Kundgørelse for Forsvaret B.19-1982. LØN- OG ANSÆTTELSESFORHOLD FOR SYGEPLEJERSKER MED RÅDIGHEDSPLIGT.
Karakter C
genskabt fra tekst. En karakter siger, hvordan et dokuments struktur er hentet, ikke hvor pålidelig loven er.
Ikke selve loven: Dokument
Adresse https://gelex.eu/eli/DK/doc/retsinfo/1982/25025@1982-06-18/da
Efter aftale med Dansk Sygeplejeråd fastsættes følgende:
§ 1.
Stk. 1. Kundgørelsen omfatter sygeplejersker, der indgår kontrakt om rådighedspligt, og som er designeret til at forrette tjeneste i forsvaret ved de mobiliseringsstyrker, der opstilles under forsvarets sanitetstjeneste. Indgåelse og ophævelse af kontrakt.
§ 2.
Stk. 1. Mellem sygeplejersker og forsvarets personelforvaltende myndigheder kan der i et af forsvarskommandoen fastsat omfang indgås kontrakt om rådighedspligt med det formål at give en grunduddannelse samt en elementær og videregående specialuddannelse og opøvning i de tjenestefunktioner, som den enkelte skal bestride i den stilling, hvortil vedkommende er eller senere påregnes designeret. Kontrakt om rådighedspligt indgås således: a. Den antagne forpligter sig til inden for den første periode på 3 år - at deltage i en grunduddannelse, - at deltage i en elementær specialuddannelse, - at deltage i en videregående specialuddannelse, herunder mønstringer, øvelser m.v. af maksimalt 3 ugers varighed, idet tjenesten forrettes efter nærmere aftale med den antagende myndighed i det enkelte tilfælde. b. Efter de første 3 års rådighedspligt kan der indgås kontrakt om rådighedspligt for en periode af indtil 5 år ad gangen, idet den pågældende forpligter sig til i hver 5 års periode at deltage i en vedligeholdende uddannelse (herunder mønstringer, øvelser m.v.) af maksimalt 2 ugers varighed, idet tjenesten forrettes efter nærmere aftale med den antagende myndighed i det enkelte tilfælde.
Stk.2. Med forsvarskommandoens bemyndigelse i det enkelte tilfælde kan den antagende myndighed indgå aftale med sygeplejersker om at forrette tjeneste (rådighedstjeneste) udover de i stk.1 angivne tidsrammer.
§ 3.
Stk. 1. De i medfør af § 2 indgåede kontrakter kan af begge parter skriftligt opsiges med et varsel på 6 måneder til ophør ved en måneds udgang. Såfremt sygeplejersken i forbindelse med gennemgang af en særlig uddannelse har påtaget sig tjenestepligt, kan den pågældende dog tidligst bringe kontraktforholdet til ophør ved tjenestepligtsperiodens udløb.
Stk.2. I tilfælde af grov misligholdelse af kontraktforholdet fra den ene parts side, kan dette ophæves af den anden part med øjeblikkelig virkning. Endvidere kan den antagende myndighed, efter indhentet bemyndigelse fra forsvarskommandoen, opsige kontrakten uden varsel, såfremt den antagne gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som bestridelse af sygeplejetjenesten kræver. I sådanne tilfælde gives såvel vedkommende organisation som den pågældende selv adgang til inden for en frist på 14 dage at fremsætte en udtalelse.
Stk.3. Sygeplejersker kan normalt ikke indgå kontrakt om rådighedspligt ud over det fyldte 60. år, ligesom den i § 2.a. anførte førstegangs rådighedspligt normalt ikke indgås efter det fyldte 45. år.
Stk.4. Sygeplejersker, der er ansat i civile stillinger - herunder i forsvaret - hvori de i henhold til derom udstedt designeringsbevis skal forblive ved mobilisering eller en sikringsstyrkes formering, kan ikke indgå kontrakt om rådighedspligt. Ansættes en sygeplejerske i en sådan stilling inden for en rådighedspligtsperiode, bringes kontrakten om rådighedspligt til ophør.
Stk.5. Kontrakt om rådighedspligt kan bibeholdes under midlertidige ophold i udlandet, på Færøerne eller i Grønland af indtil sammenlagt 12 måneders varighed inden for rådighedspligtsperioden, når den antagne skriftligt erklærer sig indforstået med, at indkaldelse til aftjening af rådighedstjeneste kan finde sted med mindst 1 måneds varsel. Er disse forudsætninger ikke til stede, bringes kontrakten til ophør fra udrejsedatoen.
§ 4.
Stk. 1. Ved antagelse til rådighedspligt anvendes den som bilag vedlagte kontraktformular. Aflønning m.v.
§ 5.
Stk. 1. Under aftjening af rådighedstjeneste, der er en følge af kontrakten om rådighedspligt, jfr. § 2, ydes der løn efter følgende retningslinier: a. Personellet aflønnes efter lønramme 11 - 12, 13 - 14 og 2o i lov om tjenestemandslønninger m.m. og klassificering af tjenestemandsstillinger i staten, folkeskolen og folkekirken, jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.18-1969, idet sygeplejeassistenter aflønnes efter lønramme 11 - 12, 1.assistenter efter lønramme 13 - 14 og afdelingssygeplejersker efter lønramme 20. Endvidere ydes der et tillæg på 10 pct. af grundlønnen, excl.stedtillæg, efter de for militært personel gældende regler. Ved fastsættelse af lønrammerne er der taget højde for de ulemper m.v., som tjenesten medfører. b. Oprykning inden for de pågældende lønrammer til aflønning efter 2.løntrin foretages efter gennemgang af de i § 2.a. omhandlede grunduddannelser, hvorefter oprykning til aflønning efter et højere løntrin inden for den pågældende lønramme foretages, når den antagne i to år har været aflønnet efter samme løntrin. Som anciennitetsgivende tjeneste regnes al tjeneste med rådighedspligt, dog således at kun hele kalendermåneder medtages. Når ansættelse/oprykning finder sted efter den 1. i en måned, regnes ancienniteten til oprykning fra begyndelsen af den følgende måned. c. Ved forrettet rådighedstjeneste i løbet af en måned vil løn og faste tillæg for vedkommende måned være at beregne med 1/25 månedsløn for hver dag, den faktiske indkaldelse varer. I det omfang den enkelte fremsætter anmodning herom, kan der ved afslutning af tjenesten foretages en a conto lønudbetaling med henblik på endelig regulering i forbindelse med den følgende ordinære lønudbetaling.
Stk.2. Udover lønnen efter stk.1 oppebærer sygeplejerskerne stedtillæg m.v. efter de for personel i tilsvarende lønramme og stillinger fastsatte regler.
Stk.3. Der ydes tilskud til beklædning eller fri beklædning i et af forsvarsministeriet nærmere fastsat omfang. Arbejdstidsnorm, tjenestetid m.v.
§ 6.
Stk. 1. Godtgørelse for overarbejde, mistede fridage, nattjeneste, forskudt arbejdstid m.v. til det af nærværende bestemmelser omfattede personel er indbefattet i den i § 5 omhandlede aflønning. Time- og dagpenge m.v.
§ 7.
Stk. 1. Under indkaldelsen kan det sted, hvor den faste bopæl er beliggende, anses som fast tjenestested i henseende til beregning af befordringsgodtgørelse. Det er herved en forudsætning, at bopælen er beliggende i en sådan afstand fra det militære tjenestested, at betingelserne for udbetaling af time- og dagpenge m.v. er opfyldt. Ved indkaldelse vil bestemmelsen i Kundgørelse for Forsvaret B.18- 1979, § 8, være at iagttage.
Stk.2. Ved indkaldelse ydes kilometergodtgørelse med laveste sats efter de herfor fastsatte bestemmelser eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige befordringsmidler.
Stk.3. De i stk.1 omhandlede godtgørelser ydes efter de for tjenestemænd i tilsvarende lønrammer og stillinger fastsatte regler. Ikrafttrædelsesdato. - 8. Bestemmelserne træder i kraft den 1.juli 1982. FMN 6.kt. 364.5-391 Poul Søgaard
Bilag til KFF B. 19-1982.
K O N T R A K T mellem ...................................... (myndighed) og .............. ........................ ...................... (personnummer) (stilling) (fulde navn)
Stk. 1. Kundgørelsen omfatter sygeplejersker, der indgår kontrakt om rådighedspligt, og som er designeret til at forrette tjeneste i forsvaret ved de mobiliseringsstyrker, der opstilles under forsvarets sanitetstjeneste. Indgåelse og ophævelse af kontrakt.
1. Medundertegnede, der har dansk indfødsret og dansk autorisation som sygeplejerske, antages herved
til .................... rådighedspligt i forsvaret i perioden
fra .................... til .................... .
2. Rådighedspligten omfatter pligt til inden for den første periode på 3 år,
- at deltage i en grunduddannelse,
- at deltage i en elementær specialuddannelse,
- at deltage i en videregående specialuddannelse
af maksimalt 3 ugers varighed.
For efterfølgende perioder a 5 år forpligter den antagne sig til at deltage i en vedligeholdende uddannelse af maksimalt 2 ugers varighed pr. 5 års periode.
Tjenesten forrettes efter nærmere aftale med den antagende myndighed i det enkelte tilfælde.
3. Nærværende kontrakt, der er stempelfri, er udfærdiget i 3 eksemplarer, hvoraf eet er udleveret til den antagne, der erklærer sig indforstået med at være underkastet de på n rv rende kontraktsformulars for- og bagside anførte bestemmelser.
..............., den ............ ............., den ............ .......................... ......................
(den antagende myndig- (den antagnes heds underskrift) underskrift).