Ikke selve loven: Dokument

Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/25008@1982-01-31/da

Indhold

1. Indledning
2. 1. § 1.
   2. § 2.
   3. § 3.
   4. § 4.
   5. § 5.
   6. § 6.
   7. § 7.
   8. § 8.
   9. § 9.
3. Underskrift 1
4. Underskrift 2
5. Underskrift 3
6. Underskrift 4
7. Underskrift 5

FORSVARETS INDKØBSBESTEMMELSER

Forsvarskommandobestemmelse Ø.604-2 autoriseres herved til brug i forsvaret.

Hidtidige bestemmelser m.v. , som erstattes af nærværende bestemmelse, vil blive sat ud af kraft ved særlig skrivelse eller befaling.

Bestemmelserne indsættes i eget samlebind. Rettelsesblade vil blive udsendt efter behov.

EB

A.H.CHRISTENSEN

generalmajor

Chef for Økonomistaben

Fordeling: Jf. TILLÆG 0.

INDHOLDSFORTEGNELSE

Autorisationsskrivelse

Rettelsesskema INDL-1

Indholdsfortegnelse - 3

Tillægsoversigt - 9 AFSNIT I FORSVARETS INDKØBSBESTEMMELSER 1. Anvendelsesområde Side 1 2. Indkøbsprincipper a. Generelt - 1 b. Planlægning - 1 c. Afvejning af faktorer - 2 d. Kvalitets- og standardiseringshensyn - 2 e. Industriens leveringsmuligheder - 2 f. Industriel kompensation - 3 g. Statens koordinering af indkøb - 3 h. Indkøbsmæssig samordning inden for forsvaret - 3 i. Samordnede internationale anskaffelser - 4 j. Udbudsgrundlag - 4 k. Uspecificerede indkøb - 4 l. Købelovens regler for forsvarets indkøb - 4 m. Krigsmaterielloven - 4 n. Industrisikkerhed - 5 o. Tavshedspligt vedrørende statens indkøbsaftaler - 5 p. Indkøbsaftalers undtagelse fra aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltning - 5 AFSNIT II UDBUDSFORMER OG BEHANDLING AF TILBUD 3. Leverandørkreds Side 6 4. Udbudsformer - 6 5. Indhentning af tilbud ved direkte forespørgsler a. Generelt - 6 b. Udbudsmåde - 7 c. Forespørgslens indhold - 7 d. Tilbudsform, - frist - 9 e. Åbning af tilbud - 9 f. Forhandling med tilbudsgivere - 9 6. Begrænset udbud - 10 7. Offentlige udbud a. Fremgangsmåde - 10 b. Tilbudsform, - frist - 10 c. Mærkning og opbevaring af tilbud - 10 d. Åbning af tilbud - 11 e. Afvisning af tilbud - 11 f. Betingelser for forhandling med tilbudsgivere - 11 g. Redegørelse for tilbudsindhentning m.v. - 11 8. Kriterier for valg af tilbud - 12 9. Underretning af tilbudsgiverne - 13 10. Udbud i EF-tidende - 13 AFSNIT III AFGIVELSER AF ORDRER 11. Generelt - 14 12. Indsendelse af købsaftaler m.v. - til Rigsrevisionen - 14 13. Indsendelse af rammeaftaler til Direktoratet for Statens Indkøb Side 15 14. Indkøb i henhold til kontrakt a. Almindelige retningslinier for ud- færdigelse af kontrakter - 15 b. Identificering af kontrakter - 16 c. Kontraktens sammensætning - 16 d. Udformning af kontraktteksten - 16 e. Kontraktunderskrifter - 16 15. Indkøb i henhold til bestillingsskrivelse, ordreformular, rekvisition eller mundtlig aftale - 17 AFSNIT IV KONTRAKTVILKÅR 16. Leverancens omfang a. Generelt - 17 b. Ændringer - 17 c. Reservedele og tilbehør - 18 d. Håndbøger, tegninger m.v. - 19 e. Uddannelse - 19 f. Teknisk assistance - 19 g. Option - 20 h. Kvalitetssikring - 20 i. Farlige stoffer og produkter - 21 17. Køberleverancer/materiel til reparation og eftersyn a. Køberleverancer - 22 b. Materiel til reparation og eftersyn - 24 18. Prisvilkår a. Generelt - 24 b. Prisregulering - 24 c. Køb efter regning - 25 19. Betalingsvilkår a. Generelt - 26 b. Forskudsbetaling - 26 c. Ratebetalinger - 28 d. Betaling til udlandet - 29 e. Kursbasis - 29 20. Levering - 31 21. Generelle klausuler a. Erstatning ved en for sen levering (bod) - 31 b. Period-of-Grace - 32 c. Force Majeure - 32 d. Garanti - 33 e. Forsikring - 33 f. Mestbegunstigelsesklausul - 34 g. Offentliggørelse - 34 h. Kodificering - 34 i. Tvistigheder - 35 22. Obligatoriske kontraktbestemmelser - 35 23. Rettigheder til patent og know-how a. Patentrettigheder - 35 b. Godtgørelse af sælgers licensudgifter til trediemand - 36 c. Rettigheder til tegninger, modeller - 36 og specialværktøj d. Betaling af licensafgifter til forsvaret - 36 24. Annullering (ophævelse) af kontrakten - 36 AFSNIT V LEVERANCEKONTROL 25. Generelt side 37 26. Kontrol med leveringstider - 37 27. Kontrol med kvantum og kvalitet - 37 AFSNIT VI REKLAMATIONER 28. Reklamationer - 38 AFSNIT VII SÆRLIGE BESTEMMELSER 29. Ansattes salg. m.v. til forsvaret - 38 30. Personalekøb - 38 31. Personbestemte ydelser - 39 STIKORDSREGISTER - 41 TILLÆGSOVERSIGT Tillæg Emne A. BESTEMMELSER VEDR. FORSVARETS MATERIELNÆVN B. »FINANSMINISTERIETS CIRKULÆRE AF 10 FEB 1986 OM DIREKTORATET FOR STATENS INDKØB OG OM STATSLIGE MYNDIGHEDERS INDKØBSVIRKSOMHED« C. KRIGSMATERIELLOVEN D. TAVSHEDSPLIGT VEDR. STATENS AFTALER E. ADMINISTRATIONSDEPARTEMENTETS CIRKULÆRE AF 18 DEC 1980 OM FREMGANGSMÅDERNE VED STATSLIGE INDKØB (EF- OG MTN AFTALER I FORBINDELSE MED OFFENTLIGE INDKØB) F. EØF-TRAKTATENS ARTIKEL 223 MED TILHØRENDE MATERIELLISTE G. FORMULAR TIL BRUG VED INDSENDELSE AF KONTRAKT/KØBSAFTALE TIL RIGSREVISIONEN H. STANAG 4108. ALLIED QUALITY ASSURANCE PUBLICATIONS (kopi) I. STANAG 4107 VEDR. MUTUAL ACCEPTANCE OF GOVERNMENT QUALITY ASSURANCE (kopi) J. PRISREGULERINGSKLAUSUL (DANSK OG ENGELSK TEKST) K. KONTRAKTBESTEMMELSER MED INDHOLDSFORTEGNELSE L. KODIFICERINGSKLAUSUL M. VOLDGIFTSBESTEMMELSER ( ENGELSK, FRANSK, ITALIENSK OG TYSK TEKST) N. BESTEMMELSER VEDRØRENDE RAMMEAFTALER FOR FORSVARET O. FORDELINGSLISTE

AFSNIT I

1. Anvendelsesområde.

Forsvarets indkøbsbestemmelser gælder ved egentlige indkøb. Bestemmelserne gælder tillige i det omfang reglerne naturligt lader sig tilpasse ved indgåelse af aftaler om udførelse af arbejder, herunder reparationer, udførelse af transporter, indgåelse af lejemål og lignende.

Bestemmelserne gælder ikke for bygge- og anlægsarbejder, lejemål vedrørende fast ejendom og lignende.

Gældende lovgivning herunder Danmarks internationale forpligtelser samt særlige indkøbsbestemmelser m.v., udsendt af en dertil kompetent myndighed, følges ved ethvert indkøb.

2. Indkøbsprincipper.

a. Generelt.

Enhver anskaffelse bør foretages efter forretningsmæssige principper. De økonomiske vilkår skal således stå i rimeligt forhold til anvendelighed, kvalitet og leveringstid.

De mest fordelagtige vilkår kan normalt påregnes opnået ved at forhandle direkte med vedkommende producent, hovedleverandør eller importør.

De anskaffende myndigheder bør dog være opmærksomme på, at andre led i leverandørkæden, f.eks. grossist eller detaillist, i visse tilfælde kan tilbyde gunstigere vilkår. Myndighederne bør derfor skaffe sig et sådant kendskab til markedsforholdene, at de er i stand til at vælge den gunstigste indkøbskilde.

b. Planlægning.

De anskaffende myndigheder skal etablere en effektiv og fremsynet planlægning for anskaffelse. Myndighederne skal foretage en systematisk indsamling og registrering af oplysninger om leverandører, indkøbsmuligheder og økonomiske markedsforhold. Formålet hermed er bl.a. at sikre, at indkøbene kan ske på et så bredt grundlag som muligt samt i så god tid, at de anskaffende myndigheders frie valgmuligheder ikke indskrænkes som følge af tidnød. Der kan eventuelt i denne forbindelse rettes henvendelse til Direktoratet for statens indkøb eller til brancheorganisationer. De anskaffende myndigheder bør bl.a. vise forudseenhed ved at indkøbe på tidspunkter, hvor markedets stilling er gunstig for køber. Hvis det er muligt at udnytte en leverandørs produktionskapacitet i perioder med lav beskæftigelse, bør dette overvejes.

c. Afvejning af faktorer.

De anskaffende myndigheder skal i alle anskaffelsens faser foretage en afvejning af økonomiske, militære, tekniske, vedligeholdelses- og forsyningsmæssige synspunkter.

d. Kvalitets- og standardiseringshensyn.

De anskaffende myndigheder bør ikke forlange en bedre kvalitet end formålet kræver. Myndighederne bør foretrække varer og emballage, der er godkendt som dansk-, udenlandsk- eller NATO »standard« eller som forefindes i almindelig handel. Anskaffelser af anden art betyder normalt dyrere indkøb og ringere forsyningsmuligheder. Ved større anskaffelser skal der tilstræbes samarbejde med andre anskaffende myndigheder, hvor der er fordele at opnå ved koordinerede indkøb.

Materiel produceret af samarbejdende NATO-lande skal foretrækkes fremfor andet materiel, når det er økonomisk fordelagtigt og formålstjenligt.

Driftsmæssige og logistiske forhold skal medinddrages i denne forbindelse.

Det skal tilstræbes, at anskaffet materiel teknisk/operativt kan samvirke med andet eksisterende materiel, således at unødvendige omkostninger til tilpasningsudstyr undgås.

e. Industriens leveringsmuligheder.

De anskaffende myndigheder bør bestræbe sig på, at deres indkøb finder sted under fuld hensyntagen til dansk-producerede varers konkurrencemæssige muligheder. Myndighederne bør i denne forbindelse tidligst muligt undersøge, om der findes egnede danske producenter, og give dem lejlighed til at afgive tilbud. Ved indkøb i forbindelse med større projekter bør der tages hensyn til danske virksomheders muligheder for på lige fod med andre at kunne afgive tilbud.

I spørgsmål om dansk industris leveringsmuligheder kan de anskaffende myndigheder rådføre sig direkte med Industrirådet.

Industriministeriet og Industrirådet holdes af den anskaffende myndighed løbende underrettet om større, påtænkte anskaffelser.

Orienteringen sker ved samtidig tilsendelse af kopi af de til industrien udsendte forespørgsler (incl. adresselister, der mærkes med FMI vare nr. 576.322) ved

- alle udbud på mindst 5 mio.kr., når udenlandsk leverandør forespørges,

- iværksættelse af indledende markedsundersøgelser, når udenlandsk leverandør forespørges, samt

- iværksættelse af egentlig markedsundersøgelse.

Er der tvivl om en ordres placering eller en produktions iværksættelse, f.eks. på grund af tekniske, merkantile eller prismæssige omstændigheder, skal sagen forelægges Forsvarsministeriet, der i givet fald vil indhente en udtalelse fra Forsvarets Materielnævn. Ved forelæggelsen skal medtages resultatet af de forhandlinger, der har været ført med Industrirådet samt andre oplysninger, som kan tjene til en fuldstændig bedømmelse af sagen. Bestemmelser vedrørende Forsvarets Materielnævn fremgår af Tillæg A.

f. Industriel kompensation.

I forbindelse med anskaffelser af krigsmateriel (se TILLÆG F, bilag Il) til en værdi af mindst 5 mio.kr. ekskl. told og MOMS fra udenlandsk leverandør skal der som hovedregel fremsættes ønske om industriel kompensation eventuelt i form af medproduktion.

Den anskaffende myndighed skal fremsætte ønsket i forbindelse med udbudet og skal opfordre tilbudsgiverne til snarest og direkte over for Industriministeriet at tilkendegive deres stillingtagen til industriel kompensation. Den anskaffende myndighed orienterer Industriministeriet om udbudet i henhold til bestemmelserne i pkt. 2.e. Industriministeriet tilstræber at indgå kompensationsaftale umiddelbart før den anskaffende myndighed indgår kontrakt, hvorfor den anskaffende myndighed og Industriministeriet løbende bør holde hinanden orienteret om sagens gang.

Den videre behandling af sagen sker i Industriministeriet, der sender oplysning om de indkomne kompensationstilbud til den anskaffende myndighed.

Denne lader tilbudene om kompensation indgå i grundlaget for valg af leverandør.

Nærværende bestemmelser vedrørende industriel kompensation finder ikke anvendelse ved anskaffelser, der beløber sig til mindre end 5 mill. kr. ekskl. told og MOMS, herunder rammeaftaler under hvilke de årlige indkøb beløber sig til mindre end 5 mill. kr. Bestemmelsen finder heller ikke anvendelse i forbindelse med EF-udbud, eller når anskaffelsen omhandler materiel, der ikke kan defineres som krigsmateriel, jf. TILLÆG F, bilag II.

g. Statens koordinering af indkøb.

Adskillige materielarter og tjenesteydelser anvendes af to eller flere statsinstitutioner. Statens indkøbspolitik tager sigte på at koordinere indkøb af sådanne materielarter m.v. på basis af størstebrugerprincippet. »Direktoratet for Statens Indkøb skal medvirke til, at statens indkøb foretages på et forretningsmæssigt grundlag, og at statsinstitutionerne foretager deres indkøb så økonomisk fordelagtigt og så hensigtsmæssigt som muligt, - jf. Tillæg B.

h. Indkøbsmæssig samordning inden for forsvaret.

For i størst mulig udstrækning at sikre en koordineret tilvejebringelse og vedligeholdelse af værnsfælles materiel foretages en samordning inden for forsvaret. Samordning etableres, når det anses for at være økonomisk fordelagtigt og hensigtsmæssigt.

Indkøbsmæssig samordning omfatter egentlige fællesanskaffelser og anskaffelser foretaget ved etablering af rammeaftaler, jf. tillæg N.

i. Samordnede internationale anskaffelser.

Anskaffelser, der foretages gennem NATO-organer, ved bilaterale forsyningsaftaler, infrastrukturprogrammer m.v., skal finde sted efter de bestemmelser, der er gældende for sådanne anskaffelser.

j. Udbudsgrundlag.

De anskaffende myndigheder skal ved udbud bl.a. tage følgende forhold i betragtning:.

- Inden udbud af leverancer eller arbejder foretages, skal udbudsgrundlaget foreligge fuldt udarbejdet i form af tekniske specifikationer, respektive specifikation af kravene til materiellet,

- leveringsfrister bør ikke kræves kortere end nødvendigt. Leveringsfrister skal ved udbud af flere indbyrdes sammenhængende leverancer være koordineret,

- udbudet bør ske i indkøbssamhørige kategorier og i passende store portioner.

k. Uspecificerede indkøb.

Bestemmelserne om udbudsform og ordreafgivelse skal i videst muligt omfang overholdes ved uspecificerede køb. Dette gælder f.eks., når det ved udviklingsarbejder, forsøg og nykonstruktioner er nødvendigt at foretage indkøb eller iværksætte arbejder, der ikke på forhånd kan afgrænses eller specificeres.

Den anskaffende myndighed bør i tilfælde af udviklingsarbejder være opmærksom på mulighederne for at få omkostningerne finansieret af Fonden til fremme af teknisk og industriel udvikling i Danmark (Udviklingsfonden) gennem indgåelse af udviklingskontrakter med danske virksomheder.

Skønner den anskaffende myndighed, at der vil være grundlag for gennemførelse af et dansk udviklingarbejde, der kan finansieres af Udviklingsfonden, forelægges sagen for Forsvarskommandoen, der giver nærmere direktiver til den anskaffende myndighed.

l. Købelovens regler for forsvarets inkøb.

De anskaffende myndigheder bør være opmærksomme på, at de særlige regler i Købeloven for handelskøb og forbrugerkøb ikke gælder for forsvarets køb, medmindre reglerne er anført i købsaftalen.

m. Krigsmaterielloven.

I henhold til lov nr. 139 af 7 MAJ 1937 om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m. (krigsmaterielloven) er det forbudt at tilvirke krigsmateriel i Danmark uden justitsministerens særlige tilladelse. Hvad der forstås ved krigsmateriel i krigsmateriellovens forstand er nærmere fastsat i den til loven knyttede kongelige anordning af 16 JUL 1937. En afskrift af anordningen findes i Tillæg C.

Det påhviler de anskaffende myndigheder at sikre sig, at indenlandske leverandører af krigsmateriel er i besiddelse af den fornødne produktionstilladelse, inden købsaftale indgås. Opstår der herunder tvivl om, hvorvidt en materielgenstand er omfattet af krigsmaterielloven, skal spørgsmålet forelægges Forsvarsministeriet.

n. Industrisikkerhed.

Jf. FKODIR P.358-3: Direktiv for den militære sikkerhedstjeneste.

Den myndighed, der ønsker at omtale eller overdrage klassificerede sager (TTJ, FTR, HEM og YHM) til personer, virksomheder eller erhvervssammenslutninger uden for forsvaret skal først sikre sig, at den pågældende person og dennes virksomhed er sikkerhedsgodkendt. Myndigheden er ansvarlig for, at sikkerhedsdeklaration og tavshedserklæring er underskrevet inden omtale/overdragelse finder sted.

Industrisikkerhedssektionen ved Forsvarets Efterretningstjeneste vil være myndigheden behjælpelig med etablering og vedligeholdelse af den civile virksomheds personel, dokument-, materiel- og fysiske sikkerhed. Godkendelse af udenlandske virksomheder eller udenlandske enkeltpersoner sker altid ved Forsvarets Efterretningstjenestes Industrisikkerhedssektions mellemkomst.

o. Tavshedspligt vedrørende statens indkøbsaftaler.

I henhold til finansministeriets cirkulæreskrivelse af 25 MAR 1974, jf. Tillæg D, skal alt personel, ansat i statsstyrelser, institutioner m.v., der omfattes af statslige indkøbsordninger, iagttage tavshedspligt med hensyn til aftalte priser og leveringsbetingelser m.v. Brud på denne tavshedspligt vil kunne indebære en overtrædelse af Straffelovens § 152. Tavshedspligten omfatter således også de aftaler, der udsendes af Direktoratet for statens indkøb.

p. Indkøbsaftalers undtagelse fra aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen.

I loven om offentlighed i forvaltningen er i kapitel I givet regler for almenhedens (»enhver«) rettigheder og i kapitel 2 særlige regler for parterne i en forvaltningssag.

For så vidt angår almenhedens rettigheder har Finansministeriet i bekendtgørelse nr. 159 af 25 MAR 1974 fastsat, at bestemmelsen i § 1 i lov om offentlighed i forvaltningen, hvorefter enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning, ikke kommer til anvendelse på dokumenter, der vedrører indkøbsaftaler, der er eller agtes indgået af statslige myndigheder.

Såfremt en part i en indkøbsaftale anmoder om aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 10 stk. 1, hvori er anført de særlige regler for parterne i en forvaltningssag, skal sagen forelægges Forsvarskommandoen.

AFSNIT II

UDBUDSFORMER OG BEHANDLING AF TILBUD

3. Leverandørkreds.

Udbud af forsvarets indkøb og arbejder m.v. skal ske til et passende stort antal leverandører (danske og/eller udenlandske), således at der opnås størst mulig fri og åben konkurrence.

Antallet af leverandører, der skal spørges, afhænger bl.a. af indkøbets art, størrelse og de inden for vedkommende branche gældende forhold.

Afgrænsning af tilbudsgivernes kreds skal ske på forretningsmæssig forsvarlig måde. Der skal herved bl.a. tages hensyn til passende konkurrence, fornuftig økonomi, nødvendig kontrol og beredskab. Konkurrencemomentet skal udnyttes mest muligt, og der skal derfor tages hensyn til, at den videst mulige leverandørkreds får adgang til at deltage i tilbudsgivningen.

4. Udbudsformer.

Indhentning af tilbud sker ved direkte forespørgsel, ved begrænset udbud eller ved offentligt udbud.

Bestemmende for valget af fremgangsmåde er bl.a. den anskaffende myndigheds merkantile sagkundskab samt omfanget af og kendskabet til den kreds af leverandører, der kan komme i betragtning ved den pågældende leverance.

Indkøb, hvis værdi skønnes at ville udgøre 140.000 ERE (Europæiske Regningsenheder) eller derover skal udbydes i overensstemmelse med reglerne i Tillæg E - jf. efterstående pkt. 10.

5. Indhentning af tilbud ved direkte forespørgsel.

a. Generelt.

Under denne indkøbsform skal forespørgsel rettes til et passende antal leverandører , som må formodes at være leverings- og konkurrencedygtige. Henvendelser fra leverandører om at komme i betragtning ved tilbudsafgivelse bør normalt efterkommes.

Forespørgslernes antal kan dog begrænses til en enkelt eller en snævrere kreds af leverandører, f.eks.:

- Hvor indhentning af flere tilbud ikke kan forventes at medføre fordele med hensyn til pris m.v.,

- hvor der er tale om en uforudset og i forhold til den oprindelige bestillings størrelse mindre tillægsbestilling,

- hvor der er tale om et arbejde, der kræver særlig teknisk viden, f.eks. i forbindelse med forsøg og nykonstruktioner eller kunstnerisk evne hos leverandøren,

- hvor det drejer sig om indkøb, der af militære sikkerhedsgrunde bør hemmeligholdes.

Har indkøbet en værdi af over 5.000.- kr., skal årsagen til begrænsning af leverandørkredsen fremgå af den pågældende indkøbssag. Hvor det kan forventes, eller hvor det måtte vise sig, at en forespørgsel giver anledning til mere omfattende forarbejder eller forsøg af teknisk eller kunstnerisk art, nykonstruktioner, fremstilling af prototyper eller andre former for udviklingsarbejder, skal det i udbudet angives, at alle udgifter i forbindelse med disse arbejder er forsvaret uvedkommende, medmindre særlig aftale træffes.

b. Udbudsmåde.

Indhentning af tilbud skal normalt ske ved skrivelser, og disse skal normalt udsendes samtidigt.

Er der ved indkøb på over 5.000,- kr., ikke udsendt skriftlig forespørgsel, skal årsagen hertil fremgå af indkøbssagen.

c. Forespørgslens indhold.

En forespørgsel skal indeholde alle oplysninger, der har betydning for leverandørernes mulighed for at afgive et relevant tilbud. I det væsentlige kan der blive tale om følgende forhold:

- Varen og den mængde der ønskes. Tekniske specifikationer resp. en specifikation af kravene til materiellet skal være fyldestgørende, entydige og i videst mulig udstrækning neutrale. Der bør benyttes de for pågældende branche anvendte betegnelser og mængdeenheder. Det kan i visse tilfælde være fordelagtigt at give tilbudsgiverne mulighed for at fremkomme med forslag til alternative løsninger, der dernæst efter forhandling eventuelt kan søges tilpasset til den anskaffende myndigheds ønsker og behov. Sker der imidlertid i sådanne tilfælde så store ændringer i forhold til de i udbuddet opgivne specifikationer eller stillede krav, at det må formodes, at en eller flere af de andre tilbudsgivere ville kunne have forbedret deres tilbud, hvis de havde kendt de ændrede forudsætninger, bør der optages forhandling med disse leverandører. Hvis forudsætningerne er ændret i væsentligt omfang, bør fornyet udbud foretages,

- prøver og lignende, der skal indsendes med tilbudet,

- om delleverancer kan accepteres,

- materiellets bestemmelsessted,

- måden prisen ønskes tilbudt på, herunder f.eks. ønsket om specifikation af prisen, angivelse af enhedspriser og totalpriser, faste priser osv.,

- i hvilken udstrækning afgifter, emballageomkostninger, monteringsomkostninger og udgifter til kontrol, forsøg eller udvikling, senere teknisk assistance fra leverandøren, kursus m.v. skal være inkluderet i prisen,

- ønskede garantier og andre sikkerhedsbestemmelser, herunder eventuel bod ved forsinket levering,

- ønskede betalingsbetingelser (30 dage, bestemte betalingsterminer og lignende),

- ønskede leveringsbetingelser (f.o.b., frit leveret m.v.),

- ønsket befordringsmåde og befordringsvej,

- ønsket leveringstid,

- krav til emballage,

- forpligtelse til at meddele den anskaffende myndighed de tekniske specifikationer m.v., som er påkrævede for forsvarets kodificeringsvirksomhed,

- tilbudsadresse,

- fristen for indgivelse af tilbudet (dato). Tilbudsfristen bør afpasses, således at leverandøren under hensyn til købets art og økonomiske omfang får rimelig tid til udarbejdelse af tilbudet.

- det tidsrum, hvori tilbudet skal være gældende,

- om alternative tilbud ønskes/vil blive taget i betragtning,

- krav om kvalitetskontrol,

- krav til leverandørens kvalitetskontrolsystem,

- særlige krav til modtagekontrollen (accepttest og lignende),

- mærkning af tilbudet,

- eventuelle materialer, værktøj, forme m.v., der leveres af den anskaffende myndighed og leveringsvilkårene herfor,

- eventuelt ønske om kompensation/medproduktion,

- evt. oplysninger om farlige stoffer og produkter.

Den anskaffende myndighed skal bl.a. på grundlag af varens art, købets økonomiske omfang, kendskab til konkurrencen på markedet m.v. vurdere, hvilke forhold det vil være hensigtsmæssigt at medtage i de respektive forespørgsler.

De forhold, der specificeres f.eks. vedrørende pris, betalingsvilkår, transportvilkår, leveringstid og leveringsmåde, skal ikke gøres mere restriktive end nødvendigt, idet dette kan hæmme en effektiv konkurrence i tilbudsgivningen. Eventuelt bør det overlades til tilbudsgiveren selv at give sit bedste tilbud på sådanne områder og dernæst ved forhandling tilpasse dette til forsvarets ønsker og behov.

d. Tilbudsform, -frist.

Tilbud skal afgives enten skriftligt i behørigt mærket lukket kuvert eller telegrafisk. Afgives et tilbud telegrafisk, skal tilbudsgiveren snarest sende skriftlig bekræftelse.

Telegrafisk tilbud, som er modtaget inden tilbudsfristens udløb, betragtes som rettidigt afgivet.

e. Åbning af tilbud.

Indkomne lukkede tilbud må først åbnes efter indsendelsesfristens udløb. Tilbud, der er modtaget efter indsendelsesfristens udløb, må ikke medtages, medmindre det er åbenbart, at tilbudet af tilbudsgiveren er afsendt med offentlig befordring så betids, at han måtte have grund til at formode, at tilbudet ville komme rettidigt frem. Hvor omstændighederne ved materiellets art, markedsforholdene o.l. gør det påkrævet, og specielt ved tilbud fra udlandet på reservedele, kan de indkøbende myndigheder fravige ovenstående. Er der tale om tilbagevendende fravigelser, bør den indkøbende myndighed udarbejde interne regler, der i videst mulig udstrækning tilgodeser hensynet til leverandørens krav om fortrolighed.

Tilbudsgiverne har ikke adgang til at overvære åbningen af tilbudene, og den anskaffende myndighed må ikke meddele en tilbudsgiver oplysning af nogen art om de øvrige tilbudsgivere eller deres tilbud, herunder priser - se i øvrigt Afsnit I, pkt. 2.p.

f. Forhandling med tilbudsgivere.

De anskaffende myndigheder kan forhandle med de tilbudsgivende om tilbudsvilkårene. Det kan herved bl.a. undersøges, om tilbudsgiverne kan foreslå særlige forholdsregler, der vil kunne forbedre prisen eller andre leveringsvilkår.

Indledes der forhandlinger med andre tilbudsgivere end den, der er fremkommet med det laveste tilbud, skal der i det mindste tillige optages tilsvarende forhandlinger med den eller de tilbudsgivere, der er kommet med lavere tilbud.

Referat af eventuelle førte forhandlinger vedlægges indkøbssagen.

Hvis der inden et indkøb er afsluttet indtræffer forhold, som må formodes i væsentlig grad at kunne medføre lavere priser eller andre forbedringer ved fornyet udbud, bør samtlige tilbud forkastes og nye tilbud indhentes.

6. Begrænset udbud.

I tilfælde, hvor en myndighed ikke mener at have tilstrækkeligt kendskab til markedets leverandører, kan man gennem annoncering i dagspressen, henholdsvis lokalaviser, faglige publikationer samt i Statstidende gøre opmærksom på det forestående udbud, så interesserede leverandører kan få lejlighed til at afgive tilbud.

I annoncen kan den anskaffende myndighed betinge sig at vælge frit mellem ansøgerne og eventuelle andre leverandører, som anses for at være kvalificerede.

De foran under pkt. 5 anførte bestemmelser gælder også ved anvendelse af begrænset udbud som indkøbsform.

7. Offentligt udbud.

De foran under punkt 5. anførte bestemmelser gælder også ved anvendelse af offentligt udbud som indkøbsform. Ved denne indkøbsform gælder endvidere efterfølgende specielle bestemmelser.

a. Fremgangsmåde.

Udbudet og de hertil knyttede betingelser offentliggøres gennem annoncering i dagspressen henholdsvis lokalaviser, faglige publikationer samt i Statstidende. Er udbudsbetingelserne omfattende, eller er der til udbudsbetingelserne knyttet særlige specifikationer, tegninger eller modeller, kan der i den offentliggjorte meddelelse om udbudet henvises til den myndighed, hvor de nærmere betingelser kan udleveres eller besigtiges. Af udbudsbetingelserne bør fremgå, at licitationslovens regler ikke gælder ved indkøbet, og at de anskaffende myndigheder er berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne tilbud eller forkaste dem alle. Fornyet offentligt udbud må først finde sted, efter at den anskaffende myndighed har givet alle deltagere i det foregående udbud skriftlig meddelelse om, at dette er annulleret.

b. Tilbudsform, -frist.

Tidspunktet for åbningen af tilbudene bør ikke være sammenfaldende med fristen for indsendelse af tilbudene, men bør fastsættes således, at der er sikkerhed for, at alle rettidigt afsendte tilbud er udbyderen i hænde inden tilbudsåbningen. Tilbud skal afgives enten skriftligt i behørigt mærket kuvert eller telegrafisk. Afgives et tilbud telegrafisk skal tilbudsgiveren snarest sende skriftlig bekræftelse. Telegrafiske tilbud, som er modtaget inden tilbudsfristens udløb, betragtes som rettidigt afgivet.

c. Mærkning og opbevaring af tilbud.

De anskaffende myndigheder skal sikre, at indkomne tilbud på kuverten forsynes med modtagelsesdato. Tilbudene skal opbevares forsvarligt i aflåst gemme, indtil sagen er endelig afgjort. Prøver og lignende, der er medsendt tilbudene, skal opbevares på en sådan måde, at deres egenskaber m.v. ikke bliver kendt, før tilbudsåbningen finder sted. Åbnes et tilbud ved en fejltagelse før det fastsatte tidspunkt, skal årsagen hertil samt tidspunktet for åbningen noteres i tilbudet. Tilbudet anbringes herefter i en behørigt mærket og lukket kuvert.

d. Åbning af tilbud.

Tilbudene åbnes af den anskaffende myndighed til fastsat tid i overværelse af de tilbudsgivere, som er mødt, samt mindst 2 personer fra den anskaffende myndighed. Efterhånden som tilbudene åbnes, noteres modtagelsesdatoen på dem, hvorefter de mærkes med løbenummer og signatur af den person, som leder åbningen. Udover oplæsning af tilbudspriserne må der ikke umiddelbart gives de fremmødte tilbudsgivere nogen oplysning om de indsendte tilbuds indhold eller leverandørernes navne m.v. Se i øvrigt Afsnit I, pkt. 2. p. Tilbudene opføres med modtagelsesdato, løbenummer og pris i en særlig protokol eller på en fortegnelse. Protokol eller fortegnelse underskrives af de tilstedeværende personer fra den anskaffende myndighed.

e. Afvisning af tilbud.

Såfremt et tilbud er modtaget for sent, skal det afvises, med mindre det er åbenbart, at tilbudet af tilbudsgivere er afsendt med offentlig befordring så betids, at han måtte have grund til at formode, at tilbudet ville komme rettidigt frem. For sent modtagne tilbud må ikke åbnes, men beholdes hos den anskaffende myndighed, indtil der er valgt leverandør. Herefter returneres tilbudet til tilbudsgiveren, medmindre andet er aftalt med den pågældende. Et uidentificeret, for sent modtaget tilbud kan dog åbnes for at få fastslået tilbudsgiverens identitet. Tilbud må endvidere ikke antages, hvis der på væsentlige punkter ikke er overensstemmelse med udbudsbetingelserne samt, hvis det er indlysende, at tilbudet indeholder betydende fejlskrivning eller betydelig fejlregning. Har den anskaffende myndighed begrundet tvivl om, at en tilbudsgiver savner indsigt og erfaring med hensyn til det tilbudte, og det derfor må antages, at leverancen ikke vil kunne gennemføres tilfredsstillende, kan den anskaffende myndighed optage forhandlinger herom med vedkommende tilbudsgiver. Kan tilbudsgiveren herefter dokumentere, at han kan gennemføre leverancen, skal hans tilbud tages i betragtning.

f. Betingelser for forhandlinger med tilbudsgivere.

Er der givet mulighed for indsendelse af tilbud med ubestemt pris, kan de anskaffende myndigheder forhandle med tilbudsgiverne om en eventuel fiksering af prisen, hvilket i så fald skal noteres i den i punkt 7. d. nævnte protokol eller fortegnelse.

g. Redegørelse for tilbudsindhentning m.v.

I forbindelse med behandling af sagen skal der, i kortfattet form, skriftligt redegøres for måden og tidspunktet for tilbudsindhentningen.

Endvidere redegøres for, hvilke tilbud der er antaget eller forkastet, motiveringen herfor samt sådanne oplysninger, som iøvrigt har været af særlig betydning for afgørelsen. Redegørelsen kan anføres i den i punkt 7.d. nævnte protokol eller fortegnelse eller på anden hensigtsmæssig måde ved sagen.

8. Kriterier for valg af tilbud.

De anskaffende myndigheder skal antage det tilbud som alle forhold taget i betragtning er det fordelagtigste for staten. Ved en sammenligning af tilbud bør de anskaffende myndigheder ikke alene hæfte sig ved de tilbudte priser set i forhold til hinanden og i forhold til det tilbudte, men anlægge en helhedsvurdering og heri inddrage andre udgifter forbundet med anskaffelsen samt logistiske og beredskabsmæssige forhold i materiellets påregnede levetid. Der bør vælges en leverandør, der forventes at kunne opfylde forsvarets krav ved materielanskaffelser. Leverandøren skal bl.a.

- have tilstrækkelig økonomisk baggrund,

- formodes med rimelighed at kunne imødekomme kvalitetskravene inden for de forudsatte leverings- eller færdiggørelsestidspunkter,

- råde over nødvendigt anlæg og udstyr for produktion, bygning og konstruktion,

- kunne stille den nødvendige organisation, erfaring og tekniske dygtighed til rådighed. Dette krav omfatter alle nødvendige kontrol-, styrings- og sikringsfunktioner og systemer, også for materiel der produceres eller tjenester som ydes af underleverandør,

- kunne opfylde specielle krav, der stilles til den enkelte leverance, f.eks. vedrørende hemmeligholdelse, kvalitetskontrol, beskyttelsesforanstaltninger m.v.,

- kunne opfylde eventuelle forskrifter udgivet af offentlige myndigheder, f.eks. forskrifter om arbejderbeskyttelse, sundhedsforskrifter, brandforskrifter m.v.,

- indgå på rimelige kontraktvilkår i øvrigt herunder vedr.følgerne af misligholdelse,

- ved produktion af krigsmateriel være i besiddelse af produktionstilladelse fra Justitsministeriet.

Ved alle betydelige indkøb skal indkøbsagen indeholde en motivering (notat el.lign.) for valg af leverandør.

Udskydelse af tilbud, der er lavere end det valgte skal altid begrundes.

I kontrakter af større økonomisk omfang og/eller med lang leveringstid bør den anskaffende myndighed overveje om den før kontraktens indgåelse og løbende skal undersøge/følge den økonomiske udvikling i leverandørens virksomhed bl.a. for at sikre sig, at leverandøren har mulighed for at opfylde kontrakten. Dette kan f.eks. ske ved, at den anskaffende myndighed allerede i udbudet stiller krav om, at tilbud skal indeholde erklæring fra en statsautoriseret revisor om, at tilbudsgiveren efter revisorens vurdering er i stand til økonomisk at gennemføre leverancen.

Ved sådanne anskaffelser bør der endvidere i kontrakten indsættes en bestemmelse om, at den anskaffende myndighed har adgang til leverandørens regnskaber, herunder bemærkninger til regnskaberne, revisionsberetninger og revisionsprotokollater. Regnskaberne bør i givet fald være attesteret af en statsautoriseret eller registreret revisor. Det bør endvidere overvejes, om det skal tilpligtes virksomheden at oplyse om ændringer i dens økonomiske eller andre forhold, som kan få betydning for kontraktens opfyldelse.

9. Underretning af tilbudsgivere.

Umiddelbart efter at der er indgået aftale med den valgte tilbudsgiver, skal der gives de øvrige tilbudsgivere skriftlig meddelelse om, at deres tilbud ikke er antaget. Meddelelsen bør ikke indeholde oplysninger om, hvem myndigheden har valgt som leverandør eller oplysning om de aftalte vilkår.

10. Udbud i EF-tidende.

I henhold til administrationsdepartementets cirkulære af 18 DEC 1980 om fremgangsmåderne ved statslige indkøb, skal udbud offentliggøres ved en bekendtgørelse i de europæiske fællesskabers tidende, når der er tale om årsindkøb af varer, der beløber sig til den til enhver tid gældende sats, der udsendes i Meddelelse fra Direktoratet for Statens Indkøb, medmindre indkøbene er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Cirkulæret angiver to udbudsformer, nemlig »begrænset udbud« og »offentligt udbud«, der ikke er synonyme med de i pkt. 4 og 5 nævnte udbudsformer. De anskaffende myndigheder bør så vidt muligt benytte »begrænset udbud«, når der er tale om indkøb, som skal bekendtgøres i EF-tidende, fordi man derved kan begrænse arbejdsbyrden med at behandle et alt for stort antal tilbud.

De anskaffende myndigheder må være opmærksom på prioriteringen af de kriterier, ud fra hvilke man ifølge direktivet kan vælge mellem tilbudene, f.eks. pris, kvalitet og service.

I tilfælde, hvor de af myndighederne oplyste kriterier ikke er anført i prioritetsorden i bekendtgørelsen eller udbudsbetingelserne, bør det udtrykkeligt fremgå, at rækkefølgen ikke angiver en prioritering, så at man undgår misforståelser og klager.

Ved bekendtgørelse i EF-tidende bør de anskaffende myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, benytte sig af deres ret til at forlange alle oplysninger i forbindelse med tilbudet og efterfølgende korrespondance m.v. affattet på dansk.

Egentligt krigsmateriel er i henhold til EØF-traktatens artikel 223 undtaget fra bestemmelserne om udbud i EF.

EØF-traktatens artikel 223 med tilhørende materielliste, der er specielt omtalt i administrationsdepartementets cirkulære, er optaget som Tillæg F.

AFSNIT III

AFGIVELSE AF ORDRE

11. Generelt.

Ved afgivelse af ordre kan de anskaffende myndigheder efter omstændighederne vælge mellem kontrakt, bestillingsskrivelse, ordreformular, rekvisition og mundtlig aftale, jf. pkt. 14 og 15.

Anskaffelse af materiellet kan endvidere ske ved rammeaftale, der er oprettet af en af de anskaffende myndigheder eller som er udsendt af Direktoratet for Statens indkøb, jf. pkt. 15, 4. stk.

Det fornødne bevillingsgrundlag skal foreligge for de anskaffende myndigheder, forinden ordre afgives.

Ordren afgives normalt af den anskaffende myndighed og på dennes ansvar.

Aftaler bør normalt være tidsbegrænsede. Er en aftale på grund af særlige forhold ikke tidsbegrænset, skal den anskaffende myndighed mindst een gang om året vurdere aftalen. Myndigheden bør vurdere, om aftalen skal opretholdes uændret, ændres eller opsiges. Notat om vurderingen og det herved benyttede grundlag vedlægges indkøbssagen.

12. Indsendelse af købsaftaler m.v.

a. Til Rigsrevisionen.

Genparter af alle afsluttede kontrakter samt andre større købsaftaler af ikke-rutinepræget art indsendes straks efter indgåelsen til Rigsrevisionen. Øvrige købsaftaler, hvis økonomiske omfang overstiger det i Tillæg G anførte beløb indsendes een gang månedligt til Rigsrevisionen. Dette gælder dog ikke indkøbsordrer, der udskrives maskinelt gennem MILLAG-systemet, idet de relevante oplysninger tilgår Rigsrevisionen på micro-fiche. Kontrakter og andre købsaftaler, der er UKLASSIFICERET eller TIL TJENESTEBRUG indsendes rutinemæssigt til Rigsrevisionen. Kontrakter og andre købsaftaler, der er klassificeret FORTROLIGT, indsendes til chefen for det kontor i Rigsrevisionen, hvorunder pågældende sag måtte henhøre. Ved forsendelsen skal iagttages de for postforsendelse af materiale, klassificeret FORTROLIGT gældende bestemmelser. Købsaftaler, der er klassificeret HEMMELIGT eller har højere klassifikationsgrad, indsendes ikke til Rigsrevisionen, der imidlertid orienteres om sådanne købsaftalers indgåelse af Forsvarskommandoen. Tilsvarende gælder, når forsvaret ved fælles indkøb med andre nationer i kraft af fælles bestemmelser ikke kan frigive oplysninger om købsaftalers indhold. Såfremt Rigsrevisionen måtte ønske materiale med sådanne restriktioner forelagt, rettes henvendelse herom til Forsvarskommandoen.

13. Indsendelse af rammeaftaler til Direktoratet for Statens Indkøb.

I henhold til »Finansministeriets Cirkulære af 10 FEB 1986 om Direktoratet for Statens Indkøb og om statslige myndigheders indkøbsvirksomhed« påhviler det statens institutioner at holde direktoratet orienteret om, hvilke rammeaftaler, de indgår. Dette indebærer, at alle uklassificerede rammeaftaler skal indsendes til direktoratet.

14. Indkøb i henhold til kontrakt.

a. Almindelige retningslinier for udfærdigelse af kontrakter.

En kontrakt er en af sælger og køber underskrevet købsaftale. Kontrakt oprettes i de tilfælde, hvor købets beskaffenhed gør det i særlig grad påkrævet at have sikkerhed for, at der er fælles enighed om og forståelse af vilkårene for købet. Af forhold, der især gør det hensigtsmæssigt at udarbejde en kontrakt, skal nævnes

- købet er af betydeligt økonomisk omfang,

- anskaffelsen er særlig teknisk kompliceret, således at det kan være væsentligt at præcisere særlige forhold ved f.eks. fremstillingen, kvalitetskontrollen, godkendelsesforretningen (prøver, analyser, funktionsdygtighed m.v.),

- priserne kan først endeligt beregnes efter varens produktion eller levering, f.eks., når der er tale om regulering af tilbudsprisen,

- leveringstiderne er så lange, at de forudsætninger, hvorunder købet er indgået, kan ændre sig. F.eks. kan der opstå behov for ændringer i de tekniske specifikationer som følge af den tekniske udvikling og dermed i priser,

- købet foretages i udlandet, hvor den indkøbende myndighed mangler kendskab til love og handelskutymer.

- leveringsbetingelserne er specielle.

De anskaffende myndigheder bør endvidere overveje hensigtsmæssigheden af kontraktoprettelse, når et eller flere af de i afsnit IV i øvrigt beskrevne forhold er relevante for anskaffelsen.

b. Identificering af kontrakter,

Alle kontrakter skal identificeres ved nummer, som påføres kontrakten.

Kontraktnummeret skal anføres i alle skrivelser m.v., der vedrører pågældende kontrakt.

Kontraktnummeret skal påføres alle modifikationer og ændringsordrer, som udstedes under pågældende kontrakt.

c. Kontraktens sammensætning.

En forhandlet kontrakt vil normalt være sammensat af følgende dele:

- Tilstrækkelig specifikation af købsobjektet,

- alm. købsvilkår,

- specielle kontraktvilkår,

- bilag.

Kontrakten skal indeholde alle de vilkår, der er nødvendige for at få en fuldstændig og entydig kontrakt, hvor henholdsvis sælgers og købers forpligtelser og rettigheder er aftalt. Der skal bl.a. normalt tages stilling til de i efterfølgende afsnit IV omhandlede kontraktvilkår. Det skal fremgå af kontrakten, hvor mange originaleksemplarer der er underskrevet, og hvorledes disse er fordelt.

d. Udformning af kontraktteksten.

En kontrakt er det formelle og legale dokument, som fastsætter parternes indbyrdes forpligtelser og rettigheder. Det er derfor nødvendigt, at kontrakten er dækkende for anskaffelsen, og at kontraktens vilkår er udformet og skrevet så fuldstændigt og entydigt som overhovedet muligt. Kontraktteksten bør skrives i korte præcise sætninger og bør ikke indeholde overflødige vilkår og detaljer. Ord, som kan have flere betydninger, bør ikke anvendes. Rækkefølgen af kontraktens bestemmelse skal være logisk, således at kontraktens indhold er let tilgængelig. De indkøbende myndigheder bør som hovedregel selv udarbejde udkast til kontraktens indhold og ikke overlade til sælgeren at fremkomme med forhandlingsudkastet.

e. Kontraktunderskrifter.

Når en kontrakt er færdigforhandlet og foreligger i færdig form, underskrives den af parterne.

Såfremt den anskaffende myndighed på grund af særlige omstændigheder eller efter Forsvarsministeriets særlige bestemmelse fremsender kontraktudkastet til Forsvarsministeriets godkendelse, forsynes udkastet kun med leverandørens underskrift.

Efter Forsvarsministeriets godkendelse, opretter den anskaffende myndighed kontrakten ved at forsyne udkastet med sin underskrift.

Såfremt Forsvarsministeriet måtte foretage ændringer i det fremsendte udkast, sendes det ændrede kontraktudkast til godkendelse hos leverandøren forinden underskrift. Annullering af samt principielle ændringer i kontrakter, der er godkendt af Forsvarsministeriet, kan kun ske med Forsvarsministeriets bemyndigelse.

15. Indkøb i henhold til bestillingsskrivelse, ordreformular, rekvisition, mundtlig aftale eller rammeaftale.

Ved køb på bestillingsskrivelse, ordreformular eller rekvisition skal de regler, der er givet for kontrakter, følges i fornødent omfang.

I de tilfælde, hvor køb er sket ved mundtlig aftale, skal de anskaffende myndigheder bekræfte ordren ved en bestillingsskrivelse, ordreformular eller rekvisition.

Leverandøren kan herefter anmodes om skriftligt at bekræfte den modtagne ordre.

Ved indkøb, der sker ved oprettelse af rammeaftaler, hvorefter der løbende kan rekvireres materiel, skal ligeledes i fornødent omfang følges de regler, der er givet for kontrakter. Endvidere følges de særlige regler for oprettelse af rammeaftaler, der fremgår af tillæg N.

AFSNIT IV

KONTRAKTVILKAR

16. Leverancens omfang.

a. Generelt.

Det skal fremgå af kontrakten, hvilket materiel/tjenesteydelse, leverandøren forpligter sig til at levere til forsvaret. De anskaffende myndigheder skal sikre, at leverancens omfang er entydigt og fuldstændigt specificeret, således at der ikke senere kan rejses tvivl mellem køber og sælger om omfanget af den indgåede aftale. Afhængigt af materiellets kompleksitet, kan det ofte være hensigtsmæssigt at vedlægge de tekniske specifikationer som bilag til kontrakten. Ved anskaffelse af våbensystemer og ved andre større anskaffelser bør kontrakten indeholde vilkår som sikrer, at reservedele hertil er tilgængelige for forsvaret i længst muligt tidsrum af materiellets levetid. Sådanne vilkår bør aftales således, at de ikke hindrer forsvarets adgang til at anskaffe nødvendige reservedele på basis af fri konkurrence, evt. til selv at fremstille delene til eget brug efter leverandørens dokumentation (tegninger, mikrofilm m.v.).

b. Ændringer.

Det bør sikres, at forsvaret har ret til at få ændringer foretaget i leveringsvilkårene for den pågældende leverance, f.eks. på et eller flere af følgende punkter:

- Tegninger, konstruktioner eller specifikationer, når materiellet produceres specielt til forsvaret,

- forsendelses- og/eller emballeringsmåde, herunder opbevaringsmetoder,

- materiellets bestemmelsessted.

Omvendt kan leverandøren foreslå ændringer i tegninger, konstruktioner eller specifikationer, såfremt sådanne ændringer vil indebære fordele med hensyn til fremstillingsmetoder, produktionstid og omkostninger. Leverandøren må imidlertid ikke påbegynde arbejde, der indebærer sådanne ændringer uden først at have modtaget skriftlig ændringsordre fra forsvaret. Før en evt. ændring kræves iværksat, bør den anskaffende myndighed skaffe oplyst om og i hvilken udstrækning ændringen medfører ændringer i pris og andre kontraktvilkår. I fornøden udstrækning bør leverandørens tilbud på ændringen indhentes skriftligt. Enhver ændring skal ske ved udstedelse af en skriftlig og af begge parter godkendt ændringsaftale til kontrakten.

c. Reservedele og tilbehør.

I forbindelse med anskaffelse af større materielgenstande bør der normalt samtidigt anskaffes et rimeligt kvantum komponenter og reservedele (initialanskaffelse). I de tilfælde, hvor der vil blive tale om senere leveringer af reservedele og tilbehør, bør der ved udbudet af leverancen normalt tillige indhentes tilbud på priser (evt. oplysning om katalogpriser med nærmere angivne rabatter) samt øvrige vilkår, på hvilke sådanne reservedels- og tilbehørsleveringer vil kunne finde sted. De af leverandøren tilbudte priser og øvrige vilkår for senere reservedels- og tilbehørsleveringer bør normalt anføres i kontrakten.

Findes der ikke på det fri marked anvendelige reservedele af andet fabrikat end den pågældende leverandørs, bør der i kontrakten indsættes en bestemmelse om, at reservedelspriserne ikke må overstige, hvad leverandøren under tilsvarende omstændigheder beregner sig til anden side.

Dersom der ikke allerede ved indhentning af tilbud på hoveddele foreligger forslag fra leverandøren til reservedelsbeholdninger m.v., skal leverandøren snarest fremkomme med en reservedelsprisliste, der gælder i en rimelig periode efter købet af hoveddelen. Leverandøren bør normalt tilpligtes ikke at standse produktionen af reservedele m.v. i en passende periode efter leveringen, f.eks. 5, 10 eller 15 år, alt efter materiellets art.

Såfremt leverandøren desuagtet ophører med produktionen af reservedele før udløbet af den aftalte periode, skal han acceptere de af den anskaffende myndighed opgivne omkostninger, fremkommet ved dækningskøb eller egen fremstilling, som grundlag for den erstatning, den anskaffende myndighed måtte kræve i anledning af misligholdelsen.

Erstatningen skal beregnes som forskellen mellem de af den anskaffende myndighed opgivne omkostninger og leverandørens senest kendte salgspris med evt. tillæg af normale, officielle prisstigninger i leverandørlandet i den pågældende periode.

Som en del af aftalen bør den afskaffende myndighed sikre sig, at leverandøren, såfremt denne ophører med produktion af reservedele og tilbehør efter udløbet af den aftalte periode, underretter den anskaffende myndighed i så god tid før produktionsophør, at der bliver mulighed for at foretage supplementskøb.

d. Håndbøger, tegninger m.v.

Hvis en leverandør, som en del af leverancen, skal levere teknisk dokumentation, herunder håndbøger, tegninger, fotografier, grafiske fremstillinger, rapporter m.v., skal art og omfang af dokumentationen nøje specificeres i kontrakten.

Prisen for dokumentationen bør så vidt muligt angives i kontrakten.

Er den tekniske dokumentation indbefattet i prisen for materiellet, bør det normalt aftales, til hvilke priser yderligere eksemplarer senere kan leveres.

e. Uddannelse.

Såfremt materiellets art gør det påkrævet, at der ved leverandørens foranstaltning gennemføres uddannelse af den anskaffende myndigheds personel, skal omfanget og priserne herfor specificeres i kontrakten. Der bør bl.a. tages stilling til

- uddannelsens starttidspunkt og varighed,

- antallet af personer, der kan uddannes samt disses kvalifikationer,

- stedet, hvor uddannelsen skal foregå og

- hvem der skal betale rejse- og opholdsomkostninger.

Såfremt uddannelsen er inkluderet i materiellets pris, bør uddannelsesomkostningernes andel normalt søges oplyst og anført i kontrakten.

f. Teknisk assistance.

Forventes det, at der bliver behov for teknisk assistance, f.eks. i forbindelse med materiellets installation, ibrugtagning og/eller i en indkøringsperiode, skal dette fremgå af kontrakten. Der bør herved bl.a. tages stilling til

- evt. pris for assistancen,

- tidsrummet for den tekniske assistance,

- kvalifikationskravene til leverandørens tekniske repræsentant,

- evt. repræsentantens retslige stilling i forhold til forsvaret,

- evt. nødvendig sikkerhedsgodkendelse og

- hvem der skal betale rejse- og opholdsomkostninger samt - hvis forsvaret skal betale - disses maksimumsstørrelser (befordringsklasse, diætsatser, kilometerbetaling for transport m.v.).

g. Option.

Såfremt det må forventes, at der på et senere tidspunkt bliver behov for yderligere anskaffelser af det pågældende materiel, bør den anskaffende myndighed sikre sig en ret til at foretage et sådant køb på nærmere givne vilkår og inden for en rimelig periode. Optionsvilkårene bør tage stilling til alle relevante vilkår, som må forventes at blive af betydning for et senere køb, såsom leverancens omfang, tekniske specifikationer, garantier, priser, betalinger, leveringssted, leveringstid m.v.

Optionsvilkår i en kontrakt vil om prisen som oftest fastsætte, at leverandøren skal garantere et bestemt prisgrundlag i en bestemt tidsperiode f.eks. 1 år, uden at der herved gives leverandøren sikkerhed for, at købet iværksættes af den anskaffende myndighed.

Der må ikke træffes aftale om særskilt betaling for en option uden at dette er indeholdt i den anskaffende myndigheds bevilling. Såfremt kontrakten indeholder prisreguleringsvilkår, skal virkningen på optionen være klarlagt i kontrakten.

h. Kvalitetssikring.

For normale handelsvarer samt varer, der kan kontrolleres af ikke-teknisk personel ved modtagelsen, stilles normalt ikke krav om speciel kvalitetssikring før leveringen. Hvor de anskaffende myndigheder af tekniske eller sikkerhedsmæssige grunde finder det fornødent, at leverandøren etablerer kvalitetsstyring under fremstilling og eventuelt også under udvikling og konstruktion, fastsættes kravene til kvalitetssikring hos leverandørerne efter Standardization Agreement (STANAG) 4108 og dertil hørende Allied Quality Assurance Publications (AQAF), jf. Tillæg H, samt supplerende danske bestemmelser. Krav om kvalitetssikring skal fremsættes så tidligt som muligt i indkøbsforløbet og normalt i forbindelse med udbudet. Leverandørens kvalitetssikringssystem bør vurderes inden ordren placeres. Kvalitetskrav, der først kan verificeres efter levering/opstilling, bør indgå i den tekniske detailspecifikation og leverandørens ansvar i denne forbindelse præciseres. Ved produktionens færdiggørelse bør leverandøren afgive et certifikat, der attesterer, at varen eller materiellet opfylder de kvalitetskrav, som leverandøren ifølge kontrakten har forpligtet sig til.

Der bør kontraktligt sikres ret til at lade en kvalitetsinspektør fra den indkøbende myndighed følge produktionen og føre tilsyn med leverandørens kvalitetsstyring efter behov. Ved køb i andre NATO-lande kan tilsyn med kvalitetssikring efter AQAF rekvireres under henvisning til STANAG 4107 - jf. Tillæg I. I andre lande kan myndighedernes tilsyn i de fleste tilfælde etableres efter aftale.

Det skal sikres, at kontrakten indeholder bestemmelse om, at forsvarets godkendelse af kvalitetssystemet og tilsyn med leverandørens kvalitetsstyring under produktionen ikke fritager leverandøren for de forpligtelser, han har påtaget sig ifølge kontrakten, og at en undladelse af tilsyn, ikke må medføre nogen indskrænkning i forsvarets rettigheder.

Det skal tilstræbes, at leverandøren hæfter for underleverandørers kvalitet i samme omfang som for sin egen, og forsvarets kvalitetsinspektør bør have adgang til underleverandører på samme betingelser, som hos hovedleverandøren. Eventuelle afvigelser fra denne regel skal fremgå af kontrakten.

i. Farlige stoffer og produkter.

Ved køb af farlige stoffer og produkter skal de indkøbende myndigheder være opmærksomme på lovgivning og regler herfor, jf. bl.a. også FKOBST M.061-8 af SEP 1983. Kontrakten bør i påkommende tilfælde indeholde særlige bestemmelser om leveringen af farlige stoffer og produkter.

For at sikre leverandørens rette opfattelse af emnet og for at muliggøre rigtig modtagekontrol bør indholdet af kontraktbestemmelsen gøres så konkret som muligt.

Køb i Danmark.

Ved køb af farlige stoffer og produkter i Danmark skal leverandøren sørge for, at der følger en brugsanvisning med det indkøbte materiel. Brugsanvisningen skal, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 2 SEP 1982, indeholde oplysninger om:

- handelsnavn samt et eventuelt produktregistreringsnummer (PR-nr.), tildelt af Arbejdstilsynet,

- anvendelsesområder,

- anvendelsesbegrænsninger,

- krav om særlig uddannelse,

- sundhedsfarlige egenskaber, herunder evt. symptomer ved indtagelse eller optagelse i organismen,

- forholdsregler ved omgang med stoffet eller materialet, herunder om særligt arbejdstøj og personlige værnemidler,

- førstehjælp,

- egenskaber ved opvarmning og brand,

- forholdsregler ved brand,

- forholdsregler ved spild og bortskaffelse,

- sikkerhedsforskrifter ved oplagring,

- mærkning af emballage.

En brugsanvisning skal være affattet på dansk.

Køb i udlandet.

Ved køb af farlige stoffer eller produkter i udlandet skal stoffer/produkter anmeldes til Arbejdstilsynet/Produktregistret (og evt. til Miljøstyrelsen). Som en slags godkendelse tildeles de et produktregistreringsnummer (PR-nummer) af Arbejdstilsynet/Produktregistret. Sammen med anmeldelsen indsendes en brugsanvisning, hvoraf forholdsregler for omgang med det pågældende stof/produkt skal fremgå. Disse brugsanvisninger kan kun fremstilles ved, at leverandører medsender arbejdshygiejniske datablade (»material safety data sheet«).

De indkøbende myndigheder bør bl.a. være opmærksomme på de særlige problemer, der opstår i forbindelse med køb af asbest og asbestprodukter samt cadmium. Inden køb af og specielt import af visse varetyper som klæbemidler, bør det sikres, at produktet ikke indeholder asbest. Ved køb af bl.a. klæbemidler bør der i udbudet kræves oplysninger om evt. indhold af asbest. Tilsvarende gælder for produkter, hvori cadmium kan forekomme (reglerne for cadmium gælder dog først fra 1 JAN 1989).

7. Køberleverancer/materiel til reparation og eftersyn.

a. Køberleverancer.

Den afskaffende myndighed bør normalt overlade til leverandøren selv at anskaffe det materiel, der er nødvendigt for at gennemføre en kontrakt med forsvaret. Ved visse anskaffelser kan det imidlertid være prismæssigt fordelagtigt eller af andre grunde nødvendigt for forsvaret, at der stilles forskelligt materiel til rådighed for leverandøren til gennemførelse af kontrakten. Det drejer sig bl.a. om materiel af følgende art:

Produktions udstyr

såsom forme, modeller, værktøjer, testudstyr m.v., som forsvaret i forvejen er i besiddelse af, eller som forsvaret med større fordel selv kan anskaffe.

Materiel til produktionen

såsom komponenter, halvfabrikata, råmaterialer, som forsvaret kan købe billigere til anden side, eller hvoraf forsvaret har et lager.

Kontrakten skal tydeligt specificere

- materiellets art, identifikation og evt. tilstand

- prisen på materiellet.

Det skal endvidere aftales, at leverandøren er ansvarlig for materiellets forsvarlige opbevaring og eventuelle vedligeholdelse. Leverandøren må ikke uden forsvarets forud indhentede godkendelse anvende materiellet til andre formål end dem, der er dækket af aftalen.

Godkendes anvendelse af produktionsudstyr til andre formål, skal der normalt betales forsvaret en nærmere fastsat godtgørelse herfor.

Kontrakten skal endvidere indeholde bestemmelser om følgende:

- Leverandøren skal føre en fortegnelse over det leverede materiel samt en fortegnelse over materiel, der er anvendt til produktionen, således at forsvaret til enhver tid kan forvisse sig om materiellets rette tilstedeværelse og anvendelse.

- materiellet skal opbevares i lagerfaciliteter eller lignende, der er egnede til opbevaring af materiel af pågældende art,

- såvel produktionsudstyr som materiel til produktionen skal tydeligt være mærket som forsvarets ejendom, ligesom det skal holdes klart adskilt fra andet materiel,

- leverandøren skal være forpligtet til at erstatte tab eller beskadigelse af materiellet, medmindre sådanne tab eller beskadigelser er en naturlig følge af materiellets normale brug,

- leverandøren skal normalt afholde alle omkostninger i forbindelse med materiellets opbevaring, forsikring, vedligeholdelse m.v.

- senest ved kontraktens udløb eller evt. annullering skal leverandøren normalt tilbagesende det af forsvaret udlånte produktionsudstyr samt ikke forbrugte, køberleverede materialer til produktionen.

Det kan eventuelt aftales, at produktionsaffald (scrap) f.eks. metalspåner, affald af sølvlegeringer og lignende, overtages af leverandøren imod en passende godtgørelse.

Såfremt leverandøren med henblik på den pågældende produktion fremstiller eller lader fremstille produktionsudstyr, der betales af forsvaret, bør prisen for produktionsudstyret søges specificeret særskilt i kontrakten. Omkostningerne til sådant produktionsudstyr bør normalt ikke betales før leveringen, eller i hvert fald ikke før en dellevering af det kontraherede materiel er godkendt.

Ved indgåelse af en kontrakt om leveringer af nævnte art fastsættes det - medmindre patentrettigheder eller lignende hindrer det - at produktionsudstyret tilhører forsvaret, der har eneret til udnyttelsen. Der bør herved så vidt muligt optages en bestemmelse om, at produktionsudstyret efter leveringen af det kontraherede materiel kan kræves udleveret.

Såfremt produktionsudstyr, der ejes af forsvaret, undtagelsesvis befinder sig hos en leverandør, bør den anskaffende myndighed i videst muligt omfang sørge for, at der ved nybestillinger alligevel på normal måde indhentes nye tilbud.

Den anskaffende myndighed bør søge at sikre sig, at leverandøren, uanset at forsvaret selv har leveret materiel til produktionen, påtager sig det fulde ansvar for det køberleverede materiels kvalitet. Dette vil normalt indebære, at der ved hvert køb skal etableres en særlig procedure for leverandørens modtagelse og godkendelse af det materiel, som leveres af forsvaret.

Købsaftalen bør endvidere indeholde en bestemmelse om, at leverandøren - uanset at forsvaret har leveret materiel til produktionen - påtager sig det fulde ansvar (systemansvaret) for den kontraherede leverances endelige tilstand.

b. Materiel til reparation og eftersyn.

De ovenfor under a. nævnte vilkår finder i fornødent omfang tilsvarende anvendelse for materiel, der sendes til reparation eller eftersyn hos ekstern leverandør.

18. Prisvilkår.

a. Generelt.

De anskaffende myndigheder bør sikre sig, at indkøbene sker til rimelige priser. De skal derfor i hvert enkelt tilfælde vurdere tilbudsprisernes rimelighed. Afgørende for hvor dybtgående vurderingen bør være, er købets økonomiske omfang samt konkurrencens effektivitet. Drejer det sig f.eks. om køb af ringe værdi, vil det normalt være tilstrækkeligt med en summarisk vurdering af prisens rimelighed. Er der derimod tale om køb af større økonomisk omfang, og/eller hvis der er tale om ineffektiv konkurrence, bør købsprisen underkastes mere indgående vurderinger, og det skal i så fald fremgå af indkøbssagen, hvilke vurderinger der er foretaget.

De anskaffende myndigheder bør i sådanne tilfælde, og hvor omstændighederne i øvrigt taler derfor, allerede i forbindelse med udbudet anmode leverandøren om at specificere tilbudsprisen i materiale, arbejdsløn, driftstillæg og fortjeneste.

b. Prisregulering.

Leverandøren vil ofte i kontrakten forlange optaget forbehold om prisregulering for stigning i arbejdslønninger og materialepriser m.v. Dette gælder især, når det drejer sig om kontrakter af større økonomisk omfang og lang leveringstid. Det bør dog være en betingelse for at imødekomme et sådant krav, at tilsvarende forbehold fremgår af det afgivne tilbud.

Sådanne bestemmelser bør gives en gensidig udformning, således at der både reguleres for op og nedgangen i arbejdslønninger og materialepriser m.v.

I tilfælde af prisregulering skal den anskaffende myndighed sikre sig, at grundlaget for prisreguleringen giver mulighed for at kontrollere den endelige pris. Der bør således så vidt muligt ske en procentuel opdeling af prisen i henholdsvis en fast andel, en materialeandel og en lønandel.

I perioder med stigende priser skal det tilstræbes, at den faste andel af den samlede pris gøres så stor som muligt.

Med hensyn til materialeandelen bør grundlagetfor prisreguleringen så vidt muligt søges i offentlige materialeindex. Eventuelt vil reguleringsgrundlaget kunne begrænses til enkelte hovedgrupper. Med hensyn til lønandelen bør det fastsættes, at denne skal følge udsvingene i en eller flere løngrupper (faglærte/ufaglærte, svende/lærlinge, etc.) i officielle index.

Der kan især ved gennemførelse af større anskaffelser være tale om, at størstedelen af materialer, henholdsvis arbejdsløn forbruges på et tidligt tidspunkt af produktionen af materiellet. I sådanne tilfælde vil det ikke være rimeligt, at prisreguleringen strækker sig over hele leveringstiden.

Prisreguleringsperioden bør derfor tilpasses til de perioder, hvori materiale- og lønforbrug finder sted. Det skal derfor anføres i kontrakten, i hvilket tidsrum leverandøren er berettiget til prisreguleringen. Hvis det er muligt, bør der aftales en maksimering af den totale prisregulering.

I nationale kontrakter vil de nødvendige index normalt kunne uddrages af publikationer fra Danmarks Statistik. I udlandet findes normalt tilsvarende offentlige index. Det må nøje fremgå af kontrakten, hvilke index-publikationer, der skal danne grundlag for prisreguleringen, ligesom det skal angives, hvor i publikationerne index fremgår.

Prisreguleringsbestemmelser vil normalt kunne udformes i overensstemmelse med den i Tillæg J angivne reguleringsformel, hvis engelske tekst er udarbejdet af United Nations Economic Commission for Europe, Geneve, marts 1953.

De anskaffende myndigheder bør i øvrigt være opmærksomme på muligheden af at få del i en evt. rationaliseringsgevinst hos leverandøren. Rationaliseringsgevinster må påregnes særligt at kunne forekomme, når der er tale om større køb af ensartet materiel, hvor forsvaret er en betydelig forbruger i forhold til markedets samlede forbrug. Der vil endvidere normalt være tale om køb, der strækker sig over længere tidsrum.

c. Køb efter regning.

Indkøb efter regning skal begrænses mest muligt. Når det er nødvendigt at foretage anskaffelser eller iværksætte arbejder, der ikke på forhånd nøje kan afgrænses eller specificeres, f.eks. ved udviklingsarbejder, forsøg og nykonstruktioner, skal bestemmelserne om udbudsform og ordreafgivelse i videst muligt omfang følges.

Prisansættelsen skal fikseres så detaljeret som muligt, og det bør altid søges aftalt, at regningen specificeres arbejdstid, materialeforbrug og omkostningstillæg. Endvidere skal disse poster kunne dokumenteres af leverandøren, f.eks. gennem arbejdssedler, fakturaer m.v. I kontrakter vedrørende udviklingsarbejder, forsøg og nykonstruktioner m.v. skal det normalt fastlægges, at den pågældende leverandør ved senere tilbud til statsmyndigheder ikke må indregne de af forsvaret allerede betalte udviklings- eller forsøgsomkostninger i tilbudspriserne. For at sikre forsvaret mulighed for indseende med, at leverandørens prisfastsættelse for omhandlede arbejder er rimelig, skal indkøbende myndighed i situationer, hvor indkøb efter regning eller regningsarbejder kan forekomme, (altså også i situationer, hvor en entreprise udvides til at omfatte regningsarbejder) kontraktmæssigt sikre sig, at forsvaret får indseende i sælgers regnskaber og andet kalkulationsgrundlag, og at sælger erklærer sig indforstået med, at det eventuelt bliver en af forsvaret udpeget revisor, der foretager omhandlede undersøgelse.

19. Betalingsvilkår.

a. Generelt.

Det skal fremgå af de aftalte betalingsbetingelser, på hvilket tidspunkt og evt. på hvilket sted ydelsen anses for at være betalt. Endvidere skal det fremgå, fra hvilket tidspunkt, f.eks. fra levering, fra modtagelsen eller fra godkendelsen af materiellet, en aftalt betalingsfrist er gældende.

Den anskaffende myndighed bør tilstræbe den højeste kontantrabat inden for en rimelig betalingsfrist. Betalingsvilkårene bør så vidt muligt udformes således, at betalingen først skal foretages efter godkendelse af materiellet.

Det forekommer, at leverandører på grundlag af forhold som anskaffelsens omfang, leveringstidens længde eller branchemæssige kutymer stiller krav om forskudsbetaling og/eller ratebetalinger. Sådanne krav behandles efter de i det følgende under b. og c. givne retningslinier.

b. Forskudsbetaling.

Forskudsbetaling bør i almindelighed søges undgået og bør kun ydes, når et nødvendigt indkøb ikke kan gennemføres på anden måde, eller når der herved opnås en prismæssig fordel.

Anmodning om forskudsbetaling kan normalt kun imødekommes, når den er fremsat samtidig med tilbudet. Fremsættes anmodningen efter tilbudsafgivelsen, og man undtagelsesvis mener at kunne imødekomme leverandørens ønske, skal den anskaffende myndighed sikre sig, at der herved opnås primært en passende prisreduktion eller sekundært en passende forrentning af forskudsbetalingen.

Prisreduktionen eller forrentningen bør i det mindste svare til den gennemsnitlige kassekreditrente for erhvervsvirksomheder.

I tilfælde af forsinket levering bør leverandøren forrente forskudsbetalingen med en rente, der svarer til Nationalbankens diskonto + den til enhver tid på kontraktunderskriftstidspunktet gældende sats i.h.t. »Lov om renter ved forsinket betaling, forsikringsaftaleloven m.v.« i den tid, hvor leveringsterminerne er overskredet. Tilsvarende gælder i tilfælde, hvor leveringstidspunktet forskydes som følge af force majeure (eller en undtagelsesvis anvendelse af Period-of-Grace), medmindre leverandøren ved erklæring fra en statsautoriseret revisor kan godtgøre, at forskudsbetalingen er anvendt til den pågældende leverance. I øvrigt iagttages følgende:

- At der ikke ydes større forskudsbetaling end nødvendigt under hensyn til den økonomiske indsats, leverandøren må præstere, før leverancen betales,

- at forskudsbetalingen ved partivise leveringer afvikles proportionalt med de tilsvarende faktureringer,

- at der stilles garanti (sikkerhed) for forskuddet med evt. påløbende renter, indtil forskudsbetalingen er afviklet. Når der er tale om køb fra en dansk leverandør, skal garantien tillige omfatte moms-beløbet,

- at garanti kan stilles i en anerkendt bank, ved forsikring i et anerkendt kautionsforsikringsselskab eller på lignende betryggende måde. Hvis garantien stilles ved deponering af obligationer skal følgende iagttages:

- det skal være børsnoterede danske obligationer,

- obligationerne skal have så kort løbetid, at der ikke er risiko for manglende dækning på grund af store kursfald (maks. 4 år),

- der skal deponeres en passende overdækning af forudbetalingen til at opfange mindre kursfald

- den indkøbende myndighed skal i øvrigt løbende kontrollere, at der til stadighed er tilstrækkelig økonomisk dækning for det forudbetalte (inkl. evt. renter og moms)

- at alle udgifter i forbindelse med garantistillelsen bør betales af leverandøren,

- at garantibestemmelserne udformes således, at garantisummen (helt eller delvis) kan kræves udbetalt på anfordring, såfremt der efter myndighedens skøn måtte være anledning hertil, samt at myndigheden uden indvirken på garantiforpligtelsen kan give udsættelse eller lempelse med hensyn til opfyldelsen af leverandørens forpligtelser, samt endelig

- at sikkerhed for ydede forskudsbetalinger skal stilles på en sådan måde, at den til enhver tid skal kunne modsvare det forskudsbetalte beløb. Det påhviler den anskaffende myndighed at overvåge, at sikkerhedens værdi stadig repræsenterer fuld dækning herfor.

Ved indkøb fra såvel danske som udenlandske statsejede virksomheder, for hvilke pågældende stat er fuldt ansvarlig, vil der dog kunne ydes forskudsbetaling uden garantistillelse. Det påhviler den anskaffende myndighed at sikre sig, at den pågældende stat står som fuld og endelig garant for virksomhedens økonomiske forpligtelse.

c. Ratebetalinger.

Det forekommer, især ved køb af forsvarsspecifikke leverancer, f.eks. hele våbensystemer, at leverandører, som en forudsætning for købet, kræver betaling i takt med fremstillingen (ratebetaling). I sådanne tilfælde bør ratebetalingerne baseres på visse etaper i produktionen (»milepæle«). De anskaffende myndigheder bør herved sikre sig, at milepælene er

- rimelige

- identificerbare og

- økonomisk målelige.

At milepælene er rimelige vil sige, at leverandøren for hver rate præsterer en produktion, der udgør en tilpas stor andel af den samlede produktion.

At milepælene er identificerbare vil sige, at den anskaffende myndighed har mulighed for visuelt at kontrollere, at milepælen er nået.

At milepælene er målelige vil sige, at de kan fastsættes til en bestemt andel af den samlede leverances værdi. Kontrakten bør endvidere indeholde bestemmelser om, at ejendomsretten til det præsterede og betalte arbejde successivt overgår til forsvaret, efterhånden som ratebetaling sker.

Såfremt det efter omstændighederne ved det pågældende køb er muligt, kan den anskaffende myndighed endvidere søge optaget en garanti for, at leverancen vil blive fuldført på de aftalte vilkår, uanset om leverandøren afskæres herfra, f.eks. som følge af konkurs. En sådan fremstillingsgaranti må i så fald gives af en anden leverandør, der har fornøden teknisk kunnen til at kunne fuldføre produktionen. Der kan f.eks. være tale om garanti fra et moderselskab eller en større underleverandør.

Skønner den anskaffende myndighed, at en ratebetaling i forbindelse med produktion af materiel, ikke er tilstrækkelig sikret ved ejendomsretten til det producerede og betalte materiel, bør leverandøren i sådanne tilfælde afkræves en bankgaranti eller lignende, der er betalbar på forsvarets anfordring.

Tidsmæssige milepæle dvs. milepæle, hvor betalingsraterne udløses på bestemte tidspunkter (i modsætning til betalingsrater i forbindelse med produktion af materiel), har karakter af forskudsbetaling, jf. foran pkt. b., og bør derfor behandles efter reglerne for forskudsbetalinger.

d. Betaling til udlandet.

For at sikre at betalinger til udlandet sker på den for den danske stat mest økonomiske og hensigtsmæssige måde, skal overførsel af midler til udlandet ske på det efter omstændighederne senest mulige tidspunkt.

Skal betalingen erlægges i rater, bør betalingsoverførsel foretages successivt. I øvrigt skal de anskaffende myndigheder følge Nationalbankens regler for betalinger til udlandet.

Bl.a. af hensyn til omkostningerne bør rembours så vidt muligt undgås, idet den må anses for overflødig, når indkøbet foretages af staten.

Kan rembours ikke undgås, bør der i kontrakten indføres bestemmelse om, at den skal åbnes hos den bankforbindelse, der benyttes af Danmarks Nationalbank i det pågældende land. Oplysning herom skal i hvert enkelt tilfælde indhentes hos Nationalbankens Udlandsafdeling.

e. Kursbasis,

Ved køb i udlandet - evt. igennem en dansk agent - må valutakursbestemmelser i nødvendigt omfang optages i kontrakten, og betalingsdagens kurs bør i almindelighed foretrækkes. Valutakursspørgsmål vil normalt kunne opstå i følgende tilfælde:

- Prisen aftales i sælgerlandets valuta. Betalingsdagens kurs anvendes.

- Prisen aftales i danske kroner, men gøres betinget af forholdet imellem danske kroner og sælgerlandets valuta. Det angives i købsaftalen, hvilken kurs, der ligger til grund for købsprisen, og der optages bestemmelse om, at prisen reguleres i forhold til betalingsdagens kurs på sælgerlandets valuta.

- Prisen aftales i et andet lands- end sælgerlandets valuta. Forlanges prisen fastsat i tredielands valuta, bør de anskaffende myndigheder overveje rimeligheden heraf. Det bør bl.a. i mulig udstrækning undersøges, hvorvidt sælgers hensigt alene er at søge at opnå en valutakursgevinst (respektive at undgå et valutatab).

- Prisen aftales i sælgerlandets valuta, eller i danske kroner, men gøres helt eller delvis betinget af forholdet imellem sælgerlandets- og et tredielands valuta.

Det kan forekomme, at de to førstnævnte prisfastsættelser kombineres med, at tilbudsgiveren gør sin pris- eller en del heraf -afhængig af kurser på et tredielands valuta i forhold til sælgerlandets valuta, f.eks. når en større del af produktionsmaterialerne stammer fra det pågældende tredieland. I sådanne tilfælde skal det ved kursbestemmelserne søges sikret, at sælgeren ikke opnår en utilsigtet gevinst, som følge af valutakursændringerne. Det må således aftales, at både valutatab og valutagevinst skal afregnes over for den anskaffende myndighed. Valutakursbasis imellem sælgerlandets valuta og det pågældende tredielands valuta skal fremgå af købsaftalen. Det skal endvidere fremgå, hvor stor en del af sælgernes pris, der således er gjort valutakursafhængig. Endelig skal der i købsaftalen optages bestemmelse om, at sælger er pligtig til over for den anskaffende myndighed at dokumentere, til hvilken kurs, han har afregnet i forhold til tredieland.

- Regulering af valutakursbasis.

Det bør fremgå af købsaftalen, at kursregulering kun sker, såfremt basiskursen ændres mere end 1%

- Valutakursforbehold fra danske leverandører.

Såfremt en dansk leverandør har afgivet tilbud i danske kroner, men tager forbehold over for ændringer i valutakurser, bør det normalt aftales, at der ikke skal ske regulering af den del af prisen, der er leverandørens fortjeneste.

- For sen levering.

I tilfælde af for sen levering skal det påses, at der ikke herved påføres forsvaret et valutatab. Ved for sen levering skal der derfor normalt afregnes efter følgende retningslinier:

- Er valutakursen på den faktiske betalingsdag (faktisk leveringsdag + kreditfristen) højere end valutakursen på den i købsaftalen stipulerede betalingsdag (aftalt leveringsdag + kreditfristen) afregnes til den valutakurs, der var gældende på den i købsaftalen stipulerede betalingsdag.

- Er valutakursen på den faktiske betalingsdag (faktisk leveringsdag + kreditfristen) lavere end valutakursen på den i købsaftalen stipulerede betalingsdag, anvendes valutakursen på den faktiske betalingsdag.

20. Levering.

Leverandøren skal levere materiellet til aftalt tid og i kontraktmæssig kvalitet og kvantitet på det sted, der er aftalt i kontrakten. De anskaffende myndigheder skal herved være opmærksomme på, at det juridiske leveringssted ikke altid er sammenfaldende med materiellets bestemmelsessted. Ved køb i de skandinaviske lande gælder normalt reglerne i §§ 9-11 og §§ 62-65 i Købeloven. Ved køb uden for de skandinaviske lande bør leveringsstipulationerne (ab, f.o.b. etc.) aftales i henhold til gældende INCOTERMS (senest revideret i 1980), hvilket i så fald skal nævnes i kontrakten.

Med mindre andet aftales overgår risikoen for tab og skade på materiellet fra leverandøren til forsvaret på leveringsstedet. De anskaffende myndigheder må derfor under hensyntagen til materiellets art og købets omfang sørge for, at modtagelse og godkendelse af materiellet sker på leveringsstedet, evt. ved autoriseret mægler, speditør eller en repræsentant for forsvaret.

Det bør normalt aftales, at ejendomsretten til materiellet overgår samtidig med levering dvs. samtidig med risikoovergangen. Såfremt ejendomsretten overgår før eller efter leveringen, skal overtagelsesformaliteter, tid og sted nøje specificeres i kontakten.

Udover specifikation af kvantitet og kvalitet, skal leveringstiden entydigt aftales i kontrakten. Ved delleverancer skal de enkelte leverancers leveringstid ligeledes specificeres. Kravene til leveringstid skal fastsættes ud fra forsvarets behov og bør være realistiske og fastsat under hensyn til markedets muligheder. Krav om meget korte leveringstider kan således medføre mindre konkurrence og højere priser og bør derfor undgås.

Kontrakten skal indeholde bestemmelser om, hvem der skal træffe foranstaltninger i forbindelse med forsendelse og levering, herunder evt. hvilke transportmidler, der skal anvendes. (Opmærksomheden henledes på, at INCOTERMS normalt specificerer, hvem der skal sørge for transportmiddel). Det skal endvidere klart fremgå til hvilken adresse materiellet skal sendes (bestemmelsesstedet).

21. Generelle klausuler.

a. Erstatning ved for sen levering (bod).

Efter dansk ret kan køber kun opnå erstatning for tab ved for sen levering, såfremt han kan dokumentere et sådant tab.

For forsvaret vil det imidlertid ofte være vanskeligt at dokumentere et økonomisk tab.

Hvor det er af særlig betydning, at en leveringsfrist nøje overholdes og når omstændighederne i øvrigt måtte tale for det, bør kontrakten derfor indeholde en bestemmelse om leverandørens pligt til at erlægge en nærmere fastsat pengeydelse (bod), når leveringstiderne ikke overholdes af årsager, der skyldes leverandørens forhold.

Boden bør fastsættes til et nærmere angivet beløb eller en nærmere angivet procentdel af tilbudssummen eller - hvis det må anses for mere formålstjenstligt - til en nærmere procentdel af værdien af den forsinkede del af leverancen at beregne pr. dag, pr. påbegyndt 7 dages forsinkelse eller anden påbegyndt tidsperiode, hvormed varens levering er forsinket.

Det bør endvidere fastsættes, at bodens størrelse i tilfælde, hvor den ikke leverede del af leverancen forhindrer brugen af en større del eller resten skal baseres på den del af leverancen, som ikke kan benyttes på grund af forsinkelsen.

Det skal fremgå af kontrakten, at forsvaret ikke behøver at dokumentere noget tab som følge af forsinkelsen, og at beregnede bodsbeløb af køber kan modregnes i betalinger til leverandøren.

Den anskaffende myndighed bør i øvrigt være opmærksom på, at erlæggelse af bod ikke forhindrer, at der foruden boden efter dansk ret yderligere kan fordres erstatning efter de almindelige erstatningsregler.

Såfremt den anskaffende myndighed ønsker ret til i tilfælde af forsinket levering af hæve en kontrakt, hvori der er bodsbestemmelser, eller til - foruden krav om erlæggelse af bod - at forlange erstatning efter almindelige erstatningsregler, bør dette fremgå af kontrakten.

I kontrakter med leverandører i England og USA vil en eventuel bodsklausul kunne blive tilsidesat af domstolene, idet man i de nævnte lande ikke anerkender købers ret til at påligne sælger en »bod«. Derimod kan køber og sælger enes om på forhånd at aftale en fastsættelse af købers tab ved for sen levering (»liguidated damages«). En sådan bestemmelse kan f.eks. udformes som vist i eksemplet i Tillæg K.

En bestemmelse om »liguidated damages« har samme virkning som en bod bortset fra, at køberen samtidig giver afkald på erstatning udover den således forud beregnede bod.

b. Period-of-Grace.

Period-of-Grace er den periode, der ved forsinket levering godskrives en leverandør, før misligholdelsesbeføjelserne anvendes. Anvendelse af Period-of-Grace klausul i kontrakter bør undgås, idet en sådan er medvirkende til, at leverandørens incitament til at levere til tiden svækkes. Endvidere vanskeliggøres kontraktadministrationen. De anskaffende myndigheder kan dog under ganske særlige omstændigheder være i en situation, hvor klausulen må accepteres og anvendes. Dette kan især være tilfældet ved forhandling med leverandører, der i realiteten har monopol på de ønskede leverancer. Period-of-Grace bør dog begrænses til et kortere tidsrum.

c. Force-majeure.

Skyldes en forsinkelse omstændigheder, som har udelukket leverandøren fra at foretage rettidig levering, og som ikke er af en sådan beskaffenhed, at han ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning (force majeure), er leverandøren ikke pligtig til at betale eventuel erstatning eller bod for den forsinkede levering. Der kan eksempelvis være tale om hændelig undergang af alle genstande af den art eller det parti, købet angår, krig eller indførselsforbud, jf. Købelovens § 24. Andre eksempler med lignende virkning er oprør, udførselsforbud, blokade, generalstrejke eller brand, alle under den forudsætning, at begivenheden ikke var påregnelig ved aftalens indgåelse.

Den anskaffende myndighed bør ikke selv tage initiativet til optagelse af en force majeure klausul i kontrakten, da leverandøren i så fald ofte vil kræve en udvidelse af force majeure begrebet. Det bemærkes herved, at leverandørens ansvarsfrihed ved force majeure normalt gælder, selvom der intet er anført herom i kontrakten. Svigtende leverancer fra en underleverandør kan normalt ikke påberåbes af leverandøren som force majeure, medmindre en mangelfuld eller forsinket leverance fra en underleverandør skyldes force majeure hos underleverandøren og leverandøren ikke selv har udvist fejl eller forsømmelse ved valget af underleverandør eller med at søge underleverancen behørigt leveret fra anden leverandør.

d. Garanti.

Må det under hensyn til arten af det kontraherede anses for påkrævet, at leverandøren garanterer for, at kvaliteten af det leverede svarer til de aftalte specifikationer, bør kontrakten give udtryk for garantiens art, omfang og gyldighedsfrist.

I de tilfælde, hvor en kontrakt ikke indeholder garantibestemmelser gælder Købelovens bestemmelser, der ofte stiller køber bedre end en individuel aftalt garantiklausul.

e. Forsikring.

Staten er som hovedregel selvforsikrende. Der bør derfor ved forsendelse af materiel normalt ikke tegnes transportforsikring, medmindre det i det enkelte tilfælde måtte blive specielt foreskrevet.

Dette vil f.eks. kunne være tilfældet, når særlige omstændigheder gør det hensigtsmæssigt at vælge leveringsbetingelser, som indebærer, at leverandøren tegner transportforsikring.

Endvidere kan de anskaffende myndigheder, hvor købet drejer sig om materiel af stor værdi, som på grund af dets art og/eller tranportmåden er særlig udsat for beskadigelse eller ødelæggelse under transporten, lade materiellet transportforsikre, såfremt forsikringspræmien skønnes at stå i rimeligt forhold til materiellets værdi.

Hvor den anskaffende myndighed undtagelsesvis tegner transportforsikring, tegnes for hele transporten fra sælger til bestemmelsesstedet, da det ofte er umuligt at konstatere, på hvilket stadie i transporten en skade er sket.

Når materiel i øvrigt overlades i trediemands varetægt, f.eks. når det midlertidigt udlånes med henblik på reparation eller monteringsarbejde m.v. eller når modeller eller tegninger udlånes i forbindelse med fabrikationer el.lign. bør den anskaffende myndighed sikre sig, at materiellet er omfattet af leverandørens almindelige skadesforsikringer. Er dette ikke tilfældet, bør den anskaffende myndighed, når der er tale om materiel af stor værdi, kræve materiellet forsikret i overensstemmelse med gængs civil forsikringspraksis, sålænge materiellet er i leverandørens varetægt.

Tilsvarende gælder, hvor kontrakten vedrører større opbygningsarbejder, f.eks. bygning af skibe og fremstilling af specialmotorkøretøjer, hvor forsvaret overtager ejendomsretten til materiellet efterhånden som dette opbygges. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på specialreglerne i Dansk Søforsikringskonvention (DSK). Den anskaffende myndighed bør føre kontrol med, at forsikring er tegnet og vedligeholdes af leverandøren.

f. Mestbegunstigelsesklausul.

Mestbegunstigelsesklausul i kontrakter har til formål at sikre, at køber opnår mindst lige så gode købsvilkår som de bedste vilkår, leverandøren tilbyder andre kunder. Klausulen kan vedrøre et enkelt specifikt område af kontrakten, f.eks. pris, betalingsvilkår, garantier m.v., eller kontraktvilkårene som helhed.

De anskaffende myndigheders mulighed for kontrol med klausulens overholdelse er størst, når den kun omfatter et begrænset kontraktområde, og hvor overholdelsen af klausulen er objektiv målelig, f.eks. pris på entydigt definerede materielgenstande.

Ved anvendelse af klausulen bør de anskaffende myndigheder indføje en bestemmelse om, at leverandøren vil være villig til at lade en statsautoriseret revisor attestere overholdelsen af klausulen.

g. Offentliggørelse.

Kontrakten bør indeholde en forpligtelse for leverandøren til ikke at give offentligheden nogen information om kontrakten uden, at der forinden er indhentet skriftlig godkendelse fra forsvaret. Leverandøren bør endvidere forpligtes til at medtage tilsvarende bestemmelser i sine underkontrakter.

h. Kodificering.

NATO-kodificeringssystemet kræver optagelse af »NATO Codification Contract Clause« i oprettede kontrakter som en forudsætning for at de enkelte NATO-lande kan påtage sig kodificering af materielgenstande.

Kodificeringsklausulen, jf. STANAG 4177, skal kun anvendes i forbindelse med større samlede projekter vedrørende nyanskaffelse af materiel. Ved nyanskaffelse af materielgenstande, der ikke har tilknytning til større samlede projekter, vil den nødvendige kodificering normalt kunne gennemføres uden anvendelse af klausulen. Klausulen skal anvendes allerede i udbudsfasen for at danne basis for endelige kontraktlige bestemmelser om kodificeringens gennemførelse. For at sikre, at de anskaffende myndigheder kan gå i udbud med ensartede krav til kodificering skal den i tillæg L vedlagte klausul anvendes.

Til brug ved fremskaffelse af dataoplysninger fra fabrikanter/leverandører anvendes den i tillæg L anførte principskitse for aktionsrækkefølge for fremskaffelse af kodificeringsdata ved anskaffelse af materiel.

Med henblik på at sikre nødvendige kodificeringsoplysninger meddelt fra en leverandør er der endvidere udarbejdet det i samme tillæg vedlagte spørgeskema, der sammen med kodificeringsklausulen skal anvendes allerede i udbudsfasen.

i. Tvistigheder.

Kontrakten bør indeholde bestemmelser om, at tvistigheder, såfremt de ikke kan løses i mindelighed, henvises til domstolsafgørelse.

I kontrakter med udenlandske leverandører bør kontrakten indeholde bestemmelse om, at tvistigheder skal bedømmes efter dansk ret og ved dansk domstol.

Voldgiftsbestemmelser i kontrakter med såvel indenlandske som udenlandske leverandører bør så vidt muligt søges undgået.

For kontrakter, der omhandler leverancer i tilfælde af forstærket beredskab, kan voldgiftsafgørelse dog indebære en tidsmæssig fordel (jf. den særlige hasteprocedure), ligesom krav til fortrolighed er simplere gennemførlige.

Kan voldgiftsbestemmelser i kontrakter i øvrigt ikke undgås, anvendes de i tillæg M optagne voldgiftsbestemmelser, der indeholder voldgiftsprocedurer for behandling af sager ved

a. Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark (dansk revision),

b. Den Internationale Voldgiftsret i København (dansk, engelsk og tysk revision) og

c. Det Internationale Handelskammer i Paris (dansk, engelsk, fransk, italiensk og tysk revision).

I de tilfælde, voldgiftsbestemmelserne ikke kan undgås, forudsættes procedurerne under a. specielt anvendt ved kontrakter med danske (og evt. norske, svenske og finske) leverandører.

Procedurerne under b. forudsættes anvendt ved kontrakter med udenlandske leverandører.

Procedurerne under c. forudsættes anvendt, når det ikke har været muligt at opnå enighed om anvendelse af procedurerne, nævnt under henholdsvis a. og b.

22. Obligatoriske kontraktbestemmelser.

Som tillæg K er udarbejdet en række kontraktbestemmelser, der normalt skal indgå i de indkøbende myndigheders forslag, til kontrakten. De nærmere regler for bestemmelsernes omfang og anvendelse fremgår af »Almene bestemmelser« til tillægget.

23. Rettigheder til patenter, know-how, tegninger, modeller og specialværktøj.

a. Patentrettigheder.

Kontrakten bør indeholde en bestemmelse, hvori leverandøren erklærer, at materiellet ikke ham bekendt er om fattet af trediemands patentrettigheder, dvs. en offentlig registreret beskyttelse imod efterligninger.

I bestemmelsen skal endvidere fastsættes, at leverandøren, såfremt materiellet desuagtet viser sig at være patenteret af trediemand og krænkelsen af sådan patentret ikke skyldes forhold fra forsvarets side, vil holde forsvaret skadesløs for alle omkostninger, herunder omkostninger ved en eventuel retssag, der måtte blive påført forsvaret i anledning af patentkrænkelsen.

b. Godtgørelse af sælgers licensafgifter til trediemand.

Det forekommer, at leverandøren ved en licensaftale har opnået retten til at udnytte trediemands patentrettigheder og/eller know-how (f.eks. ved køb af tekniske beskrivelser, af specielle fremstillingsprocesser m.v. og af oplæring af personel). Såfremt leverandøren i den forbindelse forlanger separat godtgørelse af licensafgifterne skal godtgørelsen specificeres, f.eks. ved en bestemt procentsats af tilbudsprisen pr. enhed eller et bestemt beløb pr. enhed.

c. Rettigheder til tegninger, modeller og specialværktøj.

Kontrakten bør indeholde en bestemmelse, hvoraf det fremgår hvem der

har rettighederne til anvendte tegninger, modeller og specialværktøj.

d. Betaling af licensafgifter til forsvaret.

I kontrakter vedrørende udviklingsarbejder, forsøg og nykonstruktioner m.m. skal det normalt fastlægges, at den pågældende leverandør ved leverancer til anden side, skal betale en - i almindelighed ikke tidsbegrænset - licensafgift til den anskaffende myndighed, for hvis regning udviklingsarbejderne er foretaget. Det bør bestemmes, at leverandøren på forlangende skal fremlægge en af en statsautoriseret revisor attesteret opgørelse over omfanget af det licenspligtige salg.

24. Annullering (ophævelse) af kontrakten.

Kontrakten bør indeholde bestemmelser om annullering. Annullering af en kontrakt kan komme på tale som følge af sælgers væsentlige misligholdelse af kontrakten.

For så vidt angår sælgers væsentlige misligholdelse bør kontrakten specificere de forhold, der berettiger køber til at hæve kontrakten. Ud over væsentlige forsinkelser og/eller væsentlige mangler ved det leverede materiel, kan der være tale om specielle forhold, såsom sælgers betalingsstandsninger eller konkurs, ændringer i ejerforholdet til sælgers virksomhed, f.eks. ved salg eller større opkøb af aktier i sælgers virksomhed, eller sælgers eventuelle overtrædelse af sikkerhedsbestemmelser.

Kontrakten bør i tilfælde af sælgers væsentlige misligholdelse kunne hæves uden omkostninger for køber og uden at afskære køber fra at kræve erstatning.

Når misligholdelsen anses for uvæsentlig skal forsvaret kunne kræve erstatning for påvist tab.

AFSNIT V

LEVERANCEKONTROL

25. Generelt.

De anskaffende myndigheder skal sikre, at leverancer afvikles i overensstemmelse med de indgåede købsaftaler, bl.a. med hensyn til leveringstider, kvantum og kvalitet.

Leverancekontrollen skal generelt tilsikre mulighed for omgående reklamation, hvis købsaftalen ikke overholdes.

De anskaffende myndigheder skal tilrettelægge leverancekontrollen således, at aftalte betalingsterminer kan overholdes, herunder at tilbudte kontantrabatter kan udnyttes.

26. Kontrol med leveringstider.

For at begrænse leveringsforsinkelser skal der tilrettelægges en effektiv leveringstidskontrol. Kontrollen bør således give mulighed for omgående påmindelse til leverandøren, når leveringstiden overskrides.

Er der tale om anskaffelser, hvor overholdelse af leveringstiderne er af særlig vigtighed, vil det være hensigtsmæssigt at sende leverandøren en påmindelse om leveringstidspunktet en vis periode forud for leveringen.

27. Kontrol med kvantum og kvalitet.

Kontrollen med kvantum og kvalitet bør tilrettelægges således, at det straks konstateres om

- emballage er beskadiget, hvorved reklamation evt. skal rettes til fragtføreren,

- det leverede kvantum er i overensstemmelse med følgeseddel,

- kvaliteten er i overensstemmelse med indkøbsaftalens angivelser.

Såfremt leveringen måtte vise sig ikke at være konditionsmæssig iagttages

- at der reklameres i tide,

- at reklamation fremsættes i overensstemmelse med de i afsnit VI fastsatte bestemmelser,

- at brug/forbrug af det leverede først må finde sted, når reklamationssagen er afgjort,

- at evt. reparation af materiellet ved egen foranstaltning ikke må iværksættes uden, at der forinden foreligger en klar aftale med leverandøren om betaling herfor og om gyldigheden af materielgarantien.

AFSNIT VI

REKLAMATIONER

28. Hvis den i afsnit V beskrevne leverancekontrol efter en anskaffende myndigheds skøn giver anledning til reklamation over for en leverandør, skal efterfølgende bestemmelser iagttages i forbindelse med reklamationens fremsættelse.

Er leveringstiden udløbet og har leveringen ikke fundet sted, skal reklamation ske inden en rimelig tid, hvis levering fortsat kræves af den anskaffende myndighed.

Har leverandøren selv forespurgt, om levering fortsat ønskes, skal der gives ham svar uden ugrundet forhold, jf. Købelovens § 26.

Har levering fundet sted efter leveringstidens udløb, skal forsinkelsen og købers rettigheder ifølge kontrakten straks påberåbes over for sælgeren. Ønskes købet hævet som følge af forsinkelsen, skal dette samtidig meddeles leverandøren, jf. Købelovens § 27.

Såfremt den modtagne vare måtte vise sig at lide af mangler i kvalitets- eller kvantitetsmæssig henseende, skal reklamation ske straks efter, at manglen er konstateret. Misligholdelsesbeføjelser kan fortabes, såfremt reklamation ikke sker straks efter, at manglen er eller burde have været konstateret.

Ønsker den anskaffende myndighed at hæve købet som følge af manglen eller kræve om- eller efterlevering, må dette derudover meddeles sælgeren uden ugrundet ophold, jf. § 52 i Købeloven.

Reklamationer bør fremsættes skriftligt, medmindre det drejer sig om køb af ringe værdi.

Når det er af særlig betydning at sikre bevis for en reklamations rette fremsættelse, f.eks. når der er tale om reklamationer af betydelig økonomisk omfang, bør reklamation fremsendes på en sådan måde, at der ikke er tvivl om reklamationens rettidige fremsættelse, eventuelt telegrafisk med påfølgende bekræftelse pr. anbefalet brev.

AFSNIT VII

SÆRLIGE BESTEMMELSER

29. Ansattes salg m.v. til forsvaret.

Personer, som er ansat og tjenstgørende i forsvaret, må ikke uden Forsvarsministeriets bemyndigelse i hvert enkelt tilfælde oppebære indtægt ved eller overtage leverancer til eller mod særlig betaling udføre arbejder for forsvaret.

I øvrigt gælder den almindelige regel, at tilbudsindhentning og tilbudsbehandling samt kontrollen med en leverance eller et arbejde ikke må varetages af personer, der er identiske med eller pårørende til en af tilbudsgiverne/leverandøren.

30. Personalekøb.

Personalet må ikke i institutionens navn købe varer og tjenesteydelser hos institutionens leverandører til eget brug, eller på anden måde udnytte sin stilling til at opnå særlige fordele hos institutionens leverandører.

Tilsvarende gælder, hvor personalet etablerer indkøbsforeninger eller lignende. Personale, som deltager i anskaffelser til institutionen, bør ikke medvirke ved indkøbsforeningens arbejde.

31. Personbestemte ydelser.

De anskaffende myndigheders opmærksomhed henledes på de i Borgerlig Straffelov §§ 122 og 144 indeholdte bestemmelser:

§ 122: Den, som yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i offentlig tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå ham til at foretage eller undlade noget, hvorved han ville gøre sig skyldig i pligtstridig handlemåde, straffes med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med hæfte eller bøde.

§ 144: Når nogen i udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, straffes han med hæfte eller med fængsel ind til 6 år, under formildende omstændighed med bøde. Bem.: I medfør af § 144 er det således ikke tilladt at modtage gaver, tilskud m.v. fra leverandører af varer og tjenesteydelser, der går ud over beskedne kutymemæssige gaver ved særlige lejligheder eller småting, der distribueres med rent reklamemæssigt formål. STIKORDSREGISTER

Afvejning af faktorer Side 2 Afvisning af tilbud - 11 Alm. retningslinier for udfærdigelse af kontrakter - 15 Annullering af kontrakter - 36 Ansattes salg m.v. til forsvaret - 38 Anvendelsesområde - 1 AQAP - 20 Begrænset udbud - 9 Bestillingsskrivelse, indkøb i henhold til - 16 Betaling af licensafgifter til forsvaret - 35 Betalingstidspunkt - 26 Betaling til udlandet - 29 Betalingsvilkår - 26 Betingelser for forhandling med tilbudsgivere - 11 Bilaterale aftaler - 4 Bod - 31 Direktoratet for statens indkøb - 1, 3, 5, 14 EF-tidende, udbud i - 13 Erstatning ved for sen levering - 31 Faktorer, afvejning af - 2 Farlige stoffer og produkter - 21 Force Majeure - 27, 32 Forespørgslens indhold - 7 Forhandling med tilbudsgivere - 9, 11 Forrentning af forskud - 26 Forskudsbetaling side 26 Forsikring - 33 Forsvarets Materielnævn - 3 Fremgangsmåde, offentlig udbud - 10 Generelle klausuler - 31 Industriens leveringsmuligheder - 2 Identificering af kontrakter - 15 Indhentning af tilbud ved direkte forespørgsel - 6, 7 Indkøbsaftalers undtagelse fra aktindsigt i - 5 medfør af lov om offentlighed i forvaltningen Indkøb i henhold til kontrakt - 14, 15 Indkøb i henhold til bestillingsskrivelse, ordre- - 16 formular, rekvisition eller mundtlig aftale Indkøbsmæssig samordning inden for forsvaret - 3 Industriministeriet - 3 Industrirådet - 2 Industrisikkerhed - 5 Industriel kompensation - 3 Indsendelse af købsaftaler m.v. - 14 Indsendelse af rammeaftaler til Direktoratet - 15 for Statens Indkøb Klausuler, generelle - 31 Kodificering - 34 Kompensation, industriel - 3 Kontantrabat - 26 Kontraktbestemmelser, obligatoriske - 34 + Tillæg K Kontrakter, annullering af - 35 Kontrakter, identificering af - 15 Kontrakter, retningslinier for udfærdigelse af side 14 Kontraktens sammensætning - 15 Kontraktteksten, udformning af - 15 Kontraktunderskrifter - 16 Kontraktændringer - 17 Kontrol med kvantum og kvalitet - 37 Kontrol med leveringstider - 37 Krav til leverandører - 12 Krigsmaterielloven - 4 Kriterier for valg af tilbud - 12 Kursbasis - 29 Kvalitets- og standardiseringshensyn - 2 Kvalitetscertifikat - 20 Kvalitetsinspektør - 20 Kvalitetssikring - 20 Køb efter regning - 25 Købelovens regler for forsvarets indkøb - 4 Køberleverancer - 22 Leverancekontrol - 37 Leverandørkreds - 6 Leverandørkriterier - 12 Levering - 31 Levering, for sen - 31, 38 Leveringstider, kontrol med - 37 Leveringssted - 31 Licensafgifter til forsvaret - 36 Licensafgifter til trediemand - 36 Lov om offentlighed i forvaltningen side 5 Materielnævn, forsvarets - 3 Materiel til reparation og eftersyn - 24 Mestbegunstigelsesklausul - 34 Milepæle - 27 Miljøfarlige stoffer og produkter - 21 Modeller, rettigheder til - 35, 36 Multilaterale aftaler - 3 Mundtlig aftale, indkøb i henhold til - 16 Mærkning og opbevaring af tilbud - 10 Obligatoriske kontraktbestemmelser - 35 + Tillæg K Offentlig udbud - 10, 11, 12 Offentlig udbud, fremgangsmåde - 10 Offentlighed i forvaltningen, lov om - 5 Offentliggørelse - 34 Option - 19 Ordreformular, indkøb i henhold til - 16 Patentrettigheder - 35 Period-of-Grace - 32 Personalekøb - 38 Personbestemte ydelser - 39 Planlægning - 1 Priser, vurdering af - 24 Prisregulering - 24 Produktionsudstyr - 22 Rammeaftaler - 14, 15 og 17 Ratebetalinger side 28 Rationaliseringsgevinster - 25 Redegørelse for tilbudsindhentning - 11 Registrering af leverandører - 1 Regningskøb - 25 Reservedele og tilbehør - 18 Reklamationer - 37 Rekvisition, indkøb i henhold til - 16 Rembours - 28 Rigsrevisionen, indsendelse af indkøbøsager til - 14 Samordnede internationale anskaffelser - 4 Specialværktøj, rettigheder til - 35, 36 Specifikationer, tekniske - 7 Statens koordinering af indkøb - 3 Tavshedspligt - 5 Tegninger - 18 Tegninger, rettigheder til - 35, 36 Teknisk assistance - 19 Tekniske specifikationer, krav til - 7 Tilbud, afvisning af - 11 Tilbud, kriterier for valg - 12 Tilbud, åbning af - 9, 10 Tilbudsform, -frist - 9, 10 Tilbudsgivere, afgrænsning af - 6 Tilbudsgivere, forhandling med - 11 Tilbudsgivere, underretning af - 13 Tilbudsindhentning, redegørelse for - 11 Tvistigheder side 35 Udbud, begrænset - 9 Udbudsgrundlag - 4 Udbudsformer - 6 Udbudsmåde - 7 Udbud i EF-tidende - 13 Udformning af kontraktteksten - 16 Udviklingsfonden - 4 Underleverandører - 20 Underretning af tilbudsgivere - 13 Uspecificerede indkøb - 4 Uddannelse i forbindelse med materielkøb - 19 Udlandet, betaling til - 28 Valutakurs - 29 Ændringer i indkøbsaftalen - 17 Ændringer i udbuddet - 7 Åbning af tilbud - 9, 10

TILLÆG A

Afskrift af Kundgørelse for Forsvaret B.11-1978.

Forsvarsministeriet har fastsat følgende ændrede

BESTEMMELSER

vedrørende

FORSVARETS MATERIELNÆVN

1. Forsvarets materielnævn er henlagt under Forsvarsministeriet.

2. Forsvarets materielnævn

- følger Forsvarets planlægningsvirksomhed vedrørende materieludvikling og materielanskaffelser,

- bidrager til at formidle samarbejdet mellem Forsvarets myndigheder og civilindustrien,

- er rådgivende vedrørende civilindustriens udnyttelse i Forsvarets tjeneste,

- er rådgivende vedrørende standardisering af materiel i Forsvaret,

- er rådgivende vedrørende udvikling og anskaffelse af materiel til forsvaret, specielt for så vidt angår spørgsmål om køb i udlandet eller udvikling/produktion her i landet.

Materielnævnet afgiver udtalelse om materiel- og indkøbsspørgsmål, som Forsvarsministeriet måtte forelægge for nævnet.

3. Forsvarets anskaffende myndigheder, civile institutioner og producerende virksomheder skal i tilfælde, hvor der kan være tvivl om tekniske eller merkantile omstændigheder ved en ordres placering eller en produktions iværksættelse, foranledige, at sagen gennem Forsvarsministeriet forelægges Forsvarets materielnævn til udtalelse.

Opstår der spørgsmål om, hvorvidt fremstillingen af materiel eller udviklingen af nye materieltyper bør finde sted i Danmark eller i udlandet, kan ovennævnte myndigheder rådføre sig med industrirådet for at få spørgsmålet yderligere belyst, forinden dette forelægges materielnævnet.

4. Departementschefen i Forsvarsministeriet varetager hvervet som formand for materielnævnet, der i øvrigt sammensættes med repræsentation fra følgende myndigheder og organisationer:

Forsvarsministeriet,

Forsvarskommandoen,

Handelsministeriet,

Direktoratet for statens indkøb,

Industrirådet og civilindustrien i øvrigt,

Arbejderbevægelsens erhvervsråd.

Medlemmerne udpeges af Forsvarsministeriet efter indstilling fra de repræsenterede myndigheder og organisationer, idet civilindustriens repræsentanter indstilles af Industrirådet.

Materielnævnets formand vil i øvrigt kunne tilkalde repræsentanter fra andre myndigheder og virksomheder inden for og uden for Forsvarets område til at deltage i nævnets møder.

Materielnævnet fastsætter selv sin forretningsorden. Forsvarsministeriet træffer bestemmelse om udførelse af sekretariatsfunktioner for nævnet.

TILLÆG B

Finansministeriets cirkulære af 10. februar 1986

Cirkulære om Direktoratet for statens indkøb og om statslige myndigheders indkøbsvirksomhed

Direktoratet for statens indkøb skal medvirke til, at statens indkøb foretages på et forretningsmæssigt grundlag, og at statsinstitutionerne (* 1) foretager deres indkøb så økonomisk fordelagtigt og så hensigtsmæssigt som mulig.

§ 1.

Stk. 1. Direktoratet for statens indkøb har til opgave at - samordne og herunder standardisere statsinstitutionernes indkøb af varer og tjenesteydelser, bl.a. gennem etablering af fælles indkøbsordninger, - udarbejde generelle retningslinier før statsinstitutionernes indkøbsvirksomhed samt for statsinstitutionernes salg af varer, der ikke fortsat er anvendelse for, - yde indkøbsmæssig rådgivning og bistand til statsinstitutionerne efter anmodning herom fra de enkelte institutioner eller i det omfang direktoratet selv finder anledning til det, - rådgive statsinstitutionerne ved valg og anskaffelse af mindre edb- udstyr til administrative formål, som er omfattet af rammeaftaler, - varetage statens generelle interesser på tryksagsområdet, herunder omkring sikkerhed, standardisering, valg af papir og skriftstoffer, - yde bistand ved indkøb af sikkerhedstryksager og værdipapirer, - vejlede om drift og etablering af hustrykkerier, - medvirke ved uddannelsen af det personale, der beskæftiger sig med statsinstitutionernes indkøb, - behandle henvendelser fra erhvervslivet vedrørende statslige indkøb og - repræsentere statens indkøbsmæssige interesser i internationale organer.

§ 2.

Stk. 1. Direktoratet kan indhente oplysninger af enhver art fra statsinstitutionerne til belysning af forhold, der hører under dets forretningsområde.

§ 3.

Stk. 1. Det påhviler statsinstitutionerne i deres indkøbsvirksomhed at samarbejde med andre statsinstitutioner med det formål at tilgodese statens samlede interesser.

§ 4.

Stk. 1. Det påhviler statsinstitutionerne at holde direktoratet orienteret om, hvilke rammeaftaler de indgår. Hvis en rammeaftale med fordel også skønnes at kunne anvendes i andre statsinstitutioner, bør der så vidt muligt gives andre institutioner adgang til at benytte aftalen.

§ 5.

Stk. 1. Det påhviler statsinstitutionerne at rådføre sig med direktoratet vedrørende udformning, fremstilling og indkøb af sikkerhedstryksager og værdipapirer, f.eks. legitimationskort, pas, kørekort, banderoler og lotterisedler.

§ 6.

Stk. 1. Det påhviler statsinstitutionerne at orientere direktoratet om påtænkte væsentlige ændringer i bestående ordninger i forbindelse med deres indkøbsvirksomhed. Sådan orientering skal meddeles direktoratet på et så tidligt tidspunkt som muligt.

§ 7.

Stk. 1. Direktoratet kan optage forhandlinger med amtskommunale og kommunale organer med henblik på en koordinering af offentlig indkøbsvirksomhed.

§ 8.

Stk. 1. Direktoratet afgiver årligt en kortfattet skriftlig beretning til finansministeren med angivelse af det forløbne års væsentligste aktiviteter og resultater.

§ 9.

Stk. 1. Dette cirkulære træder i kraft den 1. marts 1986. Samtidig ophæves administrationsdepartementets cirkulære af 28. marts 1977 om oprettelse af et direktorat for statens indkøb. Finansministeriet, administrationsdepartementet. den 10. februar 1986 Palle Simonsen /Stig Sørensen (* 1) Ved statsinstitutioner - eller statens institutioner - forstås i dette cirkulære ikke blot ministerier, styrelser, institutioner og virksomheder, men også selvejende institutioner, der er tilsluttet statens indkøbsordninger efter aftale med det pågældende ressortministerium. TILLÆG C Afskrift af Anordning om, hvad der forstås ved krigsmateriel i Lov nr. 139 af 7 MAJ 1937 om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m. I medfør af § 1, stk.3, i Lov nr. 139 af 7 MAJ 1937 om kontrol med tilvirkning af krigsmateriel m.m. fastsættes herved, at der ved krigsmateriel i nævnte lov forstås følgende genstande: I.

1. Hug- og stødvåben til krigsbrug.

2. Pistoler med undtagelse af sådanne, der anvender komprimeret luft eller fjederkraft som drivmiddel eller er af kaliber under 7,65 mm; omdrejningspistoler (revolvere), selvladepistoler og maskinpistoler af alle kalibre.

3. Geværer og karabiner af kaliber 6,5 mm og derover samt dele af underlag hertil, selvlade- og maskingeværer (karabiner) og rekylgeværer af alle kalibre samt dele og underlag hertil. Undtaget er dog glatløbede haglgeværer og dele heraf, for så vidt delene udelukkende kan anvendes til glatløbede haglgeværer.

4. Kanoner, haubitser og morterer af alle kalibre samt dele og underlag hertil.

5. Ammunition og ammunitionsdele til de under 2, 3 og 4 nævnte våben.

6. Hånd- og geværgranater, spræng- og brandbomber, torpedoer og miner samt dele hertil; apparater, der tjener til at frigøre, udstøde eller dirigere dem eller få dem til at eksplodere.

7. Sigteapparater og andre apparater til bestemmelse og udregning af skuddata og til anvendelse ved de under 3, 4 og 6

8. Militære lyskastere.

9. Kampvogne, panservogne, panservognstog og panser af alle slags.

10. Køretøjer, særlig indrettet til transport af våben, ammunition eller andet krigsmateriel, samt udstyr, der gør køretøjer anvendelige til sådan transport eller anden militærteknisk anvendelse.

II.

1. Krigsskibe af alle slags.

2. Materiel til minestrygning, minespærring samt spærring mod undervandsbåde, for så vidt det er særlig indrettet til nævnte brug.

III.

1. Monterede og demonterede luftfartøjer, hvad enten de er tungere eller lettere end luften, og dertil hørende propeller, kroppe (skrog), maskingeværringe eller andre skytsaffutager, haleorganer og understel.

2. Motorer til luftfartøjer.

Luftfartøjer med tomvægt under 800 kg og motorer til luftfartøjer under 250 hestekræfter dog ikke som krigsmateriel, når det overfor Justitsministeriet godtgøres, at de udelukkende er bestemt til civilt brug.

IV.

1. Flammekastere og andre apparater til udslyngning af brændende eller antændende stoffer samt stoffer til deres fyldning.

2. Kemiske kampstoffer, som ved deres udslyngning, frigørelse eller forstøvning virker skadevoldende, bedøvende eller irriterende, eller som fremkalder kunstig tåge eller røg, med mindre disse stoffer kan påvises at indgå som halvfabrikata i en fabrikation med ikke militært formål.

Apparater til udslyngning og frigørelse af kemiske kampstoffer.

3. Krudt og sprængstoffer.

TILLÆG D

Finansministeriets cirkulæreskrivelse af 25 marts 1974

Cirkulæreskrivelse om tavshedspligt vedrørende statens indkøbsaftaler.

(Til samtlige ministerier og styrelser m.v.)

Man har i den seneste tid konstateret, at oplysninger om indholdet af statens indkøbsaftaler er kommet til uvedkommendes, f.eks. andre leverandørers, kundskab, formentlig ved, at medarbejdere ikke har overholdt deres tavshedspligt med hensyn til pris- og rabataftaler m.v.

Dette har medført og vil fremover kunne medføre en økonomisk forringelse af det offentliges forretningsvirksomhed.

Det er fra administrationsdepartementets side ved skrivelse af 27.

juni 1973 meddelt de institutioner, der er tilsluttet de statslige

indkøbsordninger, at oplysninger om statens indkøbsaftaler skal

behandles som fortrolige, jfr. nu også finansministeriets

bekendtgørelse af 25. marts 1974, hvorefter indkøbsaftaler er

undtaget fra offentlighedens aktindsigt i medfør af § 1 i lov om

offentlighed i forvaltningen.

Bekendtgørelsen er optaget som bilag til nærværende cirkulæreskrivelse.

I tilfælde, hvor en leverandør må antages at kunne påberåbe sig stilling som part, kan begæringen om aktindsigt ikke afslås med hjemmel i bekendtgørelsen, men må bedømmes efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, stk. 1, 2. pkt.

I den forbindelse skal man anmode om, at det må blive indskærpet medarbejderne i de enkelte styrelser, institutioner m.v., der omfattes af statslige indkøbsordninger, at der er tavshedspligt med hensyn til aftalte priser og leveringsbetingelser m.v., og at brud på denne tavshedspligt vil kunne indebære en overtrædelse af straffelovens § 152.

Tavshedspligten omfatter således også de af statens kommitterede i indkøbsspørgsmål udsendte G-aftaler, der - fordi de er baseret på, at samtlige statsinstitutioner gør brug af dem - opererer med meget fordelagtige priser, samt T-aftaler, hvor man ved en sammenligning med konkurrerende priser ikke må røbe de prisaftaler, staten har opnået.

Finansministeriet den 25. marts 1974.

Anders Andersen.

/Helge Korsbæk.

Finansministeriets bekendtgørelse nr.159 af 25. marts 1974.

Bekendtgørelse om indkøbsaftalers undtagelse fra aktindsigt i medfør af lov om offentlighed i forvaltningen.

I henhold til § 2, stk. 4, i lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed i forvaltningen fastættes:

Bestemmelsen i § 1 i lov om offentlighed i forvaltningen, hvorefter enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter i sager, der er eller har været under behandling i den offentlige forvaltning, kommer ikke til anvendelse på dokumenter, der vedrører indkøbsaftaler, der er eller agtes indgået af statslige myndigheder.

Finansministeriet den 25. marts 1974.

Anders Andersen.

/Helge Korsbæk.

TILLÆG E

Administrationsdepartementets cirkulære af 18. december 1980

CIRKULÆRE OM FREMGANGSMÅDERNE VED STATSLIGE INDKØB

I. Indledning

1. Danmark har tiltrådt følgende internationale retsregler vedrørende fremgangsmåderne ved statslige indkøb:

a. Direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (* 1).

b. MTN-aftalen (* 2) om statslige indkøb, indgået inden for rammerne af GATT den 12. april 1979 (* 3).

c. Direktiv 80/767/EØF af 22.juli 1980 om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb (* 4).

2. Direktiverne 77/62/EØF og 80/767/ EØF er vedtaget af EF's Ministerråd. MTN-aftalen er underskrevet på fællesskabets vegne af EF-Kommissionen og godkendt af Ministerrådet ved dets afgørelse af 10.december 1979. Offentliggørelse er foretaget i de i fodnoterne (* 1), (* 3) og (* 4) anførte numre af EF-Tidende.

3. Dette cirkulære vedrører de statslige ordregivende myndigheder, som er medtaget i vedhæftede optryk af bilag I til direktiv 80/767/EØF hhv. bilag I til MTN-aftalen (* 5). For disse statslige myndigheder ophæves samtidig Administrationsdepartementets cirkulære af 19. juni 1978 om EF-rådsdirektiv om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb.

4. Direktiverne og MTN-aftalen er optrykt som bilag til dette cirkulære. Det bemærkes, at alene de danske ordregivende statslige myndigheder er medtaget i bilag I til direktiv 80/767/EØF hhv. bilag I til MTN-aftalen. For så vidt angår udenlandske ordregivende myndigheder henvises til de pågældende numre af de Europæiske Fællesskabers Tidende.

5. Kommunale og amtskommunale myndigheder samt »andre forvaltningssubjekter« og statslige ordregivende myndigheder, der ikke er opført på bilag I til direktiv 80/767/EØF hhv. bilag I til MTN-aftalen, omfattes alene af EF-direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976. For disse ordregivende myndigheder gælder fortsat alene Administrationsdepartementets cirkulære af 19. juni 1978.

6. Eventuelle tvivlsspørgsmål om direktivernes og MTN-aftalens fortolkning og anvendelse samt om forståelsen af cirkulærerne bedes rettet til Direktoratet for statens indkøb, Bredgade 20, 1260 København K, tlf. (01)114041.

II. Formålet med de enkelte regler

1. Rådets direktiv 77/62/EØF

Formålet med direktiv 77/62/EØF af 21. december 1976, som blev sat i kraft ved Administrationsdepartementets cirkulære af 19.juni 1978, er at sikre fri og lige adgang for virksomheder i EF-landene til at deltage i leverancer til offentlige myndigheder i EF-landene, der udbydes i overensstemmelse med reglerne i direktivet.

Ved siden af direktivet gælder EØF-Traktatens almindelige bestemmelser i artikel 7, der forbyder forskelsbehandling på grundlag af nationalitet, samt Kommissionens direktiv af 17. december 1969 om ophævelse af handelshindringer i forbindelse med offentlige indkøb, jfr. Handelsministeriets cirkulære af 29. marts 1973. Disse bestemmelser gælder også uden for anvendelsesområdet for direktivet og uanset dettes undtagelsesbestemmelser.

2. MTN aftalen

Som led i de multinationale handelsforhandlinger inden for GATT (den Almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel) er der i slutningen af 1979 underskrevet en række aftaler, der har til formål at fjerne eller reducere handelshindringer af ikke-toldmæssig karakter med henblik på en liberalisering af og vækst i verdenshandelen, herunder aftalen om statslige indkøb. Aftalen om statslige indkøb er underskrevet af EF-Kommissionen på Fællesskabets vegne og tiltrådt af Rådet.

Aftalen om statslige indkøb har til formål at etablere et internationalt sæt af regler om gensidige rettigheder og forpligtelser vedrørende statslige indkøb. Den træder i kraft den 1.januar 1981.

Aftalen er for tiden undertegnet af en del af GATT-medlemsstaterne. Oplysning om, hvorvidt og i hvilket omfang aftalen om statslige indkøb er sat i kraft af de enkelte GATT-medlemsstater kan fås ved henvendelse til Direktoratet for statens indkøb ).

3. Direktiv 80/767/EØF

Direktiv 80/767/EØF af 22. juli 1980 træder i kraft den 1. januar 1981 med henblik på ændring og supplering af det allerede gældende direktiv 77/62/EØF for så vidt angår de i direktivets bilag 1 opregnede statslige ordregivende myndigheder.

Derved sikres EF-medlemslandenes virksomheder og produkter de samme betingelser for adgang til statslige indkøb inden for EF som fastsat for virksomheder og produkter i tredielande, der har undertegnet MTN-aftalen og sat den i kraft.

III. Reglernes ikrafttræden

1. Direktiv 77/62/EØF forbliver i kraft med de som følge af direktiv 80/767/EØF skete ændringer vedr. statslige indkøb. MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF træder i kraft den 1. januar 1981.

2. Med virkning fra samme dato ophører undtagelsesbestemmelsen i direktiv 77/62/EØF artikel 6, stk. 1.h vedrørende indkøbsaftaler om databehandlingsudstyr.

3. Indkøb, der udbydes efter den 1. januar 1981, skal følge de nye regler, som vil blive omtalt i det følgende.

IV. Reglernes indbyrdes samvirke og afgrænsning

1. Da der er tale om visse forskelle mellem de hidtidige regler og de nye regler, er det nødvendigt i det følgende at omtale den indbyrdes afgrænsning mellem på den ene side direktiv 77/62/EØF og på den anden side direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen. I forbindelse hermed vil særligt blive omtalt de af de respektive regler omfattede myndigheder, undtagne myndigheder, forskelle i tærskelværdi, samt de dispositioner (køb hhv. leasing), reglerne gælder for.

2. Ordregivende myndigheder

a) Ordregivende myndigheder i henhold til direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen vedrørende statslige indkøb

Ved ordregivende myndigheder i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen vedrørende statslige indkøb forstås de institutioner, der er nævnt i bilag I til direktivet hhv. i bilag I til MTN-aftalen. De nævnte bilag ajourføres i det omfang, der sker ændringer vedrørende institutionerne. De institutioner, der træder i stedet for tidligere omfattede institutioner, omfattes også af direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen.

b) Myndigheder, der er undtaget fra bestemmelserne i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen

1) Generaldirektoratet for Statsbanerne.

2) Post- og Telegrafvæsenets telestyrelse.

3) Den kongelige Grønlandske Handel for så vidt angår varer til videresalg eller til brug ved fremstilling af andre varer, som udbydes til salg.

c) Forholdet mellem ordregivende myndigheder i direktiv 77/62/EØF hhv. direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen

Ordregivende myndigheder, der er omfattet af direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen er samtidig omfattet af direktiv 77/62/EØF. Ordregivende myndigheder, der ikke er omfattet af direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen kan være omfattet af direktiv 77/62/EØF. Spørgsmålet afgøres i så fald ud fra de i direktiv 77/62/EØF givne kriterier.

Private virksomheder, der leverer offentlige tjenesteydelser, omfattes ikke af reglerne, men skal respektere grundsætningen om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt, når de indgår offentlige indkøbsaftaler som led i udførelsen af de nævnte tjenesteydelser.

3. Afgrænsning af reglernes anvendelsesområde

a) Reglerne vedrører offentlige indkøbsaftaler, hvorved forstås gensidigt bebyrdende aftaler, som indgås skriftligt mellem en leverandør og en ordregivende myndighed, og som angår levering af varer. Leveringen kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejder. Aftaler, som alene eller fortrinsvis angår sådanne arbejder eller andre serviceydelser, omfattes derimod ikke af reglerne.

Medens direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen kun vedrører aftaler om indkøb, vedrører direktiv 77/62/EØF »levering«, d.v.s. både aftaler om indkøb og leasing af varer.

Såfremt det på forhånd kan afgøres, at der kun ønskes leasing af varer, anvendes alene direktiv 77/62/EØF's bestemmelser, hvorimod også reglerne i direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen bør anvendes, når det ikke på forhånd er afgjort, om aftalen vil resultere i leasing eller indkøb.

b) Tærskelværdi

1) Direktiv 77/62/EØF vedrører indkøbsaftaler, hvis anslåede værdi af den ordregivende myndighed anses at udgøre 200.000 europæiske regningsenheder (ERE) eller derover.

Modværdien heraf i de enkelte medlemslandes valuta beregnes for tiden hvert andet år ved udgangen af oktober (jfr. artikel 5,c) og gælder for en to-årig periode fra den følgende 1.januar at regne. Modværdien i danske kroner er for tiden beregnet til 1.400.000 kr. Kursændringer offentliggøres i EF-Tidende.

2) For de myndigheder og indkøbsaftaler, på hvilke direktiv 80/767/EØF og MTN-aftalen finder anvendelse, er tærskelværdien 150.000 særlige trækningsrettigheder (SDR). For tiden er modværdien heraf 140.000 ERE. Tilpasningen af modværdien samt kursændringer i forholdet til national valuta vil blive offentliggjort i EF-Tidende.

For tiden modsvares tærskelværdien i direktiv 80/767/EØF og MTN- aftalen af kr. 980.000.

3) Indkøbsaftaler, hvis værdi er lig med eller højere end de ovenfor under 1) hhv. 2) nævnte tærskelværdier, skal udbydes i EF-Tidende, der for Danmarks vedkommende tjener som meddelelsesorgan både i henhold til EF's direktiver og i henhold til MTN-aftalen.

Det beror på den ordregivende myndigheds skøn i udbudsøjeblikket, om de tilbud, den venter at modtage, må antages at ville ligge på de nævnte beløb eller derover.

Hvis den ordregivende myndighed ønsker det, kan offentliggørelse i EF-Tidende dog finde sted, når der udbydes offentlige indkøb til en anslået værdi af mindst 100.000 ERE, jfr. direktiv 77/62/EØF, artikel 16.

4) Ved afgørelsen af, om der under hensyn til de nævnte værdigrænser er pligt til at bekendtgøre et udbud i EF-Tidende, må følgende regler iagttages (jfr. direktiv 77/62/EØF, artikel 5, stk. 2-4 og MTN-aftalens artikel I, stk. 1.b):

a) Intet indkøbsprojekt må opdeles med henblik på at bringe de enkelte indkøb ned under værdigrænsen og dermed undgå offentliggørelse i EF-Tidende. Dette forhindrer ikke, at indkøb til et bestemt formål kan foretages i flere dele, når dette er sagligt begrundet, f.eks. i tekniske eller driftsøkonomiske hensyn.

b) Er der tale om indkøbsaftaler, der indgås regelmæssigt, eller som skal fornyes i løbet af en given periode, skal indkøbenes samlede værdi i løbet af det år, der følger efter den første levering, eller i løbet af hele aftaleperioden, hvor denne overstiger 12 måneder, lægges til grund.

c) Kan et påtænkt indkøb af ensartede varer, som det vil være naturligt at indkøbe samlet, føre til samtidig indgåelse af en række delaftaler, skal den samlede anslåede værdi af disse delaftaler lægges til grund.

Det skal særligt bemærkes, at indkøbsaftaler, der indgås som rammeaftaler, og på grundlag af hvilke en eller flere ordregivende myndigheder over en periode er forpligtet til at rekvirere alle indkøb på de aftalte vilkår, ligesom den eller de leverandører, som aftalen er indgået med, har forpligtet sig til at levere på disse vilkår, betragtes som indkøbsaftaler i direktivernes og MTN-aftalens forstand. De skal således udbydes på det tidspunkt, hvor rammeaftalen agtes indgået, såfremt de samlede leverancer under aftalen kan ventes at beløbe sig til den respektive tærskelværdi eller mere. Til gengæld skal de enkelte leverancer, der senere rekvireres under rammeaftalen (uanset deres størrelse), ikke udbydes særskilt. Også rammeaftaler, der indgås centralt af en myndighed, der ikke omfattes af direktivet, f.eks. Generaldirektoratet for Statsbanerne, skal udbydes, såfremt de leverancer, der må ventes rekvireret af andre ordregivende myndigheder, som falder ind under direktivet, anslås tilsammen at ville beløbe sig til den respektive tærskelværdi eller mere.

V. Fremgangsmåden ved udbud

1. Udbudsformer

Offentlige indkøb kan efter udbyderens valg udbydes ved »offentligt udbud« eller »begrænset udbud«, jfr. direktiv 77/62/EØF, artikel 4 og MTN-aftalens artikel V. Ved begge udbudsformer sker offentliggørelse i EF-Tidende, jfr. dette cirkulæres afsnit V, pkt. 5.

Ved »offentligt udbud« kan enhver interesseret leverandør afgive tilbud.

Ved »begrænset udbud« efterlyser den ordregivende myndighed gennem annoncering ansøgninger fra mulige leverandører om at blive opfordret til at deltage i udbudet. Den ordregivende myndighed udpeger blandt disse ansøgere og andre mulige leverandører, som myndigheden anser for kvalificerede, dem, den ønsker at opfordre til at deltage i udbudet.

2. Undtagelser fra kravet om udbud i EF-Tidende

1) I nedennævnte tilfælde behøver den ordregivende myndighed ikke at foretage offentligt eller begrænset udbud. Det er dog en forudsætning, at indkøb uden forudgående udbud ikke finder sted for at begrænse konkurrencen eller bruges som middel til forskelsbehandling af udenlandske leverandører eller beskyttelse af indenlandske leverandører.

Der henvises til MTN-aftalens artikel V, stk. 15, samt til direktiv 77/62/EØF, artikel 6, jfr. direktiv 80/767/EØF, artikel 4.

Undtagelserne gælder:

a) Hvor der efter afholdelse af offentligt eller begrænset udbud ikke er modtaget tilbud, eller hvor de modtagne tilbud er irregulære (f.eks. hvor der foreligger aftaler mellem tilbudsgiverne eller andre uregelmæssigheder), eller tilbudene er uantagelige af andre grunde. Indkøb uden fornyet afholdelse af offentligt eller begrænset udbud forudsætter dog, at der ikke foretages afgørende ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser.

b) Ved indkøb af varer, hvis fremstilling eller levering af tekniske eller kunstneriske årsager eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages een bestemt leverandør.

c) Ved indkøb af genstande, der alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelser eller udvikling, som f.eks. specialiseret måleudstyr og andet udstyr, der er særligt fremstillet til og anvendes i forbindelse med forskningsopgaver o.l.

d) I tilfælde, hvor der på grund af begivenheder, der ikke har kunnet forudses, er tvingende grunde af uopsættelig karakter, der ikke tillader den ordregivende myndighed at overholde de fastsatte frister.

e) Ved supplerende leveringer til fornyelse eller udvidelse. Det er en betingelse, at et leverandørskifte vil medføre enten teknisk uforenelighed med bestående udstyr, eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse.

f) Når leveringen erklæres hemmelig eller er underkastet særlige sikkerhedsbestemmelser, eller beskyttelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser kræver det.

2) De ordregivende myndigheder udarbejder en rapport om hver enkelt indkøbsaftale, der er indgået på grundlag af de ovenfor under pkt. a-e nævnte undtagelsesbestemmelser. I denne rapport angives navnet på den ordregivende myndighed, de indkøbte varers værdi og beskaffenhed, oprindelseslandet, en redegørelse for de årsager, der begrundede, at der ikke blev foretaget udbud samt de forhold i øvrigt, indkøbsaftalen er indgået under. Denne rapport beror hos den pågældende myndighed. Om nødvendigt meddeles ovenstående oplysninger til Direktoratet for statens indkøb, således at oplysningerne eller dele deraf om fornødent kan anvendes af Kommissionen og gennem denne af Det rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler.

3. Andre undtagelser

Uanset om indkøb foretages efter forudgående udbud, eller uden at udbud finder sted, gælder følgende almindelige undtagelser:

a) Med hensyn til våben, ammunition og krigsmateriel, henvises til EØF-Traktatens artikel 223 og MTN-aftalens artikel VIII, stk. 1 om beskyttelse af medlemslandenes væsentlige sikkerhedsinteresser. For forsvarets ordregivende myndigheder gælder, at kun varer, der er omfattet af bilag II til direktiv 80/767/EØF, er undergivet bestemmelserne i dette direktiv og MTN-aftalen.

b) Ligeledes gælder de almindelige undtagelser i henhold til EØF- Traktatens artikel 36 og MTN-aftalens artikel VIII, stk. 2 om beskyttelse af den offentlige moral, den offentlige orden, den offentlige sikkerhed samt liv og sundhed og om beskyttelse af industriel og kommerciel ejendomsret m.v.

4. Fællesregler på det tekniske område

Direktiv 77/62/EØF, artikel 7-8 og direktivets bilag II samt MTN- aftalens artikel IV indeholder nærmere regler for anvendelsen af tekniske standarder og specifikationer i udbudsmaterialet, der skal indeholde en udtrykkelig angivelse af prøvnings-, kontrol- og modtagelsesmetoder. Udbudsmaterialet må ikke udformes således, at en bestemt leverandør eller et bestemt oprindelsesland favoriseres, eller bestemte virksomheder eller varer udelukkes.

5. Offentliggørelsen

Offentliggørelsen af udbud sker i EF-Tidende. Offentliggørelse på anden måde må ikke foretages før afsendelsesdatoen af denne bekendtgørelse til EF-Tidende. Afsendelsesdatoen skal oplyses ved anden offentliggørelse, der i øvrigt ikke må indeholde andre oplysninger end dem, der bekendtgøres i EF-Tidende.

Den ordregivende myndighed skal være i stand til at dokumentere datoen for bekendtgørelsens afsendelse til EF-Tidende.

Udbudsbekendtgørelsen, der ikke må være længere end een side i EF- Tidende, dvs. ca. 650 ord, affattes i overensstemmelse med de i bilag III til direktiv 77/62/EØF opstillede modeller for henholdsvis offentlige og begrænsede udbud og sendes på dansk til følgende adresse:

Kontoret for de Europæiske Fællesskabers

Officielle Publikationer

Boite postale 1003

Luxembourg

Telex 1324, Publioff. Lu.

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelsen sker i supplement »S« til EF-Tidende, som fra den 1.januar 1981 vil indeholde to forskellige rubrikker. I den første rubrik offentliggøres de udbudsbekendtgørelser, der er omfattet af MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF. I den anden rubrik offentliggøres de udbudsbekendtgørelser, der alene er omfattet af direktiv 77/62/EØF.

De ordregivende myndigheder bedes ved fremsendelsen af udbudsbekendtgørelser til Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer i Luxembourg tydeligt angive, hvorvidt udbudet sker i henhold til MTN-aftalen og direktiv 80/767/EØF eller alene i henhold til direktiv 77/62/EØF.

Udbudsbekendtgørelserne oversættes ved EF-Tidendes foranstaltning. Der påhviler ikke den ordregivende myndighed nogen pligt til at lade udbudsbekendtgørelser og supplerende materiale oversætte.

Offentliggørelse af udbudsbekendtgørelserne i EF-Tidende sker senest tolv dage efter datoen for bekendtgørelsernes afsendelse.

Omkostningerne ved oversættelsen og offentliggørelsen i EF-Tidende betales af EF.

6. Frister

Ved offentligt udbud må den af den ordregivende myndighed fastsatte frist for modtagelse af tilbud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til EF-Tidende.

Ved begrænset udbud må den af den ordregivende myndighed fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om opfordring til at afgive tilbud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til EF-Tidende.

Ved begrænset udbud må den af den ordregivende myndighed fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være mindre end 30 dage fra datoen for den skriftlige opfordrings afsendelse.

Det understreges, at de angivne frister er minimumsfrister. Hvor det er muligt, bør længere frister anvendes. Det henstilles, at udbudsbekendtgørelserne så vidt muligt fremsendes pr. telex.

Kan et tilbud kun afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn af bilagsmateriale på stedet, skal fristen forlænges i passende omfang.

Opmærksomheden henledes på de i direktiv 77/62/EØF artikel 10, stk. 2 og 3, artikel 11, stk. 4, og artikel 12, stk. 2, fastsatte frister (fire eller seks dage) for tilsendelse af udbudsbetingelser og supplerende materiale eller af yderligere oplysninger fra den ordregivende myndighed til leverandører, der rettidigt anmoder derom.

Fristerne kan i hastende tilfælde i forbindelse med begrænset udbud fastsættes til ikke under tolv dage for modtagelse af anmodninger om deltagelse og ikke under ti dage for modtagelse af tilbud, jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 12 og MTN-aftalens artikel V, stk. 10, d.

Hvor tidsfrister udtrykkes i dage, forstås kalenderdage. Er den sidste dag af en tidsfrist en lørdag, søndag eller helligdag, udløber fristen ved den følgende arbejdsdags ophør. Der henvises i denne forbindelse til forordning af 3. juni 1970 (EØF/EURATOM nr. 1182/71) jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 28.

Ved begrænset udbud kan anmodninger om deltagelse og opfordringer til at afgive tilbud ske i brev, telegram, telex eller telefonisk. I de tre sidstnævnte tilfælde skal de bekræftes ved brev.

I hastende tilfælde skal disse anmodninger og opfordringer ske med hurtigst mulige meddelelsesmiddel.

7. Udbudsbekendtgørelsens indhold

Om indholdet af udbudsbekendtgørelser i EF-Tidende og af opfordringer til at afgive tilbud ved begrænset udbud er der fastsat særlige regler, hvorom henvises til direktiv 77/62/EØF artiklerne 13-15 samt artikel 25, stk. 2, jfr. også direktivets bilag III, samt MTN-aftalens artikel V, stk. 4, a-g.

For så vidt angår udbudsmateriale, der udleveres til tilbudsgivere, henvises til MTN-aftalens artikel V, stk. 12.

VI. Indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud

I MTN-aftalens artikel V, stk. 14 er indeholdt en række bestemmelser om bl.a. indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud.

Opmærksomheden henledes på at der i henhold til MTN-aftalen ikke må indgives tilbud pr. telefon. Såfremt der skulle modtages tilbud pr. telefon, skal tilbudet bekræftes ved brev.

VII. Udvælgelse af leverandører

1. Bestemmelser om den ordregivende myndigheds adgang til at efterprøve interesserede leverandørers kvalifikationer, kapacitet og kompetence m.v. samt til eventuelt at udskyde visse leverandører, findes i direktiv 77/62/EØF artiklerne 20-24 samt i MTN-aftalens artikel V, stk. 2.

De krav, der stilles til, og den dokumentation, der ønskes for leverandørernes kvalifikationer m.v., skal angives i udbudsbekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud, og de kan ikke gå ud over de begrænsninger, der er fastsat herfor i direktivets afsnit IV hhv. i MTN-aftalens artikel V. Den fortrolige karakter af de oplysninger, leverandørerne giver, skal respekteres.

2. Hvis leverandørkonsortier ønsker at afgive tilbud, kan de ikke udelukkes herfra alene med den begrundelse, at konsortiet ikke har antaget en bestemt retlig form. En sådan form kan derimod gøres til en betingelse for, at konsortiet får tildelt ordren, i det omfang dette er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af aftalen (jfr. direktivets artikel 18).

3. De nævnte begrænsninger for krav om leverandørers kvalifikationer m.v. og om dokumentation herfor findes i direktivets artikler 20-24, jfr. MTN-aftalens artikel V, stk. 2. Det drejer sig om:

a) Adgang til udelukkelse som følge af konkurs, likvidation m. v., begåede forseelser eller ikke opfyldte forpligtelser af forskellig art og groft urigtige erklæringer om visse forhold (jfr. direktivets artikel 20 og MTN-aftalens artikel V, stk. 2, f).

b) Krav om dokumentation for, at leverandøren er optaget i det faglige register, som er foreskrevet i leverandørens hjemland; de pågældende registre er for så vidt angår EF-medlemslandene udtømmende opregnet i direktiv 77/62/EØF artikel 21.

c) Krav om bevis for leverandørens finansielle og økonomiske formåen (jfr. direktivets artikel 22).

d) Krav om dokumentation for leverandørens tekniske formåen; disse krav må dog ikke være mere vidtgående, end hensynet til den konkrete indkøbsaftale tilsiger, ligesom hensyn må tages til leverandørens berettigede interesser med hensyn til beskyttelse af hans virksomheds tekniske hemmeligheder (jfr. direktivets artikel 23).

4. I de enkelte ovennævnte artikler i direktiv 77/62/EØF er nærmere anført, på hvilken måde de stillede krav kan forlanges dokumenteret. Leverandørerne kan anmodes om at supplere eller uddybe de oplysninger, de har givet med henblik herpå; men sådanne anmodninger må ikke gå ud over de grænser for dokumentationskrav, som direktivet fastlægger i artiklerne 20-24. Opmærksomheden henledes på artikel V, stk. 2, b og c i MTN-aftalen, hvorefter ingen betingelse for deltagelse i tilbudsgivning og ingen kontrol med tilbudsgiveres kvalifikationer må være mindre gunstig for udenlandske end for indenlandske leverandører eller bevirke nogen forskelsbehandling mellem udenlandske leverandører. Proceduren for godkendelse af leverandører og den tid, der kræves hertil må ikke benyttes til at udelukke udenlandske leverandører.

5. Attestation vedrørende de i direktiv 77/62/EØF artikel 20, stk. 1, nævnte forhold udstedes af følgende myndigheder:

Litra a-c) Udskrift af straffeattest er tilstrækkelig. Denne kan i København rekvireres i Københavns Byrets Justitskontor og i det øvrige land hos politimestrene.

Litra e) Attestation for indbetaling af ATP-bidrag til Lønmodtagernes Garantifond rekvireres hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Attestation for indbetaling til lovpligtig ulykkesforsikring, arbejdsløsheds- og invalideforsikring gives af Sikringsstyrelsen.

Litra f) Attestation for betaling af skatter, pålignet indkomst og formue gives af Statsskattedirektoratet. Attestation for indbetaling af merværdiafgift rekvireres hos Direktoratet for Toldvæsenet.

Ordregivende myndigheder bør være deres tidligere leverandører behjælpelige med udstedelse eller påtegning af de i direktivets artikel 23, stk. 1, a, nævnte attester om leveringer til offentlige ordregivende myndigheder.

Tvivlsspørgsmål om valg af anerkendte kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter (jfr. direktivets artikel 23, stk. 1, e) eller om valg af en kompetent institution eller organisation her i landet, der kan føre tilsyn på en udenlandsk ordregivende myndigheds vegne (jfr. direktivets artikel 23, stk. 1, f) bør forelægges Statens Tekniske Prøvenævn, Bredgade 31, 1260 København K, telefon (01)146655.

6. Ved begrænset udbud skal den ordregivende myndighed opfordre leverandører i andre EF-lande og GATT-medlemslande til at afgive tilbud på samme betingelser, som gælder for danske leverandører. De leverandører, der opfordres, skal opfylde de stillede krav og udvælges på grundlag af de oplysninger, der er givet i overensstemmelse med de i udbudsbekendtgørelsen anførte krav, jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 14, d. Udvælgelsen sker blandt d, der har de kvalifikationer, som den ordregivende myndighed i overensstemmelse med direktivets artikler 20-24 og MTN-aftalens artikel V har stillet krav om.

7. Enhver, der har anmodet om at blive godkendt som kvalificeret til at komme i betragtning som tilbudsgiver, skal af den ordregivende myndighed underrettes om afgørelsen i sagen, jfr. MTN-aftalens artikel V, stk. 2, e.

Efter anmodning skal en ansøger der ikke er blevet opfordret til at afgive tilbud, underrettes om begrundelsen herfor, jfr. MTN-aftalens artikel VI, stk. 2.

VIII. Tildeling af ordre

1. Ved valget mellem de indkomne tilbud skal den ordregivende myndighed lægge følgende kriterier til grund (jfr. direktiv 77/62/EØF artikel 25 samt MTN-aftalens artikel V, stk. 14, f.):

a) enten udelukkende den laveste pris

b) eller, når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige tilbud, forskellige kriterier, som varierer alt efter det pågældende indkøb, f. eks. pris, leveringstid, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig karakter, teknisk værdi, service og teknisk bistand.

I tilfælde b) skal den ordregivende myndighed enten i udbudsbetingelserne eller i udbudsbekendtgørelsen anføre samtlige de kriterier, der indgår i det vurderingsgrundlag, den ønsker at benytte. Hvis det er muligt, skal disse kriterier tillige angives i den prioriteringsorden, den ordregivende myndighed ønsker at benytte. Formålet med denne bestemmelse, der tillader den ordregivende myndighed at lægge vægt på andre kriterier end den laveste pris, er, at det skal være muligt ud fra en bredere faglig og teknisk vurdering at vælge det økonomisk mest fordelagtige tilbud. Man bør derfor ikke anvende a), medmindre »laveste pris« er det eneste kriterium, der lægges vægt på. Hvor prisen indgår som eet blandt flere kriterier, bør den - hvis det er muligt - placeres i prioriteringsordenen i overensstemmelse med den vægt, den ordregivende myndighed ønsker at tillægge prisen. Hvor det ikke er muligt at angive nogen prioriteringsorden bør det, for at undgå misforståelser udtrykkeligt understreges, at rækkefølgen ikke angiver nogen prioritering.

2. Direktiv 77/62/EØF artikel 25 indeholder visse særbestemmelser om vurdering af indkomne tilbud og tildeling af ordrer.

Opmærksomheden henledes på artikel 25, stk. 5-7, om vurdering og behandling af tilbud, der klart er unormalt lave.

Sådanne tilbud kan ikke uden videre udskydes; der må forinden foretages en nærmere gennemgang af det pågældende tilbud og gives tilbudsgiveren lejlighed til at fremkomme med en forklaring. Er prisen valgt som det eneste vurderingskriterium, skal der endvidere, hvis tilbudet forkastes på grund af den unormalt lave pris, gives en begrundet forklaring til det Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler, der er nedsat af EF; om sådanne sager bør den ordregivende myndighed træde i forbindelse med Direktoratet for statens indkøb, så vidt muligt inden der træffes endelig afgørelse i sagen.

3. MTN-aftalens artikel VI indeholder en række bestemmelser, der vedrører information og undersøgelser.

Opmærksomheden henledes på, at den ordregivende myndighed skal give de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet antaget, underretning om aftalens indgåelse. Denne underretning, der kan gives skriftligt eller mundtligt, skal gives snarest muligt, under alle omstændigheder inden for en frist, der ikke er længere en syv arbejdsdage, regnet fra datoen for aftalens indgåelse, jfr. MTN-aftalens artikel VI, stk. 3.

4. MTN-aftalens artikel VI indeholder i stk. 4 endvidere en bestemmelse om, at den ordregivende myndighed på forlangende af en tilbudsgiver, hvis tilbud ikke er blevet antaget, snarest muligt skal give denne tilbudsgiver relevante oplysninger om grundene til, at hans tilbud ikke er blevet antaget, herunder oplysninger om egenskaber og relative fordele ved det antagne tilbud samt navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er blevet antaget.

Da oplysninger af den i artikel VI stk. 4 nævnte art væsentligt kan påvirke den pågældende leverandørs økonomiske interesser eller i øvrigt indeholde oplysninger af fortrolig karakter, bør den ordregivende myndighed i sager, hvor der modtages henvendelser af den i stk. 4 nævnte art, træde i forbindelse med Direktoratet for statens indkøb, der vil undersøge sagen sammen med den ordregivende myndighed.

Ifølge MTN-aftalens artikel VI stk. 5 skal der for de ordregivende myndigheder etableres et kontaktcenter til behandling af henvendelser fra alle tilbudsgivere, hvis tilbud er blevet forkastet, og som ikke er tilfreds med forklaringen herpå eller ønsker at stille yderligere spørgsmål om tildeling af ordren.

Som kontaktcenter i henhold til denne bestemmelse virker Direktoratet for statens indkøb. Modtager den ordregivende myndighed klager, bør den henvise disse til behandling i Direktoratet for statens indkøb.

MTN-aftalens artikel VI indeholder en række bestemmelser, der vedrører behandlingen af fortrolige oplysninger. De ordregivende myndigheders opmærksomhed henledes på de gældende bestemmelser om tavshedspligt i forbindelse med statens indkøbsaftaler.

IX. Forholdet til eksisterende regler om indkøb og til direktivet om bygge- og anlægsarbejder

1. Statslige myndigheder, omfattet af direktiverne og MTN-aftalen, der anvender særlige indkøbsprocedurer, skal efter forhandling med Direktoratet for statens indkøb tilpasse disse procedurer til de i dette cirkulære fastsatte regler.

2. Licitationslovens anvendelsesområde omfattes ikke af direktiv 77/62/EØF og MTN-aftalen, undtagen hvor materialer til bygge- og anlægsvirksomhed ønskes udbudt selvstændigt. Ved indkøb af materialer til bygge- og anlægsvirksomhed gælder licitationslovens regler alene i det omfang, de er i overensstemmelse med EF-direktivernes og MTN- aftalens udvælgelseskriterier, jfr. i øvrigt licitationslovens § 3.

3. For så vidt angår udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder henvises til Boligministeriets cirkulære af 4. oktober 1974 om EF- Rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge og anlægskontrakter (Rådets direktiver 71/3O3/EØF og 71/305/EØF af 26. juli 1971). Det bemærkes, at disse direktiver alene omfatter bygge- og anlægsarbejder og ikke leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed såsom indkøb af materialer, halvfabrikata, byggeelementer og installationsgenstande o.l. Leverancer inden for offentlig bygge- og anlægsvirksomhed er herefter omfattet af MTN- aftalen og direktiv 80/767/EØF hhv. direktiv 77/62/EØF, såfremt de udbydes særskilt.

X. Statistiske oplysninger

1. Direktiv 77/62/EØF og MTN-aftalen pålægger en række statistiske forpligtelser. Der henvises til direktivets artikel 29 og artikel 6, stk. 2 samt MTN-aftalens artikel VI, stk. 9, om indsendelse af statistiske oplysninger vedrørende foretagne indkøb.

Parterne skal på årsbasis afgive:

a) Statistikker over den samlede anslåede værdi af de indgåede aftaler, både over og under tærskelværdien;

b) statistikker over antallet og den samlede værdi af de indgåede aftaler over tærskelværdien med fordeling på ordregivende myndigheder, varearter og enten den vindende tilbudsgivers nationalitet eller varens oprindelsesland efter et anerkendt klassifikationssystem;

c) statistikker over det samlede antal aftaler, der er indgået under henvisning til hvert af de i dette cirkulæres afsnit V, pkt. 2, a-e omhandlede tilfælde, samt den samlede værdi af disse aftaler.

De ovenfor omtalte statistiske opgørelser indsendes til Direktoratet for statens indkøb på den af direktoratet foreskrevne måde og inden for de af direktoratet foreskrevne tidsfrister.

Nærmere oplysninger herom vil tilgå de ordregivende myndigheder fra Direktoratet for statens indkøb, der i øvrigt er bemyndiget til at indhente andre oplysninger fra de ordregivende myndigheder til brug ved drøftelser i EF's Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler samt MTN-Sekretariatet.

XI. Sær- og fortrinsbehandling af udviklingslande

1. MTN-aftalen foreskriver i artikel III, at der ved administration af dens bestemmelser skal tages behørigt hensyn til udviklingslandenes og særligt de mindst udviklede landes behov med hensyn til udvikling, økonomi og handel.

I henhold til artiklens stk. 8 skal der efter anmodning ydes udviklingslande, der er parter i aftalen, enhver form for teknisk bistand, som udviklingslandene skønner fornøden med henblik på løsning af disses problemer i forbindelse med statslige indkøb.

2. Såfremt ordregivende myndigheder måtte få henvendelser, der indebærer en sådan anmodning, bør de træde i forbindelse med Direktoratet for statens indkøb eller med Udenrigsministeriet, der orienterer direktoratet.

3. Opgaverne i det i henhold til artiklens stk. 10 foreskrevne informationscenter er for så vidt angår danske ordregivende myndigheder henlagt til Direktoratet for statens indkøb.

XII. Andre bestemmelser

Til at behandle de problemer, der måtte opstå ved anvendelsen af direktiverne om offentlige indkøbsaftaler og om offentlige bygge- og anlægsarbejder (jfr. Boligministeriets cirkulære af 4.oktober 1974), er der inden for EF nedsat et »Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler«. Udvalget er nedsat ved Rådets afgørelse af 26. juli 1971 (7l/306/EØF) som ændret ved Rådets afgørelse af 21. december 1976 (77/63/EØF). Udvalget består af en repræsentant og to suppleanter fra hvert EF-land, samt en repræsentant for Kommissionen som formand. Danmark er i udvalget repræsenteret ved Direktoratet for statens indkøb med suppleanter fra Boligministeriet og Industriministeriet.

I forbindelse med MTN-aftalen er der ligeledes nedsat en særlig komite vedr. statslige indkøb, hvor Direktoratet for statens indkøb og Industriministeriet er repræsenteret.

Eventuelle tvivlsspørgsmål om direktivernes og MTN-aftalens fortolkning og praktiske anvendelse rettes til Direktoratet for statens indkøb, Bredgade 20, 1260 København K.,tlf.(01) 114041.

Direktoratet for statens indkøb vil i øvrigt i det omfang, man finder det fornødent, foranledige tvivlsspørgsmål behandlet af EF's Rådgivende Udvalg for Offentlige Aftaler.

Finansministeriet, Administrationsdepartementet, den 18 december 1980

SVEND JAKOBSEN

/J. U. MOOS

(* 1) Ef-Tidende nr. L 13 af 15.1.1977, side 1 f.f.

(* 2) MTN: Multilateral Trade Negotiations (De multilaterale Handelsforhandlinger).

(* 3) EF-Tidende nr. L 71 af 17.3.1980. side 44 f.f.

(* 4) EF-Tidende nr. L 215 af 18.8.1980, side 1 f.f.

(* 5) Det i MTN-aftalen anvendte begreb »enheder« svarer til det i EF-direktiverne og dette cirkulære anvendte begreb »ordregivende myndigheder«.

(* 6) Dette kan eventuelt have betydning ved afgørelsen af, om en tilbudsgiver kan påberåbe sig MTN-aftalens bestemmelser. Der tænkes i denne forbindelse ikke på forholdet mellem EF-medlemslandene indbyrdes.

TILLÆG E

De Europæiske Fællesskabers Tidende

RÅDETS DIREKTIV

af 21. december 1976

om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

(77/62/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 1),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg

(* 2), og

ud fra følgende betragtninger:

Begrænsninger i de frie varebevægelser i forbindelse med offentlige indkøb er forbudt i henhold til artikel 30 ff i traktaten;

dette forbud bør suppleres med en samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb, hvorved der gennem indførelse af lige vilkår for deltagelse i disse indkøbsaftaler i alle medlemslande sikres en gennemskuelighed, der tillader en bedre overvågning af, at dette forbud overholdes;

adgangen til offentlige indkøbsaftaler for levering af varer med oprindelse i andre lande end medlemsstaterne er fastlagt i Rådets resolution af 21. december 1976 (* 3) og i Kommissionens erklæring af 21. december 1976 (* 4);

for så vidt angår offentlige bygge- og anlægskontrakter, er samordningen sket på grundlag af visse grundsætninger om forbud mod tekniske specifikationer, der medfører forskelsbehandling, om offentlighed på fællesskabsplan, om udarbejdelse af objektive vilkår for deltagelse samt om indførelse af en fremgangsmåde, som skaber mulighed for i fællesskab at påse, at disse grundsætninger overholdes; denne metode og disse grundsætninger bør udstrækkes til også at omfatte offentlige indkøbsaftaler, idet der dog samtidig må ske en tillempning for at tage hensyn til de særlige omstændigheder ved disse aftaler;

dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af navnlig artikel 36 og 223 i traktaten;

de organer, som for tiden i medlemsstaterne varetager transportvirksomhed, er dels af offentligretlig, dels af privatretlig karakter; i overensstemmelse med målene for den fælles transportpolitik bør der sikres lige behandling, ikke blot mellem virksomheder, som beskæftiger sig med samme transportgren, men også mellem disse virksomheder og dem, der beskæftiger sig med andre transportgrene;

indtil der er truffet foranstaltninger til samordning af de fremgangsmåder, der skal gælde for transportorganer, og hvorved der tages hensyn til de særlige omstændigheder, som er nævnte ovenfor, bør sådanne af de ovennævnte organer, som ellers ville være omfattet af direktivet på grund af deres retlige status, holdes uden for dets anvendelsesområde;

det bør undgås, at virksomheder, der fremstiller, transporterer og distribuerer vand og energi, såvel som virksomheder, der beskæftiger sig med telekommunikation, med hensyn til deres indkøbsaftaler undergives forskellige regler, alt efter om de henhører under staten, lokale organer eller andre offentligretlige juridiske personer eller har en særlig status som juridisk person; sådanne af de ovennævnte virksomheder, som ellers ville være omfattet af direktivet på grund af deres retlige status, bør derfor holdes uden for dets anvendelsesområde, indtil indvundne erfaringer gør det muligt at vedtage en endelig løsning;

det er vigtigt at fastsætte undtagelsestilfælde, hvor man kan undlade at bringe foranstaltningerne til samordning af fremgangsmåderne i anvendelse; men det er ikke mindre vigtigt udtrykkeligt at begrænse disse tilfælde;

indkøbsaftaler på mindre end 200.000 europæiske regningsenheder kan holdes uden for samordningsforanstaltningernes anvendelsesområde på grund af deres mindre væsentlige betydning for konkurrencen;

Kommissionen har ved beslutning nr. 3289/75/EKSF af 18. december 1975 (* 5) efter samstemmende udtalelse fra Rådet fastsat en europæisk regningsenhed, som svarer til gennemsnitsværdien af udviklingen i medlemsstaternes valutaer; værdien af denne regningsenhed i hver enkelt medlemsstats valuta fastsættes dagligt; dens anvendelse med henblik på gennemførelse af direktivet kræver, at der fastsættes en referencedato;

udviklingen af effektive konkurrenceforhold med hensyn til offentlige indkøb nødvendiggør offentliggørelse på fællesskabsplan af de udbudsbekendtgørelser, som medlemsstaternes ordregivende myndigheder udsteder; de oplysninger, som indeholdes i disse bekendtgørelser, skal gøre det muligt for Fællesskabets leverandører at vurdere, om de udbudte indkøb er af interesse for dem, og med henblik herpå give dem tilstrækkeligt kendskab til de varer, der skal leveres; hvad særligt angår begrænset udbud har offentliggørelse til formål at gøre det muligt for medlemsstaternes leverandører at vise deres interesse for aftalerne ved at anmode de ordregivende myndigheder om en opfordring til at afgive bud på de foreskrevne betingelser;

de supplerende oplysninger vedrørende disse indkøb skal, som det er almindeligt i medlemsstaterne, være indeholdt i udbudsbetingelserne for hver enkelt indkøbsaftale eller i et tilsvarende dokument;

direktivet tages op til fornyet overvejelse og kan revideres som anført i Rådets resolution af 21. december 1976 (* 6) -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

Artikel 1

I dette direktiv forstås ved:

a) »offentlige indkøbsaftaler« gensidigt bebyrdende aftaler, som indgås skriftligt mellem en leverandør (en fysisk eller juridisk person) på den ene side og en af de i litra b) definerede ordregivende myndigheder på den anden side, og som angår levering af varer; sådan levering kan som tillæg omfatte monterings- og installationsarbejde;

b) »ordregivende myndigheder« staten, lokale organisationer og de i bilag I anførte offentlige juridiske personer, eller hvad der svarer hertil i de medlemsstater, der ikke kender dette begreb;

c) »tilbudsgiver« den leverandør, som har afgivet bud, og ved »ansøger« den, der har anmodet om opfordring til at deltage ved begrænset udbud.

Artikel 2

1. Ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler følger de ordregivende myndigheder deres nationale fremgangsmåder tilpasset bestemmelserne i dette direktiv.

2. Følgende omfattes ikke af bestemmelserne i dette direktiv:

a) offentlige indkøbsaftaler, som indgås af transportvirksomheder;

b) offentlige indkøbsaftaler, som indgås af virksomheder, der fremstiller, transporterer og distribuerer vand og energi såvel som virksomheder, der beskæftiger sig med telekommunikation.

3. Når staten, et lokalt organ eller en af de i bilag 1 anførte offentlige juridiske personer og tilsvarende organer overdrager et organ, der ikke er en ordregivende myndighed, uanset dets juridiske status, en særlig ret eller eneret til at udføre offentlige tjenesteydelser, skal den aftale, i henhold til hvilken denne ret tildeles, foreskrive at det pågældende organ ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler med tredjemand som led i denne virksomhed skal respektere grundsætningen om, at forskelsbehandling på grundlag af nationalitet ikke er tilladt.

Artikel 3

Dette direktiv finder ikke anvendelse på offentlige indkøbsaftaler, for hvilke der gælder andre procedureregler, og som er indgået i henhold til:

a) en international aftale, som er indgået mellem en medlemsstat og et eller flere tredjelande, og som vedrører leveringer, der er bestemt til signatarstaternes fælles gennemførelse eller udnyttelse af et projekt; enhver aftale meddeles Kommissionen, der kan foretage en høring i Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler, der er nedsat ved afgørelse 71/306/EØF (* 7), ændret ved afgørelse 77/3/EØF (* 8);

b) en i forbindelse med troppestationering indgået international aftale vedrørende virksomheder i en medlemsstat eller i et tredjeland;

c) en international organisations særlige fremgangsmåde.

Artikel 4

1. Bestemmelserne om »offentligt udbud« i henhold til dette direktiv (artikel 7-10, 13, 17, 18 samt 20-25) gælder for nationale fremgangsmåder, hvor enhver interesseret leverandør kan afgive bud.

2. Bestemmelserne om »begrænset udbud« i henhold til dette direktiv (artikel 7-9, 11, 12, 14, 15 samt 17-25) gælder for nationale fremgangsmåder, hvor kun de leverandører, som af den ordregivende myndighed har modtaget opfordring til at afgive bud, kan deltage.

3. For indkøbsaftaler, som henhører under de i artikel 6 anførte tilfælde, gælder alene bestemmelserne i artikel 7.

Artikel 5

1. a) Afsnit II, III og IV samt artikel 6 skal på de i artikel 4 fastsatte betingelser gælde for offentlige indkøb, hvis anslåede værdi uden merværdiafgift udgør 200 000 europæiske regningsenheder eller derover.

b) Den europæiske regningsenhed er den, der er fastsat i beslutning nr. 3289/75/EKSF.

c) Den modværdi i national valuta, der skal lægges til grund, er gennemsnittet af de tolv foregående måneders daglige værdi, den beregnes hvert andet år på den sidste dag i oktober og gælder fra den følgende 1. januar. Modværdien, som beregnes af Kommissionen, offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende i begyndelsen af november.

d) På Kommissionens foranledning skal virkningen af de i afsnit c) nævnte beregningsforskrifter undersøges i Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler to år efter deres ikrafttræden.

e) Forskrifterne skal under alle omstændigheder behandles, når Rådet har taget beslutning om det af Kommissionen forelagte forslag til forordning om anvendelse af den europæiske regningsenhed (ERE) i De europæiske Fællesskabers almindelige budget og i institutionernes retsakter.

2. Når der er tale om indkøbsaftaler, der indgås regelmæssigt, eller som skal fornyes i løbet af en given periode, skal indkøbenes samlede værdi i løbet af det år, der følger efter den første levering, eller i løbet af hele aftaleperioden, hvor denne overstiger 12 måneder, lægges til grund for anvendelse af stk. 1.

3. Når et påtænkt indkøb af ensartede varer kan føre til samtidig indgåelse af delaftaler, skal den anslåede værdi af disse delaftaler lægges til grund for anvendelsen af stk. 1.

4. Intet indkøbsprojekt af en vis størrelse kan opdeles med henblik på omgåelse af denne artikel.

Artikel 6

1. De ordregivende myndigheder kan i følgende tilfælde indgå indkøbsaftaler uden at anvende de fremgangsmåder, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2:

a) Når der ikke er afgivet bud, eller de afgivne bud efter anvendelse af en af de fremgangsmåder, som er fastsat i dette direktiv, er irregulære, eller de afgivne bud er uantagelige efter nationale med afsnit IV forenelige bestemmelser, dog forudsat at der ikke foretages afgørende ændringer i de oprindelige udbudsbetingelser;

b) ved indkøb af varer, hvis fremstilling eller levering af tekniske eller kunstneriske årsager eller af årsager, der vedrører beskyttelsen af en eneret, kun kan overdrages een bestemt leverandør;

c) når det drejer sig om genstande, som alene er fremstillet med henblik på forskning, forsøg, undersøgelse eller udvikling;

d) i strengt fornødent omfang, når tvingende grunde af uopsættelig karakter som følge af begivenheder, som de pågældende ordregivende myndigheder ikke har kunnet forudse, ikke tillader at overholde de frister, der kræves ved de fremgangsmåder, der er fastsat i artikel 4, stk. 1 og 2;

e) ved supplerende leveringer fra den oprindelige leverandør til delvis fornyelse af sædvanlige leveringer eller installationer, eller til udvidelse af allerede leverede varer eller installationer, hvor et leverandørskifte ville gøre det nødvendigt for den ordregivende myndighed af anskaffe udstyr, som på grund af forskel i teknisk beskaffenhed ville medføre teknisk uforenelighed eller uforholdsmæssigt store tekniske vanskeligheder ved drift og vedligeholdelse;

f) når det drejer sig om levering af varer, som noteres og købes på børser i Fællesskabet;

g) når leveringerne erklæres hemmelige, eller når deres gennemførelse må ledsages af særlige sikkerhedsforanstaltninger i overensstemmelse med administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, der er i kraft i den pågældende medlemsstat, eller når beskyttelsen af væsentlige sikkerhedsinteresser i denne stat kræver det;

h) for så vidt angår indkøbsaftaler om databehandlingsudstyr, dog med forbehold af afgørelser, som Rådet måtte træffe på forslag af Kommissionen, og som definerer de kategorier af materiel, på hvilke denne undtagelse ikke finder anvendelse; efter den 1. januar 1981 kan denne undtagelse ikke længere anvendes, medmindre Rådet på forslag af Kommissionen træffer afgørelse om ændring af denne dato.

2. Hvert år inden udgangen af juni måned indsender medlemsstaterne til Kommissionen en opstilling over antallet og værdien af de indkøbsaftaler, som i løbet af det foregående kalenderår er indgået på grundlag af stk. 1, litra a) til f), i det mindste for så vidt angår aftaler, der er indgået af stater, »Lænder«, regioner, provinser eller departementer. I det omfang, det er muligt, skal medlemsstaterne gruppere de indgåede aftaler efter hvert af de nævnte litra.

AFSNIT II

Artikel 7

1. De tekniske specifikationer, som er anført i bilag II, samt beskrivelsen af prøvnings-. kontrol- eller modtagelsesmetoderne skal angives i de almindelige dokumenter eller i dokumenterne vedrørende den enkelte aftale. Disse tekniske specifikationer kan navnlig defineres ved henvisning til passende standarder.

I dette tilfælde bør der i præferenceorden henvises til:

1) Fællesskabsstandarder, som er bindende i henhold til en retsakt fra Fællesskabernes side;

2) andre fællesskabsstandarder (navnlig EKSF-standarder) eller europæiske standarder (navnlig CEN- og CENELEC-standarder), som er godkendt af den ordregivende myndigheds hjemland;

3) internationale standarder, som er godkendt af den ordregivende myndigheds hjemland (navnlig ISO- og IEC-standarder);

4) nationale standarder, der anvendes i den ordregivende myndigheds hjemland;

5) enhver anden standard.

2. Medmindre aftalens genstand berettiger dertil, skal medlemsstaterne forbyde, at der i vilkårene for den enkelte aftale indføres tekniske specifikationer, som omtaler varer af et bestemt fabrikat eller af en bestemt oprindelse, eller som nævner særlige fremstillingsmetoder, og som derved begunstiger eller udelukker bestemte virksomheder eller varer. Det er navnlig forbudt at anføre varemærker, patenter eller typer, eller at anføre en bestemt oprindelse eller et bestemt fabrikat; dog er en sådan angivelse i forbindelse med angivelsen »eller dermed ligestillet« tilladt, når aftalens genstand ikke kan beskrives på anden måde ved hjælp af specifikationer, som er tilstrækkeligt nøjagtige og fuldstændigt forståelige for alle interesserede.

Artikel 8

Når der udskrives projektkonkurrence, eller når tilbudsgiverne ved et udbud får mulighed for at forelægge varianter til administrationens projekt, kan de ordregivende myndigheder ikke afvise et bud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, blot fordi det er udarbejdet efter en teknisk beregningsmetode, som afviger fra den, der benyttes i det land, hvori aftalen indgås. Tilbudsgiverne skal vedlægge deres bud sådan dokumentation, som er nødvendig til undersøgelse af projektet, og meddele enhver yderligere oplysning, som de ordregivende myndigheder anser for nødvendig.

AFSNIT III

Artikel 9

1. Ordregivende myndigheder, som ønsker at udbyde et offentligt indkøb ved offentligt eller begrænset udbud, skal tilkendegive deres hensigt ved bekendtgørelse derom.

2. Denne bekendtgørelse skal hurtigst muligt og ved den bedst egnede forsendelsesmåde sendes til Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer, og den offentliggøres i sin helhed i De Europæiske Fællesskabers Tidende på Fællesskabernes officielle sprog, dog således at kun originalsproget har retsgyldighed. Den affattes i overensstemmelse med de i bilag III anførte modeller.

3. Ved den i artikel 12 fastsatte hurtige fremgangsmåde offentliggøres bekendtgørelsen kun på originalsproget i alle udgaver af De Europæiske Fællesskabers Tidende.

4. De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggør den ovenfor nævnte bekendtgørelse senest ni dage efter afsendelsesdatoen og, når der er tale om den i artikel 12 nævnte hurtige fremgangsmåde, senest fem dage efter afsendelsesdatoen.

5. Offentliggørelse i de officielle meddelelsesorganer eller i pressen i den ordregivende myndigheds hjemland må ikke finde sted for afsendelsesdatoen, som skal nævnes i offentliggørelsen. Den må ikke indeholde andre oplysninger end dem, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

6. De ordregivende myndigheder skal være i stand til at bevise afsendelsesdatoen.

7. Omkostningerne ved offentliggørelsen af udbudsbekendtgørelser i De Europæiske Fællesskabers Tidende afholdes af Fællesskaberne. Bekendtgørelsen må ikke være længere end en side i nævnte Tidende, dvs. ca. 650 ord. Bekendtgørelsen affattes i overensstemmelse med opstillingen i de i bilag III gengivne modeller. Hvert nummer af De Europæiske Fællesskabers Tidende, som indeholder een eller flere bekendtgørelser, gengiver den eller de modeller, som den eller de offentliggjorte bekendtgørelser henviser til.

Artikel 10

1. Ved offentligt udbud skal fristen for modtagelse af bud af de ordregivende myndigheder fastsættes således, at den ikke er på under 36 dage regnet fra dagen for afsendelsen af bekendtgørelsen.

2. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal de ordregivende myndigheder eller de kompetente organer fremsende udbudsbetingelserne og supplerende materiale til leverandørerne i løbet af fire arbejdsdage efter modtagelsen af deres anmodning derom.

3. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af buddene.

4. Når et bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal den i stk. 1 anførte tidsfrist forlænges i passende omfang.

Artikel 11

1. Ved begrænset udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse ikke være kortere end 21 dage fra tidspunktet for afsendelsen af bekendtgørelsen.

2. De ordregivende myndigheder skal samtidigt og skriftligt opfordre de udvalgte ansøgere til at afgive bud. Opfordringsskrivelsen ledsages af udbudsbetingelserne og supplerende materiale.

3. Fristen for modtagelse af bud fastsat af de ordregivende myndigheder må ikke være på under 21 dage regnet fra dagen for afsendelsen af den skriftlige opfordring.

4. Forudsat at anmodning derom er blevet fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest seks dage før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af buddene.

5. Anmodninger om deltagelse og opfordringer til at afgive bud kan ske i brev, telegram, telexmeddelelse eller telefonisk. I de tre sidstnævnte tilfælde skal de bekræftes ved brev.

6. Når bud kun kan afgives efter besigtigelse på stedet eller efter gennemsyn på stedet af bilagsmateriale til udbudsbetingelserne, skal den i stk. 3 anførte tidsfrist forlænges i passende omfang.

Artikel 12

1. I hastetilfælde, hvor det er umuligt at anvende de i artikel 11 anførte tidsfrister, kan de ordregivende myndigheder fastsætte følgende frister:

a) en frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse på ikke under tolv dage fra datoen for bekendtgørelsens afsendelse;

b) en frist for modtagelse af bud på ikke under ti dage fra datoen for opfordringen.

2. Forudsat at anmodningen derom er blevet fremsat i tide, skal yderligere oplysninger om udbudsbetingelserne meddeles af de ordregivende myndigheder senest fire dage før udløbet af den frist, der er fastsat for modtagelsen af buddene.

3. Anmodninger om deltagelse og opfordringer til at afgive bud skal ske med hurtigst mulige meddelelsesmiddel. Når anmodninger om deltagelse fremsættes i telegram, telexmeddelelse eller telefonisk, skal de bekræftes ved brev.

Artikel 13

Ved offentligt udbud skal bekendtgørelsen mindst angive:

a) Datoen for afsendelsen til Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle Publikationer;

b) den valgte udbudsform;

c) stedet for levering, arten og mængden af de varer, der skal leveres, og hvis indkøbet er opdelt, angivelse af, om der er mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed;

d) en eventuel leveringsfrist;

e) adresse, telefonnummer og i givet fald telegramadresse og telexnummer på den ordregivende myndighed;

f) adressen på den myndighed, til hvilken anmodning om de relevante dokumenter kan rettes, og den sidste frist for fremsættelse af en sådan anmodning samt størrelsen af og betalingsbetingelserne for det beløb, der eventuelt skal indbetales for at få udleveret disse dokumenter;

g) sidste frist for modtagelse af bud, den adresse, hvortil de skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på;

h) de personer, der har adgang til at overvære åbningen af buddene, samt datoen, klokkeslettet og stedet for denne åbning;

i) Oplysninger om sikkerhedsstillelse og andre garantier af enhver art, som måtte blive forlangt af de ordregivende myndigheder, uanset under hvilken form;

j) de vigtigste finansierings- og betalingsbetingelser for ydelsen og/eller henvisninger til de administrativt eller ved lov fastsatte forskrifter, hvoraf de fremgår;

k) den bestemte retlige form, hvorunder et konsortium eventuelt skal fremtræde, hvis det får tildelt ordren i tilfælde, hvor artikel 18 finder anvendelse;

l) de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af, om leverandøren opfylder de økonomiske og tekniske minimumsbetingelser, som de ordregivende myndigheder kræver opfyldt for tildeling af ordren; der må ikke kræves andre oplysninger eller formaliteter end dem, der er anført i artikel 20, 22 og 23;

m) den periode, inden for hvilken enhver tilbudsgiver er forpligtet til at opretholde sit bud.

Artikel 14

Ved begrænset udbud skal bekendtgørelsen mindst angive:

a) de i artikel 13, litra a), b), c), d), e) og k) anførte oplysninger;

b) sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse, den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes, samt det eller de sprog, de skal være affattet på;

c) sidste frist for den ordregivende myndigheds udsendelse af opfordringer til at afgive bud;

d) de oplysninger, der skal fremgå af anmodningen om deltagelse i form af erklæringer, der senere kan efterprøves, og som vedrører leverandørens egne forhold, samt de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af, om leverandøren opfylder de økonomiske og tekniske minimumsbetingelser, som de ordregivende myndigheder kræver opfyldt for tildeling af ordren; der må ikke kræves andre oplysninger eller formaliteter end dem, der er anført i artikel 20, 22 og 23.

Artikel 15

Ved begrænset udbud skal opfordringen til at afgive bud mindst indeholde:

a) De i artikel 13, litra f), g), h), i), j) og m) anførte oplysninger;

b) en henvisning til den i artikel 14 nævnte bekendtgørelse;

c) angivelse af det materiale, som eventuelt skal vedlægges, enten til støtte for erklæringer, der kan efterprøves, og som af ansøgeren afgives i overensstemmelse med artikel 14, litra d), eller som supplement til de i samme artikel omhandlede oplysninger og på de i artikel 22 og 23 fastsatte betingelser;

d) kriterierne for tilmelding af ordren, hvis de ikke fremgår af bekendtgørelsen.

Artikel 16

De ordregivende myndigheder kan i De Europæiske Fællesskabers Tidende offentliggøre bekendtgørelser om offentlige indkøb, som ikke omfattes af den pligt til offentliggørelse, der er fastsat i dette direktiv, på betingelse af, at deres værdi ikke er under 100 000 europæiske regningsenheder.

Afsnit IV

Artikel 17

1. Tildeling af ordren sker på grundlag af de i dette afsnits kapitel 2 fastsatte kriterier, efter at kvalifikationerne hos leverandører, som ikke er udelukket i medfør af artikel 20, er blevet efterprøvet. Denne efterprøvning foretages af de ordregivende myndigheder i overensstemmelse med kriterierne for økonomisk, finansiel og teknisk formåen som anført i artikel 22-24.

2. De ordregivende myndigheder skal respektere den fortrolige karakter af alle af leverandørerne givne oplysninger.

Artikel 18

Leverandørkonsortier har ret til at afgive bud. Af sådanne konsortier kan ikke forlanges, at de med henblik på at afgive bud skal antage en bestemt retlig form; i det omfang, det er nødvendigt for at sikre en tilfredsstillende opfyldelse af aftalen, kan dette imidlertid forlanges, hvis konsortiet får tildelt ordren.

Artikel 19

1. Ved begrænset udbud udvælger de ordregivende myndigheder på grundlag af de oplysninger, som gives i medfør af artikel 14, litra d), de ansøgere, som de vil opfordre til at afgive bud; udvælgelsen sker blandt dem, der har de i artikel 20-24 krævede kvalifikationer.

2. Hver medlemsstat drager omsorg for, at dens ordregivende myndigheder opfordrer leverandører i andre medlemsstater, der opfylder de stillede krav, til at afgive bud på samme betingelser, som de opfordrer indenlandske leverandører til.

1. Fra deltagelse i tilbudsgivning kan enhver leverandør udelukkes,

a) hvis bo er under konkursbehandling eller behandles med henblik på tvangsakkord uden for konkurs, hvis virksomhed er under likvidation, eller som er ophørt med sin erhvervsvirksomhed, eller som befinder sig i en lignende situation i henhold til en tilsvarende fremgangsmåde, der er fastsat i den nationale lovgivning;

b) hvis bo er begæret taget under konkursbehandling eller behandling med henblik på tvangsakkord uden for konkurs, eller over for hvem andre lignende fremgangsmåder, som er fastsat i den nationale lovgivning, er blevet bragt i anvendelse;

c) som ved en retskraftig dom er blevet dømt for et strafbart forhold, der rejser tvivl om den pågældendes faglige hæderlighed;

d) som i faglige anliggender har begået en alvorlig fejl, som den ordregivende myndighed påviseligt har konstateret;

e) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af ydelser til social sikring ifølge lovbestemmelserne i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land;

f) som ikke har opfyldt sine forpligtelser med hensyn til betaling af skatter og afgifter i henhold til lovbestemmelser i det land, hvor den pågældende er etableret, eller i den ordregivende myndigheds land;

g) som har fremsat groft urigtige erklæringer i forbindelse med afgivelse af oplysninger, som kan forlanges i medfør af dette kapitel.

2. Når den ordregivende myndighed af leverandøren kræver bevis for, at han ikke befinder sig i de under stk. 1, litra a), b), c), e) eller f), nævnte situationer, godkender den som tilstrækkeligt bevis:

- for så vidt angår litra a), b) eller c fremlæggelse af en udskrift af strafferegisteret eller i mangel heraf et tilsvarende dokument udstedt af en retslig eller administrativ myndighed i hjemlandet eller det seneste opholdsland, hvoraf, fremgår, at leverandøren ikke befinder sig i en af disse situationer.

- for så vidt angår litra e) eller f) en attest udstedt af den kompetente myndighed i den pågældende medlemsstat.

3. Dersom et sådant dokument eller en sådan attest ikke udstedes af det pågældende land, eller ikke dækker alle de i stk. 1, litra a), b) eller c), nævnte tilfælde, kan de erstattes af en erklæring under ed, der af vedkommende afgives for en eller for en kompetent retslig eller administrativ myndighed, for en notar eller for enhver dertil bemyndiget myndighed i den pågældende medlemsstat. I medlemsstater, hvor en sådan edsaflæggelse ikke anvendes, kan den erstattes af en højtidelig erklæring. Den kompetente myndighed eller notaren udsteder en attest, der bekræfter rigtigheden af edsaflæggelsen eller den højtidelige erklæring.

4. Medlemsstaterne skal inden for den i artikel 30 anførte frist udpege de myndigheder og organisationer, som kan udstede ovennævnte dokumenter, og omgående underrette de andre medlemsstater samt Kommissionen derom.

Artikel 21

Enhver leverandør, som ønsker at deltage i en offentlig indkøbsaftale, kan opfordres til at godtgøre, at han er optaget i det faglige register som foreskrevet i lovgivningen i det land inden for Fællesskabet, hvori han er etableret. Disse faglige registre er: for Tyskland »Handelsregister« og »Handwerksrolle«; for Belgien »Registre du commerce« eller Handelsregister'; for Danmark »Aktieselskabs-Registeret«, »Forenings-Registeret« eller »Handelsregisteret«; for Frankrig »Registre du commerce« og Repertoire des metiers'; for Italien »Registro della Camera di Commercio, Industria, Agricoltura e Artigianato« eller »Registro della Commissioni Provinciali per l'artigianato«; for Luxembourg »Registre aux firmes« og »Role de la Chambre des metiers«; for Nederlandene »Handelsregister«; for Det forenede Kongerige og for Irland kan leverandøren anmodes om at fremlægge en attest fra »Registrar of Companies« eller fra »Registrar of Friendly Societies«, der angiver, at firmaet er »incorporated« eller »registered«, eller, dersom dette ikke kan attesteres, en attest for afgivelse af en beediget erklæring om, at den pågældende driver virksomhed inden for vedkommende fag i det land, hvori han er etableret på et nærmere angivet forretningssted og under et bestemt firmanavn.

Artikel 22

1. Bevis for leverandørens finansielle og økonomiske formåen kan normalt afgives på een eller flere af følgende måder:

a) ved egnede erklæringer fra bank,

b) ved fremlæggelse af virksomhedens balance eller udtog heraf;

c) ved erklæring om virksomhedens samlede omsætning i de sidste tre regnskabsår og dens omsætning i den samme periode i forbindelse med levering af sådanne varer, som aftalen vedrører.

2. De ordregivende myndigheder skal i bekendtgørelsen eller i opfordringen til at afgive bud anføre, hvilken form eller hvilke former for bevis de har valgt, samt hvilke andre former for bevis, der er påkrævet ud over de under stk. 1 anførte.

3. Såfremt det er rimeligt begrundet, at leverandøren ikke er i stand til at præstere de af den ordregivende myndighed forlangte bevisligheder, skal han have adgang til at godtgøre sin økonomiske og finansielle formåen ved hjælp af ethvert andet dokument, som den ordregivende myndighed måtte finde egnet.

Artikel 23

1. Leverandørens tekniske formåen kan godtgøres på een eller flere af følgende måder, alt efter arten og mængden af samt anvendelsen af de varer, der skal leveres:

a) ved fremlæggelse af en liste over de væsentligste leveringer, der er gennemført i de tre sidste år, deres beløb og tidspunkter samt de offentlige eller private aftagere:

- hvis det drejer sig om leveringerne godtgøres ved attester, der er udstedt eller påtegnet af den kompetente myndighed;

- hvis det drejer sig om private købere, skal attesterne udstedes af køberen; i mangel heraf kan en erklæring fra leverandøren godtages;

b) ved en beskrivelse af virksomhedens tekniske udstyr og de metoder, som leverandøren anvender til sikring af kvaliteten, samt af virksomhedens muligheder for at gennemføre undersøgelses- og forskningsopgaver;

c) ved oplysning om de teknikere eller tekniske institutioner, der er til rådighed, uanset om de hører til virksomheden selv eller ej, og navnlig om dem, som har ansvaret for kvalitetskontrollen;

d) ved prøver, beskrivelser og/eller fotografier af de varer, der skal leveres; ægtheden heraf skal kunne attesteres efter anmodning fra den ordregivende myndighed;

e) ved fremlæggelse af certifikater udstedt af officielle kvalitetskontrolinstitutter eller -anstalter, hvis kompetence er anerkendt, og som attesterer at varer, som er klart identificeret ved henvisning til visse specifikationer eller standarder, er i overensstemmelse med disse;

f) ved et tilsyn med leverandørens produktionskapacitet og - om fornødent - hans muligheder for at udføre undersøgelser og forskning samt med de kvalitetskontrolmetoder, han anvender; dette tilsyn kan finde sted, når de varer, der skal leveres, er komplicerede, eller de undtagelsesvis skal opfylde et særligt formål; tilsynet føres af de ordregivende myndigheder eller på disses vegne af et kompetent officielt organ i det land, hvor leverandøren er etableret med forbehold af dette organs samtykke.

2. Den ordregivende myndighed angiver i bekendtgørelsen, hvilke former for dokumentation den ønsker at få forelagt.

3. Omfanget af de oplysninger, der er nævnt under stk. 1, kan ikke gå længere end indkøbsaftalen tilsiger, og de ordregivende myndigheder bør tage hensyn til leverandørens berettigede interesser i en beskyttelse af hans virksomheds tekniske hemmeligheder.

Artikel 24

Den ordregivende myndighed kan inden for rammerne af artikel 20-23 anmode leverandørerne om at supplere eller uddybe de forelagte bevisligheder.

1. De kriterier, som den ordregivende myndighed skal lægge til grund

ved tildeling af ordrer, er:

a) enten udelukkende den lave pris;

b) eller, når tildelingen sker på grundlag af det økonomisk mest fordelagtige bud, forskellige kriterier, som varierer alt efter det pågældende indkøb; f.eks. pris, leveringstid, driftsomkostninger, rentabilitet, kvalitet, æstetisk og funktionsmæssig karakter, teknisk værdi, service og teknisk bistand.

2. I sidstnævnte tilfælde skal de ordregivende myndigheder enten i udbudsbetingelserne eller i bekendtgørelsen anføre samtlige de kriterier, som de påtænker at lægge til grund, så vidt muligt ordnet efter den betydning, de tillægges, med de vigtigste først.

3. Det italienske system med hemmelig konvolut kan opretholdes i en periode på 3 år efter udløbet af den i artikel 30 fastsatte frist.

4. Stk. 1. finder ikke anvendelse, når en medlemsstat ved tildeling af ordrer lægger andre kriterier til grund inden for rammerne af bestemmelser, der er gældende på tidspunktet for dette direktivs vedtagelse, og hvis formål er at indrømme visse tilbudsgivere fortrinsstilling; det er dog en forudsætning herfor, at de regler, der påberåbes, er forenelige med traktaten.

5. Hvis afgivne bud i forbindelse med et bestemt indkøb klart er unormalt lave i forhold til ydelsen, gennemgår den ordregivende myndighed disse buds sammensætning, før der træffes beslutning om tildeling af ordren. Men henblik herpå anmoder den tilbudsgiveren om at fremkomme med fornøden forklaring og underretter ham i givet fald om, hvilken del heraf der anses for uantagelig.

6. Ved tildeling af ordren tager den ordregivende myndighed hensyn til udfaldet af den i stk. 5 nævnte gennemgang.

7. Hvis udbudsmaterialet fastsætter, at ordren skal tildeles den, der afgiver det laveste bud, skal den ordregivende myndighed over for Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler begrunde forkastelsen af de bud, der er blevet anset for at være for lave.

AFSNIT V

Artikel 26

Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelsen af de bestemmelser i den italienske lov nr. 835 af 6. oktober 1950, (Gazzetta Ufficiale della Repubblica Italiana nr. 245 af 24. oktober 1950) med senere ændringer, der er gældende på tidspunktet for direktivets vedtagelse, såfremt disse bestemmelser er forenelige med traktaten.

Artikel 27

1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de i artikel 25, stk. 4, og i artikel 26 omhandlede nationale bestemmelser samt de nærmere retningslinjer for deres gennemførelse.

2. De pågældende medlemsstater fremsender første gang 30 måneder efter direktivets meddelelse og herefter hvert år en rapport til Kommissionen om, hvorledes de nævnte foranstaltninger finder anvendelse. Disse rapporter forelægges for Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler.

Artikel 28

Beregningen af alle de frister, der er fastsat ved dette direktiv, sker i henhold til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1182/71 af 3. juni 1971 om fastsættelse af regler om tidsfrister, datoer og tidspunkter (* 9).

Artikel 29

1. For at kunne bedømme resultatet af direktivets anvendelse skal medlemsstaterne årligt og første gang 30 måneder efter datoen for dets meddelelse til Kommissionen fremsende en statistisk opgørelse over de indkøbsaftaler, der er indgået af de centrale eller føderale ordregivende myndigheder, og som er i overensstemmelse med dette direktiv. Kommissionen fastlægger efter høring af Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler formen for denne statistiske opgørelse.

2. Navnlig under hensyntagen til resultatet af de multinationale handelsforhandlinger og efter udtalelse fra Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler fastlægger Kommissionen omfanget og opdelingen af samt de nærmere regler for offentliggørelsen af denne statistiske opgørelse.

3. Kommissionen kan med henblik på forhandlinger i det rådgivende udvalg anmode om oplysninger vedrørende indkøbsaftaler indgået af de øvrige ordregivende myndigheder, der er omfattet af direktivet.

Artikel 30

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden atten måneder efter dets meddelelse og underretteromgående Kommissionen herom.

Artikel 31

Medlemsstaterne drager omsorg for at meddele Kommissionen de vigtigste administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser, som de udsteder inden for dette direktivs område.

Artikel 32

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Underskrift 1

Udfærdiget i Bruxelles, den 21. december 1976. På Rådets vegne A.P.L.M.M. van der STEE Formand

BILAG I

FORTEGNELSE OVER DE I ARTIKEL 1, LITRA b), OMHANDLEDE OFFENTLIGE

JURIDISKE PERSONER, OG HVADDER SVARER HERTIL

1. Alle medlemsstater:

de af lokale organer dannede offentligretligge sammenslutninger, og hvad der svares hertil, såsom »associations de communes«, »Syndicats de communes«, »Gemeindeverbande«, mv.;

II. Tyskland:

»bundesunmittelbaren Kørpershaften, Anstalten und Stiftungen des øffentlichen Rechts«,

»landesunmittelbaren Kørperschaften, Anstalten und Stiftungen des øffentlichen Rechts«,

III. Belgien:

- le Fonds des Routes 1955-1969 - het Wegenfonds,

- la Regie des Voies aeriennes - de Regie der luchtwegen,

- les Centres publics d'Aide sociale,

- les Fabriques d'eglise,

- l'Office Regulateur de la Navigation interieure - de Dienst voor regeling van de binnenvaart,

- la Regie des Services frigorifiques de l'Etat Belge - de Regie der Belgische Rijkskoelen Vriesdiensten;

IV. Danmark: andre forvaltningssubjekter;

V. Frankrig:

- offentlige institutioner af administrativ karakter på statsligt, regionalt, departementalt eller lokalt plan,

- universiteter, offentlige institutioner af videnskabelig og kulturel karakter samt andre institutioner som fastlagt i »loi d'orientation de l'enseignement superieur« nr. 68-978 af 12. november 1968;

VI. Irland

andre offentlige myndigheder, hvis offentlige indkøbsaftaler er undergivet statens kontrol;

VII. Italien:

- statsuniversiteterne, statslige universitetsinstitutter, konsortier til udbygning af universiteterne,

- de højere videnskabelige og kulturelle institutter, de astronomiske, astrofysiske, geofysiske og vulkanologiske observatorier,

- »Enti di riforma fondiaria«.

- hjælpe og velgørenhedsinstitutioner af enhver art;

VIII. Luxembourg:

almennyttige institutioner under regeringens,

kommunesammenslutningernes og kommunernes tilsyn;

IX. Nederlandene:

- »Waterschappen«,

- »instellingen van Wetenschappelijk onderwijs vermeld in art. 15 van de Wet op het Wetenschappelijk Onderwijs (1960)»; »academische zückenhuizen«,

- »Nederlandse Centrale Organisatie voor toegepast natuurwetenschappelijk Onderzock (TNO)» og organisationer, der er underlagt denne;

X. Det Forenede Kongerige:

- »Education Authorities«,

- »Fire Authorities«,

- »National Health Service Authorities«,

- »Police Authorities«,

- »Commission for the New Towns«,

- »New Towns Corporation«,

- »Scottish Special Housing Associations«,

- »Northern Ireland Housing Executive«.

----------------

BILAG II

TEKNISKE SPECIFIKATIONER I HENHOLD TIL DETTE DIREKTIV

I dette direktiv omfatter tekniske specifikationer i forbindelse med offentlige indkøb samtlige tekniske forskrifter, navnlig sådanne, som findes i udbudsbetingelserne, og som giver mulighed for objektivt at karakterisere et materiale, et produkt eller en levering (bl.a. kvalitet og ydelse) på en sådan måde, at dette materiale, dette produkt eller denne levering opfylder sit af de ordregivende myndigheder ønskede formål.

De tekniske specifikationer omfatter samtlige relevante mekaniske, fysiske og kemiske egenskaber, klassifikationer og standarder, afprøvnings-, kontrol- og modtagelsesbetingelserne for leveringerne samt for de enkeltdele og materialer, som indgår i dem, i det omfang de kræves af den ordregivende myndighed. De tekniske specifikationer kan suppleres eller erstattes af en prøve på det materiale eller de dele, der skal leveres.

BILAG III

MODELLER FOR UDBUDSBEKENDTGØRELSER

A. Offentligt udbud

1. Navn, adresse, telefonnummer og i givet fald telegramadresse og telexnummer på den ordregivende myndighed (artikel 13, litra c)):

2. Den valgte udbudsform (artikel 13, litra b)):

3. a) Leveringssted (artikel 13, litra c)): b)Arten og mængden af de varer, der skal leveres (artikel 13, litra c)): c)Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed (artikel 13, litra c)):

4. Eventuel leveringsfrist (artikel 13, litra d)):

5. a) Navn og adresse på den myndighed, til hvilken anmodning om relevante dokumenter kan rettes (artikel 13, litra f)): b) Sidste frist for fremsættelse af sådan anmodning (artikel 13, litra f)): c) I givet fald, størrelsen af og betalingsbetingelserne for det beløb, der skal erlægges for at udleveret disse dokumenter (artikel 13, litra f)):

6. a) Sidste frist for modtagelse af bud (artikel 13, litra g)): b) Den adresse, hvortil de skal sendes (artikel 13, litra g)): c) Det eller de sprog, de skal være affattet på (artikel 13, litra g)):

7. a) De personer, der har adgang til at overvære åbningen af budene (artikel 13, litra h)):

8. I givet fald, sikkerhedsstillelse og andre garantier af enhver art, som måtte blive forlangt (artikel 13, litra i)):

9. De vigtigste finansierings- og betalingsbetingelser og/eller henvisninger til de retsforskrifter, hvoraf de fremgår (artikel 13, litra j)):

10. I givet fald, den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren (artikel 13, litra k)):

11. De oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som leverandøren skal opfylde (artikel 13, litra l)):

12. Den periode, inden for hvilken enhver tilbudsgiver er forpligtet til at opretholde sit bud (artikel 13, litra m)):

13. Kriterier, som vil blive lagt til grund ved tildelingen af ordren. Kriterierne - bortset fra den laveste pris - nævnes, når de ikke er anført i udbudsbetingelserne (artikel 25):

14. Andre oplysninger:

15. Datoen for bekendtgørelsens afsendelse (artikel 13, litra a)):

B. Begrænset udbud

1. Den ordregivende myndigheds navn og adresse, telefonnummer og i givet fald telegramadresse og telexnummer (artikel 14, litra a)):

2. Den valgte udbudsform (artikel 14, litra a)):

3. a) Leveringssted (artikel 14, litra a)): b) Arten og mængden af de varer, der skal leveres (artikel 14, litra a)): c) Angivelse af, om leverandørerne har mulighed for at afgive bud på dele af de ønskede leveringer og/eller på disse som helhed (artikel 14, litra a)):

4. Eventuel leveringsfrist (artikel 14, litra a)):

5. I givet fald, den bestemte retlige form, hvorunder eventuelt det konsortium skal fremtræde, som vil få tildelt ordren (artikel 14, litra a)):

6. a) Sidste frist for modtagelse af anmodninger om deltagelse (artikel 14, litra b)): b) Den adresse, hvortil anmodningerne skal sendes (artikel 14, litra b)): c) Det eller de sprog, de skal være affattet på (artikel 14, litra b)):

7. Sidste frist for udsendelse af opfordringer til at afgive bud (artikel 14, litra c)):

8. Oplysninger om leverandørens egne forhold samt de oplysninger og formaliteter, som er nødvendige for en vurdering af de økonomiske og tekniske mindstebetingelser, som skal opfyldes af leverandøren (artikel 14, litra d)):

9. Kriterierne for tildeling af ordren, hvis de ikke fremgår af opfordringen til at afgive bud (artikel 15, litra d)):

10. Andre oplysninger:

11. Datoen for bekendtgørelsens afsendelse (artikel 14, litra a)):

--------------------

MTN-aftalen

AFTALE OM STATSLIGE INDKØB

PRÆAMBEL

PARTERNE I DENNE AFTALE (herefter benævnt »parterne«) ER -

I BETRAGTNING AF, at ministrene i Tokyo-erklæringen af 14. september 1973 var enige om, at omfattende multilaterale handelsforhandlinger inden for Den almindelige Overenskomst om Told og Udenrigshandel (herefter benævnt »Den almindelige Overenskomst« eller GATT) blandt andet skulle tage sigte på at mindske eller ophæve ikke-toldmæssige foranstaltninger, eller hvor dette ikke er hensigtsmæssigt, de handelshindrende eller handelsforvridende virkninger heraf og at underlægge sådanne foranstaltninger en mere effektiv international disciplin,

I BETRAGTNING AF, at ministrene ligeledes var enige om, at forhandlingerne skulle sigte på at give udviklingslandene yderligere begunstigelser i deres udenrigshandel, og at ministrene erkendte, at det er væsentligt, at man anvender differentierende foranstaltninger på sådanne måder, som vil give disse lande en sær- og fortrinsbehandling, hvor dette er gennemførligt og hensigtsmæssigt,

I ERKENDELSE AF, at udviklingslande, for at nå deres økonomiske og sociale mål, som er at gennemføre deres programmer og politik for økonomisk udvikling med henblik på at højne deres befolkningers levestandard og under hensyn til deres betalingsbalance, kan være nødt til at træffe aftale differentierede foranstaltninger,

I BETRAGTNING AF, at ministrene I Tokyo-erklæringen erkendte, at man må vie den særlige stilling og de særlige problemer hos de mindst udviklede blandt udviklingslandene særlig opmærksomhed, og at ministrene understregede nødvendigheden af, at disse lande får en særbehandling ved alle generelle og særlige foranstaltninger, der træffes til fordel for udviklingslandene under forhandlingerne,

I ERKENDELSE AF behovet for etablering af et internationalt vedtaget sæt regler om rettigheder og forpligtelser med hensyn til love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb med henblik på at opnå liberalisering og vækst i verdenshandelen og forbedre de internationale regler for verdenshandelen,

I ERKENDELSE AF, at love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb ikke bør udarbejdes eller vedtages for eller anvendes på udenlandske eller indenlandske varer og udenlandske eller indenlandske leverandører på en sådan måde, at de beskytter indenlandske varer eller leverandører,

I ERKENDELSE AF, at det er ønskeligt, at love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb er gennemsigtige,

I ERKENDELSE AF, at der er behov for indførelse af internationale fremgangsmåder vedrørende underretning, konsultation, overvågning og bilæggelse af tvister med henblik på at sikre en retfærdig, øjeblikkelig og effektiv håndhævelse af internationale bestemmelser om statslige indkøb og til stadighed holde ligevægten mellem rettigheder og forpligtelser på det højst mulige niveau -

BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Omfang og anvendelsesområde

1. Denne aftale finder anvendelse på:

a) enhver lov, administrativ bestemmelse, fremgangsmåde og praksis vedrørende indkøb, som foretages af enheder (* 1), der falder ind under denne aftale; dette omfatter tjenesteydelser i forbindelse med levering af varer, hvis værdien af disse tjenesteydelser ikke overstiger selve varernes værdi, men ikke tjenesteydelser som sådanne;

b) enhver kontrakt om indkøb til en værdi af 150 000 SDR eller derover (* 2); indkøbsordrer må ikke opdeles med det formål at bringe værdien af de heraf følgende kontrakter ned under 150 000 SDR; hvis en enkelt ordre på levering af en eller flere varer af samme art fører til indgåelse af mere end een kontrakt eller til indgåelse af kontrakter om delleveringer, danner værdien af disse periodiske kontrakter som helhed i de 12 måneder, som følger efter den første kontrakt, grundlag for anvendelse af denne aftale;

c) indkøb foretaget af enheder, som står direkte under eller i væsentlig grad kontrolleres af parterne, og andre særligt nævnte enheder for så vidt angår disses procedurer og praksis ved indkøb; indtil undersøgelse er foretaget og de videre forhandlinger som omhandlet i de afsluttende bestemmelser har fundet sted, omfatter denne aftale de enheder, der er opført i den i tillæg I indeholdte fortegnelse, samt enheder, der træder i stedet for disse, i det omfang hvori der måtte være sket rettelser, modifikationer eller ændringer.

2. Det påhviler parterne at underrette de af deres enheder, der ikke falder ind under denne aftale, samt regionale og lokale regeringer og myndigheder på deres områder om formålene, principperne og reglerne i denne aftale, herunder særligt reglerne om national behandling og ikke-forskelsbehandling, og henlede deres opmærksomhed på de almene fordele ved liberalisering af statslige indkøb.

-------------------

Artikel II

National behandling og ikke-forskelsbehandling

1. Med hensyn til alle love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb, der falder ind under denne aftale, giver parterne straks og ubetinget varer fra og leverandører i andre lande, der er parter i aftalen, som tilbyder varer med oprindelse inden for parternes toldområde (herunder frizoner), en behandling, der ikke er mindre gunstig end:

a) den, der gives indenlandske varer og leverandører, og

b) den, der gives varer og leverandører fra en hvilken som helst anden part.

2. Bestemmelserne i paragraf 1 finder ikke anvendelse på told og afgifter af nogen art, der pålægges ved eller i forbindelse med indførsel, på måden, hvorpå denne told eller disse afgifter opkræves, eller på andre importbestemmelser eller -formaliteter.

3. Parterne må ikke på varer, der importeres fra andre parter med henblik på statslige indkøb, der falder ind under denne aftale, anvende oprindelsesregler, der afviger fra dem, der på indførselstidspunktet anvendes i almindelige handelsforhold på indførsel af samme varer fra samme parter.

Artikel III

Sær- og fortrinsbehandling af udviklingslande

Formål

1. Parterne skal ved gennemførelsen og administrationen af aftalen ved brug af bestemmelserne i denne artikel tage behørigt hensyn til udviklingslandenes og særligt de mindst udviklede landes behov med hensyn til udvikling, økonomi og handel for:

a) at beskytte deres betalingsbalance og sikre tilstrækkelige reserver til at gennemføre økonomiske udviklingsprogrammer;

b) at fremme etablering eller udvikling af indenlandsk industri, herunder udvikling af mindre virksomheder og hjemmeproduktion i landområder eller tilbagestående områder samt udvikling af andre økonomiske sektorer;

c) at yde støtte til industrivirksomheder, så længe disse er fuldstændig eller i væsentlig grad afhængige af statslige indkøb;

d) at fremme deres økonomiske udvikling ved regionale eller globale ordninger mellem udviklingslande, der er forelagt de kontraherende parter i GATT og ikke forkastet af disse.

2. I overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale skal parterne i denne ved udarbejdelse og anvendelse af love, administrative bestemmelser og fremgangsmåder vedrørende statslige indkøb lette adgangen for øget import fra udviklingslandene, og i den forbindelse have de særlige problemer i de mindst udviklede lande og i lande på et lavt økonomisk udviklingsniveau for øje.

Anvendelsesområde

3. For at sikre, at udviklingslandene kan tiltræde denne aftale på vilkår, der svarer til deres behov med hensyn til udvikling, økonomi og handel, skal der tages behørigt hensyn til de i § 1 nævnte formål under forhandlingerne om fortegnelserne over de enheder i udviklingslandene, som skal omfattes af bestemmelserne i denne aftale. Industrilandene skal ved udarbejdelsen af deres fortegnelser over enheder, der skal omfattes af denne aftale, bestræbe sig på at optage enheder, der indkøber varer, som udviklingslandene har interesse i at eksportere.

Aftalte undtagelser

4. Udviklingslandene kan med andre deltagere i forhandlingerne om denne aftale forhandle om gensidigt acceptable undtagelser fra reglerne om national behandling med hensyn til visse enheder eller varer, der står opført på deres fortegnelser over enheder, under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde.

Under sådanne forhandlinger skal de i paragraf 1, litra a) til c), omhandlede hensyn behørigt tages i betragtning. Udviklingslande, der deltager i de ovenfor i paragraf 1, litra d), nævnte regionale eller globale ordninger mellem udviklingslande, kan under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde tillige forhandle om undtagelser fra deres fortegnelser, idet de blandt andet skal tage hensyn til bestemmelserne om statslige indkøb i de pågældende regionale eller globale ordninger og særligt til varer, der er omfattet af fælles programmer for industriel udvikling.

5. Efter denne aftales ikrafttræden kan udviklingslande, der er parter i denne, i overensstemmelse med bestemmelserne om ændring af fortegnelser over enheder, se artikel IX, paragraf 5, i denne aftale, ændre deres fortegnelser over disse enheder af hensyn til deres behov vedrørende udvikling, økonomi og handel, eller for visse enheder eller varer, der er optaget på deres fortegnelser over enheder, anmode udvalget om at tillade undtagelser fra reglerne om national behandling under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, og idet de i paragraf 1, litra a) til c), omhandlede hensyn behørigt skal tages i betragtning. Udviklingslande, der er parter i aftalen, kan ligeledes efter dennes ikrafttræden på baggrund af deres deltagelse i regionale eller globale ordninger mellem udviklingslande anmode udvalget om at tillade undtagelser for varer, der er optaget på deres fortegnelser under hensyn til de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde, og idet de ovenfor i paragraf 1, litra d), omhandlede hensyn behørigt skal tages i betragtning. Enhver anmodning til udvalget fra et udviklingsland, der er part i aftalen, om ændring i en fortegnelse skal ledsages af dokumentation til støtte for anmodningen eller af de for sagens behandling fornødne oplysninger.

6. Paragraf 4 og 5 finder med de fornødne ændringer anvendelse på udviklingslande, der tiltræder denne aftale efter dens ikrafttræden.

7. De i paragraf 4, 5 og 6 omhandlede aftalte undtagelser kan underkastes undersøgelse efter bestemmelserne i paragraf 13 i denne artikel.

Teknisk bistand til udviklingslande, der er parter i denne aftale

8. Udviklede lande, der er parter i aftalen, yder efter anmodning udviklingslande, der er parter i aftalen, enhver form for teknisk bistand, som de skønner fornøden med henblik på løsning af disses problemer i forbindelse med statslige indkøb.

9. Denne bistand, som uden forskelsbehandling skal ydes til udviklingslande, der er parter i denne aftale, angår blandt andet:

- løsning af særlige tekniske problemer i forbindelse med tilkendelse af en bestemt kontrakt,

- ethvert problem, som den part, der fremsætter anmodningen, og en anden part er enige om at behandle i forbindelse med denne bistand.

Informationscentre

10. Udviklede lande, der er parter i denne aftale, opretter hver for sig eller i fællesskab informationscentre, der kan besvare rimelige anmodninger fra udviklingslande, der er parter i aftalen, om oplysninger angående blandt andet love, administrative bestemmelser, fremgangsmåder og praksis vedrørende statslige indkøb, offentliggjorte bekendtgørelser om påtænkte indkøb, adresser på de enheder, der omfattes af denne aftale, samt art og mængde af varer, der er indkøbt eller skal indkøbes, herunder tilgængelige oplysninger om fremtidige udbud. Udvalget kan ligeledes oprette et informationscenter.

Særbehandling af de mindst udviklede lande

11. I medfør af paragraf 6 i Tokyo-erklæringen skal der inden for enhver almindelig eller særlig foranstaltning, der træffes til fordel for udviklingslande, der er parter i denne aftale, gives særbehandling til de mindst udviklede lande, der er parter i denne aftale, og til leverandører i disse lande med hensyn til varer, der har oprindelse i disse lande. Det er ligeledes tilladt parterne at yde de i denne aftale omhandlede fordele til leverandører i de mindst udviklede lande, der ikke er parter i denne aftale med hensyn til varer, der har oprindelse i disse lande.

12. Udviklede lande, der er parter i denne aftale, skal efter anmodning yde mulige tilbudsgivere i de mindst udviklede lande den bistand, som de skønner fornøden, i forbindelse med afgivelse af tilbud og udvælgelse af varer, der må formodes at være af interesse for enheder i udviklede lande såvel som for leverandører i de mindst udviklede lande, og ligeledes yde dem bistand, således at de kan opfylde tekniske forskrifter og normer for varer, der omfattes af det påtænkte indkøb.

Undersøgelse

13. Udvalget foretager hvert år en undersøgelse af anvendelsen og effektiviteten af bestemmelserne i denne artikel og hvert tredje år en større undersøgelse med henblik på vurdering af deres virkninger på basis af indberetninger fra parterne. Som led i disse treårlige undersøgelser og med henblik på i videst muligt omfang at gennemføre bestemmelserne i denne aftale, herunder særligt bestemmelserne i artikel II, undersøger udvalget, under hensyntagen til de pågældende udviklingslandes udviklingsmæssige, finansielle stilling, hvorvidt de undtagelser, der er indrømmet i medfør af bestemmelserne i paragraf 4 til 6 i denne artikel, skal ændres eller udvides.

14. Under senere forhandlingsrunder i medfør af artikel IX, paragraf 6, skal udviklingslande, der er parter i denne aftale, under hensyntagen til deres økonomiske, finansielle og handelsmæssige stilling, overveje mulighederne for udvidelser af deres fortegnelser over enheder.

Artikel IV

Tekniske specifikationer

1. Tekniske specifikationer, der fastsætter egenskaber ved varer, der skal indkøbes. som f.eks. krav med hensyn til kvalitet, funktionsdygtighed, sikkerhed og dimensioner, afprøvning og prøvemetoder, symboler, terminologi, emballering, mærkning og etikettering samt attester for opfyldelse af de af de indkøbende enheder stillede krav, må ikke udarbejdes, vedtages eller anvendes i den hensigt at skabe hindringer for den internationale handel eller medføre unødige hindringer for den internationale handel.

2. Tekniske specifikationer, der fastsættes af de indkøbende enheder, skal, hvor dette er hensigtsmæssigt:

a) affattes således, at de sigter til funktionsdygtighed frem for design, og

b) Baseret på internationale normer, nationale tekniske forskrifter eller anerkendte nationale normer.

3. Der må ikke stilles krav om eller henvises til et bestemt varemærke, navn, patent, design eller type, særlig oprindelse eller producent, medmindre der ikke eksisterer nogen anden nøjagtig eller forståelig måde at beskrive indkøberens krav på, og under forudsætning af, at der i udbudsmaterialet f.eks. tilføjes »eller lignende«.

Artikel V

Udbudsprocedurer

1, Parterne skal sørge for, at de udbudsprocedurer, der anvendes af deres enheder, opfylder nedenstående bestemmelser. Ved offentligt udbud forstås i denne aftale en procedure, hvorved alle interesserede leverandører kan indgive tilbud. Ved begrænset udbud forstås i denne aftale en procedure, hvorved leverandører, der af den pågældende enhed opfordres til at indgive tilbud i overensstemmelse med paragraf 7 og andre relevante bestemmelser i denne artikel, kan gøre dette. Ved underhåndsaftale forstås i denne aftale en procedure, hvorved den pågældende enhed retter henvendelse til leverandører enkeltvis, hvilket kun kan ske på de i paragraf 15 omhandlede betingelser.

Godkendelse af leverandører

2. Enheder må ikke ved godkendelsen af leverandører gøre forskel mellem udenlandske leverandører eller på indenlandske og udenlandske leverandører. Godkendelsesprocedurer skal opfylde følgende bestemmelser:

a) enhver betingelse for deltagelse i tilbudsgivning skal bekendtgøres i tilstrækkelig god tid til, at interesserede leverandører kan anmode om at blive godkendt og at den i denne forbindelse nødvendige procedure kan gennemføres, for så vidt dette er ikke til hinder for, at indkøbsproceduren kan fungere effektivt;

b) ingen betingelse for deltagelse, der kræves opfyldt af leverandører, herunder finansielle garantier, tekniske kvalifikationer og oplysninger, som er nødvendige for at godtgøre leverandørers finansielle, handelsmæssige og tekniske kapacitet, og ingen kontrol af deres kvalifikationer må være mindre gunstig for udenlandske end for indenlandske leverandører eller bevirke nogen forskelsbehandling mellem udenlandske leverandører;

c) proceduren for godkendelse af leverandører og den tid, der kræves hertil, må ikke benyttes til at udelukke udenlandske leverandører fra nogen fortegnelse over leverandører eller fra at komme i betragtning ved noget bestemt påtænkt indkøb; enheder skal godkende indenlandske eller udenlandske leverandører, der opfylder betingelserne for at deltage i et bestemt påtænkt indkøb; leverandører, der anmoder om adgang til at levere ved et bestemt påtænkt indkøb, men som endnu ikke er godkendte, kan også komme i betragtning under forudsætning af, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre godkendelsesproceduren;

d) enheder, der fører stående fortegnelse over godkendte leverandører, skal sikre, at alle egnede leverandører, der anmoder herom, optages på fortegnelserne i løbet af rimelig kort tid;

e) enhver leverandør, der har anmodet om at blive godkendt, skal af de pågældende enheder underrettes om afgørelsen i sagen; godkendte leverandører, som er optaget på stående fortegnelser, der føres af enheder, skal ligeledes underrettes om bortfald af sådanne fortegnelser eller om, at de er blevet slettet heraf;

f) intet i litra a) til e) er til hinder for, at en leverandør udelukkes, f.eks. på grund af konkurs eller afgivelse af urigtige erklæringer, hvis en sådan fremgangsmåde er i overensstemmelse med de i denne aftale indeholdte bestemmelser om national behandling og ikke-forskelsbehandling.

Meddelelse om påtænkte indkøb og udbudsmateriale

3. Enheder skal offentliggøre meddelelser om ethvert påtænkt indkøb i den hertil bestemte publikation, der er anført i fortegnelsen i tillæg II. En sådan meddelelse er at betragte som en opfordring til at afgive tilbud enten under offentligt eller begrænset udbud.

4. Enhver meddelelse om påtænkte indkøb skal indeholde følgende oplysninger:

a) ved kontrakter om periodiske leverancer: art og mængde af de varer, der skal leveres eller påtænkes indkøbt;

b) om udbuddet er offentligt eller begrænset,

c) eventuel leveringsdato;

d) adresse ved og sidste frist for indgivelse af anmodning om at blive opfordret til at afgive tilbud, for optagelse på leverandørfortegnelsen eller for modtagelse af tilbud, samt det eller de sprog, på hvilke tilbud skal indgives;

e) adresse på den enhed, der tilkender kontrakt, og som giver eventuelle oplysninger, der er nødvendige for at komme i besiddelse af specifikationer og antal dokumenter;

f) alle økonomiske og tekniske krav, finansielle garantier og oplysninger, der fordres af leverandørerne;

g) det beløb, der skal betales for udbudsmaterialet, og betalingsbetingelserne.

Enheden skal på et af GATT's officielle sprog offentliggøre et sammendrag af meddelelsen om det påtænkte indkøb med mindst følgende oplysninger:

i) kontraktgenstanden,

ii) frister for indgivelse af tilbud eller anmodning om opfordring til at afgive tilbud, og

iii) adresser, hvor dokumentmateriale vedrørende kontrakten kan rekvireres.

5. For at sikre størst mulig effektiv international konkurrence ved begrænsede udbud skal enheder ved hvert enkelt påtænkt indkøb indkalde tilbud fra det størst mulige antal inden- og udenlandske leverandører, for så vidt dette ikke er til hinder for, at indkøbssystemet kan fungere effektivt. De skal udvælge de leverandører, der skal deltage i budgivningen, på en retfærdig og ikke-diskriminerende måde.

6. a) Ved begrænset udbud skal enheder, der fører stående fortegnelser over godkendte leverandører, årligt i en af de publikationer, der er opført i tillæg II, offentliggøre følgende oplysninger:

i) opregning af de førte fortegnelser med angivelse af disses titel og de varer eller varearter, der indkøbes ved hjælp af disse fortegnelser;

ii) de betingelser, som eventuelle leverandører skal opfylde for at blive optaget på disse fortegnelser, og de måder, hvorpå opfyldelsen af hver enkelt af disse betingelser kan efterprøves af den pågældende enhed;

iii) fortegnelsernes gyldighedsperiode og formaliteterne i forbindelse med deres fornyelse.

b) Enkeltheder, der fører stående fortegnelser over godkendte leverandører, kan blandt de på fortegnelsen opførte leverandører udvælge dem, som skal opfordres til at indgive tilbud. Enhver udvælgelse skal give lige muligheder for leverandørerne på fortegnelserne.

c) Hvis en leverandør, der endnu ikke er godkendt, efter en offentliggørelse i henhold til paragraf 3 anmoder om ret til at deltage i en bestemt tilbudsgivning, skal den pågældende enhed straks indlede godkendelsesproceduren.

7. Leverandører, der anmoder om ret til at deltage i et bestemt påtænkt indkøb, skal have adgang til at afgive tilbud og komme i betragtning, forudsat at der for leverandører, som endnu ikke er godkendelsesproceduren, se paragraf 2 til 6 i denne artikel. Antallet af yderligere leverandører må kun begrænses under hensyntagen til indkøbssystemets effektivitet.

8. Hvis det efter offentliggørelse af en meddelelse om et påtænkt indkøb, men før det tidspunkt, der i meddelelsen eller i udbudsmaterialet er fastsat for åbning eller modtagelse af tilbud, viser sig nødvendigt at ændre meddelelsen eller offentliggøre denne på ny, skal ændringen eller den fornyede meddelelse rundsendes i samme omfang som de originale dokumenter, der ligger til grund for ændringen. Alle væsentlige oplysninger, der gives til en leverandør angående et bestemt påtænkt indkøb, skal samtidig gives til alle de øvrige berørte leverandører i så god tid, at de har mulighed for at tage hensyn til disse oplysninger og indrette sig efter dem.

9. a) Alle foreskrevne frister skal være tilstrækkelige til, at udenlandske leverandører har mulighed for at udarbejde og indgive tilbud før fristens udløb. Ved fastsættelsen af sådanne frister skal enheder i det omfang, hvori dette er foreneligt med deres egne rimelige behov, bl.a. tage hensyn til hvor kompliceret det påtænkte indkøb er, i hvilket omfang underleverancer forventes at ville finde sted, samt den tid det normalt tager at sende tilbud med posten fra udenlandske såvel som indenlandske forsendelsessteder.

b) I det omfang, hvori det er foreneligt med enhedens egne rimelige behov, skal den tage hensyn til den normale transporttid for varer fra de forskellige forsendelsessteder.

10. a) Ved offentligt udbud må fristen for modtagelse af tilbud i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra datoen for den i paragraf 3 i denne artikel omhandlede offentliggørelse.

b) Ved begrænset udbud, hvorunder der ikke benyttes en stående fortegnelse over godkendte leverandører, må fristen for fremsættelse af anmodning om at blive opfordret til at afgive tilbud i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra datoen for den i paragraf 3 omhandlede offentliggørelse. Fristen for modtagelse af tilbud må i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra udsendelsen af opfordringen til at afgive tilbud.

c) Ved begrænset udbud, hvorunder der benyttes en stående fortegnelse over godkendte leverandører, må fristen for modtagelse af tilbud i intet tilfælde sættes til under 30 dage regnet fra datoen for den første udsendelse af opfordringen til at afgive tilbud. Hvis denne dato ikke er sammenfaldende med datoen for den i paragraf 3 omhandlede offentliggørelse, må der i intet tilfælde være mindre end 30 dage mellem disse to datoer.

d) De ovenfor under litra a), b) og c) omhandlede perioder kan afkortes, hvis enten et af vedkommende enhed behørigt godtgjort akut behov gør det umuligt at overholde de pågældende frister, eller der er tale om anden eller senere offentliggørelse vedrørende kontrakter om periodiske indkøb som omhandlet i paragraf 4 i denne artikel.

11. Hvis en enhed i forbindelse med udbudsproceduren tillader, at tilbud affattes på flere sprog, skal eet af disse være et af GATT's officielle sprog.

12. Udbudsmaterialet, som udleveres til tilbudsgiverne, skal indeholde enhver oplysning, som er nødvendig for at indgive tilbud, der er i overensstemmelse med udbudsbetingelserne, herunder:

a) adressen på den enhed, til hvilken tilbuddene skal indsendes;

b) den adresse, hvortil anmodninger om supplerende oplysninger skal sendes,

c) det eller de sprog, på hvilke tilbud og dokumenter vedrørende tilbudsgivningen skal indgives,

d) sidste frist (dato og klokkeslet) for modtagelse af tilbud samt fristen for accept af ethvert tilbud;

e) hvem der har ret til at være til stede ved åbningen af tilbudene, samt dato, klokkeslet og sted for åbningen;

f) eventuelle økonomiske og tekniske krav, finansielle garantier og oplysninger eller dokumenter, der fordres af leverandørerne;

g) en fuldstændig beskrivelse af de ønskede varer eller eventuelle krav, herunder tekniske specifikationer, certifikater om overholdelse af forskrifter, som varerne skal opfylde, samt nødvendige planer, tegninger og brugsanvisninger;

h) kriterier for tilkendelse af kontrakt, herunder ethvert forhold, som ud over tilbudssummen vil komme i betragtning ved vurderingen af tilbudene, og de omkostninger, der vil komme til at indgå i denne vurdering, som f.eks. omkostningerne ved transport, forsikring og besigtigelse, samt for udenlandske varer tillige told og andre indførelsesafgifter, skatter og endelig den valuta, i hvilken kontraktsummen vil blive udbetalt,

i) betalingsbetingelserne;

j) eventuelle yderligere vilkår eller betingelser.

13. a) Ved offentligt udbud skal enheder på forlangende sende udbudsmaterialet til enhver leverandør, der deltager i tilbudsgivningen og omgående besvare enhver rimelig henvendelse om forklaringer i tilslutning dertil.

b) Ved begrænset udbud skal enheder på forlangende fremsende udbudsmaterialet til enhver leverandør, der anmoder om at deltage, og omgående besvare enhver rimelig henvendelse om forklaringer i tilslutning dertil.

c) Enheder skal omgående besvare enhver rimelig henvendelse om relevante oplysninger fra en leverandør, der deltager i tilbudsgivningen, forudsat at disse oplysninger ikke giver den pågældende leverandør fordele frem for konkurrenterne under tilbudsgivningen.

Indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud samt tilkendelse af

kontrakt

14. Indgivelse, modtagelse og åbning af tilbud samt tilkendelse af

kontrakt skal ske efter følgende bestemmelser:

a) tilbud skal normalt affattes skriftligt og indgives enten direkte eller pr. post; hvis det tillades at indgive tilbud pr. telex, telegram eller telekopi, skal det således indgivne tilbud indeholde enhver oplysning, som er nødvendig for vurderingen af tilbudet, herunder navnlig tilbudsgiverens endelige tilbudssum samt hans tilkendegivelse af, at han accepterer alle vilkår, betingelser og bestemmelser i opfordringen til at byde; tilbudet skal straks bekræftes ved brev eller ved afsendelse af en underskrevet kopi af telexet, telegrammet eller telekopien; det er ikke tilladt at indgive tilbud pr. telefon; indholdet af telexet, telegrammet eller telekopien betragtes som gældende i tilfælde af forskelle eller indbyrdes modstrid mellem indholdet af disse dokumenter og ethvert dokument, der modtages efter fristens udløb; anmodninger om adgang til deltagelse i begrænset udbud kan indgives ved telex, telegram eller telekopi;

b) rettigheder, som gives tilbudsgivere med hensyn til berigtigelse af uforsætlige fejl mellem åbningen af tilbudene og tilkendelse af kontrakten, må ikke give anledning til nogen forskelsbehandling;

c) det må ikke komme nogen leverandør til skade, at et tilbud modtages af det i udbudsmaterialet angivne kontor efter den fastsatte frist, hvis dette alene skyldes en fejlekspedition hos enheden; tilbud kan ligeledes tages i betragtning under andre særlige omstændigheder, hvis der i bestemmelserne om sagsbehandlingen hos den pågældende enhed er hjemmel herfor;

d) alle tilbud, der indgives efter opfordring fra enheder til at modtages og åbnes ved procedurer og under forhold, der sikrer, at åbningen foregår lovligt, og at der bliver adgang til oplysninger vedrørende åbningen; modtagelse og åbning af tilbud skal ligeledes ske i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser om national behandling og ikke-diskrimination; med henblik herpå skal enheder i forbindelse med offentligt udbud fastsætte bestemmelser om åbning af tilbud i overværelse af enten tilbudsgivere eller repræsentanter for disse eller et egnet og upartisk vidne, der ikke har tilknytning til indkøbet; der skal udfærdiges skriftlig beretning om åbningen af tilbudene; denne beretning skal bero hos de pågældende enheder og være til rådighed for de regeringsmyndigheder, der har ansvar for den pågældende enhed, til brug ved en eventuel behandling af sager i medfør af artikel VI og VII i denne aftale;

e) for at blive taget i betragtning ved tilkendelse af kontrakt skal et tilbud på åbningstidspunktet opfylde alle væsentlige krav i meddelelserne eller udbudsmaterialet og hidrøre fra leverandører, der opfylder betingelserne for deltagelse; hvis en enhed har modtaget et tilbud, der er unormalt lavere end de øvrige indgivne tilbud, kan den rette forespørgsel til tilbudsgiveren med henblik på at sikre sig, at denne kan opfylde betingelse og er i stand til at opfylde kontraktens betingelser;

f) medmindre en enhed ud fra offentlige hensyn har besluttet ikke at indgå kontrakten, skal den indgå denne med den tilbudsgiver, der er fundet fuldt ud i stand til at påtage sig kontrakten, og hvis bud, enten det angår hjemlige eller udenlandske varer, enten er det laveste eller det, som findes at være mest fordelagtigt efter de specifikke bedømmelseskriterier, som fremgår af meddelelserne eller udbudsmaterialet;

g) hvis bedømmelsen viser, at intet enkelt tilbud klart er mest fordelagtigt efter de specifikke bedømmelseskriterier, som fremgår af meddelelserne eller udbudsmaterialet, skal enheden under påfølgende forhandlinger tage alle konkurrencedygtige tilbud i betragtning på lige fod og behandle dem ligeligt;

h) enheder bør normalt undlade at lade tilkendelsen af kontrakt være betinget af, at leverandøren skaffer mulighed for kompensationskøb, eller af lignende betingelser; i det begrænsede antal tilfælde, hvor sådanne krav indgår i en kontrakt, skal de berørte parter begrænse kompensationen til en rimelig del af kontraktsummen, og parterne må ikke begunstige leverandører hos nogen anden part; licensgivning i forbindelse med teknologi bør sædvanligvis ikke sættes som betingelse for tilkendelse af kontrakt, og tilfælde, hvor sådanne krav stilles, bør begrænses mest muligt, og leverandører hos en part må ikke begunstiges i forhold til leverandører hos nogen anden part.

Underhåndsaftale

15. I nedennævnte tilfælde behøver bestemmelserne i paragraf 1 til 14 om offentligt og begrænset udbud ikke at iagttages under forudsætning af, at underhåndsaftale ikke benyttes for at begrænse konkurrencen eller på en sådan måde, at den bliver et middel til forskelsbehandling af udenlandske leverandører eller beskyttelse af indenlandske leverandører:

a) hvis der ikke ved offentligt eller begrænset udbud indkommer tilbud, eller hvis der i forbindelse med indkomne tilbud er truffet hemmelige aftaler mellem tilbudsgiverne, eller de indkomne tilbud ikke opfylder væsentlige krav i udbudsmaterialet eller hidrører fra leverandører, der ikke opfylder de betingelser for deltagelse, der er fastsat i henhold til denne aftale, alt dog på betingelse af, at kravene i det oprindelige udbud ikke ændres væsentligt i den kontrakt, som tilkendes;

b) hvis en ydelse, fordi det drejer sig om et kunstværk, eller af grunde, der hænger sammen med beskyttelse af enerettigheder, som f.eks. patent- eller ophavsret, kun kan leveres af een bestemt leverandør, og der ikke findes noget rimeligt alternativ eller erstatning;

c) i det omfang, der er strengt nødvendigt, hvis enheden på grund af et yderst påtrængende behov, der er opstået af grunde, som den ikke kunne forudse, ikke i tide kan fremskaffe varerne ved offentligt eller begrænset udbud;

d) ved tillægsleverancer fra den oprindelige leverandør, der skal tjene enten som reservedele til aktuelle leverancer eller eksisterende installationer eller som en udvidelse af sådanne, hvor et leverandørskifte ville tvinge enheden til køb af udstyr, der ikke opfylder det krav, at det skal kunne erstatte dele af allerede indkøbt udstyr;

e) hvis enheden køber prototyper eller et nyt produkt, der er udviklet på dens foranledning som led i en bestemt kontrakt om forskning, forsøg, undersøgelse eller oprindelig udvikling af et produkt; når sådanne kontrakter er opfyldt, gælder reglerne i paragraf 1 til 14 i denne artikel (* 8) for senere indkøb.

16. Enhederne skal udarbejde skriftlige beretninger om hver enkelt kontrakt, der er tilkendt nogen i medfør af bestemmelserne i paragraf 15 i denne artikel. Hver enkelt beretning skal indeholde enhedens navn, den indkøbte vares værdi og art, oprindelseslandet og en redegørelse for, hvilke af de i paragraf 15 omhandlede forhold der gjorde sig gældende. Denne beretning skal bero hos de pågældende enheder og være til rådighed for de regeringsmyndigheder, der har ansvaret for den pågældende enhed, til brug ved en eventuel behandling af sagen i medfør af artikel VI og VII i denne aftale.

Artikel VI

Information og undersøgelser

1. Love, administrative bestemmelser, domstolsafgørelser, alment gældende administrative afgørelser og procedurer (herunder standardbestemmelser i kontrakter) vedrørende statslige indkøb, der falder ind under denne aftale, skal straks offentliggøres af parterne i de publikationer, der er anført i fortegnelsen i tillæg IV, på en sådan måde, at andre parter og leverandører kan gøre sig bekendt dermed. Parterne skal på forlangende være rede til at forklare enhver anden part deres procedurer ved statslige indkøb. Enhederne skal på forlangende være rede til at forklare enhver leverandør i et land, der er part i denne aftale, deres praksis og procedurer ved indkøb.

2. Enhederne skal på enhver leverandørs forlangende straks give relevante oplysninger om grundene til forkastelse af hans ansøgning om optagelse på en fortegnelse over godkendte leverandører eller til, at han ikke er blevet opfordret til eller har fået adgang til at afgive tilbud.

3. Enhederne skal straks og i intet tilfælde senere end syv arbejdsdage regnet fra tilkendelse af en kontrakt ved skriftlig meddelelse eller ved offentliggørelse give de tilbudsgivere, hvis tilbud ikke er blevet antaget, underretning om, at tilkendelse er sket.

4. På forlangende af en tilbudsgiver, hvis tilbud ikke er blevet antaget, skal den indkøbende enhed straks give vedkommende relevante oplysninger om grundene til, at hans tilbud ikke er blevet antaget, herunder oplysninger om egenskaber og relative fordele ved det antagne tilbud samt navnet på den tilbudsgiver, hvis tilbud er blevet antaget.

5. Enhederne skal oprette et kontaktcenter, der kan give yderligere oplysninger til alle tilbudsgivere, hvis tilbud er blevet forkastet, og som ikke er tilfredse med forklaringen herpå eller ønsker at stille yderligere spørgsmål om tilkendelsen af kontrakten. Der skal ligeledes gives regler for behandling og undersøgelse af klager, der opstår i forbindelse med enhver fase af indkøbet, for at sikre, at tvister mellem de pågældende leverandører og enheder i henhold til denne aftale i videst muligt omfang bliver retfærdigt og hurtigt.

6. Den regering, hvorunder en forkastet tilbudsgiver hører, kan, hvis den er part i denne aftale, uden at det berører bestemmelserne i artikel VII, anmode om sådanne yderligere oplysninger om tilkendelsen af kontrakten, som kan være nødvendige for at sikre sig, at indkøbet er blevet foretaget på rimelig og upartisk måde. Med henblik herpå skal den regering, der foretager indkøbet, meddele oplysninger om både egenskaber og relative fordele ved det antagne tilbud og kontraktsummen. Disse oplysninger må sædvanligvis kun videregives af den regering, hvortil den forkastede tilbudsgiver hører, hvis den benytter denne ret med diskretion. Hvis videregivelse af disse oplysninger vil forrykke konkurrencen ved fremtidige udbud, må de kun videregives efter rådslagning med og tilladelse fra den part, der gav dem til den regering, hvortil den forkastede tilbudsgiver hører.

7. Tilgængelige oplysninger om de enkelte tilkendelser af kontrakter skal på forlangende gives enhver anden part.

8. Fortrolige oplysninger, der gives en anden part, og som kan være til hinder for retshåndhævelse eller på anden måde stride mod offentlige interesser eller være til skade for bestemte offentlige eller private virksomheders lovlige, handelsmæssige interesser, eller til skade for rimelig konkurrence mellem leverandører, må kun videregives med udtrykkelig tilladelse fra den anden part, der giver oplysningerne.

9. Parterne skal på årsbasis indsamle og forsyne udvalget med statistiske oplysninger om deres indkøb. Disse beretninger skal indeholde nedennævnte oplysninger om kontrakter, der er tilkendt af alle enheder, som foretager indkøb, der falder ind under denne aftale:

a) globale statistikker over den anslåede værdi af de tilkendte kontrakter, både over og under tærskelværdien;

b) statistikker over antallet og den samlede værdi af de tilkendte kontrakter over tærskelværdien med fordeling på enheder, varearter og enten den vindende bydendes nationalitet eller varens oprindelsesland efter et anerkendt handelsmæssigt eller andet egnet klassifikationssystem;

c) statistikker over det samlede antal kontrakter, der er tilkendt i hvert af de i paragraf 15 i artikel V omhandlede tilfælde, samt den samlede værdi af disse kontrakter.

Artikel VII

Håndhævelse af forpligtelser

Institutioner

1. Der skal i medfør af denne aftale nedsættes et udvalg for statslige indkøb (i denne aftale benævnt »udvalget«) bestående af repræsentanter for hver af parterne. Dette udvalg vælger selv sin formand og mødes efter behov, dog mindst een gang om året, for at give parterne lejlighed til konsultation om alle anliggender i forbindelse med denne aftales anvendelse og fremme af dens formål samt for at udføre de pligter, som parterne måtte pålægges det.

2. Udvalget kan på den i paragraf 8 i denne artikel omhandlede måde og med de i samme bestemmelse nævnte formål nedsætte ad hoc-paneler, arbejdsgrupper eller andre hjælpeorganer til udførelse af de opgaver, som pålægges dem af udvalget.

Konsultationer

3. Enhver part skal gøre de henstillinger, som enhver anden part fremsætter over for den, til genstand for velvillig overvejelse samt åbne tilstrækkelig adgang til konsultationer i forbindelse med sådanne henstillinger vedrørende ethvert spørgsmål, der angår anvendelsen af bestemmelserne i denne aftale.

4. Hvis en part finder, at en fordel, som direkte eller indirekte tilkommer den ifølge denne aftale, bliver ophævet eller forringet, eller at en eller flere af de øvrige parter lægger hindringer i vejen for, at et ved denne aftale tilsigtet mål opnås, kan den med henblik på at opnå en gensidigt tilfredsstillende løsning på spørgsmålet skriftligt anmode den eller de berørte parter om konsultationer. Hver af parterne skal velvilligt overveje enhver anmodning om konsultationer, der fremsættes af en anden part. De pågældende parter skal straks indlede de konsultationer, hvorom der er fremsat anmodning.

5. Parter, der deltager i konsultationer om en bestemt sag, der angår anvendelsen af aftalen, skal med forbehold af bestemmelserne i paragraf 8 i artikel VI give oplysninger om den pågældende sag og søge at bringe disse konsultationer til ende inden for rimelig kort tid.

Bilæggelse af tvister

6. Hvis der ikke opnås nogen gensidigt tilfredsstillende løsning ved konsultationer mellem de pågældende parter i medfør af paragraf 4, skal udvalget på begæring af enhver part i tvisten træde sammen inden 30 dage efter modtagelsen af en sådan begæring om undersøgelse af sagen med henblik på at lette, at der nås frem til en gensidig tilfredsstillende løsning.

7. Hvis en gensidigt tilfredsstillende løsning ikke opnås inden tre måneder efter, at udvalget i medfør af paragraf 6 har foretaget en detaljeret undersøgelse, skal det på begæring af en part i tvisten nedsætte et panel, der skal:

a) undersøge sagen,

b) holde regelmæssige konsultationer med parterne i tvisten og give dem enhver lejlighed til at finde frem til en gensidigt tilfredsstillende løsning,

c) give en fremstilling af de faktiske forhold i sagen i relation til anvendelsen af denne aftale og fremsætte sådanne erklæringer, som vil være til hjælp for udvalget, når det skal rette henstillinger eller træffe afgørelse i sagen.

8. For at gøre det lettere at nedsætte paneler fører udvalgets formand en uformel, vejledende fortegnelse over statsansatte, der har erfaring i handelsforhold. Denne fortegnelse kan tillige omfatte andre end statsansatte. I denne forbindelse opfordres samtlige parter til ved hvert års begyndelse at meddele udvalgets formand navn(e) på en eller to personer, som parterne vil være villige til at stille til rådighed med henblik på dette arbejde. Når et panel er nedsat i medfør af paragraf 7, skal formanden inden syv dage forelægge parterne i tvisten sit forslag til sammensætning af panelet, der skal bestå af tre eller fem medlemmer, der fortrinsvis skal være statsansatte. De direkte berørte parter skal inden syv hverdage reagere på den af formanden foretagne udpegelse af medlemmer af panelet, men må kun fremsætte indsigelser mod udpegelser, såfremt der er tvingende grunde hertil.

Statsborgere i lande, der er parter i tvisten, kan ikke udpeges som medlemmer af det panel, der skal behandle denne pågældende tvist. Medlemmer af paneler fungerer i deres egenskab af enkeltpersoner ikke som repræsentanter for nogen regering eller organisation. Regeringer og organisationer må følgelig ikke give dem instruktioner i sager, der er forelagt et panel.

9. Et panel fastsætter selv sin forretningsorden. Enhver part, der har en væsentlig interesse i sagen og har gjort udvalget bekendt hermed, skal have mulighed for at blive hørt. Et panel kan konsultere og søge oplysninger fra enhver kilde, der skønner hensigtsmæssig. Før et panel søger oplysninger hos en kilde , der befinder sig inden for en parts jurisdiktion, skal det underrette vedkommende parts regering. Parterne har pligt til straks at svare udtømmende på et panels forespørgsler om oplysninger, som det skønner fornødne og hensigtsmæssige. Fortrolige oplysninger, der gives panelet, må ikke videregives uden udtrykkelig tilladelse fra den regering eller person, der giver dem. Hvor et panel anmodes om at give sådanne oplysninger, uden at der foreligger tilladelse til, at panelet videregiver dem, skal der udarbejdes et ikke-fortroligt sammendrag af dem, der er godkendt af den regering eller person, som har givet dem.

Hvis en gensidigt tilfredsstillende løsning af en tvist ikke kan findes, eller hvis tvisten angår fortolkning af denne aftale, bør panelet først forelægge de berørte parter den beskrivende del af sin beretning og dernæst sine konklusioner eller hovedlinjerne heri i rimelig god tid, førend de rundsendes til udvalget. Hvis der ikke er tale om fortolkning af denne aftale, og der er fundet en bilateral løsning i sagen, kan panelets beretning begrænses til en kort beskrivelse af sagen, hvori det anføres, at en løsning er opnået.

10. Den tid, som panelerne har behov for, vil variere efter sagernes beskaffenhed. Panelerne bør uden unødigt ophold fremkomme med deres erklæringer og, hvor der er anledning dertil, deres henstillinger til udvalget under hensyntagen til dettes forpligtelse til at sikre omgående afgørelse i hastesager, sædvanligvis inden for et tidsrum af fire måneder fra datoen for panelets nedsættelse.

Retshåndhævelse

11. Efter at en undersøgelse er afsluttet, eller efter at beretningen fra et panel, en arbejdsgruppe eller et andet hjælpeorgan er blevet forelagt udvalget, skal dette straks tage sagen under behandling. For så vidt angår disse beretninger skal udvalget, sædvanligvis inden 30 dage efter beretningens modtagelse, medmindre fristen forlænges af udvalget, foretage det fornødne, herunder:

a) en fremstilling af de faktiske forhold i sagen,

b) henstillinger til en eller flere parter, og/eller

c) enhver anden form for afgørelse, som det finder hensigtsmæssig.

Alle henstillinger fra udvalget skal tilsigte en positiv løsning i sagen på basis af den dispositive del af denne aftale og de i præamblen anførte formål.

12. Hvis en part, til hvem der rettes henstillinger, anser sig for ude af stand til at efterkomme dem, bør den omgående fremkomme med en skriftlig begrundelse til udvalget. I så fald skal udvalget overveje, hvad det herefter måtte være hensigtsmæssigt at gøre.

13. Udvalget skal holde sig underrettet om enhver sag, i hvilken det har rettet henstillinger eller truffet afgørelse.

Ligevægt mellem rettigheder og forpligtelser

14. Hvis udvalgets henstillinger ikke tages til følge af en eller flere parter i tvisten, og hvis udvalget anser omstændighederne for at være så alvorlige, at sådanne skridt vil være forsvarlige, kan det bemyndige en eller flere parter til, helt eller delvis og så længe det er nødvendigt, at suspendere anvendelsen af denne aftale over for en eller flere andre parter i det omfang, dette efter omstændighederne anses for nødvendigt.

Artikel VIII

Undtagelser fra aftalen

1. Intet i denne aftale skal fortolkes således, at nogen part forhindres i at foretage nogen handling eller i at undlade at give nogen oplysning, den anser for nødvendig til beskyttelse af dens vitale sikkerhedsinteresser i forbindelse med indkøb af våben, ammunition eller krigsmateriel, eller indkøb, der er absolut nødvendige til nationale sikkerheds- eller forsvarsformål.

2. Under forbehold af, at nedennævnte foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de bliver redskab for vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem lande, hvor de samme forhold råder, eller bliver en maskeret begrænsning af den internationale handel, skal intet i denne aftale fortolkes på en sådan måde, at nogen part hindres i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, der er nødvendige til beskyttelse af den offentlige moral, orden eller sikkerhed, menneskers liv eller sundhed, dyre- og plantelivet, intellektuelle ejendomsrettigheder, eller som vedrører handicappede personers eller filantropiske foretagenders produkter eller varer fremstillet ved fængselsarbejde.

Artikel IX

Afsluttende bestemmelser

Godkendelse og tiltrædelse

1. a) Denne aftale skal stå åben for godkendelse ved undertegnelse eller på anden måde for de regeringer, der er kontraherende parter i GATT, og for Det europæiske økonomiske Fællesskab, hvis godkendte fortegnelser over enheder er indeholdt i tillæg I.

b) Enhver regering, der er kontraherende part i GATT, men ikke er part i denne aftale, kan tilslutte sig denne på vilkår, der skal aftales mellem vedkommende regering og parterne. Tiltrædelse foregår ved deponering hos generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT af et tiltrædelsesinstrument, der indeholder de således aftalte vilkår.

c) Denne aftale skal stå åben for godkendelse ved undertegnelse eller på anden måde for de regeringer, der midlertidigt har tiltrådt GATT, på vilkår, som er i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, og hvorved der tages hensyn til rettigheder og forpligtelser i forhold til det midlertidige tiltrædelsesinstrument; de pågældende regeringers fortegnelser over enheder er anført i tillæg I.

d) Denne aftale skal stå åben for tiltrædelse for enhver anden regering på vilkår, der er i overensstemmelse med den faktiske anvendelse af rettigheder og forpligtelser i henhold til denne aftale, og som skal aftales mellem den pågældende regering og parterne, ved deponering af tiltrædelsesinstrument, der indeholder de således aftalte vilkår, hos generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT.

e) Med hensyn til godkendelse finder bestemmelserne i GATT's artikel XXVI, paragraf 5, litra a) og b), anvendelse.

Forbehold

2. Der kan ikke tages forbehold over for nogen af denne aftales bestemmelser.

Ikrafttræden

3. Denne aftale træder i kraft den 1. januar 1981 for de regeringer (* 4), der senest på denne dato har godkendt eller tiltrådt aftalen. For enhver anden regering træder den i kraft på den 30. dag efter datoen for aftalens godkendelse eller tiltrædelse.

National lovgivning

4. a) Enhver regering, der godkender eller tiltræder denne aftale, skal sikre, at dens love, administrative bestemmelser og administrative praksis samt de regler og fremgangsmåder og den praksis, der følges af de enheder, der er opført på den til aftalen knyttede fortegnelse, senest på den dato, aftalen træder i kraft for den pågældende regering, er i overensstemmelse med denne aftales bestemmelser.

b) Enhver part underretter udvalget om enhver ændring i dens love og administrative bestemmelser, der vedrører denne aftale, og i anvendelsen af sådanne love og administrative bestemmelser.

Rettelser eller modifikationer

5. a) Rettelser af ren formel art og mindre ændringer i tillæg I til IV til denne aftale skal indberettes til udvalget og gælde, medmindre der inden 30 dage fremsættes indsigelse mod vedkommende rettelse eller ændring.

b) Andre modifikationer i fortegnelser over enheder end de i litra a) nævnte må kun foretages i undtagelsestilfælde. I sådanne tilfælde skal den part, der ønsker at modificere sin fortegnelse over enheder, underrette formanden for udvalget herom, og denne skal straks indkalde udvalget til møde. Parterne overvejer den foreslåede modifikation og heraf følgende justeringer med henblik på opretholdelse af et gensidigt aftalt anvendelsesområde på et niveau, der svarer til det ved aftalen før modifikationen fastsatte. Opnås der ikke enighed om en foretaget eller foreslået modifikation, kan sagen fortsættes efter bestemmelserne i artikel VII i denne aftale, idet der skal tages hensyn til nødvendigheden af at opretholde ligevægten i rettigheder og forpligtelser på det højst mulige niveau.

Undersøgelser og forhandlinger

6. a) Udvalget foretager hvert år på grundlag af denne aftales formål en undersøgelse af, hvorledes den anvendes og fungerer. Udvalget fremsender hvert år til de kontraherende parter i GATT en beretning om udviklingen i de perioder, de pågældende undersøgelser dækker.

b) Senest ved udgangen af det tredje år efter denne aftales ikrafttræden og herefter regelmæssigt optager parterne i denne videre forhandlinger med henblik på udvidelse og forbedring af denne på basis af gensidighed, hvorved der dog tages hensyn til bestemmelserne i artikel III om udviklingslandene. I denne forbindelse påhviler det udvalget på et tidligt stadium at undersøge mulighederne for at udvide aftalens anvendelsesområde til tjenesteydelser.

Ændringer

7. Parterne kan ændre denne aftale, bl.a. under hensyntagen til erfaringerne i forbindelse med dens anvendelse. En ændring, som parterne i henhold til de af udvalget fastlagte procedurer er blevet enige om, træder ikke i kraft for nogen part, før den pågældende part har godkendt en sådan ændring.

Opsigelse

8. Enhver part kan opsige denne aftale. En sådan opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på 60 dage regnet fra den dag, hvor generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT har modtaget skriftlig meddelelse om opsigelsen. Enhver part kan efter en sådan meddelelse anmode om øjeblikkelig indkaldelse af udvalget.

Ikke-anvendelse af denne aftale mellem enkelte parter

9. Denne aftale finder ikke anvendelse på forholdet mellem to parter, såfremt en af de pågældende parter ved godkendelsen eller tiltrædelsen af aftalen ikke samtykker i en sådan anvendelse.

Noter og tillæg

10. Tillægene til denne aftale er en integrerende bestanddel af denne.

Sekretariat

11. GATT's sekretariat varetager sekretariatsopgaverne i forbindelse med denne aftale.

Deponering

12. Denne aftale deponeres hos generaldirektøren for de kontraherende parter i GATT, der omgående til hver af parterne og til hver kontraherende part i GATT sender en bekræftet genpart af aftalen og af enhver rettelse eller modifikation af denne i henhold til paragraf 5 og enhver ændring af denne i henhold til paragraf 7 samt meddelelse om enhver godkendelse eller tiltrædelse af aftalen i henhold til paragraf 1 eller om enhver udtræden i henhold til paragraf 8 i denne artikel.

Registrering

13. Denne aftale registreres i overensstemmelse med artikel 102 i De forenede Nationers Pagt.

Udfærdiget i Geneve den tolvte april nitten hundrede og nioghalvfjerds i eet enkelt eksemplar på engelsk, fransk og spansk, alle tre tekster af samme gyldighed, bortset fra når andet er anført vedrørende fortegnelserne over enheder i tillæggene.

-----------------

NOTER

Artikel I, paragraf 1

For så vidt angår den almindelige politik vedrørende bunden udviklingsbistand, herunder udviklingslandenes mål med hensyn til afbinding af sådan bistand, finder denne aftale ikke anvendelse på indkøb, der foretages til formidling af bunden bistand til udviklingslandene, så længe denne praktiseres af parterne.

Artikel V, paragraf 14, litra h)

For så vidt angår udviklingslandenes almindelige politik med hensyn til statslige indkøb bemærkes, at udviklingslande i henhold til bestemmelserne i artikel V, paragraf 14, litra h), kan sætte som betingelse for indgåelse af aftale, at der i leverancen skal indgå indenlandske varer, kompensationskøb eller overførsel af teknologi. Det bemærkes, at leverandører fra en part ikke må begunstiges i forhold til leverandører fra nogen anden part.

---------------------

Note vedrørende tillæggene til aftalen

Tillæggene til denne aftale, som indeholder fortegnelser over indkøbsenheder (* 5), for hvilke bestemmelserne i denne aftale gælder, og de i artikel V, paragraf 3 og 6, samt i artikel VI, paragraf 1, omhandlede fortegnelser over publikationer, gengives på grund af deres omfang ikke her. De findes i den bekræftede genpart af aftalen om statslige indkøb, der er offentliggjort af GATT's sekretariat i Geneve (den 12. april 1979).

Bilag I til MTN-aftalen

Dette bilag svarer indholdsmæssigt til Bilag I til direktiv 80/77/EØF om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb.

RÅDETS DIREKTIV

af 22. juli 1980

om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb

(80/77/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (* 1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (* 2),

under henvisning til udtalelse fra Det økonomiske og sociale Udvalg

(* 3), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved sin afgørelse 80/271/EØF om indgåelse af de multilaterale aftaler, der er resultatet af handelsforhandlingerne 1973-79 (* 4); har Rådet på Det europæiske økonomiske Fællesskabs vegne bl.a. godkendt aftalen om statslige indkøb, i det følgende benævnt aftalen, som har til formål at etablere et internationalt sæt af regler om afbalancerede rettigheder og forpligtelser vedrørende statslige indkøb med henblik på at opnå liberalisering og vækst i verdenshandelen;

aftalens bestemmelser skal ligeledes finde anvendelse på forbindelserne mellem medlemsstaterne indbyrdes;

på området for offentlige indkøb er der ved direktiv 77/62/EØF (* 5) indført en samordning af de nationale fremgangsmåder med henblik på at skabe lige vilkår for deltagelse i disse aftaler i alle medlemsstaterne;

under hensyntagen til de internationale rettigheder og forpligtelser, som for Fællesskabet følger af tiltrædelsen af aftalen, gælder for tilbudsgivere og varer fra undertegnede tredjelande den omgang, der er fastlagt i aftalen;

visse bestemmelser i aftalen skaber gunstigere betingelser for de tilbudsgivende virksomheder end dem, der er fastsat i direktiv 77/62/EØF;

de muligheder for adgang til offentlige indkøb inden for Fællesskabet, som står åben for medlemsstaternes virksomheder og produkter i medfør af traktaten, skal med hensyn til de i aftalen omhandlede ordregivende myndigheders offentlige indkøb være mindst lige så gunstige som de betingelser for adgang til offentlige indkøb inden for Fællesskabet, der ved aftalen er fastsat for

virksomheder og produkter i tredjelande, der har undertegnet aftalen;

det er derfor nødvendig at ændre og supplere direktiv 77/62/EØF for så vidt angår visse ordregivende myndigheder;

nærværende direktiv bør gennemgås på ny i lyset af medlemsstaternes anvendelse af direktivet og aftalen samt i lyset af resultaterne af de nye forhandlinger, som er foreskrevet ved punkt 6 i artikel IX i aftalen -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

1. I dette direktiv forstås ved »ordregivende myndigheder« de i bilag 1 anførte institutioner samt i det omfang, hvor der er foretaget rettelser, modifikationer eller ændringer, de enheder, der er trådt i stedet derfor.

2. Kommissionen ajourfører bilag 1 i overensstemmelse med de foretagne rettelser, modifikationer eller ændringer og sørger for offentliggørelse heraf i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 2

1. Med forbehold af bestemmelserne i nærværende direktiv er de i artikel 1 omhandlede ordregivende myndigheder ved indgåelse af offentlige indkøbsaftaler undergivet direktiv 77/62/EØF.

2. De i stk. 1 omhandlede offentlige indkøbsaftaler, for hvilke det anslåede beløb uden moms udgør mellem 200 000 europæiske regningsenheder og det i artikel 3 fastsatte beløb, begrænses navnlig til at omfatte:

- indkøbskontrakter,

- varer, der er anført på listen i bilag Il, såfremt de ordregivende myndigheder har foretaget indkøbet inden for forsvarsområdet.

Endvidere er disse aftaler ikke undergivet artikel 9, stk. 2 til 7, i direktiv 77/62/EØF, såfremt den publikation, der er anvendt ved offentliggørelsen i medfør af artikel V, stk. 3, i aftalen ikke er De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 3

Det beløb på 200 000 europæiske regningsenheder, som er fastsat i artikel 5, stk. 1, litra a), i direktiv 77/62/EØF, ændres for så vidt angår de i nærværende direktiv omhandlede ordregivende myndigheder til 140 000 europæiske regningsenheder.

Efter at have indhentet udtalelse fra Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler fastsætter Kommissionen tilpasninger af sidstnævnte beløb i overensstemmelse med de nærmere regler, der udstedes med henblik på fastsættelse i europæiske regningsenheder af det beløb. der er omhandlet i artikel I, stk. 1, litra b), i aftalen.

De nye beløb offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 4

Artikel 6, stk. 1, litra f), i direktiv 77/62/EØF finder ikke anvendelse.

Artikel 5

De ordregivende myndigheder udarbejder en rapport om hver enkelt indkøbsaftale, der er indgået på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra a) til e), i direktiv 77/62/EØF. Ved udarbejdelsen af denne rapport drager de omsorg for, at den angiver navnet på den ordregivende myndighed, de indkøbte varers værdi og beskaffenhed, oprindelseslandet samt indeholder en redegørelse om de af de i stk. 1, litra a) til c), nævnte forhold, indkøbsaftalen er indgået under. Denne rapport beror hos den pågældende ordregivende myndighed. Om nødvendig meddeles ovenstående oplysninger til det overordnede organ, som den ordregivende myndighed henhører under, således at oplysningerne om fornødent kan anvendes af Kommissionen og gennem denne af Det rådgivende udvalg for offentlige aftaler.

Artikel 6

1. Ved offentlig udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til de for offentliggørelsen kompetente organer.

2. Ved begrænset udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af anmodninger om opfordring til at afgive tilbud ikke være mindre end 42 dage fra den dag, hvor bekendtgørelsen afsendes til de for offentliggørelsen kompetente organer.

3. De for offentliggørelsen kompetente organer offentliggør de i stk. 1 og 2 omhandlede bekendtgørelser senest 12 dage efter datoen for bekendtgørelsernes afsendelse.

4. Ved begrænset udbud må den af de ordregivende myndigheder fastsatte frist for modtagelse af bud ikke være mindre end 30 dage fra datoen for den skriftlige opfordrings afsendelse.

Artikel 7

Medlemsstaterne anvender i deres forbindelser betingelser, der med hensyn til indkøb foretaget af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede ordregivende myndigheder er lige så gunstige som dem, de giver tredjelande i medfør af aftalen, særlig betingelserne i artikel V og VI vedrørende begrænset udbud, information og undersøgelse. I dette øjemed rådfører medlemsstaterne sig med hinanden inden for Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler om hvilke foranstaltninger, der skal træffes til gennemførelse af aftalen.

Artikel 8

1. I samråd med Det rådgivende udvalg for offentlige Aftaler drager Kommissionen omsorg for gennemførelsen af nærværende direktiv og forelægger i givet fald Rådet nye forslag, navnlig med henblik på at harmonisere de foranstaltninger, som medlemstaterne har truffet i forbindelse med anvendelsen af nærværende direktiv. Disse forslag fremsættes inden for en frist af to år fra dette direktivs ikrafttræden.

2. Kommissionen tager dette direktiv samt nye foranstaltninger, der måtte blive vedtaget i medfør af stk. 1, op til fornyet behandling på grundlag af resultatet af de nye forhandlinger, som er omhandlet i artikel IX stk. 6, i aftalen; Kommissionen forelægger i givet fald passende forslag for Rådet

Artikel 9

Medlemstatene træffer de nødvendig foranstaltninger for senest den 1. januar 1981 at efterkomme dette direktiv. De underretter straks kommissionen herom.

Artikel 10

Medlemstatene meddeler Kommissionen de vigtigste administrativt eller ved lov fastsatte nationale bestemmelser, som de udstedet på det område, det er omfattet af dette direktiv.

Artikel 11

Dette direktiv er rettet til medlemstatene.

Underskrift 2

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juli 1980. På Rådets vegne G. THORN Formand -------------------- Bilag 1 til direktiv 80/767/EØF om ændring og supplering, for så vidt angår visse ordregivende myndigheder, af direktiv 77/62/EØF om samordning af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb DANSKE STATSLIGE INDKØBSINSTITUTIONER 1. Statsministeriet 2. Arbejdsministeriet - fire direktorater og institutioner 3. Udenrigsministeriet (to departementer) 4. Boligministeriet - fire direktorater og institutioner 5. Energiministeriet - et direktorat og Forsøgsstationen »Risø« 6. Finansministeriet - fire direktorater og institutioner (tre departementer) inklusive Direktoratet for statens indkøb 7. Ministeriet for skatter og afgifter (to departementer) - fem direktorater og institutioner 8. Fiskeriministeriet - fire institutioner 9. Industriministeriet - nitten direktorater og institutioner 10. Indenrigsministeriet - Statens Seruminstitut - Civilforsvarsstyrelsen - to andre direktorater og institutioner 11. Justitsministeriet - Rigspolitichefen - tre andre direktorater og institutioner 12. Kirkeministeriet 13. Landbrugsministeriet - nitten direktorater og institutioner 14. Miljøministeriet - fem direktorater 15. Ministeriet for - Den kgl. grønlandske Handel (* 1) Grønland - Grønlands tekniske Organisation - to andre institutioner 16. Ministeriet for - to direktorater og adskillige statsejede kulturelle museer og højere uddannelsesinstitutioner anliggender 17. Socialministeriet - fem direktorater 18. Undervisnings- - Rigshospitalet - seks direktorater - tolv universiteter og andre højere læreanstalter 19. Økonomiministeriet (3 departementer) 20. Ministeriet for - Statshavne og statslufthavne offentlige - fire direktorater og adskillige arbejder (* 2) institutioner 21. Forsvarsministeriet (* 1) Varer til videresalg eller til brug ved fremstilling af andre varer, som udbydes til salg, er ikke indbefattet. (* 2) Med undtagelse af Generaldirektoratet for Statsbanerne og P&T's telestyrelse. 18. 8. 80 De Europæiske Fællesskabers Tidende Nr. L 215/25 BILAG II til direktiv 80/767/EØF. jfr. direktivets artikel 2 stk 2 Kapitel 25: Salt; svovl; jord- og stenarter; gips, kalk og cement Kapitel 26: Malme, slagger og aske Kapitel 27: Mineralske brændselsstoffer, mineralolier og destillationsprodukter deraf; bituminøse stoffer; mineralsk voks undtagen: ex 27.10: Særlige maskinbrændselstoffer Kapitel 28: Uorganiske kemikalier; uorganiske og organiske forbindelser af ædle metaller, af sjældne jordarters metaller, af radioaktive grundstoffer og af isotoper undtagen: ex 28.09: Eksplosive stoffer ex 28.13: Eksplosive stoffer ex 28.14: Tåregas ex 28.28: Eksplosive stoffer ex 28.32: Eksplosive stoffer ex 28.39: Eksplosive stoffer ex 28.50: Giftige stoffer ex 28.51: Giftige stoffer ex 28.54: Eksplosive stoffer Kapitel 29: Organiske kemikalier undtagen: ex 29.03: Eksplosive stoffer ex 29.04: Eksplosive stoffer ex 29.07: Eksplosive stoffer ex 29.08: Eksplosive stoffer ex 29.11: Eksplosive stoffer ex 29.13: Giftige stoffer ex 29.14: Giftige stoffer ex 29.15: Giftige stoffer ex 29.21: Giftige stoffer ex 29.22: Giftige stoffer ex 29.23: Giftige stoffer ex 29.26: Eksplosive stoffer ex 29.27: Giftige stoffer ex 29.29: Eksplosive stoffer Kapitel 30: Pharmaceutiske produkter Kapitel 31: Gødningsstoffer Kapitel 71: Naturperler, ædel- og halvædelsten, ædle metaller, ædelmetalduble samt varer af disse materialer; bijouterivarer Kapitel 73: Jern og stål Kapitel 74: Kobber Kapitel 75: Nikkel Kapitel 76: Aluminium Kapitel 77: Magnesium og beryllium Kapitel 78. Bly Kapitel 79: Zink Kapitel 80: Tin Kapitel 81: Andre uædle metaller Kapitel 82: Værktøj, redskaber, knive, skeer og gafler af uædle metaller undtagen: ex 82.05: Værktøj ex 82.07: Værktøj, dele Kapitel 83: Diverse varer af uædle metaller Kapitel 84: Dampkedler. maskiner og apparater samt mekaniske redskaber undtagen: ex 84.06: Motorer ex 84.08: Andre kraftmaskiner ex 84.45: Maskiner ex 84.53: Automatiske databehandlingsmaskiner ex 84.55: Dele til maskiner henhørende under pos. 84.53 ex 84.59: Atomreaktorer Kapitel 85: Elektriske maskiner og apparater samt elektrisk materiel undtagen: ex 85.13: Telekommunikationsudstyr ex 85.15: Sendere Kapitel 86: Lokomotiver, vogne og andet materiel til jernbaner og sporveje; trafikreguleringsudstyr af enhver art (ikke-elektrisk) undtagen: ex 86.02: Pansrede elektriske lokomotiver ex 86.03: Andre pansrede lokomotiver ex 86.05: Pansrede vogne ex 86.06: Reparationsvogne ex 86.07: Vogne Kapitel 87: Køretøjer (undtagen til jernbaner og sporveje) undtagen: ex 87.08: Tanks og andre pansrede køretøjer ex 87.01: Traktorer ex 87.02: Militærkøretøjer ex 87.03: Kranvogne ex 87.09: Motorcykler ex 87.14: påhængsvogne Kapitel 89: skibe, både og flydende materiel undtagen: ex 89.01 A: Krigsskibe Kapitel 90: Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og -apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater undtagen: ex 90.05: Kikkerter (binokulære) ex 90.13: Forskellige instrumenter, lasere ex 90.14: Afstandsmålere ex 90.28: Elektriske og elektroniske måleinstrumenter ex 90.11: Mikroskoper ex 90.17: Instrumenter til medicinsk brug ex 90.18: Apparater til mekanoterapi ex 90.19: Ortopædiske artikler ex 90.20: Røntgenapparater Kapitel 91: Ure Kapitel 92: Musikinstrumenter; lydoptagere eller lydgengivere; billed- og lydoptagere eller billed- og lydgengivere til fjernsyn; dele og tilbehør til de nævnte instrumenter og apparater Kapitel 94: Møbler; sengebunde, madrasser, dyner, puder og lignende undtagen: ex 94.01 A: Flysæder Kapitel 95: Varer af udskærings- og støbematerialer. Kapitel 96: Koste, børster, pensler, pudderkvaster og sigter Kapitel 98: Diverse TILLÆG F EØF-traktatens artikel 223 (afskrift) Denne Traktats bestemmelser er ikke til hinder for følgende regler: a) ingen Medlemsstat er forpligtet til at meddele oplysninger hvis udbredelse efter dens opfattelse ville stride mod dens væsentlige sikkerhedsinteresser, b) hver Medlemsstat kan træffe de foranstaltninger, som den anser for nødvendige til beskyttelse af sine væsentlige sikkerhedsinteresser, og som vedrører fabrikation af eller handel med våben, ammunition og krigsmateriel; disse foranstaltninger må ikke forringe konkurrencevilkårene inden for fællesmarkedet for varer, som ikke er bestemt specielt til militære formål. 2. I løbet af det første år efter denne Traktats ikrafttræden fastlægger Rådet med enstemmighed listen over de varer, hvorpå bestemmelserne i stk. 1, litra b, finder anvendelse. 3. På forslag af Kommissionen kan Rådet med enstemmighed ændre denne liste. Bilag II til dok. S/762/76 (ECO 4)

Underskrift 3

Bruxelles, den 11. april 1598 255/58 rev. DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Rådet Beslutning. Rådet for de europæiske Fællesskaber var - under henvisning til artikel 223, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, ud fra den betragtning, at den i det følgende nævnte vareliste omfatter våben, ammunition og krigsmateriel, for hvilke medlemslandene har en legitim interesse i at kunne træffe foranstaltninger i henhold til artikel 223, stk. 1 b), i traktaten - truffet følgende beslutning, rettet til medlemmerne af Det europæiske økonomiske Fællesskab: Bestemmelserne i artikel 223, stk. 1 b), i traktaten finder anvendelse for våben, ammunition og krigsmateriel anført i det følgende, herunder våben, der anvender kerneenergi: 1. Håndskydevåben, herunder automatiske, f.eks. geværer, karabiner, revolvere, maskinpistoler og maskingeværer, med undtagelse af jagtvåben, pistoler og andre våben af lille kaliber, med en kaliber under 7 mm. 2. Artillerimateriel og materiel til udvikling af røg, gas og flammer f.eks.: a) kanoner, haubitser, morterer, artilleripjecer, panserværnsvåben, raketstyr, flammekastere, rekylfri kanoner; b) militærmateriel til gas- og røgudvikling. 3. Ammunition til våben anført i punkterne 1 og 2 ovenfor. 4. Bomber, torpedoer, raketter og missiler: a) bomber, torpedoer, granater, herunder røggranater, røgdåser, raketter, miner, missiler, dybdebomber, brandbomber; b) apparater og anordninger til militærbrug, specielt konstrueret til håndtering, armering, desarmering, sprængning eller lokalisering af det ovenfor under a) nævnte materiel. 5. Ildledelsesudstyr til militærbrug: a) skydeberegnere og sigteapparater til infrarød sigtning og andre natsigteapparater; b) afstandsmålere, positionsmålere, højdemålere; c) anordninger til elektronisk, gyroskopisk, optisk og akustisk observation; d) bombesigter og kanonsigter, periskoper til de i denne liste nævnte varer. 6. Kampvogne og køretøjer til militær brug: a) kampvogne;, b) armerede eller pansrede militærkøretøjer, herunder amfibiekøretøjer; c) pansrede jernbanetog; d) militære halvbæltekøretøjer; e) militære bjærgningskøretøjer,; f) påhængsvogne specielt konstrueret til transport af ammunition nævnt under punkterne 3 og 4. 7. Giftige eller radioaktive stoffer: a) biologiske eller kemiske giftstoffer og radioaktive stoffer tilpasset krigsbrug med henblik på at forårsage skader på mennesker, dyr eller afgrøder; b) militærmateriel til spredning, sporing og identificerting af de ovenfor under a) nævnte stoffer; c) materiel til beskyttelse mod de ovenfor under a) nævnte stoffer. 8. Krudt, eksplosivstoffer og flydende eller faste fremdrivningsmidler: a) krudt og flydende eller faste fremdrivningsmidler konstrueret og fremstillet til det under punkterne 3, 4 og 7 ovenfor nævnte materiel; b) militære eksplosivstoffer;, c) antændende og frostfremkaldende blandinger til militærbrug. 9. Krigsskibe og hertil hørende specielt udstyr: a) krigsskibe af enhver art; b) udstyr specielt konstrueret til udlægning, lokalisering og strygning af miner; c) undervandsnet. 10. Luftfartøjer og hertil hørende udstyr til militærbrug. 11. Elektronisk udstyr til militærbrug. 12. Fotografiapparater specielt konstrueret til militærbrug. 13. Anden udrustning og materiel: a) faldskærme og materiel til faldskærmsudspring,; b) materiel til forcering af vandløb, specielt konstrueret til militærbrug; c) elektrisk drevne projektører til militærbrug. 14. Komponenter og dele bestemt til materiel nævnt i denne liste i det omfang, de har karakter af militærmateriel. 15. Maskiner, udrustning og værktøj konstrueret udelukkende til justering, fremstilling, forsøg med og kontrol af våben, ammunition og anordninger kun til militærbrug, anført i denne liste.

Underskrift 4

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. april 1958. TILLÆG G TILLÆG J PRISREGULERINGSKLAUSUL Dansk tekst. Såfremt der i løbet af leveringsperioden skulle indtræffe prisændringer i de pågældende materialer og/eller lønninger, skal de aftalte priser reguleres efter følgende formel: P 1 = Po (a + b M 1 + c S 1) -- --- --- 100 M 0 S 0 hvor: P 1 er den endelige fakturapris. P 0 er varens oprindelige pris i henhold til kontrakten og gældende den .......................................(1). M 1 er middeltallet (2) af priserne (eller pristallene) for (den pågældende varesort)...... i perioden..........(3). M 0 er priserne (eller pristallene) for de samme materialer på den under P 0 ovenfor anførte dato. S 1 er middeltallet (2) af lønningerne (inklusive socialforsikringsbidrag) eller de pågældende pristal (4) ...... (her anføres hvilke kategorier af arbejde og socialforsikringsbidrag det drejer sig om) i perioden........(3). S 0 er lønninger (inklusive socialforsikringsbidrag) eller de pågældende pristal (4) for de samme kategorier på den ovenfor under P 0 fastsatte dato. A, b og c udgør de i kontrakten aftalte procentdele for de enkelte bestanddele af de oprindelige priser, som i alt beløber sig til 100% (a + b + c = 100). a = den faste andel....................... = ................ b = den procentvise andel af materialerne................................. = ................ c = den procentvise andel af lønningerne (inklusive socialforsikringsbidrag)..................... = ................ I påkommende tilfælde kan b (og om fornødent tillige c) opdeles i lige så mange portioner af en procentdel (b1, b2, b3 ...), som der findes variable faktorer, der er taget i betragtning (b1 + b2 + .. + bn = b). DOKUMENTATION. Parterne er enige om, at værdien af materialer og lønninger skal bestemmes på grundlag af følgende publikationer:. 1. Materialer: Priser ........... (materialekategori) (eller pristal) udgivet af ...................... under rubrikkerne ............... 2. Lønninger: Lønninger (inklusive socialforsikringsbidrag) ........ (eller de pågældende pristal) udgivet af ................... under rubrikkerne (5). Regler for bestemmelsens anvendelse ved delleveringer, som skal faktureres særskilt, skal den endelige pris beregnes særskilt for hver af delleveringerne. Bestemmelsens gyldighedsperiode . Reguleringsklausulen skal have gyldighed i den i kontrakten fastsatte leveringsperiode med tillæg af eventuelle forlængelser, for hvilke sælgeren ikke er ansvarlig, men skal ikke kunne bringes i anvendelse, efter at fremstillingen er fuldført. Tolerancer. Prisregulering skal kun finde sted, hvis anvendelsen af formlen giver en afvigelse på plus eller minus .. (6). Undtagelsesbestemmelse. Såfremt parterne ønsker reguleringsformlen ændret eller erstattet af en mere nøjagtig beregningsmetode, når ovennævnte afvigelse overstiger en vis procent, skal dette udtrykkelig aftales. Bemærkninger. (1) Det anbefales, at parterne så vidt muligt aftaler, at den oprindelige pris skal være den pris, som er gældende på kontraktens dato og ikke på noget tidligere tidspunkt. Dette er normalt kontraktprisen med fradrag af omkostningerne ved emballage, transport og forsikring. (2) Aritmetisk eller vejet. (3) Anfør første og sidste dato for den periode, der kan defineres som en del af eller hele leveringsperioden. (4) Såfremt pristallet omfatter lovmæssigt fastsatte socialforsikringsbidrag, er det ikke nødvendigt at medtage disse påny. (5) Pristal, som specielt er beregnet for maskin- og elektrotekniske industrier, bør benyttes så vidt muligt. (6) Anfør den procentvise plus- eller minusafvigelse, som skal overskrides, før formlen bringes i anvendelse. Engelsk tekst. Price revision. Should any change occur in the cost of the relevant materials and/or wages during the period of execution of the contract, the agreed prices shall be subject to revision on the basis of the following formula: P 1 = Po (a + b M 1 + c S 1) -- --- --- 100 M 0 S 0 where:. P 1 final price for ivoicing. P 0 initial price of goods, as stipulated in the contract and as prevailing at the date of.....................(1). M 1 mean (2) of the prices (or price indices) for (type of materials concerned) ...... over the period .........(3). M 0 prices (or price indices) for the same materials at the date stipulated above for P 0. S 1 mean (2) of the wages (including social charges) or relevant indices (4) in respect of .......... (specify categories of labour and social charges) over the period................ (3). S 0 wages (including social charges) or relevant indices (4) in respect of the same categories at the date stipulated above for P 0. A, b and c represent the contractually agreed percentage of the induvidual elements of the initial price, which add up to 100%. (a + b + c = 100) a = fixed proportion...................... = ............... b = percentage proportion of materials.... = ............... c = percentage proportion of wages (including social charges)........... = ............... If necessary, b (and c) can be broken down into as many partial percentages (b1, b2, b3 ......) as there are variables taken into account (b1 + b2 ...... + b = b). DOCUMENTATION. For the purpose of determining the values of materials and wages, the parties agree to use the following documents as sources of reference: 1. Materials: Prices................... (type of materials) (or priceindices) published by............. under the headings....... 2. Wages: wages (including related social charges)...... (or relevant indices) published by............. under the headings.......(5). Rules for applying the Clause. In the case of partial deliveries which are invoiced separately, the final price shall be calculated separately for each such delivery. Period of application of the Clause. The revision clause shall cover the delivery period fixed in the contract, together with any extension thereof for which the vendor is not responsible but shall in no case apply after the date on which manufacture is completed. Tolerances. Prices shall not be revised unless the application of the formula produces a plus or minus variation of ...(6). Saving clause. If the parties wish the revision formula to be adjusted or replaced by a more accurate method of calculation when the plus or minus variation exceeds a certain percentage, they shall expressly so agree. Note: (1) It is recommended that the parties should, as far as possible, adopt as the initial price the price prevailing at the date of the contract and not at an earlier date. This is normally the contract price less cost of packing, transport and insurance. (2) Arithmetical or weighted. (3) Specify the datum period, which may be defined as part or the whole of the delivery period. (4) If legal social charges are covered by the index, they need not be taken into account again. (5) Indices relating specifically to the engineering and electrical industries should be used as far as possible. (6) State the percentag plus or minus variation which must be exceeded before the formula is applied. TILÆG K KONTRAKT BESTEMMELSER INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Almene bestemmelser side 3 2. Bestemmelse vedr. leveringsforsinkelse side 5 3. Bestemmelse vedr. sikkerhed for forskudsbetalinger og ratebetalinger (bankgaranti, kautionsforsikringsgaranti o.l.) side 9 4. Bestemmelser vedr. patenter side 11 5. Bestemmelser vedr. optioner side 13 6. Bestemmelser vedr. kvalitet side 15 7. Bestemmelser vedr. kvalitetsstyring/-sikring side 17 8. Noter til kontraktbestemmelser side 19 9. Contractual terms and conditions concerning delay in delivery side 23 10. Contractual terms and conditions concerning security for prepayment and stage payment (bankers guarantee, guarantee insurance etc.) side 27 11. Contractual terms and conditions concerning patents side 29 12. Provisions regarding options side 31 13. Quality side 33 14. Quality assurance side 35 15. Liquidated damages side 37 KONTRAKTBESTEMMELSER Almene bestemmelser. 1. Nedennævnte kontraktbestemmelser skal normalt indgå i de indkøbende myndigheders forslag til kontrakten, alt på de specielle vilkår, der måtte være anført i noter til de respektive kontraktbestemmelser. Kontraktbestemmelserne skal ikke nødvendigvis fremstå som selvstændige kontraktparagraffer i kontrakten, men kan, hvor det er hensigtsmæssigt, indpasses i andre kontraktparagraffer, der vedrører beslægtede forhold. 2. De indkøbende myndigheder bør som hovedregel selv udarbejde udkast til kontraktens indhold og ikke overlade til sælgeren at fremkomme med forhandlingsudkastet. 3. Det af den indkøbende myndighed udarbejdede kontraktudkast bør dog tage rimeligt hensyn til sælgerens tilbudsvilkår. 4. Hvis omstændighederne ved et køb, f.eks. købsobjektets art, gør det påkrævet, kan de indkøbende myndigheder foretage redaktionelle tilpasninger til kontraktbestemmelsens tekst, forudsat at bestemmelsens relevante indhold ikke herved ændres. Såfremt der undtagelsesvis foretages redaktionelle tilpasninger skal dette fremgå af købssagens akter. 5. Såfremt et indkøb ikke kan gennemføres, uden at kontraktbestemmelsens relevante indhold ændres, skal såvel sælgerens som den indkøbende myndigheds motivering for ændring/bortfald af bestemmelsen skriftligt fremgå af købssagens akter. 6. Kontraktbestemmelserne kan anvendes under alle faser af indkøbet, men såfremt de udleveres til en leverandør i forbindelse med kontraktforhandlingerne, skal teksten ikke indeholde noterne, der alene skal ses som oplysninger til indkøberne. Bestemmelser vedrørende LEVERINGSFORSINKELSE (* 1) GENERELT 1. Indtræder der forsinkelse, som må påregnes at medføre, at de fastsatte leveringsterminer ikke kan overholdes, påhviler det SÆLGEREN straks skriftligt at give KØBEREN meddelelse herom tilligemed oplysning om årsagen til forsinkelsen samt angivelse af, hvornår levering forventes at kunne finde sted. Det påhviler SÆLGEREN at afværge eller mindske følgerne af forsinkelsen bedst muligt. Ingen forsinkelse, som ikke skyldes fejl fra KØBERS side eller en af KØBER godkendt force majeure, må medføre højere priser eller større udgifter i danske kroner for KØBER end hvis leveringen var sket på den kontraktligt aftalte leveringsdato. KONVENTIONALBOD OG FORRENTNING AF FORSKUDSBETALING 2. Herudover forpligter SÆLGEREN sig til at erlægge en konventionalbod, der udgør x% (* 2) af den forsinkede del af leverancens værdi, hvorved forstås det aftalte kontraktbeløb med tillæg eller fradrag på grund af evt. kontraktlig aftalt prisregulering. Konventionalboden beregnes for hver påbegyndt .......(* 3) kalenderdags periode. Konventionalboden kan dog ikke overstige .... X% (*4) af det samlede kontraktbeløb, kr. ....., med tillæg eller fradrag på grund af prisregulering. 3. Foruden den foran angivne konventionalbod skal SÆLGEREN endvidere for forsinkelsesperioden forrente den del af det erlagte forskud, som svarer til den ikke regulerede værdi af den forsinkede leverance (* 5). Renten beregnes med Danmarks National banks diskonto + den til enhver tid gældende sats i h.t. »Lov om renter ved forsinket betaling, forsikringsaftaleloven m.v.,. 4. Medfører forsinkelsen af nogen ydelse, som det påhviler SÆLGEREN at præstere i henhold til nærværende kontrakt, at allerede leverede ydelser ikke kan bruges, beregnes boden også af den kontraktregulerede værdi af de ydelser, der ikke kan benyttes på grund af forsinkelsen. 5. Konventionalboden samt renten er KØBEREN uden rettergang berettiget til at fradrage i enhver betaling, som skal erlægges af ham til SÆLGEREN (* 5) 6. KØBEREN har ved krav om eller modregning af konventionalbod ved for sen levering ingen pligt til at dokumentere noget tab som følge af forsinkelsen, men KØBEREN skal give SÆLGEREN specificeret opgørelse over, hvorledes henholdsvis konventionalbod og renter er beregnede (* 5). 7. Kan KØBEREN dokumentere et større tab end konventionalboden som følge af forsinkelsen, har KØBER krav på erstatning for det således dokumenterede tab. VALUTAKURSREGULERING (* 6) 8. Er prisen aftalt i udenlandsk valuta eller i dansk valuta med valutakursforbehold finder afregning sted på følgende måde:. 8.1. Er valutakursen på den faktiske betalingsdag (faktisk leveringsdag + kreditfristen) højere end valutakursen på den i købsaftalen stipulerede betalingsdag (aftalt leveringsdag + kreditfristen) afregnes til den valutakurs, der blev noteret på den i købsaftalen stipulerede betalingsdag. 8.2. Er valutakursen på den faktiske betalingsdag (faktisk leveringsdag + kreditfristen) lavere end valutakursen på den i købsaftalen stipulerede betalingsdag, anvendes valutakursen på den faktiske betalingsdag. 8.3. Ved valutakursen forstås den af Danmarks Nationalbank noterede kurs på den betragtede dag. PRISREGULERING (* 7) 9. Regulering af købsprisen i KØBERS disfavør kan ikke finde sted udover den i kontrakten fastsatte leveringsdato eller en i kontrakten særligt fastsat sidste prisreguleringsdato. Såfremt leveringsdatoen udskydes på grund af force majeure (jf. pkt. 10), og SÆLGEREN dokumenterer, at denne force majeure faktisk har forsinket hans produktion eller anskaffelse af ydelser, som han skal levere til KØBEREN, kan SÆLGEREN dog kræve, at et beløb svarende til de pågældende ydelsers andel af den samlede købspris reguleres efter kontraktens reguleringsformel i den forlængede leveringstid, dog højst i et tidsrum svarende til den faktiske forsinkelse af produktion eller anskaffelse. FORCE MAJEURE (* 8) 10. Skyldes SÆLGERENS forsinkelse omstændigheder, som har udelukket SÆLGEREN fra at foretage rettidig levering, og som ikke er af en sådan beskaffenhed, at han ved købets afslutning burde have taget dem i betragtning (force majeure) og er dokumentation herfor godkendt af KØBER, forlænges leveringstiden med et tidsrum, der svarer til den forsinkelse force majeure-situationen forårsager. Er der tale om force majeure er SÆLGER således ikke pligtig at betale hverken konventionalbod/erstatning eller renter. Det er dog en forudsætning for rentefritagelsen (* 5), at SÆLGEREN ved en erklæring fra en statsautoriseret revisor kan godtgøre, at forskudsbetalingen er anvendt til den pågældende leverance. 11. Ved forsinkelse udover .....(dato) har KØBEREN uanset årsagen til forsinkelsen ret til at hæve kontrakten og kræve tilbagebetalt erlagt forskud (* 5) med tillæg af påløbne renter efter en rentesats svarende til diskontoen + den til enhver tid på kontraktunderskriftstidspunktet gældende sats i h.t. »Lov om renter ved forsinket betaling, forsikringsaftaleloven m.v.«. Rentetillægget beregnes fra .....(dato). Skyldes forsinkelsen ikke force majeure, har KØBEREN krav på påløbet konventionalbod til ophævelsesdagen eller krav på erstatning for det tab, der er en følge af kontraktens ophævelse. Bestemmelser vedrørende SIKKERHED FOR FORSKUDSBETALINGER OG RATEBETALINGER (BANKGARANTI, KAUTIONSFORSIKRINGSGARANTI O.L.) 1. Forud for betaling af den aftalte forskudssum og/eller ratebetaling (* 9) skal SÆLGER for de aftalte beløb stille en garanti, der skal være udstedt af et pengeinstitut (bank, kautionsforsikringsselskab o.l.), som kan anerkendes af KØBER. 2. Omhandlede beløbsgaranti med tillæg af en rente svarende til Danmarks Nationalbanks officielle diskonto + den til enhver tid på kontraktunderskriftstidspunktet gældende sats i h.t. »lov om renter ved forsinket betaling, forsikringsaftaleloven m.v.«, regnet fra udbetalingsdagen til tilbagebetalingsdagen skal uden rettergang være betalbar på købers anfordring ved dennes præsentation af garantien over for pengeinstituttet. Garantien skal endvidere indeholde bestemmelse om, at KØBER kan give SÆLGER henstand med levering og i øvrigt ændre nærværende aftale, uden at dette påvirker omfanget af og perioden for garantiens gyldighed. 3. Ved KØBERS eventuelle anfordring på tilbagebetaling af garantibeløbet, jf. para 2 ovenfor, skal det således tilbagebetalte beløb mindst svare til den udgift, som KØBER ved forskudets betaling, har haft i danske kroner. 4. Nedskrivning af garantibeløbet vil ske pro rata i takt med, at kontraktmæssig levering finder sted. 5. Omkostningerne ved oprettelse og vedligeholdelse af garantien betales af SÆLGER. Bestemmelser vedrørende PATENTER 1. SÆLGER indestår for, at han besidder alle patent- og licensrettigheder, der er nødvendige til denne kontrakts opfyldelse. 2. Skulle trediemand over for KØBER fremkomme med påstand om, at leverancer i henhold til denne kontrakt krænker udtagne patenter eller licensrettigheder, skal KØBER omgående give SÆLGER meddelelse herom. 3. SÆLGER er pligtig at holde KØBER skadesløs for ethvert tab eller krav fra trediemand i denne anledning. Skadesløsholdelsen omfatter også KØBERs udgifter i forbindelse med en eventuel retssag, herunder udgifter til juridisk og teknisk bistand. Bestemmelse vedrørende OPTIONER 1. SÆLGER giver herved KØBER option på køb af yderligere --------. Det omhandlede materiel leveres til den standard (* 10), som gælder for det ved denne kontrakt kontraherede materiel, dog med sådanne ændringer som SÆLGER har indført til produktets forbedring og produktionens fremme. 2. For optionen gælder i øvrigt, at - KØBER's ret til at udnytte optionen udløber den - evt. udnyttelse af optionen skal meddeles skriftligt til sælger - levering vil blive foretaget senest - prisen ajourføres efter de i § , Prisregulering, aftalte betingelser - de i denne kontrakt aftalte betalingsbetingelser er retningsgivende for optionen - KØBER's udnyttelse af optionen gøres til genstand for et tillæg (addendum) til denne kontrakt. Bestemmelser vedrørende KVALITET (* 11) 1. Kvaliteten af de producerede/leverede produkter og tjenesteydelser skal være som foreskrevet i den tekniske dokumentation (tegninger, specifikationer, standards m.m). SÆLGER er ansvarlig for, at de tekniske krav til materiale, form, funktion, metoder m.m. honoreres af såvel SÆLGER som eventuelle underleverandører. På områder, hvor der ikke er stillet specifikke krav, gælder god industriel og håndværksmæssig praksis. 2. Materiel og tjenesteydelser, som ikke opfylder kontraktens krav, kan afvises af KØBER. Hvis afvigelsen kan rettes ved en efterbearbejdning, uden at det leverede i øvrigt kompromitteres, kan SÆLGER for egen bekostning beslutte at rette afvigelsen og anmode om godkendelse med bemærkning om, at det er en tidligere afvist men korrigeret leverance. 3. SÆLGER skal ved levering afgive attest (* 12) på, at det leverede er fremstillet i overensstemmelse med den gældende tekniske dokumentation og har gennemgået foreskrevne afprøvninger. 4. KØBER eller dennes autoriserede repræsentant har til enhver tid ret til at inspicere produktion under denne kontrakt, uanset hvor den foregår, samt få forelagt dele af eller hele den kvalitetsstyrende dokumentation. Et sådant tilsyn fritager ikke SÆLGER for nogen forpligtelse eller noget ansvar ifølge denne kontrakt, ligesom undladelse af tilsyn ikke medfører nogen indskrænkning i KØBERS rettigheder. 5. SÆLGER hæfter for kvaliteten af underleverandørers produkter og tjenesteydelser i samme omfang som for sine egne. SÆLGER er forpligtet til at sikre KØBERS repræsentanter adgang til underleverandørproduktioner med samme rettigheder som gældende hos SÆLGER. 6. SÆLGER skal holde produktionsværktøjer (skabeloner, forme, fiksturer, skærende/bukkende værktøjer m.m.) i en sådan stand, at ensartethed og ombyttelighed af det leverede materiel opnås. Bestemmelser vedrørende KVALITETSSTYRING/-SIKRING (* 13) 1. SÆLGER skal for de leverancer, der er dækket af denne kontrakt dokumentere og vedligeholde en plan for kvalitetstyring, som kan godkendes af KØBER. Planen skal tilfredsstille kravende i Allied Quality Assurance Publication (AQAP) (* 14). 2. Overvågning af SÆLGERS kvalitetsstyringssystem vil blive udført af KØBER eller dennes autoriserede repræsentant, som til enhver tid har ret til at inspicere og overvåge udvikling, forberedelse og produktion med tilhørende dokumentation, hvor som helst der udføres arbejde der helt eller delvis har forbindelse med denne kontrakt (* 15). Tilsyn med og godkendelse af kvalitetsstyringssystemet fritager ikke SÆLGER for nogen forpligtelse eller noget ansvar, der er indeholdt i denne kontrakt, ligesom undladelse af tilsyn ikke medfører nogen indskrænkning i KØBERS rettigheder. 3. SÆLGER skal ved levering fremlægge de i den tekniske dokumentation forlangte beviser på, at dele, komponenter og halvfabrikata eller tjenesteydelser er i overensstemmelse med de stillede krav. SÆLGER udfærdiger og underskriver attest på, at leverancen er i overensstemmelse med kontraktens krav. Afleveringsdokumentationen forelægges/afleveres til KØBERS kvalitetsinspektør. Dersom denne, efter eventuelt at have verificeret indholdet, kan godkende leverancen udsteder inspektøren en attest for udført kvalitetssikring (* 16). Kopi af dette dokument skal følge leverancen til leveringssted. 4. Kvaliteten af de producerede/leverede produkter og tjenesteydelser skal være som foreskrevet i den tekniske dokumentation (tegninger, specifikationer, standards m.m.). SÆLGER er ansvarlig for, at de tekniske krav til materialer, form, funktion, metoder m.m. honoreres af såvel SÆLGER som eventuelle underleverandører. På områder, hvor der ikke er stillet specifikke krav, gælder god industriel og håndværksmæssig praksis. 5. Materiel, som ikke opfylder kontraktens krav skal sættes til side og vurderes af SÆLGER med hensyn til disposition. Hvis konstaterede afvigelser kan elimineres ved efterbearbejdning iværksættes dette af SÆLGER - efter KØBERS godkendelse - og journalføres for rapportering til KØBER. KØBER har ret til at afslå enhver sådan anmodning og forlange nyt materiel, der opfylder kontraktens krav, uden ekstra udgift for KØBER. 6. SÆLGER er pligtig til på anfordring at give oplysninger om hvilke underleverandører, der producerer/leverer hvilket materiel. 7. Når KØBER bestemmer, at en underleverance skal kvalitetssikres på produktionsstedet (* 17), og dette er i et NATO-land, vil KØBER kunne delegere kvalitetssikringsopgaven til dette lands nationale kvalitetssikringsmyndighed. 8. SÆLGER er ansvarlig for, at relevante krav indeholdt i denne kontrakt bliver videreført i kontrakter med underleverandører og hæfter for kvaliteten af underleverandørers produkter som for sine egne. SÆLGER skal indføre følgende klausul (* 18) i ordrer ved underleverandører: »Denne ordre, der er en del af vor kontrakt med ..... kan blive underkastet vor KØBERS kvalitetssikring på Deres virksomhed ved en af KØBER autoriseret repræsentant, som vil underrette Dem om de kvalitetssikringsaktiviteter, der vil blive udført. De anmodes om at yde KØBERS repræsentant enhver assistance, der i relation til denne ordre er nødvendig for, at han kan gennemføre sine aktiviteter«. 9. SÆLGER skal styre ændringer i den tekniske dokumentation i relation til emne og/eller serienummerering (Konfigurationsstyring). (* 19). 10. SÆLGER er forpligtet til at oprette og vedligeholde et system (* 20), der gør det muligt at spore enkeltdele fra råmateriale gennem alle produktionstrin til slutlevering og dette dokumenteres ved at føre en journal over alle producerede dele med emne- og/eller serienummer. 11. SÆLGER skal under udførelsen af arbejde under denne kontrakt kontrollere og afprøve råmaterialer, indkøbte dele, emner under fremstilling og færdigt materiel for at sikre, at de foreskrevne krav er opfyldt. Der skal føres journal over resultaterne af denne kontrol. Hvor det er krævet, skal prototyper eller første del i en serie inspiceres og frigives af KØBER eller personel autoriseret af KØBER før produktion må fortsætte. SÆLGER skal også dokumentere miljøafprøvning og driftsprøver, hvor sådanne prøver er foreskrevet som en del af arbejdet under kontrakten (* 21). 12. Et eksemplar af rapport over slutkontrol og -afprøvning skal følge hver leverance samt hver enkelt komponent med serienummer tillige med oversigt over udførelsesstatus (konfiguration) underskrevet af SÆLGER. Journal over kontrol og afprøvning under fremstillingen skal opbevares af SÆLGER i en periode af ....... år efter leverin gen eller kontraktens ophævelse. NOTER TIL KONTRAKTBESTEMMELSER NOTE (* 1). Klausulen anvendes i forbindelse med alle kontraktkøb samt i forbindelse med køb, hvor det er af særlig betydning, at en leveringsfrist overholdes, og når omstændighederne i øvrigt måtte tale for det. NOTE (* 2). Her indsættes en i forhold til bl.a. købets størrelse og leveringsfristens betydning passende procentsats, f.eks. 0,5%. NOTE (* 3). Her indsættes en i forhold til købets art og leveringstidernes længde, passende tidsperiode, f.eks. pr. dag, pr. påbegyndt 7 dages periode eller pr. påbegyndt 14 dages periode. Korte leveringstider vil normalt motivere korte tidsperioder etc. NOTE (* 4). Her indsættes en i forhold til bl.a. købets størrelse passende procentsats, f.eks. 5% eller 10%. NOTE (* 5). Er der tale om, at forskud også skal betales af prisregulering, tilpasses teksten, således at forrentning betales af den del af det erlagte forskud, som svarer til den regulerede værdi af den forsinkede leverance. Indeholder kontrakten ikke bestemmelser om erlæggelse af forskud udgår teksten, som vedrører forskudsbetaling. NOTE (* 6). Er prisen aftalt i danske kroner uden valutakursforbehold udgår teksten, der vedrører valutakursregulering. NOTE (* 7). Er prisen fast uden prisregulering udgår teksten, der vedrører prisregulering. NOTE (* 8). Klausulen indsættes kun, såfremt SÆLGER kræver en force majeure klausul i indkøbsaftalen eller hvis omstændighederne (f.eks. branchekutymer) eller MAK's vurdering gør det hensigtsmæssigt at indsætte en force majeure klausul, se i øvrigt FKOBST Ø.604-2, pkt. 21.c., stk. 3. NOTE (* 9). Da værdien af ikke-færdiggjort materiel sjældent vil kunne dække købers ratebetalinger, bør den indkøbende myndighed udover overdragelse af ejendomsretten til det ikke færdiggjorte materiel søge at opnå en egentlig beløbsgaranti for afholdte ratebetalinger. NOTE (* 10). Hvor den indkøbende myndighed skønnet, at det på grund af materiellets art er af særlig betydning at have indseende med de ændringer, der sker som følge af den teknologiske udvikling, bør teksten suppleres med følgende: »Sælger forpligter sig til, før der foretages tekniske ændringer på produktet, at forelægge disse for køber til godkendelse«. NOTE (* 11). Klausulen om kvalitet anvendes generelt, hvor der ikke stilles krav til leverandørens teknisk-administrative systemer (Kvalitetsstyring). NOTE (* 12). Punkt 3 anvendes kun, såfremt der udtrykkelig ønskes en attest som den omtalte. NOTE (* 13). Klausulen om kvalitetsstyring/-sikring anvendes ved indkøb, hvor kontraktens omfang og materiellets kompleksitet nødvendiggør indseende med leverandørens teknisk-administrative systemer. Hvor et sådant systemkrav ikke er nødvendigt, bruges klausulen »Kvalitet«. NOTE (* 14). Der skal vælges mellem nedennævnte kombinationer af AQAP: a. AQAP 1: Krav til leverandørers kvalitetsstyringssystemer. AQAP 6: Krav til leverandørers måle- og kalibreringssystemer. b. AQAP 4: Krav til leverandørers inspektionssystemer. AQAP 6 Krav til leverandørens måle- og kalibrerings systemer. c. AQAP 9: Krav til leverandørers inspektion. d. AQAP 13: NATO krav til kvalitetsstyringssystem for Software. NOTE (* 15). En klausul med kvalitetsstyringskrav vil normalt blive fulgt op med et tilsyn ved kvalitetsinspektører fra forsvaret. Dette besluttes af MAK teknisk ansvarlige enhed, som derefter anmoder om tilsyn ved en af MAK kvalitetssikringsansvarlige enheder. I tilfælde af udenlandske sælgere fra NATO-lande kan anmodes om tilsyn ved det pågældende lands kvalitetssikringsmyndighed ved brug af STANAG 4107, Annex E. Det skal oplyses, hvilket AQAP niveau, der er forlangt, og kvalitetssikringsmyndigheden skal have tilsendt eksemplarer af kontrakten og andre relevante oplysninger i henhold til STANAG 4107, Annex E. NOTE (* 16). Attest for udført kvalitetssikring (Certificate of Conformity) udfærdiges først, når arbejdet er helt færdigt, og anvendes som bevis for, at arbejdet er forskriftsmæssigt udført, og at forsendelse kan finde sted. NOTE (* 17). Denne afgørelse baseres på kvalitetsinspektørens rapportering. NOTE (* 18). Formuleringen af denne klausul er i overensstemmelse med AQAP-10. NOTE (* 19). Ved meget langvarige produktionsserier kan der blive tale om at indføre ændringer (forbedringer) undervejs eller fremstille flere forskellige modeller. Af hensyn til senere reservedelsleverancer kan det være påkrævet at indføre den nævnte konfigurationsstyring. NOTE (* 20). Sporbarhed af materiale gennem hele fremstillingsprocessen vil normalt kun blive krævet ved meget kritiske produkter, f.eks. flykomponenter, kampvognskomponenter. NOTE (* 21). Kravene til materialekontrol og afprøvning skal fremgå af den tekniske specifikation. Her foreskrives kun, at sådanne kontrolog afprøvningsresultater skal kunne dokumenteres. Contractual Terms and Conditions Concerning DELAY IN DELIVERY GENERAL 1. SELLER shall immediately notify BUYER in writing as soon as he becomes aware of any circumstances which are likely to give rise to delay in delivery and, at the same time advise BUYER the reason for and the anticipated duration of the delay. SELLER shall take such steps as he is able to in order to shorten any delay, so that the effects of the delay may be mitigated as much as possible for BUYER. No delay in delivery, apart from delay due to BUYER's failure to fulfil his obligations under the Contract or force majeure, approved by BUYER, shall result in higher prices or costs for BUYER than if delivery had taken place in accordance with the contractual date of delivery. PENALTY AND INTEREST ON PREPAYMENT 2. Furthermore, SELLER undertakes to pay a penalty corresponding to X% of the value of the supplies delayed, the definition of which shall be the total contract price plus additions or less deductions made in accordance with possible contractually agreed price adjustments. The penalty shall be calculated for each calender day period beginning from the first calendar day of the delay. However, the penalty shall not, under any circumstances, exceed X% to the total contract price, with additions or deductions due to price adjustments. 3. Furthermore, and in additions to the penalty mentioned above, SELLER shall, for the period of delay, pay an interest on the part of any prepayment related to the non-adjusted value of the supplies delayed. The interest will be calculated at the rate of 6% above Denmarks National Bank's rate of discount. 4. If the delay of any supplies, which SELLER has undertaken to deliver in accordance with the present Contract, results in the inapplicability of already delivered supplies, the penalty will also be calculated on the adjusted contract value of the supplies which cannot be used on account of the delay. 5. The BUYER shall have the right without legal proceedings, to deduct the penalty and interest in any payment to be made by him to SELLER. 6. Upon BUYER's claim or set-off for panalty and interest BUYER shall be under no obligation to document any loss and damage suffered by him on account of the delay. BUYER will, however, furnish SELLER with a specified statement as to how the penalty and interest have been calculated. 7. In case BUYER can document that the sum of loss and damage suffered by him due to the delay is greater than the sum of the calculated penalty, BUYER shall have the right to claim for loss and damage corresponding to the loss and damage thus documented. ADJUSTMENTS DUE TO VARIATION IN RATES OF EXCHANGE 8. In case the contract price is expressed in a foreign currency or in Danish kroner with reservations for changes in the rate of exchange between a foreign currency and Danish kroner, settlement will take place as follows: 8.1. If the rate of exchange on the actual day of settlement (actual day of delivery + days of credit) is higher than the rate of exchange on the day of settlement stipulated in the Contract (contractual day of delivery + days of credit), settlement will be made at the rate of exchange quoted on the day of settlement stipulated by the Contract. 8.2. If the rate of exchange on the actual day of settlement (actual day of delivery + days of credit) is lower than the rate of exchange on the day of settlement stipulated by the Contract, settlement will take place at the rate of exchange quoted on the actual day of settlement. 8.3. The rate of exchange shall be defined as the rate of exchange quoted by Denmark's National Bank on the day in question. PRICE ADJUSTMENT 9. Price adjustment cannot take place in BUYER's disfavour beyond the contractual date of delivery or beyond the latest date stated in the Contract for such price adjustment. If the contractual date of delivery is extended on account of force majeure (pare 10. below refers), and SELLER documents that this force majeure actually has delayed his production or procurement of supplies, which he has undertaken to deliver to BUYER, then SELLER may demand that an amount corresponding to the share of the total contract price of the supplies in question be adjusted in accordance with the price adjustment formula laid down in the contract for the extended period of delivery, which shall not exceed a period corresponding to the actual time of delay plus the time for production or procurement. FORCE MAJEURE 10. If the delay in delivery is due to circumstances which has prevented SELLER from making delivery on time and which are of such nature which he could not reasonably have foreseen at the time of contract signature (force majeure), and if SELLER's documentation herefore is approved by BUYER, the time of delivery will be extended by a periode by which delivery is delayed due to force majeure, and the contractual date of delivery will be amended accordingly. If the delay in delivery is deemed to be due to force majeure SELLER will be exempted from paying penalty/loss and damage or interest. However, exemption from paying interest assumes that SELLER prove that the prepayment has been used for the delivery in question by presenting BUYER with a declaration to this effect from a chartered accountant. 11. In case of delay in delivery for whatsoever reason beyond .... (date) BUYER shall have the right to terminate the Contract and demand prepayment, plus accrued interest according to a rate corresponding to Denmark's National Bank's rate of discount plus 6%, repaid to him by SELLER. Said interest will be calculated from ...........(date). If the delay in delivery is not due to force majeure BUYER shall have the right to claim for accrued penalty until the day of termination or claim for proven loss and damage due to the termination of contract. Contractual Terms and conditions concerning SECURITY FOR PREPAYMENT AND STAGE PAYMENTS (BANKERS GUARANTEE, GUARANTEE INSURANCE ETC.) 1. SELLER shall prior to BUYER making any agreed prepayment and/or stage payment, for the agreed amount, furnish a guarantee issued by a finance house (bank, insurance company etc.) subject to BUYER's approval. 2. The guaranteed amount with addition of interest corresponding to Denmark's National bank's official rate of discount plus 6%, calculated from the date of BUYER making such payment to the date of return shall, without legal proceedings, be payable upon BUYER's demand and presentations of the guarantee to the finance house. Furthermore, the guarantee shall contain provisions as to BUYER's right to give SELLER a respite with regard to the time of delivery and to otherwise change the provisions of the present agreement without this having any effect on the extent of and the validity of the guarantee. 3. In case the guarantee is made payable upon BUYER's demand as per para 2. above, the amount to be repaid to BUYER shall never be less than the amount in Danish Kroner paid by BUYER to cover the prepayment. 4. The guaranteed amount will be reduced pro rata concurrently with SELLER effectuation the contractual delivery. 5. The costs of establishing and maintaining the guarentee shall be borne by SELLER. Contractual Terms and conditions concerning PATENTS 1. SELLER guarantees that he holds all patents and licenses required to fulfil his obligations under this Contract. 2. In the event og any claim being made or action being brought against BUYER by a third party in respect of infringements of patents and licenses, owing to or arising from the performance of this Contract, BUYER shall promptly notify SELLER of any such claim or action. 3. SELLER shall indemnify BUYER against any loss or claim from third parties in this connection. The indemnification includes also BUYER's costs in connection with possible lawsuits, including BUYER's expenses for legal advice and technical assistance. Provisions Regarding Options. 1. BUYER shall have the option of buying an additional .......... Subject equipment shall be delivered to the standard valid for the equipment to be supplied under this Contract including such modifications which the SELLER may have introduced for the improvement of the equipment and the production of same. 2. Furthermore, the option shall be subject to the following provisions: - BUYER shall exercise the option before ...... - BUYER's option exercise shall be advised to SELLER in writing. - Delivery shall take place not later than ...... - The option price shall be subject to price variation in accordance with Clause ...., Price Variation. - The terms of payment agreed under this Contract shall be normative for the terms of payment to be agreed for this option. - BUYER's option exercise shall be subject to the establishment of an addendum to this Contract. OUALITY 1. The quality of work and supplies shall be as specified in the technical documentation (drawings, specifications, standards etc.). It is SELLER's responsibility that technical specifications regarding materials, form, fit, function and methods etc. are observed by himself and possible subcontractors. Where no specific requirements are stated, good industrial or craftsmanlike practice will be applied. 2. Work and supplies which do not conform to the requirements of the contract may be rejected by BUYER. If the deficiency can be corrected by rework without compromising other features of the supplies, SELLER may at his own cost decide to correct the rejected item and resubmit it for acceptance with a statement that is a formerly rejected but subsequently corrected item or product. 3. SELLER shall in connection with the delivery issue a certificate to certify that the supplies have been produced in conformance with the specified technical documentation and have been inspected and tested as specified. 4. The BUYER or his authorized representative shall have the right to inspect the work or production under this contract at any time and place where work is performed, and inspect the quality assurance documentation relating thereto in whole or in part. Such inspection shall not exempt the SELLER from any obligation or responsibility stipulated in this contract, and omission of inspection shall not limit the BUYER's rights. 5. SELLER shall be liable for the quality of subcontracted work and supplies to the same extent as for his own. SELLER shall ensure free access of the BUYER's representatives to the subcontractor's premises under the same conditions as to the SELLER's own. 6. SELLER shall maintain production tools (templates, patterns, jigs, fixtures and cutting/forming tools) in such condition that uniformity and interchangeability of the supplies are obtained. OUALITY ASSURANCE 1. SELLER shall document and maintain a quality control plan acceptable to BUYER for the supplies covered by this contract. The quality control plan shall be in accordance with the requirements of NATO Allied Quality Assurance Publication (AQAP) ...... 2. Surveillance of SELLER's quality control system will be performed by the BUYER or his authorized representative, who shall have the right to inspect and observe development, work preparation and production and any documentation relating thereto in any plant or on any premises in which work under this contract is being performed in whole or in part. Government surveillance and acceptance shall not exempt SELLER from any obligation or responsibility stipulated in this contract, and omission of surveillance shall not limit the BUYER's rights. 3. SELLERS shall at the time of delivery provide objective evidence that parts, components, semifinished articles or work conform to the specified requirements. SELLER shall draw up and sign a certificate to certify that the supplies conform to the requirements of the contract. The certificate shall be presented to the Government Quality Assurance Representative (QAR). If the QAR can accept the supplies after possible verification of the certificate, he will sign the Certificate of Conformity to certify that the supplies have been subject to Government Quality Assurance. A copy of the signed certificate shall follow the supplies to the place of delivery. 4. The quality of work and supplies shall be as specified in the technical documentation (drawings, specifications, standards etc.). It is the SELLER's responsibility that the technical specifications regarding materials, form, fit, function and methods etc. are observed by himself and possible subcontractors. Where no specific requirements are stated, good industrial or craftsmanlike practice will be applied. 5. Supplies and material, which do not conform to the requirements of the contract, shall be segregated and reviewed by SELLER for disposition. If the deficiency can be corrected by rework, SELLER may implement such rework - after acceptance by BUYER and record it for later reporting to BUYER. BUYER has the right to reject any such request and demand new conforming supplies and material at no extra cost to BUYER. 6. SELLER shall upon request provide information on which subcontractors are supplying which materiel. 7. When BUYER decides upon Government Quality Assurance at a subcontractor's plant, and this is in a NATO country, BUYER may delegate the Quality Assurance task to the National Quality Assurance Authority in that country. 8. SELLER is responsible to ensure that relevant requirements from this contract are contained in contracts with subcontractors and is liable for the quality of subcontracted work and supplies to the same extent as for his own. SELLER shall state the following clause in orders to subcontractors:. »This order is in aid of our contract number .... with .... and may be subject to Government Quality Assurance at your facility by our BUYER's Quality Assurance Authority or its authorized representative, who will notify you of the Government Quality Assurance Activity to be performed. You are requested to provide any assistance needed by the BUYER's representative in the execution of this responsibility in respect of this purchase order. 9. SELLER shall control changes in the technical documentation in relation to part and/or serial numbering (Configuration Control). 10. SELLER is responsible to establish and maintain a system whereby it shall be possible to trace individual items from the raw material through all stages of manufacture to final delivery. This shall be documented by a record of all items produced with their part and/or serial numbers. 11. SELLER shall during the execution of work covered by this contract inspect and test raw materials, bought-in supplies, items under fabrication and finished articles to ensure that they meet the specified requirements. The results shall be recorded. Where required, prototypes or first articles of a lot shall be inspected and released by BUYER or BUYER's authorized representative before production may continue. SELLER shall also provide records of environmental and operational tests, where such tests are specified as part of the contract work. 12. A copy of final inspection and test records shall follow each shipment or serialized item together with configuration data, signed by SELLER. Records of manufacturing inspections and tests shall be stored by SELLER for a period of ... years after completion or termination of this contract. Eksempel på klausul om »liquidated damages« (i stedet for bodsklausul) i kontrakter med engelske eller amerikanske leverandører. LIQUIDATED DAMAGES. »Should seller fail to deliver all or any of the goods by the date specified in the Purchase Order for any reason not falling within the definition of Force Majeure (see clause ......), Seller shall pay to Buyer x% of the Contract Price for each week or portion thereof of delay up to a maximum of y% of the Contract price by way of liquidated damages and not as penalty«. TILLÆG L KODIFICERINGSKLAUSUL (* 1), jf. STANAG 4177 a. Leverandøren forpligter sig til at levere til producentlandets kodificeringsbureau (NCB) (* 2) eller anden af NCB udpeget myndighed, tekniske tegninger, specifikationer og tilhørende dokumentation indeholdende genstandsidentificerende data, alt som specificeret af producentlandet (* 3), for de genstande som køber udvælger som forsyningsgenstande for udstyr, der er omfattet af kontrakten, og for hvilke ny genstandsidentifikation er nødvendig. For dele tilvejebragt af leverandøren ved anskaffelse fra underleverandør, forpligtiger leverandøren sig til at oplyse navnet på den/de reelle fabrikant(er) og hans/deres tegning(er) og/eller referencenumre samt tilhørende tekniske data, herunder tillige, såfremt det kræves, yderligere oplysninger om genstandsidentificerende data. Alle rekvirerede tekniske data og tilhørende oplysninger om genstandsidentificerende data skal fremsendes på det tidligst mulige tidspunkt og under alle omstændigheder i overensstemmelse med de i kontrakten fastsatte terminer. I kontraktens løbetid forpligtiger leverandøren sig til uopfordret at underrette om alle dataændringer i forbindelse med modifikationer eller ændringer, der udføres på udstyr og reservedele. Oplysninger om genstandsidentificerende data skal leveres i overensstemmelse med den vejledning for presentation af identifikationsdata, som udleveres af producentlandets NCB eller en af NCB udpeget myndighed. Leverandøren forpligtiger sig til ufortøvet at kontakte NCB i producentlandet for indhentning af nærmere vejledning. b. Følgende tilføjelser til klausulen kan gøres af indkøbende myndighed for at imødegå specielle forhold: - Leverandøren erklærer sig indforstået med, at forsvaret har ret til uden ekstra betaling at kopiere og anvende til kodificeringsformål en hvilken som helst del af beskrivelser, tegninger, lystryk og andre tekniske oplysninger, som er fastsat leveret under den indgåede kontrakt. - Leverandøren forpligter sig til at indføre ovenfor anførte bestemmelse i kontrakter med underleverandører. - Ved levering/underlevering fra andre NATOlande forpligter leverandøren sig til at medtage omstående engelsksprogede kodificeringsklausul i sin/sine underkontrakt(er). (* 1) Se Note 1. (* 2) Se Note 2. (* 3) Se Note 3. NATO CODIFICATlON CONTRACT CLAUSE a. The Contractor will furnish to the Agency designated by the National Codification Authority of the producing country, engineering drawings, specifications and related documentation conveying item identification data, and also draft item identifications if required, as specified by the producing country, for those items designated by the contracting authority to support the equipment covered by the contract, and for which new item identifications must be prepared. For items procured by the prime contractor from a subcontractor or vendor, the prime contractor will furnish the name of the actual manufacturer(s) and his/their drawings or part numbers and applicable technical data, plus draft item identifications if required. All technical data and related draft item identifications required will be submitted at the earliest practicable date but in all instances within the time limits specified by the contract. For the life of the contract, the prime contractor will provide updating information regarding all modifications or design changes made to the equipment or spare parts. When draft item identification are to be furnished, these will be provided in accordance with the guide for the preparation of item identifications furnished by the NCB or by the designated agency of the producing country. The contractor will contact the National Codification Authority in the producing country without delay for any further particulars. b. Following changes to the clause can be made by contracting authorities to meet special circumstances: - The prime contractor agrees that the purchaser shall have the right, free of charge, to dublicate and to use for codification purposes any part of reports, drawings, blueprints, data and technical information specified to be delivered under this contract. - The prime contractor agrees to insert the provisions of this article in his subcontracts. Principskitse for aktio nsrækkefølge for fremskaffelse af kodificeringsdata ved anskaffelse af materiel Hændelse Aktion, Kodificeringsregie Beslutning om igangsætning af markedsanalyse eller anskaffelse Forberedelse af udbud Udarbejdelse af kodificeringskrav i form af: 1. Kodificeringsklausul 2. Spørgeskema vedr. kodificeringsdata 3. Evt. særregler Udsendelse af udbud Modtagelse af tilbud Vurdering af tilbud med påfølgende indstilling til godkendende myndighed Vurdering af mulighederne for at tilvejebringe kodificeringsdata og beregning af omkostningerne herved. Deltagelse i eventuelle detailforhandlinger med tilbudsgiverne. Endelig fastsættelse af kodificeringsvilkår i kontrakten. Kontrakt, hovedudstyr Udløsning af formular »Initial Exchange of Information« kan foretages (NATO Form AC/135-No 1) Modtagelse af forslag til reservedelsliste (RSPL) National screening, dels i nationale krydslister/kartoteker/EDB-registre/ database og dels i udenlandske krydslister eller afsendelse af LSN - Referencenummerscreening LTI - NIIN-forespørgsel Bearbejdning for udpegning af forsyningsgenstande bl.a. ved sammenhold med resultater fra national screening og/eller LSN/LTI samt ved forespørgsler over terminaler Endelig udpegning af forsyningsgenstande, udfærdigelse af introduktion af nye forsyningsgenstande Bearbejdning af introduktioner med oprettelse i etablerede dataregistre, igangsætning af brugertilmelding i udlandet (LAU-/LSA- transaktioner), subsidiært etablering af brugertilmelding ved særaftaler med FKO Iværksættelse af anskaffelse af reservedele Modtagelse og indføring af data samt behandling af afviste poster i forhindelse med brugerregistreringen Ordreregistrering Varemodtagelse, evt. med korrektion af data Ajourføring af etablerede data evt. udløsning af brugertilmelding (LAU-/LSA-transaktioner) og rettelser til udland Udsendelse af publikationer, vedligeholdelsesdirektiver på materiellet Datavedligeholdelsestransaktioner tilgår og ajourføring foretages. Sagsbehandling af standardiseringssager Teknisk ajourføring af materiellet efter ibrugtagning med nødvendige rettelsesimpulser Løbende ajourføring af alle kodificeringsdata SPØRGESKEMA KODIFICERINGSOPLYSNINGER MATERIELANSKAFFELSE Følgende spørgsmål bedes besvaret i forbindelse med afgivelse af tilbud: 1. Er det tilbudte udstyr med Ja: Nej: specialværktøj leveret til producentlandets forsvar? 2. Er det tilbudte udstyr med Ja: Nej: specialværktøj leveret til andre NATO-landes forsvar? -------------------- Hvis ja, hvilke lande? -------------------- 3. Er det tilbudte udstyr med Ja: Nej: specialværktøj leveret til ikke-NATO-lande? -------------------- Hvis ja, hvilke lande? -------------------- 4. Er det tilbudte udstyr med Ja: Nej: tilhørende reservedele ko- dificeret af producentlan- dets kodificeringskontor? 5. Er det tilbudte udstyr med Ja: Nej: tilhørende reservedele ko- dificeret af andet end pro- ducentlandets kodificerings- kontor? -------------------- Hvis ja, hvilke lande? -------------------- 6. På hvilket sprog foreligger identifikationsmaterialet? -------------------- 7. I hvilken form foreligger Microfiche publikationsoplysninger, herunder reservedelskata- Microfilm loger? Publikationsform Andet 8. Hvis microfiche/-film, hvilken reduktionsgrad -------------------- og hvilken fiche- og/ -------------------- eller filmstørrelse? 9. Hvilket informationssy- stem har firmaet etable- -------------------- ret for ændringer af re- -------------------- servedelsnumre, og hvor -------------------- hyppigt udsendes disse? 10. Hvilket informationssy- -------------------- stem har firmaet etable- -------------------- ret for meddelelse af -------------------- substitutioner mellem reservedele? 11. Hvilket informationssy- -------------------- stem har firmaet etable- -------------------- ret for meddelelse af -------------------- ændringer på hovedudstyr og komponenter? 12. Foreligger reservedels- Hulkort Magnetbånd oversigter på hulkort, magnetbånd, disc eller Disc Listeform i listeform 13. Kan der leveres krydsli- Ja: Nej: ster fra firmaets produk- ter til eksisterende NATO- lagernumre? ---------------------- På hvilket medie? ---------------------- ------------------------------------------------------------------ NOTER TIL KODIFICERINGSKLAUSULEN NOTE 1 Klausulen anvendes ved større nyanskaffelser af materiel. Alle omkostninger i forbindelse med levering af kodificerings-data til NCB skal normalt være indeholdt i kontrakten, idet betaling for sådanne ydelser i modsat fald må forventes særskilt faktureret af leverandøren. NOTE 2 Det er altid producentlandets kodificeringsbureau (National Codification Bureau = NCB), der forestår kodificeringen af den enkelte genstand. NOTE 3 Når en produktionsgenstand af køber introduceres som forsyningsgenstand, og denne ikke tidligere er kodificeret, fremsendes kodificeringsanmodning til købers NCB med henvisning til kontrakten. TILLÆG M VOLDGIFTSBESTEMMELSER Bilag: Regler for behandling af sager ved »Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark«. Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark. Kontraktklausul. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal afgøres efter »Regler for behandling af sager ved Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark«. Regler for behandling af sager ved Den Almindelige Voldgiftret i Danmark. Se bilag. Den Internationale Voldgiftsret i København. Kontraktklausul. a. Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne kontrakt, skal afgøres efter »Regler for behandling af sager ved Den Internationale Voldgiftsret i København«. XXXX-ret skal anvendes. Processproget er XXXXXX. b. Any dispute arising under this contract shall be settled in accordance with the »Rules of Procedure of the International Court of Arbitration in Copenhagen«. XXXX-law shall be applied. XXXXXX shall be the language used during proceedings. c. Alle nach diesem Vertrag entstehenden Streitigkeiten werden nach den »Regeln des schiedsrichterlichen Verfahrens des Internationalen Schiedsgerichts in Kopenhagen« entschieden. XXX Recht findet Anwendung. Die Verhandlungssprache ist XXXXXX. Regler for behandling af sager ved Den Internationale Voldgiftsret i København. Som ovenfor nævnte regler for behandling af sager ved Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark - dog med følgende afvigelser: - § 6. 1. afsnit tilføjes »..deres felt og beherske processproget, jf. § 26.« - § 7. 3. afsnit om enevoldgiftsmand udelades. - § 14. I 4. afsnit ændres tidsfristen til 4 uger. - § 25. Tidsfristen ændres til 3 måneder. - § 26. Efter første afsnit tilføjes »Dansk ret, herunder dansk international privat- og procesret, skal finde anvendelse, med mindre parterne har aftalt andet. Såfremt andet ikke er aftalt, eller retten bestemmer andet, er processproget engelsk. - § 28. Der sættes punktum efter »parterne«. - § 29. Teksten »og de for voldgiftsretten indgåede forlig« udelades. Såvel procedureregler som statutterne for Det Danske Voldgiftsinstitut kan rekvireres på dansk og hovedsprogene hos Det Danske Voldgiftsinstitut, Vester Farimagsgade 29, 16O6 København V., telefon (01) 158854 og (01) 142138. Det Internationale Handelskammer i Paris. Dansk tekst. Såfremt der måtte opstå sådan uenighed eller tvist mellem parterne vedrørende kontraktens fuldbyrdelse, der ikke kan bilægges i mindelighed, vil sådan tvist eller uenighed være at afgøre endeligt af en voldgiftsret. Den af kontraktens parter, der rejser tvisten, skal ved anbefalet brev give den anden underretning herom og samtidig meddele, hvem den pågældende kontrahent har udpeget som voldgiftsmand, hvorefter den anden part inden 10 dage ved anbefalet brev skal meddele førstnævnte part, hvem den har udpeget som voldgiftsmand. Overskrides denne frist, udpeger præsidenten for Det internationale Handelskammer i Paris den nævnte voldgiftsmand. Inden 30 dage efter at den sidste voldgiftsmand er udpeget, skal de to voldgiftsmænd have valgt en tredje voldgiftsmand, der fungerer som formand for voldgiftsretten. I tilfælde af at den tredje voldgiftsmand ikke er udpeget inden udløbet af sidstnævnte frist, udpeges han af præsidenten for Det internationale Handelskammer i Paris efter anmodning fra en af parterne. Voldgiftsretten - der selv fastsætter sin procedure - træffer sine afgørelser ved stemmeflerhed, idet formandens stemme er den afgørende i tilfælde af uenighed mellem alle tre voldgiftsmænd. Valg af sted og tidspunkt for voldgiftshandlingen træffes af voldgiftsmændene, og samtlige omkostninger hidrørende fra voldgiftssagen bæres af den tabende part eller fordeles mellem begge parter efter voldgiftsmændenes bestemmelse. BILAG TIL TILLÆG M Regler for behandling af sager ved Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark § 1 Voldgiftsretten afgør tvister, hvor parterne har aftalt, at sagen indbringes for denne voldgiftsret. § 2 Voldgiftsrettens hjemsted er København. Voldgiftsretten administreres af Det Danske Voldgiftsinstitut (Copenhagen Arbitration), der således forestår voldgiftsrettens sekretariat. § 3 Begæring om nedsættelse af voldgiftsret indgives af sagens parter eller en af disse til Det Danske Voldgiftsinstitut i København. Om begæringens indgivelse underretter instituttet straks de indklagede parter. § 4 Al korrespondance mellem voldgiftsretten og parterne foregår gennem sekretariatet. Alle meddelelser og forkyndelser fra instituttet eller voldgiftsretten skal anses for gyldigt modtaget af en part, når de er fremsendt med anbefalet post til en parts adresse eller sidst kendte adresse. § 5 Begæringen, der skal indgives skriftligt, må indeholde en tydelig angivelse af, hvad tvisten drejer sig om, og må være bilagt den mellem parterne indgåede aftale og andre oplysninger, der sætter instituttet i stand til at vælge de dommere, der må anses for bedst egnede til at bedømme sagen, og tillige at tage stilling til, om instituttet bør foreslå afgørelse ved en enkelt voldgiftsmand i overensstemmelse med § 7, stk. 2. En af partene vedtaget voldgiftsklausul, der indeholder henvisning til »Det Danske Voldgiftsinstitut (Copenhagen Arbitration)», »Den Internationale Voldgiftsret i København« eller »Den Almindelige Voldgiftsret i Danmark«, betragtes som en vedtagelse af voldgift i henhold til de til enhver tid af instituttet for dets voldgiftsretter fastsatte procesregler. Hvor voldgift er vedtaget, jfr. § 1, skal voldgiftsretten gennemføre sagen, uanset om den ene part nægter at deltage i sagens behandling eller udebliver. Voldgiftsretten afgør selv sin kompetance og således også ethvert spørgsmål om den grundlæggende voldgiftsklausuls gyldighed. Voldgiftsretten skal anses at bevare sin kompetance, uanset om den kontrakt, hvori voldgiftsklausulen findes, af en part hævdes at være eller af voldgiftsretten anses for at være ugyldig, i hvilket sidste tilfælde voldgiftsretten skal være kompetent til at fastlægge retsvirkningerne heraf for parterne. Såfremt en part - enten før voldgiftssagens anlæg eller under voldgiftssagens gang - måtte anmode de ordinære domstole eller andre judicielle myndigheder om at nedlægge forbud, foretage arrest eller gennemføre andre foreløbige retsskridt, anses han ikke derved at have frafaldet sin ret til at få sagen behandlet ved voldgift. Instituttet skal underrettes om sådanne skridt. § 6 Voldgiftsretten nedsættes af Det Danske Voldgiftsinstitut i København og består - med mindre andet er aftalt mellem parterne - normalt af 3 medlemmer, hvor formanden er jurist. Medlemmerne skal nyde almindelig anerkendelse indenfor deres felt. Dersom parterne enes derom, eller instituttet efter en parts begæring måtte finde det rimeligt, kan retten suppleres med to yderligere medlemmer. § 7 Voldgiftsretten består alene af eet medlem, hvis parterne er enige herom. Parterne kan i begæringen rette henstilling til instituttet om udpegning af en enevoldgiftsmand. Når tvisten ikke angår principielle spørgsmål og kun drejer sig om mindre beløb, og det i øvrigt skønnes hensigtsmæssigt, kan instituttet foreslå parterne, at sagen skal afgøres af en enevoldgiftsmand. Behandles sagen af en enevoldgiftsmand, kan han i fornødent omfang konferere med formanden for voldgiftsinstituttets bestyrelse om spørgsmål af juridisk betydning, såfremt han ikke selv er jurist. § 8 Indeholder parternes aftale en bestemmelse om, at hver part udpeger eet medlem og instituttet eet medlem, er det af instituttet udpegede medlem formand. Parterne må, inden 30 dage efter at klageskrift er indgivet, fremkomme med navn og adresse på de af dem valgte medlemmer af voldgiftsretten. Undlader en af parterne at udpege et medlem, udpeges dette medlem af instituttet. § 9 Så snart medlemmerne af voldgiftsretten er valgt og har erklæret sig villige til at overtage hvervet, underrettes parterne ved anbefalet brev om de stedfundne valg. Samtidig tilsendes der hver af parterne et eksemplar af nærværende regler. § 10 Hver af parterne kan rejse indsigelse mod et voldgiftsrets medlems habilitet. Sådan indsigelse må rejses overfor instituttet inden 14 dage efter, at parten er kommet til kundskab om den pågældendes udpegning eller dog inden 14 dage efter, at parten er kommet til kundskab om de omstændigheder, hvorpå påstanden om inhabilitet grundes. Instituttets bestyrelse tager stilling til, om en habilitetsindsigelse bør imødekommes. I bekræftende fald samt hvor et medlem måtte fratræde af andre grunde udpeges et nyt medlem. Voldgiftsretten afgør i hvilket omfang procesforhandlinger skal gå om. Parterne har pligt til at stille sikkerhed for alle udgifter, som voldgiften skønnes at ville foranledige, herunder en afgift til Det Danske Voldgiftsinstitut til dækning af udgifterne ved behandlingen af sagen. Så snart sagens omfang er fastlagt, træffer instituttet bestemmelse om, hvor stor denne sikkerhed bør være og om sikkerhedens art. Der vil sædvanligvis blive forlangt samme sikkerhedsstillelse af begge parter. Sikkerheden må stilles straks. Viser sagens omfang sig senere at være større end oprindelig antaget, kan instituttet forlange, at sikkerhedens størrelse forhøjes. § 12 Såfremt begæringen om nedsættelse af voldgiftsretten ikke har form af et klageskrift, skal dette indleveres til instituttet senest 4 uger efter, at meddelelse om voldgiftsrettens nedsættelse er tilgået klageren. Klageskriftet skal indeholde klagerens påstand, en fremstilling af de kendsgerninger, hvorpå påstanden støttes, og en angivelse af de dokumenter, klageren agter at påberåbe sig. Dokumenterne skal være bilagt Klageskriftet og de dette vedlagte bilag skal indsendes i 5 eksemplarer, hvoraf et vil blive videresendt til indklagede. I tilfælde, hvor voldgiftsretten består af en enkelt dommer, nedsættes antallet af eksemplarer til 3, og ved 5-mands sager forhøjes det til 7. § 13 Når klageskrift med bilag af instituttet fremsendes til indklagede, gives der denne en frist, inden hvilken han skal fremkomme med sit svarskrift og de bilag, han vil påberåbe sig, i et tilsvarende antal eksemplarer, Modkrav skal specificeres i svarskriftet eller i en eventuel duplik med angivelse af de omstændigheder, hvorpå modkravet støttes. Den part, overfor hvem modkrav fremsættes, skal have en passende frist til at svare skriftligt herpå i replikken eller et selvstændigt yderligere processkrift. Når modkrav er skriftligt fremsat, kan den part, der har fremsat det, kræve modkravet behandlet af voldgiftsretten, selv om den anden part skulle hæve sagen. § 14 Parterne kan yderligere udveksle replik og duplik, inden sagen berammes til mundtlig forhandling. Disse skriftlige indlæg skal afgives inden en af voldgiftsretten i det enkelte tilfælde fastsat frist. De af klageren i klageskriftet og i replikken nedlagte påstande kan efter skriftvekslingens slutning ikke udvides uden modpartens samtykke, medmindre voldgiftsretten undtagelsesvis måtte tillade dette, hvor den finder, at overvejende hensyn til klageren taler for at tillade udvidelse af påstanden, og det tillige findes undskyldeligt, at klageren ikke har gjort dette inden skriftvekslingens slutning, Tilsvarende gælder om indklagedes adgang til at udvide sin påstand eller til at fremsætte modkrav efter skriftvekslingens slutning. Anbringender eller indsigelser, som ikke er fremsat inden skriftvekslingens slutning, kan kun gøres gældende med modpartens samtykke eller voldgiftsrettens tilladelse, som kan gives under samme betingelser som anført i stk. 2. Ved skriftvekslingens slutning forstås: a) indklagedes afgivelse af svarskrift, såfremt klageren frafalder replik, eller udløb af fristen for afgivelse af svarskrift, b) indklagedes afgivelse af duplik eller udløbet af den herfor fastsatte frist, såfremt klageren har afgivet replik, c) voldgiftsrettens konstatering af, at skriftvekslingen er af sluttet, hvor voldgiftsretten undtagelsesvis måtte have tilladt parterne at afgive mere end to procesindlæg for hver part, Hvor en part senere end 2 uger forud for den mundtlige voldgiftsforhandling har modtaget meddelelse om afhøring af et vidne eller kopi af et dokument, der ønskes påberåbt som bevis, afgør voldgiftsretten, om den mundtlige forhandling desuagtet skal gennemføres til det oprindeligt fastsatte tidspunkt, eller om forhandlingen skal udsættes mod den bevisbegærende parts betaling af de herved forvoldte udgifter, eller om der under sagens behandling skal bortses fra det for sent anmeldte bevismiddel § 15 Såfremt en part ikke er i stand til at overholde en i henhold til §§ 12-14 fastsat frist, må han i god tid inden fristens udløb fremsende en motiveret anmodning om fristforlængelse til et bestemt senere tidspunkt. Instituttet - eller såfremt der er nedsat en voldgiftsret, da denne - tager, eventuelt efter at have indhentet en udtalelse fra modparten, stilling til, om anmodningen helt eller delvis kan imødekommes. § 16 Alle originaldokumenter, tegninger og lignende har parterne krav på at få tilbageleveret, når sagen er endelig afsluttet, og udgifterne ved voldgiftssagen er betalt, jfr. § 27. Alt andet i sagen fremlagt, særlig alle sagsfremstillinger og erklæringer sagen vedrørende, bliver Det Danske Voldgiftsinstituts ejendom. Af alle aktstykker, som kan fordres tilbageleveret, kan instituttet forlange bekræftede genparter. § 17 Såfremt parterne eller en af disse måtte anse det for ønskeligt, at voldgiftsretten, eventuelt alene dens sagkyndige medlemmer, foretager besigtigelse af sagsgenstanden, allerede under sagens forberedelse, må der fremsættes skriftlig begrundet anmodning herom. Anses anmodningen efter indhentet udtalelse fra modparten for velbegrundet, vil voldgiftsretten foretage sådan besigtigelse. Efter begæring vil voldgiftsretten være villig til at overveje, om og i hvilket omfang de sagkyndige medlemmer uden præjudice for sagens bedømmelse vil kunne afgive udtalelser til parterne om de kendsgerninger, de måtte konstatere under besigtigelsen. § 18 Skulle en part efter sagens særlige beskaffenhed anse syn og skøn ved andre end voldgiftsrettens sagkyndige medlemmer for nødvendigt, kan voldgiftsretten efter at modparten har haft lejlighed til at udtale sig herom, meddele tilladelse hertil og udmelde syn og skøn. Voldgiftsretten har ret til på ethvert tidspunkt under sagen at mægle forlig. § 19 Når parterne har haft lejlighed til at udtale sig og til at tilvejebringe de nødvendige oplysninger, berammer voldgiftsretten en mundtlig forhandling. Såfremt dette findes hensigtsmæssigt, kan voldgiftsretten dog efter at have indhentet parternes udtalelse herom bestemme, at sagen skal forhandles skriftligt. § 20 Voldgiftsretten kan, når dette må anses fornødent til sagens oplysning, fordre, at parterne giver personligt møde, hvis dette ikke vil medføre uforholdsmæssige vanskeligheder eller ud gifter, og at parterne gør deres til, at personer, som har haft med den foreliggende sag at gøre, afgiver vidneforklaring for voldgiftsretten. § 21 Den mundtlige forhandling finder sædvanligvis sted på voldgiftsrettens sæde, men kan finde sted på et andet, med parterne aftalt sted, hvor dette måtte være praktisk. § 22 Under forhandlingerne for voldgiftsretten føres en af instituttet autoriseret protokol. I protokollen indføres oplysning om de i hver enkelt sag afholdte forhandlingsmøder med angivelse af tid og sted for mødet, de i mødet deltagende personer og de af parterne nedlagte påstande samt de i hver enkelt sag afsagte kendelser eller indgåede forlig. Voldgiftsretten bestemmer, i hvilket omfang der i protokollen skal optages referat af de mundtlige forhandlinger. Parterne kan fordre udskrift af, hvad der er tilført protokollen. § 23 Når voldgiftsretten finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, eller at der i alt fald er givet parterne tilstrækkelig tid til at varetage deres tarv, bliver sagen at optage til påkendelse. § 24 Såfremt nogen af parterne ved at udeblive eller på anden måde skulle vise sig uvillig til at medvirke til sagens oplysning, må han finde sig i, at sagen afgøres på grundlag af den eller de foreliggende sagsfremstillinger og sagens øvrige oplysninger. § 25 Kendelsen afsiges snarest, så vidt muligt senest 4 uger efter den endelige optagelse af sagen til påkendelse. Kendelsen skal indeholde en afgørelse af de omtvistede punkter, ligesom der også i kendelsen skal træffes bestemmelse om, hvorledes der bliver at forholde med udredelsen af de ved voldgiften foranledigede udgifter. Voldgiftsretten kan pålægge en part at betale sagsomkostninger til den anden part. § 26 I tilfælde af uoverensstemmelse mellem voldgiftsrettens medlemmer afgøres sagen efter flertallet af stemmer. § 27 Efter voldgiftssagens afslutning indsender voldgiftsretten til instituttet regning på de ved voldgiften foranledigede udgifter. Størrelsen af honorarer til voldgiftsrettens medlemmer skal godkendes af instituttet, som derefter foretager en opgørelse af den samlede udgift ved voldgiftssagen, herunder den i § 11, stk. 1, nævnte afgift, og afregner med parterne. For betalingen af den samlede udgift hæfter parterne solidarisk uden hensyn til, hvorledes udgifterne er fordelt ved kendelsen, eller om beløbet måtte overstige den stillede sikkerhed. Den af parterne, der herved mulig kommer til at betale for den anden, har da regres til denne. § 28 Kendelsen er endelig og bindende for parterne og eksegibel i medfør af reglerne i lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift. § 29 Instituttet opbevarer kendelser og de for voldgiftsrettens indgåede forlig i instituttets arkiv i mindst 20 år. Vedtaget af Det Danske Voldgiftsinstitut (Copenhagen Arbitration)

Underskrift 5

København, den 28.10.1981 TILLÆG N BESTEMMELSER FOR RAMMEAFTALER ANVENDELSE AF STANDARDRAMMEAFTALE FOR FORSVARET 1. Definition på rammeaftale. En rammeaftale defineres som en mellem køber og sælger truffet aftale om levering efter rekvirering af materiel eller tjenesteydelser til købers institution eller institutioner. 2. Formål med rammeaftale. Rammeaftalens hovedformål er:. - at nedbringe lagerbeholdningerne af varer, for hvilke der i forvejen er lagerdannelse i erhvervslivet, - at forenkle anskaffelsesprocedurerne for sådanne varer, - at opnå indkøbsmæssige fordele. 3. Principper for etablering af rammeaftale. Rammeaftaler kan etableres for gængse forbrugsartikler, hvoraf forsvaret har et løbende forbrug. Rammeaftaler kan oprettes for forventet årsforbrug, evt. for bestemte kvanta. Rammeaftaler kan endvidere anvendes ved køb af visse gængse tjenesteydelser, herunder vedligeholdelse og reparationer. Om udbud i EF Tidende henvises til afsnit II, pkt. 10, i FKOBST Ø.604-2. 4. Former for rammeaftaler. Der kan etableres følgende former for rammeaftaler: Type 1: Aftalen omfatter bestemte, angivne varepositioner. Alle kommercielle vilkår, herunder priser, betalingsbetingelser, leveringsbetingelser og øvrige økonomiske vilkår, fremgår af aftalen. Type 2: Aftalen omfatter leverandørens varesortiment, evt. en afgrænset del heraf. I stedet for faste priser er der aftalt bestemte rabatsatser i forhold til leverandørens prisliste. Betalingsbetingelser, leveringsbetingelser og evt. andre økonomiske vilkår fremgår af aftalen. Type 3: Aftalen omfatter leverandørens varesortiment. Af aftalen fremgår det, at leverandøren ved forsvarets køb skal beregne sig sine »laveste priser«. Betalingsbetingelser, leveringsbetingelser og evt. andre økonomiske vilkår fremgår af aftalen. Ved laveste pris forstås den laveste pris, der tilbydes andre købere under lignende leveringsforhold. Type 4: Aftalen omfatter vedligeholdelse og reparation af materiel samt tjenesteydelser. Arbejdstimepriser, priser på reservedele eller rabatsatser på leverandørens normale nettopriser samt andre omkostninger, som leverandøren kræver betaling for, bør normalt fremgå af aftalen. Type 5: Aftalen omfatter enten bestemte varepositioner eller leverandørens varesortiment helt eller delvist og kan omfatte såvel forsyningsgenstande som tjenesteydelser. Alle relevante kommercielle vilkår, specielt vedrørende prisvilkår fremgår af aftalen, der omfatter hele købers forbrug af udpegede varepositioner (eller leverandørens sortiment). 5. Kommentarer til typerne. Type 1: Bør foretrækkes, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, idet der heri er fastlagt alle kommercielle vilkår. Specielt hvor årsforbruget andrager større beløb, bør type 1 tilstræbes. Type 2: Anvendes især på områder, hvor antallet af forskellige varepositioner er stort (f.eks. autodele), og hvor der foreligger faste katalogpriser fra leverandøren. Type 3: Anvendes i forhold til leverandører, der fører et betydeligt varesortiment, f.eks. grossister i elartikler eller isenkram. Det er en forudsætning for anvendelsen af type 3, at der haves absolut tillid til leverandørens »kvalitet«, d.v.s. med hensyn til favorable priser, god kvalitet, stort varesotiment, pålidelighed, ect. Type 3 bør derfor kun anvendes hvor type 1 og 2 ikke kan anvendes, og da kun i forhold til et begrænset antal leverandører og aftalens anvendelse bør evt. begrænses til et bestemt, mindre beløb pr. ordre. Type 4: Anvendes efter behov. Type 5: Anvendes såfremt de bedste betingelser kan opnås ved, at køber garanterer at aftage hele sit forbrug hos leverandøren. 6. Hvem opretter rammeaftaler? Ansvaret for rammeaftalers oprettelse og indhold samt vilkårene for deres anvendelse påhviler materielkommandoerne (MAK), Forsvarets Materielintendantur (FMI) og Forsvarets Cafeteria (FCAF). Der skal herved tilstræbes: - samlet aftale om levering af et større områdes forbrug - central forhandling med leverandørerne om købsvilkårene - central opfølgning af rammeaftalens udnyttelse, f.eks. ved genparter af rekvisitioner, fakturaer eller statistik fra leverandørerne. 7. Hvem benytter rammeaftalerne? Da det bl.a. er et mål for rammeaftalerne at forenkle anskaffelsesprocedurerne, bør disse i videst mulig udstrækning kunne benyttes af decentrale organisationer (rekvirenten), der er så nært knyttet til materiellets endelige forbruger, som det er hensigtsmæssigt - eventuelt af brugerne selv. Afgørelsen af, om disponering efter en rammeaftale bør ske centralt eller decentralt træffes af den oprettende myndighed, bl.a. under hensyntagen til materiellets art og anskaffelsesstruktur, brugernes antal og organisatoriske tilhørsforhold samt i øvrigt til markedsvilkårene for det pågældende materiel. Det er en forudsætning for benyttelsen af en rammeaftale, at ansvaret for aftalens anvendelse kan placeres hos rekvirenten. 8. Hvem betaler fakturaerne? For at opnå den fulde fordel af den forenkling, der tilsigtes med en rammeaftale, bør fakturabetalingen decentraliseres i den udstrækning, institutionen finder det hensigtsmæssigt og forsvarligt. 9. Hvem sørger for opfølgning af rammeaftalerne? Som anført under pkt. 6 bør rammeaftalernes udnyttelse opfølges centralt, d.v.s. af MAK, FMI resp. FCAF. Opfølgningen foretages for at fremskaffe de oplysninger om markedet, herunder pris- og leveringsforhold, der er nødvendige med henblik på rammeaftalernes vedligeholdelse og evt. fornyelse. En rammeaftale skal vurderes mindst hvert år. Notat om vurderingen eller den nye udbudssag skal vedlægges aftalen. 10. Standardiseret rammeaftaleformular. En standardiseret rammeaftaleformular skal kunne tilgodese ovennævnte forhold. Der bør derfor stilles følgende krav til formularen: - den skal indeholde alle relevante bestemmelser, der må anses for nødvendige eller hensigtsmæssige til et normalt forretningsforhold af omhandlede art, - den skal kunne anvendes til alle materielkategorier, der kan komme på tale ved etablering af rammeaftaler, - den skal være overskuelig og let at administrere for rekvirenten, - den skal uden større tilpasninger kunne anvendes i de centrale indkøbsorganers forretningsgange for anskaffelser. 11. Eksempel på standardiseret rammeaftaleformular. Eksemplet viser en standardiseret rammeaftaleformular, der kan anvendes ved køb af såvel materiel som tjenesteydelser. Formularen er udarbejdet således, at den person, der udskriver rekvisitioner til leverandøren i det daglige kun behøver at benytte pkt. 1-8. Dette skulle indebære den fordel, at der ikke er behov for indgående instruktion af den pågældende. Pkt. 9-19 indeholder relevante, hensigtsmæssige merkantile bestemmelser. Det er tilstræbt at gøre vilkårene så fleksible, at de kan anvendes ved indgåelse af de fleste rammeaftaler. Det skulle derfor være tilstrækkelig at underrette rekvirenten een gang for alle herom, hvorefter den indkøbende myndighed kan indskrænke udsendelsen af rammeaftaler (og fornyelse heraf) til pkt. 1-8. Denne fremgangsmåde tilsigter forenkling af papirgangene og begrænsning af papirforbruget samt arkivaliemængderne. 12. Bemærkninger til formularens enkelte punkter. - Den indkøbende myndighed giver aftalen et nummer, hvori indgår institutionens navneforkortelse, f.eks. »Rammeaftale nr. FMK ......«. Det er formentlig hensigtsmæssigt at etablere et særskilt nummersystem for rammeaftaler. - I rubrikken »Vedr. ....« anføres så kortfattet som muligt betegnelsen på det materiel, rammeaftalen omfatter. - Pkt. 1. Sælger - Adresse: Her anføres leverandøradresse, leverandørens telefonnummer samt navnet på leverandørens kontaktperson. Det er forudsat, at rekvirenten selv skriftligt meddeler leverandøren eget telefon og kontaktperson. - Pkt. 2. Varekategori: Her anføres en nærmere specifikation af det materielområde, der er omfattet af aftalen. - Pkt. 3. Levering: Her anføres adresser og evt. telefonnumre på de lagre m.v., hvorfra leverandøren leverer materiellet, samt leveringsbetingelserne. Bestemmelser for rekvirering, emballering og manko kan medtages i dette punkt. - Pkt. 4. Prisforhold: Her anføres de aftalte priser og rabatter samt evt. reguleringsmuligheder. - Pkt. 5. Faktureringsbetingelser: Her anføres antallet af ønskede fakturakopier samt hvortil faktura skal sendes (normalt rekvirenten). - Pkt. 6. Betalingsbetingelser: Her anføres de aftale betalingsbetingelser, f.eks. »30 dage - 2%», »30 dage fra modtagelse og godkendelse af faktura« o.1. - Pkt. 7. Aftalens løbetid: Her anføres udløbsdato, f.eks. »31 marts 1987« eller »Aftalen kan af såvel køber som sælger opsiges med 3 måneders varsel dog tidligst til .... (dato) ....«. - Pkt. 8. Særlige vilkår: Her anføres eventuelle vilkår for leverancerne, f.eks. garantier, udlån af værktøjer, inspektion og kontrol m.v. For samtlige ovenstående punkter gælder, at der i tilfælde af pladsmangel i rubrikken henvises til »omstående side«, hvorefter der udarbejdes en ekstra side med specifikation af det (de) pågældende punkt(er). I sådanne tilfælde skal rekvirenten have 1. side + tilhørende ekstra side som arbejdseksemplar. Pkt. 9-19. Som ovenfor anført er det tilstræbt at udarbejde de merkantile købsvilkår så fleksibelt som muligt. Da det må forudsættes, at rammeaftaler - i hvert fald indtil videre - kun vil blive indgået med danske firmaer, er handelsforholdet dækket af den danske lovgivning, primært Aftaleloven og Købeloven. De forhold, der bør optages i rammeaftalen, kan derfor indskrænkes til at være af fortrinsvis proceduremæssig karakter. I visse tilfælde er det ikke muligt at opnå leverandørens accept af alle vilkårene. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at udsende rammeaftalen til rekvirenten in extenso med de fornødne ændringer til pkt. 9-19. Som tidligere anført kan rammeaftaleformularen anvendes ved køb af såvel materiel som tjenesteydelser. Ved køb af tjenesteydelser foretager den indkøbende myndighed de redaktionelle ændringer i formularen. Den oprettende myndighed kan selv tilføje yderligere bestemmelser, som er relevante for den pågældende aftale, eller slette bestemmelser, der ikke er relevante for aftalen. I påkommende tilfælde bør dog gøres motiverende notat herom i sagen. Rammeaftale nr. Vareart: 1 SÆLGER TLF.: Adresse Kontakt: 2 Varekategori 3 Levering 4 Prisforhold 5 Fakturerings- betingelser 6 Betalings- betingelser 7 Aftalens løbetid 8 Særlige vilkår 9. For den i foranstående pkt. 1 - 8 mellem sælger og .. ......., herefter benævnt køber, indgåede aftale gælder efterstående under pkt. 10 - 19 nedfældede generelle betingelser. 10. Sælger forpligter sig til i rimeligt omfang at være lagerførende og leveringsdygtig i de i pkt. 2 nævnte varer. 11. Sælger leverer bestilte varer direkte til rekvirenten, bilag følgeseddel, der som minimum bør indeholde antal og specifikation af de leverede varer. 12. Rekvirering i henhold til nærværende rammeaftale kan foretages af institutioner omfattet af statens centrale indkøbsordninger. 13 Nærværende rammeaftale, samt tillæg til denne, kan kun ændres ved køber og sælger imellem. Indførte ændringer skal fremgå af ændringsmeddelelser, der er udstedt og underskrevet af køber og sælger. 14. Sælger må ikke udsende offentlig meddelelse om denne rammeaftale eller offentliggøre noget om rammeaftalens indhold, uden at køber forud har givet tilladelse hertil og har godkendt formuleringen af den meddelelse, der ønskes udsendt. 15. Alle krav om licensafgifter og krav i forbindelse med patentrettigheder denne rammeaftale vedrørende er køber uvedkommende og vil, såfremt sådanne fremføres over for køber, være at henvise til sælger. Sælger skal holde køber skadesløs for eventuelle tab, som køber måtte lide som følge af krænkelse af licensaftaler og patenter. 16. Denne rammeaftale eller deraf flydende fordringer kan ikke under nogen form overdrages, sælges eller belånes uden købers skriftlige tilladelse i hvert enkelt tilfælde. 17. Såfremt der måtte opstå sådan uenighed mellem parterne vedrørende rammeaftalen og dennes opfyldelse, som ikke kan bilægges i mindelighed, vil uenigheden være at henvise til afgørelse ved Sø-og Handelsretten i København. 18. Sælger forpligter sig til hver 3. måned, første gang pr. ......at udarbejde opgørelse over leverancer foretaget til såvel købers institutioner som øvrige statsinstitutioner, hvoraf skal fremgå, for hvilke beløb, der er trukket på aftalen. Opgørelsen, der vil være at fremsende senest 30 dage efter hver periodes udløb, sendes til: i kuvert mærket rammeaftale nr. 19. Denne rammeaftale er udstedt i 2 originaleksemplarer, hvoraf det ene beror hos sælger og det andet hos køber. DATO: -------------------------------------------- FOR KØBER: FOR SÆLGER ----------------------- ------------------------ Til vitterlighed: Til vitterlighed: ----------------------- ------------------------ TILLÆG O FORDELINGSLISTE Myndighed 1. Fordeles og forvaltes af HRFV (290) 2. Fordeles og forvaltes af SMK PUBSEK (85) 3. Fordeles og forvaltes af FMK PUBSEK (80) 4. Fordeles og forvaltes af FKO PUBSAM (30) (intern fordeling) Materielstabens materiel- og logistikafdeling (MM) 3 Materielskabens logistiksektion (MM4) 1 Økonomistabens økonomiafdeling (ØØ) 1 Økonomistabens forvaltningssektion (ØAl) 4 Økonomistaben, Centralledelsen for Forsvarets Cafeterier (ØA4) 3 Forsvarets Materielintendantur (FMI) 11 FKO PUBSAM (reserve) 7

Versioner

1. 1982-01-31