, skal alene føreren for styrken foretage indberetning til militærpolitienheden eller foresat myndighed. (2) Skydevåben kan endvidere anvendes for at gennemføre anholdelse af eller forhindre undvigelse af personer, som efter det foreliggende med føje må antages at have forrettet eller ville forrette livsfarligt angreb på person eller have begået eller ville begå en alvorlig forbrydelse mod et bevogtet område. En militærpolitimand, som er under kommando, må kun anvende skydevåben efter ordre, medmindre anvendelse er nødvendig for at afværge en situation, hvor hans eget eller andres liv er i overhængende fare. Skydevåben må kun i yderste nødsfald anvendes, når der er nærliggende fare for, at udenforstående kan rammes. Det skal under skydningen tilstræbes alene at uskadeliggøre den pågældende, f.eks. ved skud mod arme eller ben, således at våbenbrug eller flugt umuliggøres. Om enhver anvendelse af skydevåben skal der omgående meldes mundtligt til militærpolitienheden som underretter foresatte myndigheder, jf. FKO R-plan. (3) Andre magt- og uskadeliggørelsesmidler kan anvendes under nøje overholdelse af de herfor fastsatte bestemmelser. d. Beføjelser i forbindelse med efterforskning og undersøgelser. Militærpolitiet kan, over for militært personel anvende de midler til en sags oplysning, som er omhandlet i Borgerlig Retsplejelovs 4. bog, andet afsnit, jf. Militær Retsplejelovs § 13. Endvidere kan de i Borgerlig Retsplejelovs § 742, stk. 1, jf. Militær Retsplejelovs § 22, stk. 1, anførte anmeldelser afgives til en militærpolitienhed, hhv. en etableret militærpolitistation. (1) Militærpolitiet kan vedvirke ved efterforskning og undersøgelser efter anmodning fra auditør, militære chefterr eller politiet. Såfremt øjemedet ellers ville forspildes, kan militærpolitiet på eget initiativ påbegynde efterforskning/undersøgelser primært til sikring af spor, bevismidler m.v. (2) Militærpolitiet kan foretage beslaglæggelse, ransagning og anholdelse i overensstemmelse med bestemmelserne i Militær Retsplejelovs §§ 14 - 16. Har militærpolitiet foretaget en anholdelse, uden at dette er sket på begæring af auditør, rettergangschef eller anden militær chef eller politiet, kan en sådan anholdelse ophæves af militærpolitimandens nærmest foresatte, (i søværnet dog normalt af vagthavende officer eller nærmest foresatte myndighed), såfremt dette sker inden meddelelse er givet til vedkommende rettergangschef, jf. Borgerlig Retsplejelovs § 760 og Militær Retsplejelovs § 16. e. Beføjelser over for civile. (1) Militærpolitiet kan anholde civile personer, i overensstemmelse med Borgerlig Retsplejelovs § 755, stk. 2. (2) Militærpolitiet kan endvidere anholde civile personer, når disse, jf. Borgerlig Straffelovs § 119, søger at hindre militærpolitiet eller andet militært personel i at udføre et hverv, der er pålagt dem. Ved anholdelse af civile skal politiets bistand så vidt muligt søges, og anholdte skal snarest overgives til politiet. (3) Militærpolitiet kan, når det er absolut nødvendigt, anvende den fornødne magt over for civile ved gennemførelse af en tjenestehandling i overensstemmelse med de i pkt. c. anførte bestemmelser. 3. Militærpolitiets pligter. a. I overensstemmelse med givne beføjelser samt foresat myndigheds bestemmelser skrider militærpolitiet ind over for militært personel med henblik på at sikre efterlevelse af love og bestemmelser samt ved konstatering af eller anmeldelse om overtrædelse af love og bestemmelser. Indskriden kan finde sted i form af: (1) Anvisninger og påbud i forbindelse med færden på militært område, kørsel med forsvarets køretøjer samt militært personels optræden og færden i øvrigt. (2) Optagelse af notits eller militærpolitirapport, jf. pkt. 5, a. og b. (3) Anholdelse, jf. pkt. 2.d.(2) med påfølgende rapportoptagelse. b. I forbindelse med anholdelse påhviler det militærpolitiet, - at oplyse anholdelsestidspunktet og sigtelsen til den pågældende, jf. Borgerlig Retsplejelovs § 758, stk. 2, - at visitere (ransage) den anholdte i overensstemmelse med Borgerlig Retsplejelovs § 758, stk. 1, - At melde om forholdet til anholdtes rettergangschef og tjenestested samt til militærpolitienheden/militærpolitistationen, - at optage og udfærdige rapport om forholdet. I rapporten optages oplysning om anholdelsestidspunkt, anholdelsesgrundlag, evt. løsladelsestidspunkt og løsladelsesgrund, samt at Borgerlig Retsplejelovs § 758, stk. 2, er iagttaget, - at foranledige den anholdte løstaget, afleveret til tjenestestedet eller indsat i arrest/detention efter rettergangschefens/auditørens bestemmelser, jf. dog pkt. 2.d.(2). c. En militærpolitimand har tavshedspligt med hensyn til oplysninger/forhold han måtte få kendskab til under udøvelse af militærpolititjenesten. 4. Udstedelse og forvaltning af MP-tjenestekort. a. Udstedelse. MP-tjenestekort, som vist på bilag, udstedes af Chefen for Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og MP-skole (JTRR/-HTMS) og Søværnets Våbeninspektør (VBI). MP-tjenestekort kan kun udstedes til MP-personel, jf. pkt. 1.a. b. Forvaltning. (1) Der oprettes et centralkartotek/HÆR for MP-tjenestekort ved JTRR/HTMS og et centralkartotek/SVN ved VBI. (2) Når en person indtræder i en organisatorisk MP-funktion, rekvirerer tjenestestedet MP-tjenestekort ved pågældende centralkartotek. (3) Når en person afgår fra en organisatorisk MP-funktion, inddrager tjenestestedet MP-tjenestekortet og sender det til pågældende centralkartotek, hvor det arkiveres. Hvis en person afgår fra MP-tjeneste i medfør af pkt. 1.d., meddeler tjenestestedet dette til pågældende centralkartotek samtidig med indsendelsen af MP-tjenestekortet. I dette tilfælde tilintetgøres kortet ved centralkartotekets foranstaltning. (4) For tjenstgørende personel, der er designeret til en MP-funktion, men ikke bestrider en sådan til daglig opbevares MP-tjenestekortet sammen med stampapirerne i stamkuvert II. Når den pågældende designeres til en sådan funktion, rekvirerer tjenestestedet MP-tjenestekortet ved pågældende centralkartotek, ligesom tjenestestedet ved designeringens ophør tilbagesender kortet til centralkartoteket. MP-tjenestekortet må af tjenestestedet kun udleveres til den pågældende person, når han skal indtræde i designeringsfunktionen, herunder ved øvelser i designeringsfunktion. Ved afslutning af tjeneste/øvelse i designeringsfunktionen afleveres kortet igen til tjenestestedet. (5) For hjemsendt/hjemkommanderet personel, der er mobiliseringsplaceret i en MP-funktion, opbevares MP-tjenestekortet sammen med stampapirerne i stamkuvert II. Når en person mobiliseringsplaceres i en MP-funktion, rekvirerer det pågældende mobiliseringskontor MP-tjenestekortet ved pågældende centralkartotek, ligesom mobiliseringskontoret ved sådan mobiliseringsplacerings ophør tilbagesender MP-tjenestekortet til centralkartoteket. Mobiliseringskontorerne giver meddelelse til pågældende centralkartotek, når MP-uddannet personel overføres til hjemmeværnet. I dette tilfælde tilintetgøres MP-tjenestekortet ved centralkartotekets foranstaltning. (6) Ved bortkomst af MP-tjenestekort forholdes som i FKOBST P. 404-4, pkt. 6 og 7, beskrevet. Erstatning for bortkommet tjenestekort rekvireres ved pågældende centralkartotek, idet rekvisitionen vedlægges foto. 5. Administrative forhold: a. Militærpolitirapporter udfærdiges på særlige formularer og anvendes ved forhold vedrørende - overtrædelse af love og bestemmelser (se bilag 4) - færdselsuheld (bilag 4 i forbindelse med uheldsrapport) - motorkøretøjskontrol (se bilag 5) - hittegods (se bilag 6). Militærpolitirapporter udfærdiges i tre eksemplarer, der fordeles således: - Ekspl. nr. 1: Direkte til vedkommende rettergangs- chef/personelforvaltende myndighed. - Ekspl. nr. 2: MP-enhedens foresatte myndighed. - Ekspl. nr. 3: MP-enheden. b. Notits udfærdiges på signalblanket (i søværnet dog på særlig notitsblanket, jf. bilag 7) og anvendes ved forhold vedrørende - mindre forseelser, der ikke skønnes at skulle medføre optagelse af rapport, f.eks. mindre overtrædelser af uniforms-/påklædningsbestemmelser. - Observationer, uregelmæssigheder eller andre forhold, der ønskes meddelt en bestemt myndighed. Notits udfærdiges i tre eksemplarer, der fordeles således: - Ekspl. nr. 1: Til berørt myndighed, i søværnet via foresatte myndighed. - Ekspl. nr. 2: Til foresatte myndighed: - Ekspl. nr. 3: MP-enheden. c. I forbindelse med udførelse af politimæssige funktioner fra en MP-station eller lignende gennemføres en særlig administration, som har til formål at muliggøre kontrol med at retsplejeloven efterleves, samt at muliggøre at personellet kan holde sig og foresatte myndigheder orientereret om løbende sager m.v. (1) Sagsprotokol indeholdende hovedpunkterne af skrevne MP-rapporter i kronologisk orden. (2) Døgnrapport indeholder en kort beskrivelse al alle hændelser inden for det pågældende døgn. Rapporten skal til stadighed være ajourført. Rapporten skal indeholde tidspunkt, hændelse og foranstaltninger. (3) Statistik. Foresat myndighed kan pålægge MP-enheden at udarbejde en periodisk statistik over udførte politimæssige funktioner. EB P. B. KROGEN generalmajor Chef for Personelstaben Fordeling: Standardfordeling + HRN AFD/UAFD FLV ESK BILAG 1 OPGAVER FOR HÆRENS MILITÆRPOLITI. Militærpolitiets opgaver omfatter: - Udøvelse af politimæssige funktioner i forbindelse med håndhævelse af disciplin, lov og orden, og - gennemførelse af sikkerhedsmæssige opgaver i forbindelse med - personbeskyttelse samt sikring af lokaliteter og vigtige transporter, - etablerings- og opbrudskontrol og - adgangs-, opholds- og udgangskontrol. Herudover deltagelse i: - Trafikkontroltjenesten; gennem udførelse af færdselsregulerende foranstaltninger, - krigsfangetjenesten; gennem etablering og drift af krigsfangesamlesteder samt virke i krigsfangekontroltjenesten på afhøringscentre, - feltsikkerhedstjenesten; gennem udførelse af feltsikkerhedskontrolopgaver, - omstrejferkontroltjenesten; gennem udførelse af omstrejferkontrolforanstaltninger, - flygtningekontroltjenesten; gennem udførelse af flygtningekontrolforanstaltninger og - bekæmpelse af større uroligheder; gennem udførelse af kontrolforanstaltninger. BILAG 2 OPGAVER FOR SØVÆRNETS MILITÆRPOLITI. 1. Generelt. a. Søværnets Militærpoliti omfatter befalingsmænd og menige, der rekrutteres efter særlige retningslinier primært blandt søværnets stampersonel. Personnellet tilkommanderes permanent eller midlertidigt tjenestesteder, hvor militærpolititjeneste findes påkrævet. b. Tjenestesteder, der er normeret med militærpoliti, etablerer en militærpolitistation og udarbejder interne instrukser for militærpolititjenesten. 2. Særlige forhold. a. Søværnets Våbeninspektør er inspektør for militærpolititjensten. Han koordinerer militærpolititjenesten og fører tilsyn med dennes udførelse. Han skal tilstræbe den størst mulige koordination imellem værnene med henblik på at opnå ensartethed i personellets uddannelse og militærpolititjenestens udførelse. Han udsteder MP-tjenestekort og leder centralkartoteket for søværnet. Han foranlediger udstikning af en militærpolitiofficer, og indstiller om langtidsansættelse. b. Militærpolitiofficeren fører fagligt tilsyn med tjenesten på søværnets militærpolitistationer. Han deltager i udvælgelsen og udstikningen af personellet. Han koordinerer fordelingen af militærpolitistøtte og udstikningen af lærere fra militærpolitistationerne til søværnets øvrige tjenestesteder. Han fører centralkartoteket og er faglig uddannelsesleder for den praktiske militæruddannelse. c. Militærpolitistationernes personel er underlagt tjenestestedets kommandomyndighed. Militærpolitistationens daglige ledelse varetages af en stationsleder. 3. Opgaver. a. Søværnets Militærpoliti anvendes til at løse følgende opgaver: - Opretholdelse af ro og orden blandt forsvarets personel, - tilsyn med militært personels optræden og færden, - overholdelse af uniformsbestemmelser, - adgangs- og opholdskontrol ved søværnets tjenestesteder, - bevogtning af stabe og særlige objekter, - afspærring og bevogtning ved begivenheder af særlig karakter (f.eks. besøg af prominente personer eller ved ulykker), - overvågning og kontrol af personer der udviser mistænkelig adfærd på eller ved søværnets etablissementer eller skibe, - eskortering af transporter, - trafikregulering, herunder afmærkning af ruter, - tilsyn med anvendelse af forsvarets motorkøretøjer, - kurertjeneste, - eftersøgning af militært personel og materiel, - arrestvagt, - transport af anholdte og fængslede og - krigsfangetjeneste. Opgaverne løses i henhold til gældende publikationer, ordrer og bestemmelser.
BILAG 3 BILAG-4
BILAG 5 BILAG 6
BILAG 7